Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Vejen Business College. Erhvervsuddannelserne 2014

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vejen Business College Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan frafald-2014.pdf 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Opnåede resultater i 2013 og skolens målsætning for Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Elevprofiler på skolen med hensyn til alder og køn Elevprofiler på skolen med hensyn til frafald 6 3. Evaluering af resultater og indsats i Evaluering af obligatoriske indsatsområder Evaluering af arbejdet med skolens FDPG Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Evaluering af arbejdet med stærkere kobling imellem skoledel og praktikdel Evaluering af arbejdet med styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Evaluering af valgfrie indsatsområder Permanente og generelle indsatsområder Valgfrit indsatsområde-1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb Valgfrit indsatsområde-2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald Obligatoriske indsatsområder i Skolens FDPG Styrket differentiering Stærkere kobling imellem skoledel og praktikdel Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Valgfrie indsatsområder i Valgfrit indsatsområde-1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb Valgfrit indsatsområde-2: Styrket koordineret indsats imod bekæmpelse af frafald Valgfrit indsatsområde-3: Ny Nordisk Skole Samarbejdet (NNS) 42 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Tabel 1.1. indeholder oplysninger om afbrud uden omvalg (auo) 6 mdr. efter start på Vejen Business College (:VBC). Tabellen viser den historiske udvikling i dette afbrud, samt det eksisterende måltal for 2013, samt det opnåede resultat for samme år. Derudover angives skolens fremtidige måltal for 2014 og for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 7,0 13,1 7,0 13,9 7,0 7,0 7,0 Hovedforløb under ét Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Tabel 1.1. viser frafaldsprocenten målt som afbrud uden omvalg (auo) efter 6. mdr. Resultatet viser for 2013 en frafaldsprocent på 13,9 procent. Dette svarer til et frafald på 11 elever. Frafaldsprocenten for 2013 ligger således marginalt over frafaldsprocenten for 2012, som var på 13,1 procent. Resultatet for 2013 ligger i øvrigt 6,9 procentpoint over skolens måltal for 2013, som var på 7 procent. Resultatet vurderes som ikke-tilfredsstillende. Trods det ikke-tilfredsstillende resultat for både 2012 og 2013 har Vejen Business College dog valgt at fastholde målsætningen om et frafald på 7 procent for næste målperiode (2014). Vejen Business College erkender dog, at dette måske er et for optimistisk mål set i lyset af de mange ufordringer, som skolen og erhvervsuddannelserne generelt står overfor de kommende år. Her skal især peges på den nye kontant-hjælpsreform, som giver alle unge under 30 år ret/pligt til at starte på en uddannelse. Mange af disse unge vil angiveligt starte på en erhvervsuddannelse, og det synes ikke urimeligt antage, at mange af disse unge vil have særlige sociale/personlige/faglige problemer, som vil gøre det ekstraordinært vanskeligt at fastholde dem. 3

4 Vejen Business College har i skoleårene og således gennemført særligt tilrettelagte forløb for voksen-elever. Hovedparten af eleverne var visiteret fra det lokale job-center (uddannelsespålæg). Disse særlige forløb havde trods en omfattende og ekstraordinær indsats for at modvirke frafald et større frafald end på de ordinære hold, hvilket synes at bekræfte ovenstående antagelser. Tabel 1.2. Udviklingen i tilgangen 2011/ /15 Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Ej hovedforløb på Vejen Business College Tabel 1.2. viser udviklingen i tilgangen af elever til grundforløbet på VBC i perioden 2011/ /15. Tilgangen til grundforløbet har været rimeligt stabilt i perioden 2011/ /14 med et gennemsnitligt optag i perioden på omkring 70 elever. Tilgangen til grundforløbet forventes i 2014/15 at være lidt faldende eller i bedste fald status quo. Den forventede faldende tilgang til grundforløbet i 2014/15 kan bl.a. tilskrives at antallet af unge i de relevante ungdomsårgange i lokalområdet er stagnerende/svagt faldende Den manglende udsigt til at få en praktikplads efter grundforløbet kan også være en afgørende faktor for, at de unge fravælger grundforløbet. Sidstnævnte faktor bliver forhåbentlig mindre væsentlig med den nye EUD-reform fra august 2015 og den heri indeholdte forstærkede uddannelsesgaranti. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2.1. Elevprofiler på skolen mht. alder og køn. Talmaterialet nedenfor vedrørende elevprofiler på VBC med hensyn til alder og køn bygger på udtræk fra UNI-C s EUD forløbsstatistik. Elevprofilen på Vejen Business College forekommer ikke speciel på nogen områder. Køn: Tabel viser, at eleverne fordeler sig med ca. 73 procent kvinder og ca. 27 procent mænd. Overvægten af piger på grundforløbet på VBC er således markant, men ikke så væsentlig anderledes end på andre handelsskoler. 4

5 Tabel Fordeling af elever på køn Sum af elever Antal Total i % Køn Kvinde 58 73,42 % Mand 21 26,58 % Total % Alder: Cirka 70 procent (69,62 procent) af VBC s elever på grundforløbet er fra -17 år til 19 år, medens omkring 30 procent (30,38 procent) af eleverne er fra 20 år til 25år+, jf. tabel VBC har fra skoleåret gennemført særligt tilrettelagte forløb for den sidstnævnte aldersgruppe af elever, hvorfor antallet af elever i denne aldersgruppe også er steget i forhold til tidligere år. I 2010/11 udgjorde aldersgruppen 20 år - 25 år+ således 26,76 % af den samlede elevgruppe. Tabel Fordeling af elever efter alder Sum af elever Antal Total i % Alder påbegyndt - 17 år 37 46,84 % år 18 22,78 % år 13 17,17 % 25+ år 11 32,32 % Total % I alle aldersgrupper er der i en klar overvægt af kvinder, jf. tabel Kvinder er særligt overrepræsenteret i aldersgruppen år +, hvor de udgør 87,50 procent. I den samlede elevpopulation udgør kvinderne således som tidligere nævnt 73,43 procent (jf. tabel ) Tabel Fordeling af elever efter alder og køn Alder påbegyndt -17 år år år 25+ Total Køn Kvinde Mand Total

