Ulovligt aktionærlån i en skatteretlig og selskabsretlig kontekst. Illegal shareholder loan in a tax law and corporate law context

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulovligt aktionærlån i en skatteretlig og selskabsretlig kontekst. Illegal shareholder loan in a tax law and corporate law context"

Transkript

1 Copenhagen Business School 2013 Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling Ulovligt aktionærlån i en skatteretlig og selskabsretlig kontekst Illegal shareholder loan in a tax law and corporate law context Antal anslag/antal sider: anslag / 70 sider Afleveringsdato: 18. marts 2013 Udarbejdet af: Trine Villadsen Malchow-Møller Censor: Vejleder: Jane Bolander

2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 5 METODE & STRUKTUR... 6 AFGRÆNSNING... 7 MÅLGRUPPE... 8 SELSKABSRETLIG ANALYSE... 9 SELSKABSLOVEN ANNO 2009/ BESLUTNINGSPROCESSEN INCITAMENT & PRES MULIGHED RETFÆRDIGGØRELSE MASKERET UDBYTTE RETSPRAKSIS FOR ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN TFS 1991, 288OE HÆVNINGER FORETAGET FRA SELSKAB UNDER LIKVIDATION SKM BR DIREKTØRS HÆVNINGER OVER MELLEMREGNING ANSET SOM LØN SKM BR HOVEDANPARTSHAVERS HÆVNING VIA MELLEMREGNING SKM BR KOMMANDITISTS HÆVNING FRA MODERSELSKAB SKM LSR MELLEMREGNING MED HOVEDAKTIONÆR TFS 1997, 641 LSR ENEANPARTSHAVERS HÆVNING PÅ MELLEMREGNING TFS 1990, 276 LSR MANGLENDE FORRENTNING AF OVERSKUDSANDEL MELLEM K/S OG APS TFS 1997, 866 SKATLR OVERDRAGELSE AF EJENDOM TIL HOVEDANPARTSHAVER SKM ØLR UDENLANDSK OVERFØRSEL ANSET SOM MASKERET UDLODNING DIGITAL INDBERETNING AF ÅRSRAPPORTER DELKONKLUSION SKATTERETLIG ANALYSE LIGNINGSLOVENS 16 E BESKATNING AF LØN OG UDBYTTE HVEM GÆLDER LOVEN? LIGNINGSLOVEN 16 E S PROBLEMSTILLINGER SELSKABS- OG SKATTERETLIG HÅNDTERING AF KAPITALEJERLÅN EFTER 14. AUGUST REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING RISIKO FOR DOBBELTBESKATNING OMGØRELSE AF PRIVATRETLIGE DISPOSITIONER SKATTEFORBEHOLD I FORBINDELSE MED OVERDRAGELSE AF AKTIVER FRA SELSKAB TIL KAPITALEJER Side 1 af 66

3 URETFÆRDIG FORSKELSBEHANDLING? LIGNINGSLOVENS 16 E S SAMMENHÆNG TIL SELSKABSLOVEN LÅN OPSTÅET FØR OG EFTER 14. AUGUST KONTROL AF KORREKT INDBERETNING LÅN MELLEM DANMARK OG UDLANDET REVISIONSMÆSSIGE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN KRAV TIL REVISOR VED REVISION AF KAPITALEJERLÅN, NÅR DISSE SKAL BESKATTES KRAV TIL REVISOR VED REVIEW AF KAPITALEJERLÅN KRAV TIL REVISOR, NÅR DER FORETAGES UDVIDET GENNEMGANG KRAV TIL REVISOR VED ASSISTANCE MED OPSTILLING AF REGNSKABET PERSPEKTIVERING KONKLUSION KILDEFORTEGNELSE HJEMMESIDER/ONLINE VIDENSBASER: LOVE OG BEKENDTGØRELSER MV.: ARTIKLER: DOMME: Side 2 af 66

4 Abstract A growing problem for corporate law has in recent years been the increase of shareholder loans. Because of the loans there is an increase in the risk of losing capital and a risk for the company's creditors to lose money. Therefore shareholder loans have been illegal for many years due to the Danish corporate law. Another problem due to the shareholder loans is the fact that some shareholders use the loans for private consumption without ability or intention of ever repaying the money to the company which is equivalent to getting tax free salary and dividend. The legislators choose in the summer 2012 to address the problem and introduced taxation of loans granted from a company to a main shareholder as if it was either salary income or dividends. The new rules resulted in two different sets of rules for the same area which resulted in complications among others because the loans sometimes occur due to mistakes or different valuation of an asset that the shareholder e.g. buys from the company. The corporate rules define that shareholder loans have to be repaid to the company with accrued interest. The tax law defines that the loans have to be classified either as salary or dividend. The payment has to be withheld tax of source and reported to the tax authorities. A loan payment to a shareholder only affects the balance sheet, assets and liabilities whereas a salary or dividend payment affects the equity negatively. The two ways of dealing with the transactions contribute to different challenges, pros and cons regarding the shareholder loans and the rules at the area. Case law shows that shareholder loans where the shareholders have been insolvent at the time of the transaction for many years have been treated like the new tax rule defines. Hence the procedure is not new but it does not simplify the complications and does not make dealing with shareholder loans any easier. Therefore the purpose with this thesis is to clarify the issues regarding the two sets of rules in the same area. It tries to define which problems and solutions that are possible when shareholder loans arise. Furthermore the thesis clarifies how to deal with shareholder loans and the consequences of not dealing with them both from an corporate, accounting, tax and auditing perspective. Side 3 af 66

5 Indledning Et stadigt tilbagevendende emne inden for den danske selskabsret er problematikken omkring kapitalejerlån eller rettere de ulovlige kapitalejerlån. Historisk har holdningen til kapitalejerlån skiftet, idet der over de seneste hundrede år har været forskellige regler og praksis på området. Til at begynde med var der ingen lovgivning, som regulerede, om en kapitalejer måtte have en gæld til det selskab, hvor han var kapitalejer, men med tiden opstod en praksis, hvor kapitalejerlån blev forbudt. Denne praksis blev dog underkendt, da Højesteret afsagde en dom i 1952 til fordel for en kapitalejer. Dommen medførte, at der umiddelbart derefter blev foretaget en ændring til den daværende Aktieselskabslov, hvor det blev indført, at aktionærlån som hovedregel var forbudt. I 1973 blev loven ændret og forbuddet lempet, men i 1982 kom de regler, vi kender i dag, og som ved sammenlægningen af Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven i 2008/2009 blev samlet i Selskabslovens Figur 1: Tidslinje for reguleringen af kapitalejerlån i selskabsretten Starten af tallet: Ingen regler 1952: Højesteretsdom fastslår, at kapitalejerlån ikke er forbudt 1973: Reglerne lempes Første halvdel af 1900-tallet: Opstår en praksis med forbud Umiddelbart efter 1952: Kapitalejerlån forbydes ved lov 1982: Forbuddet som vi kender det i dag indføres Der er dog noget, der kunne tyde på, at problemet ikke er løst ved Selskabslovens 210 og de dertilhørende paragraffer. FSR har lavet en undersøgelse blandt deres medlemmer, hvor revisorerne har bidraget med oplysninger omkring, hvor udbredt kapitalejerlånene er, og hvordan udviklingen har været. Undersøgelsen peger på, at problemet er stigende på trods af, at det er ulovligt, og der skal ske forrentning af mellemværendet i 1 Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel, Dansk Selskabsret 2 Kapitalselskaber (3. udgave 2011), side 299. Side 4 af 66

