FAKTA: Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave
|
|
- Birgit Jakobsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 126 Offentligt FAKTA: Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave Danske Professionshøjskolers ni medlemsinstitutioner har til sammen over studerende på grunduddannelser. De syv professionshøjskoler, Medie- og Journalisthøjskolen og Maskinmesterskolen København uddanner årligt 4 ud af 10 af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde i Danmark. Sektorens udbyder en lang række professionsrettede bacheloruddannelser, hvor de største er pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut og bygningskonstruktør. Derudover udbydes en række teknisk-merkantile uddannelser, som diplomingeniør, bioanalytiker, maskinmester og journalist. 80 procent af dimittenderne får job på det offentlige arbejdsmarked og 20 procent i privatrettede professioner og erhverv. Professionshøjskolerne udbyder uddannelserne fra 40 byer fordelt i hele landet. Med den nye lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser fra 2013 fik professionshøjskolerne den opgave at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har ifølge lovteksten til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod. Finansiering af professionshøjskolernes forskningsforpligtigelse Med den lovpligtige forskningsforpligtigelse modtog professionshøjskolerne i 2013 for første gang egentlige forsknings- og udviklingsmidler på i alt 273 mio. kr.(2016-priser). Midlerne, der med finanslov 2016 blev forlænget ud i budgetårene til 2018, kan ses som en forlængelse af de globaliseringsmidler, der udløb med 2012; dog er beløbet 22 mio. kr. mindre end globaliseringsmidlerne, som i 2012 udgjorde 295 mio. kr. (2016-priser). Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren priser (mio. kr.) Globaliseringsmidler FoU midler Andre politisk prioriterede midler I alt Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bevillingen på 273 mio. kr. udgør, som det fremgår af figuren på næste side, i alt 3 pct. af statens samlede forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner i I det samlede offentlige forskningsbudget svarer dette til 1,3 pct.
2 3% 6% 7% 84 % Universiteter 3 % Professionshøjskoler 84% 6 % Øvrige uddannelsesinstitutioner, arkitetektskolen, musikkonservatorier, erhvervsakademier mv. 7 % Andet: Miljøundersøgerlser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling 2016 fordelt på uddannelsesinstitutioner. Kilde: Danmarks statistik Ekstern finansiering gennem fonds- og puljemidler Udover den årlige finanslovsbevilling på 273 mio. kr., som er den væsentligste kilde til finansiering af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter, medfinansierer eksterne fonds- og puljemidler årligt for 128 mio. kr. (2014-tal). I forhold til 2013 var det en stigning på 19 procent. Det er en forudsætning for muligheden for at tiltrække eksterne midler, at professionshøjskolerne har en fast grundbevilling til forskning- og udviklingsopgaver. Sammenhæng mellem uddannelse, praksis og forskning Sektorens forskning og udvikling gennemføres i samarbejde mellem medarbejdere og studerende, aktører fra det private og offentlige arbejdsmarked i form af kommuner, regioner og virksomheder og andre videns- og forskningsinstitutioner. Sektorens samarbejde og partnerskaber med private og offentlige aftagere i alle landets regioner og kommuner og udbud af uddannelser i hele landet giver professionshøjskolerne et indgående kendskab til nationale forskningsbehov og muligheder inden for de fagområder, der uddannes i. Det er en del af uddannelsen på en professionshøjskole at øve sig i at tilegne, dele, dokumentere og omsætte viden i professionel praksis i skoler, daginstitutioner, pleje m.v. Det kræver aktive fagmiljøer på uddannelsesinstitutionerne, hvor de studerende kan deltage i FoU-projekter, som en naturlig del af uddannelsen. Derfor deltager studerende aktivt i en lang række FoU-projekter, som vist i eksemplerne herunder. Eksempel på FoU projekt: Demonstrationsskoleprojektet digital målpil til undervisning Demonstrationsskoleprojektet omfatter fire tværgående forskningsprojekter og fem demonstrationsskoleprojekter, herunder projektet Digitalt understøttede læringsmål. Det overordnede formål med projekterne er at styrke elevernes kompetencer inden for informationsanalyse, kreativitet og problemløsning. Et konkret produkt er målpilen et digitalt værktøj, der skaber visuelt overblik og anviser nye måder at planlægge, gennemføre og følge op på målstyret undervisning. Projekterne har løbende inddraget lærerstuderende, givet dem undersøgelseskompetencer og været med til at koble teori med praksis. Bag projekterne står Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Læremiddel.dk, Alexandra Instituttet, UCC, University College Lillebælt, University College Sjælland, University College Syddanmark, VIA og Metropol samt 30 deltagende skoler. Demonstrationsskoleprojekterne er bevilliget af Undervisningsministeriet i samarbejde med Finansministeriet og KL i rammen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