6 2.2. Elevprofiler på skolen mht. frafald. Til måling af frafald har VBC anvendt UNI-Cs EUD-forløbsstatistik. Til at måle udviklingen i frafaldet er der valgt at anvende elevernes status 6 måneder efter, at de har begyndt deres uddannelse på grundforløbet. Det angives om eleven har: Fuldført Afbrudt uden omvalg (auo) I gang med uddannelsen. Fuldført er ensbetydende med, at VBC kan udstede et grundforløbsbevis, der giver eleven adgang til efterfølgende hovedforløb. Elever som forlader VBC uden at have foretaget et skift til en anden erhvervsuddannelse vil blive registreret som afbrudt uden omvalg (auo). Et skifte fra grundforløbet på hg til en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx og hf) vil også blive registeret som afbrudt uden omvalg (auo). I gang betyder, at eleven stadig er i gang med HG-grundforløbet. Tabel Frafald fordelt efter køn Status (6 mdr.) Køn Afbrud uden Afbrud med I gang Fuldført Total omvalg omvalg Kvinde Mand Total Tabel Frafald fordelt efter alder Status (6 mdr.) Alder Afbrud uden Afbrud med I gang Fuldført Total omvalg omvalg - 17 år år år år Total

7 Tabel Frafald fordelt efter alder og køn Status (6 mdr.) Alder påbegyndt Køn Afbrud uden Afbrud med Fuldført I gang Total omvalg omvalg - 17 år Kvinde: Mand: år Kvinde: Mand: år Kvinde: Mand: år Kvinde: Mand: Total Tabel Frafald fordelt over 1-6 måneder Sum af elever 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. I gang Afbrudt uden omvalg Afbrudt med omvalg Fuldført I alt De 11 elever som afbrød uden omvalg efter 6 mdr. er alle kvinder. Der er ingen mænd blandt de 11 elever, som har afbrudt uden omvalg. Som det fremgår af Tabel er frafaldet blandt kvinderne ikke jævnt fordelt på aldersgrupper: -17 år: 14 % frafald år: 27 % frafald år: 30 % frafald -25 år +: 9 % frafald 63,64 procent af frafaldet blandt kvinderne sker i aldersgruppen 18 år 24 år år + (jf. tabel ). Frafaldet blandt kvinderne i aldersgrupperne år og 25 år + er markant højere end frafaldet blandt kvinderne i de øvrige aldersgrupper. VBC s interne registrering viser følgende om årsagerne til, at de 11 kvinder faldt fra: - 5 elever fortrød deres uddannelsesvalg. Heraf startede 3 elever på anden uddannelse f.eks. HF. Disse elever faldt typisk fra i perioden 1-2 måneder efter start. 7

8 - 6 elever faldt fra af andre årsager. Især af personlig og social karakter og ikke af faglig karakter. Disse elever faldt typisk fra i perioden 3-6 mdr. efter skolestart Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen (opsummering) Den overordnede analyse af VBC s udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen på grundforløbet af den Merkantile fællesindgang (hg) har vist flg. (status 6 mdr.): - Afbrud uden omvalg sker udelukkende blandt kvinder (status 6 mdr.) - Frafaldet blandt kvinderne er størst i aldersgruppen år (27 %) og blandt aldersgruppen år (30 %). Disse to aldersgrupper tegner sig til sammen for 63,64 % af frafaldet - Årsagerne til frafaldet falder i to næsten lige store grupper: Den første gruppe er elever, der har fortrudt deres uddannelsesvalg og vælger anden uddannelse, f.eks. HF/10. klasse eller helt forlader uddannelsessystemet f.eks. for at tage ufaglært arbejde/produktionsskole. Den anden gruppe er elever, som falder fra pga. af især personlige (ofte psykiske) og sociale årsager. Det er primært gruppen af kvinder i alderen år, som vil kræve en særlig forstærket og målrettet indsats fremover for at reducere frafaldet. Det er nødvendigt med en hurtig spotning af de frafaldstruede elever. (stigende fravær har således vist sig at være en god indikator for elever, som er frafaldstruede) og en hurtigt indsats overfor samme. De enkeltstående indsatsområder imod frafald (jf. afsnit ) og den styrkede koordinerede indsat imod frafald kan forhåbentlig bidrage til en hurtigere spotning og efterfølgende indsats rettet mod de frafaldstruede elever. (jf. afsnit 3.2.3) På baggrund af ovenstående frafalds-analyse forstærkes indsatsen rettet imod frafaldtruede kvinder i aldersgruppen år+. Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Kvinder i alderen år se skema 2.1. Eleverne falder fra i løbet af grundforløbet. Typisk 3-6 mdr. efter start - se skema 2.1 Merkantil fælles indgang (hg) 1. Fortryder uddannelsesvalg 2. Personlige og sociale problemer 8

9 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Tabel 1.1. s. 3. viser frafaldsprocenten målt som afbrud uden omvalg (auo) efter 6. mdr. Resultatet viser for 2013 en frafaldsprocent på 13,9 procent. Dette svarer til et frafald på 11 elever. Frafaldsprocenten for 2013 ligger således marginalt over frafaldsprocenten for 2012, som var på 13,1 procent. Resultatet for 2013 ligger i øvrigt 6,9 procentpoint over skolens måltal for 2013, som var på 7 procent. VBC s interne registrering viser følgende om årsagerne til, at de 11 elever som alle er kvinder faldt fra: - 5 elever fortrød deres uddannelsesvalg. Heraf startede 3 elever på anden uddannelse f.eks. HF/10 klasse. Disse elever faldt typisk fra i perioden 1-2 måneder efter start. - 6 elever faldt fra af andre årsager. Især af personlig og social karakter og ikke af faglig karakter. Disse elever faldt typisk fra i perioden 3-6 mdr. efter skolestart De fem elever som fortrød deres uddannelsesvalg, og hvoraf tre skiftede til anden uddannelse, kan VBC umiddelbart ikke gøre så meget ved. Dette frafald kan mere relateres til en forudgående (mangelfuld) vejledningsindsats og/eller urealistiske forventninger hos eleven til uddannelsen. De 6 elever som faldt fra af andre årsager, især af personlige og sociale årsager, har VBC forsøgt at forbygge frafaldet hos. Både via permanente og generelle indsatsområder for at forebygge frafald (jf. afsnit ) og via en særlig indsats med henblik på en styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald forårsaget af netop sociale/personlige problemer (jf. afsnit , skema ). Både de generelle indsatsområder og det særlige indsatsområde imod frafald vil fortsætte i 2014 og 2015, hvilket afsnit 2 har vist behovet for. (jf. skema 2.1. og skema 2.2.). 9