6 henhold til Rentelovens 5 stk. 1 1.Dette kunne tyde på, at den nuværende lovgivning ikke er tilstrækkelig til at forhindre lånene eller kontrollen er for lille eller for ringe. Det er på denne baggrund, at regeringen i sommeren 2012 fremsatte et lovforslag, der lægger op til beskatning af de ulovlige lån, så det sidestilles med løn eller udbytte. Behandlingen af lovforslaget foregik hen over sommeren, hvor diverse virksomheder og organisationer med interesse og ekspertise på området kom med spørgsmål og fremhævede problemstillinger vedrørende lovforslaget, som skatteministeren herefter besvarede. Lovforslaget blev endeligt vedtaget i efteråret 2012 efter mindre justeringer og er således trådt i kraft, gældende fra august Problemstillingen omkring ulovlige kapitalejerlån er derfor ikke ny, men det er indtil videre ikke lykkedes at formulere nogle regler og foretage den nødvendige håndhævelse og kontrol, således at kapitalejerlån forhindres. Problemformulering Denne afhandling vil forsøge at belyse problemstillingerne på området for kapitalejerlån, og derved kan den overordnede problemformulering udtrykkes som følger: En analyse af de selskabs- og skatteretlige regler for ulovlige kapitalejerlån. For at kunne besvare problemformuleringen vil følgende spørgsmål blive besvaret; Hvilke problemstillinger rejser de selskabsretlige regler for ulovlige kapitalejerlån, og hvordan håndteres de? Hvad er gældende selskabsret? Hvilke konsekvenser har de nye skatteretlige regler? Bliver formålet med de skatteretlige regler opfyldt med Ligningslovens 16 E? Hvilke problemstillinger rejser de skatteretlige regler i forhold til selskabsretten, og hvad er konsekvenserne? Der vil gennem afhandlingen blive redegjort for og analyseret på de gældende selskabsretlige regler samt de nye skatteretlige regler for kapitalejerlån. Der vil blive taget fat i de problemstillinger, som emnet rejser, samt foretaget en analyse af de problemstillinger, der opstår, når der både er tale om selskabsretlige og skatteretlige love. 1 /~/media/files/presse%20og%20nyheder/nyheder/2012/surveyanmaerkninger/revisoranmærkninger.ashx Side 5 af 66

7 Metode & struktur Problemformuleringen søges besvaret gennem en retsdogmatisk fortolkning af de selskabsretlige regler for ulovlige kapitalejerlån. Dette betyder i praksis ved fortolkning af retskilderne (regulering, retspraksis, retssædvaner, forholdets natur) 1. Inden for den retsdogmatiske fortolkning anbefales det, at man foretager sin analyse i en given rækkefølge startende med regulering, retspraksis, retssædvaner og til sidst forholdets natur. Ingen af retskilderne vægtes højere end andre, så for at have en fyldestgørende analyse, bør samtlige retskilder inddrages. Nedenfor er opstillet en kort beskrivelse af de forskellige retskilder. Regulering: Dette er lovgivningen med dertilhørende forarbejder. Reguleringen er hierarkisk opdelt, idet Grundloven står over alle andre love. Hierarkiet er som følger; Grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, andre forskrifter og private aftaler. Som hovedregel må en regulering nede i hierarkiet ikke stride imod en regulering, der er højere rangerende. 2 Retspraksis: Dette er de domme, der har været i lignende sager, som danner præcedens på området. Jo højere op i domstolene en dom er afsagt, jo større præjudikat har dommen. En højesteretsdom rangerer derfor højere som retspraksis end en byretsdom. 3 Retssædvaner: Man kan tale om, at en retssædvane bliver til uden for lovgivers og domstolenes magt. Det er en form for trend inden for området, som er opstået blandt borgeres/virksomheders måde at agere. Definitionen lyder: En handlemåde, der er blevet fulgt almindeligt, stadigt og længe ud fra en følelse af retlig forpligtelse. 4 Forholdets natur: Dette er den sværest definerbare af de 4 retskilder, idet der her er tale om en art friere fortolkning, som kan siges at relatere sig til værdistandpunkter 5. Af denne årsag er det sjældent, at domstolene udelukkende støtter sig til forholdets. De baserer sig helst på andre retskilder 6. Den retsdogmatiske fortolkning er en subjektiv fortolkningsform. Jeg anvender denne form, da det i høj grad er den subjektive betragtning, man anvender i dansk ret 7. Den 1 Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side 83 Side 6 af 66

8 subjektive fortolkningsform bevirker, at man inddrager forarbejderne (det materiale, der udarbejdes op til og under, at et lovforslag behandles). Med andre ord kan man tale om, at man inddrager lovgivers hensigt i fortolkningen, modsat den objektive fortolkningsform, hvor man ikke inddrager forarbejderne, og udelukkende fortolker ud fra lovteksten 1. Besvarelsen af de skatteretlige problematikker, vil ligeledes søges udarbejdet via en subjektiv betragtning i form af en retsdogmatisk fortolkning. Grundet, at de skatteretlige regler er relativt nye, er der ikke opstået en decideret retspraksis på området, men ved analyse af lovforslag og dertil hørende forarbejder samt eventuel anden litteratur, der måtte findes relevant, vil jeg søge at komme frem til, hvordan området skal eller vil blive fortolket fremadrettet. På baggrund af den fundne fortolkning, vil jeg foretage en analyse af de to regelsæt med henblik på at identificere de problemstillinger, der opstår, når man har to regelsæt for samme område. Såfremt der identificeres løsningsmuligheder for problemstillinger, vil disse ligeledes blive inddraget i afhandlingen. Afhandlingen vil blive bygget op med et historisk, henholdsvist et nutidigt perspektiv, hvor historikken vil blive brugt til at forklare de bagvedliggende tanker for de nutidige regler og til at belyse, hvad gældende ret er. Opbygningen vil være en inddeling i to hovedafsnit; en selskabsretlig analyse og en skatteretlig analyse, hvor de to områder sammenholdes og problemstillingerne analyseres. Denne struktur er foretrukket, da det giver et indblik i de tidligere regler, således at der sikres et overblik over gældende ret for de gamle regler. Når gældende ret for de selskabsretlige regler er klarlagt, giver det bedre mulighed for at forstå og fremhæve de problemstillinger, som indførelsen af Ligningsloven 16 E har rejst. Afgrænsning Afhandlingen inddrager til tider historisk lovgivning, hvor udelukkende den tidligere aktieselskabslov inddrages og ikke den tidligere anpartsselskabslov. Dette gøres ud fra en betragtning om, at reglerne i dag er blevet ensporet i Selskabsloven, og forskellene historisk ikke har været store set i forhold til det, denne afhandling vil belyse. Der har således i både Aktieselskabsloven og Anpartsselskabsloven væren et forbud mod kapitalejerlån. Relevant retspraksis vil dog blive medtaget fra begge love, hvor domme ved- 1 Ruth Nielsen & Christina D. Tvarnø, Retskilder og retsteorier (2. udgave 2008), side 83 Side 7 af 66