3 Eksempel på FoU projekt: VIOL Velfærdsteknologi, innovation, omsorg og læring VIOL er et kombineret udviklings- og forskningsprojekt, som analyserede brugen af velfærdsteknologi i professionspraksis i Danmark og internationalt ved at afdække de nye fordringer, som teknologien stiller til fremtidens velfærdsprofessionelle, dvs. deres teknologiske dannelse. Projektet førte også til nye uddannelsesforløb, der understøtter de studerendes udvikling af kompetencer til at arbejde professionelt med velfærdsteknologi i alle uddannelser på University College Sjælland (UCSJ). Viden og metoder indgår derudover i efter- og videreuddannelse og i samarbejder med praksis om kompetenceudvikling og implementering af velfærdsteknologi. Projektet er et samarbejde mellem UCSJ og Roskilde Universitet. Eksempel på FoU projekt: Genoptræning af hjertepatienter Et klinisk forskningsprojekt om motion og hjertepatienter har vist, at fysisk træning har en dæmpende effekt på inflammationstilstanden i kroppen. Et forsøg med 121 hjertepatienter viste, at fysisk træning tre gange om ugen i 12 uger har større effekt end to gange om ugen i otte uger. Aarhus Universitetshospital har på baggrund af forsøget ændret praksis og tilbyder nu alle hjertepatienter 12 ugers genoptræning mod otte tidligere. Studerende fra VIA University College har været med til at iværksætte analyserne, og projektet blev et foregangsprojekt for andre samarbejdsforløb mellem studerende og forskere. Forskningsprojektet har været forankret på Bioanalytikeruddannelsen på VIA University College i Aarhus i samarbejde med Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Hjerte-lunge karkirurgisk afdeling T, Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet. Eksempel på FoU projekt: Succes med implementering af velfærdsteknologi Det kan lykkes at implementere velfærdsteknologi, når alle relevante aktører inddrages og kan se pointen. For eksempel et vaske-tørre toilet til en handicappet, så det er muligt for at blive selvhjulpen dér, hvor de fleste foretrækker at være alene. Konkret matcher Lab X-projektet virksomheder og kommunale institutioner i Nordjylland, som gerne ville udvikle, afprøve eller implementere velfærdsteknologi. Formålene er at skabe vækst i virksomhederne og udvikle teknologi til gavn for borgere, medarbejdere og samfundsøkonomi. Projektet udviklede en generel viden om offentlig-privat samarbejde om ny teknologi, som bruges i UC Nordjyllands uddannelser til ergoterapeut, fysioterapeut og sygeplejerske. Projektet har ført til nyt samarbejde mellem UC Nordjylland og Aalborg Kommune om implementering af velfærdsteknologi og udvikling af business cases ved indførelse af ny teknologi. Projektet er et samarbejde mellem UC Nordjylland (projektansvarlig), Aalborg Universitet, uddannelsesinstitutionen SOSU Nord, 11 virksomheder og otte offentlige institutioner/myndigheder. Eksempel på FoU projekt: Sygeplejerskeuddannelsen i samarbejde med Rigshospitalet 40 sygeplejestuderende fra Metropol deltager i et pædagogisk forsknings- og forandringsprojekt På Tværs, der er et samarbejde mellem Rigshospitalet, fire psykiatriske centre i Region Hovedstaden, fire kommuner og Institut for sygepleje på Metropol. Projektet er forskningsforankret på Roskilde Universitet. Projektet har fokus på læring i et sammenhængende perspektiv ift. den studerendes udvikling af kliniske færdigheder og kompetencer og udvikling af en stærk professions- og fagidentitet, der matcher fremtidens krav til professionsudøvere af sygepleje. Projektets formål er ved hjælp af fire udvalgte eksperimenter/pædagogiske greb at skabe sammenhæng i læring og udvikling af den studerendes kliniske kompetencer på tværs af sektorer samt at styrke den studerende i sit professionsidentitetsarbejde gennem hele den kliniske del af uddannelsen.