10 3.1. Evaluering af obligatoriske indsatsområder Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) I skema 3.2. evalueres VBC s arbejde med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens Overordnet fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG): FPDG, jf. HP 13? På grundforløbet (merkantil fællesindgang) på Vejen Business College Handelsskole er der overordnet fokus på faglighed, tværfaglighed, differentiering og projektorientering Udgangspunktet på Vejen Business College er i overensstemmelser med ovennævnte FPDG, at handelsskolens grundforløb skal være en kvalitetsuddannelse hvor faglighed, helhedsorientering og differentiering er højt prioriteret. Eleverne på Handelsskolens Grundforløb skal opleve en progression både på det personlighedsudviklende plan og på det faglige plan. Opnåelsen af begge dele sker bl.a. via den projektorienterede undervisning, hvor progressionen sikrer at eleverne selv kan tilrettelægge arbejde og indhold i deres grundforløbsprojekt. Ovenstående FPDG udmøntes bl.a. i følgende aktiviteter: Vejen Business College fokuserer på, at den enkelte elev vejledes grundigt før og under HG omkring de adgangskrav, der stilles i de efterfølgende hovedforløb (specialer) så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse og undervisning på det rette/-tilstrækkelige niveau. Vejen Business College fokuserer på at arbejdsformerne differentieres og varieres i form af klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studieforløb. HG -lærerteamet deltager i koordineringen og planlægningen af skoleåret, således at eleverne får mulighed for at opleve variation i undervisningsformer og arbejdsmetoder i løbet af skoleåret. 10

11 Vejen Business College fokuserer på, at IT prioriteres fagligt og tværfagligt. IT skal anvendes som et pædagogisk værktøj og skal inddrages i undervisningen så vidt muligt Vejen Business College fokuserer på at lærerteamet omkring HG arbejder som et reflekterende team omkring udvikling af undervisning, læring og vejledning Vejen Business College fokuserer på elevens personlige udvikling sideløbende med den faglige udvikling. I uddannelsen vil der således også fællesarrangementer med mere alment dannende indhold Vejen Business College fokuserer på, at den enkelte elevs læringsstil skal tilgodeses, og at der gives den enkelte elev reel medbestemmelse, således at det er elevens valg der bestemmer undervisningsformen og arbejdsmetoderne Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Vejen Business College fokuserer på at uddannelsen foregår i dialog med det lokale erhvervsliv ved at anvende gæstelærere og tilbyde praktik. Herudover kan der udbydes valgfag, som svarer til det lokale erhvervslivs behov. I skoleåret 2013/14 har Vejen Business College har fokuseret på elementerne faglighed/tværfaglighed og differentiering i skolens FPDG: 1) faglighed/tværfaglighed Over 90 % af eleverne fra grundforløbet på VBC, der indgår en uddannelsesaftale, gør det indenfor detailhandels-området. VBC har derfor i skoleåret ladet HG2-eleverne arbejde helt konkret med opstart af deres egen fysiske butik ( Spring Shop ). 11

12 Eleverne har således i en 14 dages periode drevet deres helt egen butik i Vejen centrum. Eleverne har selv været ansvarlige for alle funktioner i butikken (herunder indkøb, regnskab, økonomistyring, marketing, dekoration, kundebetjening mv.) 2) differentiering Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Se skema 3.3. nedenfor 1) VBC s FPDG gennemgås altid på opstarts-lærerrådsmøde (august 2013) 2) VBC s FPDG grundlag er i løbet af skoleåret den overordnede retningslinje for arbejdet i skolens HG-lærerteam. Eleverne har i deres efterfølgende evaluering af opstart af egen butik udtrykt stor tilfredshed med konceptet. Eleverne oplevede konceptet som meget virkelighedsnært og relevant. VBC antager også at konceptet kan være fremmende for med hensyn til at styrken overgangen imellem grundforløb og hovedforløb, da flere elever på baggrund af konceptet har udtrykt interesse for en elevplads indenfor detailhandelsområdet. Hvorvidt arbejdet med skolens FPDG har haft en direkte afsmittende effekt på elevernes præstationer og fastholdelse er ikke endnu muligt at fastslå. Elevernes frafald skyldes således som tidligere påpeget primært sociale og personlige forhold, og ikke undervisningsrelaterede/faglige forhold bundet op på skolens FPDG. Hvad har virket / ikke virket? Konceptet med opstart af egen butik med fokus på faglighed/tværfaglighed har haft den ønskede effekt (jf. ovenfor) Vedrørende fokus på differentiering jf. skema 3.3. nedenfor 12

13 Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter Vejen Business College har i skoleåret 2013/14 igangsat et internt udviklingsprojekt for skolens lærere med henblik på at styrke undervis- har skolen iværksat for at styrke differentieringen? nings-differentieringen. Projektet fortsættes i skoleåret 2014/15 Til at belyse emnet og være tovholder for projektet har VBC allieret sig med lektor Karin Løvenskjold Svejgaard fra Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet,Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU, Nationalt Center for Erhvervspædagogik (Metropol, Aarhus). Karin L. Svejgaard har stor praktisk erfaring og teoretisk viden indenfor området undervisningsdifferentiering, og har udviklet sin egen metode, rød, gul og grøn, til undervisningsdifferentiering. Metoden er omdrejningspunktet for det interne skoleprojekt Metoden rød, gul og grøn er velafprøvet og har været anvendt på kvu, stx, hhx, htx, hf, avu, erhvervsuddannelser og folkeskolen. Metoden gennemføres inden for klassens/holdets rammer, og det er en central pointe ved metoden, at alle elever arbejder med det samme faglige indhold og med samme mål, men relationen mellem lærer og elev og tilrettelæggelsen af elevernes arbejde har en forskellig eller så at sige differentieret karakter og tilgodeser dermed flere elevtypers behov. Metoden er integreret i de opgaver, eleverne arbejder med og i den struktur, læreren organiserer omkring eleverne. Denne metode fokuserer på elevernes faglige tilegnelse og kræver i virkeligheden ikke en ekstra forberedelse fra lærerens side - i hvert fald ikke, når læreren har lært at arbejde med metoden. Konkret arbejdes således med rød, gul og grøn metoden i 2013/14: Hver lærer har udviklet og udarbejdet differentierede opgaver i sit/sine fag (august/september) 13