9 rørende overtrædelse af Anpartsselskabsloven på området for anpartshaverlån også er fundet relevant til besvarelse af problemformuleringen og dermed for analysen. Afhandlingen fokuserer i høj grad på ulovlige kapitalejerlån, hvorfor der i denne forbindelse ikke er set på undtagelserne til Selskabslovens 210, som er at finde i Selskabsloven , da dette ikke er fundet relevant i forhold til problemformuleringen, hvor fokus er på de ulovlige lån. Afhandlingen vil som udgangspunkt ikke omfatte de nye regler for fravalg af revision af mindre holdingselskaber samt udvidet gennemgang, da dette udgør en lille andel af selskaber i Danmark. Målgruppe Målgruppen for denne afhandling er revisorer og lignende personer, der arbejder med, eller har interesse for ulovlige kapitalejerlån. Side 8 af 66

10 Selskabsretlig analyse Selskabsloven er den lov, der regulerer de områder, der er specifikke for selskaber og dermed også den lov, der indeholder reglerne for kapitalejerlån i et selskabsretligt perspektiv. Selskabsloven finder anvendelse på samtlige aktieselskaber og anpartsselskaber jævnfør Selskabsloven 1, jævnfør dog 5 stk. 1 og 2, hvor en nærmere definition af aktie- og anpartsselskab er skitseret. Når der er tale om aktie- og anpartsselskaber, er der tale om kapitalselskaber, i hvilke kapitalejerne udelukkende hæfter for den kapital, de har indskudt i selskabet. Der er derved en begrænset hæftelse for kapitalejeren, i modsætning til de personligt drevne virksomheder, hvor ejerne hæfter personligt. Netop den begrænsede hæftelse for kapitalejerne er det største issue i relation til kapitalejerlån, og er hovedårsagen til at man har reguleret området i Selskabsloven. Nedenfor følger en analyse af de selskabsretlige regler på området for ulovlige kapitalejerlån. Selskabsloven anno 2009/2010 Hvor der tidligere var en lov for anpartsselskaber og en lov for aktieselskaber, foretog man i 2009 en sammenlægning af lovene til det, der i dag betegnes Selskabsloven. Dette betød at Aktieselskabslovens 115 og Anpartsselskabslovens 49 blev sammenskrevet til Selskabslovens 210; Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jævnfør dog Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op - eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær. 1 Dette betyder, at kapitalejerlån, set i en selskabsretlig sammenhæng som udgangspunkt er forbudt, hvis man ser bort fra undtagelserne i , idet der klart af lovteksten fremgår, at selskabet ikke må yde lån eller stille sikkerhed for en kapitalejer eller dennes nærtstående samt ledelsen i selskabet. Selskabsloven klarlægger derudover, hvordan lånene skal behandles, hvis de trods forbuddet opstår, og hvilke straffebestemmelser, der er mulige. 1 Selskabsloven 210 Side 9 af 66

11 Der findes som sagt en række undtagelser, hvor kapitalejerlån kan tillades. En af de væsentligste i relation til denne afhandling er undtagelsen i Selskabsloven 212, som tillader, at selskabet stiller midler til rådighed for -, yder lån til eller stiller sikkerhed for kapitalejere og øvrige personer omfattet af Selskabslovens 210, når dette sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Begrebet sædvanlig forretningsmæssig disposition er ikke klart defineret i lovteksten. I betænkningen udarbejdet i forbindelse med moderniseringen af selskabsretten, er udtrykket nærmere defineret. En sædvanlig forretningsmæssig disposition, er derved en disposition, som er sædvanlig for selskabet, hvilket vil sige, at selskabet har lignende transaktioner med uafhængige parter. Det kan for eksempel være, at selskabet sælger lamper på kredit. Såfremt kapitalejeren køber en af selskabets lamper, på samme vilkår, som en uafhængig køber ville opnå, ville købet være at betragte som en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Samme vilkår dækker over samme betalingsbetingelser, kreditvurdering mv., hvorfor kapitalejeren ikke må opnå nogen fordel af at handle med selskabet i forhold til de øvrige kreditorer. Sjældent forekommende dispositioner kan være svære at dokumentere som sædvanlige, hvorfor man i dette tilfælde også vil se på, hvordan vilkårene for en sådan disposition generelt er i branchen. 1 Ud over sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, dækker undtagelserne over lån mellem danske og visse udenlandske moderselskaber 2, pengeinstitutter og realkreditlån fra realkreditinstitutter 3 samt dispositioner, som foretages med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejdere i selskabet eller et datterselskab 4. Undtagelserne for pengeinstitutter kunne formentlig dækkes ind af undtagelsesbestemmelsen for sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, idet pengeinstitutter i høj grad lever af at låne penge ud, men dette er altså særskilt dækket ind. I tilfælde af overtrædelse af Selskabslovens 210 skal lånet forrentes i henhold til Selskabslovens 215. I praksis vil dette betyde en forrentning efter Renteloven 5 stk. 1 og stk. 2 tillagt 2 %. Rentelovens 5 foreskriver en rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente tillagt 7 %, hvilket pr. 6. juli 2012 betyder, at et ulovligt kapitalejerlån forrentes med en årlig rente svarende til 0,20 5 % + 7 % + 2 %, ergo 9,20 %. En, set i forhold til renten på en kassekredit i et større dansk pengeinstitut, relativt lav rente, idet Danske Bank og Nordea anvender rentesatser mellem 10,25-16,75 %. 6 Såfremt lån- 1 Modernisering af selskabsretten, Betænkning 1498, afsnit Selskabsloven Selskabsloven Selskabsloven Den officielle udlånsrente er fundet vha. Nationalbanken.dk 6 Danske Banks hjemmeside oplyser pr , at de på en såkaldt 24/7 aftale om kassekredit ligger med en årlig rente på 10,45 %. Nordeas hjemmeside oplyser, at renten for en grundkonto med kredit ligger på 10,25-16,75 % alt efter, om man er fordelskunde. Side 10 af 66

