Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger"

Transkript

1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger

2

3 Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Forsidefoto: Masterfile/Scanpix Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN ISBN pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf

4 Forord Mål- og rammestyring, aftalestyring og kontraktstyring er nogle af de begreber, kommunerne anvender om deres styringsmodeller. Men uanset hvordan styringen er tilrettelagt, er der fælles temaer, som alle forholder sig til. Denne pjece indeholder en række anbefalinger, som alle kommuner med fordel kan følge, uanset hvilken styringsmodel, de benytter. Det er konklusionen i pjecen, at der i mange kommuner er god grund til ændre de aktuelle styringsprincipper. Anbefalingerne er formuleret som led i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, hvor der er sat fokus på kommunernes styringsmodeller. Udover anbefalingerne arbejdes der i projektet med andre redskaber til udvikling af kommunernes styring. De kan findes på Anbefalingerne er formuleret i fællesskab af de 38 kommuner, der deltager i projektet. Det er den gennemgående holdning blandt deltagerne, at alle kommuner én gang i hver valgperiode bør tage principiel stilling til, hvordan styringskæden er tilrettelagt fra kommunalbestyrelsen og til de udførende led. Men det er også holdningen, at der er særlig begrundelse for netop nu at give kommunens styringsmodel et kritisk eftersyn. Kommunalreformen har nemlig skabt nye forudsætninger. Der bør tages stilling til, om de nuværende mål er klare og tydelige, om der er tilstrækkelig dokumentation for kvaliteten i kommunens service, og om der er en direkte sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens signaler og indsatsen i de udførende led. Hvis svaret er nej, er der grund til at tage styringsmodellen op til revision. 3

5 Der er i baggrundsmaterialet til denne pjece mere detaljerede anbefalinger vedrørende kommunalbestyrelsens rolle, kvalitetsudvikling, økonomistyring og dokumentation. Dette materiale kan sammen med andre produkter fra projektet hentes på Der er bl.a. en kortlægning af kommunernes styringspraksis, og der arbejdes med en fælles sprogdannelse om kommunernes styringsmodeller. 4

6 Indhold 7 Udfordringer og anbefalinger om styring 9 En klart defineret politisk styringsrolle 12 Stærkere målstyring og bedre dokumentation 16 Kvaliteten i ydelsen

7

8 Udfordringer og anbefalinger om styring Kommunalreformen har skabt nye vilkår for kommunernes styring fra kommunalbestyrelsens målsætninger til resultaterne i de udførende led. Udfordringerne handler om, hvordan kommunalbestyrelsen formulerer sine mål, hvordan ansvaret i forbindelse med styring og udvikling af kvalitet skal fordeles, og på hvilken måde dokumentation skal indgå i dialogen mellem kommunalbestyrelsen og de udførende led. Det er den gennemgående holdning i denne pjece, at kommunalbestyrelsens mål bør være mere klare og tydelige at der bør sættes mere fokus på kvaliteten i kommunernes ydelser at der bør være mere dokumentation om resultaterne Det handler om indholdet i kommunernes styringskæde fra kommunalbestyrelsen over de udførende led til brugerne. 7

9 Anbefalingerne er i det følgende samlet under tre overskrifter, nemlig: Den politiske styringsrolle Stærkere målstyring og dokumentation Kvalitet i ydelsen Kommunerne bag anbefalingerne anser den økonomiske styring og overholdelse af økonomiske rammer, som en grundlæggende præmis. Der er ganske vist forskel i kommunernes økonomiske resultater. Det skyldes imidlertid ikke mangel på styringsredskaber, men snarere forskelle i de politiske og administrative beslutninger om, hvordan redskaberne anvendes. 8

10 En klart defineret politisk styringsrolle Vilkårene for kommunalbestyrelsens styringsopgave har for mange kommuner ændret sig med kommunalreformen. Afstanden mellem kommunalbestyrelsen og de udførende led er blevet større. Det har gjort det sværere at opretholde en direkte dialog mellem kommunalbestyrelsen og fx institutionerne på børne- og ældreområdet. I nogle kommuner begrunder det en ny politisk arbejdsform nye politiske roller. Politisk ejerskab til målene Mange kommuner drøfter aktuelt de fremtidige modeller for styring i kommunen. Det handler ofte om at styrke og lægge større vægt på de politisk vedtagne mål. Mere klare mål bliver mange steder afløseren for ad hoc beslutninger i forhold til de udførende led. Men uden et tydeligt politisk ejerskab i kommunalbestyrelsen fremstår målene ikke troværdige hos dem, der i praksis skal føre målene ud i livet. Der er behov for, at kommunalbestyrelserne formulerer de politiske mål mere direkte. De politiske forventninger formuleret i målene skal stå skarpere i hele den kommunale organisation Der skal være politisk ejerskab til de overordnede mål i kommunen. Den opgave skal prioriteres højt på kommunalbestyrelsens dagsorden. 9