14 Den bedste opgave i hver enkelt faggruppe (f.eks. Dansk) videreudvikles (differentieret) i de respektive faggrupper (oktober) Den bedste opgave i hver faggruppe afprøves af faggruppens lærere på alle hold på HG. Først når alle lærere har afprøvet et undervisningsforløb efter ovenstående metode/model evalueres resultatet blandt lærerne (efteråret 2014). Alle lærere er forpligtet til at afprøve metoden i et/flere fag, ligesom alle lærere et forpligtigede til på evalueringsmødet at fortælle om/evaluere deres erfaringer med metoden. Hvilken effekt har de valgte Effekten måles i forbindelse med elevtrivselsundersøgelsen (ETU) i aktiviteter haft på elevernes november og i forbindelse med fagevalueringen i november præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Lærernes/faggruppernes arbejde med differentiering har fungeret ok. Omsætningen til praksis (undervisning) er endnu ikke tilendebragt og kan derfor endnu ikke evalueres. (jf. ovenfor) Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Vejen Business College udbyder ej hovedforløb. VBC udbyder ej hovedforløb. Skema 3.4. derfor ikke udfyldt. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter VBC udbyder ej hovedforløb har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præ- VBC udbyder ej hovedforløb stationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? VBC udbyder ej hovedforløb 14

15 Evaluering af arbejdet med styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Evalueringen af VBC arbejde med styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde fremgår af afsnit 4, tabel Evaluering af valgfrie indsatsområder (2013) Permanente og generelle indsatsområder Vejen Business College har igennem en årrække, således også i 2013, helt bevidst og målrettet arbejdet på at forebygge og nedbringe frafaldet på HG blandt andet ved hjælp af følgende tiltag: Fastholdelseskoordinator. Fastholdelseskoordinatoren på hg følger hver uge op på hver enkelt elevs fravær. Både fraværet i den forgange uge samt elevens samlede fravær i løbet af hele skoleåret. Såfremt en elevs fravær er stigende kontaktes eleven. Såfremt eleven er under 18 år inddrages elevens forældre. På baggrund af en samtale med eleven/elevens forældre afdækkes årsagen til fraværet og en handleplan for nedbringelse af fraværet udarbejdes. Kontaktlærer (tutor). Hver elev har en kontaktlærer som indkalder eleven til en samtale 4 gange årligt. Ved disse samtaler følges der op på elevens personlige uddannelsesplan (Elevplan anvendes). Samtalerne kan resultere i at eleven justerer sine ønsker til valg af efterfølgende hovedforløb. Studievejledning. Studievejledningen foretager gennemførelsesvejledning og medvirker til at løse elevens mere sociale og personlige relaterede problemer. Dette kan bl.a. ske ved henvisning til eksterne rådgivere som f.eks. psykologer og socialrådgivere. Håndtering af eksamensangst. VBC tilbyder de elever der har eksamensangst et kursus, hvor eleverne kan lære at håndtere deres eksamensangst, så dette ikke bliver en blokering for deres gennemførelse af HG. Lære- og praktikplads konsulent (LOP). VBC forsøger via et omfattende arbejde fra LOPkonsulenten at sikre at eleverne fortsætter i et hovedforløb efter HG. LOP-konsulenten er således en afgørende tovholder i VBC s valgfrit indsatsområde-1 (jf. afsnit ), som netop har til formål at øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb. 15

16 Eleverne kommer i denne sammenhæng også i praktik i en lokal virksomhed en uge pr. skoleår.. LOP-konsulenten vejleder samlet og enkeltvis eleverne i deres job-søgning. Lærer-elev mentor ordning. Målgruppen for denne aktivitet vil især være de socialt udsatte unge. Der vil således ofte være tale om elever, der gennem hele eller dele af deres opvækst har oplevet store problemer i hjemmet og svigt fra forældrene og det omkringliggende samfund. Denne baggrund kan være forklaringen på den manglende studieaktivitet (højt fravær) på HG. Netop sociale/personlige problemer er som påpeget i frafaldsanalysen i afsnit 2.2., skema 2.1. og skema 2.2.ofte årsag til frafald uden omvalg (auo). Ovennævnte elever mangler de personlige kompetencer der skal til for f.eks. at møde til tiden, overholde aftaler (herunder at få afleveret opgaver til tiden/få lavet lektier), og tackle sociale konflikter med deres klassekammerater Det bliver Vejen Business College, der på baggrund af input fra bl.a. elev-elev mentorer, kontaktlærere, studievejledere og fraværskoordinatoren, visiterer eleven til at få en mentor. Mentoren fungerer som elevens støtteperson og mentoren giver den frafaldstruede elev en særlig støtte til at udvikle faglige og personlige kompetencer. Det bliver mentoren der vurderer og aftaler kontaktformen til den enkelte elev. Kontaktformen kan være forskellig fra elev til elever men vil antageligvis oftest være via personlige møder i eller udenfor skolen, sms, kontakt, kontakt eller kontakt pr. telefon. Alle ovennævnte permanente og generelle indsatsområder vil blive fortsat i Effekten af hvert enkelt indsatsområde er umiddelbart ikke til at måle; men det er skolens klare opfattelse at alle elementer tilsammen har medvirket til at begrænse frafaldet. Ovennævnte indsatsområder suppleres i øvrigt af det valgfrie indsatsområde-2, som lægger vægt på en styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer (jf. afsnit ) 16