4 Eksempel på FoU projekt: TMTM - Tidlig Matematik Indsats til Marginalgrupper Elever kan opleve, at matematik er svært, fordi det er abstrakt. Andre kan have problemer, fordi de ikke bliver udfordret nok. Et forskningsprojekt fra Institut for Skole og Læring på Metropol ser på begge problematikker: Hvorfor kommer elever i matematikvanskeligheder, og hvordan kan matematikvanskelighederne forebygges og afhjælpes? Projektet Tidlig Matematik Indsats til Marginalgrupper har fokus på en tidlig intervention og anviser undervisningsformer, som kan sikre, at alle elever kommer videre. Projektet er et kvantitativt studie, der kan vurdere effekten af indsatsen på elevernes udbytte af undervisningen. Projektet gennemføres af underviser og studerende på Metropols læreruddannelse i samarbejde med Aarhus Universitet og er støttet af Egmont Fonden. 41 skoler i 31 kommuner er i involveret i projektet, der afsluttes i Eksempel på FoU projekt: Folkets Bibliotek Folkets Bibliotek er et partnerskabsprojekt som skal udvikle ideer og koncepter til fremtidens folkebibliotek. Først indsamlede projektteamet viden på otte udvalgte biblioteker over hele landet, som blev omsat til 11 ideer, hvoraf fire blev udvalgt, udviklet og afprøvet på lokale biblioteker i samarbejde med medarbejderne. En række af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studerende har været involveret i forskellige faser af projektet. Projektet har også udviklet viden om brugerorienterede metoder, som bliver stadig vigtigere for de brancher, højskolen uddanner til. Den designantropologiske metode vil blive udnyttet i fremtidige projekter og undervisningsforløb på højskolen. Projektet var forankret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med deltagelse af Kulturstyrelsen, og Tænketanken Fremtidens Biblioteker, otte biblioteker, antropologer, designere og studerende fra Inter Aktivt Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Eksempel på FoU projekt: Læring for Alle Læring for Alle er et treårigt kvalitativt studie, hvor forskere, professionelle og børn sammen skaber viden om, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder, udvikling af læringsmiljøer med høj kvalitet samt bidrager til positive forandringsprocesser i dagtilbud. Forskningsprojektet genererer unik viden om børns perspektiver i institutionerne, giver pædagogerne nyt blik for læreprocesserne i hverdagens gøremål og faciliterer fælles videnudvikling. Pædagogerne opdager, at børn kan mere, end de tror, og kan være aktive medskabere af det gode hverdagsliv i daginstitutionerne. Forskningsprojektet samarbejder med en række dagtilbud i fire kommuner herunder Bornholms Regionskommune og forskergruppen har løbende skrevet kapitler til lærebøger om involvering af børn som bidrag til en demokratiseringsproces samt kapitler om, hvordan man kan observere sin egen praksis. Se flere eksempler i magasinet PROFVIDEN Professionshøjskolernes videnregnskab om forskning og udvikling 2014
5 Samarbejde om videncentre Professionshøjskolerne har organiseret sig i en række videncentre, som samarbejder om forskning og udvikling. Eksempler på videncentre, som professionshøjskolerne samarbejder om er: NUBU: Nationalt Videncenter om udsatte børn og unge NUBU er et partnerskab mellem alle syv professionshøjskoler, som er etableret, som har til formål at generere professionsrettet forskningsviden inden for feltet "Udsatte børn og unge" og at understøtte omsætning af denne viden i praksis og uddannelser. Det sker gennem systematiske netværksaktiviteter og ved at professionshøjskolerne synliggøres som strategisk relevant vidensaktør inden for feltet udsatte børn og unge, gennem deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer og som proaktiv initiativtager og samarbejdspartner ved identifikation af nye vidensbehov. NUBU skal tilføre sektoren en værdi, som de enkelte professionshøjskoler vanskeligt kan realisere alene. NVL: Nationalt videncenter for læsning Formålet er at samle, skabe og sprede viden om literacy, læsning, skrivning og sprog til gavn gennem formidling samt forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med professionshøjskoler, universiteter, kommuner, organisationer, skoler og dagtilbud og andre videncentre i såvel Danmark som Norden. Nationalt videncenter for læremidler Formålet er at udvikle og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning. Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de syv danske professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen København. Medlemsinstitutionerne uddanner en tredjedel af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde med uddannelser til den private og offentlige sektor i alle dele af landet. Derudover varetager institutionerne efter- og videreuddannelse og forskning og udvikling inden for de professioner, der uddannes til.
UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereVIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER
VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereUddannelser med mening, mennesker og muligheder
side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2018] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017
Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Søgning 2017 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli, 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt
Læs mereDanmarks største professionshøjskole
Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]
Oversigt over søgningen pr. 5. juli [juli 2019 revideret 5. juli] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og de mest søgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper 5 3. Søgningen
Læs mereKonsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2019] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereOptagelsen Overblik. Nr. 1
Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereSøgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)
Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereAftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Aftagerevaluering Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer Januar 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling, Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Konklusion...