12 tager ikke kan tilbagebetale lånet, indestår låntager for det tab, selskabet eventuelt måtte lide, jævnfør Selskabsloven 215 stk. 2. Overtrædelse af Selskabslovens 210 samt tilfælde af manglende tilbagebetaling, når kapitalejerlånet er opstået, kan medføre bøde, jævnfør Selskabslovens 367. I yderste tilfælde kan der idømmes straf efter Straffelovens kapital 5, jævnfør Selskabslovens 369. Som udgangspunkt er loven ret klart formuleret, og der er klare regler for, hvordan kapitalejerlånene skal behandles, når de først er opstået. Der kan være mange årsager til, at kapitalejerlånene opstår, men problematikken ligger i, at de trods det, at der er klare regler på området, opstår. Ligeledes er det et problem, at nogle kapitalejere ikke er i stand til at tilbagebetale, når Erhvervsstyrelsen kræver det. Netop dette har medført en del debat, både i forbindelse med de seneste ændringer på området samt i forbindelse med moderniseringen af Selskabsloven tilbage i 2008/2009. Dette vil blive omtalt senere i forbindelse med analysen af de skatteretlige regler. I forbindelse med moderniseringen af Selskabsloven blev der nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra forskellige instanser med interesse og ekspertise i netop det selskabsretlige. Udvalget bestod af repræsentanter fra ministerier, det der i dag hedder Erhvervsstyrelsen, juridiske professorer, Advokatrådet, FRR, FSR, Dansk aktionærforening, Dansk Erhverv og mange flere. Formålet var at få gennemgået de selskabsretlige regler og foretaget en modernisering og forenkling af reglerne, som skulle ende op i et lovforslag til en eller flere nye selskabslove 1. Resultatet blev en sammenlægning af Aktie- og Anpartsselskabsloven med tilpasning af de tidligere regler og resulterede i det, der i dag betegnes Selskabsloven. Udvalget diskuterede blandt andet problematikken om ulovlige aktionærlån, og hvorvidt man skulle afskaffe reglerne eller gøre dem mere lempelige i lighed med mange andre europæiske landes regler 2. Af betænkningen fremgår, at udvalget som sådan ikke mener, at kapitalejerlån er problematiske, såfremt en række givne betingelser er opfyldt 3. Betingelser såsom, at der er frie reserver og tilstrækkelige likvider til at sikre selskabets fortsatte drift. Dette vil sige, at en kapitalejer, der låner penge i et ellers økonomisk, sundt selskab, hvor der sker forrentning og tilbagebetaling, ikke er noget problem. Et mindretal i udvalget så ingen grund til at ændre de daværende regler, idet en lempelse ville give risiko for misbrug af kapitalen, tabt skatteprovenu i form af kapitalejers valg af lån frem for løn eller udbytte samt manglende erhvervsmæssig begrundelse, idet et 1 Modernisering af selskabsretten, Betænkning 1498, kapitel 1. 2 Modernisering af selskabsretten, Betænkning 1498, Afsnit Modernisering af selskabsretten, Betænkning 1498, Afsnit , side 490 øverst. Side 11 af 66

13 kapitalejerlån som sådan ikke er til fordel for selskabet. Flertallet fandt, at det ville være en god ide at lempe reglerne 1. Set i et selskabsretligt perspektiv er reglerne som sagt ret klare, men bliver tilsyneladende i høj grad overtrådt, jævnfør de undersøgelser blandt andet FSR har foretaget 2. Der kan være forskellige årsager til dette både bevidste og ubevidste, hvilket bliver belyst i det følgende. Det bevidste valg, om at foretage en transaktion, der kan sidestilles med kapitalejerlån, kan sammenlignes med beslutningsprocessen for besvigelser, hvor den der skal udføre besvigelserne har nogle særlige karakteristika, den såkaldte besvigelsestrekant. Dette omtales senere. Det ubevidste valg kan skyldes flere ting. Det kan skyldes, at kapitalejeren ikke er bekendt med reglerne, der forbyder kapitalejerlån. Det er muligt, at der er sket en fejl, som har medført at mellemregningen vender den forkerte vej, og kapitalejeren derved har fået gæld til selskabet. Eller det kan skyldes, at der er tale om en situation, hvor en disposition, for eksempel kapitalejers køb af et af selskabets aktiver, vurderes til at være foretaget på ikke-markedsmæssige vilkår, hvorfor den manglende købesum betragtes som gæld til selskabet. Kapitalejeren, som ikke er bekendt med reglerne om udlån til kapitalejere, bør umiddelbart ved aflæggelsen af første regnskab blive bekendt med problematikken, i hvert fald såfremt regnskabet bliver revideret; dette grundet revisors pligt til at afgive supplerende oplysning ved kapitalejerlån. Herefter vil kapitalejeren være bekendt med reglerne, og situationen bør ikke opstå fremadrettet, medmindre kapitalejeren herefter bevidst forbryder sig mod reglerne eller ikke har midlerne til at tilbagebetale lånet. I begge situationer vil der være tale om, at kapitalejeren er bevidst om reglerne, og derfor træffer det valg, at have et ulovligt kapitalejerlån i selskabet, hvilket inkluderer ham i gruppen, hvor besvigelsestrekanten kan anvendes, og hvor besvigelsestrekantens elementer derfor er til stede. Læs mere omkring besvigelsestrekanten og dens elementer i afsnittet Beslutningsprocessen. Som skitseret tidligere er renten for lånene relativt gunstig i forhold til en almindelig kassekredit, og det kan på denne baggrund give incitament til at låne fra selskabet i stedet for, for eksempel fra banken. FSR har foretaget en analyse af udbredelsen af ulovlige kapitalejerlån i danske selskaber, hvoraf det fremgår, at der i perioden fra 2006 til 2011 er sket en stigning i antallet af selskaber med ulovlige lån fra til , 1 Modernisering af selskabsretten, Betænkning 1498, Afsnit , side FSR, Analyse - Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder - oktober 2012, side 2 Side 12 af 66

14 svarende til en stigning på 88 % 1. I samme periode har Nationalbankens officielle udlånsrente ligget på et niveau mellem 0,2-5,5 %, hvilket set i historisk sammenhæng er relativt lavt, og det betyder en relativt lav rente for ulovlige kapitalejerlån 2. I samme periode har mange været nødlidende grundet den økonomiske krise, der har ramt mange steder i verden, også i Danmark, hvilket yderligere kan have bidraget til stigningen i kapitalejerlån de seneste år. Den stigende tendens og den forholdsvise lave rente set i sammenhæng med den relativt lille risiko for, at Erhvervsstyrelsen opdager forholdet i en stikprøvekontrol, og derved lille risiko for yderligere straf, kan gøre det til en attraktiv og nem løsning, såfremt den pågældende kapitalejer har brug for likviditet i privatøkonomien og er blot en lille smule risikovillig. Der er i FSR s undersøgelse om udbredelsen af kapitalejerlån ikke foretaget en undersøgelse af, hvorfor der er en stigning i kapitalejerlån. Det er dog interessant, at der er sket en stigning hen over perioden, hvor mange har været ramt af finanskrise. Det er derfor sandsynligt/muligt, at det er grundet vanskeligheder med at kunne få lån andre steder, der får kapitalejerne til at søge til pengekassen i de selskaber, de har kapitalandele i. Hvorfor de ikke foretager normal udbytteudlodning eller lønudbetaling er ukendt, men det kunne være på grund af manglende frie reserver, som gør, at det ikke er muligt at udlodde udbytte. Se mere omkring udbytteudlodning i afsnittet, Processen omkring udkidning af udbytte. Først skal vi se nærmere på beslutningsprocessen, når kapitalejer låner fra et selskab. Beslutningsprocessen I relation til ulovlige kapitalejerlån og beslutningen for kapitalejeren om at optage lånet, kan man inddrage besvigelsestrekanten, idet man kan sammenligne det at tage beslutningen om at låne ulovligt fra et selskab med beslutningsprocessen omkring at foretage besvigelser. Begge situationer drejer sig om, at en person skal træffe en beslutning om at gøre noget ulovligt. Besvigelsestrekanten gælder uanset om kapitalejeren vil hæve penge fra selskabets konto eller vil købe firmabilen ud af selskabet til en fordelagtig pris; dog kun såfremt kapitalejeren er bekendt med, at købet sker til en pris, der er under markedsværdien. 1 FSR, Analyse - Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder - oktober 2012, side 2 2 Den officielle udlånsrente er fundet vha. Nationalbanken.dk Side 13 af 66

15 Besvigelsestrekanten indeholder 3 elementer, som skal være til stede, for at en person kan foretage besvigelser 1. Man siger, at besvigelser ikke kan finde sted, med mindre samtlige 3 elementer er til stede. Det er min vurdering, at det samme gør sig gældende for de ulovlige kapitalejerlån, hvis man ser bort fra dem, som opstår ved en fejl eller som følge af uvidenhed. De tre elementer i besvigelsestrekanten er skitseret i nedenstående figur. Figur 2 Besvigelsestrekanten Incitament / pres Mulighed Retfærdiggørelse Når en kapitalejer vil optage et kapitalejerlån, må kapitalejeren have en god grund til det. Dette kan være penge i hånden eller for eksempel udskiftning af bilen derhjemme, fordi den gamle er gået i stykker, eller bilen i firmaet er mere attraktiv som privatbil. Der kan være mange grunde til at kapitalejeren ønsker en given transaktion foretaget. Incitament & pres For overhovedet at overveje at foretage en transaktion, som er i strid med lovgivningen, skal kapitalejeren have et incitament til at låne af selskabet eller købe et aktiv til underpris. Et incitament kunne være, at det er dyrere eller ikke muligt at låne pengene i banken eller hos en anden type långiver. Incitamentet i relation til kapitalejerlån kan meget vel være, at kapitalejeren står og har brug for pengene. En anden overvejelse, kapitalejeren kan have, er konsekvenserne af transaktionen. Risikoen for at blive opdaget og den dertilhørende straf kan være med til at øge incitamentet for kapitalejeren. I henhold til Årsregnskabsloven har Erhvervsstyrelsen pligt til at foretage stikprøvekontrol af årsrap- 1 ISA240 Revisors ansvar vedrørende besvigelser ved revision af regnskabet, afsnit A1 Side 14 af 66

16 porter blandt andet med henblik på at kontrollere kapitalejerlån 1. Ved identifikation af kapitalejerlån er der i Selskabsloven 215 hjemmel til at kræve beløbet tilbagebetalt indeholdt renter. Hvis lånet fortsat ikke bliver tilbagebetalt er næste skridt politianmeldelse, og derfra går håndteringen via domstolene, før der er tale om bøde eller frihedsberøvelse, jævnfør Straffeloven. Grundet, at kontrollen sker på stikprøvebasis, er der begrænset risiko for at blive opdaget, og grundet processen er der et stykke vej til, at bøderne indtræder og derved også et stykke vej til, at kapitalejeren decideret bliver straffet for sin disposition, hvilket kan være en overvejelse for kapitalejeren. Bødestørrelsen for lånene er fastsat ud fra retspraksis. Fra midten til slutningen af 1990 erne blev der ført flere sager i lands- og højesteret. Man havde før da ikke en fast praksis for, hvor store bøderne skulle være, hvorfor man ønskede at få klarlagt, hvordan domstolene mente, at sagerne skulle straffes 2. U /1Ø Bødestraf for ulovligt lån fra anpartsselskab til hovedanpartshaver En hovedanpartshaver låner 1,3 millioner kroner fra et anpartsselskab. Hovedanpartshaveren tiltales for overtrædelse af den daværende Anpartsselskabslov om forbud mod anpartshaverlån, fordi han over en periode har ladet sig yde et lån fra selskabet. I sidste ende afsiges et konkursdekret over selskabet, og dette uden at hovedanpartshaveren efterfølgende har tilbagebetalt lånet. Landsretten lægger til grund, at det faktum, at låntageren bliver beskattet af dispositionen rent skatteretligt, da han ikke har tilbagebetalt til konkursboet, ikke bør have indflydelse rent selskabsretligt og derfor ikke have betydning for bødens størrelse. Der lægges derved til grund, at det er underordnet, hvorvidt der inden for andre grene af lovgivningen sker beskatning, idet selskabsretten er overtrådt, skal der fortsat ske idømmelse af bøde i henhold til selskabsretten. Landsretten idømmer derfor hovedanpartshaveren en bøde på kroner, svarende til 5 % af lånets størrelse. U Bødestraf for ulovligt anpartshaverlån trods senere tilbagebetaling En hovedanpartshaver låner 1,4 millioner kroner fra et anpartsselskab, og undlader til trods for revisorpåtegning omkring forholdet at tilbagebetale lånet til selskabet. Tværtimod forøges gælden til selskabet. Efter en årrække pålægger det daværende Erhvervs og Selskabsstyrelsen, at lånet bliver tilbagebetalt, hvorefter hovedanpartshaveren tilba- 1 Årsregnskabsloven U H Side 15 af 66

17 gebetaler hele lånet. Landsretten lægger vægt på, at det faktum, at anpartshaveren havde midlerne til at tilbagebetale lånet på anfordring, ikke burde have indflydelse på bødens størrelse og fastsætter bøden til kroner, svarende til ca. 5 % af lånet. Kapitalejerens betalingsevne får derved ingen betydning, når bøden for et ulovligt kapitalejerlån skal udmåles. U H Bødestraf for lån mellem selskab og eneanpartshaver En eneanpartshaver låner 1,2 millioner kroner fra sit anpartsselskab. Ved indsendelse af årsregnskabet bliver det daværende Erhvervs og Selskabsstyrelsen bekendt at der foreligger kapitalejerlån, idet dette fremgår af revisorens påtegning. Erhvervs og Selskabsstyrelsen pålægger derfor anpartshaveren at tilbagebetale lånet, hvilket derefter bliver gjort. Højesteret lægger til grund for bødens størrelse, at statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet 7. juli 1995 udsendte et notat, hvori retningslinjer for fastsættelse af bødestørrelsen for ulovlige kapitalejerlån blev skitseret. Højesteret stadfæster Landsrettens dom og idømmer anpartshaveren en bøde på kroner, svarende til 2,5 % af lånets størrelse, hvilket er en halvering i forhold til statsadvokatens notat, for lån, der er tilbagebetalt. Dette peger derved på, at der kan være lidt forskellig praksis, men at det er afgørende for bødestørrelsen, hvorvidt tilbagebetaling foretages på Erhvervsstyrelsens forlangende og inden for den givne frist. U Ø Bødestraf for anpartshaverlån samt sikkerhedsstillelser Sagen er mere kompleks end de ovenstående, idet der er tale om lån fra flere selskaber samt sikkerhedsstillelse i selskabet for låntagers private gæld. Lånenes størrelse udgjorde henholdsvis kroner og kroner, og der var sikkerhedsstillelser for samlet kroner. Anpartshaveren stod tiltalt for, at have ladet selskabet yde sig et lån i strid med Anpartsselskabsloven, lige som selskabet derudover have stillet sikkerhed for anpartshaverens personlige bankengagement. Anpartshaveren påstod, at der ud over hans gæld til selskaberne var ikke bogførte tilgodehavender for omkostninger, som anpartshaveren personligt havde betalt for selskabet. Retten fandt dog ikke, at dette var bevist. De lagde vægt på, at der i de regnskaber, som var aflagt for perioden, fremgik af revisors påtegning, at regnskabet gav et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat, lige som det fremgik af regnskabet, at der var ydet ulovligt anpartshaverlån. Anpartshaveren havde underskrevet disse regnskaber, hvorfor retten fandt, at anpartshaveren skulle straffes med bøde. Bøden blev fastsat til kroner under hensyntagen til lånebeløbene og de bogførte værdier af sikkerhedsstillelserne. Side 16 af 66

18 Statsadvokatens notat fra juli 1995 skitserer, at bødestørrelsen skal fastsættes ud fra lånets størrelse og under hensyntagen til, hvorvidt lånet er tilbagebetalt. Bødestørrelsen skitseret er 10 % af lånets størrelse før tilskrivning af renter, dog minimum kroner. Såfremt låntager tilbagebetaler inden for den af Erhvervs- og selskabsstyrelsen fastsatte frist, halveres bøden. Passive ledelsesmedlemmer, som er blevet bekendt med lån uden at foretage noget, kan idømmes en bøde svarende til 2 % af lånet, og bestyrelsesmedlemmer, der er særligt kyndige, som for eksempel advokater, kan idømmes en bøde svarende til 5 % af lånet. 1 Ergo ligger bøderne på 5-10 % af lånets størrelse alt efter om tilbagebetaling sker inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist. Som sagt er risikoen for at blive tildelt bøde begrænset, da kontrollen sker på stikprøvebasis, hvilket er en af de overvejelser kapitalejeren kan gøre, inden lånet optages, og det kan bidrage til påvirkning i forhold til besvigelsestrekantens punkter og øge incitamentet og muligheden for at foretage de ulovlige lån. Mulighed Andet punkt i besvigelsestrekanten er mulighed. For at det skal kunne lade sig gøre at optage et kapitalejerlån, skal kapitalejeren have muligheden for at gøre det. Det betyder, at kapitalejeren skal have mulighed for enten selv at overføre pengene, eller alternativt have autorisation til at træffe beslutning om, at pengene skal overføres, eller aktivet sælges. I mindre selskaber, hvor ejeren ligeledes er en del af den daglige ledelse eller i holdingselskaber med én eller få ejere, er det svært at se, at muligheden ikke skulle være til stede. FSR s undersøgelse viser da netop også, at stigningen i ulovlige lån har været størst for anpartsselskaber frem for aktieselskaber. Og ydermere tegner holdingselskaber sig også for en stor andel af de ulovlige lån 2. Man kan strengt taget sige, at i et holdingselskab, hvor der udelukkende er én ejer, som ligeledes udgør direktionen, vil kapitalejeren have rig mulighed for at optage lån i selskabet, fordi han typisk også har adgang til banken. Det samme gør sig i stor stil gældende i mange anpartsselskaber, hvor der er en begrænset økonomifunktion grundet selskabets størrelse, og hvor kapitalejeren indgår som en del af den daglige drift og står med retten til at træffe beslutninger og disponere over selskabets midler. 1 U H 2 FSR, Analyse - Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder - oktober 2012, side 5-6. Side 17 af 66

19 Retfærdiggørelse Sidste punkt i besvigelsestrekanten er retfærdiggørelsen, som går ud på, at kapitalejeren over for sig selv skal kunne retfærdiggøre, at han er nødt til at optage lånet eller købe aktivet til underpris, på trods af at det er ulovligt. For en kapitalejer kan der være mange årsager til, hvorfor han mener, det er rimeligt, at han foretager den pågældende disposition. En årsag kunne være, at han strengt taget mener, det er hans egne penge, idet det er ham, der er ejeren, som har indskudt kapitalen og arbejdet for at bygge selskabet op. Han ser derfor ikke reglerne for værende rimelige, og han vil måske endda gå så langt som at sige, at han jo nok skal tilbagebetale, når han igen har pengene (på trods af usikkerhed om han nogensinde får dem). Besvigelsestrekantens elementer klarlægger nogle fællestræk mellem en kapitalejer, der modtager et lån fra sit selskab og de personer, der foretager besvigelser. Fællestrækkene er værd at holde sig for øje for de, der skal føre kontrol med, om der er ydet et lån til kapitalejeren. Det kan være Erhvervsstyrelsen eller skattemyndighederne, men i særdeleshed revisorer, som skal foretage deres revision ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Såfremt det vurderes, at samtlige besvigelsestrekantens elementer er til stede, bør revisoren foretage handlinger med henblik på at afdække risikoen for, at besvigelser eller kapitalejerlån er til stede. Ud over det bevidste lån, hvor samtlige besvigelsestrekantens elementer må formodes at være til stede, er der, som tidligere sagt, en gruppe af lån, som opstår som følge af fejl eller uvidenhed. På baggrund af betænkningen udarbejdet i forbindelse med moderniseringen af Selskabsloven i 2008/2009, må det kunne fortolkes, at det som sådan ikke er disse kapitalejere, man er ude efter, idet der i høj grad fokuseres på kapitalejere, som spekulerer i at udskyde skattebetaling i form af kapitalejerlån 1. Det vil selvfølgelig altid være kapitalejerens pligt at sætte sig ind i reglerne og opfylde dem, lige som det er kapitalejerens pligt at holde regnskab med sin mellemregning, sådan at det sikres, at der ikke sker brud på lovgivning. Selv om lånet er opstået ved en fejl, skal lånene efterfølgende tilbagebetales med indeholdelse af renter. Den uvidende kapitalejer vil formentlig ikke have besvigelsestrekantens punkt omkring retfærdiggørelse med i sine overvejelser, idet han ikke er klar over, at han foretager noget ulovligt, og derfor ikke har brug for at retfærdiggøre dispositionen over for sig selv. Han tænker derfor udelukkende på incitament og mulighed. Det er først, når kapitalejeren er klar over, at dispositionen vil være et brud på reglerne om kapitalejerlån, at der er tale om behov for retfærdiggørelse af dispositionen. Det følgende afsnit vil behandle en lille del af området for transfer pricing. Afsnittet omhandler den situation, hvor der kan opstå et kapitalejerlån i forbindelse med overdra- 1 Modernisering af selskabsretten, betænkning 1498, november 2008, kapitel 14. Side 18 af 66