17 Valgfrit indsatsområde 1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb. Overgangsfrekvensen fra grundforløbet til hovedforløb var i 2010/11 39 % og i 2011/12 33 %. Vejen Business College havde i Handlingsplanen-2013 opstillet som måltal, at overgangsfrekvensen i 2012/13 skulle være 50 %. Resultatet for 2012/13 viser imidlertid en overgangs-frekvens på 28 %, jf. tabel 2. Tabel 2: Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb 2007/ / / / / /13 Antal afgangs-elever 51 afgangselever 35 afgangselever 34 afgangselever 46 afgangselever 77 afgangselever. 43 afgangselever Overgang til hovedforløb efter 6. måneder. 18 elever har fået læreplads (38 %) 10 elever har fået læreplads (29 %) 19 elever har fået læreplads (56 %) 18 elever har fået læreplads (39 %) 25 elever har fået læreplads (33 %). 13 elever har fået læreplads*) (28 %) Overgang til hovedforløb efter 18. måneder 26 elever har fået læreplads (51 %) 17 elever har fået læreplads (49 %) 21 elever har fået læreplads (62 %) 21 elever har fået læreplads (46 %) 31 elever har fået læreplads (40 %) Ej kendt pt. *) Heraf 4 elever i skolepraktik Faldet i overgangs-frekvensen mellem grundforløb og hovedforløb fra 33 % til 28 % og den heraf manglende opfyldelse af målsætningen på en overgangsfrekvens på 50 % kan tilskrives flere faktorer: 10 elever, svarende til 22 % af afgangseleverne i 2012/13, valgte at arbejde ufaglært, tage sabbat eller gå på barsel efter afslutning af grundforløbet. 20 elever, svarende til 47 % af afgangseleverne i 2012/13, valgte at påbegynde en anden uddannelse efter afslutning af grundforløbet (SOSU, HF, HHX mv). Vejen Business College har således både i skoleåret 2011/12 og i skoleåret 2012/13 oplevet et stigende antal elever, som starter på HG direkte efter 9. klasse, gennemfører et år på HG for umiddelbart herefter at påbegynde en HF-uddannelse. Flere af disse elever har åbent erkendt, at de hermed undgår en ikke-uddannelsesparathedsvurdering fra 9. klasse til de gymnasiale uddannelser. Endvidere erstatter året på HG jo 10. klasse, som er et krav for at starte på HF. 17

18 Disse elever har altså fra starten på grundforløbet været helt bevidste om, at de ikke ville starte på et efterfølgende hovedforløb, men udelukkende bruge HG som et springbræt til en gymnasial uddannelse (HF) Vejen Business College har i både skoleåret 2011/12 og i skoleåret 2012/13 gennemført særligt tilrettelagte forløb for voksen-elever. Dvs. elever som ikke kommer direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasser. Eleverne er typisk kvinder i aldersgrupperne år og 25 år +. Det har vist sig, at flere af disse elever ikke efterfølgende har ønsket at starte på et hovedforløb, men ofte blot er vendt tilbage til deres tidligere job/arbejdsområde, nu blot mere opkvalificerede (se tabel 2.1. nedenfor) Tabel 2.1: Overgangsfrekvens for udvalgte elevgrupper HG-afgangselever HG-voksen Alle HG-afgangselever afgangselever Opnået ordinær elevplads Skolepraktik Anden uddannelse (SOSU, HF, HHX mv.) Andet i øvrigt (arbejde, barsel, sabbat mv.) I alt Overgangsfrekvensen for afgangselever fra år var således 42 %, medens den for alle elever inkl. voksen-eleverne var 28 %. I relation til tabel 2.1. skal også bemærkes, at flere elever som rubriceres under andet i øvrigt på et senere tidspunkt vælger at indgå en uddannelsesaftale og således færdiggøre deres erhvervsuddannelse. Vejen Business College har på baggrund af ovenstående analyse valgt fortsat at gøre det til et indsatsområde i 2014, at opnå en højere overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb (jf. skema 5.1.). 18

19 Skema : Valgfrit indsatsområde-1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb) Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Titel: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb efter 6. mdr. har været vigende fra 2010/11 (39 %) til 2011/12 (33 %) (jf. afsnit ). En del af denne til tilbagegang kan angiveligt tilskrives den økonomiske krise og mangel på praktikpladser (jf. yderligere årsags-forklaringer i afsnit ), men det er også vigtigt at fastholde eleverne på at målet med grundforløbet er at starte på et efterfølgende hovedforløb indenfor det merkantile område. Indsatsen er rettet mod alle elever. Både elever der er ikke er endelige afklarede med hensyn til valg af hovedforløb efter endt grundforløb samt elever der evt. skal bekræftes eller udfordres i deres endelige valg af hovedforløb. Personlig kompetenceudviklingsforløb (1-4) VBC gennemfører tre personlige kompetenceudviklingsforløb (PKU) for eleverne på HG. Forløbene retter sig mod de elever der typisk er på skolen i 2 år (76-ugers forløb). Formålet med de fire PKU - forløb, som skal ses som et sammenhængende forløb med en indbygget progression, er: at sikre at eleverne opnår de personlige kompetencer, som er nødvendige for at eleverne kan påbegynde deres ønskede hovedforløb. PKU -forløbene supplerer her således elevernes øvrige undervisning i grundfag, profil - fag, projekter m.v. at sikre at eleverne under hele grundforløbet på VBC har fokus på at de netop kun er i gang med et grundforløb, som skal efterfølges af et hovedforløb, før eleverne står med en erhvervsuddannelse. PKU-1: PKU - forløbene sikrer således at eleverne hele tiden bevarer fokus på hvad de skal efter deres grundforløb. PKU -forløbene sikrer således en god afklaring af eleverne i forhold til det efterfølgende hovedforløb. PKU - forløbene bidrager på denne måde også til at skabe god mening for eleverne med hensyn til, hvorfor de går på grundforløbet. Nedenfor beskrives indholdet af de tre PKU - forløb hver for sig. Fokus på studiekompetencer, læringsstile m.v. PKU-1 har fokus på elever, der næsten lige er startet på grundforløbet. PKU-1 har fokus på at give eleverne de nødvendige redskaber til et kunne gennemføre grundforløbet med et så godt resultat som muligt. I PKU-1 er der således fokus på at eleverne skal finde ud af hvem de er (personprofil), og hvordan de lærer bedst (læringsstile). Formålet hermed er at udvikle og fremme elevernes studiekompetencer. I PKU -1 bliver eleverne også grundigt orienteret om hvorledes det ordinære grundforløb ser ud ligesom de orienteres om de efterfølgende erhvervsuddannelser, som grundforløbet giver adgang til. Denne orientering bidrager til at give eleverne mening med grundforløbet og giver dem en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at de gennemfører forløbet og hvorfor de derfor også skal udvikle og styrke deres studiekompetencer 19