11 Kommunalbestyrelsen og de faglige udvalg Der er i mange kommuner tradition for at placere ansvaret for formulering og opfølgning på de politiske mål i de faglige udvalg. Det er naturligt, for udvalgene er tæt på de faglige problemstillinger. Men det må ikke gå ud over helheden! Der er behov for en samlet prioritering. Og der er behov for at anskue kommunen som en samlet koncern. De politiske mål skal derfor fange de udfordringer, der går på tværs af opgaverne fx på tværs af undervisnings-, socialog sundhedsopgaverne på både ældre- og børneområdet. Derfor skal koncernperspektivet styrkes i kommunernes målstyring! Kommunalbestyrelsen skal binde opgaverne sammen på tværs af de faglige områder Ansvarsfordelingen mellem kommunalbestyrelsen og fagudvalgene skal være klar og på samme tid sikre både mål for den enkelte opgave og prioritering på tværs af opgaverne. Graden af målbarhed Kommuner arbejder meget forskelligt med målstyring. Nogle kommunalbestyrelser fokuserer på overordnede mål, mens andre har mere detaljerede mål. Nogle kommunalbestyrelser har få mål, mens andre har valgt at styre med afsæt i flere mål. Målene er imidlertid ikke altid klare og målbare. Det skaber i de udførende led uklarhed om, hvornår målene reelt er indfriet. Og det skaber uklarhed om kommunalbestyrelsens forventninger. Målstyring giver med andre ord ikke megen mening, hvis ikke det er muligt at følge op på målene. Og de letteste mål at følge op på er de mål, som rent faktisk kan måles. De er både lette at formidle, og det er let at konstatere, om målet er nået. Der er behov for på den måde at gøre de politiske signaler mere tydelige. 10

12 Kommunens mål bør være tydelige, så det er klart, hvad der forventes politisk, og så der kan følges op på målene. Ansvar for opfølgning Ofte er der stor politisk interesse for formulering af målene. Interessen for den efterfølgende opfølgning er ikke altid tilsvarende stor. Troværdigheden i en målstyring afhænger imidlertid af, om de som har formuleret målene, også tager et ansvar for opfølgning. Manglende politisk opfølgning svækker motivationen hos såvel forvaltning og de udførende led i forhold til at styre efter målene. Der er i mange af kommunernes styringsmodeller behov for, at kommunalbestyrelsen lægger mere vægt på og kræver bedre dokumentation af resultater og målopfyldelse. Kommunalbestyrelsen har krav på at få dokumentation for resultaterne som en del af sit beslutningsgrundlag. En god opfølgning kræver også en politisk tilbagemelding til dem, der har ansvaret for målopfyldelsen. Men det vil i de fleste kommuner være uoverkommeligt for de folkevalgte at give en tilbagemelding gennem en direkte personlig dialog. En god opfølgning kræver, at der sker en sammenfatning af resultaterne, og at de bliver præsenteret skriftligt på en let og overskuelig måde. Der skal være klart formulerede retningslinjer for, hvordan der systematisk følges op på de fastsatte mål. 11

13 Stærkere målstyring og bedre dokumentation Borgerne har krav på og forventning om kvalitet i kommunens service. Det kræver dokumentation. Men større kommuner forudsætter også mere dokumentation til den interne styring. Både kommunalbestyrelsen og de udførende led har brug for at stå på et solidt fundament af viden. De kommunale direktioner har ansvar for at skabe dette grundlag og sætte målstyringen i system. Mange kommuner har klare styringsmodeller. Men nogle steder skal modellerne forankres bedre. Der skal være et fælles sprog om styringsmodellen fra kommunalbestyrelsen og til de udførende led i organisationen. Det er ikke altid til stede. Forankring af målstyringen En solid forankring af målstyringen kræver, at der sættes ressourcer og tid af til dialogen om indholdet i målene og deres opfølgning. Alt for ofte stopper processen, når målene er formulerede. Derfor skal implementeringen have større prioritet. Men forankring handler ikke kun om den direkte dialog med ledere og medarbejdere. Forankring handler også om, at der følges op på målene, og at målopfyldelse har en konsekvens. Konsekvens kan være flere ting fx anerkendelse, kollektiv belønning, resultatløn og dialog med henblik på læring, og i nogle tilfælde også en tættere opfølgning. Der bør være incitamenter, der sikrer fokus på målopfyldelse. Udmøntning af de politiske mål skal således tænkes ind i den almindelige personaleledelse. Der bør være klare incitamenter, der tilskynder alle til at forfølge de politiske mål, og graden af målopfyldelse bør have en klar og entydig konsekvens for de udførende led. 12