20 gelse af aktiver fra selskabet til kapitalejeren. Dette kan både ske som en tilsigtet og en utilsigtet handling, alt efter om overdragelsen er sket til en bevidst underpris eller det udelukkende skyldes, at skattemyndighederne antager en anden vurdering. I selskabsretten omtaler man problematikken som maskeret udbytte. Maskeret udbytte I forbindelse med kapitalejers køb af aktiver fra selskabet kan der som sagt opstå en situation, hvor kapitalejerlån opstår. Det drejer sig om situationer, hvor købet bærer et element af maskeret udbytte, fordi købet ikke er foretaget på markedsmæssige vilkår, og kapitalejeren derved ikke kunne have købt et tilsvarende aktiv til en tilsvarende pris fra en ekstern part. I praksis kan man for eksempel forestille sig, at kapitalejer køber selskabets bil eller faste ejendom for i stedet at eje det privat, men det kunne også være andre aktiver, som kapitalejeren kunne have interesse i at overtage privat. Maskeret udbytte opstår, når kapitalejeren er blevet unødigt begunstiget af en transaktion med selskabet. Jævnfør Ligningsloven 2 skal handel mellem afhængige parter foregå på vilkår, som også ville kunne opnås ved handel mellem uafhængige parter i henhold til armslængdeprincippet 1. Armslængdeprincippet gælder for skattepligtige, der har bestemmende indflydelse over en fysisk eller juridisk person. Med bestemmende indflydelse menes, at den skattepligtige enten alene eller sammen med nærtstående 2 ejer mere end 50 % af selskabskapitalen eller har rådighed over mere end 50 % af stemmerne 3. Der vil derfor være krav om, at handel mellem et selskab og selskabets hovedejer skal foregå på vilkår, som kunne være opnået i en lignende handel mellem to parter, som ikke havde en indbyrdes interesse. Armslængdeprincippet betyder, at en rente under det, man ville kunne få fra en uafhængig part, er et brud på Ligningslovens 2 og dermed kan betragtes som maskeret udbytte, som skal beskattes efter Ligningslovens 16 A stk. 1. Ligeledes i det tilfælde, hvor en kapitalejer køber et aktiv fra selskabet til en fordelagtig pris, som er under markedsværdien. Handlen skal ske på markedsmæssige vilkår, og idet der er tale om handel mellem to afhængige parter, er der skærpede krav til dokumentationen for, at netop dette er sket 4. Kapitalejeren eller selskabet bør derfor være omhyggelige med værdiansættelsen af aktivet, som skal handles. 1 Ligningsloven 2. 2 Ligningsloven 16 H, stk Den juridiske vejledning af , afsnit C.D Hvem er omfattet af armslængdeprincippet i LL 2. 4 Den juridiske vejledning af , afsnit C.B Aktionærlån. Side 19 af 66

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær

Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær - 1 Skat ved aktionærlån og andre aftaler mellem selskab og aktionær Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selskab og hovedaktionær er to forskellige enheder. Både i det civile liv og i skatteretten

Læs mere

KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard

KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE Afleveringsdato: 11. maj 2015 Simon Fruensgaard INDHOLD 1 Indledning, problemformulering samt model- og metodevalg... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet. Ulovlige lån til hovedaktionærer Arbejdsgruppen En tværgående arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Kapitalejerlån & Selvfinansiering

Kapitalejerlån & Selvfinansiering Martin Chr. Kruhl & Ole B. Sørensen Kapitalejerlån & Selvfinansiering Selskabsretligt, regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og skatteretligt Forord......................................................

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 11. januar 2013 (J.nr. 2012-0026414) Selskab påbudt

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Thomas Gjøl-Trønning, Partner 2 Udvalgte emner Forøget offentlighed for selskaber Strengere krav til registrering i Det Offentlige Ejerregister Kommanditselskabers registrering

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning - 1 Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har som SKM2016.633.LSR valgt at offentliggøre

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A.

KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A. Den 19. december 2008 blev der i sag nr. 3/2007 SKAT [skattecenter] mod registreret revisor A. afsagt sålydende KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

Aktionærlån aktuel praksis

Aktionærlån aktuel praksis - 1 06.11.2014-12 (20140318) Aktionærlån Aktionærlån aktuel praksis Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i begyndelsen af 2014 valgt at offentliggøre flere, forskelligartede afgørelser

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14

Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 4. september 2014 Udkast til styresignal om aktionærlån H189-14 SKAT har d. 13. august 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSR-danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Kapitalejerlån. - Fra et skatteretligt perspektiv. Shareholder loans from a tax law perspective. Vejleder: Professor Jane Bolander

Kapitalejerlån. - Fra et skatteretligt perspektiv. Shareholder loans from a tax law perspective. Vejleder: Professor Jane Bolander Kandidatafhandling Copenhagen Business School - Sommeren 2014 Cand.merc.aud - 4. semester Kapitalejerlån - Fra et skatteretligt perspektiv Shareholder loans from a tax law perspective Vejleder: Professor

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr. 4-2005-R)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr. 4-2005-R) Side 1 af 5 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 27. april 2006 (sag nr. 4-2005-R) K mod Registreret revisor R Ved brev af 4. februar 2005 har advokat NN som kurator

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

kendelse: Den 23. april 2015 blev der i sag nr. 84/2014 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Tina L. Pedersen afsagt sålydende

kendelse: Den 23. april 2015 blev der i sag nr. 84/2014 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Tina L. Pedersen afsagt sålydende Den 23. april 2015 blev der i sag nr. 84/2014 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Tina L. Pedersen afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 6. oktober 2014 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Ulovlige kapitalejerlån

Ulovlige kapitalejerlån Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Cand.merc.aud. Afhandling 1. november 2013 Ulovlige kapitalejerlån - Med fokus på selskabsretlige, skatteretlige og revisionsmæssige problemstillinger

Læs mere

kendelse: Den 13. juni 2016 blev der i sag nr. 15/2015 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Christian Friis Olsen afsagt sålydende

kendelse: Den 13. juni 2016 blev der i sag nr. 15/2015 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Christian Friis Olsen afsagt sålydende Den 13. juni 2016 blev der i sag nr. 15/2015 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Christian Friis Olsen afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 30. januar 2015 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen Pr. e-mail: selskabsloven2016@erst.dk 17. august 2016 Høringssvar vedrørende udkast til ændring af selskabsloven

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er FIH Realkredit A/S. Dets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Formål Selskabets formål er at drive alle former for realkreditvirksomhed,

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Den 22. oktober 2008 blev der i. sag nr. 5/2008-R SKAT. mod. registreret revisor A. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 22. oktober 2008 blev der i. sag nr. 5/2008-R SKAT. mod. registreret revisor A. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 22. oktober 2008 blev der i sag nr. 5/2008-R SKAT mod registreret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 25. januar 2008 har [skattecenter] efter bemyndigelse klaget over registreret

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen Strengt fortroligt Retssikkerhedskonference 2011 Bevisbyrden i transfer pricing-sager Advokat Søren Lehmann Nielsen Tirsdag den 8. november 2011 TP i offentlighedens og politikernes søgelys Information

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Bestyrelsesansvar. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Bestyrelsesansvar Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I kølvandet på et aktieselskabs eller et anpartsselskabs konkurs rejses undertiden spørgsmålet, om bestyrelsen har handlet ansvarspådragende

Læs mere

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Opløsning af kapitalselskaber, A.M.B.A., S.M.B.A. og F.M.B.A. UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Januar 2013 Opløsning af aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) og virksomheder med begrænset

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

kendelse: Den 24. oktober 2014 blev der i sag nr. 162/2013 Revisortilsynet mod registreret revisor Tommy Karl Larsen afsagt sålydende

kendelse: Den 24. oktober 2014 blev der i sag nr. 162/2013 Revisortilsynet mod registreret revisor Tommy Karl Larsen afsagt sålydende Den 24. oktober 2014 blev der i sag nr. 162/2013 Revisortilsynet mod registreret revisor Tommy Karl Larsen afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 22. november 2013 har Revisortilsynet i medfør af

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981. Den 19. december 2011 blev i sag nr. 28/2011 A mod Statsautoriseret revisor B (advokat C) truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 9. marts 2011 har A klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Omfang af anmærkninger i revisors

Omfang af anmærkninger i revisors Omfang af anmærkninger i revisors påtegninger Analyse af selskabernes 2015-årsregnskaber Undersøgelse af revisionsanmærkninger i regnskaberne Godt 232.000 selskaber har indleveret et regnskab for 2015

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 17. december 2010 har Skat klaget over registreret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 17. december 2010 har Skat klaget over registreret revisor A. Den 20. december 2011 blev der i sag nr. 90/2010 Skat mod Registreret revisor A Samt B A/S (tidligere B Revision A/S) CVR- nr. xxxx xxxx og C A/S (tidligere xx C A/S) CVR nr. xxxx xxxx afsagt følgende

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H 1 Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 18/12 2007, jf. tidligere TfS 2006, 565 ØL, taget stilling

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Østermarie Vandværk Spurvevej 2 3751 Østermarie. CVR-nr.: 14 32 16 16

Østermarie Vandværk Spurvevej 2 3751 Østermarie. CVR-nr.: 14 32 16 16 Spurvevej 2 3751 Østermarie CVR-nr.: 14 32 16 16 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Konklusion på revisionen af årsregnskabet for 2014... 3 3. Revisionen

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

JURIDISK NYT SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN

JURIDISK NYT SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN JURIDISK NYT NOVEMBER 2013 SIDE 2: PAS PÅ DE ULOVLIGE KAPITALEJERLÅN SIDE 4: Opsigtsvækkende afgørelse fra Højesteret om beviskrav ved udlejers opsigelse af lejeforhold SIDE 6: Seneste ændringer i renteloven

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

K E N D E L S E: Ved brev af 16. februar 2006 har kurator for B ApS under konkurs klaget over registreret revisor A.

K E N D E L S E: Ved brev af 16. februar 2006 har kurator for B ApS under konkurs klaget over registreret revisor A. Den 18. juli 2008 blev der i sag nr. 24/2006-R Advokat C ved advokat D som kurator for B ApS under konkurs mod registreret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved brev af 16. februar 2006 har kurator

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret

Læs mere

Kapitalejerlån. Shareholder loan. Selskabs- og skatteretligt. Company and tax law. Kandidatafhandling, Cand.merc.aud. Copenhagen Business School, 2015

Kapitalejerlån. Shareholder loan. Selskabs- og skatteretligt. Company and tax law. Kandidatafhandling, Cand.merc.aud. Copenhagen Business School, 2015 Kapitalejerlån Selskabs- og skatteretligt Shareholder loan Company and tax law Kandidatafhandling, Cand.merc.aud Copenhagen Business School, 2015 Vejleder: Søren Friis Hansen Anslag: 271.815/ 119,5 normal

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Ved brev af 16. maj 2006 har advokat X på vegne af boet efter NN klaget over registreret revisor R.

Ved brev af 16. maj 2006 har advokat X på vegne af boet efter NN klaget over registreret revisor R. Side 1 af 6 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 18. september 2007 (sag nr. 40-2006-R) K mod Registreret revisor R Ved brev af 16. maj 2006 har advokat X på vegne

Læs mere

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E.

Beskatning af aktionærlån. En analyse og vurdering af de skatteretlige og selskabsretlige udfordringer ved indførsel af LL 16 E. Aarhus Universitet - Business and Social Sciences Juridisk Institut - Cand. Merc. Aud. Kandidatafhandling Afleveringsdato: 1. november 2013 Beskatning af aktionærlån En analyse og vurdering af de skatteretlige

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne.

SURVEY. Årsregnskaberne Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne. Årsregnskaberne 2015 - Forbehold, supplerende oplysninger samt revisors konklusioner på regnskaberne SURVEY www.fsr.dk Side FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) ToldSkat mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 2. november 2005 har

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Foreningen Team Tvilling

VEDTÆGTER. for. Foreningen Team Tvilling VEDTÆGTER for Foreningen Team Tvilling 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er Team Tvilling. 1.2 Foreningens hjemsted er København Kommune. 2. FORMÅL 2.1 Foreningen har til formål på almennyttigt

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S Stenhøjvej 57, 7000 Fredericia

Fredericia Golfbane A/S Stenhøjvej 57, 7000 Fredericia Fredericia Golfbane A/S Stenhøjvej 57, 7000 Fredericia CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 1. oktober 2015-30. september 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold:

Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: Regnskab Forlaget Andersen 8.6 Tilgodehavender Af revisor Lasse Glud Dybbøl, Beierholm lgd@beierholm.dk Indhold Denne artikel omhandlende tilgodehavender har følgende indhold: 1. Generelt om tilgodehavender

Læs mere