20 Del-elementer i PKU-1 er flg.: Læringsstile Afklaring af personprofil Notatteknik Præsentationsteknik Læseteknik/øgning af læsehastighed Det gode gruppearbejde (fokus på synergi i gruppearbejdet) Orientering om grundforløbet/efterfølgende hovedforløb Besøg af arbejdsgivere/elever fra lokale virksomhed Oplæg om at være elev i detailhandelen/handelsvirksomheder PKU-2: Virksomhedspraktik -1 (forlagt undervisning) PKU-1 har fokus på virksomhedspraktik (forlagt undervisning) PKU-2 som strækker sig over en uge, (praktik - ugen) er tænkt som et inspirationsgrundlag for elevernes endelige afklaring af valg af uddannelse (hovedforløb). Her får eleverne mulighed for i praksis - at få be - eller afkræftet, om uddannelsen også matcher deres forventninger. Som udgangspunkt finder eleverne selv den virksomhed, de ønsker praktik i da dette giver god træning i forhold til søgning af rigtig læreplads. VBC s jobkonsulent er dog også behjælpelig med at kontakte virksomheder f.eks. i de tilfælde, hvor den oprindelige aftale desværre har måttet aflyses. I løbet af praktik - ugen kontakter jobkonsulenten virksomheden for tilbud om et besøg, hvor både praktikanten og virksomheden har mulighed for at fortælle/oplyse om praktikforløbet. Efter endt praktik udsender VBC et evalueringsskema både til eleven og til virksomheden, for at få begge parters evaluering af forløbet. PKU-3: Fokus på praktikpladssøgning ( Få så den læreplads men hvordan? ) PKU-3 er et forløb for de kommende afgangselever og forløbet klæder eleverne bedst muligt på til at blive afklaret med hensyn til deres ønske om læreplads - samt i særdeleshed - til jobsøgning og jobsamtalen. Der inviteres forskellige foredragsholdere til denne uge for at holde oplæg om ovennævnte emne, om at komme godt fra start til en jobsamtale, og hvad forventer virksomhederne af eleverne til en jobsamtale. Samtidig har skolen besøg af tidligere elever fra skolen, som giver deres bud på, hvordan man afklares til ønskejobbet, hvad skriver man i en ansøgning og CV, hvordan forbereder man sig til jobsamtalen osv. Og disse tidligere elever har deres nuværende arbejdsgivere med, som efterfølgende fortæller om selve screeningsfasen af alle ansøgninger, - hvad ligger arbejdsgiverne vægt på i ansøgningen og til jobsamtalen? Som afslutning på PKU-3 deltager en lokal virksomhedsleder, som udbyder både detail, handel og kontor-uddannelserne. Virksomhedslederen giver feedback på de ansøgninger, som HG-eleverne tidligere på ugen har skrevet til hans virksomhed - som en øvelsesproces. Virksomhedslederen giver hver enkelt elev feedback på sin ansøgning, - herunder layout, det skriftlige sprog, og vigtigheden af at beskrive, hvorfor ansøgningen netop er sendt til denne virksomhed (kompetencer og kvalifikationer). 20

21 Afslutningsvis indkalder virksomhedslederen to af eleverne til en fiktiv job - samtale på baggrund af deres ansøgning. Herved får alle elever mulighed for at se, hvordan en jobsamtale foregår i praksis. Da det også er vigtigt for eleverne at få information om mulighederne for videregående uddannelse efter deres læretid holder Studievalg Kolding et oplæg i løbet af ugen, hvor dette emne belyses. HK dukker også op for at fortælle eleverne oplyse om rettigheder og pligter i et elevforhold. PKU-4: Virksomhedspraktik -2 (forlagt undervisning) PKU-4 har ligesom PKU-2 fokus på virksomhedspraktik (forlagt undervisning) PKU-2 som strækker sig over en uge, (praktik - ugen) er tænkt som et inspirationsgrundlag for elevernes endelige afklaring af valg af uddannelse (hovedforløb). Her får eleverne mulighed for i praksis - at få be - eller afkræftet, om uddannelsen også matcher deres forventninger. (jf. nærmere i øvrigt beskrivelse under PKU-2) Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Målet opstillet i Handlingsplanen-2013 var at opnå en overgangsfrekvens imellem grundforløbet og hovedforløb på 50 % i 2012/13. Målet er ikke nået Overgangsfrekvensen er i stedet 28 %. Grunden til at overgangsfrekvensen ikke er højere skyldes: 10 elever, svarende til 22 % af afgangseleverne i 2012/13, valgte at arbejde ufaglært, tage sabbat eller gå på barsel efter afslutning af grundforløbet. 20 elever, svarende til 47 % af afgangseleverne i 2012/13, valgte at påbegynde en anden uddannelse efter afslutning af grundforløbet. De 20 elever valgte at påbegynde SOSU, ligesom flere elever valgte at påbegynde HF og HHX. Det er dog VBC s klare opfattelse at PKU-forløbene med den klare fokus på sammenhængen mellem grundforløb og hovedforløb har bidraget til at formindske frafaldet imellem grundforløb og hovedforløb. Overgangsfrekvensen bliver med andre ord højere mellem grundforløb og hovedforløb end den ellers ville have været. Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? Eleverne har i forbindelse med deres evalueringer af PKU-forløbene klart tilkendegivet, at PKU-forløbene har gjort dem meget mere afklarede på indholdet og strukturen i de efterfølgende uddannelser/hovedforløb. Virksomhedspraktikken indeholdt i PKU har medført, at flere elever efterfølgende har fået en ordinær elevplads i praktik-virksomhederne. Indsatsen videreføres i skoleåret 2013/14 og i 2014/15 (jf. afsnit 5.1.) 21