Læs mereSide 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereProfessionshøjskolerne i tal
Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereByggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X
Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse
UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereFakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold
Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1. Kort om sygeplejerskeuddannelsen 2. Søgning og studerende 3. Udvikling i optag i og uden for de fire store byer 4. Sygeplejersker har lav ledighed og flere
Læs mereProfessionshøjskolen VIA i en international vækstregion
Gør tanke til handling VIA University College Professionshøjskolen VIA i en international vækstregion Besøg af det rådgivende udvalg for Regional Udvikling den 6. august 2014 1 Vision 2020 de fem intentioner
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereFÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING STRATEGI
FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING STRATEGI 2019-2023 SIDE 2 FORORD FÆLLES OM FREMRAGENDE UNDERVISNING Københavns Professionshøjskole har valgt en strategisk retning. Den peger ind i hjertet af vores uddannelser
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Uddannelsesstationer på professionshøjskolerne 3. Optag af studerende i og uden for de fire 4. Uddannelsesudbud
Læs mereOptag Køn. Nr. 13
Køn Nr. 13 1. Optaget fordelt på køn Kvinderne udgør også i 2018, med 57 procent, flertallet blandt de nye studerende. Det er en stigning i kvindeandelen blandt de optagne på 1 procentpoint i forhold til
Læs mereNyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd.
Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd. Lars Lykkedegn, leder af StudenterFokus, UC Syd Alice Petersen, faglig leder Studieadministrationen, UCL Skolen i praksis -kursus, Ministeriet
Læs mereTil institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse
Til institutioner, der udbyder erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser mv. og videregående uddannelser under lov om åben uddannelse Orientering om Forslag til finanslov for finansåret 2014 27.
Læs mereUddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet
Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet
Læs mereLedighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14
Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereNotat. Studerendes vurdering af underviseres kompetencer og feedback. Fagligt dygtige undervisere
Notat Studerendes vurdering af underviseres kompetencer og feedback Fagligt dygtige undervisere Vurdering af spørgsmålet Hvor enig eller er du i det følgende udsagn? Mine undervisere er fagligt dygtige?
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereFakta om uddannelser til hele Danmark
Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud
Læs merePROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer
PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Januar Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Januar 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i beskæftigelse...
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Efterår Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Efter- og videreuddannelser Efterår 2017 Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Indledning... 3 2. Akademiuddannelse i Offentlig forvaltning
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereIntroduktion til UCL Bilag A1 til Contract regarding procurement of LMS. Indhold
Indhold Indhold... 1 1. Introduktion til UCL... 2 2. Forretningsområdet, som LMS skal understøtte... 4 Studieaktivitetsmodellen... 4 Side 1 af 5 1. Introduktion til UCL UCL er en selvejende institution,
Læs mereSøgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner
Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen
Læs mereStatusrapportering 2012 af udviklingskontrakt
Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og
Læs mereNye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark
Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereProfessionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst
Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav
Læs mereCENTERCHEF NATIONALT VIDENCENTER OM UDSATTE BØRN OG UNGE
21. marts 2019 Jobprofil CENTERCHEF NATIONALT VIDENCENTER OM UDSATTE BØRN OG UNGE PROFESSIONSHØJSKOLERNE I DANMARK GENITOR KØBENHAVN & AARHUS WWW.GENITOR.DK TLF. 3141 0178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER:
Læs mereFakta om sygeplejerskeuddannelsen
Januar 2019 Fakta om sygeplejerskeuddannelsen Generelt om uddannelsen Sygeplejersker uddannes på landets professionshøjskoler 1. Man kan uddanne sig til sygeplejerske 23 steder i Danmark fra Rønne til
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereMetropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Læs mereVidenstærke erhvervsakademier
Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereRekrutteringsopgave Efterår 2014
Rekrutteringsopgave Efterår 2014 Camilla Skov Nielsen Michael Lindgaard Hedemann 8912- HR Valg af stilling og organisation Vi har valgt University College Lillebælt (UCL) som organisation. Stillingen vi
Læs mereVidencentre skal udvikle velfærd
Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mereAntal studerende på e-læring
Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereOmprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser
Side 1 af 6 Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser FAKTAARK OM UDDANNELSESBESPARELSER DECEMBER 218 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Omprioriteringsbidrag på de videregående uddannelser...
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereKarakteropgørelse UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Professionsbacheloruddannelser
Karakteropgørelse UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Karakteropgørelse Professionsbacheloruddannelser Datagrundlag: Udtræk fra SIS Periode: 1/9 2017 til 28/2-2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,
Læs mereHvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?
Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Læs mere(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
(KPB) Kar., gns (7-tr. m. omr.) Skoleår Hovedinstitution Udd5 2006/2007 2007/2008 2008/2009 Hovedtotal Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Sygeplejerske,prof.bach. 7,13 7,94 6,88 7,35 Bornholms Sundheds-
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mere