Research Danmark Eksportanalyse Tyrkiet

Transkript

1 Germany Sweden UK USA Norway Netherlands France Italy China Poland Finland Spain Japan Russia Hong Kong Belgium Canada Ireland Singapore Switzerland Czech Republic Australia Austria South Korea Turkey Investeringsanalyse generelle markedsforhold 19. januar 212 Research Danmark Eksportanalyse Tyrkiet Hovedparten af dansk eksport går til nærmarkederne, og alene vores nabolande Tyskland og Sverige aftager 3%. Mulighederne for vækst på vores traditionelle eksportmarkeder er imidlertid begrænsede, idet disse lande forventes at opleve relativt beskeden økonomisk vækst i de kommende år. I denne analyse ser vi derfor nærmere på, hvordan dansk eksport i øjeblikket klarer sig i Tyrkiet samt på de fremtidige muligheder på dette marked. Analysens konklusioner kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Tyrkiet er verdens 16. største økonomi, og forud for den økonomiske krise var den økonomiske vækst i landet næsten tre gange højere end på Danmarks primære eksportmarkeder. Efter den økonomiske krise har Tyrkiet opnået imponerende vækstrater på ca. 8-9 % å/å i 21 og 211. I de kommende år vil tyrkisk økonomi dog vokse noget langsommere med ca. 3-3, % å/å. Tyrkiet er i dag det 27. største marked for danske eksportører af varer og tjenesteydelser. Danske firmaer eksporterede sidste år varer og tjenesteydelser til det tyrkiske marked for ca.,7 oner. Eksporten til Tyrkiet er således steget med over 4 % siden 2. Hovedparten af eksporten til Tyrkiet udgøres af maskiner, industriprodukter og kemiske artikler. Disse eksportvarer udgør næsten 9 % af den samlede eksport til landet. Eksportører af råstoffer og kemiske artikler har den største markedsandel i Tyrkiet henholdsvis 1 % og,8 %. Danmark har et underskud på handelsbalancen med Tyrkiet. Dette skyldes bl.a. den omfattende danske import af tekstiler og beklædning fra Tyrkiet. Tyrkiet er det 2. største eksportmarked for danske varer 2 % af samlet vareeksport Economist Jens Nærvig Pedersen jenpe@danskebank.dk

2 Tyrkisk økonomi Økonomiske nøgletal Tyrkiet har i de seneste år oplevet kraftig vækst. Siden 22 er økonomien vokset med ca. % årligt, hvilket er mere end fire gange så meget som væksten i dansk økonomi over samme periode. Tyrkiet er i dag verdens 16. største økonomi (IMF, WEO). Den tyrkiske økonomi er næsten fem gange større end den danske, som blot ligger som nr. 2 i verden. Målt på befolkningsantal ligger Tyrkiet som nr. 18 i verden med en befolkning på over 74 millioner, og er på den konto mange gange større end Danmark. Tyrkiet er imidlertid kun rangeret som nr. 66 blandt verdens rigeste lande målt i BNP pr. indbygger (IMF, WEO), mens Danmark er det 18. rigeste land. Makroøkonomiske udsigter Den tyrkiske økonomi havde i 21 et bemærkelsesværdigt år hvad angår økonomisk vækst. Økonomien voksede således med næsten 9 % i 21, og Tyrkiet var derfor blandt de hurtigst voksende lande blandt de nye økonomier. Den kraftige vækst fortsatte i 211, hvor tyrkisk økonomi forventes at have vokset med ca. 8 % å/å. Denne enestående økonomiske vækst har været intet mindre end respektindgydende set i lyset af den globale afmatning. Tyrkiet klarer sig bedre end Danmark % å/å 1. % å/å BNP, Tyrkiet BNP, Danmark og Reuters EcoWIn Fremadrettet ser væksten i Tyrkiet dog ud til at aftage på mellemlangt sigt. I 212 og 213 forventes tyrkisk økonomi at vokse noget langsommere med ca. 3-3, % å/å. Den primære forklaring på den aftagende vækst er en nedgang i den indenlandske efterspørgsel, og såvel investeringsaktiviteten og privatforbruget forventes at vokse noget langsommere i de kommende år. Med stabil inflation vil landet dog kunne opnå en reallønsstigning, som vil begrænse den faldende forbrugsvækst. Som følge af en yderst gunstig demografisk sammensætning i befolkningen, hvoraf halvdelen er under 29 år, lønomkostninger der ligger langt under omkostningerne i de modne økonomier, samt fortsatte strukturreformer, har Tyrkiet et yderst lovende vækstpotentiale fremadrettet. Væksten i tyrkisk økonomi vil uundgåeligt aftage over de næste par år fra det rekordhøje niveau i , men ikke desto mindre forventer vi, at Tyrkiets vækst i de kommende ti år stadig vil være tæt på den årlige trendvækst på 4 til %. Makroøkonomiske forventninger, Tyrkiet Year GDP Private Fixed cons. inv. Export Import Wages Inflation % y/y Kilde: Reuters Ecowin og Danske Markets Tyrkiets vækst vil aftage fra et markant højt niveau % å/å % å/å BNP, Tyrkiet Kilde: Reuters Ecowin og Danske Markets januar 212

3 Samhandel Tyrkiet er Danmarks 24. største samhandelspartner. Sidste år udgjorde den dansk-tyrkiske samhandel mere end 13 oner. Omkring 2/3 af handlen bestod af varer, mens den sidste tredjedel bestod af tjenesteydelser. Tyrkiet er dermed langt den største af de danske samhandelspartnere i MEA-regionen langt større end f.eks. Egypten og Iran, hvor f.eks. samhandlen mellem Danmark og Egypten kun udgør halvdelen af den dansk-tyrkiske samhandel. Eksport Eksporten til Tyrkiet har været støt stigende i de senere år. Danmarks eksport til Tyrkiet udgjorde i 2 ca. 4 oner. Sidste år var den samlede danske eksport til Tyrkiet på,7 oner, og den er således steget med over 4 % over den femårige periode. Af den samlede danske eksport til Tyrkiet udgør vareeksporten ca. 2/3, svarende til 3,8 mia. kroner, mens eksporten af tjenesteydelser udgør 1/3 eller 1,9 oner. Tyrkiet er i dag det 27. største eksportmarked for danske varer og tjenesteydelser. Hvis vi kigger udelukkende på vareeksporten er Tyrkiet i dag det 24. største eksportmarked for danske vareproducenter. I 2 udgjorde den danske vareeksport til Tyrkiet ca. 1, oner og den er således fordoblet siden dengang. De primære eksportvarer er maskiner, produkter til industrien, medicin, kemiske artikler og beklædning. Disse fem eksportvaregrupper udgør 87 % af den samlede vareeksport til Tyrkiet. Eksporten af maskiner udgør den største del af den samlede vareeksport. I 21 beløb maskineksporten sig til 1, oner, svarende til ca. 4 % af den samlede vareeksport. Eksporten af industriprodukter og medicin udgør henholdsvis ca. 23 % og 13 % af den samlede vareeksport. De seneste års stigning i eksporten af produkter til industrien er særligt bemærkelsesværdig. I 2 eksporterede danske firmaer industriprodukter for ca. 7 mio. kroner. Sidste år var dette beløb steget til 87 mio. kroner. I løbet af de ti år er Tyrkiet blevet det 1. største marked for danske industriprodukter. Vareeksportørerne har en samlet andel af det tyrkiske marked på,4 %. Dette betyder, at ud af hver 1 dollar, der anvendes i udlandet, spenderer Tyrkiet 4 dollar på varer i Danmark. Eksportørerne af råstoffer og kemiske artikler og medicin har den største markedsandel i Tyrkiet på henholdsvis ca. 1 % og,6 %. De danske eksportører af kapitalgoder og fødevarer har også store markedsandele på henholdsvis ca., og,4 %. Hvis vi retter opmærksomheden mod eksporten af tjenesteydelser, ligger Tyrkiet i øjeblikket på en 29. plads blandt de største danske eksportmarkeder for tjenesteydelser. Eksporten af tjenesteydelser til Tyrkiet består primært af transporttjenester, herunder primært søfragt. Transporttjenester udgør 78 % af den samlede eksport af tjenesteydelser til Tyrkiet, svarende til ca. 1, oner, og søfragt udgør alene 1,2 oner. Herudover udgør forretningstjenester en stor del af den samlede eksport af tjenesteydelser ca. 7 % eller 128 mio. kroner. Import Den danske import fra Tyrkiet beløb sig sidste år til ca. 4,7 oner. Hovedparten heraf, ca. 4,4 oner, bestod af vareimport, mens den resterende del var tjenesteimport. Tyrkiet er Danmarks 19. største importmarked. Mens dansk eksport til Tyrkiet er vokset kraftigt i de senere år, har der kun været en mindre stigning i dansk import fra Tyrkiet. Siden 2 er den samlede import fra Tyrkiet steget med ca. 13 %, men dette kan udelukkende henføres til stigende import af tjenesteydelser. Sidste år var vareimporten således 17 mio. kroner lavere end den samlede vareimport i 2. Tekstiler og beklædning er de primære importvarer fra Tyrkiet, og denne varegruppe udgør 62 %, svarende til 2,8 oner, af den samlede vareimport. Kapitalgoder som Samlet handel Samlet eksport Eksportandele Markedsandel Varegruppe og TurkStat Import af varer og tjenesteydelser Import fra Samlet import Andel (%) DK () () Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel Kemikalier og kemiske produkter Forarbejdede varer, primært halvfabrikata Maskiner og Transportmidler Fødevarer og levende dyr Færdigvarer og andre varer Drikkevarer og tobak Animalske og vegetabilske olier..9.1 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l Vareeksport Eksportandel 21 (%9 Maskiner 39.3 Industriprodukter 23.2 Medicin 13.3 Kemikalier 8.1 Beklædning 3.2 Varer Tjenester januar 212

4 f.eks. maskiner og varer til brug for transport udgør også en stor andel af den samlede vareimport: ca. 17 %. Importen af tjenesteydelser fra Tyrkiet består primært af søtransporttjenester og rejser, primært ferierejser, som begge udgør ca. 4 % af den samlede import af tjenesteydelser. Eksterne balancer Hvis vi kigger på Danmarks handelsbalance med Tyrkiet, har Danmark i øjeblikket et underskud. Sidste år havde Danmark et underskud over for Tyrkiet på ca. 1,7 oner. Handelsbalanceunderskuddet er forbedret en anelse siden 2, hvor det udgjorde 2, oner. Forbedringen er sket inden for varehandel, hvor underskuddet er snævret væsentligt ind inden for de seneste par år. Omvendt er det imidlertid gået for tjenesteydelser, hvor underskuddet er vokset de seneste to år. Det samme gælder betalingsbalancen, som viste et underskud på 1,4 oner sidste år. Underskuddet på betalingsbalancen er ligeledes blevet forbedret med ca. 1 oner de seneste fem år. Selvom Tyrkiet altså har en konkurrencemæssig fordel, er Danmarks konkurrencedygtighed således blevet forbedret i forhold til Tyrkiet i de senere år. Direkte investeringer Danmarks direkte investeringer i Tyrkiet har været støt stigende i de senere år. Sidste år havde Danmark direkte investeringer i Tyrkiet for i alt 3,2 oner, hvilket er mere end 1 oner mere end i 24. Beløbet udgjorde dog blot omkring,3 % af de samlede danske direkte investeringer sidste år. Sidste år blev der investeret omkring 1 oner i finansiel formidling samt yderligere 1 oner i ferieboliger. Endelig blev der investeret omkring 6 mio. kroner i industrien primært i lægemiddelindustrien. Handelsbalancen Direkte investeringer Industri Handel og transport Finansiel Ferie Tjenester januar 212

5 Disclosure Denne analyse er udarbejdet af Danske Research, som er en afdeling i Danske Markets, en division af Danske Bank. Danske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens etiske regler og den danske børsmæglerforenings anbefalinger. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Offentliggørelse af analysen Se forsiden af denne analyse for datoen for offentliggørelse Disclaimer Denne publikation er udarbejdet af Danske Markets alene til orientering. Publikationen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentlig tilgængelig information og afspejler ikke nødvendigvis vurderinger fra Danske Banks kreditafdeling. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Efter bankens opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Banken påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed, ligesom Banken heller ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. Danske Bank og dens datterselskaber samt medarbejdere i banken kan udføre forretninger, have, etablere, ændre eller afslutte positioner i værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter eller på anden måde have interesse i investeringerne (herunder derivater) eller i et udstedende selskab nævnt i publikationen. Danske Banks aktie- og kreditanalytikere må ikke investere i værdipapirer, som dækkes af den pågældende eller af den analysesektion, som den pågældende er tilknyttet. Denne præsentation er ikke beregnet til brug for detailkunder i Storbritannien eller til personer i USA. Danske Markets er en division af Danske Bank A/S. Danske Bank A/S er underlagt Finanstilsynet i Danmark og er endvidere underlagt regler fra relevante myndigheder i alle andre retskredse, hvor Danske Bank A/S udøver forretning. Herudover er Danske Bank A/S underlagt begrænset tilsyn af det engelske finanstilsyn, Financial Services Authority (FSA). Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Copyright Danske Bank A/S. Danske Bank A/S har ophavsretten til publikationen, som er til kundens personlige brug og må ikke offentliggøres uden forudgående tilladelse. 19. januar 212