22 Valgfrit indsatsområde 2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer. Vejen Business College har, som det fremgår af afsnit , iværksat en lang række enkeltstående initiativer for at begrænse frafaldet på den fælles merkantile fællesindgang (HG). Det der imidlertid har været savnet for at sikre en hurtigt indgriben overfor frafaldstruede elever har været en større koordineret indsats blandt aktørerne. En større koordination af de enkeltstående initiativer. I 2013 blev det derfor besluttet, som en del af Handlingsplanen for øget gennemførelse, at styrke denne koordination ved hjælp af: Fastholdelses-koordinationsmøder: Hver 14. dag i 2013 mødtes fastholdelses-gruppen bestående af: Mentorer Fastholdelses-koordinator Studievejledere Psykolog Skolens uddannelseschef indkaldte til og ledte møderne. På fastholdelses-koordinationsmøderne blev potentielt frafaldstruede elever drøftet og mødet sikrede, at den enkelte elev hurtigt fik tildelt den rette støtte med henblik på gennemførelse. Fastholdelses-koordinationsgruppen har ved afslutningen af skoleåret vurderet indsatsområdet og betegnet det som vellykket, da gruppen gennem en fælles koordinering og hurtigt indsats overfor frafaldstruede elever utvivlsomt har været med til at begrænse frafaldet. Initiativet vil derfor blive også fortsat i 2013/14. Fortsættelsen af gruppens arbejde skønnes især relevant i forhold til gruppen af kvinder i alderen , som følger særligt tilrettelagte forløb for voksne og som er over-repræsenteret i forhold til frafald uden omvalg (jf. frafalds-analysen i afsnit 2, skema 2.1. og skema 2.2.) 22

23 Skema : Valgfrit indsatsområde-2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer. Indsatsområde nr. 2 Beskrivelse af indsatsen Titel: (Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer.) Elever der afbryder uden omvalg (auo) gør det ofte pga. sociale/personlige problemer. (jf. skema 2.1. og skema 2.2.). Det er afgørende at de elever som måtte være frafaldstruede af personlige /sociale problemer spottes tidligt og at de hurtigt får den rette hjælp til at gennemføre grundforløbet. Dette kan sikre ved at styrke den koordinerede indsats mod frafald. Målgruppen er elever som er frafaldstruede pga. sociale/personlige problemer. Analysen i afsnit 2.0 har vist at det især er kvinder i alderen som er frafaldstruede. VBC har som det fremgår af afsnit iværksat en række initiativer for at begrænse frafaldet på den merkantile fællesindgang (HG). Det der imidlertid kan savnes for at sikre en hurtigt indgriben overfor frafaldstruede elever er en større koordineret indsats blandt aktørerne. Fremover skal denne styrkede koordination sikres ved: Fastholdelses-koordinationsmøder: Hver 14. dag mødes fastholdelses-gruppen bestående af: Mentorer Fastholdelses-koordinator Studievejledere Psykolog Skolens uddannelseschef indkalder og leder møderne. På fastholdelses-koordinationsmødet drøftes potentielt frafaldstruede elever og mødet sikrer, at den enkelte elev hurtigt får tildelt den rette støtte med henblik på gennemførelse. Elektroniske journal-mapper/pr. elev Der oprettet elektroniske sagsmapper på hver enkelt elev, der måtte være frafaldstruet, og hvis situation er blevet drøftet på et fastholdelseskoordinationsmøde. Mappen ajourføres af de relevante og involverede medlemmer af fastholdelsesgruppen og sikrer at alle relevante oplysninger om den enkelte elev altid er kendt af de øvrige medlemmer af gruppen. Kun gruppens medlemmer har adgang til elevens mappe. Målet er at sikre en hurtig, målrettet og koordineret indsats overfor frafaldstruede elever. Ved afslutning af hvert skoleår evaluerer fastholdelsesgruppen indsatsen og effekten af dens arbejde 23

24 Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Skolens samlede frafald er ikke faldet, men steget en smule. VBC s interne registrering viser følgende om årsagerne til, at de 11 elever som alle er kvinder faldt fra: Gruppe-1: 5 elever fortrød deres uddannelsesvalg. Heraf startede 3 elever på anden uddannelse f.eks. HF/10 klasse. Disse elever faldt typisk fra i perioden 1-2 måneder efter start. Gruppe-2: 6 elever faldt fra af andre årsager. Især af personlig og social karakter og ikke af faglig karakter. Disse elever faldt typisk fra i perioden 3-6 mdr. efter skolestart Indsatsområde-2 er rettet imod eleverne i gruppe-2 Indsatsområde-2 har været medvirkede til at sætte hurtig fokus på frafaldstruede elever. Indsatsen har dog ikke kunnet forhindre frafald i gruppe-2. Indsatsen videreføres i skoleåret 2013/14 og i skoleåret 2014/15 (slut juli 2015) (jf. afsnit 5.2.) 24

25 4. Obligatoriske indsatsområder i 2014 I dette afsnit vil Vejen Business College med udgangspunkt i analysen i afsnit 2 og afsnit 3 vedrørende skolens udfordringer beskrive de obligatoriske indsatsområder, som Vejen Business College vil arbejde med i Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område (FDPG) Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Overordnet fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG): På grundforløbet (merkantil fællesindgang) på Vejen Business College Handelsskole er der overordnet fokus på faglighed, tværfaglighed, differentiering og projektorientering. Udgangspunktet på Vejen Business College er i overensstemmelser med ovennævnte FPDG, at handelsskolens grundforløb skal være en kvalitetsuddannelse hvor faglighed, helhedsorientering og differentiering er højt prioriteret. Eleverne på Handelsskolens Grundforløb skal opleve en progression både på det personlighedsudviklende plan og på det faglige plan. Opnåelsen af begge dele sker bl.a. via den projektorienterede undervisning, hvor progressionen sikrer at eleverne selv kan tilrettelægge arbejde og indhold i deres grundforløbsprojekt. Ovenstående FPDG udmøntes bl.a. i følgende aktiviteter: Vejen Business College fokuserer på, at den enkelte elev vejledes grundigt før og under HG omkring de adgangskrav, der stilles i de efterfølgende hovedforløb (specialer) så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse og undervisning på det rette/-tilstrækkelige niveau. Vejen Business College fokuserer på at arbejdsformerne differentieres og varieres i form af klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studieforløb. HG -lærerteamet deltager i koordineringen og planlægningen af skoleåret, således at eleverne får mulighed for at opleve variation i undervisningsformer og arbejdsmetoder i løbet af skoleåret. 25