14 Sammenhængen mellem mål og økonomi En tættere kobling mellem økonomi og mål for opgavens indhold er en central opgave. Arbejdet med visioner, målsætninger eller pejlemærker, må ikke erodere grundlaget for de økonomiske rammer. Derfor skal opfølgning på økonomien og opfølgningen på målene for opgavens løsning og resultater naturligvis hænge sammen. Det er ofte to adskilte processer. De bør i stedet forenes. Advarselslamperne bør tændes, uanset om det er økonomien og/eller målene for opgavens løsning, der skrider i forhold til de oprindelige forudsætninger. Der er behov for, at de økonomiske rammer står klart, når målene for opgavens indhold fastlægges. Det er fx en aktuel udfordring på nogle af de opgaveområder, der p.t. har et stort udgiftspres, jævnfør f.eks. de specialiserede sociale opgaver. Der skal i hele kommunens styringskæde være en tæt kobling mellem mål for opgavens udførelse og økonomi opfyldelse af de indholdsmæssige mål er ingen begrundelse for at bryde de økonomiske rammer. Klart formål med dokumentation Formålene med dokumentationen skal være klart i kommunen. Det er også vigtigt, at formålet bliver kommunikeret til de personer, der indsamler dokumentationen. Hvem skal bruge den? Og hvad skal den bruges til? Er formålet uklart, falder motivationen hos dem, der skal tilvejebringe dokumentationen. Der har i de seneste år været kritik af, at dokumentationen er gået for vidt at opgaven stjæler tid fra kerneydelsen. Hertil er der tre svar. Unyttig dokumentation skal fjernes. Al dokumentation skal være klart begrundet. Og i fremtiden skal vi dokumentere bedre og mere. 13

15 I forlængelse heraf, er det også vigtigt at være opmærksom på, at den stjålne tid med den rette dokumentationsindsats kan hentes ind igen. Med den rette dokumentation kan der ydes en mere målrettet og kvalificeret indsats. Det skal være tydeligt, hvilket formål dokumentationen har i kommunens styringsmodel. Og dette skal kommunikeres klart ud i den kommunale organisation. Fokus på effekt En af de helt store udfordringer for den offentlige sektor handler om i højere grad at sætte fokus på måling af resultater og effekter af indsatsen. Målene er ofte rettet mod processer og den måde ressourcerne anvendes. Hvad der kommer ud af processerne og ressourceanvendelsen bør have langt større fokus i kommunalbestyrelsernes målstyring. Et større fokus på måling af effekt kan naturligvis være vanskelig. På områder som eksempelvis dagpasning, kan det være svært at pege på de gode effektmål, fx i forhold til social læring. Hvor det er muligt bør mulighederne for fastsættelse af effektmålinger imidlertid udnyttes. Der skal arbejdes hen imod målinger af resultaterne og effekten af den kommunale opgaveløsning og ikke kun måling af processer og ressourcer. Bedre information om brugertilfredshed Brugerundersøgelser er et redskab, der vinder stadig større udbredelse i kommunerne. En undersøgelse fra sommeren 2008 viste, at 87% af kommunerne på det tidspunkt havde gennemført brugerundersøgelser siden starten af

