Gældskrisen i Grækenland: Generelle årsager (1)

Transkript

1 Gældskrisen i Grækenland: Generelle årsager (1) - Historisk har GR haft en række såkaldte statsbankerotter: 1827 (befrielseslån til våbenkøb), 1843 (lån til dækning af befrielseslånenes renter), 1893 (udenlandslån til moderni- sering af statsapparat og infrastruktur, stort underskud på betalingsbalancen pga. drueeksportens kollaps), 1932 (fald i tobakseksporten mv. pga. international økonomisk krise), 1953 (besættelse/borgerkrig , ødelæggelse af produktions- og infrastruktur, stor devaluering, Marshall- hjælp fra USA), 2012 (øget statsligt/privat overforbrug og international finanskrise, lånepakker på 110 og 130 mia og nedskrivning af PSI- gæld på ca. 100 mia ud af ca. 350). - Græsk gældskrise skyldes dels den globale finanskrise 2008 og EMU- konstruktionen uden udligningsordninger mellem landene og dels øget privat/offentlig låntagning (58/42 %). Alene statsgælden voksede fra 113% i 2008 til ca. 170% af BNP i 2012/13 pga. stigende renter, svag konkurrenceevne, risikofyldt långivning, ekspension og senere kollaps af den nationale finansielle sektor. Stort statsligt overforbrug, korruption og svagt skattegrundlag. - Trojkaen (EU, ECB, IMF) krævede interne devalueringer, offentlige/private nedskæringer, privatisering, skatte- reform, fleksibel arbejdsmarkedsreform. Ingen penge til investeringer og nye arbejdspladser. GR har EU s største statsgæld 170%, Italien 133%, Portugal 131%, Irland 126%. GR s off. gæld steg 20% i Et primært budget- overskud (uden renter på lån) forventes på 344 mio..

2 Grækenlands økonomiske udvikling , udvalgte nøgletal (2) BNP (%- ændring) 4,4 5,5-0,2-3,1-4,9-7,1-6,4-4,4 BNP (mia ) Handelsbal. (% BNP) - 5,4-9,6-11,5-7,8-6,8-6,0-2,5 - Betalingsbal. (% BNP) - 5,8-11,4-14,9-11,2-10,1-9,9-3,4-4,0 Budg.undersk. (% BNP) - 7,4-6,0-9,9-15,6-10,8-9,6-10,0-13,5 Budg.undersk. (mio ) Samlet gæld (% BNP) (1) Beskæftigelse (i mio) 4,3 4,5 4,6 4,5 4,4 4,1 3,8 3,5 Primær sektor (i %) 12,6 12,0 11,3 11,9 12,5 12,4 13,0 13,5 Sekundær sektor (i %) 22,5 22,1 22,3 21,2 19,7 17,8 16,7 16,0 Tertiær sektor (i %) 64,9 65,9 66,4 66,9 67,8 69,8 70,3 70,5 Arbejdsløshed (i %) 10,5 8,9 7,6 9,5 12,5 17,7 24,2 27,5 Arb.kraftomk. (%- ændring) - 2,6 5,9 6,2-0,1-1,8-6,2 - Inflation (%- ændring) 3,1 2,2 2,9 2,4 2,7 1, ,3 Kilde: EL.STAT, Hellenic Statistical Authority, September Note 1: Når den samlede statsgæld i % af BNP falder fra 170% i 2011 til 157% i 2012 skyldes det en haircut/gældsnedskrivning på ca. 100 mia for den private sektors investorer (PSI).

3 Interne årsager til gældskrisen i Grækenland (3) - Kronisk underskud på handels- /betalingsbalancen (minus 7,7/4,4% i 2012/13), på de årlige statsbudgetter (minus 6,6/4,6 i 2012/13) og voksende statsgæld 6,2 mia i 2013, (200 mia. til indkøb af militær udstyr siden 1974), - stigende forbrug/låntagning/gæld hos husholdninger (boligkøb, medgift) og virksomheder (køb af værdipapirer), den finansielle sektors dominans over produktion, investe- ringer i udlandet (Balkan, Cypern, Rusland) og ikke i GR, - ineffektiv/centralistisk statsadministration, korruption i offentlige/private institutioner og virksomheder, snyd med velfærdsydelser 111 mio. i 2011 (fx blinde, forældreløse børn), sort økonomi og returkommission (fx politikere), - begrænset skattegrundlag og omfattende skattesnyd, svag beskatning af middel- og overklasse vs lønmodtagere, uigennemskuelig skattelovgivning, samlet skattegæld 60 mia heraf 6,2 mia i politisk kultur og klientelisme historisk og aktuelt, staten som indtægtskilde for patroner/klienter (høje lønninger og pensioner mv. til ledere og udvalgte klient- grupper), staten som redskab for politiske patroner til fordeling af goder, arbejde og tjenesteydelser til klienter, staten som største arbejdsgiver ( inkl kontraktansatte), offentlig ansættelse som livsforsikring (Nea Demokratia ansatte i perioden ), svagt civilsamfund, familien erstatter velfærdsstaten.

4 Interne årsager til gældskrisen i Grækenland (4) - lovgivningsmæssigt kaos (ca love pr. år siden 1974) og lovgivning (closed shops), der favoriserer visse brancher og virksomheder og begrænser konkurrencen fx advokater, ingeniører, arkitekter, lastbil- og taxachauffører. - GR har den mest korrupte offentlige sektor i EU efter Bulgarien. Offentlig ansættelse er et instrument til person- lig berigelse, love produceres til dækning over eller anklage om skattesnyd, privatpersoner og virksomheder betaler penge under bordet (fakelaki) til skattekontrollører, læger, toldere, bilinspektører, landmålere, mellemmænd og andre embedsmænd for at smøre systemet (554 mio. i 2011). - den græske adfærd er styret rentesøgning i stedet for produktiv adfærd. Staten anses som noget godt, når det offentlige kan levere ydelser, men som noget dårligt, når der skal betales skat til finansiering af ydelserne. Når det offentlige ikke kan dække de forventede ydelser og når man ikke selv vil/kan bidrage, så findes andre veje til dækning af sådanne ydelser fx klientelistisk aftalte pensioner: - når virksomhed oprettes betales 1% af startkapitalen til advokaternes pensionsfond, købes en færgebillet betales 10% til havnearbejdernes og sømændenes pensionsfonde, køber du reklamer betales 20% af reklameprisen til journa- listernes pensionsfond, køber du billet til en fodboldkamp betales 25% til politiets pensionsfond (ca sådanne ordninger svarer årligt til ca. 30% af BNP).

5 Konsekvenser af økonomiske nedskæringer (5) - Konsekvenser af nedskæringer har først og fremmest været langvarig økonomisk recession (ca. 5% af BNP pr. år ), privatisering af off. virksomheder (PPC), - forringelser af løn-, arbejds- og pensionsforhold (fx 22% af mindsteløn (586 ), 32% af ungdomsløn og 20-40% af pensioner), fyring af ca off. ansatte, - stor privat gæld til pensionsfonde ( borgere skylder 11 mia ). Pensionsfonde og universiteter på randen af konkurs pga. halvering (53%) af deres græske statsobligationers værdi (PSI- aftalen) i 2012, - store nedskæringer af velfærdsydelser samt stigende arbejdsløshed (28%) og for unge (65%), fordelingen af den stigende arbejdsløshed var 7% i den primære sektor, 17% i den sekundære og 6% i den tertiære (2011), - lukning af SME- virksomheder ( i 2011), krise i boligsektoren (33% fald 2011) og byggesektoren (38 % fald 2011), biler afregistreret de sidste år. - banksektoren mangler penge til udlån, alene 35 mia blev overført til udlandet 2011 af private husholdninger og virksomheder. Rekapitalisering af banker ca. 50 mia. - øget fattigdom ca. 25% af den registrerede befolkning, større for de illegale indvandrere, øget kriminalitet, - afvandring fra by til land, 1 mio. vil evt. vende tilbage til landbruget jf. mulighed for leje af statsejet landbrugsjord, - social uro, strejker, demonstrationer, kartoffelbevægelse indignados, politisk polarisering mellem venstre og højre.

6 Mulige vækst- og investeringsområder i Grækenland (6) - Store græske, tyske oa. EU- investeringer i vedvarende energi så som solcellestationer, vindmølleparker og hydroelektrisk energi. Solceller steg med 215% i Heliosprojektet skal levere el til Tyskland og andre vest- europæiske lande. - Engelske virksomheder forventer at investere ca. 5 mia i græsk turisme og skabe ca nye arbejdspladser over de nærmeste år. Fx opkøb af jord/strande på Korfu. - Private investeringer i minesektor, fx guld på Halkidiki, bauxite på Attika, marmor og brunkul i Nordgrækenland, bentonit, magnesit, nikkel, sjældne jordarter på øerne. - Private og offentlige investeringer i økologisk land- og husdyrbrug, fx druer og grøntsager på Kreta, husdyr, vin, frugter og grøntsager i Nord- og Centralgrækenland. - Tyske, franske, italienske, kinesiske, russiske investering- er i offentlige virksomheder, infrastruktur, havne, øer og jord fx offentligt El- selskab PPC, Græsk Postbank, Piræus, Salonikis og andre havne, teleselskab OTE, vandforsyning, lufthavne, raffinaderier, jernbaner, DEPA- Gasselskab, togdrift, TAP- naturgasledning fra Azerbaijan, turisme, handelsflåden, Fri Økonomisk Zone mv.

7 Politisk krise: Valg 2009 og 2012 og seneste meningsmålinger (7) - Den økonomiske krise har udviklet en politiske krise i GR og har skabt ny polarisering i det politiske landskab mellem højre og venstre. Gamle partier er blevet splittet og nye er kommet til. Valgresultat fra 2009 og juni 2012 vises med de sidste meningsmålinger fra oktober 2013: Valg Valg Måling Nea Demokratia/konservative 34% 29,6% 22-25% - PASOK/Socialdemokrater 44% 12,3% 6-7% - Demokratisk Venstre(DIM.AR.) - 6,3% 3-4% - Kommunistpartiet (KKE) 8% 4,5% 4-5% - Venstreradikal Alliance(SYRIZA) 5% 27,0% 22-25% - Folkelig Ortodoks Samling (LAOS), højreradikalt, national/religiøst. 6% 2,0% 1-2% - Selvstændige Grækere (ANEL), højreradikalt, populistisk - 7,5% 5-6% - Gylden Morgengry (GD), højreradikalt/neo- fascistisk 0,3% 6,9% 6-7% - Økologisk- Grønne 1% 2,5% 2-3%

8 Højreradikalismens fremgang i Grækenland (8) - Højreradikalisering i Grækenland blev synlig ved valget 2004, hvor det ultrakonservative og nationale - religiøse parti Folkelig Ortodoks Samling (LAOS) fik 2,2% af stemmerne. Ved valg i 2007 og 2009 fik det henholdsvis 4 og 6% af stemmerne. Med LAOS deltagelse i Papademos teknokratiske koalitionsregering i første halvdel af 2012 og accept af Troikaens nedskæringspolitik i GR, mistede det opbakning og nåede ikke over spærregrænsen på 3% ved valgene i maj- juni I stedet opstod et nyt og mere populistisk højreradikalt parti De Uafhængige Grækere (ANEL), der fik 7,5% og 20 parlamentspladser ved valget juni Vælgerne vandrede fra LAOS til ANEL og GD, fordi de sidstnævnte modsatte sig Troikaens og regeringens nedskæringspol. - Parallelt med denne udvikling og legitimering af højre- radikale partier samt den fortsatte store indvandring blev der for første gang siden militærjuntaens fald 1974 udviklet et nyt højreekstremistisk parti, Gyldent Daggry. Partiet brød spærregrænsen på 3% først ved kommunal- valget 2010 i Athen og siden ved parlamentsvalget juni 2012 med 6,9% og 18 parlamentspladser under sloganet: Mad, blod og arbejde men kun til grækere. Samlet fik de højreradikale partier (ANEL+GD) ca. 15% af stem- merne, mens venstrefløjen (Syriza+KKE) fik ca. 32% og centrumpartierne (ND+ Pasok) fik ca. 42%.

9 Højreekstremismens fremgang i Grækenland (9) - Gyldent Daggry (GD). Fra 1980 erne udviklede GD sig fra at være en højreekstremistisk militant undergrunds- gruppe til at være et højreekstremistisk parti (1993) med demokratisk repræsentation i parlamentet. GD øgede sin vælgeropbakning fra i 2009 til i Den politiske elites (ND/Pasok) anerkendelse af højre- radikalismen betød en stiltiende accept af højreekstre- mistiske synspunkter. Det blev legitimt at stemme på GD. - Legitimeringen medførte iflg. den græske sociologi P. Panagiotopoulos en omfattende vælgervandring fra ND til GD på 41% og fra Pasok til GD på 20%. Bemærkelses- værdigt var nok vandringen fra Pasok til GD. Hoved- motivet for at stemme på GD var i 2012: Protest (29%), indvandring (27%), valgprogram (14%), nationale og patriotiske spørgsmål (13%). - Proteststemmer var rette mod gamle partiers accept af Troika- nedskæringer og deres korrupte regeringsførelse (klientelismen). Indvandringsspørgsmål: Stop for ind- vandring, udsmidning af illegale indvandrere. Valgpro- gram: Folket vs eliten, mod globalisering, modernisering, Vesten/EU og kommunisme. For statslig regulering af økonomien, beskæftigelse og velfærdsydelser til alle. Nationale spørgsmål: Modstand mod Lissabontraktaten, Tyrkiets optagelse i EU og anerkendelse af Makedonien. Styrkelse af national/religiøs identitet specielt for unge.

10 Højreekstremismens fremgang i Grækenland (10) - Gyldent Daggry er et maskulint parti, 75% af partiets vælgere er mænd under 45 år. De repræsenterer de lavt uddannede, små selvstændige, offentlige ansatte, arbejds- løse, mens husmødre, bønder, pensionister, studerende sjældent stemmer på GD. Op til 50% af politiet støtter GD. - Partiet forsøger at forbinde sin retorik, symboler og handlinger med medlemmernes følelser og mindre med deres objektive interesser. Medlemmer rekrutteres i 1990 erne fra fodboldhooligans/body- buildingsmiljøer, mens rekrutteringen de sidste 5 år kommer fra fattige arbejderkvarterer med mange arbejdsløse, små selv- stændige og indvandrere fx i Piræus og Athen. - Med økonomisk-politisk krise i Grækenland har GD udviklet en antielitær, national/religiøs/xenofobisk orienteret populisme vendt mod indvandrere, minoriteter, regeringens og Troikaens nedskæringspolitik. Parallelt med partiets udvikling og landets stigende ungdomsarbejdsløshed (65% i 2013) har det skabt en højreekstremistisk bevægelse med ca unge paramilitære styrker/vagter fordelt over hele landet, der har forfulgt, undertrykt og myrdet indvandrere. - Sommeren 2013 stod partiet til 12-15% af stemmerne. Med GD s mord på den græske anti-fascistiske rapper Fyssas i Piræus, sept. 2013, blev tilslutningen til partiet halveret. Først da blev GD s leder Michaloliakos og andre fængslet.

11 Tom T. Kristensen ekst. lektor Grækenlandsstudier, KU