26 Vejen Business Collge fokuserer på, at IT prioriteres fagligt og tværfagligt. IT skal anvendes som et pædagogisk værktøj og skal inddrages i undervisningen så vidt muligt Vejen Business College fokuserer på at lærerteamet omkring HG arbejder som et reflekterende team omkring udvikling af undervisning, læring og vejledning Vejen Business College fokuserer på elevens personlige udvikling sideløbende med den faglige udvikling. I uddannelsen vil der således også fællesarrangementer med mere alment dannende indhold Vejen Business College fokuserer på, at den enkelte elevs læringsstil skal tilgodeses, og at der gives den enkelte elev reel medbestemmelse, således at det er elevens valg der bestemmer undervisningsformen og arbejdsmetoderne Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Vejen Business College fokuserer på at uddannelsen foregår i dialog med det lokale erhvervsliv ved at anvende gæstelærere og tilbyde praktik. Herudover kan der udbydes valgfag, som svarer til det lokale erhvervslivs behov. - I afsnit 2 blev det påpeget at en af skolens største udfordringer var frafaldet blandt kvinder i aldersgruppen år (27 %) og frafaldet blandt kvinder i aldersgruppen år (30 %). Disse to aldersgrupper tegner sig tilsammen for 63,64 % af det samlede frafald. Det blev samtidig påpeget at årsagen til frafaldet blandt disse kvinder hyppigt var sociale og personlige problemer og hermed også forhold, som ikke umiddelbart kan imødegås eller løses via 26

27 Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? skolens nuværende FPDG jf. ovenfor). Her er der i stedet behov for en styrkelse af bl.a. mentor-funktionen mv., jf. afsnit I afsnit blev det vist, at overgangsfrekvensen fra grundforløbet til hovedforløb i 2010/11 var 39 % og i 2011/12 33 %. Vejen Business College havde i Handlingsplanen for øget gennemførelse 2013 opstillet som måltal, at overgangsfrekvensen i 2012/13 skulle være 50 %. Resultatet for 2012/13 viser imidlertid en overgangs-frekvens på 28 %, jf. tabel 2. Med vægt på faglighed/tværfaglighed del af skolens FPDG- i forbindelse med elevernes opstart af egen butik er der samtidig en antagelse om, at overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb (især detailhandelsuddannelserne) vil blive højere I forbindelse med bestyrelsens årlige strategidag i maj/juni gennemgås skolens FPDG samt indsatsområder/opnåede resultater. Handlingsplanen for øget gennemførelse, herunder skolens FPDG, er således en del af strategiarbejdet på VBC. 1. I 2014 videreføres/videreudvikles konceptet med elevernes opstart af egen fysisk butik. Hermed sættes fokus på faglighed/tværfaglig i skolens FPDG (jf. skema 3.2.) 2. I 2014 videreføres projektet omkring undervisnings-differentiering (jf. skema 3.3). hermed fokuseres på undervisningsdifferentiering i skolens FPDG Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? HG-lærerteam har fokus på FDPG. Referater fra HG-møder sendes til ledelsen, hvoraf arbejdet med FDPG fremgår. Den enkelte lærers arbejde med implementeringen af nyt undervisnings-differentieringskoncept gennemgås på særlige pædagogiske dage. Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Evaluering af effekten af arbejdet med skolens FDPG sker primært via: ETU (Elevtrivselsundersøgelse): Gennemføres hvert år i november blandt alle skolens elever 27

28 Resultaterne gennemgås på lærerrådsmøder/bestyrelsesmøde og danner udgangspunkt for det videre arbejde med handleplaner på teamniveau og skoleniveau. Fag-evalueringer: Eleverne vurderer hvert enkelt af deres fag en gang årligt. Fag-evalueringerne danner i dialog med eleverne udgangspunkt for evt. justeringer af undervisningen. Samtidig er dag-evalueringerne t fast omdrejningpunkt i de årlige MUS-samtaler med skolens ledelse Styrket differentiering Nedenfor beskriver Vejen Business College aktiviteter med differentiering af undervisningen. Indsatsen strækker sig fra august 2013-juli Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: 1 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Undervisnings-differentiering med udgangspunkt i Rød, gul og grøn metoden Arbejdet med undervisnings-differentiering, som er et obligatorisk indsatsområde, ses især som et redskab der kan bidrage til at fremme elevernes løbende engagement i undervisningen og forhåbentlig forbedre deres faglige resultater/præstationer. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Koblingen i mellem arbejdet med undervisningsdifferentiering og skolens udfordringer med hensyn til frafald, beskrevet i afsnit 2, er dermed heller ikke entydig. Elevernes frafald skyldes således som tidligere påpeget (afsnit 2) primært sociale og personlige forhold, og ikke undervisningsrelaterede/faglige forhold bundet op på skolens FPDG. Vejen Business College fortsætter i skoleåret undervisnings-projektet forankret i Rød, gul, grøn metoden med henblik på en styrkelse af undervisningsdifferentiering. Lektor Karin L. Svejgaard (Metropol, Aarhus) er fast tilknyttet konsulent på projektet (jf. skema 3.3.). Metoden rød, gul, grøn afprøves i klasser i alle fag på HG (merkantil fællesindgang). Projektet bliver derfor også nødt til at strække sig over 2 år (jf. nedenfor), da eleverne ellers vil trætte af metoden. 28