16 Resultatet af brugerundersøgelser har stor værdi både i de udførende led og som grundlag for kommunalbestyrelsens beslutninger. Den oplevede kvalitet er samtidig på mange af de kommunale service områder et meget væsentligt kvalitetsaspekt. På nogle bløde områder er det næsten det eneste resultat, man kan måle udover aktiviteter, ressourceforbrug og processer. Derfor bør alle kommuner arbejde systematisk med brugerundersøgelser i deres styring og udvikling af kvaliteten. Redskabet bør have højere prioritet. Der bør arbejdes systematisk med brugertilfredshedsundersøgelser, så der løbende er information om brugernes holdninger på de større serviceområder. Målstyring i tværkommunalt perspektiv benchmarking Selvom kommunerne anvender forskellige styringsmodeller, kan man sagtens tilrettelægge sin dokumentation, så der er mulighed for at sammenligne sig med andre. Og det bør man. Der er en god og lang tradition i kommunerne for at arbejde i nøgletalsklubber. Den tradition skal fastholdes og udbygges. Udgangspunktet for sammenligning har i høj grad været ressourcer og input. Fremover skal benchmarking også handle om resultaterne og måling af kvalitet. Udvikling af fælleskommunale ledelsesinformationssystemer vil i fremtiden forbedre mulighederne for benchmarking. Her og nu er der behov for at sammenligne resultaterne mere direkte med nabokommunerne, og på den måde også få inspiration til nye mål og andre løsninger. Der bør arbejdes med systematiske sammenligninger af kvalitet og effektivitet. 15

17 Kvaliteten i ydelsen Kvalitet i velfærdsservice er på den politiske dagsorden. Det har borgerne krav på både som brugere og som skatteydere. Debatten om kvalitet er yderligere skærpet som følge af nogle af de kvalitetssvigt, der med mellemrum omtales i medierne. Derfor har kvalitetsudvikling og kvalitetssikring fået større opmærksomhed i kommunerne både politisk og administrativt. Større politisk ansvar for kvalitet i velfærdsservice. Der er sket en forandring i kommunalbestyrelsernes krav til kommunernes service. De fagprofessionelle i skolerne, ældreomsorgen og de sociale institutioner udfordres mere om indholdet i løsningerne. Det har skabt større debat om målene, men også igangsat en positiv udvikling. PISA-undersøgelserne har fx været en anledning til en stærkere debat i kommunalbestyrelserne om mål og løsninger i folkeskolen. I mange kommuner er der sket en vægtforskydning i kommunalbestyrelsens styring. Traditionelt har der været stor vægt på ressourcerne. I de senere år er der samtidig også kommet stærkere fokus på de indholdsmæssige krav. Den udvikling bør videreføres. Kommunalbestyrelsens formulering af kvalitetsmål er udgangspunktet for styringen og udviklingen af kvaliteten. Kommunalbestyrelsen bør stille indholdsmæssige krav til opgaveudførelsen og sætte en klar retning for kvalitetsudviklingen. 16

18 Forvaltningen og de udførende led udvikler kvaliteten De politiske kvalitetsmål udstikker den overordnede retning for indsatsen og udpeger særlige indsatsområder. Forvaltningen og de udførende led konkretiserer målene og koordinerer indsatsen. De udførende led skal vide, hvor de kan hente faglig sparring i kommunen. Forvaltningen har også i sin tilsynsrolle et grundlæggende ansvar for fagligt overblik i tilbuddene og for at gribe ind i tilfælde af kvalitetssvigt. Forvaltningen skal derfor understøtte en løbende udvikling og forbedring af kvaliteten i institutionernes ydelser. Og forvaltningen skal etablere de faglige miljøer og faglige netværk, der er væsentlige for kvalitetsudviklingen i de udførende led. Det er forvaltningens ansvar at koordinere indsatsen i forhold til de politisk vedtagne kvalitetsmål og understøtte en fælles udviklingsretning for kvaliteten i de udførende led. Ledelsesrum med ansvar for resultater Borgeren møder kommunen på skolen, i ældreomsorgen, eller når der er behov for den mere specialiserede service. Hver situation skal håndteres forskelligt, og derfor skal de udførende led have frihedsgrader til at eksperimentere og afprøve nye løsninger og metoder. Forvaltningens koordinering må ikke føre til detailstyring. Men omvendt skal de udførende led også anvende de metoder, der kan sikre kvaliteten og føre til de ønskede resultater. Der har forvaltningerne et særligt ansvar for at de udførende led kender og anvender de metoder, der fører til gode resultater. Lederne i de udførende led har en central opgave. De skal formidle kommunens visioner og mål og de skal dokumentere de konkrete resultater. Derfor skal forvaltningen samle de udførende ledere om læring, og samtidig gøre de bedste metoder tilgængelige for alle institutioner. 17

19 De udførende led skal have ledelsesrum og metodefrihed, men forvaltningen skal formidle erfaringer og sættes fokus på de metoder, der skaber gode resultater. Klare og stabile spilleregler De udførende led skal tage ejerskab til målsætninger, resultater, og økonomiske rammer for deres indsats. Det er en forudsætning for, at indholdet i styringskæden kan forankres i organisationen fra kommunalbestyrelsen og til dem, der dagligt skal yde borgerne velfærdsservice med kvalitet. Til gengæld har de udførende led krav på klare og stabile spilleregler for deres indsats både i forhold til den faglige indsats og i forhold til de økonomiske rammer. Der skal være regler for det decentrale råderum. Usikre og skiftende forudsætninger for indsatsen skaber ikke ejerskab. Det gør til gengæld en tæt dialog om mål og resultater. Og gensidig indflydelse er en forudsætning for fællesskab om de mål, der skal præge den daglige indsats. Der skal være klare og stabile spilleregler for indsatsen i de udførende led. Mere fakta i selvevalueringen Den mest udbredte form for målopfølgning i kommunerne i dag er selvevaluering. Styrken ved selvevaluering er, at dem der leverer servicen, gennemfører en systematisk refleksion over indsatsen og dens resultater. Det er til gavn for den løbende læring i organisationen. Men selvevaluering er udtryk for subjektive vurderinger og skøn. Selvevaluering bør derfor baseres på dokumentation. Forud for en selvevalueringsproces bør den selvevaluerende part sammenligne sin indsats og resultater med 18

20 andre, der udfører samme opgaver. Ellers kan resultaterne ikke sammenlignes med andre. Og det skal de. Derfor bør selvevaluering kombineres med forskellige typer af mere kvantitative målinger. Selvevaluering uden dokumentation er ikke tilstrækkelig kvalitetssikring. Selvevaluering bør altid kombineres med dokumentation. Grundlaget for selvevaluering bør være en faktabaseret sammenligning med andre, der udfører samme opgaver. 19

21 KL Weidekampsgade København S Tlf Prod.nr ISBN

Styring og udvikling af kvalitet

Styring og udvikling af kvalitet Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev

Læs mere

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne

Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne Projektbeskrivelse: Brugerundersøgelser i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel

Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets

Læs mere

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. 9 skarpe til Borgerservice

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. 9 skarpe til Borgerservice Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt 9 skarpe til Borgerservice Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 2. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S

Læs mere

Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden

Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden Kommunalbestyrelsens rolle i styringskæden Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem!

Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem! Er jeres borgere tilfredse? Spørg dem! Nyt gratis værktøj til alle kommuner 3 Borgeren i centrum Indhold Forord Borgeren i centrum 3 Brugerundersøgelser er nødvendige i praktisk politik 4 Sammenligninger

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter Baggrund Der er et muligheds-vindue i forlængelse af det fokus på offentlig ledelse og styring, som

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation

A N A LYSEKONCEPTER. Analyse af den kommunale kommunikation I N TRODUKTION TIL A N A LYSEKONCEPTER Analyse af den kommunale kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!

ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. udgave per 22.03.17 Rebild Kulturskole. Kontraktmål 2017-18 Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Styring af vilde problemer

Styring af vilde problemer Styring af vilde problemer ErhvervsPhD-stipendiat Anne Kirstine Svanholt ØDF, Randers Kommune, COK, KMD og Aalborg Universitet Program Hvordan definerer vi de specialiserede socialområder? Hvilke krav

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Temperaturmåling 2009

Temperaturmåling 2009 Temperaturmåling 2009 Faxe 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Indhold 1. Indledning...2 2. Gennemførelsen af temperaturmålingen...3 2.1 Ledelse...3 2.2 Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Spilleregler for byrådsarbejdet

Spilleregler for byrådsarbejdet Spilleregler for byrådsarbejdet Allerød Kommune Forvaltningen Direktionen Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk 1. Leveregler for det gode samarbejde i byrådet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Ikast-Brande Kommune Portræt af Ikast-Brande Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Temperaturmåling 2009

Temperaturmåling 2009 Temperaturmåling 2009 Projektrapport 2009 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Indhold 1. Indledning... 2 2. Gennemførelsen af temperaturmålingen... 3 2.1 Børns læring inden for temaerne i de pædagogiske

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Et klart serviceniveau på ældreområdet

Et klart serviceniveau på ældreområdet Et klart serviceniveau på ældreområdet Kommunalpolitikere og forvaltningschefer fra ti kommuner fortæller En pjece til arbejdet med kvalitetsstandarder på ældreområdet A Indhold Forord... 1 Projekt Kvalitetsstandarder...

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

N O TAT. KL s HR-strategi

N O TAT. KL s HR-strategi N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Gladsaxe Kommune Portræt af Gladsaxe Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere