Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift bilagstitler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift bilagstitler"

Transkript

1 Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler 1 Præsentation af Midttrafiks opgaver og udfordringer 1. Bestyrelsens arbejde 2 Revideret budget Forslag til revideret budget Tidsplan for Midttrafiks budget Koncept for "Kundernes Dag" 5 Rejsekort på rabatruter 1. Status for takster - gratis kørsel i Midttrafiks område Effekt af henholdsvis 0-takst og billettering 3. Responsum vedr. rejsekort og rabatruter 4. Supplerende redegørelse vedrørende indførelse af 0-takst på åbne skolebusruter 6 Mulighed for at kunderne i handicapkørsel kan tilkøbe trappetjener 7 Vederlag til medlemmer af Bestyrelsen for Midttrafik 8 Høring af forslag til ændring af Lov om Trafikselskaber 1. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber 2. Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber 9 Midttrafiks rolle i forhold til Aarhus Letbane Drift I/S 10 Ny aftale for letbanesamarbejdet i Østjylland 1. nuværende samarbejdsaftale Aftale om samarbejde om Letbane i Aarhus gældende fra 1. marts forslag om ny samarbejdsaftale Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts Samspil Orientering om mulighed for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 1. Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 12 Orientering om tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne i handicapkørsel 1. Notat om resultater af tilfredshedsundersøgelsen blandt kunder i handicapkørsel Rapport fra kundetilfredshedsundersøgelsen for Handicapkørsel Orientering om produktivitetskommissionens bemærkninger om letbanen 1. notat om samfundsøkonomisk vurdering af letbaneprojekter 14 Orientering om Trængselskommissionens betænkning 1. Notat om Trængselskommissionens betænkning 15 Orientering om trivselsundersøgelse i Midttrafik Trivselsundersøgelse i Midttrafik Siden sidst - Direktionens orientering til Bestyrelsen 17 Eventuelt Bestyrelsen for Midttrafik 25. februar 2014

2 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 1

3 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 22. januar Danni Giørtz-Jørgensen Bestyrelsens arbejde Rammer for Bestyrelsens arbejde Midttrafik er dannet ud fra Lov om Trafikselskaber. Loven har været evalueret i 2013, og det forventes at der fremlægges et forslag til ændring af loven i februar For Midttrafik vil de væsentligste ændringer være, at Samsø Kommune får mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet samt at regionen og trafikselskabet får mulighed for at engagere sig i finansieringen/ejerskabet af rutebilstationer og stoppesteder, som hidtil alene har været vejmyndighedens ansvarsområde. Bestyrelsen for Midttrafik vedtog i starten af 2013 Midttrafiks "Strategiplan ". Strategiplanen har fokus på tilfredse kunder, dygtige leverandører samt tilfredse bestillere. Staten udarbejder hvert fjerde år en trafikplan for den statslige trafik på jernbanenettet. I forlængelse af denne skal hvert trafikselskab udarbejde en trafikplan for den trafik, trafikselskabet har ansvaret for. Bestyrelsen godkendte i efteråret 2013 Midttrafiks trafikplan for Trafikplanen peger på nogle overordnede udviklingstendenser og tiltag i den kollektive trafik i Midtjylland. Strategiplan og trafikplan blev udsendt i trykt udgave med materialet til det konstituerende møde 17. januar 2014, og de findes elektronisk på Midttrafiks hjemmeside. KL og Staten indgik i 2013 en økonomiaftale for 2014 og de kommende år, hvor det bl.a. indgår, at kommunerne på landsplan skal spare 100 mio. kr. i 2014, stigende til 430 mio. kr. i 2017, på de kommunale kørselsopgaver (bl.a. lægekørsel og institutionskørsel). Det er frivilligt for kommunerne, hvordan de finder besparelsen, men i aftalen peges der på, at kommunerne vil kunne spare meget ved at overlade opgaven til trafikselskaberne, hvor kørslen kan koordineres med øvrige individuelle kørselsopgaver. Tilbagevendende opgaver Budgetvedtagelse Bestyrelsen har ansvaret for at træffe beslutning om budgetter for Midttrafiks drift og administration. Midttrafiks budgetter vedrører 5 forretningsområder: drift af bustrafik (betales af kommuner og region), drift af privatbanerne Odderbanen og Lemvigbanen (betales af regionen), driftsudgifter til handicapkørsel (betales af kommunerne), billetkontrol i Aarhus (betales af Aarhus Kommune) samt Trafikselskabets budget, hvor udgifter til fælleopgaver (fx markedsføring, rutebilstationer osv.) og administration (fx løn, husleje osv.) afholdes dette finansieres af kommuner og region efter en fordelingsnøgle baseret på dels konkret brug, dels efter aktivitetsniveau, hvor det ikke er muligt at fastlægge den enkelte bestillers konkrete brug. Ud over disse fem forretningsområder, har Midttrafik en række øvrige opgaver, der finansieres særskilt det drejer sig bl.a. om letbanesekretariatet, rejsekortet, patientkørsel for regionen og øvrige kommunale kørselsopgaver. Udgifterne til drift af buskørsel er baseret på de enkelte kommuners og regionens valg af serviceniveau og konkrete bestillinger, hvilket administrationen afklarer med de enkelte bestillere hen over foråret for det kommende budgetår. Inden sommer forelægger administrationen Bestyrelsen forslag til et driftsbudget for det kommende år. Desuden forelægges forslag til at budget for Trafikselskabets Budget, som i flere runder er blevet reduceret markant. Budgetterne bliver hvert år prisfremskrevet og justeret for ændrede aktiviteter.

4 Efter Bestyrelsens foreløbige godkendelse sendes budgettet til høring ved bestillerne. Det endelige budget skal være vedtaget senest 15. september for det efterfølgende år jf. lov om trafikselskaber, selvom Midttrafik dermed skal vedtage et budget, førend der er indgået budgetforlig i kommunerne og regionen. Budgettet bliver derfor justeret efter kommuners og regionens budgetforlig og endeligt budget godkendes i Bestyrelsen i januar. Indtægter En vigtig del af driftsbudgetterne er de forventede indtægter, der dækker omtrent halvdelen af udgifterne til buskørsel i Midttrafik. Administrationen fremlægger i forbindelse med budgetvedtagelse i starten af september forslag til takster gældende fra januar året efter. Takstforslagene følger det overordnede princip om, at Midttrafik fortsat skal tilstræbe at harmonisere takster og rejseregler i hele Midtjylland og skal holde sig inden for det loft, Staten udmelder hvert år. Bestyrelsen har kompetencen til at fastsætte takster. Bestyrelsen godkender endvidere forskellige former for takstforsøg i de enkelte kommuner. Aktivitetsoversigt vedr. buskørsel På baggrund af drøftelser med de enkelte bestillere fremlægger administrationen i sensommeren et arbejdsprogram for køreplanopgaver for det kommende år, der i overordnede træk beskriver de projekter med fx nye ruter, væsentligt ændrede køreplaner, gennemgang at enkelt-bestilleres samlede kørsel m.m., som bestillerne har udtrykt ønske om, og som administrationen foreslår prioriteret. Økonomi- og aktivitetsopfølgning Efter 2. og 3. kvartal laves økonomirapportering med forventet regnskab. Midttrafik offentliggør desuden en ledelsesrapport hver måned på sit ekstranet, hvor en række nøgletal præsenteres. Regnskabsaflæggelse Driftsregnskabet for foregående år forelægges Bestyrelsen til godkendelse, inden det overleveres til revisionen. Når revisionen har gennemgået regnskabet, forelægges det eksterne regnskab med revisionens påtegning, bemærkninger m.m. for Bestyrelsen. Udbud Midttrafik har løbende udbud af buskørsel. Udbuddene gennemføres som udgangspunkt ifølge de principper for udbud, Bestyrelsen har godkendt i Udbudsformen og tildelingskriterier afhænger af kørselstypen. Udgangspunktet er, at der anvendes flg. udbudsform og tildelingskriterier: Åbne skoleruter og anden let lokalkørsel: Offentligt udbud med tildeling efter pris alene som hidtil. Regionale ruter, let bybuskørsel og tung lokalkørsel: Offentligt udbud med tildeling efter pris og andre forhold. Tung bybuskørsel eller udbud med særlige tiltag: Udbud med forhandling med tildeling efter pris og andre forhold. Udbudsbetingelserne fastlægges af administrationen sammen med bestillerne, så de svarer til bestillernes ønsker til serviceniveau. Hvis der er særlige forhold i udbuddet fx særlige incitamentsordninger forelægges udbudsbetingelserne for Bestyrelsen. Under alle omstændigheder forelægges valg af tilbud efter udbud for Bestyrelsen på en lukket dagsorden, inden der indgås kontrakter. Udbuddet for flextrafik gennemføres hvert år. De seneste år har udbuddet været gennemført sammen med Sydtrafik og Fynbus, så de tre trafikselskaber kan bruge vogne fra hinandens områder og dermed øge fleksibiliteten og konkurrencen. Der er to typer af kontrakter i flextrafik: FlexVariabel: Variabel kørsel, hvor der indgås 1-årig kontrakt med alle vognmænd, der afgiver konditionsmæssige tilbud, og den konkrete kørsel tildeles løbende til den enkelte vognmand i forhold det konkrete kørselsbehov og den samlede økonomi. 2

5 FlexGaranti: ca. 50 garantivogne i Midttrafiks område, der er sikret en vis mængde kørsel, hvor der indgås kontrakt med den billigste vognmand. Ca. 40 % af garantivognene har 2- årige kontrakter, resten har 1-årige kontrakter. Kampagner og forsøg Administrationen fremlægger løbende forslag til fx markedsføringskampagner, forsøg med særlig indretning af busser, incitamentstiltag, uddannelse af chauffører osv. Bestyrelsen har hidtil ønsket at drøfte de overordnede linjer i den type tiltag, mens administrationen har sørget for gennemførelsen. Administrationen afrapporterer altid, hvad resultaterne har været af fx kampagner, og der følges op på forsøgsordninger, inden de foreslåes gjort permanente. Repræsentantskabsmøder Fastlæggelse af emner til kommende repræsentantskabsmøder, idet forårsmødet typisk omhandler budgetlægningstemaer for kommende år, og efterårsmødet omhandler typisk initiativer i det kommende år. Dagsordenen til begge møder suppleres med aktuelle temaer, som Bestyrelsen ønsker at drøfte med Repræsentantskabet om særlige udfordringer for den kollektive trafik. Ad hoc emner Administrationen har hidtil løbende løst langt de fleste konkrete problemer, der måtte opstå med bestillere, kunder eller andre. I nogle tilfælde har Bestyrelsesformanden eller formandskabet været inddraget, og i andre tilfælde er Bestyrelsen blevet inddraget. Når sager har fået væsentlig medieopmærksomhed, er Bestyrelsen altid blevet orienteret om, hvordan administrationen har håndteret sagen. Bestyrelsesmedlemmerne har også af og til selv rejst sager, som de er blevet gjort opmærksom på af deres administration, borgere eller vognmænd, og Midttrafiks administration har håndteret disse sager i samarbejde med det pågældende bestyrelsesmedlem. Den tidligere bestyrelse har beskæftiget sig med de overordnede linjer for udvikling og effektivisering og forventet, at administrationen tager sig af den løbende drift. Øvrige mødeaktiviteter Ud over de ordinære bestyrelsesmøder, har Bestyrelsen hidtil haft forskellige former for yderligere aktiviteter: 6 konferencer/workshops: o Politisk konference om udvikling af den kollektive trafik med deltagelse af politikere fra Folketing, region og kommuner samt vognmænd. o Workshop om kollektiv trafik i tyndt befolkede områder med deltagelse af kommunale og regionale politikere samt vognmænd, gymnasieelever, borgerorganisationer og embedsmænd. o Seminar for politikere og vognmænd om mulighederne for bedre kontrakter og fælles indsats for mere tilfredse kunder. o Informationsmøde for kommunale og regionale politikere om rejsekortet. o 2 debatmøder (Aarhus og Holstebro) med politikere, vognmænd og embedsmænd som grundlag for udarbejdelsen af Trafikplan Studietur til Nordtyskland med bl.a. fokus på kollektiv trafik i tyndt befolkede områder, bedre udnyttelse af jernbanenettet samt anderledes samarbejdsformer mellem trafikselskab og vognmand. Midttrafik er medlem af interesseorganisationen "Trafikselskaberne i Danmark", der hidtil har arrangeret et årligt seminar for bestyrelsesmedlemmer af de danske trafikselskaber. Bestyrelsesformanden deltager i 2-4 årlige møder med sine kolleger. Der har ikke hidtil været afholdt bestyrelsesseminarer i Midttrafik. 3

6 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 2

7 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 10. februar Tine Jørgensen Forslag til revideret budget 2014 Budgetprocessen for Budget 2014 Bestyrelsen for Midttrafik skal, i henhold til lovgivningen, vedtage budgettet 1 måned før bestille r- ne. Dette betyder, at der er behov for justeringer af Midttrafiks budget blandt andet på baggrund af den politiske behandling i kommuner og region. Der foreslås indarbejdet nogle specifikke budgetjusteringer, som er nærmere beskrevet i det fø l- gende. Med disse ændringer kommer det samlede budget for 2014 til at se ud som nedenfor: Midttrafik, forslag til revideret budget 2014 samlet oversigt Buskørsel Vedtagne budget, september 2014 Revideret budget 2014 Difference Revideret minus vedtagne Udgifter Indtægter Netto Handicapkørsel Udgifter Indtægter Netto Kan-kørsel Nettoudgifter, kørsel Call center I alt netto Togdrift Udgifter Indtægter Drift netto Anlæg I alt netto Trafikselskabet Busadministration Administration handicapkørsel Trafikselskabet - netto udgifter Kontrolafgifter (Aarhus) Netto Letbanen Operatøtudbudet Letbanesekretariatet Letbanen - rejsekort Letbanen i alt Rejsekortet Netto Midttrafik i alt (Midttrafiks bestillere) Netto

8 Oversigten viser de samlede udgifter og indt ægter. S idst i notatet er der en tabel med oversigt over opdelingen på de enkelte bestillere. Disse bestillerfordelte opgørelser, suppleret med mere detaljerede beskrivelser, fremsendes efter bestyrelsesmødet til bestillerne. Busdrift udgifter Udgifterne til busdrift budgetteres i 2014 til 1.457,4 mio. kr. Budgettet er øget med 4,9 mio. kr. i forhold til det tidligere vedtagne budget, som væsentligst skyldes lidt højere udgifter for Aarhus Kommune. Sammenlignes med regnskabet for 2012 fremskrevet til 2014-priser er der en stigning på 13,7 mio. kr., hvilket blandt andet er affødt af, at der har været afholdt flere udbud med stigende priser til følge. En del kommuner får tilskud til minimu msbetjeningen af uddannelsessøgende af regionen. Tilskuddene er ikke indregnet i nedenstående tabel, men indgår i specifikationerne som en selvst ændig del af busbudgettet, der således består af udgifter til kørsel, indt ægter og tilskud. Sammenligning mellem regnskabet for 2012 i 2014-priser og budget 2014 Difference (budget 2014, september minus regnskab 2012 i 2014-priser) Difference (budget 2014, januar minus budget 2014, september) Regnskab 2012 i Regnskab 2012 i Budget 2014, Budget 2014, Budget 2014, 2012-priser 2014-priser 21. juni september februar 2014 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt I budgettet er der på udgiftssiden anvendt to typer indeksregulering. Alle busruter, der har været i udbud fra og med Midttrafiks 15. udbud (januar 2010), reguleres efter et månedligt omkostningsindeks, mens øvrige ruter reguleres efter det gamle halvårlige reguleringsindeks. Indeksskønnene har svinget meget de seneste måneder og Midttrafiks administration har derfo r besluttet at bevare de oprindelige indeks fra 1. og 2. behandlingen af budgettet. Dette medfører, at der er et forholdsvist højt indeksskøn i forhold til det senest offentliggjorte indeks. Der er anvendt følgende indeksskøn: Omkostningsindeks: : 0,9 % : 1,2 % Reguleringsindeks: : 2,2 % : 0,7 % Alle afholdte og offentliggjorte udbud er indregnet i budgettet med Midttrafiks 37. udbud med regionale og lokale ruter i Vestjylland som det seneste. Tabellen nedenfor viser udviklingen i køreplantimer fra regnskab 2012 til budget Udviklingen i tabellen afspejler for hovedparten af bestillerne også udviklingen i udgifterne. 2

9 Køreplantimer i budget 2014 Budget 2014, 13. september 2013 Difference (budget sept. 2014, juni minus regnskab 2012) Difference (budget 2014, januar minus budget september) Regnskab 2012 Budget 2014, 21. juni 2013 Budget 2014, 25. februar 2014 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt Note: Totale køreplantimetal inkl. alle rabatkøreplantimer. Dvs. at det ikke er ovenstående køreplantimetal der er anvendt i fordelingen af køreplantimefordelte udgifter i Trafikselskabet, idet rabatruter her indgår med 50% vægt. Endeligt skal det nævnes, at effekten af ændringer ved køreplanskiftet i 2014 kun er indregnet i begrænset omfang, idet disse ikke kendes fuldt ud endnu. Nedenfor er afvigelserne mellem det tidligere vedtagne og det reviderede budget beskrevet. Favrskov Mindreudgift på 0,2 mio. kr. grundet faldende udgifter til cross border. Herning Kommune Merudgift på 0,2 mio. kr. da udgiften til infotainment i Herning bybusser er indregnet i det reviderede budget. Holstebro Kommune Merudgifter som en konsekvens af 36. udbud. Der er en årlig udvidelse af køreplantimetallet på timer samt 2 ekstra busser, hvilket giver en årlig merudgift på 1,6 mio. kr. Udbuddet træder i kraft ved køreplanskiftet og har derfor halv effekt i Der er forventede reduktioner i køreplanetimetallet på lokal- og rabatruter i forbindelse med det igangværende 38. udbud. Da u dbuddet ikke er færdigt, er det ikke indregnet ændringer i budgettet. Derudover er der mindreudgifter som følge af ændring af dubleringskørsel på skoleruter. Horsens Kommune Kommunen har ønsket at der blev afsat en pulje på 0,5 mio. kr. i 2014 til forbedring a f busbetjeningen fra køreplanskiftet i 2014 og 1,0 mio. kr. fra og med Ikast-Brande Kommune Mindreudgifter på 0,2 mio. kr., der er sammensat af merudgifter på 0,3 mio. kr. som en kons e- kvens af 37. udbud, mindreudgifter på 0,4 mio. kr. som en konsekvens af at rabatrute 186, der er ophørt, fejlagtigt har været indregnet i budgettet og endelig mindreudgifter på 0,1 mio. kr. som følge af at dubleringen på rute 190 er stoppet. Lemvig Kommune Merudgift på 0,1 mio. kr. som følge af etablering af ny rabatrute fra køreplanskiftet i 2013 samt at udgiften til chaufførlokaler er flyttet fra Trafikselskabet til busdriften. 3

10 Norddjurs Kommune Merudgift på 0,3 mio. kr., da der er etableret en ny rabatrute ved køreplanskiftet i Heru d- over er der indregnet betaling af større bus på anden rabatrute. Odder Kommune Merudgift på 0,1 mio. kr. som følge af ændringer på flere skoleruter. Ringkøbing-Skjern Kommune Merudgift på 0,5 mio. kr. som konsekvens af højere priser i 37. udbud, hvor lokalrute 580 blev u d- budt. Samsø Kommune En budgetteret merudgift til buskørsel grundet ændret sparekrav og en forventet mindreudgift til teletaxa baseret på aktivitetstallene fra Samlet set udligner ændringerne hinanden. Viborg Kommune Mindreudgifter på 0,5 mio. kr. Der er aftalt en årlig besparelse på 1,1 mio. kr. med effekt fra køreplanskiftet i 2014 med kommunen. Besparelsen har halv effekt i Det har været nødvendigt at revurdere budgettet for teletaxa, der er øget med 0,1 mio. kr. på baggrund af aktivitetstallene for Der var i budgettet forudsat et fald fra 2013 til 2014, og det ser ikke ud til, at det ville kunne realiseres. Aarhus Kommune Merudgifter på 2,8 mio. kr. hvor 1,6 mio. skyldes en udvidelse af serviceaftalen for billetautomaterne. Betaling for automatisk stoppestedannoncering udgør 0,5 mio. kr. og er overgået til Midttrafik fra 2013, men indgik ikke i det tidligere vedtagne budget. De resterende 0,7 mio. kr. er ændringer i kørselsudgifterne til primært A-buslinjerne. Region Midtjylland Samlet merudgift på 0,7 mio. kr. som er et resultat af flere modsatrettede forhold: Merudgifter på 0,9 mio. kr. som følge af 37. udbud, Merudgifter på 0,4 mio. kr. på rute 912x på grund af mere kørsel end budgetteret, Besparelse på 0,5 mio. kr. på rute 925x på grund af mindre kørsel end budgetteret, Merudgifter på 0,3 mio. kr. til nye busser, der lever op til x-buskravene på ruter, hvor der i dag køres med almindelige landevejsbusser i et væsentligt omfang Merudgift på 0,2 mio. kr. da udgiften til chaufførlokaler i Lemvig er flyttet til busdriften fra Trafikselskabet. Forventede nettomerindt ægter fra Midttrafiks kørsel med regionskrydsende ruter. Busdrift - indtægter Indt ægtsbudgettet for 2014 fastholdes i forhold til det tidligere vedtagne budget. Indt ægtsbudgettet er forbundet med flere usikkerheder. Det drejer sig bl.a. om udviklingen i det netop indførte Ungdomskort, udviklingen i indt ægterne fra bus-tog samarbejde samt udviklingen i de indt ægtskompensationer Midttrafik modtager fra Staten i forbindelse me d fritidsrejser på Ungdomskort m.m. Implementering af Rejsekortet udgør også en usikkerhed i indt ægtsbudgettet. Her er der endnu ikke viden i Midttrafik om hvordan kunderne vil anvende den nye billetteringsmulighed. 4

11 Samlet set, ser indt ægtsbudgettet for 2014 derfor således ud og er altså identisk med det tidligere vedtagne budget for Vedtaget budget Budget Regnskab Indtægter Busdrift: Passagerindtægter Off peak klippekort - Kompensation Erhvervskort Ungdomskort - ungdomsuddannelser Kompensation ungdomskort Omsætning skolekort Kompensation - Fælles børneregler Fragt, Gods og Post mm Fribefordring Værnepligtige Andre indt. (bl.a. indtægtsdækket kørsel) Telebus / Teletaxa Kontrolafgifter uden for Aarhus kommune Billetindtægter - Togrejser DSB og Arriva Billetindtægter - Tog omstigningsrejser Indtægter Busdrift Betaling DSB/Arriva - togrejser (udgift) ( ) ( ) ( ) Total Flextrafik Flextrafik omfatter handicapkørsel og den såkaldte kan-kørsel. Handicap og kan-kørslen finansieres via bestillerbidrag, der opkræves som a conto betalinger ved bestillerne. Handicapkørsel Udgifterne og indt ægterne er i alt opjusteret med 0,2 mio. kr. i forhold til det tidligere vedtagne budget. Dette skyldes, at de nyeste prognoser for handicapkørsel viser en øget tendens i aktivit e- ten hos Holstebro, Horsens og Silkeborg kommuner, mens der i Hedensted Kommune forventes et fald i aktiviteten. Der er ikke foretaget budget ændringer for kørslen i Aarhus Kommune, idet akt i- viteten endnu ikke er helt stabiliseret efter prisændringerne i Kan Kørsel Kan-kørslen omfatter den del af den variable kørsel, hvor bestillerne kan indgå aftaler med Mid t- trafik, men ikke er forpligtet hertil jævnfør lovgivningen. Det drejer sig blandt andet om patientb e- fordring, kørsel til læge, genoptræning, specialskoler og flexture. Turantallet er beregnet ud fra antal af ture i 2013 med forbehold for kendte ændringer i kørselsa k- tiviteten. Midttrafik startede i henholdsvis april og maj 2012 med at køre patientkørsel for Region Sydda n- mark og kørsel for Fynbus og har en forsat stigende udvikling i aktiviteten. Der forventes en øget aktivitet i 2014 for både Region Syddanmark og Fynbus i forhold til det tidligere vedtagne budget på samlet 5,6 mio. kr. I forhold til det tidligere vedtagne budget, er der en forventet stigning i aktiviteten som samlet set medfører, at budgettet øges med 15,4 mio. kr. 5

12 Stigningen skyldes hovedsageligt, at Region Midtjyllands budget opskrives med 7,9 mio. kr. gru n- det en forventning om stadig øget aktivitet i 2014 samt den allerede nævnte øgede aktivitet i Sydtrafik og Fynbus på 5,6 mio. kr. Viborg Kommune har opsagt aftalen med lægekørsel, hvorfor budgettet nedskrives med 1,3 mio. kr. i forhold til september vedtagelsen. Budgettet for Horsens Kommune øges med 3,7 mio. kr. grundet kontraktforlængels e på skolekørslen. Budgetterne for Norddjurs og Randers kommuner nedskrives ligeledes som følge af ny prognose på aktiviteten. De resterende kommuner holder niveauet fra budgetvedtagelse i september. Her er der ingen ændringer sket. Togdrift Budgetforslaget for togdrift vedrører kun Region Midtjylland. Driftsbudgettet skal revideres på grund af ændrede fremskrivningsprocenter for udgifterne til togdrift. Desuden forventes flere in d- tægter i 2014, i forhold til det vedtagne budget. Udgifter til togdrift omfatter kontraktbetaling til DSB for togkørsel på Odderbanen og en unde r- skudsdækning til Midtjyske Jernbaner A/S til drift af togkørsel på Lemvigbanen og infrastrukturo p- gaver på Odderbanen og Lemvigbanen. Togdrift - Driftsudgifter 2014 Midtjyske Jernbaner - underskudsdækning Operatørkontrakt DSB - Odderbanen Driftsudgifter total I det reviderede budget er indarbejdet virkningen af Trafikaftalen fra 12. juni 2012, hvorefter Staten i 2014 stiller 4 Desirotog vederlagsfrit til rådighed for Region Midtjylland til drift på Odderb a- nen. Det betyder at udgifterne i operatørkontrakten med DSB nedsættes med ca. 7,8 mio. Der er i det reviderede budget forventet en højere indt ægtsfremgang på Odderbanen i forhold til det tidligere vedtagne budget. Stigende indt ægter skyldes flere passagerer på grund af samdriften mellem Grenaabanen og Odderbanen samt indsættelse af nye tog på Odderbanen. Passagert ællingerne i 2013 viser en stigning på 5,5 % i antallet af rejser. De samlede indt ægter for både Le m- vigbanen og Odderbanen budgetteres til 16,8 mio. kr. I 2014 forventes en længerevarende sporspærring af Grenaabanen og dermed en afbrydelse af samdriften mellem Odderbanen og Grenaabanen. Sporspærringen er nødvendig pga. forarbejder til etablering af Letbanen på Aarhus Havn. I hvilket omfang det vil få betydning for passagerindt ægterne er vanskeligt at vurdere. Anlægsbudget Anlægsbudgettet for 2014 er ikke ændret i forhold til det tidligere vedtagne budget. Der er afsat midler til mindre investeringer på 3,6 mio. og et tilskud til GSM-R radiosystemet på ca. 1,0 mio. kr. Midtjyske Jernbaner har tilsluttet sig Banedanmarks option for anskaffelse af GSM- R radiosystemet. Banedanmark skønner at den endelige udgift for Midtjyske Jernbaner, forventes at blive 8,9 mio. kr. Midtjyske Jernbaner har hensat andele fra tidligere års investeringstilskud, til dækning af anska f- felsesudgiften til GSM- R. Herudover har Midtjyske Jernbaner hensat midler fra sparede driftsudgifter for at kunne finansiere anskaffelse af radiosystemet. 6

13 Forslag til anlægsbudget 2014 Investeringstilskud Budget 2014 Pulje til mindre investeringer GSM-R radiosystem Afdrag spormoderniseringslån Samlet til investeringer Regionen har finansieret sporombygningen på Odderbanen ved optagelse af et lån. Lånet er vid e- reformidlet gennem Midttrafik til Midtjyske Jernbaner. I budgettet for 2014 indgår et afdrag til Regionen vedrørende dette lån på ca. 10,1 mio. kr. Den nuværende investeringsplan for Midtjyske Jernbaner udløber med udgangen af Region Midtjylland, Midtjyske Jernbaner og Midttrafik ha r igangsat et arbejde med en ny investeringsplan for Midtjyske Jernbaner. Trafikselskabet (administration og fællesudgifter) Budgettet for Trafikselskabet omfatter udgifter til administration af busdrift og handicapkørsel. B u- sadministrationen består dels af ren administration samt forskellige fællesudgifter i form af f.eks. vedligeholdelse af billetteringsudstyr og markedsføring. Udgangspunktet for budget 2014 er en fremskrivning af budget 2013 med en fremskrivningsprocent på 1,4 %. Trafikselskabets budget er samlet set ikke ændret i forhold til det tidligere vedtagne budget. Der er imidlertid foretaget en ændring i køreplantimer i busdriften, som har medført en marginal forskydning af de administrative omkostninger mellem bestillerne, idet en stor del af udgifterne bliver fordelt efter køreplantimetallet. Ligeledes er der sket en forskydning i de administrative handicapomkostninger, da forventet turantal for 2014 er blevet revideret med en nyere pro g- nose. Busadministration Bestyrelsen har tidligere vedtaget en samlet besparelse på 5,0 mio. kr. på busadministration gru n- det det faldende aktivitetsniveau med de regionale effektiviseringer og den nye trafikplan i Aarhus. Der er i Trafikselskabets budget for 2014 indarbejdet den sidste besparelse på 1 mio. kr. Herefter er den samlede besparelse på 5 mio. kr. indarbejdet. Besparelserne er opnået via ansættelsesstop, besparelser på IT-budgettet med videre. Der er i budget 2014 tilføjet 4,7 mio. kr. til dækning af provision. Beløbet vedrører kun Randers, Silkeborg og Aarhus kommuner. Posten var i budgettet for 2013 og tidligere modregnet under busindt ægter. Busindt ægterne blev således reduceret med udgifter til provision. Denne modre g- ning er ophørt efter udgiftsposten er flyttet til Trafikselskabet. I budgettet for rejsekortet er der i Business casen for 2013 indarbejdet permanente besparelser i Midttrafiks administration på 12 mio. kr. årligt, når rejsekortet er udrullet 100 %. Besparelserne er indregnet i forhold til Business casen og afhænger af om Midttrafik får udfaset opgaver i samme tempo som udrulningen af rejsekortet. Besparelserne udgør i ,7 mio. kr. Besparelsen består i 2014 af 0,7 mio. kr. på driften af det nuværende billetteringssystem, som løbende vil blive udfaset og derfor også på sigt vil give en større besparelse. Derudover er der en besparelse på kundeservice og betjent salg på 3 mio. kr. Hertil skal f ratrækkes 1,0 mio. kr. til blandt andet administrative opgaver og funktioner i forbinde l- se med rejsekortet. De 2,7 mio. kr. er indarbejdet i budgettet fremadrettet og den yderligere besparelse lægges ind i årene efter til den samlede besparelse på 12,0 mio. kr. opnås. Besparelsen på kundeservice blev i business-casen kun fordelt på Aarhus Kommune og regionen. I budget 2014 og fremadrettet bliver besparelsen fordelt på alle kommuner som har haft salgsst e- der. 7

14 Budget 2014, januar Budget 2014, september Forskel Driften af chaufførlokaler i Lemvig er flyttet til busdriften, hvorfor budgettet er reduceret med 0,2 mio. kr. Administrationen af X-bus var ved en fejl blevet fordelt blandt alle bestillere i det tidligere budget, det er nu rettet, så det udelukkende er Region Midtjylland, der betaler udgiften. Administration af flextrafik Udgangspunktet for budget 2014 er en fremskrivning af budget 2013 med en fremskrivningsprocent på 1,4 %. Billetkontrollen Der er ingen ændringer i forhold til det tidligere vedtagne budget, men der forventes betydelige besparelser, som tilfalder Aarhus Kommune. Der er indgået kontrakt pr. 1 marts 2014 med Securitas om varetagelsen af billetkontrollen, indtil da varetages billetkontrollen af G4S. Letbanen Letbanen består i budget 2014 af Letbanesekretariatet, som er Budget 2013 fremskrevet med 1,4 %. Der er ingen ændringer i forhold til budgetvedtagelsen i september. I det oprindelige budget for 2014 var der budget for operatørudbuddet. Operatørudbuddet vil blive finansieret af Drifts- og infrastrukturselskabet for Aarhus Letbane og posten er derfor ikke længere i Midttrafiks budget. Letbanen tilsluttes Rejsekortprojektet med forventet udrulning i maj I det tidligere vedtagne budget var 75 % af investeringen lånefinansieret via låntagning i Midttrafik. I budgettet forudsættes det, at Drifts- og infrastrukturse lskabet for Aarhus Letbane fremadrettet selv finansierer låno p- tagelsen. I perioden vil der være en samlet udgift på 13,7 mio. kr. til dækning af både installat i- on af udstyr samt efterfølgende driftsudgifter. Det reviderede budget 2014 for rejsekort på letb a- nen er således 1,4 mio. kr. lavere end det oprindeligt vedtagne budget. Forskellen skyldes ændring i behovet for udstyr. Letbanen, Rejsekort Investering i udstyr 4,0 0,0 4,2 0,2 0,0 0,0 8,3 7,7 0,7 Drift og vedligehold af udstyr 0,0 0,0 0,2 0,3 0,4 4,4 5,3 7,4-2,1 I ALT 4,0 0,0 4,4 0,5 0,4 4,4 13,7 15,1-1,4 Budgettet for Rejsekortet i forbindelse med Letbanen er i 2014 på 4,0 mio. kr., heri er tillagt investeringen i 2013, da 2013 holdes udgiftsfri for Letbanen. Midttrafik har dækket udgiften midlert i- digt i 2013 via opsparede midler fra regnskab Rejsekortet Det reviderede budget for det oprindelige rejsekortprojekt er i 2014 på 65,8 mio.kr. som primært går til indskud af ekstra ansvarligt lån og indkøb af udstyr. Samlet for perioden er budgettet 657,7 mio. kr., hvilket giver en besparelse på 9,2 mio. kr. i forhold til det tidligere vedtagne budget. Ringkøbing-Skjern Kommune har foretaget en ekstra bestilling af udstyr, så de totale udgifter i perioden bliver 659,5 mio. kr., og den samlede besparelse bliver til 7,4 mio. kr. 8

15 Budget, januar 2014 Budget 2014, september Forskel Besparelsen i forhold til det tidligere vedtagne budget skyldes flere forhold: Aarhus Kommune er reduceret med 30 busser, som tages ud af driften, når Letbanen idriftsættes og Samsø Kommune ønsker ikke rejsekortudstyr, som er fratrukket j ævnfør Bestyrelsens beslutning 13. september Det samlede antal busser er ligeledes tilpasset me l- lem leverandøren og bestillerfordelingen. Budgettet er tilrettet til endelig betalingsaftale med leverandøren og fremskrevet til I 2014 skal der ske yderligere indskud af ansvarligt lån i Rejsekort A/S på 15,1 mio. kr. I budgettet er indregnet 13,0 mio. kr. og de resterende 2,1 mio. kr. foreslår administrationen bliver finansieres af Midttrafiks mindreforbrug i Det behandles på bestyrelsesmødet 4. april Baggrunden for indskud til ansvarligt lån til Rejsekort A/S, er at bestyrelsen i Rejsekort A/S i efteråret 2013 vedtog, at der på grund af bl.a. forsinkelser i udrulningen er opstået et behov for et øget kapitalindskud fra ejerne. Rejse- og omsætningsafgiften bevares uændret for det samlede projekt, da den dels påvirkes af kundernes ibrugtagning af rejsekortet, dels påvirkes af udfasningen af andre billetsystemer, he r- under andre trafikselskabers beslutninger om dette. Mio. kr. (2014 -priser) INVESTERINGER Årets investering aktier, ansvarlige lån, udstyr (25%) 0,0 41,7 5,7 1,3 0,0 0,0 48,7 46,0 2,7 Kontantfinansiering (Silkeborg og Horsens) 12,8 2,0 0,7 0,5 0,0 0,0 16,1 15,1 1,0 Årets investering internt projekt (25%) 0,0 2,0 1,9 0,5 0,0 0,0 4,4 4,7-0,3 Investeringer i alt 12,8 45,7 8,3 2,4 0,0 0,0 69,3 65,8 3,5 LÅN OG FORRENTNING AF LÅN Ydelser på lån. (75 % af rest invest.) 0,0 14,8 13,3 13,1 12,9 12,8 179,5 171,2 8,3 Forrentning og tilbagebetaling af ansv. lånekapital 0,0 0,0 0,0-7,3-7,3-7,3-78,4-59,9-18,5 Tilbagebetaling af aktieindskud -18,3-18,3 0,0 Lån og investeringer i alt 0,0 14,8 13,3 5,8 5,6 5,4 82,8 93,0-10,2 DRIFTSUDGIFTER Rejse- og omsætningsafgifter 0,0 0,5 11,2 25,3 25,3 31,8 411,9 411,9 0,0 Drift af lokalt udstyr 0,0 0,9 3,7 4,1 5,1 5,2 70,8 69,9 0,9 Bus & Tog, kundecenter 0,0 1,0 3,0 3,0 2,0 2,0 23,0 25,0-2,0 Distribution netto 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift i alt 0,0 2,5 17,9 32,4 32,4 39,0 505,7 506,9-1,1 ÆNDREDE UDGIFTER / INDTÆGTER I ADMINISTRATIONEN Drift af det nuværende billetsalgssystem 0,0-0,7-1,0-3,0-4,0-4,0-52,7-52,7 0,0 Kundeservice og betjent salg 0,0-3,0-3,0-3,0-3,0-3,0-45,0-45,0 0,0 Tællinger, analyser 0,0 0,0-0,5-0,5-0,5-0,5-7,0-7,0 0,0 Periodekort, klippekort mv. 0,0 0,0-0,4-0,7-1,0-1,0-13,1-13,1 0,0 Sparet salgsprovision 0,0 0,0-0,5-4,5-4,5-4,5-59,0-59,0 0,0 Ændret ressourceforbrug i administrationen 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 14,4 15,0-0,6 Ændrede udgifter i alt 0,0-2,7-4,4-10,8-12,0-12,0-162,4-161,8-0,6 NETTOUDGIFT I ALT 12,8 60,2 35,1 29,8 25,9 32,3 495,3 503,9-8,5 Besparelse udmøntet i Trafikselskabet 0,0 2,7 4,4 10,8 12,0 12,0 162,4 161,8 0,6 NETTOUDGIFT I FORHOLD TIL BUSINESS CASE 12,8 63,0 39,5 40,6 38,0 44,4 657,7 665,6-9,2 UDSTYR - BESTILLERØNSKER UDOVER BUSINESS CASE Ringkøbing-Skjern Kommune, udstyr 7 ekstra busser 0,85 0,8 0 0,8 Ringkøbing-Skjern Kommune, ekstra vedligehold 0,02 0,05 0,06 0,07 0,07 0,9 0 0,9 Ekstra udstyr og vedligehold i alt 0,86 0,05 0,06 0,07 0,07 1,8 0 1,8 NETTOUDGIFT TIL AKTUELLE BESTILLERE 0,86 0,05 0,06 0,07 0,07 1,8 0 1,8 I ALT, SAMLET UDGIFT TIL BESTILLERFORDELING 63,84 39,52 40,6 38,1 44,4 659,5 665,6-7,4 Ovenstående tabel viser dels nettoudgiften for rejsekortprojektet svarende til business casen, dels 9

16 det supplerende indkøb af udstyr i henhold til bestillerønsker. Det samlede budget til bestillerford e- ling er 63,8 mio. kr. for Forskellen mellem det oprindeligt vedtagne budget og det reviderede budget for projektet, der svarer til business casen kan forklares med nedenstående: De samlede lånefinansierede investeringer for hele projektet øges i budget 2014 med 2,7 mio. kr. Dette skyldes dels en reduktion i de samlede udgifter til udstyr, dels det ekstra indskud af ansvarligt lån i Rejsekort A/S. Kontantfinansieringen for Silkeborg og Horsens ændres af samme årsag. Det samlede budget for rejsekortsekretariatet er med det reviderede budget 2014 blevet en smule lavere. Ydelserne på lånet stiger med 8,3 mio. kr. for bestillerne, idet en større del af det hjemta g- ne lån anvendes som følge af den forestående betaling af ekstra ansvarligt lån. Tilbagebetalingen fra Rejsekort A/S af ansvarligt lån stiger med 18,5 mio. kr. og modsvarer det ekstra indskudte ansvarlige lån inklusiv forrentning. Drift af lokalt udstyr øges med 0,9 mio. kr., hvilket primært skyldes tilretning af indeks e- ring. Der forventes en yderligere besparelse på Bus & Tog Kundecenter på 2,0 mio. kr. ligesom besparelsen i Midttrafik administration reduceres med 0,6 mio. kr. De samlede besparelser i forbindelse med implementeringen af rejsekortet vil i årene udgøre 162,4 mio. kr. Besparelserne vil blive udmøntet i Trafikselskabet og ikke i rejsekort bu d- gettet. Den samlede ydelse pr. bestiller er derfor højere for rejsekortet og tilsvarende lavere ved Trafikselskabet. Det skal bemærkes, at udmøntningen af besparelserne er baseret på udrulningsplanen jf. business case 2013 som fremlagt for Bestyrelsen i juni Eventuelle forskydninger i tidsplanen kan medføre tilsvarende forskydninger i besparelserne. I forbindelse med implementering af rejsekortet i den enkelte kommune er der mulighed for at justere på antallet af busser i forhold til business casen. Dette ekstra udstyr finansieres kontant af den respektive bestiller. Prisen på udstyret er estimeret og forventes at blive ca. 20 % højere end ved den oprindelige aftale med leverandøren omkring udstyr i forhold til business casen. Forudsæt ninger der gør sig gældende ved bestillerfordelingen af Rejsekortets budget 2014 er uændrede i forhold til business casen. Tabellerne På de næste sider er der en række tabeller, der viser de enkelte driftsområder bestillerfordelt. 10

17 Tabel 1: Midttrafik, forslag til revideret budget 2014 Netto Netto Netto Netto Netto Netto Netto Netto Netto Busdrift Handicap kørsel Kan-kørsel incl. call center Togdrift Trafikselskabet Kontrolafgifter Letbanen sekretariet Letbanen operatør Letbanen andel af Rejsekort Rejsekortet I alt Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt vedr. Midttrafiks bestillere Staten 0 Sydtrafik NT Fynbus I alt vedr. øvrige Total Midttrafik

18 Tabel 2: Busdrift, forslag revideret budget 2014 Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Tilskud Tilskud Tilskud Netto Netto Netto Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. 12

19 Tabel 2 (fortsat): Busdrift, forslag til revideret budget 2014 (budgetoverslagsårene ) Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Tilskud Tilskud Tilskud Netto Netto Netto BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt Note: Budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. 13

20 Tabel 3: Handicapkørsel, forslag til revideret budget 2014 Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Netto Netto Netto Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. 14

21 Tabel 3 (fortsat): Handicapkørsel, forslag til revideret budget 2014 (budgetoverslagsårene ) Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Netto Netto Netto BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Note: Budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. 15

22 Tabel 4: Kan-kørsel, forslag til revideret budget 2014 Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Udgifter Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt vedr. bestillere Sydtrafik NT Fynbus I alt vedr. øvrige I alt Note: 1) Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. 2) Kan-kørsel omfatter den del af den variable kørsel, hvor bestillerne kan indgå aftaler med Midttrafik, men ikke er forpligtet hertil jf. lovgivningen. Det drejer sig om patientbefordring, lægekørsel, specialskolekørsel, flextur og lign. ordninger. I beløbene er indeholdt overheadbetaling til dækning af administration. 16

23 Tabel 5: Kan-kørsel udspecificeret, forslag til revidetet budget 2014 Kørsel i alt Kørsel KAN Kørsel Flextur Budget 2014 Administration I alt Administration KAN ADM Flextur I alt kørsel og administration Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt vedr. bestillere Sydtrafik NT Fynbus I alt vedr. øvrige I alt

24 Tabel 6: Togdrift forslag til revideret budget 2014 Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Netto Netto Netto Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Regionen Driftstilskud Anlægstilskud heraf ordinære anlægsinvesteringer heraf ydelse vedr. spor på Odderbanen I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013, budget 2014 er i årets priser mens BO-årene er i 2014-prisniveau. Midttrafik afholder afdrag på gældsbrev til Region Midtjylland på mio. kr. 10,154. Gældsbrevet vedrører et anlægstilskud til sporombygning på Odderbanen. Udgifter Udgifter Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter Netto Netto Netto BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Regionen Driftstilskud Anlægstilskud heraf ordinære anlægsinvesteringer ???? heraf ydelse vedr. spor på Odderbanen I alt Note: Budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. Nuværende investeringsplan udløber i Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland udarbejder revideret investeringsplan i

25 Tabel 7: Trafikselskabet, forslag til revideret budget 2014 Tabel 10a: Letbanesekretariat Bus-adm. Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 Handicapadm I alt Bus-adm. Handicapadm I alt Bus-adm. Handicapadm I alt Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen Besparelse fra Rejsekort I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. Note:Der er i budget 2014 indregnet 2,7 mio kr besparelse fra Rejsekortet i trafikselskabet, som i budgetårene førhøjes til samlet at udgøre 12 mio kr årligt. 19

26 Tabel 7 (fortsat): Trafikselskabet, forslag til revideret budget 2014 (budgetoverslagsårene ) Bus-adm. BO 2015 BO 2016 BO 2017 Handicapadm I alt Bus-adm. Handicapadm I alt Bus-adm. Handicapadm I alt Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen Besparelse fra Rejsekort I alt Note: Budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. Note:Der er i budget 2014 indregnet 2,7 mio kr besparelse fra Rejsekortet i trafikselskabet, som i budgetårene førhøjes til samlet at udgøre 12 mio kr årligt. 20

27 Tabel 8: Trafikselskabet busadministration udspecificeret, forslag til revideret budget 2014 Lønudgifter Udmøntning af besparelse Teletaxa adm Div. administration Billetteringsudstyr Rutebilstationer/gods inkl. moms Information og markedsføring Provision X-bus Besparelse billeteringsudstyr Kundeservice og betjent salg Nye funktioner Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt Bus-adm i alt 21

28 Tabel 9: Kontrolafgifter forslag til revideret budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Kontrolafgifter Overførsel af kontrolafgifter til Aarhus kommune Afskrivninger Kompetence udvikling Billetkontroladministration I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. 22

29 Tabel 10: Letbane, forslag til revideret budget 2014 Tabel 10a: Letbanesekretariat Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. Tabel 10b: Letbane Operatørudbuddet Regnskab 2012 Budget 2013 Forslag til budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Aarhus Regionen I alt Note: Regnskab 2012 og budget 2013 er i årets priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2013-prisniveau. 2) Letbanens Etape 1 udgår fra og med 2013 af Midttrafiks budget og regnskab. Tabel 10c: Letbane Rejsekort Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Aarhus I alt

30 Tabel 11: Rejsekort, forslag til revideret budget 2014 Budget 2013* Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Besparelse i Midttrafiks administration Samlet budget efter indregning af besparelse, januar Samlet budget efter indregning af besparelse, september Samlet budget efter indregning af besparelse, juni Business Case 2013 samlet udgift Difference budget, januar minus september Difference budget, januar minus juni Difference budget, januar minus Business Case ** Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Regionen I alt Note: 1) Budget 2013 er i årets, priser mens budget 2014 og BO-årene er i 2014-prisniveau. * Kontantfinansieret indskud fra Horsens og Silkeborg. Rest bestillere dækkes via lån i ** Merudgift hos nogle bestillere skyldes indkøb af flere busser end i BC

31 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 5 Bilag nr. 1

32 Bilag 1. Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 6. december Michael Steinberg Status for takster gratis kørsel i Midttrafiks område november 2013 Kommune Bybus Lokal Rabatruter / rute rute åbne Skolebus rute Bemærkning Favrskov Midttrafik Gratis Hedensted Midttrafik Midttrafik Herning Midttrafik Midttrafik Midttrafik Holstebro Midttrafik Midttrafik Midttrafik Julenatbus = gratis. Forsøg m/gratis institutioner. Horsens Midttrafik Midttrafik Midttrafik Ikast Brande Gratis Gratis Gratis Lemvig Gratis Gratis Norddjurs Midttrafik Gratis Gratis Odder Midttrafik Midttrafik Midttrafik 2 gratis ture ugentlig svømmekørsel Randers Midttrafik Midttrafik Gratis Billige årskort til pensionister Ringkjøbing Skjern Midttrafik Gratis (*) * Gratis på rute 573 i 2014 Skolekort er gratis Samsø Midttrafik Silkeborg Midttrafik Midttrafik Midttrafik Skanderborg Midttrafik Midttrafik Gratis Skive Midttrafik Midttrafik Struer Midttrafik Midttrafik Midttrafik Gratis i lokal og bybusrute for skoleelever + friskole elever op til 10. klasse. Syddjurs Midttrafik Gratis Viborg Midttrafik Midttrafik 10 kr. billet kun gyldig i bybusser og lokalruter Århus Midttrafik Midttrafik = Midttrafiks takster Gratis = Gratis kørsel eller 0 takst

33 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 5 Bilag nr. 2

34 Bilag 2 Økonomiske effekter af indførelse af rejsekort på nuværende rabatruter Overslag for ét budget år med B2014 som udgangspunkt og med nuværende rutestruktur Hedensted Herning Holstebro Horsens Odder Silkeborg Struer Antal rabatruter (2) Indtægter Passagerindtægter fra Rabatruterne (1) Gennemsnit indtægter pr. rute Samlede passagerindtægter for ALLE kommunens ruter Rejsekort pr. år i projektperioden Afdrag vedr. udstyr (check ind mini) og drift (3) Drift af udstyr Øget administrationsbidrag I alt Resultat af billettering (4) Årets priser (1) Fra R2012. Indtægter fra salg af billetter i busserne. Beløb for Hedensted, Horsens og Struer er anslået. (2) Fra K14 øges antallet af rabatruter fra 20 til 23, med rute 253, 260 og 270. Som følge heraf forventes øgede indtægter på rabatruterne. (3) Anslåede udgifter. Opgørelsen tager højde for, at dele af check ind mini skal refinansieres mindst én gang i løbet af projektperioden ( ). (4) Beregningen viser, om de direkte passagerindtægter kan dække merudgifterne ved ibrugtagning af rejsekort og øget administrationsbidrag, hvis ruterne ændres til lokalruter. Et negativt beløb indikerer, at det ikke kan svare sig økonomisk, mens et positivt beløb indikerer, at indtægterne fortsat vil overstige merudgifterne.

35 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 5 Bilag nr. 3

36

37

38

39

40

41

42

43

44 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 5 Bilag nr. 4

45

46

47

48

49 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 8 Bilag nr. 1

50 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Finansiering af trafikselskabet på Sjælland, organiseringen af den offentlige servicetrafik på Sjælland, passagerrettigheder mv.) 1 I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010, som ændret ved 26 i lov nr. 432 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer: 1. I kapitel 1 indsættes i overskriften og deloverskriften efter»finansiering«:»mv. «. 2. I 1 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:»stk. 3. Kommuner, som udgør en ø, og som ikke har bro eller anden landfast forbindelse til andre kommuner, kan med transportministerens tilladelse undlade at deltage i et trafikselskab. Deltager en ø-kommune ikke i et trafikselskab, skal de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselskaberne, varetages af ø-kommunen.«stk. 3 bliver herefter stk I 2, stk. 4, udgår»og derefter af transportministeren og indenrigs- og sundhedsministeren«. 4. I 2, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:»selskabets vedtægter sendes herefter til transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, der har en frist på 12 uger for indsigelser. Fristen kan forlænges med en begrundet udtalelse herfor.«5. 3, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. Kommunerne bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvist af de to regioner på baggrund af et grundbeløb, der er fastsat af trafikselskabet, fordelt på hver region, og delvist af regioner og kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands område.«1

51 6. I 3 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:»stk. 4. Lokale busruter, som kun betjener én kommune, betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner. 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region, som kommunen er beliggende i.«stk. 4 bliver herefter stk I 3, stk. 4, der bliver til stk. 5, indsættes efter»stk. 3«:»og 4«8. Efter 3 indsættes som ny 3 a:» 3 a. Regionerne kan finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik.«9. I 5 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:»stk. 2. Der kan på ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, efter den enkelte kommunes beslutning medtages andre passagerer end skolebørn. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passageren for brug af ruten. Stk. 3. Trafikselskabet kan efter aftale med regionen, jf. 3 a, eller vejmyndigheden varetage ejerskab eller opsætning, drift mv. af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Endvidere kan trafikselskabet beslutte, at trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskabet kan beslutte, at det alene er de deltagende kommuner i trafikselskabet, der bidrager til og har indflydelse på en sådan medfinansiering.«stk. 2-6 bliver herefter stk I 5 indsættes efter stk. 2, der bliver til stk. 4, som nyt stykke:»stk. 5. Trafikselskaberne kan samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der berører mere end to trafikselskabers områder. Trafikselskaberne kan endvidere samarbejde om opgaver, som trafikselskabet varetager vedrørende indkøb af trafik, der berører to eller flere trafikselskabers områder, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. stk. 6.«Stk. 3-6, der bliver til stk. 5-8, bliver herefter stk I 5, stk. 3, der bliver til stk. 6, udgår»indkøb af«. 12. I 5 indsættes efter stk. 6, der bliver til stk. 9, som nyt stykke:»stk. 10. Region Nordjylland kan efter aftale med transportministeren overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Skørping og Frederikshavn. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet.«13. I 6 a, stk. 7, ændres»trafikstyrelsen«til:»transportministeren«. 14. I 6 b indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: 2

52 »Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om et sammenhængende takstsystem på tværs af takstområderne.«15. 7, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten på Sjællands område, skal i fællesskab etablere et samarbejde om den offentlige servicetrafik på Sjælland. Selskaberne skal i samarbejde varetage kundevendte opgaver på selskabernes vegne, herunder billetsalg, kundeservice, hittegodsadministration, rejseregler, trafikinformation, markedsføring, kommunikation mv. for trafik, der udføres på Sjælland af selskaberne. Endvidere kan selskaberne også samarbejde om opgaver i relation til takster, indtægtsdeling, koordinering af køreplanlægning, analyse og benchmarking mv.«16. I 7 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:»stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet i stk. 3, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift, opgavevaretagelse, afrapportering mv. som nævnt i stk. 5.«Stk. 4 bliver herefter stk I 9 indsættes som 2. pkt.:»planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag.«18. 20, stk. 2, 2. pkt., affattes således:»tilladelser til trafikselskaber, Bornholms Regionskommune og udmeldte ø-kommuner jf. 1, stk. 3, udstedes dog med gyldighed indtil videre.«19. I 20 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:»stk. 3. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om typer af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse. For kørselstyper, der undtages fra tilladelseskravet, kan transportministeren fastsætte nærmere regler om krav til oprettelse af en skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakter mv.«20. 21, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om trafikselskabernes, Bornholms Regionskommunes og udmeldte ø-kommuners, jf. 1, stk. 3, rutekørsel, herunder om, at der ikke skal foretages nogen prøvelse af behovet for kørslen som nævnt i stk. 1.«21. I 22, stk. 2, indsættes efter»bornholms Regionskommunes«:» og udmeldte ø-kommuners, jf. 1, stk. 3,«. 3

53 22. I 27 og 28 indsættes efter»bornholms Regionskommune,«:» udmeldte ø-kommuner jf. 1, stk. 3,«. 23. I 27 og 28 ændres»ørestadsselskabet«til:»metroselskabet I/S«. 24. Efter 28 indsættes:»kapitel 4 a Passagerrettigheder og EU-forhold» 28 a. Trafikstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder. Stk. 2. Trafikstyrelsen behandler klager i forhold til forordningen nævnt i stk. 1, der ikke kan behandles af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. 28 b. Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om tilsyn, klageadgang, gebyrer, meddelelse af påbud og forbud, om oplysningspligter mv.«25. I 30 indsættes efter stk. 1, som nye stykker:»stk. 2. Med bøde straffes den, der overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder. Stk. 3. I regler, der er udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov.«stk. 2. bliver herefter til stk I 31, stk. 1, udgår», Færdselsstyrelsen«. Bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om trafikselskaber forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Stk. 2. Tilladelse til rutekørsel, der er udstedt inden denne lovs ikrafttræden, er gyldig indtil tilladelsens gyldighedsperiode udløber. 2 Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 414 af 11. april 2013, som ændret ved 16 i lov nr. 513 af 7. juni 2013, foretages følgende ændringer: 3 4 4

54 1. 15, stk. 1, nr. 6 affattes således:»6) Personkøretøjer, der med kontrakt om udførelse af rutekørsel, jf. 20, stk. 3, i lov om trafikselskaber eller med tilladelse efter lov om trafikselskaber anvendes til rutekørsel, og herudover alene anvendes til kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, udføres efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser og i henhold til en forud offentliggjort køreplan.«loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 5 5

55 Bemærkninger til lovforslaget Indholdsfortegnelse Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslagets hovedpunkter Tilladelse til at melde sig ud af trafikselskabet for ø-kommuner uden bro eller landfast forbindelse Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Godkendelse af trafikselskabets vedtægter Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Trafikselskabets finansiering på Sjælland Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Åben skolebuskørsel for alle passagerer Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Regionens og trafikselskabets mulighed for varetagelse af ejerskab eller drift, opsætning mv. samt finansiering af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Udvidet mulighed for samarbejde mellem trafikselskaberne i hele landet Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Trafikselskabet i Region Nordjyllands overtagelse af statens trafikkøberansvar for lokaltogstrafik mellem Hobro og Frederikshavn Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Forbedret samarbejde mellem aktører i den offentlige servicetrafik på Sjælland Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Bedre planlægning af den offentlige servicetrafik Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

56 2.10 Tilladelse til rutekørsel Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Passagerrettigheder og EU-forhold generelt Gældende ret Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne De ligestillingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Hørte myndigheder og organisationer Sammenfattende skema

57 1. Indledning Af regeringsgrundlaget fremgår, at Regeringen vil evaluere, om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark. (s. 31). Transportministeriet afgav på denne baggrund i marts 2013 Evaluering af lov om trafikselskaber, hvori en række elementer i lov om trafikselskaber har været undersøgt. Evalueringen viste, at organiseringen af den kollektive trafik i store træk fungerer tilfredsstillende udenfor hovedstadsområdet, mens den nuværende organisering i hovedstadsområdet indebærer en række uhensigtsmæssigheder. Problemet i hovedstadsområdet er især, at de offentligt ejede selskaber dvs. Movia, Metroselskabet og DSB konkurrerer om hinandens kunder, frem for at fokusere på at tiltrække nye kunder til den kollektive trafik. Resultatet er bl.a. forskellige loyalitetsprogrammer, ukoordinerede tilbud, manglende fælles trafikinformation og markedsføring. Med evalueringen foreslog Transportministeriet, at der oprettes en paraplyorganisation, hvor der skabes en fælles kundeflade. Paraplyorganisationen skal i forhold til kunderne give det kollektive trafiksystem ét ansigt og ét brand. Herudover konstateredes det i evalueringen, at ansvars- og finansieringsmodellen for busdriften på Sjælland - der blandt er afgørende for finansieringen af administrationsudgifter og busruter der krydser kommunegrænser er ugennemsigtig og blokerer for, at der gennemføres hensigtsmæssige tilpasninger af bustrafikken. Med evalueringen foreslog Transportministeriet en ny ansvars- og finansieringsmodel, der blandt andet medfører, at administrationsomkostninger for trafikselskabet på Sjælland, som i dag afholdes af Region Hovedstaden og Region Sjælland, fordeles ud på både regioner og kommuner. Regionernes ansvar for busdrift styrkes, så de i større grad får ansvar for den del af bustrafikken, der har regional karakter. Modellen foreslås også ændret for de ruter, som fortsat kører på tværs af kommuner, således at modellen understøtter en hensigtsmæssig busplanlægning og forbedrer incitamentsstrukturen. I evalueringen opstilles endvidere løsningsforslag på en række øvrige områder, herunder forbedret samarbejde uden for hovedstadsområdet, mulighed for at trafikselskaber kan eje faste anlæg, mulighed for at åbne skolebuskørslen, mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet for fire ø- kommuner, lempelse af tilladelseskrav for visse typer af rutekørsel mv. Evaluering af lov om trafikselskaber blev sendt i høring i marts På baggrund af evalueringen og de indkomne høringssvar, er der fundet behov for at ændre en række bestemmelser i lov om trafikselskaber. Der foreslås på den baggrund ændringer omhandlende ø-kommuners mulighed for ikke at deltage i et trafikselskab, smidiggørelse af godkendelsesproceduren for trafikselskabets vedtægtsændringer, finansieringsmodellen på Sjælland, åbning af skolebuskørsel udført af kommuner, trafikselskabets mulighed for medfinansiering og varetagelse af ejerskab eller opsætning, drift mv. af faste anlæg, 8

58 der relaterer sig til offentlig servicetrafik, herunder regioners mulig for at finansiere sådanne anlæg, udvidede samarbejdsmuligheder imellem trafikselskaberne i hele landet i relation til individuel handicapkørsel og trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, organiseringen af den offentlige servicetrafik på Sjælland, bedre planlægning af offentlig servicetrafik i hele landet og afskaffelse af tilladelser til visse typer af rutekørsel. Herudover har ikrafttrædelsen af forordning nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder (buspassagerrettighedsforordningen) nødvendiggjort, at der foreslås indført bestemmelser omhandlende tilsyns- og klageorganer samt sanktioner for overtrædelse af forordningen. Der foreslås også indført en generel hjemmel til administrativ gennemførelse af EU-retsakter. Endvidere har regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012, hvoraf fremgår, at regeringen vil gennemføre forsøg med at lade andre operatører end DSB overtage driften på lokale banestrækninger, nødvendiggjort etablering af en hjemmel hertil i loven. Initiativet forventes i første omgang gennemført på forsøgsbasis i Nordjylland. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1 Tilladelse til at melde sig ud af trafikselskabet for ø-kommuner uden bro eller landfast forbindelse Gældende ret Alle kommuner, undtagen Bornholms Regionskommune, skal deltage i et trafikselskab, jf. 1 i lov om trafikselskaber. Dette skyldes, at det efter kommunalreformen er trafikselskaberne, der står for opgaver vedrørende offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel inden for det enkelte trafikselskabs område. Det er således ikke muligt for kommunerne selv at varetage opgaver vedrørende offentlig servicetrafik, bortset fra Bornholms Regionskommune, da ansvaret for indkøb af offentlig servicetrafik er samlet i trafikselskaberne. Der findes ikke i den gældende lov dispensationsmulighed for kommunerne til ikke at deltage i et trafikselskab Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Enkelte kommuner har rettet henvendelse til Transportministeriet med henblik på at få tilladelse til at træde ud af trafikselskabet og selv stå for den offentlige servicetrafik. Da der ikke er hjemmel i lov om trafikselskaber hertil, har de pågældende kommuner fået afslag. Baggrunden herfor har været, at hvis nogle kommuner ikke er medlem af et trafikselskab, ville det blive sværere at sikre en sammenhængende trafik i trafikselskabets område, da der ikke længere vil være incitament til at have ruter, der krydser kommunegrænsen. Endvidere vil de stordriftsfordele, der er ved at lade trafikselskaberne udbyde og planlægge kørslen på vegne af alle kommuner, reduceres, hvis en række kommuner begynder at udbyde kørsel på egen hånd. 9

59 Dog findes der enkelte kommuner, nemlig de kommuner, som udgør en ø, og som ikke har bro eller anden landfast forbindelse til andre kommuner, hvor der ikke er sammenhæng med den øvrige kollektive trafik pga. ø-kommunens geografiske placering, og som derfor ikke har bustrafik over en kommunegrænse. Ovennævnte hensyn har således ikke samme vægt i forhold til disse ø-kommuner. For disse ø-kommuner foreslås det derfor, at transportministeren, efter ansøgning fra den enkelte ø- kommune, kan give tilladelse til, at ø-kommunen ikke deltager i et trafikselskab. Deltager en ø- kommune ikke i et trafikselskab, skal de opgaver, der efter lov om trafikselskaber påhviler trafikselskaberne, varetages af ø-kommunen. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 1, nr. 2, 18 og Godkendelse af trafikselskabets vedtægter Gældende ret Trafikselskabet fastsætter selv selskabets vedtægter, som skal godkendes af repræsentantskabet for trafikselskabet og de berørte regionsråd og derefter af transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren jf. 2, stk. 4, i lov om trafikselskaber. Herved sikres trafikselskabet mulighed for at tilpasse selskabets anliggender til specifikke, lokale forhold, således at der kan skabes de bedst mulige trafikale løsninger for borgerne. Trafikselskabet har fastsat deres vedtægter på baggrund af en standardvedtægt, der er fastsat af transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren jf. bekendtgørelse nr af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber (standardvedtægt). Standardvedtægten indeholder en lang række bestemmelser, som trafikselskaberne ikke kan fravige. Ønsker trafikselskabet at ændre i sine vedtægter, skal også ændringen godkendes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd og derefter af transportministeren og indenrigs- og økonomiministeren, som bl.a. påser, at eventuelle ufravigelige bestemmelser i standardvedtægten er iagttaget og vurderer hensigtsmæssigheden af de regler, som er fastsat i vedtægten. Der skal herunder ske en prøvelse af, om eventuelle fravigelser af de almindelige styrelsesretlige regler, der som udgangspunkt gælder for kommunale fællesskaber, er hensigtsmæssige Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Godkendelsesproceduren kan for vedtægtsændringer af mindre vigtig betydning virke usmidig og tung. Især når der henses til, at en stor del af bestemmelserne i standardvedtægterne, fastsat af transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, ikke kan fraviges. Det foreslås derfor, at processen for de statslige myndigheders godkendelse smidiggøres, så selskabets vedtægter efter godkendelse af repræsentantskabet og de berørte regionsråd, sendes til transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, der har en frist på 12 ugers for indsigelser. Fristen kan forlænges ved en begrundet udtalelse fra transportministeren eller økonomi- og indenrigsministeren til trafikselskabet. 10

60 For vedtægtsændringer af vanskelig karakter, som er tidsmæssigt krævende at undersøge mv., kan fristen forlænges ved, at transportministeren eller økonomi- og indenrigsministeren afgiver en begrundet udtalelse til trafikselskaberne om, hvorfor fristen ikke kan overholdes. Er fristen forlænget, må trafikselskaberne afvente ministeriernes stillingtagen til vedtægtsændringer, før de kan anses som godkendt. Med bestemmelsen kan trafikselskaberne forudsætte, at vedtægtsændringer er godkendt, hvis der ikke er indkommet indsigelser senest 12 uger efter, at transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren har modtaget forslag til vedtægtsændringer. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 1, nr. 3 og Trafikselskabets finansiering på Sjælland Gældende ret En væsentlig indtægtskilde for trafikselskaberne er indtægter fra passagererne. Passagerindtægterne vil dog ikke kunne dække alle trafikselskabernes udgifter, og det er derfor nødvendigt med et tilskud fra de deltagende kommuner og regionen eller regionerne i trafikselskabet, jf. 3 i lov om trafikselskaber. På Sjælland har regionerne det økonomiske ansvar for privatbanerne og for et regionalt busnet, som forbinder bycentre uden indbyrdes banebetjening. Regionerne finansierer endvidere alle de fælles udgifter i trafikselskabet, som ikke kan henføres til de enkelte busruter, som f.eks. køreplanlægning, udbud af trafik, kundecentre m.v. Fordelingen af tilskuddet til administrationsudgifterne mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden fremgår ikke af loven, men besluttes af trafikselskabet. Kommunerne har det økonomiske ansvar for de lokale busruter samt udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. De enkelte kommuner har således det økonomiske ansvar for de respektive ruter, som kun forløber internt i kommunen. Kommunerne samarbejder om de øvrige busruter, som berører to eller flere kommuner, idet udgifterne deles af kommunerne i forhold til deres gensidige pendlingsomfang, dog således at det kørselsomfang i en kommune, som overstiger kørselsomfanget i den anden kommune, betales af den kommune med det største kørselsomfang. Det betyder, at den enkelte kommune, som ruten passerer bortset fra kommunen med det største kørselsomfang betaler udgifterne til det dobbelte af kørslen i kommunen, multipliceret med kommunens andel af den samlede pendling mellem de af ruten betjente kommuner. Kommunen med det største kørselsomfang betaler for alle rutens udgifter minus bidragene fra de øvrige kommuner Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Den gældende finansieringsmodel på Sjælland indeholder en række uhensigtsmæssigheder. 11

61 Et grundlæggende problem er, at modellen er meget kompleks i forhold til busruter, som krydser én eller flere kommunegrænser. Endvidere kan den nuværende model i praksis virke blokerende for ændringer af disse busruter, da modellen er konstrueret således, at ændringer i én kommune påvirker betalingen for de øvrige kommuner, som ruten kører igennem, selv om der ikke ændres på hverken ruteføring eller frekvens i disse kommuner. Én kommune kan således komme til at betale mere for den samme busrute, fordi en anden kommune gør sin del af ruten kortere eller længere. Da modellen indebærer, at alle kommuner skal være enige, førend der kan foretages ændringer på ruten, kan den gældende finansieringsmodel bidrage til at hindre trafikalt hensigtsmæssige ændringer i bustrafikken. Hertil kommer, at en kommune ikke har noget incitament til at sikre en sammenhængende betjening, da kommunerne ikke opnår fordele ved at lade en busrute køre igennem kommunen, hvis dens egne borgere ikke har nytte af bussen. Det forhold, at regionerne betaler alle trafikselskabets administrationsomkostninger, gør kommunernes incitament til at støtte initiativer, der medfører lavere administrationsomkostninger, begrænset. Bl.a. på baggrund af ovennævnte uhensigtsmæssigheder foreslås en ny model for finansiering af tværgående ruter samt af administrationsomkostningerne. Det har for en række af de ruter, der går igennem flere kommuner, vist sig, at disse har mere karakter af at være regionale end lokale. Disse ruter bør derfor varetages af regionerne. Regionernes styrkede rolle i busdriften vil samtidig bidrage til at sikre en bedre sammenhæng i det samlede netværk af busruter. På Sjælland er ruter af regional karakter som udgangspunkt ruter, der går igennem 3 eller flere kommuner. Det beror dog på en konkret vurdering, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at lade en rute finansieres regionalt. F.eks. vil det for en rute, der går igennem 3 eller flere kommuner, være relevant at vurdere hvorvidt den skal finansieres kommunalt eller regionalt, hvis ruten betjener små og tætliggende kommuner, eller hvor en eller flere kommuner, blandt de 3 eller flere kommuner ruten betjener, kun i meget lille grad bliver berørt af ruten. Endvidere vil også ruter, der berører under 3 kommuner, kunne vurderes at være regionale, hvis de f.eks. betjener meget store kommuner, eller hvis rutens karakter gør det hensigtsmæssigt, at denne finansieres af regionen. Det er ud fra ovennævnte kriterier for det nuværende rutenet på Sjælland vurderet, at ruter, der f.eks. betjenes af S-, R- og N-busser, anses for at være af regional karakter. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at overflytte finansieringen af disse ruter, der ikke i forvejen finansieres af regionerne, til regionerne. Det er dog trafikselskabet, der efter forhandling med de to regioner og kommuner beslutter, hvilke ruter der vil være hensigtsmæssige at lade finansiere regionalt. Overflytning af en række ruter, der går gennem flere kommuner, fra kommunerne til regionerne, vil samtidig gøre det muligt, at kommunerne medfinansierer nogle af trafikselskabets omkostninger til administration, således at også kommunerne får incitament til at begrænse initiativer, der medfører øgede administrationsomkostninger. 12

62 Herudover foreslås fordelingsmodellen for udgifterne til de lokale busruter, der fortsat deles af flere kommuner, ændret, så den i højere grad afspejler kommunernes reelle forbrug og samtidig afspejler, at busruterne skal ses som et samlet netværk, der også giver fordele for andre end kommunens egne borgere. Det foreslås derfor, at finansieringsmodellen af busdriften på Sjælland fastlægges sådan, at de to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. Kommunerne bidrager fortsat med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets omkostninger til administration og drift dækkes delvist af de to regioner på baggrund af et grundbeløb, fastsat af trafikselskabet, fordelt på hver region, og delvist af regioner og kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands område. Lokale busruter, som kun betjener én kommune, betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner. Det foreslås, at 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region, som kommunen er beliggende i. Den foreslåede finansieringsmodel vil eliminere mange af den nuværende models uhensigtsmæssigheder. Samtidig indeholder modellen et solidarisk element i form af fordeling af udgifterne ud fra kommunernes befolkningstal, som sammen med regionernes større ansvar for selve busdriften understøtter busruternes karakter af at være del af et samlet net. Endelig får kommunerne også et incitament til ikke at øge trafikselskabets administrationsomkostninger. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 1, nr. 5 og Åben skolebuskørsel for alle passagerer Gældende ret Al offentlig servicetrafik skal som nævnt i afsnit varetages af et trafikselskab, hvorfor kommunerne ikke selv må udføre offentlig servicetrafik. En kommune kan dog i henhold til loven vælge selv at udbyde og indkøbe specialkørsel, dvs. trafik som har hjemmel i anden lovgivning eller er begrænset til bestemte grupper af passagerer som f.eks. befordring af skoleelever. Når kommunen selv varetager skobuskørslen, afskæres almindelige passagerer fra at benytte kørslen, da der ellers ville være tale om udførelse af offentlig servicetrafik. Kommunerne har mulighed for at henlægge specialkørsel til trafikselskabet i stedet for at varetage denne selv. En kommune kan f.eks. indgå aftale med et trafikselskab om, at trafikselskabet skal varetage skolebuskørslen. Overdrages indkøbet af skolebuskørsel til trafikselskabet, kan buskørslen udføres som offentlig servicetrafik, og andre passagerer vil derfor også kunne benytte bussen. 13

63 2.4.2 Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Flere kommuner har fremsat ønske om at kunne åbne for, at den skolebuskørsel, som kommunen varetager, også kan medtage almindelige passagerer. Dette begrundes med, at det både fra kommunens og andre passagerers synspunkt, virker som unødigt spild af kapacitet, at en bus, der kører på en bestemt rute på faste tidspunkter, ikke må medtage andre passagerer end skolebørn. Heroverfor står, at det i dag kun er trafikselskaberne, der må udføre offentlig servicetrafik. Hensynene bag er bl.a., at det er nemmere for passagererne at anvende den offentlige servicetrafik, når det alene er trafikselskaber, der udfører denne samt de stordriftsfordele, der opnås ved at samle indkøb af bustrafik i trafikselskaberne. At give kommunerne mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse af den skolebuskørsel de selv varetager, vurderes dog ikke at kollidere med hensynene bag reglen om, at kommunerne ikke selv må drive offentlig servicetrafik. Tværtimod gives der mulighed for at yde eventuelle passagerer på ruten en bedre service end i dag. Endvidere er kørslen en type kørsel, som kommunerne ikke skal, men alene kan, lade trafikselskaberne varetage, hvorfor stordriftstanken ikke har stor betydning. Herudover vurderes den konkurrence, der evt. kunne opstå til trafikselskabets rutekørsel, ikke at være af betydning, da kommunale skolebusruter ofte oprettes i mindre befolkede områder, hvor kommunen ikke i forvejen via trafikselskabet har indsat offentlig servicetrafik, eller i hvert fald ikke offentlig servicetrafik, der passer med tidspunkterne for befordring af skolebørn. Herudover skal der opnås tilladelse til speciel rutekørsel som f.eks. skolekørsel, hvis kørslen udføres med busser, dvs. motorkøretøjer indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren. Trafikstyrelsen vil således her have mulighed for at foretage en prøvelse af, hvorvidt behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes af eksisterende offentlig servicetrafik, jf. den gældende lovs 20, stk. 1. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i afsnit På denne baggrund foreslås det, at der på ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, efter den enkelte kommunes beslutning, kan medtages andre passagerer end skolebørn. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passageren for brug af ruten. Kravene om, at ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og at der ikke opkræves betaling fra passageren for brug af ruten, skal hindre, at kommunen omgår loven ved at oprette ruter med bagrund i bestemmelsen, der reelt ikke har til formål at befordre skoleelever, og derved driver en form for offentlig servicetrafik. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr

64 2.5 Regionens og trafikselskabets mulighed for varetagelse af ejerskab eller drift, opsætning mv. samt finansiering af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik Gældende ret Ansvaret for faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, såsom stoppesteder, læskure mv., er i dag placeret hos vejmyndigheden. Det betyder, at opsætning og vedligehold af faste anlæg på kommunale veje er kommunernes ansvar, og på statslige veje er statens ansvar. Selvom både regioner og kommuner er ansvarlige for offentlig servicetrafik og finansierer henholdsvis regionale og kommunale ruter, omfatter regionernes ansvar ikke, som for kommunerne, vejene og det hertil hørende ansvar for faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Regionerne har således på nuværende tidspunkt hverken pligt eller ret til at varetage eller finansiere opgaver i forbindelse med anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, ud over den drift og opsætning af faste anlæg, som regionerne eventuelt indirekte medfinansierer ved, at de respektive trafikselskabers bestyrelser har besluttet at anse det som en tilknyttet accessorisk ydelse til opgaven at drive offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, jf. nedenfor. For kommunale stoppesteder er der uens praksis i forhold til, hvem der opsætter og vedligeholder de faste anlæg. I nogle kommuner vedligeholdes anlægget af kommunen, i andre af trafikselskabet. Trafikselskabernes nuværende kompetence til at varetage opsætning og drift af stoppesteder for kommunerne beror som nævnt ovenfor hjemmelsmæssigt på, at det i de respektive trafikselskabers bestyrelser er besluttet at anse dette som en tilknyttet accessorisk ydelse til opgaven at drive offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel, jf. lov om trafikselskaber 5. Det vurderes dog ikke muligt for trafikselskaberne med hjemmel i den gældende lovgivning at varetage opsætning af større anlæg, ej heller til at eje faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskabernes eventuelle varetagelse af opsætning og vedligehold af faste anlæg finansieres direkte af den kommune, der bestiller ydelsen, eller alternativt ud fra de principper, trafikselskabet har fastlagt i forhold til mindre vedligehold af busstoppesteder. Trafikselskabet har således ikke mulighed for at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, f.eks. gennem en medfinansiering af renovering af en busterminal, der fungerer som knudepunkt for en del busruter, udskiftning af en række læskure på en strækning, der benyttes af et større antal busser mv. til fordel for det samlede busnetværk. Sådanne anlæg skal som nævnt betales fuldt ud af den kommune, hvor anlægget er beliggende Transportministeriets overvejelser og lovforslaget Regionernes mulighed for at finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik For regionalt finansierede ruter er ansvaret som vejmyndighed skilt fra ansvaret for busdriften. 15

65 En konsekvens ved at skille ansvaret som vejmyndighed fra ansvaret for busdrift kan være, at incitamentet hos vejmyndigheden til at investere i busfremkommelighed, med dertil følgende lavere driftsomkostninger ved busdriften, reduceres. Det bør derfor være muligt for regionerne at finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, f.eks. projekter der forbedrer fremkommelighed for deres buslinjer, da dette er tæt knyttet til regionernes opgaver vedrørende offentlig servicetrafik og endvidere kan forbedre regionernes mulighed for at varetage sine opgaver så økonomisk ansvarligt som muligt, hvis de kan investere i tiltag, der gavner rutens driftsøkonomi. Det foreslås derfor, at regionerne gives mulighed for at kunne finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Ud over at der giver regionen adgang til selv at finansiere faste anlæg, gives der også regionerne mulighed for at lade trafikselskabet varetage ejerskab eller drift, opsætning mv. af sådanne faste anlæg, jf. ovennævnte afsnit. Det er vigtigt at bemærke, at bestemmelsen ikke gør regionerne til vejmyndighed eller forpligtiger regionerne til at varetage vedligehold af anlægget, medmindre de selv har finansieret anlægget, da vejene fortsat er kommunernes og statens ansvar. Bestemmelsen giver blot mulighed for, at regionerne kan finansiere projekter i relation til f.eks. vejfremkommelighed. Dette skal især ses i sammenhæng med den nye finansieringsmodel på Sjælland, jf. afsnit 2.3, men også i forhold til resten af Danmark, hvor regionerne har et noget større trafikkøberansvar, end regionerne på Sjælland har efter den gældende ordning. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr. 8. Trafikselskabets varetagelse af ejerskab eller drift, opsætning mv. af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik Faste anlæg som stoppestedsstandere, læskure, terminaler mv. er tæt knyttet til et trafikselskabs kerneprodukt, da det er en naturlig service i forbindelse med busdriften, som passagerne forbinder med trafikselskabet. Da det er vejmyndigheden, der som nævnt har ansvaret for sådanne anlægs drift og opsætning, er der ofte ikke en ens standard for, hvordan f.eks. stoppestederne inden for trafikselskabets område skal se ud. Det betyder, at der inden for et trafikselskabs område kan være stor forskel på stoppestedernes udformning og tilstand, alt afhængig af den enkelte vejmyndigheds prioriteter. Den tætte tilknytning disse anlæg har til trafikselskabet gør det ønskeligt at tilvejebringe en mulighed for, at trafikselskaberne kan få indflydelse herpå. Det foreslås, at trafikselskabet efter aftale med regionen, jf. den foreslåede udvidelse af regionens finansieringsmuligheder, eller vejmyndighederne, kan varetage ejerskab eller opsætning, drift mv. af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Hvis vejmyndighederne eller regionen ønsker det, skabes der herved i højere grad en mulighed for, at trafikselskabet kan få indflydelse på stoppesteder mv., der som nævnt af passagerne anses som en naturlig service i forbindelse med busdriften. 16

66 Trafikselskabets mulighed for at varetage opsætning og drift af faste anlæg er en kodificering af den praksis, der udøves i dag, men muligheden for at varetage ejerskab af faste anlæg, er en nyskabelse i forhold til gældende praksis på området. Det er med bestemmelsen hensigten, at kommunerne giver trafikselskaberne mulighed for skabe et ensartet udtryk ved især stoppestedsstanderne, der har en nær tilknytning til busdriften fra passagerernes synspunkt, i hele trafikselskabets område, og at kommunerne bestræber sig på ikke at udarbejde forskellige retningslinjer for standere i hver enkelt kommune. Hensyn som trafiksikkerhed, vejplanlægning mv. kan fortsat varetages af vejmyndigheden, da det med bestemmelsen bliver frivilligt for den enkelte kommune/staten, om denne ønsker, at trafikselskabet skal varetage opsætning eller drift, evt. begge dele, eller om trafikselskabet helt skal overtage ejerskabet af anlæggene. Hvis den enkelte kommune/staten beslutter at lade trafikselskabet varetage ejerskab eller drift, opsætning mv., kan der i aftalegrundlaget mellem parterne tages højde for finansiering, trafiksikkerhed og vejplanlægning. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr. 9. Trafikselskabets mulighed for at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik På nuværende tidspunkt finansieres trafikselskabernes eventuelle varetagelse af opsætning og vedligehold af faste anlæg direkte af den kommune, der bestiller ydelsen, eller alternativt ud fra de principper, trafikselskabet har fastlagt i forhold til mindre vedligehold af busstoppesteder. Trafikselskabet har således ikke mulighed for at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, til fordel for det samlede busnetværk, f.eks. ved en medfinansiering af en forbedring af en busterminal der fungerer som knudepunkt for en del busruter, udskiftning af en række læskure på en strækning, der benyttes af et større antal busser mv. Da sådanne anlæg potentielt kan komme mange kommunes borgere til gode, vil det være hensigtsmæssigt, at fællesskabet, i kraft af trafikselskabet, gives mulighed for at bidrage til sådanne forbedringer eller nyanlæg. En mulighed for medfinansiering supplerer endvidere forslaget om, at trafikselskaberne i større grad kan gives ansvar for eller overtager ejerskabet af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Det foreslås derfor, at trafikselskabet kan beslutte, at trafikselskabet kan medfinansierer faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskabet kan beslutte, at det alene er de deltagende kommuner i trafikselskabet, der bidrager til og har indflydelse på en sådan medfinansieringen. Trafikselskaberne får med bestemmelsen hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, hvis dette besluttes i trafikselskabets bestyrelse. Bestyrelsen har i den forbindelse mulighed for at fastsætte nærmere rammer for medfinansieringen. For at regionerne ikke skal blokere for kommunernes ønske om en sådan medfinansiering, kan trafikselskabet beslutte, at det alene er de deltagende kommuner i trafikselskabet, der bidrager til og har ansvar for medfinansieringen. 17

67 Denne mulighed er alene givet i forhold til trafikselskabers medfinansiering af faste anlæg, jf. den foreslåede 5, stk. 3, 2. og 3. pkt., og ikke i forhold til trafikselskabers varetagelse af opsætning, drift, ejerskab mv. af faste anlæg, jf. den foreslåede 5, stk. 3, 1. pkt., da sidstnævnte ikke belaster regionerne økonomisk. Med 5, stk. 3, 1. pkt. bestiller kommunerne som nævnt en ydelse gående ud på, at trafikselskabet skal stå for opsætning, drift, vedligehold, ejerskab mv., som kommunen på samme vis som med bestilt trafik, selv skal betale for. Besluttes det, at trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, kan trafikselskabet opkræve tilskud, både faste og engangstilskud, fra trafikselskabets deltagere. Sådanne tilskud vil kunne danne grundlag for, at trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg. En anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at kommunen selv finansierer dele af projektet, da kommunen også selv skal tage ansvar for forbedringer af et i kommunen beliggende anlæg. Der henvises til den foreslåede 1, nr Udvidet mulighed for samarbejde mellem trafikselskaberne i hele landet Gældende ret Trafikselskaberne skal i samarbejde med de tilstødende trafikselskaber sørge for offentlig servicetrafik, der krydser grænsen mellem to trafikselskaber. Dette gælder dog ikke for trafikselskabet på Sjælland, som hverken har pligt til eller mulighed for at samarbejde med de andre trafikselskaber om trafik, der krydser trafikselskabets grænse, da en sådan grænseoverskridende trafik defineres som fjernbuskørsel jf. 19, stk. 4, hvilken trafikselskabet som udgangspunkt ikke må varetage. Trafikselskabet på Sjælland har dog pligt at samarbejde med de andre trafikselskaber om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der krydser trafikselskabets grænse. Samarbejde mellem trafikselskaber, hvis områder ikke støder op til hinanden, er ikke muligt. Rutekørsel, der forløber over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område, kan således ikke varetages af trafikselskaberne, men skal i stedet udføres som kommerciel fjernbuskørsel, jf. 22. Endvidere har trafikselskaberne ingen samarbejdsmuligheder vedrørende opgaver, som trafikselskabet varetager vedrørende indkøb af trafik, der berører to eller flere trafikselskabers områder, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. 5, stk Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Der har indenfor visse typer kørsel vist sig et behov for, at trafikselskaberne får mulighed for at samarbejde i forhold til kørsel, der berører mere end et trafikselskabs område. Dette behov har bl.a. vist sig i forhold til samarbejde mellem trafikselskaberne på områder indenfor individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og indenfor de visiterede kørselsopgaver, trafikselskaberne varetager for kommuner og regioner. Det har f.eks. ikke med gældende lov været muligt at tilbyde en bruger af individuel handicapkørsel, der har bopæl på Sjælland, og som er 18

68 tilknyttet trafikselskabet på Sjælland i forhold til handicapkørslen, at anvende individuel handicapkørsel i Nordjyllands Trafikselskab under et ophold i Nordjylland. Da øgede samarbejdsmuligheder således hovedsagligt har vist sig nødvendige i forhold til individuel handicapkørsel samt for opgaver, som trafikselskabet varetager vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, bør muligheden for samarbejde mellem trafikselskaberne udvides for de nævnte typer af kørsel. Der bør ikke åbnes for et videre samarbejde i forhold til resterende offentlig servicetrafik, da dette vil være uhensigtsmæssigt i forhold til den liberaliserede fjernbuskørsel. Det er således ikke hensigten at skabe konkurrence til fjernbuskørslen. Det foreslås derfor, at trafikselskaberne får mulighed for at samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der berører mere end to trafikselskabers områder. Trafikselskaberne kan endvidere samarbejde om opgaver som trafikselskabet varetager vedrørende indkøb af trafik, der berører to eller flere trafikselskabers områder, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. den gældende 5, stk. 3. Trafikselskaberne vil med bestemmelsen således kunne samarbejde om kørsler, herunder købe ydelser af hinanden, der vedrører de nævnte typer kørsler. Det vil i forhold til individuel handicapkørsel løse problemstillingen omkring, at ordningen eftergældende ret ikke kan benyttes landsdækkende. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr Trafikselskabet i Region Nordjyllands overtagelse af statens trafikkøberansvar for lokaltogstrafik mellem Hobro og Frederikshavn Gældende ret I dag varetages den offentlige servicetrafik på statens jernbaner i Region Nordjylland af DSB i henhold til den forhandlede kontrakt mellem Transportministeriet og DSB om fjern- og regionaltrafik udført som offentlig service i perioden Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Regeringen har i det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 meldt ud, at regeringen vil gennemføre forsøg med at lade andre operatører end DSB overtage driften på lokale banestrækninger. Initiativet forventes i første omgang gennemført på forsøgsbasis i Nordjylland. DSB kører normalt ca. 1,1 mio. km om året med lokale tog internt i region Nordjylland. Det er denne trafik, som planlægges overdraget til lokalt ansvar, mens DSB fortsat skal betjene landsdelsforbindelserne til og fra Aalborg efter en forhandlet kontrakt med staten. Med den foreslåede hjemmel bliver der mulighed for, at transportministeren kan indgå en aftale med Region Nordjylland om overdragelse af trafikkøberansvaret for lokal togtrafik på strækningen Skørping og Frederikshavn til region Nordjylland. Såfremt en sådan aftale indgås, vil ansvaret for 19

69 den lokale togbetjening på strækningen Skørping og Frederikshavn således påhvile Region Nordjylland, idet regionen vil blive kompenseret af staten for at overtage opgaven i form af et årligt tilskud. Det foreslås, at Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til Nordjyllands Trafikselskab. Med den foreslåede bestemmelse får Nordjyllands Trafikselskab i givet fald mulighed for at indkøbe togtrafikken fra Nordjyske Jernbaner eller fra en anden jernbanevirksomhed. Nordjyllands Trafikselskab vil således skulle varetage de samme opgaver for togbetjeningen på strækningen Skørping og Frederikshavn, som trafikselskabet varetager i forhold til privatbanerne i Region Nordjylland. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr Forbedret samarbejde mellem aktører i den offentlige servicetrafik på Sjælland Gældende ret Med hjemmel i gældende lov kan transportministeren fastsætte regler for et samarbejde mellem trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands område. Transportudbyderne i hovedstadsområdet er således ved bekendtgørelse nr af 9. oktober 2006 om samarbejde ved koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik m.v. forpligtet til at samarbejde i en samarbejdsorganisation om bl.a. kundeinformation, markedsføring, omstigningsforhold og køreplaner, for at skabe sammenhæng i den offentlige service trafik. Samarbejdet finder i praksis sted i det såkaldte direktørsamarbejde, der sekretariatsbetjenes af Trafikstyrelsen og med deltagelse af direktørerne fra de enkelte selskaber. Dette samarbejde omfatter bl.a. fælles billetter, abonnementskort og priser (takster), herunder indtægtsdeling, kundeinformation og markedsføring, erhvervssalg, rejsekort, fælles mobilbilletter, rejseregler og koordinering af køreplaner. Samarbejdet har ifølge bekendtgørelsen karakter af et fælles forum for udveksling af ideer og initiativer til udvikling af analyser og vurderinger af den offentlige servicetrafik. Direktørsamarbejdet forudsætter enighed, før der kan træffes beslutninger. Der er således tale om en konsensusmodel uden en mekanisme til at løse konflikter. Der stilles endvidere ikke krav til, hvad parterne i samarbejdet skal opnå, hvilke områder der skal samarbejdes på og med hvilket ambitionsniveau Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Der er behov for at den offentlige servicetrafik på Sjælland bliver mere sammenhængende, end den er i dag. Med tre forskellige selskaber (herefter benævnt selskaberne), der varetager trafikken på Sjælland, oplever kunderne, at der trods et allerede eksisterende samarbejde mellem selskaberne, ikke er optimal sammenhæng på rejser, hvor der anvendes flere transportmidler. 20

70 For at styrke sammenhængen i den offentlige servicetrafik og for at forbedre kundernes oplevelse heraf, skal selskabernes samarbejde have en mere forpligtende karakter, og samarbejdet skal omfatte flere områder, end det gør i dag. For at sikre, at selskaberne har klar hjemmel til at varetage en række opgaver i fællesskab, foreslås den forøgede pligt til samarbejde mellem selskaberne fastsat direkte i loven i stedet for ved bekendtgørelse alene. Det foreslås derfor, at trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten på Sjællands område, i fællesskab etablerer et samarbejde for den offentlige servicetrafik på Sjælland. Selskaberne skal i samarbejde varetage kundevendte opgaver på selskabernes vegne, herunder billetsalg, kundeservice, hittegodsadministration, rejseregler, trafikinformation, markedsføring, kommunikation mv. for trafik der udføres på Sjælland af selskaberne. Der foreslås endvidere, at selskaberne også kan samarbejde om, at udføre opgaver i relation til takster, indtægtsdeling, koordinering af køreplanlægning, analyse og benchmarking mv. Det kollektive trafiksystem på Sjælland forventes herefter præsenteret ved ét navn, ét ansigt og ét brand. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 1, nr. 15 og Bedre planlægning af den offentlige servicetrafik Gældende ret Trafikselskaberne står for at planlægge den offentlige servicetrafik ud fra den bustrafik, som regioner og kommuner bestiller. Trafikselskaberne har således ansvaret for fastlæggelse af rutenet og køreplaner med henblik på en lokal og regional busbetjening inden for trafikselskabets område jf. 5, stk. 1. Det er med lovgivningen ikke fastlagt på forhånd, hvilken bustrafik kommuner og regioner har ansvar for hver især. Forarbejderne til lov om trafikselskaber foreskriver alene, at regionen er økonomisk ansvarlig for et overordnet regionalt busnet, der forbinder bycentre uden banebetjening i hver sin kommune, mens kommuner finansierer lokale ruter. Den konkrete fordeling fastlægger parterne derfor selv ud fra deres ønskede serviceniveau. Ud over den almindelige planlægning af bustrafikken, forpligtes trafikselskaberne også til at udarbejde langsigtede planer for den offentlige servicetrafik, som trafikselskaberne er ansvarlige for inden for rammerne af statens planlægning. En del af formålet med den langsigtede planlægning er at udmønte politisk/økonomiske servicemålsætninger for den offentlige servicetrafik på længere sigt. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget krav til, at trafikselskabernes trafikplan for den offentlige servicetrafik skal indeholde nærmere overvejelser om ansvarsfordelingen mellem regioner og 21

71 kommuner eller langsigtede planer for fastlæggelsen af et mere stabilt og fast rutenet. Busnettet er fuldt ud afhængigt af kommunernes og regionerne prioriteringer i de årlige budgetter. Af forarbejder til lov om trafikselskaber fremgår alene, at trafikselskabets plan bl.a. skal beskrive betjeningsomfang og således synliggøre, hvilke prioriteringer der er foretaget i den offentlige servicetrafik inden for trafikselskabets område Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold For at skabe et mere stabilt rutenet indenfor trafikselskabets geografiske område, hvor ansvaret mellem kommuner og regioner sættes i mere forudsigelige og stabile rammer, foreslås det, at trafikplanen også skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet samt et flerårigt budgetoverslag. Der skal med det strategiske grundlag fastlægges et grundlæggende net af ruter, herunder en beskrivelse af kørsels- og betjeningsomfang, som regioner og kommuner så vidt som muligt har lagt sig fast på, og som de som udgangspunkt ikke på kort sigt ændrer. Det strategiske grundlag skal ses som en form for aftale mellem kommuner og regioner i trafikselskabet, hvor de overfor hinanden har lagt sig fast på dette grundlæggende rutenet, som kommuner og regioner efterfølgende vil kunne arbejde ud fra i forbindelse med planlægningen af øvrige ruter. Med forslaget fastlægges de overordnede principper for rutenettet, ud fra en længere planlægningshorisont end det er tilfældet med planlægningen af bustrafikken i dag. For at understøtte denne planlægning, findes det hensigtsmæssigt, at der i samspil med disse overordnede principper for rutenettet udarbejdes et flerårigt budgetoverslag. På den måde er det muligt for de enkelte kommuner og regioner at tilrettelægge egen trafik og midlerne hertil bedre. Hensigten med det strategiske grundlag og flerårige budgetoverslag er at eliminere noget af den usikkerhed, der opstår ved, at der årligt lægges nye budgetter, der betyder, at busruter kan besluttes nedlagt med kort varsel. Kommunernes og regionernes 1-årige budgetplanlægning er naturligvis fortsat det bærende element i økonomien, og det strategiske grundlag er ikke til hinder for, at en kommune eller regions økonomi nødvendiggør, at der med kort frist ændres eller nedlægges en busrute, der indgår i det strategiske grundlag. Det er således fortsat op til parterne selv at fastlægge serviceniveauet, selvom der udarbejdes et strategisk grundlag. Det strategiske grundlag er særlig relevant i forhold til busomlægninger som følge af større projekter såsom den kommende letbane i ring 3, åbningen af metrocity-ringen eller ved beslutningen om, hvilke kommunale ruter der vil være hensigtsmæssige at overflytte til regionen i forbindelse med den nye finansieringsmodel som behandlet i punkt

72 Det er bestyrelsen, der ifølge standardvedtægten i sidste ende træffer beslutning om trafikplanen, men de enkelte kommuner og regioner skal inddrages i arbejdet, da det som nævnt er kommuner og regioner, der fastlægger eget serviceniveau. Jo tættere et område er trafikeret, jo mere relevant er det, at trafikselskabet og dennes bestyrelse arbejder for, at der skabes en fælles forståelse for det formålstjenlige i, at der nås til enighed om tilpasningen af busruter og fastlæggelsen af et grundlæggende rutenet. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr Tilladelse til rutekørsel Gældende ret Private buskørselsvirksomheder, de regionale trafikselskaber mv. der ønsker at udføre rutekørsel, skal have tilladelse hertil af transportministeren. Tilladelseskompetencen er delegeret til Trafikstyrelsen. Med rutekørsel forstås en regelmæssig befordring af personer med bus eller bil i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst en gang om ugen, og hvor på- og afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder. Typisk vil kørslen foregå i henhold til en forud fastsat og offentliggjort køreplan. Er rutekørslen åben for alle, betegnes den almindelig rutekørsel. Under denne betegnelse falder dog også individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede og kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser. Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes rutekørslen som speciel rutekørsel. Rutekørsel kan også udføres som fjernbuskørsel. Herved forstås en rute, der kører over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område. Hvis fjernbuskørslen udføres som almindelig rutekørsel, er der krav om en vis frekvens. Der kræves tilladelse til at udføre alle typer af rutekørsel. Tilladelseskravet for almindelig rutekørsel gælder for ethvert motorkøretøj, uanset størrelse, i modsætning til krav om tilladelse til speciel rutekørsel, som kun gælder, for så vidt kørslen udføres med busser, dvs. motorkøretøjer indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren. Tilladelse til rutekørsel er betinget af, at ansøgeren har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring jf. 1, stk. 1, i lov om buskørsel. Dette krav gælder dog ikke for trafikselskaber eller Bornholms Regionskommune. En tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring giver ret til at udføre anden form for buskørsel end rutekørsel og kan udstedes til ansøgere, der opfylder buslovgivningens krav til økonomisk baggrund, faglige kvalifikationer og vandel. 23

73 Ved afgørelsen af om tilladelse til rutekørsel, der ikke er fjernbuskørsel, skal gives, skal der desuden foretages en behovsprøvelse, hvor der tages hensyn til, om behovet for kørslen er dækket eller vil kunne dækkes ved anvendelse af eksisterende offentlig servicetrafik. Baggrunden for denne afvejning er et ønske om at koordinere og planlægge den offentlige servicetrafik. Dette skyldes, at det med tilblivelsen af lov om trafikselskaber blev fastsat, at det er trafikselskaberne, der står for opgaver vedrørende offentlig servicetrafik i form af almindelig rutekørsel inden for det enkelte trafikselskabs område. Ved offentlig servicetrafik forstås trafik, som private virksomheder ikke ville påtage sig i egen forretningsmæssig interesse eller i hvert fald ikke i samme omfang eller på samme vilkår. Med tilladelseskravet sikres det, at der er en form for kontrol med, at private buskørselsvirksomheder ikke opretter konkurrerende ruter på særligt lukrative strækninger og med begrænsede køreplaner, som dermed trækker kunder bort fra den offentlige servicetrafik, således at trafikselskabernes indtjening undergraves. Dette er med til at sikre, at der kan eksistere et veludbygget netværk af bustrafik, som betjener hele landet, også i de mindre befolkede egne, hvor det ikke vil kunne betale sig at drive en busrute. Tilladelse til trafikselskaber og Bornholms Regionskommune til at udføre rutekørsel, der ikke er fjernbuskørsel, og til at lade sådan kørsel udføre af andre efter udbud eller i henhold til kontrakt, udstedes dog uden prøvelse af behovet for ruten Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold Trafikstyrelsen behandler årligt ca ansøgninger om tilladelse til rutekørsel og giver meget sjældent en ansøger afslag på tilladelse til rutekørsel. Det har inden for en række kategorier af rutekørsel som kørsel med handicappede og ældre samt kørsel til kirke, læge, speciallæge, tandlæge mv. vist sig, at tilladelseskravet ikke tjener noget formål i forhold til lov om trafikselskaber, da disse kørselstyper ikke vurderes til at være i konkurrence med de regionale trafikselskaber, hvorfor en prøvelse af behovet ikke er nødvendig. Ansøgning om og udstedelse af tilladelser udgør således en unødig administrativ byrde for både Trafikstyrelsen og busoperatørerne. Det foreslås derfor, at der fastsættes en generel bemyndigelsesbestemmelse, hvor transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke typer af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse. De undtagne kørselstyper skal fastsættes i bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om rutekørsel. Der skal ved fastsættelsen af reglerne tages hensyn til, hvorvidt rutekørslen muligvis vil blive udført i konkurrence med de regionale trafikselskaber, og om en behovsvurdering derfor fortsat vurderes nødvendig. Visse kategorier af rutekørsel såsom almindelig rutekørsel i form af almindelig busdrift med en fast køreplan, bør f.eks. fortsat omfattes af kravet om tilladelse til rutekørsel, da sådan rutekørsel vil 24

74 blive udført i konkurrence med de regionale trafikselskaber, hvorfor en behovsvurdering fortsat vurderes nødvendig. Fjernelse af tilladelseskravet til visse kørselstyper vil indebære en ikke uvæsentlig reduktion i antallet af ansøgninger til behandling i Trafikstyrelsen og vil samtidig lette erhvervet, da det forventes, at antallet af ansøgninger om lokal- og regional rutekørsel vil blive væsentligt reduceret. Tilladelserne anvendes i dag også som dokumentation i forhold til politiets håndhævelse af reglerne helt generelt, gældende skatte- og afgiftsforhold (moms og vægtafgift) og for håndhævelse af køreog hviletidsreglerne. Det vurderes dog, at tilladelserne i forhold til disse formål vil kunne erstattes af en skriftlig kørselskontrakt, hvis denne indeholder oplysninger, som før kunne findes i tilladelsen. Det bemærkes, at vægtafgiftsloven foreslås ændret som følge heraf. Det foreslås derfor, at transportministeren for kørselstyper, der undtages fra tilladelseskravet, kan fastsætte nærmere regler om krav til oprettelsen af en skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakten mv. I henhold Europa Parlamentets og Rådets forordning nr af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel, kan EU-cabotagekørsel, når der er tale om speciel rutekørsel, dokumenteres overfor kontrolmyndighederne ved aftalen mellem transportvirksomheden og transportarrangøren (altså kørselskontrakten), jf. artikel 17, nr. 4. Dette taler således for, at en kørselskontrakt/aftale vil kunne anvendes som dokumentation for, at der er tale om rutekørsel. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 1, nr Passagerrettigheder og EU-forhold generelt Gældende ret Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder (i det følgende benævnt passagerrettighedsforordningen), der er optrykt som bilag 1 til lovforslaget, finder anvendelse fra den 1. marts Passagerrettighedsforordningen, der har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 91, stk. 1, om fælles regler for transportområdet, finder direkte anvendelse i Danmark. Formålet med passagerrettighedsforordningen er at fastsætte regler for bustransport af passagerer med hensyn til ikke-diskrimination, rettigheder i tilfælde af ulykker, aflysning eller forsinkelse, assistance til handicappede og bevægelseshæmmede, mindstekrav til oplysninger til passagererne, behandling af klager og generelle regler om håndhævelse. Der findes på lignende vis passagerrettigheder inden for luftfart, jernbane og søfart. 25

75 Forordningen finder i sin helhed anvendelse på passagerer, der benytter almindelig rutekørsel med en rejseafstand på 250 km eller mere, mens det alene er nogle af de mere generelle bestemmelser, der finder anvendelse for almindelig rutekørsel med en rejseafstand, der er mindre end 250 km, og for lejlighedsvis kørsel. Der er i gældende lov ikke en generel hjemmel til, at der kan fastsættes regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af EU om forhold der vedrører lov om trafikselskaber Transportministeriets overvejelser og lovforslagets indhold For at sikre passagerrettighedsforordningens krav om effektiv klageadgang og håndhævelse, foreslås der med lovforslaget indsat supplerende bestemmelser til passagerrettighedsforordningen vedrørende klageadgang, håndhævelse og sanktion. Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelsesbestemmelse, der giver transportministeren hjemmel til administrativt at fastsætte nærmere regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af passagerrettighedsforordningen, herunder nærmere regler om tilsyn og klage, hvis dette vurderes nødvendigt. Når det, trods fastsættelse af klage- og tilsynsorgan ved lov, samtidig foreslås, at de nærmere regler for opfyldelse og anvendelse kan fastsættes administrativt, er det for at sikre, at reglerne kan tilpasses en eventuel udvikling på området. I forhold til udpegning af klageorganer, foreslås det, at Ankenævnet for Bus, Tog og Metro og Trafikstyrelsen behandler klagesagerne. Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er et uafhængigt ankenævn, som er godkendt af erhvervs- og vækstministeren i medfør af forbrugerklageloven. Ankenævnet for bus, Tog og Metro er også udpeget som klageorgan i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at bus- og jernbanepassagerer i forhold til de EU-retlige passagerrettigheder kan klage samme sted. Endvidere behandler nævnet også andre klager over rejser med bus, der ikke relaterer sig til forordningen, hvorfor det af hensyn til forbrugeren bør være samme klageorgan, der behandler størstedelen af klager over busrejser. Det har dog været nødvendigt at udpege to klageorganer til håndhævelse af forordningen, da Ankenævnet for Bus, Tog og Metro alene har kompetence til at behandle civilretlige tvister angående rejser med kollektiv trafik mellem forbrugere og udbyderen af bus, tog og metro. En klage kan dog angå samtlige omstændigheder i et retsforhold imellem parterne. Trafikstyrelsen skal derfor varetage de klager, som nævnet ikke har kompetence til at behandle. De klager, som Trafikstyrelsen forventes, at varetage vil være eventuelle ikke-forbrugerrelaterede klager, klager over lejlighedsvis kørsel, jf. forordningens artikel 3 (b) i relation til artikel 8 om 26

76 rimelig assistance i tilfælde af ulykker med hensyn til passagerenes praktiske behov og artikel 17, stk. 3, om fremskaffelse af midlertidige erstatningshjælpemidler samt klager over personskadeerstatning i henhold til artikel 7. Størstedelen af de klager, der kan forventes at indkomme på forordningens område, forventes dog at vedrøre aspekter, som Ankenævnet for Bus, Tog og Metro har kompetence til at behandle. Med udpegningen af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro foreslås den i forordningen nævnte mulighed for, at passageren forinden skal have klaget til transportøren, før de udpegede klageorganer kan behandle klagen, anvendt. Det forventes også, at der for klager rettet til Trafikstyrelsen, skal være klaget til transportøren forinden. For at sikre effektiv håndhævelse af forordningen, foreslås Trafikstyrelsen udpeget som tilsynsorgan og der foreslås indført mulighed for bødestraf ved overtrædelse af forordningen. Endvidere foreslås det, at der fastsættes en generel hjemmel til at gennemføre EU-direktiver og fastsætte supplerende regler vedr. EU-forordninger på bus- og privatbaneområdet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes regler, der indeholder en generel bemyndigelse, således at der ikke skal foretages ændringer af lov om trafikselskaber på baggrund af direktiver og forordninger, hvis disse holder sig indenfor lovens formål. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 1, nr. 24 og Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Finansieringsmodellen anses samlet set ikke at medføre ændrede økonomiske konsekvenser for hverken regioner eller kommuner på Sjælland. Den ændrede opgavefordeling i forhold til de administrative udgifter og regionernes varetagelse af flere tværkommunale ruter forventes at være DUT-neutral. Med forventningen om, at det ved bekendtgørelse fastsættes, at tilladelseskravet afskaffes for en række nærmere fastsatte typer af rutekørsel, vil det betyde administrative lettelser for Trafikstyrelsen, da de ikke længere skal vurdere samme antal ansøgninger som tidligere. Som ordningen er opbygget nu, får Trafikselskaberne i dag en betydelig mængde ansøgninger om tilladelser i høring. I forhold til fjernelse af tilladelseskravet i forhold til visse kørselstyper, vil den påtænkte lovændring betyde, at trafikselskaberne vil skulle foretage færre behovsvurderinger. Dog har trafikselskaberne for en række af den type kørsler der forventes undtaget tilladelseskravet afgivet indsigelsesret, hvorfor det ikke forventes for trafikselskaberne at skabe væsentligt administrative lettelser. Da antallet af behovsvurderinger, der forventes at bortfalde, er rimelig få, vurderes det, at de administrative mindre-omkostninger for trafikselskaberne vil være under bagatelgrænsen i relation til DUT. 27

77 Trafikstyrelsens rolle som tilsyns- og klageorgan, herunder udarbejdelse af en rapport hvert 2. år, forventes at medføre minimalt administrativt merarbejde. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Med forventning om, at det ved bekendtgørelse fastsættes, at tilladelseskravet afskaffes for en række nærmere fastsatte typer af rutekørsel, vil det betyde administrative lettelser for buskørselsvirksomheder, idet det antages, at der allerede i dag indgås skriftlige kontrakter om rutekørsel mellem buskørselsvirksomheder og transportarrangører. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. 6. De ligestillingsmæssige konsekvenser Ingen. 7. Miljømæssige konsekvenser Ingen. 8. Forholdet til EU-retten I henhold til artikel 28, 29 og 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder har medlemsstaterne pligt til at sikre, at forordningens bestemmelser om klageadgang og effektiv håndhævelse finder anvendelse i medlemsstaten. Dette vil blive efterlevet ved fastsættelse af bestemmelser om klage- og tilsynsmyndighed samt strafbestemmelser. Endvidere indføres der en generel hjemmel til administrativt at fastsætte regler til opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af EU om forhold omfattet af loven. 9. Hørte myndigheder og organisationer Udkast til lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.: 10. Sammenfattende skema Økonomiske og administrative konsekvenser Positive konsekvenser/mindre udgifter Fjernelse af tilladelseskravet til visse kørselstyper vil Negative konsekvenser/merudgifter Trafikstyrelsens rolle som tilsynsog klageorgan, herunder 28

78 for det offentlige Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Evt. Ligestillingsmæssige konsekvenser Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten indebære en ikke uvæsentlig reduktion i antallet af ansøgninger til behandling i Trafikstyrelsen og derved en mindre administrativ byrde. Fjernelse af tilladelseskravet til visse kørselstyper vil lette erhvervet, da det forventes, at antallet af ansøgninger om lokal- og regional rutekørsel vil blive væsentligt reduceret. Ingen Ingen Ingen udarbejdelse af en rapport hvert 2. år, forventes kun at medføre minimalt administrativt merarbejde. Ingen Ingen Ingen I henhold til artikel 28, 29 og 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder har medlemsstaterne pligt til at sikre, at forordningens bestemmelser om klageadgang og effektiv håndhævelse finder anvendelse i medlemsstaten. Dette vil blive efterlevet ved fastsættelse af bestemmelser om klageog tilsynsmyndighed samt strafbestemmelser. Endvidere indføres der en generel hjemmel til administrativt at fastsætte regler til opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af EU om forhold omfattet af loven 29

79 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Den foreslåede ændring af overskriften og deloverskriften i kapitel 1 er en konsekvensændring som følge af, at der indsættes en ny 3 a, hvor regionerne gives mulighed for at finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Kapitlet regulerer som følge af den foreslåede ændring ikke alene trafikselskabernes finansiering, men også regionernes finansieringsmuligheder, hvilket der ikke i dag er hjemmel til i anden lovgivning. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. samt til bemærkningerne til den foreslåede 1, nr. 9. Til nr. 2 Det foreslås i 1, stk. 3, at kommuner, der udgør en ø, og som ikke har bro eller anden landfast forbindelse til andre kommuner, efter transportministerens tilladelse, kan undlade at deltage i et trafikselskab. Deltager en ø-kommune ikke i ét trafikselskab, skal de opgaver, der efter lov om trafikselskaber påhviler trafikselskaberne, varetages af ø-kommunen. Der er tale om et nyt stykke i bestemmelsen. Bestemmelsen vil helt konkret have betydning for ø-kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Andre kommuner end nævnte ø-kommuner vil med denne bestemmelse ikke have mulighed for at melde sig ud af trafikselskabet. Den enkelte ø-kommune skal ansøge om at få tilladelse til ikke at deltage i et trafikselskab. Det er således alene hvis ø-kommunen ønsker at melde sig ud af trafikselskabet, og denne ansøger herom og får tilladelse, at ø-kommunens nuværende deltagelse i et trafikselskab ophører. Ø-kommunernes nuværende deltagelse i trafikselskaberne ændres således kun ved, at de aktivt ansøger herom. Medmindre der er tungtvejende hensyn imod, at en ø-kommune melder sig ud af trafikselskabet, forventes tilladelse til ø-kommunens udmelding givet. Ø-kommuner, der efter tilladelse ikke deltager i et trafikselskab, omtales i lovens øvrige bestemmelser som udmeldte ø-kommuner efter 1, stk. 3. Er en ø-kommune udmeldt, kan kommunen i stedet drive egenproduktion eller udbyde kørslen selv. Ø-kommunen kan også vælge at oprette et trafikselskab i henhold til de almindelige regler om kommuners mulighed for at henlægge opgaver til kommunale selskaber. Konsekvenserne af en ø-kommunes udtræden er, at kommunen overtager pligten til at varetage de opgaver, som påhviler trafikselskabet efter loven. I en ø-kommune, der ikke deltager i et 30

80 trafikselskab, vil det derfor være den pågældende kommune, der er ansvarlig for de opgaver, der i det øvrige land varetages af trafikselskaberne. Tilsvarende ordning findes i Bornholms Regionskommune. Ved en ø-kommunes udtræden af trafikselskabet, bortfaldet regionens forpligtelser i forhold til de opgaver, som trafikselskabet skal varetage. Da en udmeldt ø-kommune ikke deltager i trafikselskabet, skal ø-kommunen ikke have et medlem i trafikselskabets repræsentantskab og evt. trafikselskabets bestyrelse, hvis en repræsentant skulle være valgt hertil. En udmeldt ø-kommunes repræsentantskabsmedlem og eventuelle bestyrelsesmedlem vil skulle udtræde af henholdsvis repræsentantskabet og trafikselskabets bestyrelse ved ø-kommunens udtræden af trafikselskabet. Nærmere regler herom foreslås fastsat i standardvedtægten, som fastsat ved bekendtgørelse nr af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber. En ø-kommune, der har fået tilladelse til at melde sig ud af trafikselskabet, skal efter nærmere aftale med trafikselskabet fastlægge tidspunktet for ø-kommunens udtræden. Hvis en udmeldt ø-kommune ikke ønsker at bevare den trafik, som trafikselskabet på bestilling af ø-kommunen har tegnet kontrakt på, indtil kontraktens mulige ophør, er ø-kommunen økonomisk ansvarlig for de konsekvenser, der følger heraf. En udmeldt ø-kommune vil altid kunne deltage i trafikselskabet igen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. Til nr. 3 Det foreslås, at 2, stk. 4, 1. pkt., ændres som led i at godkendelsesproceduren for trafikselskabets vedtægter i forhold til de statslige myndigheder smidiggøres. Med bestemmelsen udgår transportministeren og indenrigs- og sundhedsministeren af bestemmelsens 1. pkt. Herved foreslås det, at disse, det vil i dag sige transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, som udgangspunkt ikke skal godkende vedtægter og ændringer heraf, men alene skal have vedtægterne eller vedtægtsændringerne tilsendt, med mulighed for indsigelser, hvilket fremgår af den foreslåede 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2. Til nr. 4 Det foreslås i 2, stk. 4, at selskabets vedtægter herefter sendes til transportministeren og økonomiog indenrigsministeren, der har en frist på 12 uger for indsigelser. Fristen kan forlænges med en begrundet udtalelse herfor. Med bestemmelsen smidiggøres godkendelsesproceduren for trafikselskabets vedtægter i forhold til de statslige myndigheder. 31

81 Som følge af ovennævnte ændring i den foreslåede 1, nr. 3, skal trafikselskabet fastsætte selskabets vedtægter, der skal godkendes af repræsentantskabet og de berørte regionsråd. Med bestemmelsen foreslås det, at selskabets vedtægter herefter sendes til transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren, der har en frist på 12 uger for indsigelser. Fristen kan forlænges ved en begrundet udtalelse fra transportministeren eller økonomi- og indenrigsministeren til trafikselskabet, om hvorfor, fristen ikke kan overholdes. Med bestemmelsen kan trafikselskaberne forudsætte, at vedtægtsændringer er godkendt, hvis der ikke er indkommet indsigelser senest 12 uger efter at transportministeren og økonomi- og indenrigsministeren har modtaget forslag til vedtægtsændringer. For vedtægtsændringer af vanskelig karakter eller som er tidsmæssigt krævende at undersøge, kan fristen forlænges ved en begrundet udtalelse til trafikselskaberne om, hvorfor fristen ikke kan overholdes. Er fristen forlænget, må trafikselskaberne afvente ministeriernes stillingtagen til vedtægtsændringer, før de kan anses som godkendt. Det bør fremgå direkte af udtalelsen, at fristen på de 12 uger ikke overholdes, og at trafikselskabet ikke kan anse vedtægtsændringerne for godkendt, før dette er tilkendegivet fra transportministeren eller økonomi- og indenrigsministeren, således at trafikselskaberne ikke er i tvivl om, hvorvidt vedtægterne er godkendt. Ministerierne vil uanset fristen altid kunne erklære bestemmelser i vedtægterne, der går imod ufravigelige bestemmelser i standardvedtægterne uden tilladelse, ugyldige. Dette følger i sagens natur af bestemmelsernes ufravigelighed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2. Til nr. 5 Der foreslås i 3, stk. 3, at tilskuddet til trafikselskabet på Sjælland dækkes af de deltagende kommuner og Region Hovedstaden og Region Sjælland. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning. Kommunerne bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til de lokale busruter, jf. stk. 4, og udgifterne til individuel handicapkørsel for kommunens egne borgere. Trafikselskabets udgifter til administration og drift dækkes delvist af de to regioner på baggrund af et grundbeløb, der er fastsat af trafikselskabet, fordelt på hver region, og delvist af regioner og kommuner på baggrund af deres forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres inden for henholdsvis Region Hovedstadens og Region Sjællands område. Med bestemmelsen fastholdes den nuværende ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner, bortset fra ansvaret for finansieringen af trafikselskabets administration og drift. Dog beskrives der under de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3 en nærmere definition af, hvad der kan anses som regionale ruter. Dette skal ikke ses som en ændring af ansvarsfordelingen, men blot en præcisering af, at en række ruter, der nu er kommunale, bør flyttes over i regionalt regi og derved finansieres af regionerne, da de anses for at have regional karakter. 32

82 Med bestemmelsen fastsættes det, at både regioner og kommuner skal bidrage til administrations- og driftsudgifter. Administrations- og driftsudgifter skal i stedet fordeles ud på de enkelte busruter, med et beløb svarende til de overførte ruter fra kommunerne til regionerne. Trafikselskabets administration og drift er alle fælles udgifter i trafikselskabet, som ikke kan henføres til de enkelte ruter, som f.eks. køreplanlægning, udbud af trafik, kundecentre mv. Regionernes og kommunernes tilskud til administrations- og driftsudgifterne fastsættes af trafikselskabet. Det forudsættes med bestemmelsen, at regionerne skal dække en del af disse udgifter på baggrund af et af trafikselskabet fastsat grundbeløb fordelt på hver region. Endvidere skal den resterende del dækkes af både regioner og kommuner ved, at udgifterne fordeles ud på de konkrete buslinjer. Modellen forventes administreret således, at trafikselskabets samlede administrations- og driftsudgifter først fordeles ud på de to regioners områder. På baggrund af denne fordeling fastsætter trafikselskabet det grundbeløb, der skal finansieres af henholdsvis Regions Sjælland og Region Hovedstaden. Dette fastsættes ud fra, hvor mange ruter der er overgået til at skulle finansieres regionalt i hver region for sig. Den del af det beløb, der er fordelt ud på Region Hovedstadens område, der ikke dækkes af det grundbeløb Region Hovedstaden skal finansiere, skal Region Hovedstaden og de heri beliggende kommuner dække via en fordeling efter regionens og kommuners forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer, der udføres i Region Hovedstadens område. Ligeledes skal Region Sjælland og de heri beliggende kommuner, dække den resterende del af det beløb, der er fordelt ud på Region Sjællands område, der ikke dækkes af det grundbeløb Region Sjælland skal finansiere, via en fordeling efter regionens og kommuners forholdsmæssige andel af det samlede antal køreplanstimer der udføres i Region Sjællands område. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit 2.3. Til nr. 6 Der foreslås i 3, stk. 4, at lokale busruter, som kun betjener én kommune, betales af den pågældende kommune. Øvrige lokale ruter betales af de berørte kommuner. 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region, som kommunen er beliggende i. Med bestemmelsen fastlægges principperne for finansieringen af de lokale ruter, der betales af kommunerne. Kører en busrute alene internt i en kommune, betales hele ruten af kommunen. Kører en busrute i flere kommuner, fordeles udgifterne til busruten mellem de berørte kommuner. 80 pct. af rutens udgifter fordeles mellem de berørte kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige andel af bussens samlede køreplanstimer, og den resterende del dækkes af alle 33

83 kommuner ud fra kommunernes forholdsmæssige befolkningstal i forhold til den region kommunen er beliggende i. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. Til nr. 7 Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af, at den gældende stk. 3, ændres og bliver til to stykker. Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at kommunerne og regionerne fortsat i konkrete tilfælde kan aftale at fravige fordelingsprincipperne i 3, stk. 3 og 4, jf. også den foreslåede 1, nr. 7, såfremt særlige forhold taler herfor, og alle parter er enige herom. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en rute internt i én kommune har speciel interesse for andre kommuner, og disse kommuner derfor har særskilt interesse i at medfinansiere ruten. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 1, nr. 5 og 6. Til nr. 8 Der foreslås i 3 a, at regionerne kan finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Der er tale om en ny bestemmelse. Med faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, menes bl.a. terminaler, ventesale, stoppesteder, læskure, informationsstandere, skraldespande, anlæg til optimering af vejfremkommelighed mv. Bestemmelsen giver alene regionerne mulighed for at finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Bestemmelsen foreskriver således ikke en pligt for regionerne til en sådan finansiering. Bestemmelsen forventes hovedsagligt benyttet i forhold til anlæg, der f.eks. driftsoptimerer en regional rute, hvis vejmyndigheden ikke ønsker at finansiere et sådant anlæg. Regionen kan finansiere anlægget helt eller delvist efter aftale med vejmyndigheden. Regionen kan således ikke gennemtvinge etableringen af et fast anlæg, selvom regionen finansierer det fuldt ud, hvis vejmyndigheden ikke finder det hensigtsmæssigt. Med bestemmelsen ændres der ikke på, at det fortsat er kommunerne og staten der er vejmyndigheder, og har ansvaret for vejplanlægning og- sikkerhed samt for finansiering af veje og faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik mv. Se nærmere omkring afgrænsning til vejmyndighedens ansvar i bemærkningerne til 1, nr. 9 nedenfor. 34

84 Bestemmelsen suppleres af den foreslåede ændring om at trafikselskabet kan varetage ejerskab eller drift, opsætning mv. heraf, hvilket også gøres til en mulighed for regionen, hvis regionen beslutter at finansiere faste anlæg. Se i øvrigt de almindelige bemærkninger til afsnit 2.5 for en nærmere beskrivelse af hensynene bag bestemmelsen. Til nr. 9 Der foreslås i 5, stk. 2, at der på ruter, der oprettes til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, efter den enkelte kommunes beslutning kan medtages andre passagerer end skolebørn. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af ruten. Der er tale om en ny bestemmelse. Kommunerne får med denne bestemmelse mulighed for at åbne skolebuskørslen for andre passagerer på linje med det, trafikselskaberne hele tiden har kunnet. Dette betyder i praksis, at der åbnes for, at kommunerne selv må drive offentlig servicetrafik, hvis dette sker som et led i skolebuskørslen. Kommunen kan med forslaget selv beslutte, om der må køre andre passagerer med kommunalt drevne skolebusser. Kørslen skal dog være gratis for alle passagerer. Endvidere skal ruten planlægges ud fra skoleformål. Ruten skal således have en skole som enten start- eller slutdestination, og må endvidere ikke planlægges at køre til destinationer som f.eks. et lægehus, hvis det ikke er begrundet i skolekørsel. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at en kommune skal kunne drive al offentlig servicetrafik i kommunen som skolebuskørsel, ved at oprette ruter med hjemmel i bestemmelsen, der reelt ikke har til formål at befordre skoleelever og på den måde omgå kravet om, at det alene er trafikselskaberne der må drive offentlig servicetrafik, Kommunen skal fortsat overholde betingelserne i folkeskoleloven i forhold til at sikre et kørselstilbud til de folkeskoleelever, der er berettigede hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.4. Der forslås i 5, stk. 3, 1. pkt., at trafikselskabet efter aftale med regionen, jf. 3 a, eller vejmyndigheden kan varetage ejerskab eller opsætning, drift mv. af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Med faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik menes bl.a. terminaler, ventesale, stoppesteder, læskure, informationsstandere, skraldespande, anlæg til optimering af vejfremkommelighed mv. 35

85 Med bestemmelsen gives der hjemmel til, at vejmyndigheden eller regionen kan beslutte, at de vil lade trafikselskabet overtage ejerskabet eller opsætning, drift mv. af de i kommunen (eller på statsvejene) beliggende faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Bestemmelsen kan anvendes således, at der mellem trafikselskabet og kommunen f.eks. aftales en fast årlig kontraktbetaling for at trafikselskabet for fremtiden varetager de pligter der hører til ejerskabet af de faste anlæg, herunder bl.a. vedligehold og drift af de eksisterende anlæg, om eksisterende anlægs udskiftning, ensretning af stoppesteders udtryk, beslutning om placering af nye faste anlæg hvor trafikselskabet finder det hensigtsmæssigt osv. Det er dog op til vejmyndigheden og trafikselskabet at aftale fremgangsmåde, nærmere vilkår, herunder om, at vejbestyrelsen kan påbyde, at trafikselskabet skal vedligeholde de faste anlæg, finansiering mv. for trafikselskabets overtagelse af ejerskab eller opsætning, drift mv. af faste anlæg. Udnyttelsen af denne hjemmel skal ses i samme lys, som når kommunen bestiller trafik. Efter nærværende bestemmelse bestiller kommunen blot en ydelse, hvorefter trafikselskabet skal stå for opsætning, drift, vedligehold, ejerskab mv. som kommunen på samme vis som med trafik, selv skal betale for. Det er ikke en forudsætning, at overflytningen af opgavevaretagelsen til trafikselskabet skal omfatte alle faste anlæg på hele kommunens eller statens geografiske område. Det kan således aftales, at trafikselskaberne alene overtager ansvaret for nogle af kommunens, statens eller regionens faste anlæg. Ved trafikselskabets overtagelse af ejerskab eller ansvaret for opsætning af faste anlæg, gælder vejlovens 102 om, at det kræver kommunens tilladelse at anbringe materiel, materialer, løsøregenstande og lignende på kommuneveje af hensynet til at sikre trafiksikkerheden. Trafikselskaberne skal derfor have tilladelse til at ændre eksisterende anlæg eller opsætte nye faste anlæg på kommunale veje. Ligeledes vil trafikselskabet skulle søge om rådighedstilladelser til de stoppesteder på statsvejene, hvor selskabet ønsker at opsætte f.eks. skure og informationsstandere. I forbindelse med en sådan tilladelse vil der kunne stilles vilkår, således at det sikres, at vejmyndigheden f.eks. kan foretage ændringer eller udvidelse af vejen, uden at den bliver mødt med krav fra den, der råder over vejarealet. Dette vil i sagens natur alene være aktuelt i de situationer hvor vejmyndigheden ikke er den samme, som den der råder over arealet. Vejmyndigheden vil f.eks. kunne stille saglige vilkår om, at trafikselskabet skal rykke installationen inden for en rimelig frist, hvis dette er nødvendigt af hensyn til vejens drift. Der bør tages stilling til håndteringen af sådanne krav i aftalegrundlaget mellem trafikselskabet og vejmyndigheden, der regulerer trafikselskabets opgavevaretagelse af de faste anlæg. Parterne bør også i aftalegrundlaget gøre ansvarsfordelingen klar i forhold til, om det også er trafikselskabet, der skal stå for almindelig vedligeholdelse af fx. græs, fliserenholdelse, affaldstømning mv., eller om vejmyndigheden fortsat varetager denne del selv. Der kan f.eks. 36

86 indgås samarbejds- eller driftsaftaler mellem trafikselskabet og den enkelte kommunes vejafdeling herom. Det er således ikke hensigten med forslaget, at grundreglen om, at det er vejmyndigheden, der ejer og har den fulde råderet over vejarealet, skal fraviges. Aftales der mellem en kommune og et trafikselskab overtagelse af ejerskab af faste anlæg, bliver trafikselskabet som udgangspunkt ikke ejere af den matrikel, stoppestedet er placeret på, men alene af selve det faste anlæg, f.eks. stoppestedsinstallationen. Det foreslås i 5, stk. 3, 2. pkt., at trafikselskabet endvidere kan beslutte, at trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskabet kan beslutte, at det alene er de deltagende kommuner i trafikselskabet, der bidrager til og har indflydelse på en sådan medfinansiering. Et trafikselskab får med bestemmelsen hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, hvis dette besluttes i bestyrelsen. Det er muligt for bestyrelsen at beslutte, at regionerne ikke skal bidrage hertil. Bestyrelsen har mulighed for at fastsætte nærmere rammer for medfinansiering. Det forventes fastsat i bekendtgørelse nr af 9. oktober 2006 om vedtægter for organisering af trafikselskaber, at bestyrelsen træffer beslutning om medfinansiering af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Beslutter bestyrelsen, at trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, kan trafikselskabet opkræve tilskud, både faste og engangstilskud, fra trafikselskabets deltagerer. Sådanne tilskud vil kunne danne grundlag for, at trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg. En anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at kommunen selv finansierer dele af projektet, da det er vigtigt, at kommunen fortsat har incitamentet til og herunder også selv tager ansvar for forbedringer af et i kommunen beliggende anlæg. Bestemmelsen antages ikke at være i strid med princippet om, at ingen kommune kan forpligtes til at betale mere end det forholdsmæssige forbrug af trafikselskabets ydelser, samt at regionen ikke kan forpligtes til at bidrage med mere end udgifterne til at sikre trafikbetjening af regional betydning, da medfinansiering set ud fra et større perspektiv om, at sådanne anlæg kan være til fordel for en større del af det samlede busnetværk, betyder, at alle kommuner/regioner drager fordel heraf. F.eks. ved at kommunens egne borgere i en anden kommune gør brug af anlægget eller ved at kommunen selv på et tidspunkt får medfinansieret et projekt på kommunens eget område. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. Til nr. 10 Det foreslås i 5, stk. 5, at trafikselskaberne kan samarbejde om individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der berører mere end to trafikselskabers områder. Trafikselskaberne 37

87 kan endvidere samarbejde om opgaver som trafikselskabet varetager vedrørende indkøb af trafik, der berører to eller flere trafikselskabers områder, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. nyt stk. 6. Der er tale om en ny bestemmelse. Med bestemmelsen udvides muligheden for samarbejde mellem trafikselskaber i forhold til individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, således at også trafikselskaber, der ikke grænser op til hinanden, kan samarbejde, herunder ved f.eks. at købe kørsel af hinanden. Der skabes således hjemmel til, at et trafikselskab f.eks. kan tilbyde en bruger af individuel handicapkørsel, der har bopæl på Sjælland og derfor er tilknyttet trafikselskabet på Sjælland i forhold til handicapkørslen, at anvende individuel handicapkørsel under et ophold i Nordjylland, hvor det således vil være trafikselskabet i Nordjylland der varetager kørslen. Det er med bestemmelsen ikke et krav, at selve kørslen som trafikselskaberne udfører, rent fysisk skal gå igennem alle de berørte trafikselskabernes geografiske områder. Med bestemmelsen åbnes der endvidere for mulighed for, at alle trafikselskaber, hvad enten de grænser op til hinanden eller ej, i forhold til opgaver, som trafikselskabet varetager vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, jf. det foreslåede nye stk. 6, kan samarbejde, herunder ved f.eks. at købe kørsel af hinanden. Med denne udvidede samarbejdsmulighed vil trafikselskaberne kunne etablere bedre transportløsninger særligt tilpasset f.eks. patienter mv. der sendes mellem landsdelene. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6. Til nr. 11 Det foreslås i 5, stk. 3, der bliver til stk. 6, at indkøb af udgår af bestemmelsen for at præcisere, at det ikke alene er indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning, som trafikselskabet får hjemmel til at varetage, men også alle andre opgaver i relation til varetagelsen af trafikken, såsom selve driften mv. Det er således alle opgaver der knytter sig til opgavevaretagelsen, herunder også indkøb, trafikselskabet har kompetence til at varetage. Til nr. 12 Det foreslås i 5, stk. 10, at Region Nordjylland efter aftale med transportministeren kan overtage trafikkøberansvaret for togtrafikbetjeningen på statens jernbanestrækning mellem Skørping og Frederikshavn. Regionen kan overdrage trafikkøberansvaret til trafikselskabet. Såfremt denne bestemmelse udnyttes, vil Nordjyllands Trafikselskab skulle indkøbe togtrafikken fra Nordjyske Jernbaner eller fra en anden jernbanevirksomhed. Nordjyllands Trafikselskab vil 38

88 således skulle varetage de samme opgaver for togbetjeningen på strækningen Skørping og Frederikshavn, som trafikselskabet varetager i forhold til privatbanerne i Region Nordjylland. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7. Til nr. 13 Det foreslås, at 6 a, stk. 7, ændres således, at Trafikstyrelsen ændres til transportministeren for at sikre fleksibilitet i forhold til opgaveomorganiseringer. Det er hensigten at delegere beføjelserne til Trafikstyrelsen. Til nr. 14 Det foreslås i 6 b, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om et sammenhængende takstsystem på tværs af takstområderne. Der pågår på nuværende tidspunkt et fælles arbejde mellem Transportministeriet, DSB, Movia og Metroselskabet om at forenkle og harmonisere taksterne på Sjælland. Med bestemmelsen gives der således mulighed for, at der i forbindelse med en eventuel forenkling og harmonisering af taksterne, kan fastsættes nærmere regler herfor ved bekendtgørelse. Til nr. 15 Det foreslås i 7, stk. 3, at trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten på Sjællands område, i fællesskab skal etablere et samarbejde for den offentlige servicetrafik på Sjælland. Selskaberne skal i samarbejde varetage kundevendte opgaver på selskabernes vegne, herunder billetsalg, kundeservice, hittegodsadministration, rejseregler, trafikinformation, markedsføring, kommunikation mv. for trafik, der udføres på Sjælland af selskaberne. Endvidere kan selskaberne også samarbejde om opgaver i relation til takster, indtægtsdeling, koordinering af køreplanlægning, analyse og benchmarking mv. Det kollektive trafiksystem på Sjælland forventes således præsenteret ved ét navn, ét ansigt og ét brand. Samarbejdet skal indrettes på en måde, som sikrer, at den kollektive trafik udvikles til gavn for kunderne og med kunden i centrum, således at kundetilfredsheden i den kollektive trafik øges. Samtidig forventes effektiviteten for de opgaver, som løses i fællesskab mellem selskaberne, også at øges. Transportministeriet og selskaberne vil i samarbejde fastlægge de nærmere retningslinjer for samarbejdet, herunder hvordan det skal opbygges, drives, finansieres, hvilke opgaver samarbejdet skal varetage mv. Det er her især vigtigt, at samarbejdet skal kunne træffe beslutninger på en effektiv og smidig måde. 39

89 De deltagende selskaber ændrer ikke status for så vidt angår ejerskab og selskabsform, og selskaberne vil fortsat være ansvarlige for egne indtægter og udgifter. Selskaberne er ifølge bestemmelsen forpligtigede til at varetage opgaver af kundevendt karakter i samarbejde, og selskaberne må således ikke hver især varetage disse opgaver uden for samarbejdet. Hensigten med, at selskaberne i samarbejde skal varetage kundevendte opgaver på selskabernes vegne, er, at kunderne skal opleve den kollektive trafik på Sjælland som én sammenhængende enhed, uafhængigt af hvem der producerer ydelserne. Der gives samtidig mulighed for, at selskaberne ud over de direkte kundevendte opgaver, også kan samarbejde om at varetage andre opgaver, herunder f.eks. opgaver der er indirekte relaterede til kunderne såsom koordinering af køreplanlægning mv. Oplistningen af opgaver skal ikke anses som en pligt for selskaberne til at skulle tilbyde kunderne de oplistede ydelser. Bestemmelsen betyder alene, at har selskaberne valgt at have kundevendte ydelser, også ud over de oplistede, jf. nedenfor, skal opgavevaretagelsen heraf være i regi af samarbejde mellem selskaberne. Hvorvidt selskaberne er forpligtede til at lade deres opgaver udføre i regi af samarbejdet mellem selskaberne beror på, om disse kan anses som kundevendte. De oplistede ydelser i bestemmelsens 3. pkt. anses således som kundevendte, men der kan også være andre opgaver, som pga. deres karakter af at være rettet mod kunderne, skal varetages i regi af samarbejdet. At alle kundevendte aktiviteter skal foretages i regi af samarbejdet mellem selskaberne betyder f.eks. at al kundevendt passagerinformation skal afsendes i samarbejdets navn, at kundevendt kommunikation f.eks. baserer sig på ét fælles logo, en fælles designlinje og fælles sprog og at der etableres én indgang til den kollektive trafik i samarbejdets område gennem én adresse, ét telefonnummer, ét kundecenter, én hjemmeside, én app, én facebook side og ét kundeprogram. Det betyder også, at selskaberne, indenfor det geografiske område selskaberne samarbejder omkring, skal have en fælles strategi for udvikling af salgsflader, fælles billetprodukter, tilbud, kampagner mv., fælles markedsføring af samarbejdets produkter og services, både for den samlede trafik og for de enkelte transportformer, mv. En forudsætning for at skabe en fælles kundeflade, er, at selskabernes selskabsspecifikke kundeflader, der alene dækker indenfor det geografiske område, som samarbejdet mellem selskaberne omfatter, vil blive afviklet, da samarbejdet mellem selskaberne udgør den fremtidige og fælles kundeflade. Der vil naturligvis også kunne løses opgaver via de eksisterende interessenter og aktører, fx Rejseplanen A/S, Rejsekortet A/S, Bus & Tog samarbejdet, Banedanmark samt andre relevante myndigheder. Det vil for selskaber med landsdækkende trafik, være nødvendigt at have to platforme, da denne trafik, og alt hvad der relaterer sig hertil, indtil videre ikke skal varetages af samarbejdet. Det gøres 40

90 derfor tydeligt i bestemmelsen, at forpligtelsen til at lade samarbejdet varetage de kundevendte opgaver på selskabernes vegne alene vedrører trafik der udføres på Sjælland. Samarbejdet mellem selskaberne indskrænker selskabernes kompetence i forhold til opgaver, der er tillagt de enkelte selskaber at varetage som følge af lov om trafikselskaber eller anden lovgivning, da selskaberne som følge af, at opgaven skal varetages i samarbejde, ikke længere egenhændigt kan træffe beslutninger, der vedrører de ved lov tillagte opgaver. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8. Til nr. 16 Der forslås i 7, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet i stk. 3, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift, opgavevaretagelse, afrapportering mv. som nævnt i stk. 5. Der er tale om en ny bestemmelse. Transportministeren kan således fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem selskaberne, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift, opgavevaretagelse, afrapportering mv. hvis det viser sig nødvendigt. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler, som sikrer beslutningsdygtighed i forhold til de opgaver, selskaberne samarbejdet om. Samarbejdet mellem selskaberne forventes at udvikle sig løbende, hvorfor det er hensigtsmæssigt ikke at fastlægge de nærmere detaljer direkte i loven. Endvidere fastholdes den gældende rapporteringspligt for samarbejdet, således at de nævnte parter i stk. 3, i samarbejde en gang årligt udarbejder en rapport, der gør status for samarbejdets resultater og forslag til forbedringer. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8. Til nr. 17 Der foreslås i 9, stk. 1, 2. pkt., at trafikselskabernes plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik også skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Det betyder, at trafikselskabets trafikplan også skal indeholde et strategisk grundlag, hvormed der så vidt muligt fastlægges et grundlæggende net af ruter, herunder en beskrivelse af kørsels- og betjeningsomfang, som regioner og kommuner så vidt som muligt har lagt sig fast på og som de som udgangspunkt har en indbyrdes aftale om på kort sigt ikke at ændre. Det strategiske grundlag foreslås endvidere understøttet af at flerårigt budgetoverslag, så parterne har en fornemmelse af, hvordan der forventes budgetteret de følgende år. Det er ikke på forhånd fastlagt hvor mange år budgetoverslaget skal omfatte. 41

91 I praksis kan flerårige budgetoverslag vanskeliggøres af étårige aftalerammer og budgetlovens rammer, men det strategiske grundlag og budgetoverslaget anses mere for hensigtserklæringer fra regioner og kommuner, der ønskes opnået for at sikre en vis stabilitet i busudbuddet, end for bindende erklæringer. Flerårige budgetoverslag ændrer derfor ikke ved, at regionsrådene og kommunalbestyrelserne fortsat har ret til at prioritere deres budgetter fra år til år. Det er ikke hensigten, at der med fastlæggelse af et grundlæggende rutenet skal blokeres for, at der omlægges ruter, hvis det findes nødvendigt, ligesom det ikke er hensigten at bestemmelsen eller det strategiske grundlag skal opfattes som et minimumskrav til serviceniveau. Det er fortsat kommuner og regioner der bestemmer serviceniveauet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.9. Til nr. 18 Det foreslås i 20, stk. 2, 2. pkt., at udmeldte ø-kommuner efter 1, stk. 3, tilføjes bestemmelsen. Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede 1, stk. 3, om, at ø-kommuner, uden bro eller anden landfast forbindelse, efter transportministerens tilladelse, kan undlade at deltage i et trafikselskab. Der tilvejebringes med bestemmelsen således hjemmel til, at en udmeldt ø-kommune har samme rettigheder og kan pålægges samme pligter som trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune. Dette betyder, at tilladelse til rutekørsel til udmeldte ø-kommuner foreslås udstedt med gyldighed indtil videre, i stedet for alene at være gyldige i 5 år, hvilket er den almindelige regel for tilladelser til rutekørsel. En tidsgrænse på 5 år vil i disse tilfælde ikke være hensigtsmæssig, da kontrakter om rutekørsel ofte indgås med en varighed på 6-8 år. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. Til nr. 19 Der foreslås i 20, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke typer af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse. For kørselstyper, der undtages fra tilladelseskravet, kan transportministeren fastsætte nærmere regler om krav til oprettelse af en skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakten mv. Der er tale om en ny bestemmelse. Det forventes, at kompetencen delegeres til Trafikstyrelsen, da Trafikstyrelsen allerede i dag varetager bestemmelserne vedr. rutetilladelser. Med bestemmelsen kan der således fastsættes regler om, at visse typer af rutekørsel ikke skal være omfattet af kravet om tilladelse. Der kan også fastsætte nærmere regler for krav om en skriftlig kontrakt for kørslen, sådanne kørselstyper derimod skal leve op til. 42

92 Der skal ved fastsættelsen af reglerne tages hensyn til, hvorvidt rutekørslen muligvis vil blive udført i konkurrence med de regionale trafikselskaber, og om en behovsvurdering derfor fortsat vurderes nødvendig. Der skal være tale om kørselsarrangementer uden konkurrence til offentlig servicetrafik og de regionale trafikselskaber. Kategorier af rutekørsel såsom almindelig rutekørsel i form af buskørsel med en fastlagt køreplan, kørsel med skoleelever, arbejdstagerkørsel, mv. bør som udgangspunkt fortsat omfattes af kravet om tilladelse til rutekørsel, da de fleste af disse kørselsarrangementer muligvis kan blive udført i konkurrence med de regionale trafikselskaber. En prøvelse af behov vurderes derfor fortsat nødvendig. Særligt i forhold til kommuners mulighed for at åbne for, at andre passagerer kan anvende skolebuskørslen, forventes tilladelseskravet til denne type kørsel fastholdt. Kategorier af rutekørsel som kørsel med handicappede, ældre, børnehaver, konfirmander, svømmekørsel, medlemmer af sportsklubber til sport og kørsel til kirke, læge, speciallæge, tandlæge mv. vurderes umiddelbart ikke at være i konkurrence med de regionale trafikselskaber, og en prøvelse af behovet vurderes således ikke nødvendig. Hvilke kørselstyper, der nærmere skal undtages fra tilladelseskravet vil skulle drøftes med trafikselskaberne, og kan endvidere ændre sig over tid. Tilladelsernes øvrige anvendelsesområde som dokumentation i forhold til politiets håndhævelse af reglerne helt generelt, gældende skatte- og afgiftsforhold (moms og vægtafgift) og håndhævelse af køre- og hviletidsreglerne, erstattes af et forslag om, at der i stedet kan fastsættes nærmere krav til oprettelse og indhold af en skriftlig kontrakt mellem operatøren og transportarrangøren, således at denne kan anvendes som dokumentation overfor relevante myndigheder. Det forventes derfor, at det ved bekendtgørelse fastsættes, at der for rutekørsel fastsættes et krav om, at der skal oprettes en skriftlig kørselskontrakt, samt regler om hvilke oplysninger en sådan kontrakt mellem busvirksomheden og transportarrangøren skal indeholde. Det forventes, at der udarbejdes en blanket, der kan anvendes ved indgåelse af kørselskontrakter mellem busvognmanden og transportarrangøren. Denne blanket vil skulle indeholde oplysninger, der sikrer, at det overfor kontrolmyndighederne kan dokumenteres, at betingelserne for rutekørsel er opfyldt, jf. 19 i den gældende lov om trafikselskaber. En sådan kontraktblanket vil kunne udarbejdes i samarbejde med Danske Busvognmænd. I forhold til politiets generelle håndhævelse er der i dag ikke krav om, at en tilladelse til rutekørsel skal medbringes i bussen under kørslen. Ved kontrol på vejen af en bus, der udfører rutekørsel, kan politiet således først efterfølgende konstatere kørslens lovlighed ved at anmode om at få forelagt tilladelsen. Politiets kontrolmuligheder anses ikke at blive forringet af, at tilladelseskravet erstattes med et krav om en skriftlig aftale mellem buskørselsvirksomheden og transportarrangøren, når aftalen indeholder oplysninger, der sikrer, at det overfor kontrolmyndighederne kan dokumenteres, at betingelserne for rutekørsel er opfyldt. 43

93 Rutekørsel er fritaget for moms, og busser, der udelukkende anvendes til rutekørsel, er registreret med anvendelse rutekørsel og fritaget for vægtafgift. I modsætning hertil er anden form for buskørsel end rutekørsel pålagt moms, og der betales vægtafgift af busser, der anvendes til sådan kørsel. I dag anvendes tilladelsen til speciel rutekørsel som dokumentation over for Skat, både hvad angår momsfritagelse og fritagelse for vægtafgift, og en skriftlige kontrakt vurderes at kunne erstatte tilladelsen som dokumentation over for Skat. Det bemærkes, at vægtafgiftsloven ændres i overensstemmelse hermed. Busruter under 50 km er ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne. I dag anvendes tilladelsen til speciel rutekørsel som dokumentation over for politiet for, at kørslen ikke er omfattet af køre- og hviletids-reglerne. Den skriftlige kontrakt vurderes at kunne erstatte tilladelsen som dokumentation over for politiet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 20 Det foreslås i 21, stk. 2, at udmeldte ø-kommuner efter 1, stk. 3, tilføjes bestemmelsen. Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede 1, stk. 3 om, at ø-kommuner, uden bro eller anden landfast forbindelse, efter transportministerens tilladelse, kan undlade at deltage i et trafikselskab. Der tilvejebringes med bestemmelsen således hjemmel til, at en udmeldt ø-kommune har samme rettigheder og kan pålægges samme pligter som trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune. Det betyder, at Transportministeren også for udmeldte ø-kommuners kan fastsætte regler om rutekørsel, herunder om, at der ikke skal foretages nogen behovsprøvelse som nævnt i 21, stk. 1. Det vil herved blive vurderet, hvorvidt tilladelsen skal omfatte både egen rutekørsel og kørsel for trafikselskabet af andre efter udbud eller i henhold til kontrakt. Der er efter bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om rutekørsel fastsat, at tilladelse til at udføre rutekørsel, der ikke er fjernbuskørsel, og til at lade kørsel udføre af andre efter udbud eller i henhold til kontrakt udstedes til trafikselskaber og Bornholms Regionskommune, uden at der foretages behovsprøvelse. Samme regel forventes at skulle gælde for udmeldte ø-kommuner. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. Til nr. 21 Det foreslås i 22, stk. 2, at udmeldte ø-kommuner efter 1, stk. 3, tilføjes, således at der også på udmeldte ø-kommuners område efter transportministerens tilladelse, på en fjernbusrute kan 44

94 befordres passagerer mellem flere områder inden for området for den konkrete udmeldte ø- kommune, hvis der indgås overenskomst herom med de berørte myndigheder. Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i 1, stk. 3, om, at ø-kommuner, uden bro eller anden landfast forbindelse, efter transportministerens tilladelse, kan undlade at deltage i et trafikselskab. Der tilvejebringes med bestemmelsen således hjemmel til, at en udmeldt ø-kommune har samme rettigheder og kan pålægges samme pligter som trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune. Der er formentlig ikke stor sandsynlighed for, at der oprettes fjernbusruter der kører på udmeldte ø- kommuners geografiske områder, men det er vurderes hensigtsmæssigt at tilvejebringe samme rettigheder for udmeldte ø-kommuner, som for Bornholms Regionskommune. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. Til nr. 22 Det foreslås i 27 og 28, at udmeldte ø-kommuner efter 1, stk. 3, tilføjes, så udmeldte ø- kommuner får samme rettigheder, som de øvrige parter i Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S, hvis ø- kommunerne ønsker at tilslutte sig disse samarbejder. Bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i 1, stk. 3, om, at ø-kommuner, uden bro eller anden landfast forbindelse, efter transportministerens tilladelse, kan undlade at deltage i et trafikselskab. Der tilvejebringes med bestemmelsen således hjemmel til, at en udmeldt ø-kommune har samme rettigheder og kan pålægges samme pligter som trafikselskaberne og Bornholms Regionskommune. Bestemmelserne giver mulighed for kommerciel anvendelse af rejsekortet og rejseplanen i tillæg til rejsekortets og rejseplanens primære anvendelse som henholdsvis elektronisk rejsehjemmel og elektronisk køreplan. Som eksempel kan nævnes, at rejsekortet kan anvendes som småpengekort til kiosker m.v., og rejseplanen kan anvendes i integration med andre elektroniske systemer, fx mobiltelefoni. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, at Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S kan udbetale udbytte til sine aktionærer. Udbyttebetaling forventes især at blive aktuel i det tilfælde, at rejsekortets funktioner udvides til at omfatte andet end rejsehjemmel. På den måde vil de offentligt ejede virksomheder få mulighed for at få en del af den indskudte kapital forrentet. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. Til nr. 23 Det foreslås i 27 og 28, at Ørestadsselskabet ændret til Metroselskabet I/S. Ændringen foreslås som en konsekvens af, at Ørestadsselskabet I/S er opløst, og at Metroselskabet I/S nu står for driften af metroen. 45

95 Til nr. 24 Det foreslås i 28 a, stk. 1, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder. Der er tale om en ny bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse udmønter artikel 28 i passagerrettighedsforordningen, hvorefter medlemsstaterne skal udpege et eller flere organer, som skal være ansvarligt/-e for håndhævelsen af forordningen. Det foreslås, at Trafikstyrelsen varetager denne opgave og således fører tilsyn med forordningens overholdelse. Tilsynet suppleres af udpegning af klageorganer jf. den foreslåede 28 a, stk. 2 Tilsynet består i, at Trafikstyrelsen på eget initiativ eller efter klage kan undersøge forhold, der er omfattet af forordningens område. I de tilfælde, hvor Trafikstyrelsen konstaterer, at forordningen ikke overholdes, kan de afgive en vejledende udtalelse, der indeholder styrelsens retsopfattelse og samtidig foreholde den forpligtede hvad den efter styrelsens opfattelse på grundlag af gældende ret har pligt til at gøre. Efterlever den forpligtede ikke styrelsens udtalelse og er Trafikstyrelsen af den opfattelse, at overtrædelse af forordningen er så grov, at overtrædelsen skal sanktioneres, kan styrelsen melde den forpligtede efter forordningen til politiet jf. den foreslåede 30, stk. 2, der forskriver, at overtrædelser af passagerrettighedsforordningen straffes med bøde. Tilsynet indebærer endvidere, at Trafikstyrelsen i henhold til passagerrettighedsforordningens artikel 29 senest d. 15. juni 2015 og herefter hvert andet år skal udarbejde og offentliggøre en rapport om sin virksomhed for de foregående to kalenderår, som særligt indeholder en beskrivelse af, hvad der er gjort for at iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af bestemmelser i passagerrettighedsforordningen samt statistikker over klager og anvendte sanktioner. Det foreslås i 28 a, stk. 2, at Trafikstyrelsen behandler klagesager i forhold til forordningen nævnt i stk. 1, der ikke kan behandles af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro. Der er tale om en ny bestemmelse. Med bestemmelsen opfylder Danmark sin forpligtigelse ifølge passagerrettighedsforordningens artikel 28, til at udpege klageorganer, der har ansvaret for håndhævelse af passagerrettighedsforordningen. Der er med bestemmelsen udpeget to klageorganer. Dette skyldes, at Ankenævnet for Bus, Tog og Metro alene har kompetence til at behandle civilretlige tvister angående rejser med kollektiv trafik mellem forbrugere og udbyderen af bus, tog og metro, men en klage kan dog angå samtlige omstændigheder i et retsforhold imellem parterne. Trafikstyrelsen skal følgeligt behandle de resterende klager, som nævnet ikke har kompetence til at behandle. 46

96 Trafikstyrelsen forventes at skulle behandle eventuelle ikke-forbrugerrelaterede klager, klager over lejlighedsvis kørsel jf. forordningens artikel 3 (b) i relation til artikel 8 om rimelig assistance i tilfælde af ulykker med hensyn til passagerenes praktiske behov og artikel 17, stk. 3, om fremskaffelse af midlertidige erstatningshjælpemidler samt klager over personskadeerstatning i henhold til artikel 7. Der fremgår også af passagerrettighedsforordningen en pligt for transportøren og terminaloperatøren til selv at indføre en klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, som er omhandlet i passagerrettighedsforordningen jf. dennes artikel 26 og 27. Klagen skal indgives tre måneder fra den dag, hvor rutekørslen blev udført eller skulle have været udført. Transportøren skal, inden for en måned efter modtagelsen af klagen, give besked til passageren om, hvorvidt klagen er imødekommet, er blevet afvist eller stadig er under behandling. Det endelige svar skal gives højst tre måneder efter modtagelsen af en klage. Forordningens artikel 28 giver mulighed for nationalt at beslutte at anvende et to-trins klagesystem, således at passageren først skal have klaget til transportøren, før der kan klages til klageorganet. Danmark planlægger at benytte sig af denne mulighed, da en klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro alene kan indgives hertil, hvis passageren forinden har klaget til transportøren og ikke har fået medhold i klagen. Også for de klager som Trafikstyrelsen skal behandle, forventes det fastsat, at passageren forinden skal have klaget til transportøren før Trafikstyrelsen kan behandle klagen. Det anses for rimeligt, at den forpligtede, transportøren og terminaloperatøren, i henhold til passagerrettighedsforordningen først får mulighed for at behandle klagen, inden den behandles af ankeinstanser. Det må ligeledes antages at have en vis præventiv effekt i forhold til transportører, at disse først selv skal behandle alle klager. Det foreslås endvidere i 28 b, at transportministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om tilsyn, klageadgang, gebyrer, meddelelse af påbud og forbud, om oplysningspligter mv. Der er tale om en ny bestemmelse. Bestemmelsen kan således også anvendes til, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse og anvendelse af passagerrettighedsforordningen. Med en bemyndigelsesbestemmelse, sikres det, at reglerne kan tilpasses en eventuel udvikling på området. Bestemmelsen suppleres af den foreslåede 30, stk. 3, omkring fastsættelse af regler om straf for overtrædelse af eventuelle fremtidige EU-forordninger og EU-direktiver, som vedrører lov om trafikselskabers område. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr

97 Det foreslås i 30, stk. 2, at overtrædelser af passagerrettighedsforordningen straffes med bøde. Der er tale om en ny bestemmelse. I henhold til passagerrettighedsforordningen artikel 31 skal medlemsstaten fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningens bestemmelser. Bestemmelsen giver bl.a. Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed mulighed for at melde overtrædelser af forordningen til politiet. Ifølge forordningen skal sanktionerne være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Det foreslås i 30, stk. 3, at der i regler, der er udstedt i medfør af lov om trafikselskaber, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er omfattet af denne lov. Der er tale om en ny bestemmelse. Bestemmelsen skaber hjemmel til, at der også kan fastsættes regler om straf for overtrædelse af eventuelle fremtidige EU-forordninger og EU-direktiver, som vedrører lov om trafikselskabers område, på linje med de regler som transportministeren kan fastsætte om andre forhold, med henblik på opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Den Europæiske Union om forhold, jf. den foreslåede 28 b. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit Til nr. 26 Trafikstyrelsen fusionerede med virkning fra den 15. april 2010 med Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen udgår således af bestemmelsen, da denne styrelse ikke eksisterer længere. Til 2 Det foreslås i stk. 1, at bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om trafikselskaber forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. Det betyder, at bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om trafikselskaber er gældende, medmindre de ændres som følge af eller afløses af bestemmelser fastsat i medfør denne lov. Det foreslås i stk. 2, at tilladelse til rutekørsel, der er udstedt inden denne lovs ikrafttræden, er gyldig indtil tilladelsens gyldighedsperiode udløber. Bliver det ved bekendtgørelse fastsat, at en type rutekørsel, der tidligere var krav om tilladelse til, ikke længere er omfattet af tilladelseskravet, men derimod bliver underlagt krav om en skriftlig kontrakt, jf. den foreslåede 20, stk. 3, er tilladelsen således gyldig indtil gyldighedsperiodens udløb. Det er således først når tilladelsen udløber, at de eventuelt undtagne typer af rutekørsel skal opfylde eventuelle kontrakts krav. 48

98 Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit Til 3 Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at transportministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det skyldes, at der kan være behov for en periode til at forberede og indfase lovens forslag. Da det ikke er muligt at forudsige det nøjagtige tidpunkt for denne periodes afslutning, er det nødvendigt, at transportministeren får bemyndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet. F.eks. forventes forslaget til den nye finansieringsmodel for busdriften på Sjælland ikke indført før Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at transportministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Det betyder, at transportministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de enkelte bestemmelser i loven på forskellige tidspunkter, således at den ovenfor omtalte forberedelses- og indfasningsperiode kan tilrettelægges fleksibelt. Til 4 Det foreslås i vægtafgiftslovens 15, stk. 1, nr. 6, at personkøretøjer, der med kontrakt om udførelse af rutekørsel, jf. 20, stk. 3, i lov om trafikselskaber eller med tilladelse efter lov om trafikselskaber anvendes til rutekørsel, og herudover alene anvendes til kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, udføres efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser og i henhold til en forud offentliggjort køreplan. Den foreslåede ændring vedrørende fritagelse for vægtafgift mv. på baggrund af en kontrakt om udførelse af rutekørsel er en konsekvensændring af den foreslåede 20, stk. 3 om, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om typer af rutekørsel, der kan undtages fra kravet om tilladelse, og at der for disse kørselstyper kan fastsættes nærmere regler om krav til oprettelse af en skriftlig kontrakt om kørslen, indholdet af kontrakter mv. De typer af rutekørsel, der ved bekendtgørelse besluttes undtaget fra tilladelseskravet, og hvortil der i stedet forventes krav om kontrakt, foreslås således med denne bestemmelse fortsat omfattet af vægtafgiftslovens regel om fritagelse for vægtafgift mv. Den foreslåede ændring vedrørende fritagelse for vægtafgift mv. på baggrund af tilladelse efter lov om trafikselskaber, hvor der tidligere henvistes til tilladelser efter lov om buskørsel, er en konsekvensændring af, at lov om buskørsels bestemmelser om rutekørsel blev indarbejdet i lov om trafikselskaber med dennes vedtagelse i 2007, således at busloven alene regulerer adgangen til erhvervet. 49

99 Endvidere er den gældende 15, stk. 1, nr. 6, litra b, udgået, da befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser, allerede omfattes af almindelig rutekørsel jf. den gældende 19, stk. 2, nr. 2, i lov om trafikselskaber, og derfor allerede er omfattet af bestemmelsen, når der i denne henvises til rutekørsel. Det er ikke hensigten, at der med bestemmelsen skal ændres på den af SKAT udviklede praksis vedr. tilladelser. Bestemmelsen er blot tilpasset således, at personkøretøjer, der anvendes til rutekørsel, hvortil der fastsættes, at der ikke skal gælde et tilladelseskrav, fortsat er fritaget for vægtafgift mv. Til 5 Det foreslås i 5, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne. Bilag 1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassageres rettigheder. 50

100 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 8 Bilag nr. 2

101 Transportministeriet kopi til Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber Midttrafik afgiver hermed bemærkninger til udkastet til forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber. Det bemærkes, at det ikke har været praktisk muligt med en politisk behandling af høringsmaterialet, idet den nyvalgte bestyrelse konstitueres 17. januar Høringssvaret er således alene administrativt, og der tages forbehold for, at den kommende bestyrelse ønsker at knytte yderligere bemærkninger til lovforslaget. Disse vil i givet fald blive rettet til Transportudvalget. Dato 6. januar 2014 Journalnummer Kontaktperson Danni Giørtz-Jørgensen Mail Direkte telefon Midttrafiks direktion er overvejende enig i de forslag til ændringer i lov om trafikselskaber, der lægges op til. Direktionen finder dog anledning til at knytte bemærkninger til tre punkter: 1, stk. 3: Midttrafik kan bakke op om, at ø-kommuner uden landfast forbindelse kan beslutte sig for at forlade et trafikselskab. Det forudsættes, at der vil blive mulighed for at indgå samarbejdsaftaler, således at trafikselskabet kan sælge trafikfaglige ydelser til ø-kommunen, hvis ø-kommunen måtte ønske dette. Dette kan være hensigtsmæssigt for at sikre en effektiv og kundeorienteret løsning af opgaverne også fremadrettet. 5, stk. 2: Midttrafik anerkender kommunernes mulighed for at åbne egentligt skolebusruter for andre borgere uden at opkræve betaling. Af hensyn til kunderne og sammenhængen i den kollektive trafik, bør den lokale kollektive trafik fortsat baseres primært på løsninger, som fx buskørsel og flextur, der udbydes, koordineres og udvikles af trafikselskaberne. 5, stk. 3: Midttrafik anerkender det hensigtsmæssige i en frivillig model for vejmyndighederne i forhold til samarbejde med trafikselskabet om stoppesteder og publikumsfaciliteter. Midttrafik er dog bekymret for, om man dermed opnår den ønskede effekt i form af kundevenlige faciliteter, der understøtter borgernes tilvalg af den kollektive trafik. Midttrafik ville foretrække en tydeligere tilkendegivelse af et ønske om, at trafikselskaberne kan bidrage til en forbedring af stoppesteder, læskure m.v.

102 Midttrafik bakker op om, at det bliver muligt for trafikselskaber og regioner at indgå i ejerskabet af rutebilstationer, samt at det bliver muligt for regioner at bidrage til finansieringen af busfremkommelighed. Venlig hilsen Midttrafik Jens Erik Sørensen Direktør 2

103 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 10 Bilag nr. 1

104

105

106

107

108

109

110

111

112 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 10 Bilag nr. 2

113 Letbanesamarbejdet Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts

114 Letbanesamarbejdet Baggrund Letbanesamarbejdet blev etableret i Formålet med samarbejdet er at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om letbanen i Østjylland og at gennemføre planlægningen af etape 1 af Aarhus Letbane. Siden 2007 er der sket følgende omkring letbaneprojektet. I perioden blev der gennemført en VVM-undersøgelse for letbanens etape 1, som resulterede i endelig vedtagelse i Aarhus Byråd af et kommuneplantillæg om letbane i Aarhus-området - etape 1. Den 29. januar 2009 blev der i en aftale mellem partier i Folketinget, En grøn transportpolitik, afsat 500 mio. kr. til etablering af etape 1 af letbanen i Aarhus. Den 26. november 2010 blev der indenfor det samme forlig afsat yderligere 200 mio. kr. til etapen i aftalen Bedre mobilitet. Den 8. maj 2012 vedtog Folketinget Lov om Aarhus Letbane. Den 12. juni 2012 blev der i aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik fra staten reserveret 100 mio. kr. til at sikre fuld elektrificering af Grenaabanen. Den 30. august 2012 blev anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S stiftet, og ansvaret for udbud og etablering af etape 1 overgik til selskabet. Den 30. september 2013 stiftedes Aarhus Letbane Drift I/S. Selskabet har i henhold til lov om Aarhus Letbane ansvaret for driften af letbanen. I november 2013 blev der i forligskredsen bag aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik aftalt at finansiere opgradering af hastigheden mellem Ryomgård og Grenaa og skabe forudsætningen for ½ timedrift på strækningen ved etablering af en krydsningsstation i Trustrup. I 2011 blev der udarbejdet en fase 1-undersøgelse af udvalgte udbygningsetaper. På baggrund heraf er det besluttet at igangsætte konkret planlægning af to udbygningsetaper, Aarhus C Brabrand og Lisbjerg Hinnerup. I forbindelse med den statslige Togplan DK og statens strategiske analyser af de trafikale udbygningsmuligheder i Østjylland er der udarbejdet et forslag, Samspil 2025, som er et udspil til samarbejde med staten om en overordnet plan for bane og letbaneudbygning i Østjylland. Parterne har på den baggrund fundet behov for opdatering af aftalen fra Parter i samarbejdet 1 Aftalen fastlægger rammer for samarbejde og interessevaretagelse i forbindelse med udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland og letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg samt de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Aftalen er indgået mellem: Region Midtjylland 3

115 Letbanesamarbejdet Aarhus Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Midttrafik Stk. 2. Andre kommuner kan optages i samarbejdet. De nærmere vilkår og økonomiske forpligtelser i forbindelse med optagelsen i samarbejdet skal godkendes af Letbanerådet. Stk. 3. Transportministeriet og Trafikstyrelsen inviteres til at deltage i samarbejdet i forbindelse med den videre planlægning af letbaneudbygningen og i udarbejdelse af VVM-redegørelser for letbanens udbygningsetaper. Stk. 4. Der kan optages observatører i Letbanesamarbejdet efter beslutning i letbanerådet. Formål 2 Formålet med samarbejdet er at arbejde for en fælles plan for udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland og letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg, regional og lokal bustrafik i Østjylland, de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Planer for udbygning og udvikling af letbanens etape 1 indgår i arbejdet. Samarbejdet skal sikre, at parterne over for staten står sammen om en fælles strategi på disse områder. Målet er at styrke mobiliteten og udviklingsmulighederne i Østjylland gennem forbedringer af den kollektive trafik, som øger den kollektive trafiks andel af persontrafikken i Østjylland, herunder især i det sammenhængende byområde omkring Aarhus. Med en konkurrencedygtig, attraktiv kollektiv trafik skal presset på vejnettet reduceres, så der samlet opnås en bedre mobilitet. Stk. 2. Udbygning af letbanen skal koordineres med kommunernes byudviklingsplaner for at sikre, at letbanen og byudviklingen gensidigt understøtter brugen af kollektiv trafik. Stk. 3. Udbygning af letbanen skal koordineres med planerne for udvikling af den kollektive trafik i Region Midtjylland. Stk. 4. Letbanen skal være en integreret del af Midttrafiks trafiknet. Stk. 5. Letbanen skal koordineres med og understøtte den statslige togtrafik m.h.p. forbedring af den samlede rejse til og fra rejsemål i Østjylland. Gode terminal- og omstigningsforhold for tog, letbane og busser er en vigtig del af udbygningen. Stk. 6. I udbygningen af letbanen skal der være særlig fokus på kombinationsrejser i form af Parkér og Rejs-anlæg og cykelparkering ved standsningsstederne. Dette skal koordineres med kommunerne og staten. 4

116 Letbanesamarbejdet Stk. 7. Samarbejdet skal sikre at planerne for letbanens udbygning forankres i by- og regionsråd, og at der er en bred viden om planerne både lokalt og nationalt. Samarbejdet skal arbejde på at udbygningen optages i statslige investeringsplaner. Samarbejdsområder 3 Samarbejdet omfatter: 1. Organisatoriske og administrative områder: Et politisk letbaneråd bestående af ledende politiske repræsentanter for alle aftaleparterne Et fælles letbanesekretariat forankret i Midttrafik En administrativ styregruppe bestående af ledende administrative repræsentanter for alle aftaleparterne og evt. Transportministeriet Ad. hoc.-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne afhængig af opgaver Løbende samarbejde og gensidig informationsudveksling med Aarhus Letbane I/S, Aarhus Letbane Drift I/S og Midttrafik 2. Videreførelse af arbejdet med etableringen af letbanens udbygningsetaper i Østjylland, som tager udgangspunkt i det udredningsarbejde, som Letbanesamarbejdet har gennemført i perioden Udarbejdelse af overordnet plan og strategi for udbygning af letbanen samt løbende justeringer af strategioplæg 4. Underbygning og konsolidering af plan for udbygning (herunder Samspil 2025, som løbende kan revideres af letbanerådet), gerne i samarbejde med Transportministeriet/Trafikstyrelsen 5. Gennemførelse af VVM-undersøgelser i samarbejde med berørte kommuner for projektets udbygningsetaper under anvendelse af nødvendig konsulentbistand 6. Koordinering af letbanens etape 1 og udbygningsetaper, herunder i samarbejde med Aarhus Letbane I/S at sikre, at der i anlægget af etape 1 tages højde for en fremtidig udbygning af letbanen 7. Information, herunder: Presse og borgerinddragelse Hjemmeside og nyhedsbrev 8. Koordineret indsats i forhold til Folketingets Trafikudvalg, Folketingspolitikere valgt i regionen/østjylland m.h.p. at opnå statslig finansiering til VVM og anlæg af nye etaper Stk. 2. Deltagerne i samarbejdet er forpligtet til løbende at bidrage med økonomiske data, planlægningsdata mv. for de busruter og banestrækninger, der vil blive påvirket af etableringen af en letbane, at bistå ved gennemførelsen af tællinger og passagerundersøgelser samt indgå i arbejdsgrupper i nødvendigt omfang. 5

117 Letbanesamarbejdet Organisation 4 Samarbejdet ledes af et letbaneråd med en repræsentant fra hver af de i 1 nævnte deltagende parter. Region Midtjyllands repræsentant er regionrådsformanden. Stk. 2. Letbanerådet har en rådgivende funktion i forhold til parterne i Letbanesamarbejdet. Stk. 3. Regionrådsformanden er formand for letbanerådet. Letbanerådet vælger en næstformand. Stk. 4. Der afholdes et årligt ordinært møde i letbanerådet i april måned, hvor rådet orienteres om status, hvor regnskab og budget fremlægges, og hvor årsplan og fremtidige mål og strategier for Letbanesamarbejdet fastlægges. Stk. 5. Letbanerådet indkaldes ekstraordinært, hvis styregruppen finder behov for at forelægge væsentlige spørgsmål vedr. Letbanesamarbejdet eller dets samarbejdsområder, eller hvis en af rådets deltagere anmoder om det. Stk. 6. Letbanerådet er kun beslutningsdygtig, når Midttrafik, Aarhus Kommune og Region Midtjylland er repræsenteret. Alle beslutninger kræver som minimum enighed mellem disse tre parter. Desuden skal der være simpelt flertal blandt de fremmødte i letbanerådet. Stk. 7. Hvis de faste medlemmer af letbanerådet er forhindrede i at deltage i et møde, kan der sendes en stedfortræder. 5 Samarbejdet styres af en administrativ styregruppe inden for de rammer, der fastlægges af letbanerådet, herunder overholdelse af de aftalte økonomiske rammer og øvrige betingelser. Stk. 2. Hver deltagende part udpeger et medlem (på direktør-/chefniveau) til styregruppen. Stk. 3. Direktøren for Midttrafik er formand for styregruppen. Styregruppen vælger en næstformand. Styregruppen afgør omfanget af formandens bemyndigelser. Stk. 4. Styregruppens formand skal sikre, at Midttrafiks bestyrelse løbende er orienteret om Letbanesamarbejdets planer og sikre koordinering med den regionale trafikplan, Midttrafik er forpligtet til at udarbejde i henhold til Lov om trafikselskaber. Stk. 5. Der afholdes møde i styregruppen mindst en gang hvert kvartal, eller når et medlem af styregruppen anmoder om det. Stk. 6. Hvis de faste medlemmer af styregruppen er forhindret i at deltage i et møde, kan der sendes en stedfortræder. 6 De daglige funktioner i forbindelse med samarbejdet varetages af et letbanesekretariat. Letbanesekretariatet fungerer ligeledes som initiativtager og tovholder og sikrer fremdriften af projektet. Stk. 2. Letbanesekretariatet er placeret hos Midttrafik, der varetager personaleadministrationen for medarbejderne i sekretariatet. Lokaleudgifter, kontorholdsudgifter mv. dækkes af Letbanesamarbejdet efter nærmere aftale. Stk. 3. Letbanesekretariatet er under daglig ledelse af Midttrafiks direktion. 6

118 Letbanesamarbejdet Stk. 4. Lederen af Letbanesekretariatet refererer til formanden for styregruppen, men følger i praktiske spørgsmål vedr. sekretariatets drift forholdene hos Midttrafik. Letbanesekretariatet indplaceres som et selvstændigt team, forankret under Midttrafiks direktion. Stk. 5. Letbanesekretariatet støttes af ad. hoc.-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne afhængig af opgaver. Årsplan, afrapporteringer, budget og regnskab 7 Letbanesekretariatet udarbejder årsplaner, som beskriver, hvilke projekter der forventes igangsat, og hvilke projekter der forventes afsluttet med klare succeskriterier og en tidsplan. Stk. 2. Afrapporteringer i forbindelse med årsplanen godkendes løbende af styregruppen, imens årsplanen og en samlet afrapportering herfor godkendes af letbanerådet. 8 Letbanesekretariatet udarbejder hvert år et budget og et årsregnskab for fællesomkostningerne i forbindelse med samarbejdet. Forslag til budget og regnskab godkendes af letbanerådet. Stk. 2. Forslag til regulering af budgettet, som ligger uden for den almindelige budgetprocedure, skal godkendes af letbanerådet og parterne i Letbanesamarbejdet. Stk. 3. Budget og regnskab følger kalenderåret. Et forslag til budget for det kommende år skal forelægges Letbanerådet senest den 1. marts. Budget og regnskab for Letbanesamarbejdet følger Midttrafiks samlede budget og regnskab. Stk. 4. Regnskabet revideres af revisionen hos Midttrafik, efter det her gældende regulativ. Stk. 5. Et overskud på et årsregnskab kan overføres til det efterfølgende år. Finansiering 9 For fællesomkostninger i forbindelse med samarbejdet fastlægges en budgetramme og en fordeling af omkostningerne mellem de deltagende parter. Fordelingen beregnes ud fra følgende fordelingsnøgle: Region Midtjylland: 40 % Midttrafik: 10 % Anden halvdel af udgifterne fordeles mellem Aarhus Kommune og de øvrige kommuner i samarbejdet efter befolkningstallet 1. januar De øvrige kommuners andel fordeles ligeligt med 1/7 til hver kommune. Fordelingen af betalingen fra kommunerne bliver herefter: Aarhus Kommune: 22 % Favrskov Kommune: 4 % Norddjurs Kommune: 4 % Odder Kommune: 4 % Randers Kommune: 4 % Silkeborg Kommune: 4 % Skanderborg Kommune: 4 % 7

119 Letbanesamarbejdet Syddjurs Kommune: 4 % Stk. 2. Omkostninger til større analyseopgaver og lignende, eksempelvis udarbejdelse af VVM, afholdes særskilt af den eller de parter, der måtte ønske dette arbejde igangsat. 10 Hvis samarbejdet udvides med flere parter, fastlægges forslag til økonomiske vilkår i forbindelse med udvidelsen i styregruppen før det forelægges letbanerådet. Nye deltagere indgår i øvrigt på samme vilkår som de øvrige deltagere. 11 De deltagende parter har fuld indsigt i alle samarbejdets forhold. Retten til indsigt udøves først og fremmest via deltagernes repræsentanter i styregruppen og gennem deltagere i arbejdsgrupper. Disse personer kan til enhver tid kræve oplysning om ethvert fælles forhold, uanset om oplysningen foreligger skriftligt eller mundtligt. Styregruppen og udviklingskontoret er forpligtet til at imødekomme sådanne forespørgsler uden unødigt ophold. Gyldighed og opsigelse 12 Aftalen gælder med virkning fra den 1. marts 2014 og indtil videre. Stk. 2. Ønsker en part at trække sig ud af samarbejdet, kan dette ske med et års varsel til 1. januar. Den (for Region Midtjylland) Den (for Aarhus Kommune) Den (for Favrskov Kommune) 8

120 Letbanesamarbejdet Den (for Norddjurs Kommune) Den (for Odder Kommune) Den (for Randers Kommune) Den (for Silkeborg Kommune) Den (for Skanderborg Kommune) Den (for Syddjurs Kommune) Den (for Midttrafik) 9

121 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 10 Bilag nr. 3

122 SAMSPIL 2025 Vision for en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland Hinnerup rg Rand Lystrup Herredsvej Rønvangen Damsbrovej Lisbjerg v. Høgenmosevej Lisbjerg Vest Lisbjerg Lisbjergskolen Lisbjerg - Terp Nye Elev Lystrup Hovmarken E45 - P&R Klokhøjen - P&R Humlehuse Gl. Skejby Universitetshospitalet Torsøvej Olof Palmes Allé Nehrus Allé - DR Vandtårnet Norden Vestre Strandallé Stjernepladsen Universitetet Nørreport Østbanetorvet Aarhus Ø Bernhard Jensens Boulevard Brabrand City Vest Fredens Plads Verdenspladsen Bazarpladsen Edwin Rahrs Vej Ringvejen Bispehaven Hasle Torv Statsgymnasiet Ringgaden Den Gamle By Cereskrydset Åboulevarden Rådhuset Dokk1 Navitas Skolebakken Galten Skovby Harlev Åbyhøj M. P. Bruunsgade Ingerslevs Plads Aarhus H Harald Jensens Plads Marselis Boulevard Kongsvang Viby Torv Viby Stadion Rosenhøj Øllegårdsvej Gunnar Clausens Vej Hasselager Tranbjerg Vangsbovej Nørrevænget Kunnerupvej Mølleparken Pilegårdsvej Mårslet Kolt Kirkevej Wilhemsborg Hørning Skanderborg Herning - Fyn - Sj Hovedgårdforbindelsen - Fyn - Sjæ Beder Egelund Malling Assedrup Rude Havvej Parkvej Odder Letbanesamarbejdet

123 Randers Kommune Favrskov Kommune RANDERS E45 A UDBYGNINGSETAPE A Lisbjerg Vest Hinnerup LISBJERG VEST - HINNERUP T 26 Silkeborg Kommune SILKEBORG LÅSBY B UDBYGNINGSETAPE B Aarhus Ø Brabrand Forbindelse mellem Aarhus Ø, Hasle og Brabrand. Der etableres en transitterminal med Parker&Rejs-anlæg i Brabrand, der bliver centralt omstigningssted fra bil, regionalog fjerntog til letbane. GALTEN 15 AARHUS Ø - BRABRAND HARLEV HINNERUP HADSTEN T Aarhus Kommune E45 SØFTEN T SKEJBY AARHUS V BRABRAND Forbindelse mellem Skejby, Søften og Hinnerup. Der etableres Parker&Rejsanlæg ved E45. Hinnerup Station bliver centralt omstigningssted fra regional- og fjerntog til letbane. LYSTRUP LISBJERG O2 O1 T 15 SKØDSTRUP AARHUS HORNSLET MØRK HASSELAGER T Skanderborg Kommune TRANBJERG MÅRSLET SIGNATURFORKLARING Letbanens 1. etape Letbaneudbygning A Lisbjerg - Hinnerup Letbaneudbygning B Aarhus Ø - Brabrand SKANDERBORG T BEDER MALLING Kattegatforbindelsen Letbaneudbygning C Banegårdspladsen - Hasselager Letbanens øvrige udbygningsetaper Eksisterende jernbane Ny hovedbane Ny regionalbane Mulig Tram Train* betjening Kommunegrænse HOVEDGÅRD Hovedgårdforbindelsen ODDER Byudviklingsområder Perspektivområder Parker&Rejs-anlæg ved motorvejen E45 Odder Kommune T Terminal: Vigtigt omstigningssted for både kollektiv og individuel transport * Tram Train: Letbanetog, der kan kombinere kørsel på jernbaneskinner og letbaneskinner.

124 E RYOMGÅRD Norddjurs Kommune KOLIND 1 ETAPE 1 Odder Aarhus H Lisbjerg Grenaa Forbindelse mellem Odder, GRENAA Viby, Aarhus C, Aarhus Havn, Skejby, Lisbjerg, Lystrup, Skødstrup og Grenaa. Der etableres Parker&Rejsanlæg ved Djurslandsmotorvejen. TRUSTRUP ODDER - GRENAA Samspil 2025 er Letbanesamarbejdets oplæg til en udbygning af et effektivt kollektivt transportsystem, som understøtter byudviklingen og sikrer en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Aarhusområdet og i det østjyske bybånd. I planen integreres de statslige planer for baneudbygning, planerne for letbanens nye etaper, busbetjeningen og Parker&Rejs-anlæg i et sammenhængende net, der sikrer en god mobilitet i Aarhusområdet, der omfatter Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs Kommuner. I planen foreslås det at etablere trafikknudepunkter, hvor det er muligt at skifte mellem kollektiv og individuel transport både tog, letbane, busser, biler og cykler. 15 Syddjurs Kommune Trafikknudepunkterne er bl.a. terminaler ved Hasselager og Brabrand samt Parker&Rejs-anlæg ved E45. Og der etableres skiftemulighed mellem regionaltog og letbane ved Hinnerup Station. Parker&Rejs-anlægget ved E45/Djurslandsmotorvejen vil give bilister en unik mulighed for at parkere direkte ved motorvejen og fortsætte rejsen med letbanen mod Aarhus og Skejbyområdet. C UDBYGNINGSETAPE C Aarhus H Hasselager/Kolt Forbindelse mellem Aarhus C, Viby og Hasselager. Der etableres en transitterminal med Parker&Rejs-anlæg i Hasselager, der bliver centralt omstigningssted fra bil, regional- og fjerntog til letbane. AARHUS H - HASSELAGER VISION Samspil 2025 understøtter statens planer for baneudbygning i Østjylland. Planen styrker mobiliteten og reducerer den samlede rejsetid for et stort antal rejser mellem landsdelene, i det østjyske bybånd og internt i Aarhusområdet. De statslige planer for baneudbygning med en timemodel for rejser mellem de største byer i Danmark vil give et kraftigt løft til den kollektive trafik mellem landsdelene og internt i det østjyske bybånd. I statens planer for timemodellen indgår en ny bane mellem Hovedgård nord for Horsens og Hasselager syd for Aarhus, som skal fungere som supplement til den eksisterende banestrækning via Skanderborg. Timemodellen kan med fordel suppleres af en Kattegatforbindelse med begyndelse i Hasselager, som ligeledes vil kunne frigive kapacitet på den østjyske længdebane. Planerne åbner samtidig mulighed for S-togslignende drift på den eksisterende banestrækning mellem Aarhus og Skanderborg og videre sydpå mod Horsens. Samspil 2025 foreslår, at stationen i Stilling genåbnes, og at der etableres en ny terminal samt et Parker&Rejs-anlæg i Hasselager, hvor tog og letbane mødes. Denne terminal bliver et attraktivt omstigningspunkt for et stort antal rejser. Bilister vil herfra både kunne tage tog mod København og letbanen mod Aarhus. I de statslige planer indgår også en ny direkte regionalbane på strækningen Aarhus-Galten-Silkeborg, som vil være en stor forbedring af den kollektive trafik på tværs af Region Midtjylland. Samspil 2025 foreslår, at modellen med dobbeltspor på strækningen vælges. Dette åbner mulighed for at betjene bysamfund og forstadsområder mellem Aarhus og Silkeborg med nærbanetrafik. Regionalbanen kan med fordel åbnes inden timemodellens etablering for at understøtte timemodellens kundegrundlag. I Brabrand foreslås der etableret en terminal for bane, letbane og bus samt et Parker&Rejs-anlæg.

125 ODDER - GRENAA LISBJERG VEST - HINNERUP ST. AARHUS Ø - BRABRAND AARHUS H - HASSELAGER/KOLT REGIONALTOG IC-TOG LYNTOG A A-BUS PARKER & REJS-ANLÆG Hadsten Hinnerup Aalborg - Randers - Viborg Herredsvej Rønvangen Damsbrovej Lisbjerg v. Høgenmosevej Lisbjerg Vest Lisbjerg Lisbjergskolen Randers REJSEFORTÆLLING Else, 61 år, Viborg: E45 - P&R Klokhøjen - P&R Min arbejdsplads ligger i Søften tæt på E45. Jeg kunne egentlig nemt tage bilen til arbejde, men jeg kan bedre lide at tage regionaltoget og stige om til letbanen på Hinnerup St. Jeg skal ikke koncentrere mig om at køre, men kan slappe af, snuppe en lur og læse avis. Letbanen stopper tæt ved mit arbejde, så det er jo ligetil. Humlehuse Gl. Skejby Universitetshospitalet Olof Palmes Allé Nehrus Allé - DR Vandtårnet Norden Stjernepladsen Universitetet V Nørreport Østbanetorvet Brabrand City Vest Fredens Plads Verdenspladsen Bazarpladsen Edwin Rahrs Vej Ringvejen Bispehaven Hasle Torv Statsgymnasiet Ringgaden Den Gamle By Cereskrydset Åboulevarden Rådhuset Dokk1 Navitas Skolebakken Herning Silkeborg Sejs Låsby Galten Skovby REJSEFORTÆLLING Lone, 47 år, Silkeborg: Den nye regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus passer perfekt med, at min arbejdsplads er flyttet til Gellerup i den vestlige del af Aarhus i forbindelse med byomdannelsen. Jeg stiger om til letbanen ved Brabrand Station og få minutter efter er jeg på arbejde. Det er nemt og bekvemt, og jeg slipper for bilkøen ind mod Aarhus. Harlev Skanderborg Åbyhøj Hasselager Vangsbovej Kunnerupvej Pilegårdsvej Kolt Kirkevej Hørning Herning - Fyn - Sjælland M. P. Bruunsgade Ingerslevs Plads Harald Jensens Plads Marselis Boulevard Kongsvang Viby Torv Viby Stadion Øllegårdsvej Gunnar Clausens Vej Hovedgårdforbindelsen - Fyn - Sjælland Viby J Rosenhøj Tranbjerg Nørrevænget Mølleparken Mårslet Wilhemsborg Beder Egelund Malling Assedrup Rude Havvej Parkvej Odder Aarhus H REJSEFORTÆLLING Bo, 56 år, København: Jeg arbejder i København men skal en gang om ugen besøge vores kontor ved Viby Torv. Indførelsen af timemodellen og den nye terminal i Hasselager, hvor jeg skifter til letbanen, har gjort det meget attraktivt for mig at bruge den kollektive trafik, som både giver mig mulighed for at komme hurtigere frem og kunne arbejde undervejs.

126 Sådan realiseres Samspil 2025 Lisbjerg - Terp Nye Elev Lystrup Lystrup nord Hovmarken Hjortshøj Skødstrup Løgten Hornslet Mørke Ryomgård Kolind Trustrup Grenaa St. Første etape af Aarhus Letbane anlægges netop nu og forventes i drift inden Etapen er et vigtigt første skridt i realiseringen af Samspil Anlæg af letbane mellem Lisbjerg og Hinnerup Letbanen mellem Lisbjerg og Hinnerup vil betjene Aarhus Kommunes store fremtidige byudviklingsområder fra Lisbjerg mod E45. Ved E45 etableres et Parker&Rejs-anlæg. På de resterende 6 km af strækningen frem til Hinnerup Station betjenes Søften og Hinnerup. Ved Hinnerup Station bliver der mulighed for skift til IC- og regionaltog. Torsøvej estre Strandallé Aarhus Ø REJSEFORTÆLLING Jesper, 34 år, Hadsund: Jeg arbejder i Skejby, hvor trafikken er et problem hver eneste morgen. Nu er jeg begyndt at bruge Parker& Rejs-anlægget ved E45 og tage letbanen derfra. Det er langt hurtigere, og så kan jeg jo også tanke bilen op ved parkeringspladsen, inden jeg kører hjem. Anlæg af letbane mellem Aarhus Ø og Brabrand Letbanen mellem Aarhus Ø og Brabrand vil forbinde flere af byens store uddannelses- og kulturinstitutioner og flere af de største almene boligområder i byen. Letbanen er et centralt element i omdannelsen af både Nordhavnen, rutebilstationen og Gellerup, hvor visionen er at omdanne området fra udsat boligområde i Brabrand til en attraktiv bydel i Aarhus. Letbanen videreføres ca. 1 kilometer fra Gellerup til en ny terminal i Brabrand, hvor der er mulighed for at skifte mellem letbane, regionaltog, fjerntog, busser og individuel transport. Anlæg af regionalbane Aarhus-Galten-Silkeborg Planen forudsætter, at en ny regionalbane mellem Silkeborg og Aarhus bliver dobbeltsporet, så der bliver mulighed for at køre to systemer på strækningen: Bernhard Jensens Boulevard Hurtige tog fra (Holstebro) - Herning Silkeborg med, som udgangspunkt, to stop mellem Silkeborg og Aarhus i henholdsvis Galten og en ny terminal i Brabrand. Stoppende tog, som betjener stationer i Sejs, Låsby, Galten, Skovby, Harlev/ Framlev, Brabrand og Åby. REJSEFORTÆLLING Yasmin, 23 år, Gellerup: Jeg tager tit letbanen ind til byen, både når jeg skal på studiet, til koncerter og på shoppetur sammen med mine veninder. Byomdannelsen og etableringen af letbanen i den nye hovedgade har flyttet Gellerup tættere på midtbyen. Det tager mig kun 15 minutter at komme derind. Det er hurtigt og nemt. Anlæg af letbane mellem Aarhus H og Hasselager Letbanen mellem Aarhus H og Hasselager betjener nogle af de tættest befolkede områder i Aarhus fra Banegårdspladsen frem til Marselis Boulevard, Kongsvang og området omkring Viby Torv. På strækningen fra Viby mod Hasselager betjenes en række store virksomheder og skoler herunder Jyllands-Posten og Aarhus Tech Campus Syd. Letbanen bindes sammen med en større terminal i Hasselager og fortsætter mod de tæt bebyggede områder i Kolt/Hasselager. Terminalen i Hasselager er centralt placeret for omstigning mellem letbane, busser, regional- og fjerntog. Der placeres desuden et Parker&Rejs-anlæg i Hasselager. Implementering af timemodel og S-togslignende drift mellem Aarhus og Skanderborg Der etableres en ny jernbane mellem Hasselager og Hovedgård og fra Hasselager til en Kattegatforbindelse. En realisering af timemodellen betyder, at der på den eksisterende hovedbane Aarhus Skanderborg Horsens kan etableres en S-togslignende drift med (gen-)åbning af stationer. Mellem Skanderborg og Aarhus vil der være stationer i Stilling, Hørning, Hasselager og Viby J, som vil sikre, at den nuværende jernbane kan anvendes som reelt nærbaneanlæg. I Hasselager etableres en Høje Tåstrup -station med stop for fjerntog og S-togslignende drift fra Skanderborg. Fra stationen er der forbindelse til letbane og busser. Der etableres et stort Parker&Rejsanlæg, som kan reducere den samlede rejsetid for et stort antal sydgående togpassagerer yderligere og nedbringe behovet for parkering ved Aarhus H og den hertil hørende trafik i de centrale bydele. På strækningen Skanderborg-Aarhus kan brug af tog, der kan kombinere kørsel på jernbaneskinner og letbaneskinner være en mulighed (såkaldte Tram Trains). Disse tog kan eksempelvis køre på jernbanen mellem Skanderborg og Hasselager og herfra skifte til letbanens spor på Skanderborgvej videre mod Aarhus. Hastighedsopgradering på Grenaabanen Hastigheden på Grenaabanen opgraderes til 100 km/t mellem Ryomgård og Grenaa, og der etableres en krydsningsstation i Trustrup. Derudover indeholder Samspil 2025 fortsat de regionale letbaneetaper til Randers og Hadsten, som bør ses i sammenhæng med eventuelle fremtidige statslige planer for reduktion af rejsetiden mellem Aarhus og Aalborg. I det fortsatte arbejde med Samspil 2025 vil det også blive undersøgt, hvilke funktioner der kan understøtte Parker&Rejsanlæg, hvordan Samspil 2025 og letbanen bedst og billigst kan understøtte betjeningen af Aarhus Lufthavn, og endelig om der med fordel kan placeres en terminal/et Parker&Rejs-anlæg ved Sønderhøj.

127 Projekt for byfortætning ved Hornslet Station VÆKST Der er en kraftig erhvervsog befolkningsmæssig vækst i Østjylland især i Aarhusområdet. Alene i Aarhus vil befolkningstallet øges med og antallet af arbejdspladser med frem mod Hertil kommer at østjyderne rejser længere for at komme til og fra arbejde. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Hver dag pendler aarhusianere for at komme på arbejde uden for kommunen, mens pendler til Aarhus Kommune. De vigtigste pendlingsstrømme til/fra Aarhus er illustreret i figuren til højre. Kun ca. 20 procent af pendlerne til Aarhus arbejder i den centrale midtby, som i dag har god og direkte kollektiv trafik. Ca. hver fjerde pendler til en af de mange arbejdspladser i Aarhus N, og ca. hver syvende pendler til Hasselager, Viby og Tranbjerg. Det er i dag ikke muligt for pendlere at komme direkte til disse områder med kollektiv trafik fra alle omegnskommuner eller internt i Aarhus. Kunstmuseet AROS Kvinde med barnevogn: Jeg tager nemt barnevognen med i letbanen fra Hinnerup til Aarhus C for at mødes med min veninde. Der er god plads til barnevognen i letbanen, og det er nemt at komme ind - helt uden at jeg behøver at bede andre passagerer om hjælp til at løfte barnevognen. Perlekæden Ny Banegårdsgade Pendler: Jeg pendler hver dag på job og starter turen med at logge på internettet og tjekke mine mails. Netforbindelsen og letbanens bekvemme indretning med stikkontakt og behagelige sæder gør det nemt for mig at udnytte rejsetiden til at arbejde. Aarhus Universitet Ny helhedsplan for Gellerup+Toveshøj 3 x CO 2 pr. person CO 2 pr. person CO2 Beregninger viser, at en bil udleder mere end tre gange så meget CO2 pr person pr kilometer som en letbane. Bustrafik udleder også mindre CO2 end biltrafik, men da letbanen kører på el i stedet for diesel og har plads til op til 250 passagerer i et enkelt vognsæt, er CO2 udledningen lavere en ved busdrift.

128 Parker&Rejs-anlæg ved E45 og Søften Erhverv Kvinde i kørestol: Det er let at få kørestolen ind i letbanen, da vognene har sænkede gulve. Letbanen kører glidende uden generende ryk, når den starter og standser. I vognene med åbne rum er der god plads til min kørestol, og jeg har altid selskab af andre rejsende med barnevogne, cykler og folk med større baggage, der skal ud at rejse. Udbygning af Søften Erhverv Letbanens standsningssteder 3 GODE GRUNDE Der er god fornuft i at tænke Letbanesamarbejdets planer om letbaneudbygning i Aarhusområdet sammen med statens planer om udbygning af det østjyske banenet. De tre vigtigste grunde er: 1. God mobilitet i fremtidens storbyregion Aarhusområdet er allerede en mindre storbyregion, og der er betydelige og voksende udfordringer for mobiliteten i form af kødannelser på vejene og længere rejsetider. Forbedringer af den kollektive trafik er et centralt instrument til at opretholde en god mobilitet. Med en konkurrencedygtig, nem og bekvem kollektiv trafik kan presset på vejene reduceres, så der samlet opnås en bedre mobilitet. Det gælder både for kollektivt rejsende og for rejsende, som er afhængig af bilen bl.a. for at opnå en rimelig rejsetid. Samspil 2025 vil give et markant løft til et sammenhængende kollektivt transporttilbud. Etableringen af trafikknudepunkter med mulighed for at skifte til andre transportmidler understøtter kombinationsrejser med korte skifte- og rejsetider. Med Samspil 2025 bliver der skabt forudsætninger for at opnå en betydelig større markedsandel for den kollektive trafik. Planen giver et skinnebåret grundnet i Østjylland med høj kapacitet og komfort. 2. Et sikkert grundlag for en byudvikling, der fremmer mobilitet og vækst En god fremtidig kollektiv mobilitet kræver både en indsats i byplanlægningen og investeringer i kollektiv trafik af høj kvalitet. I Aarhusområdet er man nået et godt stykke i retning af at koncentrere byudviklingen i fingre, som kan betjenes effektivt med kollektiv trafik. Men der er et udtalt behov for, at staten, Region Midtjylland, kommunerne i området samt Midttrafik nu går sammen om at lave den plan for den kollektive trafik, der kan udgøre skelettet og et sikkert grundlag for den fremtidige byudvikling. Samspil 2025 sikrer gode rammer for den fortsatte byvækst i Aarhus og Østjylland. Der er potentiale i at udvikle områderne langs letbanen og på statens banenet både i form af stationsnær byudvikling, byomdannelse og fortætning. 3. Bæredygtig mobilitet Det er en fælles opgave for staten og de lokale myndigheder at nedbringe miljø- og klimabelastningen fra trafikken. Et af de oplagte instrumenter er at øge den kollektive trafiks andel af trafikken i og omkring de store byer og i trafikken mellem landsdelene. Det giver mindre energiforbrug, CO2- belastning, støj og luftforurening. Samspil 2025 vil styrke togtrafikken i Østjylland og mellem landsdelene og samtidig styrke den kollektive trafik internt i Aarhusområdet. Bortset fra Hovedstadsregionen er der her det største potentiale for, at kollektiv trafik kan bidrage til den fælles klimadagsorden. Det er også et stærkt ønske at bevare de centrale bydele som et attraktivt handels- og kulturcenter med et varieret udbud af arbejdspladser og boliger og med en varieret befolkningssammensætning. Det kræver, at støj, luftforurening og barriereeffekter fra biltrafikken begrænses, så der kan skabes attraktive byrum og pladser. Med den stærke befolkningstilvækst i hele byregionen er en fremtidig god tilgængelighed til de centrale byområder stærkt afhængig af en høj kvalitet i den kollektive trafik. Letbaneudbygningen vil derfor bidrage til bedre bykvaliteter og et bedre byliv. Den vil binde Aarhusområdet og ikke mindst midtbyen og de omkringliggende bydele og forstæder sammen på en ny og effektiv måde.

129 Et net af letbanelinjer for ca. 2,2 mia. kr. En udbygning af Aarhus Letbane til et net af letbaner, der understøtter og supplerer statens timemodel, kan etableres for yderligere ca. 2,2 mia. kr. Beregningerne af omkostningerne er gennemført efter retningslinjerne i statslig anlægsbudgettering, hvor der er tillagt en korrektionsreserve på 50 procent. På driftssiden forventes ekstra omkostninger på netto 2 mio. kr. ved at erstatte de nuværende busser med nye letbanelinjer. Meromkostningerne er inkl. en beregnet vækst i passagertallet ved letbanedrift og ekskl. kapitalomkostninger til infrastrukturen. Den interne rente af det samlede projekt (det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringerne) forventes at ligge omkring 2 procent. Justeres beregningerne ud fra, at det er mere komfortabelt at køre med letbane end eksempelvis bus, vil den interne rente ligge på op til 3-4 procent. Den samfundsøkonomiske analyse værdisætter ikke fuldt ud letbanens betydning for byudviklingen i Aarhusområdet, hvilket bør indgå parallelt med den samfundsøkonomiske analyse i beslutninger om yderligere letbaner i Aarhusområdet. Hvornår kan det stå færdigt Med en fungerende anlægsorganisation, der kan bygge videre på konceptet fra letbanens første etape, vil projektering, udbud og anlæg af en ny etape at kunne gennemføres på 4-5 år. I Bergen, hvor man havde overlap i anlæg og projektering af næste etape, blev etape 2 sat i drift 3 år efter åbning af Bybanen. Det er derfor ikke urealistisk, at man kan være nået meget langt i udbygningen af letbanen i Aarhus i Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S står for at etablere letbanens første etape i Aarhusområdet. Anlægsorganisationen råder over de nødvendige kompetencer til at anlægge nye etaper fra 2016, hvor første etape overgår til drift. Hvis anlægsorganisationen skal fastholdes skal projektering og udbud af nye etaper påbegyndes i Det kræver, at plangrundlag i form af VVM og kommuneplanproces påbegyndes senest i Aarhus Kommune og Favrskov Kommune har allerede afsat midler til VVM-undersøgelser af letbaner til henholdsvis Brabrand og Hinnerup. Kommunerne er sammen med Region Midtjylland parate til at indlede planlægningsprocessen, men det er afgørende, at også staten bakker op om planerne for en samlet styrkelse af den kollektive trafik og mobiliteten i Aarhusområdet. Økonomi for de enkelte etaper Lisbjerg Vest Hinnerup Station. Længde: 8,2 km Anlægsudgifter *: 596 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 73 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,8 mio. kr. Aarhus Ø Brabrand*** Længde: 7,7 km Anlægsudgifter *: 718 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 93 mio. kr. Driftsudgifter **: 2,0 mio. kr. Banegårdspladsen Hasselager/Kolt Længde: 11,6 km Anlægsudgifter *: 906 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio. kr. Driftsudgifter **: -4,9 mio. kr. * Inkl. korrektionsreserve på 50 procent ** Driftsudgifter er opgjort som årlige netto meromkostninger i forhold til busdrift eksl. kapitalomkostninger til infrastrukturanlæg. Etapen til Hinnerup Station kan evt. gennemføres delvist med enkeltspor og 20- minuttersdrift i stedet for kvartersdrift, hvilket vil reducere anlægs- og driftsudgifter. Letbanesamarbejdet Otte østjyske kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs), Region Midtjylland og Midttrafik samarbejder om at etablere en letbane, som skal binde de østjyske byer sammen. Letbanesamarbejdet er et element i kommunernes bestræbelser på at mindske trængslen på vejnettet, forbedre miljøet og give den kollektive trafik det nødvendige kvalitetsløft i relation til rejsetid og komfort for at kunne tiltrække flere passagerer. *** Nettodriftsudgiften ved betjening af strækningen Banegårdspladsen - Aarhus Ø er ikke indregnet. Letbanesamarbejdet

130 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 11 Bilag nr. 1

131 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 10. februar Frits Hedegaard Analyse af muligheden for nedlæggelse af 4 stationer på Aarhus Nærbane i forbindelse med køreplanændringer i K15 Administrationen har undersøgt muligheden for, at 4 små stationer 1 Assedrup, Egelund, Vilhelmsborg og Kongsvang nedlægges på Aarhus Nærbane mellem Aarhus og Odder. Der er set på: 1) Midttrafik og DSB ønsker at forbedre regulariteten og gøre togkøreplanen mere robust. Erfaringerne fra samdriften mellem Odderbanen og Grenaabanen viser, at togkøreplanen er meget stram og er en medvirkende årsag til forsinkelser på ca. 4 procent af togene. 2) Der vil i løbet af de næste 1-2 år være etableringsudgifter forbundet med at opretholde betjeningen af de 4 små stationer dels som følge af etablering af Rejsekortudstyr og som følge af ændringer af perronhøjder/sporhøjder når der skal indsættes nyt Letbanemateriel. 3) En rapport fra Trafikstyrelsen angiver vejledninger i ud fra en såkaldt tærskelværdi - hvornår en station bør etableres eller nedlægges. Kundebenyttelsen på de 4 stationer er efter administrationens vurdering under de tærskelværdier, som gælder, hvis betjeningen af stationerne bør opretholdes. 4) Når den nuværende Aarhus Nærbane og den nye Letbane skal integreres mellem Mårslet og Aarhus H, skal der, sammenlignet med i dag afvikles dobbelt så mange tog mellem Mårslet og Aarhus H - og der vil være øget risiko for, at forsinkelser på den nuværende Nærbanestrækning vil brede sig til den fremtidige Letbanestrækning og omvendt. Denne ris i- ko kan minimeres med mere luft i køreplanerne. 5) Nedlæggelse af betjeningen på de 4 stationer vil betyde, at 2,5 procent af kunderne me l- lem Aarhus og Odder mister deres tog, og vil være henvist til at benytte anden kollektiv trafik. Hovedparten af de øvrige kunder vil som følge af forslaget opleve større regularitet og kortere rejsetid. Regulariteten på Aarhus Nærbane DSB s driftserfaringer på Aarhus Nærbane, som blev etableret som samdrift mellem Odderbanen og Grenaabanen den 9. december 2012, viser bl.a., at togene er forsinkede - især i myldretiden. Iflg. DSB er ca. 4 procent af togene forsinkede med mere end 3 minutter og det skønnes, at et betydeligt antal tog har forsinkelser, som er mindre end 3 minutter. Forsinkelserne betyder eksempelvis, at kunder fra togene kan have svært ved at nå deres planlagte videreforbindelser med busserne i Park Allé og på Banegårdspladsen. Forsinkelserne breder sig også nemt til andre tog på hele strækningen mellem Odder og Grenå, fordi togkøreplanen mellem Aarhus og Odder iflg. DSB er meget stram, og fordi der nu er mange flere bindinger afledt af, at de to baner er lagt sammen til én næsten 100 km lang enkeltsporet bane, hvor togene skal forbi hinanden på en række fastlagte stationer. Forsinkelserne skyldes blandt andet, at den samlede robusthed i køreplanen ved forsinkelser er for svag. Da Aarhus Nærbane blev etableret, blev køretiden udvidet fra 38 til 41 minutter i retningen fra Odder til Aarhus. I den modsatte retning blev den udvidet fra 39 til 44 minutter. Altså med 3 minutter i den ene- og 5 minutter i den anden retning. Den forlængelse af køretiden som blev lavet i forbindelse med driftsstarten, skyldes primært, at ekspeditionstiden på stationerne er blevet længere pga. de nye togs særlige procedure ved døråbning- og lukning (samt ind- og 1 Stationerne Egelund, Vilhelmsborg og Kongsvang defineres som trinbrætter. Et trinbræt har fx ikke signaler og sporskifter, men er blot et sted på strækningen, hvor der er etableret en perron. Assedrup er en station med sporskifter og signaler hvis stationen nedlægges, ændrer den status til teknisk station, hvor det sidst ankomne tog ved togpassage er gennemkørende (for at spare tid).

132 udskydelse af trinbræt). Trods øget køretid er togkøreplanen alligevel meget stram, og det illustreres ved, at det samlede køretidsoverskud i retningen mod Aarhus kun er på ca. 1 minut og i retningen mod Odder kun ca. et ½ minut. En løsning på regularitetsproblemerne kunne være, at øge køretiden yderligere, men det kan administrationen ikke anbefale, da en yderligere forlænget rejsetid ikke er særlig kundevenlig. DSB har efter drøftelser med Midttrafik lavet et forslag til ny togkøreplan, som forudsætter, at betjeningen af Kongsvang, Vilhelmsborg, Egelund og Assedrup ophører. Med bortfald af standsning på disse 4 små stationer øges køretidsoverskuddet til ca. 3 minutter i retningen mod Aarhus og til ca. 2 minutter i retningen mod Odder. Samtidig bliver rejsetiden ens i begge retninger mod hhv. Aarhus og Odder og mange kunder får en kortere rejsetid. Det drejer sig først og fremmest om kunder, som rejser fra Mårslet, Tranbjerg og Viby til Aarhus, som får en forkortelse af rejsetiden på ca. 3 minutter, samt kunder som rejser den anden vej helt til Odder disse kunder får ligeledes en rejsetidsforkortelse på 3 minutter. Etableringsudgifter på de 4 stationer Der er truffet en foreløbig administrativ beslutning om, at der ikke etableres Rejsekortudstyr i Assedrup, Egelund, Vilhelmsborg og Kongsvang analogt med at der heller ikke er Nautilabillet-automater på disse stationer. Til forskel fra den nuværende situation, hvor der ikke er billetautomater på de 4 stationer, og hvor man nu kan anvende klippekort og periodekort, så forsvinder den mulighed i takt med at Rejsekortet bliver indfaset over hele landet. Altså vil det være nødvendigt, at etablere rejsekortudstyr, hvis stationerne fortsat skal betjenes. Det ventes, at Rejsekortet fra den 20. januar 2014 vil kunne anvendes på alle andre stationer på hele Aarhus Nærbane. Hvis man vælger at udstyre de 4 stationer med rejsekortudstyr, så estimeres det, at ville koste 0,5 mio. kr. pr. station. I løbet af skal perronerne på alle stationer sænkes pga. lavere indstigningshøjde i de nye tog, som skal køre på Letbanen og Nærbanen fra Det estimeres, at det vil koste 0,2 mio. kr. pr. station at sænke perronerne på de 4 stationer. Endvidere estimeres det, at ville koste 0,1 mio. kr. pr. station, at flytte og genetablere rejsekortudstyret, når perronerne skal sænkes. Alt i alt skønner administrationen, at der i løbet af de næste 1-2 år vil blive udløst etableringsudgifter på ca. 0,8 mio. kr. pr. station eller 3,2 mio. kr. i alt, hvis betjeningen af de 4 stationer skal opretholdes. Hertil kommer løbende udgifter til stationernes drift (vedlige holdelse, snerydning, belysning, rejsekortudstyr mv.). Analyse af DSB stationer lukning af stationer på Odderbanen? Det er administrationens vurdering, at man kan bruge Trafikstyrelsens rapport Stationsstrukturen i Danmark 2 som en vejledning i forhold til overvejelser om stationslukninger på Aarhus Nærbane. Trafikstyrelsen har i en screening undersøgt muligheden for at åbne nye stationer og lukke mindre benyttede eksisterende stationer. Der bruges en metode som sammenligner en tærskelværdi 3 for det bæredygtige passagerantal med det aktuelle passagertal/potentialet på en station. Disse resultater giver fingerpeg om, hvilke stationslokaliteter det kan forekomme rimeligt at undersøge nærmere. Undersøgelsen omfatter 116 lokaliteter, som er undersøgt med henblik på at afdække pote n- tialet for åbning, og 38 eksisterende stationer på de statslige baner er undersøgt med henblik på eventuel lukning. Disse 38 stationer er udvalgt ud fra et kriterium om, at der til- og fra sta- 2 Stationsstrukturen i Danmark en screening af det statslige jernbanenet udenfor Hovedstadsområdet, Tærskelværdien er at mål for, hvor mange passagerer der skal være for at det ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, er relevant at etablere eller nedlægge en station. 2

133 tionen i alt foretages mindre end 100 rejser på en hverdag. De fleste af disse stationer ligger på Fyn og i det vestlige Jylland. Stationerne Assedrup, Egelund, Vilhelmsborg og Kongsvang på Aarhus Nærbane har alle mindre end 100 rejser 4 pr. dag. Vurderingen af om en station skal betjenes, er en afvejning mellem den fordel, som opnås for passagerer til/f ra den pågældende stationslokalitet, og den ulempe som det ekstra ophold giver for gennemkørende passagerer. Jo flere passagerer der er på stationen i forhold til de ge n- nemkørende passagerer, jo større fordel er det at betjene stationen. Stop i Kongsvang betyder fx forsinkelse for ca andre passagerer pr. år omregnet svarer forsinkelsen til, at passagerer bliver forsinket ca. 1,20 5 minut (pga. standsning) ved passage af Kongsvang det svarer til en samlet forsinkelse på timer eller 696 døgn pr. år i alt for de kunder, som dagligt skal bruge tid på standsning i Kongsvang/den forlængede køretid, som der er mellem Aarhus og Viby. Analyse af DSB stationer lukning af stationer på Aarhus Nærbane? På Grenaa banen (Aarhus- Grenaa) er Hessel, Hornslet Syd, "Thorsager" og "Risskov" u n- dersøgt med henblik på at afdække potentialet for at åbne disse stationer. Men der er iflg. rapporten ikke potentiale for at åbne disse stationer. Thorsager (undersøgt af Trafikstyrelsen) Tærskelværdien eller det passagergrundlag, som der skal være i Thorsager, for at man efter Trafikstyrelsens vurdering bør åbne stationen, er opgjort til 213 passagerer pr. døgn 6 - men potentielt vil der kun være 80 passagerer. Forholdet mellem de potentielle passagerer og t ærskelværdien skal være mindst 1,0 men iflg. rapporten helst noget mere pga. de usikkerheder, der er ved sådanne kalkulationer. Assedrup, Egelund og Vilhelmsborg Det skønnes, at tærskelværdien i Assedrup, Egelund og Vilhel msborg vil ligge på samme niveau som i Thorsager men passagertallet er endnu lavere end potentialet i Thorsager, idet der kun er mellem 18 og 42 passagerer pr. døgn. Risskov (undersøgt af Trafikstyrelsen) Tærskelv ærdien eller det passagergrundlag som de r skal være i Risskov, for at man efter Trafikstyrelsens vurdering bør åbne stationen, er opgjort til 380 passagerer pr. døgn men potentialet er kun 202 passagerer pr. døgn. Bemærk, at tærskelværdien er højere i Risskov end i Thorsager - det skyldes bl.a., at et togstop i Risskov giver gene for flere kunder end i Thorsager, da togene er mere belastede i nærheden af Aarhus H. Kongsvang administrationen skønner, at tærskelværdien i Risskov og Kongsvang vil ligge på nogenlunde samme niveau altså på ca. 380 passagerer pr. døgn, men der er kun ca. 72 passagerer i Kongsvang pr. døgn - og det er betydeligt lavere end potentialet i Risskov. De nuværende passagertal på de fire Odderbanestationer ligger altså meget langt fra de tærskelværdier, som gælder i forbindelse med de nogenlunde sammenlignelige vurderede DSB stationer på Grenaabanen, som Trafikstyrelsen j.f. rapporten ikke anbefaler at åbne. Integration mellem Aarhus Næ rbane og Letbanen Den nuværende togstrækning Odder-Aarhus- Grenaa på Aarhus Nærbane vil blive en integreret del af Letbanen i I dag kører togene på denne strækning ca. hver halve time suppleret med enkelte myldretidstog. Når Letbanen kommer, vil frekvensen og antallet af tog imellem Tranbjerg/Mårslet og Aarhus i spidstimerne blive øget til det dobbelte, således at der bliver 15 minutters drift mellem Mårslet og Aarhus H. Etableringen af 15- minutters drift på denne del af 4 Trafikstyrelsens metode til opgørelse af rejser er anvendt dvs. samlet på- og afstigning på en hverdag. 5 Ved en hastighed på 75 km/t angiver Trafikstyrelsen, at det samlede tidsforbrug ved stop på en station er 1,2 minut. 6 Trafikstyrelsen angiver passagertallet i årsdøgn dvs. det gennemsnitlige passagertal over et døgn. 3

134 strækningen er en afgørende forudsæt ning for, at der kan etableres 7/8- minutters drift på Letbanen mellem Aarhus og Skejby. Man kan opgøre behovet for sporkapacitet kvantitativt. I dag udnyttes strækningens kapac i- tet mellem Aarhus og Odder med ca. 50 procent når Letbanen skal integreres mellem Mårslet og Aarhus stiger kapacitetsudnyttelsen til 100 procent eller sagt på en anden måde: - I dag møder togene hinanden på hver anden station men når Letbanetogene kommer, skal togene mødes på alle stationer og der kan dermed ikke køre flere tog på strækningen, som da vil være fuldt udnyttet. Mellem Aarhus og Odder passerer togene nu hinanden planmæssigt i Viby, Mårslet og Assedrup. Ved forsinkelser er der i dag mulighed for at lade togene passere hinanden på andre st a- tioner, så forsinkelserne ikke så nemt breder sig til et modkørende tog fx kan togene også passere hinanden i Aarhus, T ranbjerg og Malling. Men når Letbanetogene kommer, så skal togene forbi hinanden på alle stationer mellem Mårslet og Aarhus hvilket betyder, at det ikke længere er muligt imødegå forsinkelser ved at lade togene mødes på en anden st ation altså er det helt afgørende at togene både Letbanetogene og Nærbanetogene, er rettidige, da man ellers risikerer at udløse en dominoeffekt med forsinkelser af de tog, som skal afvente et fo r- sinket tog, som så bliver forsinket osv. Mellem Mårslet og Odder vil det fortsat være muligt at imødegå, at forsinkelser breder sig til andre tog men efter nedlæggelsen af Beder Station, som krydsningsstation 7, er der relativt langt fra Mårslet Station til næste krydsningsstation, som er Malling. Det betyder, at det bliver meget vanskeligt at imødegå forsinkelser ved at flytte de forsinkede tog til andre stationer - dels fordi det enten ikke er muligt mellem Aarhus og Mårslet og fordi, der er relativt langt til fra Mårslet til Malling. Som modtræk til de re gularitetsmæssige udfordringer, som kan blive et resultat af den fuldstændige udnyttelse af sporkapaciteten mellem Mårslet og Aarhus H samt afstanden til nærmeste krydsningsstation i Malling, anbefaler administrationen, at der på forhånd indarbejdes lidt slæk i køreplanerne til imødegåelse af forsinkelser og de følgevirkninger de uvægerligt vil medføre. Dette kan bl.a. opnås ved nedlæggelse af de nævnte stationer. For yderligere at sikre regulariteten når Letbanen kommer, kan det overvejes, at øge strækningshastigheden fra 75 km/t til 100 km/t mellem Aarhus og Viby. En opgradering af strækningshastigheden her giver kun mening/effekt, hvis Kongsvang station nedlægges. De økonomiske konsekvenser af et sådant forslag har tidligere været estimeret i et teknisk notat fra ATKINS Danmark A/S (2003). I dette notat estimeres de økonomiske konsekvenser ud fra, at der blot skal påregnes udgifter til undersøgelse og dokumentation af, om sporene opfylder kravet til 100 km/t og til evt. udgifter til sporjusteringer afledt af undersøgelserne. Det blev i 2003 skønnet, at udgiften for at undersøge strækningen Aarhus-Viby ville være ca. 0,3 mio. kr. og at eventuelle justeringer af sporet ville koste skønnet 0-1,2 mio. kr. afhængigt af, hvad sporundersøgelserne viste. Konsekvenser for kunder i Kongsvang, Vilhelmsborg, Egelund og Assedrup Nedlægges betjeningen af Kongsvang, Vilhelmsborg, Egelund og Assedrup, så mister 2,5 procent 8 af kunderne på Aarhus Nærbane mellem Aarhus og Odder deres togbetjening, og vil v æ- re henvist til anden kollektiv trafik. Passagert ælling fra 2. kvartal viser at: I Kongsvang vil ca. 44 kunder pr. dag på hverdage miste deres togbetjening i weekenden 16 kunder pr. dag. I Vilhelmsborg vil ca. 27 kunder pr. dag på hverdage miste deres togbetjeni ng i weekenden 5 kunder pr. dag. I Egelund vil ca. 11 kunder pr. dag på hverdage miste deres togbetjening i weekenden 4 kunder pr. dag. 7 En krydsningsstation er en station med mere end ét spor, som muliggør, at to tog kan passere hinanden i modsat køreretning. 8 Hvis de 4 stationer nedlægges, vil det berøre ca. 1 procent af samtlige passagerer på Aarhus Nærbane. 9 Antallet er kunder på de nævnte stationer er estimeret ved at dividere summen af på - og afstigning med 2. 4

135 I Assedrup vil ca. ca. 11 kunder pr. dag på hverdage miste deres togbetjening i weekenden 4 kunder pr. dag. Alternativ kollektiv trafik i Kongsvang. Figur 1 Som det fremgår af Figur 1, har borgerne i Kongsvangområdet mange busalternativer til toget. Bybuslinjer: 1A, 2A, 4A, 14 og 20 samt regionalruter: 109, 200 og 202. Det bemærkes, at linje 20 holder lige ved Kongsvang Station, og kører med stort set samme hyppighed som toget. Alt i alt har Kongsvango m- rådet inden for en afstand af ca. 500 meter fra togstationen ca busafgange pr. time til/fra Aarhus Hovedbanegård/Park Alle. For kunder som ønsker at rejse fra Kongsvang mod Odder, er der mulighed for at køre til Øllegårdsvej Station ved Skanderborgvej med linje 1A, rute 109 eller 200 som samlet set kører gange i timen. Alternativ kollektiv trafik i Vilhelmsborg Figur 2 I Mårslet findes 3 togstationer (figur 2): Mølleparken, Mårslet Station samt Vilhelmsborg. I Området ved Vilhelmsborg Station på Bedervej betjener toget først og fremmest ku n- der, som skal til/fra ridecentret ved herregå r- den Vilhelmsborg. Det bemærkes, at afstanden fra Vilhelmsborg Station til ridecentret er på ca. 550 meter og at afstanden til rute 100, 103 og 302 på Oddervej er ca. 850 meter. Busserne på Oddervej kører til/fra Aarhus og Odder samt til/fra Saksild. Enkelte kunder vil dog være henvist til Flextur. Det bemærkes, at det kollektive trafiktilbud i Vilhelmsborg efter stationslukning vil være på samme niveau som mange andre mindre lokaliteter i regionen. Der er i denne del af Aarhus Kommune støttet Flextur, som koster 4 kr./km. 5

136 Alternativ kollektiv trafik i Egelund. Figur 2 Som det fremgår af Figur 2, har borgerne i Egelund rute 100 og rute 103 som busalternativ til toget. Kunder i Egelund har samme afstand til busalternativerne som til togalternativerne. Busserne kører mellem Aarhus og Odder ca. 2-4 gange i timen. Det bemærkes, at det kollektive trafiktilbud i Egelund efter stationslukning vil være på et relativt højt niveau set i forhold til lokalitetens størrelse. Der er også i denne del af Aarhus Kommune støttet Flextur, som koster 4 kr./km. Alternativ kollektiv trafik i Assedrup Figur 3 I Assedrupområdet (figur 3) vil en del af kunderne kunne benytte Odder Kommunes skolebuslinje 1004 som betjener Assedrup-Odder morgen og eftermiddag på skoledage. For nogle kunder vil det også være realistisk at bevæge sig ud til Aarhusvej til rute 100 og rute 103 som kører 4-8 gange i timen mellem Aarhus og Odder. Gang- og cykleafstanden til stoppestedet er ca meter. Enkelte kunder vil dog være henvist til Flextur. Det bemærkes, at det kollektive trafiktilbud i Assedrup efter stationslukning vil være på samme niveau som mange andre mindre lokaliteter i regionen. Der er i Odder Kommune ikke støttet Flextur. Her koster Flextur 14 kr./km. Derfor bør det overvejes at indføre støttet Flextur som alternativ. Tidsplan for køreplanrettelse Aarhus Nærbanes køreplan kan rettes til K15, hvilket vil sige medio december 2014 efter en høring af borgerne. 6

137 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 12 Bilag nr. 1

138 Dato Journalnr Sagsbehandler Telefon 23. januar Sarah Mandrup Notat om resultater af tilfredshedsundersøgelsen blandt kunder i handicapkørsel 2013 Undersøgelsens gennemførsel Et af Midttrafiks overordnede mål i Strategiplan er tilfredse kunder. Kundetilfredsheden med Midttrafiks Handicapkørsel måles ved en undersøgelse. I 2009 blev den første kundetilfredshedsundersøgelse i Midttrafiks handicapkørsel gennemført. Undersøgelsen er blevet gentaget i november Undersøgelsen belyser kundernes tilfredshed med handicapkørsel, både i forhold til Midttrafiks og chaufførens service. De overordnede resultater præsenteres, og Direktionen peger på de væsentligste indsatsområder for at forbedre tilfredsheden. Undersøgelsen blev udført af et analysebureau, som foretog telefoninterviews blandt kunderne. Der er i alt foretaget 1407 telefoninterviews. Deltagerne blev bedt om at angive deres tilfredshed med en række spørgsmål, på følgende skala: Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Kundetilfredshedsundersøgelsen i 2009 viste, at opfyldelse af ønske om afhentningstidspunkt og besked ved opkald i forbindelse med forsinkelse, var særlige indsatsområder. Resultaterne fra 2013 viser, at der er sket en mindre stigning i tilfredsheden på disse to områder, men at der stadig er behov for bedre information til kunderne. Resultat af undersøgelsen: Den overordnede konklusion af kundetilfredshedsundersøgelsen er, at 95 % af de adspurgte kunder er tilfredse samlet set med handicapkørslen. Heraf er 60 % meget tilfredse. På langt de fleste emner, der spørges til i tilfredshedsundersøgelsen, er det et fåtal af kunderne, der er utilfredse. Der er nogle besvarelser, der viser, at Midttrafik skal gøre det bedre. Der er plads til forbedring på følgende områder (med kursiv er angivet Midttrafiks planlagte initiativ for at forbedre tilfredsheden): Mulighed for fastspænding af hjælpemiddel i vognen. En generel information til vognmændene om vigtigheden heri. Besked og information ved opkald i forbindelse med forsinkelse. Selvom der er sket en mindre stigning i tilfredsheden her, er det stadig et indsatsområde, at kunne give kunderne en brugbar information i en situation, hvor forsinkelser gør, at produktet ikke lever op til kundernes forventning. Længere rejsetid, når der er andre med i samme kørsel. Længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog. Det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling. En generel information om rammerne for kørslen og information om, hvilke tilbud, der kan benyttes.

139 På flere af spørgsmålene er andelen af ved ikke svar høj. Dette kan skyldes flere ting, heriblandt at respondenterne ikke har kendskab til de omtalte muligheder og tilbud hos Midttrafik, at respondenterne har kendskab til disse, men ikke benytter sig af dem, at spørgsmålene ikke er relevant i forhold til respondentens primære kørsel hos Midttrafik. Resultater: På spørgsmålet om tilfredshed med Muligheden for fastspænding af hjælpemiddel i vogn var der i 2009 en tilfredshed på 58 %. I 2013 var tilfredsheden på 66 %, heraf var 2 % af kunderne utilfredse. 32 % af kunderne har svaret ved ikke/ikke relevant på spørgsmålet. Handlingsplan/indsatser tager udgangspunkt fastspænding af kunde og hjælpemiddel: Information via nyhedsbreve Information via chauffør/leverandørmøder I forbindelse med vognkontrol øget fokus på fastspænding af kunde og hjælpemiddel Ved kundehenvendelser konsekvent opfølgning i forhold til leverandør 2

140 På spørgsmålet om tilfredshed med Den besked og information du får, når du selv ringer ind til bestillingskontoret efter 20 min., hvis der er forsinkelser eller vognen slet ikke kommer var tilfredsheden i 2009 på 27 %. I 2013 er tilfredsheden på 29 %, heraf er 9 % af kunderne utilfredse. De resterende 62 % har svaret ved ikke. For at sikre en fortsat øget tilfredshed vil, vil der blive iværksat følgende handlinger: Handlingsplan/indsatser: Øget fokus på imødekommenhed overfor kunderne, når de ringer ind. Dette vil blive et løbende punkt på ugentlige målstyringsmøde samt på trafikstyringsmøder i Midttrafiks funktions for handicapkørsel/flextrafik. Øget fokus på at kontakte kunden pr. tlf. ved kendte forsinkelser, og derved give kunden tryghed, og derved en bedre oplevelse/service for kunden. Dette vil blive et løbende punkt på ugentlig målstyringsmøde samt på trafikstyringsmøder. Øget fokus på at give kunden en fyldestgørende information om konsekvensen af og årsagen til forsinkelsen. Dette vil blive et løbende punkt på ugentlig målstyringsmøde samt på trafikstyringsmøder. 3

141 I 2014 vil der blive gennemført kundetilfredsundersøgelser efter behov, hvor der vil blive spurgt ind til den besked og information du får, når du selv ringer ind til bestillingskontoret efter 20 min., hvis der er forsinkelser eller vognen slet ikke kommer. På spørgsmålet om tilfredshed med At der er længere rejsetid, når der også er andre med i samme kørsel var der i 2009 en tilfredshed på 52 %. I 2013 var tilfredsheden steget til 62 %, men utilfredsheden var øget med 2 % point, fra 12 % til 14 %. De resterende 25 % svarer ved ikke. Handlingsplan: Information til kunderne om rammerne for denne type kørsel Information til kunderne om at tilbuddet er en del af øvrig kollektiv trafik og ikke almindelig taxakørsel På spørgsmålet om tilfredshed Ved længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog var tilfredsheden i 2009 på 9 %. I 2013 var tilfredsheden ligeledes på 9 %, heraf var 2 % af kunderne utilfredse. De resterende 89 % svarer ved ikke. På spørgsmålet om tilfredshed Med det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling var der i 2013 en tilfredshed på 12 %, heraf var 1 % af kunderne utilfredse. Spørgsmålet indgik ikke i undersøgelsen i Generelt kan det siges, at utilfredsheden er meget lav. Dog er der en stor andel af kunderne, hele 87 %, som har svaret ved ikke/ikke relevant. Dette kan være et udtryk for, at det kun er en lille andel af kunderne, som reelt har et kørselsbehov for rejser over 100 km. I 2013 blev der udført ca handicaprejser. Der blev udført 210 lange rejser, hvor X bus eller tog indgik på en del af rejsen. Der blev udført 767 lange rejser over 100 km i egen vogn. Handlingsplan for de to ovenstående spørgsmål: Øget kendskab blandt visitatorer, så de kan informere kunderne om mulighederne indenfor ordningen. Dette øgede kendskab skal opnås ved, at der udsendes information fra Midttrafik til samtlige visitatorer samt punkt på kommende kommunemøde i Øget fokus på information på Midttrafiks hjemmeside, bl.a. i form af pop-up vindue eller banner I 2014 vil der blive gennemført kundetilfredsundersøgelser efter behov, hvor der vil blive spurgt ind til tilfredsheden ved længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog samt tilfredsheden med det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling. 4

142 Tilfredshed i kommunerne: I Norddjurs Kommune er kunderne mest tilfredse. Her er tilfredsheden med handicapkørsel samlet set på 100 %. I Lemvig er utilfredsheden størst. Her er utilfredsheden med handicapkørsel samlet set på 10 %. Der er ikke sket nogen ændringer i kørslen i Lemvig, der umiddelbart kan indikere, hvorfor utilfredsheden her er højst. Utilfredsheden på 10 % skal dog også ses i lyset af, at tilfredsheden således er på 90 %, hvilket er højt. I 2009 var kunderne i Hedensted mest tilfredse. Her var den samlede tilfredshed på 98 %. Nu er tilfredsheden faldet en smule til 94 %. I 2009 var det kunderne i Horsens, der angav størst utilfredshed. Her var den samlede utilfredshed på 13 %. Nu er den samlede utilfredshed på 7 %, og der er således sket en positiv udvikling. Samlet set, på tværs af alle kommunerne, er tilfredsheden dog steget fra 92 % i 2009 til 95 % i

143 Rejsefrekvens: En eller flere gange om ugen (n=313) 1-3 gange om måneden (n=506) Sjældnere (n=588) Ventetiden i telefonen, når du bestiller en tur 74 % 86 % 81 % Medarbejderens venlighed, når du bestiller en tur 84 % 90 % 89 % Medarbejderens evne og mulighed for at give dig den hjælp du har brug for, når du bestiller en tur Generelt med prisen på handicapkørsel set i forhold til at du bliver kørt til og fra dit hjem 82 % 89 % 84 % 86 % 87 % 84 % Chaufførens venlighed 96 % 95 % 95 % Chaufførens hjælpsomhed ved ind- og udstigning 92 % 92 % 90 % Chaufførens kørsel 92 % 94 % 95 % Med bilens siddekomfort 76 % 75 % 77 % Muligheden for fastspænding af hjælpemiddel i vognen 68 % 69 % 63 % Med den indvendige rengøring af bilen 87 % 86 % 85 % I hvor høj grad får du dine ønsker om afhentningstidspunkt opfyldt i forbindelse med bestilling af kørsel Med præcisionen i forhold til det tidspunkt, der er aftalt for afhentning Den besked og information du får, når du selv ringer til bestillingskontoret efter 20 minutter, hvis der er forsinkelser eller vognen slet ikke kommer 81 % 87 % 85 % 87 % 91 % 88 % 38 % 34 % 21 % At du sommetider kører sammen med andre 79 % 75 % 67 % At der er længere rejsetid, når der også er andre med i den samme kørsel Ved længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog Med det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling 70 % 64 % 55 % 11 % 11 % 7 % 12 % 12 % 12 % Alt i alt med handicapkørslen 95 % 97 % 94 % Rejsefrekvensen og kundernes tilfredshed adskiller sig ikke i særlig grad fra hinanden. Fælles for de kunder der rejser en eller flere gange om ugen, 1-3 gange om måneden og de kunder, der rejser sjældnere er, at de er mest tilfredse med chaufførens venlighed og mindst tilfredse med længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog. Samlet set er de kunder, der rejser 1-3 gange om måneden en smule mere tilfredse med handicapkørsel, deres tilfredshed er på 97 % sammenlignet med den generelle tilfredshed på 95 %. 6

144 Formål med rejsen: Fritid/indkøb (n=471) Besøg (n=878) Behandling (n=589) Andet (n=55) Ventetiden i telefonen, når du bestiller en tur 80 % 84 % 80 % 76 % Medarbejderens venlighed, når du bestiller en tur Medarbejderens evne og mulighed for at give dig den hjælp du har brug for, når du bestiller en tur Generelt med prisen på handicapkørsel set i forhold til at du bliver kørt til og fra dit hjem 87 % 90 % 87 % 82 % 84 % 87 % 84 % 75 % 87 % 90 % 80 % 78 % Chaufførens venlighed 96 % 96 % 95 % 93 % Chaufførens hjælpsomhed ved ind- og udstigning 91 % 94 % 90 % 91 % Chaufførens kørsel 95 % 95 % 93 % 89 % Med bilens siddekomfort 76 % 77 % 76 % 78 % Muligheden for fastspænding af hjælpemiddel i vognen 66 % 67 % 68 % 69 % Med den indvendige rengøring af bilen 86 % 87 % 85 % 89 % I hvor høj grad får du dine ønsker om afhentningstidspunkt opfyldt i forbindelse med bestilling af kørsel Med præcisionen i forhold til det tidspunkt, der er aftalt for afhentning Den besked og information du får, når du selv ringer til bestillingskontoret efter 20 minutter, hvis der er forsinkelser eller vognen slet ikke kommer 82 % 86 % 82 % 82 % 87 % 90 % 87 % 85 % 33 % 30 % 29 % 38 % At du sommetider kører sammen med andre 76 % 72 % 74 % 76 % At der er længere rejsetid, når der også er andre med i den samme kørsel Ved længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog Med det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling 65 % 62 % 62 % 62 % 10 % 10 % 9 % 15 % 13 % 12 % 12 % 20 % Alt i alt med handicapkørslen 95 % 96 % 94 % 91 % Formålet med rejsen og kundernes tilfredshed adskiller sig ikke i særlig grad fra hinanden. Man kan antage at kunderne vil være påvirket af, om de skal til behandling eller om de skal på besøg eller noget i fritiden/indkøb. Det viser sig, at de kunder der skal på besøg eller noget i fritiden/indkøb samlet set er 1-2 %-point mere tilfredse end de kunder, der skal til behandling og denne gruppe er også en lille smule mere tilfreds med chaufførens service, end dem, der skal til behandling. 7

145 Anciennitet: Mindre end 1 år (n=154) 1 til 3 år (n=328) 3 til 5 år (n=354) 5 til 10 år (n=305) 10 år eller mere (n=198) Ventetiden i telefonen, når du bestiller en tur 84 % 80 % 84 % 83 % 75 % Medarbejderens venlighed, når du bestiller en tur Medarbejderens evne og mulighed for at give dig den hjælp du har brug for, når du bestiller en tur Generelt med prisen på handicapkørsel set i forhold til at du bliver kørt til og fra dit hjem 83 % 89 % 91 % 88 % 86 % 79 % 85 % 88 % 87 % 83 % 82 % 85 % 90 % 89 % 81 % Chaufførens venlighed 95 % 96 % 97 % 94 % 96 % Chaufførens hjælpsomhed ved ind- og udstigning 92 % 90 % 95 % 90 % 90 % Chaufførens kørsel 94 % 97 % 96 % 93 % 92 % Med bilens siddekomfort 75 % 82 % 77 % 72 % 74 % Muligheden for fastspænding af hjælpemiddel i vognen 63 % 62 % 70 % 68 % 68 % Med den indvendige rengøring af bilen 87 % 90 % 85 % 86 % 84 % I hvor høj grad får du dine ønsker om afhentningstidspunkt opfyldt i forbindelse med bestilling af kørsel Med præcisionen i forhold til det tidspunkt, der er aftalt for afhentning Den besked og information du får, når du selv ringer til bestillingskontoret efter 20 minutter, hvis der er forsinkelser eller vognen slet ikke kommer 90 % 87 % 86 % 88 % 74 % 90 % 91 % 89 % 88 % 85 % 19 % 32 % 31 % 30 % 33 % At du sommetider kører sammen med andre 69 % 73 % 78 % 71 % 70 % At der er længere rejsetid, når der også er andre med i den samme kørsel Ved længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog Med det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling 61 % 65 % 67 % 61 % 55 % 7 % 7 % 10 % 10 % 11 % 10 % 14 % 10 % 14 % 13 % Alt i alt med handicapkørslen 95 % 97 % 97 % 94 % 92 % De kunder, der har benyttet sig af handicapkørsel i 1-5 år, er 2 % point mere tilfredse samlet set end de kunder, der har benyttet handicapkørsel mindre end et år. De kunder der har benyttet handicapkørsel i mere end 10 år, er mindst tilfredse samlet set. Deres tilfredshed er dog på 92 %, hvilket stadig er højt. Der ligger således en opgave i at bevare kundernes høje tilfredshed, især for de kunder der har benyttet produktet i mange år og for de helt nye kunder, selvom tilfredsheden samlet set er rigtig høj. 8

146 Aarhus, 12. februar 2014 Bilag til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik tirsdag 25. februar 2014 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 12 Bilag nr. 2

147 HANDICAPKØRSEL Rapport December 2013

148 INDHOLD EXECUTIVE SUMMARY 1 Side 3 SAMLEDE RESULTATER 2 Side 6 DELRESULTATER 3 Side 9 PRIORITERINGSKORT 4 Side 14

149 1 EXECUTIVE SUMMARY I dette afsnit præsenteres analysens formål, datagrundlag og metode samt udvalgte hovedresultater. 3

150 Executive summary Kort om undersøgelsen BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelsen af handicapkørselskunderne, der ligger til grund for denne afrapportering, har til formål at tilvejebringe viden omkring handicapkørsel kundernes tilfredshed med handicapkørselsordningen. Resultaterne fra undersøgelsen skal dokumentere, om der er områder, hvor der er plads til forbedringer eller områder, hvor der skal ske ændringer i handicapkørselstilbuddet, der udbydes af Midttrafik. UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen er gennemført i uge og interviewene er foretaget som telefoninterview, da denne metode er mest velegnet til målgruppen. Der er i alt indsamlet 1407 besvarelser. Spørgeskemaet, der ligger til grund for undersøgelsen, er leveret af Midttrafik. LÆSEVEJLEDNING I rapporten er der fokus på tilfredsheden blandt brugerne. Først præsenteres hovedkonklusioner og dernæst gennemgås de enkelte resultater af undersøgelsen. Resultaterne præsenteres for alle brugere og på tværs af kommuner, rejsefrekvens, rejseformål og anciennitet, hvor det giver mening. 4

151 Executive summary Udvalgte hovedkonklusioner De mest tilfredse brugere findes i Norddjurs, Ikast-Brande og Silkeborg Den højeste tilfredshed findes ved chaufførens venlighed, kørsel og hjælpsomhed ved udog indstigning Tilfredsheden med ventetid, rejsetid, præcision og opfyldelse af ønsker bør prioriteres af Midttrafik Den største andel tilfredse eller meget tilfredse med handicapkørsel alt i alt findes i Norddjurs, Ikast-Brande og Silkeborg. Modsat findes den højeste andel utilfredse eller meget utilfredse med handicapkørsel alt i alt i Lemvig, Horsens og Samsø. Den største andel tilfredse eller meget tilfredse findes ved chaufførens venlighed, kørsel og hjælpsomhed ved ud- og indstigning. Dette gælder på tværs af rejsefrekvens, rejseformål og anciennitet. Modsat findes den laveste andel tilfredse eller meget tilfredse med det tilbud der findes, hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling samt ved længere rejser over 100 km., hvor der også bruges bus og tog. De lave andele tilfredse eller meget tilfredse skyldes dog ikke en høj grad utilfredse, men derimod en meget høj andel der svarer ved ikke / ikke relevant. Længere rejsetid ved samkørsel, opfyldelse af ønsker om afhentningstidspunkt, præcisionen, ventetiden i telefonen samt tilbuddet hvor man kan køre i hele Jylland mod en merbetaling har en relativ lav tilfredshed, men har stor betydning for den samlede tilfreds. Disse delelementer bør derfor prioriteres af Midttrafik hvis der ønskes en højere samlet tilfredshed. 5

Aarhus, 19. juni 2015. Bilagssamling til Åben dagsorden for møde i Bestyrelsen for Midttrafik den 29. juni 2015 kl. 09.30

Aarhus, 19. juni 2015. Bilagssamling til Åben dagsorden for møde i Bestyrelsen for Midttrafik den 29. juni 2015 kl. 09.30 Aarhus, 19. juni 2015 Bilagssamling til Åben dagsorden for møde i Bestyrelsen for Midttrafik den 29. juni 2015 kl. 09.30 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 12. juni 2015 1-21-1-14 Alexander Tranberg

Læs mere

Bilagssamling til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 12. september 2014 kl. 9.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Bilagssamling til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 12. september 2014 kl. 9.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Aarhus, 5. september 2014 Bilagssamling til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 12. september 2014 kl. 9.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg 1 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail

Læs mere

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015 Revideret budget vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar Regnskab 2013 Budget 2014 Budget, sept Budget, revideret Hedensted Kommune Difference Busdrift (bilag 1) Udgifter 11.760.784 11.053.000

Læs mere

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015 Revideret budget vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar Regnskab 2013, sept, revideret Favrskov Kommune Difference Busdrift (bilag 1) Udgifter 15.794.551 15.905.000 15.779.000 15.209.000-570.000

Læs mere

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015 Revideret budget vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar Regnskab 2013 2014, sept, revideret Odder Kommune Difference Busdrift (bilag 1) Udgifter 6.392.926 6.658.000 6.409.000 6.292.000-117.000

Læs mere

Bilagsoversigt. 3 Ændring af takster fra 13. januar 2013 1. Taksttabellerne 1-3 til takstændring 2013

Bilagsoversigt. 3 Ændring af takster fra 13. januar 2013 1. Taksttabellerne 1-3 til takstændring 2013 Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler (klik på bilagstitlen) 1 Budget 2013 1. Sammendrag af høringssvar efter politisk høring vedr. budget 2013 2. Forslag til Budget 2013 til 2. behandling

Læs mere

Forslag til revideret budget 2015

Forslag til revideret budget 2015 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 29. januar 2015 1-21-2-13 Tine Jørgensen tij@midttrafik.dk 87408205 Forslag til revideret budget 2015 processen for 2015 Bestyrelsen for Midttrafik skal, i henhold

Læs mere

Forslag til Budget 2016 - Politisk høring

Forslag til Budget 2016 - Politisk høring Forslag til Budget - Politisk høring Busdrift Handicapkørsel Kan-kørsel Trafikselskabet Rejsekort Total - netto Ringkøbing-Skjern Kommune Regnskab 2014 Budget Budget Udgifter 26.036.390 25.424.000 25.784.000

Læs mere

Budget 2015 i Politisk høring

Budget 2015 i Politisk høring Budget 2015 i Politisk høring Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Samsø Kommune Busdrift (bilag 1) Udgifter 5.418.351 5.381.000 5.051.000 (bilag 2) Indtægter -1.208.010-1.291.000-1.146.000 Regionalt

Læs mere

Budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 12. september 2014

Budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 12. september 2014 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 12. september 2014 Regnskab 2013 2014 2015, juni 2015, sept Difference Horsens Kommune Busdrift (bilag 1) Udgifter 45.284.339 46.600.000 46.977.000 47.080.000

Læs mere

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015

Revideret budget 2015 vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar 2015 Revideret budget vedtaget af Midttrafiks bestyrelse den 6. februar Regnskab 2013 Budget 2014 Budget, sept. Budget, revideret Budget Samsø Kommune Busdrift (bilag 1) Udgifter 5.418.351 5.381.000 5.059.000

Læs mere

Budget 2015 i Politisk høring

Budget 2015 i Politisk høring Budget 2015 i Politisk høring Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Ikast-Brande Kommune Busdrift (bilag 1) Udgifter 14.968.129 14.970.000 15.300.000 Indtægter 0 0 0 Regionalt tilskud 0 0 0 Netto 14.968.129

Læs mere

Budget 2015 i Politisk høring

Budget 2015 i Politisk høring Budget 2015 i Politisk høring Norddjurs Kommune Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 Busdrift (bilag 1) Udgifter 14.995.377 15.540.000 14.834.000 (bilag 2) Indtægter -1.187.474-1.350.000-1.192.000 Regionalt

Læs mere

Driftsregnskab for 2011

Driftsregnskab for 2011 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 16. april 2012 1-22-1-11 Tine Jørgensen tij@midttrafik.dk 87408205 Driftsregnskab for Det samlede regnskabsresultat for Midttrafik er gengivet nedenfor. Samlet

Læs mere

1. Trafikstyrelsens brev af 19. december 2012 om regulering af kompensation for indtægtstab vedr. HyperCard

1. Trafikstyrelsens brev af 19. december 2012 om regulering af kompensation for indtægtstab vedr. HyperCard Bilagsoversigt Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler (klik på bilagstitlen) 1 Revideret budget 2013 1. forslag til revideret budget 2013 2 Orientering om evaluering af HyperCard kompensation 1. Trafikstyrelsens

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Beretning og regnskab for

Læs mere

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik. Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens

Læs mere

Forslag til: VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND

Forslag til: VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND Version udsendt til høring i kommunerne Forslag til: VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND (S) = fra standardvedtægt udstedt af Trafikministeriet, i øvrigt markeret med kursiv. (FU) = fra

Læs mere

Bilag til dagsorden til mødet i Repreæsentantskabet for Midttrafik fredag den 20. april 2007 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Bilag til dagsorden til mødet i Repreæsentantskabet for Midttrafik fredag den 20. april 2007 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Århus, den 13. april 2007 Bilag til dagsorden til mødet i Repreæsentantskabet for Midttrafik fredag den 20. april 2007 kl. 10.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 3 Dato Journalnr Sagsbehandler

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 05-03-2014 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 3. marts 2014 05-03-2014 Entreprenørudvalgsmøde 2 1. FORVENTET REGNSKAB 2013 Styr på økonomien Fortsat stigende indtægter i bustrafikken - 40 mio. kr. over 2012, 5%

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om trafikselskaber

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om trafikselskaber UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Finansiering af trafikselskabet på Sjælland, organiseringen af den offentlige servicetrafik på Sjælland, passagerrettigheder mv.) 1 I lov

Læs mere

Beslutningsprotokol for åben dagsorden

Beslutningsprotokol for åben dagsorden sprotokol for åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 7. oktober 2011 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Mødet blev afholdt kl. 9.30-12.15. Fra administrionen deltog Midttrafiks

Læs mere

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2 nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2 Aarhus Nærbane: Togfusion fejret med gratis kørsel 2 Nyt udbud af Flexkørsel/Nye

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-01-1-14 Dato: 28. august 2014 Initialer: UG Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Fredag, den 12. september 9.30 12.00 Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen Medlemmer:

Læs mere

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 12. april 2013 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 12. april 2013 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 12. april 2013 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet

Læs mere

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012

Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. handicapkørsel Regnskab 2012 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Regnskab 2012 6. december 2013 3 Nøgletal for offentlig buskørsel, ekskl. Indhold Indhold Udvikling i den offentlige buskørsel 5 Offentlig buskørsel, regnskab

Læs mere

Rejsekort i Hedensted Kommune

Rejsekort i Hedensted Kommune Notatark Sagsnr. 13.05.00-P20-1-14 Sagsbehandler Lars Oksbjerre 20.2.2014 Rejsekort i Hedensted Kommune Midttrafiks bestyrelse besluttede på møde 12. april 2013, at Midttrafik tilslutter sig det landsdækkende

Læs mere

At budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 13. september 2012, og

At budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 13. september 2012, og Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 21. juni 2012 Grith Skaaning Storgaard 05 Budget 2013 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at At budgetforslaget oversendes til andenbehandling

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik Initialer: UG Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Fredag, den 23. maj 2014 kl. 12.30 13.30 Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen Medlemmer: Jan Riber Jakobsen, Aabenraa

Læs mere

INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL

INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL 08-11-2013 INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL 8. november 2013 08-11-2013 Informationsmøde om kommunal kørsel 2 VELKOMMEN TIL MIDTTRAFIK Midttrafik ejes af 19 kommuner og regionen. Midttrafik har et repræsentantskab

Læs mere

Hvad er rejsekortprojektet?

Hvad er rejsekortprojektet? Hvad er rejsekortprojektet? Projekt startet af HUR, DSB og Ørestadsselskabet i 1995 (behov for et moderne elektronisk billetteringssystem for hovedstadsområdet). Rejsekort A/S etableret i 2003. Aktuelt

Læs mere

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 31. januar 2014 2014 1-15-0-75-2-13 Dorte Møller dm@midttrafik.dk 87 40 83 32 Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere Afbud 28. januar

Læs mere

Beslutningsprotokol. for mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 13.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Beslutningsprotokol. for mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 13.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg sprotokol for mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 8. maj 2015 kl. 13.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Eksternt regnskab for 2014 1 2 Forsøg med mobilbetaling i

Læs mere

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling

Læs mere

4. Håndtering af tjenestemandspensioner

4. Håndtering af tjenestemandspensioner 6 1-20-2-11 4. Håndtering af tjenestemandspensioner Resumé Administrationen fremlægger forslag til håndtering af tjenestemandspensionen for tjenestemænd ansat ved Midttrafik. Sagsfremstilling Ved dannelsen

Læs mere

Referat fra Fagligt Forum 09. december 2013

Referat fra Fagligt Forum 09. december 2013 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. december 2013 [journalnr.] Per Elbæk pel@midttrafik.dk 8740 8328 Referat fra Fagligt Forum 09. december 2013 Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere Dagsorden Mandag

Læs mere

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Siden sidst Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Stigende indtægter i 2010 6% i forhold til 2009 Aftale om Cross border

Læs mere

At Estimat 4, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat for 2011.

At Estimat 4, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat for 2011. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. februar 2012 Mads Lund Larsen 05 Økonomirapport 2011.4 (Estimat 4, 2011) Indstilling: Administrationen indstiller, At Estimat 4, 2011 tages til efterretning

Læs mere

Furesø Kommune - Følgebrev til Budget 2013, 2. behandling for Trafikselskabet Movia

Furesø Kommune - Følgebrev til Budget 2013, 2. behandling for Trafikselskabet Movia Til Furesø Kommune Sagsnummer Sagsbehandler STY Direkte 36 13 15 89 Fax - STY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 14. september 2012 Furesø Kommune - Følgebrev til Budget 2013, 2.

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 6. november 2009 kl. 09:30 Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 6. november 2009 kl. 09:30 Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 6. november 2009 kl. 09:30 Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Økonomiopfølgning

Læs mere

Økonomirapport 2008.5 godkendes som gældende forventninger til resultatet for 2008

Økonomirapport 2008.5 godkendes som gældende forventninger til resultatet for 2008 Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 JWI 07 Økonomirapport.5 Indstilling: Direktionen indstiller, at Økonomirapport.5 godkendes som gældende forventninger til resultatet

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 1. marts 2013 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 1. marts 2013 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 1. marts 2013 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Strategiplan 2013-2016 1 2 Rejsekortet 2 3 Flextur

Læs mere

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik.

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik. NYHEDSBREV KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013 Status for rejsekortet 2 Læs den nye strategiplan på Midttrafik.dk 2 Årsberetningern 2012 er på gaden Fly High II starter nye hold til september 2 Ungdomskort

Læs mere

Bilag til åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 17. april 2009 kl. 12.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr.

Bilag til åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 17. april 2009 kl. 12.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. Århus, 7. april 2009 Bilag til åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 17. april 2009 kl. 12.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 1 Århus, 7. april 2009

Læs mere

Dette notat beskriver de væsentligste ændringer i budgetforslaget til bestyrelsens andenbehandling.

Dette notat beskriver de væsentligste ændringer i budgetforslaget til bestyrelsens andenbehandling. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 5. september 2007 1/8 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax MLL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Ændringsnotat til B08 2. behandling Dette

Læs mere

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00

FynBus Repræsentantskab. Referat. Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 FynBus Repræsentantskab Referat Fredag den 14. september 2012 kl. 14.00 Deltagere:, bestyrelsesformand Torben Andersen, Kerteminde Lars Kristian Pedersen, Assens Kasper Westh, Odense Fraværende Niels Bebe,

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-01-06-1-11 Dato: 07.03.2011 Initialer: UG Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Referat Tid: Fredag, den 4. marts 2011 kl. 14.00 - Sted: Mødelokale 4, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen Medlemmer: Poul Rosendahl

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Referat fra Entreprenørudvalgsmødet

Referat fra Entreprenørudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 5. marts 2014 1-15-0-75-819-2-14 Dorte Møller dm@midttrafik.dk 87 40 83 32 Referat fra Entreprenørudvalgsmødet 3. marts 2014 Sted Midttrafik, Søren Nymarks Vej

Læs mere

Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 9. maj 2014 kl. 11.45 Hotel Scandic, Bygholm Park Schüttesvej 6 8700 Horsens

Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 9. maj 2014 kl. 11.45 Hotel Scandic, Bygholm Park Schüttesvej 6 8700 Horsens Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 9. maj 2014 kl. 11.45 Hotel Scandic, Bygholm Park Schüttesvej 6 8700 Horsens Under punkt 1 deltager statsaut. revisor Lis Andersen fra KPMG samt Lone

Læs mere

budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013

budgetforslaget oversendes til andenbehandling den 12. september 2013 Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 20. juni 2013 Henrik Visborg Thune 05 Budget 2014 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetforslaget oversendes til andenbehandling

Læs mere

Maj 2014 LEDELSES RAPPORT. midttrafik.dk

Maj 2014 LEDELSES RAPPORT. midttrafik.dk Maj 214 LEDELSES RAPPORT midttrafik.dk 1 MIDTTRAFIKS LEDELSESRAPPORT MAJ 214 Ledelsesrapporten udgives ultimo måneden med data for foregående måned. Sygefravær opgøres med en måneds forsinkelse. INDHOLD

Læs mere

Det samlede regnskab, inklusiv de generelle regnskabsprincipper fremgår af publikationerne 2012 Årsregnskab og 2012 fordelingsregnskab 1.

Det samlede regnskab, inklusiv de generelle regnskabsprincipper fremgår af publikationerne 2012 Årsregnskab og 2012 fordelingsregnskab 1. Til Gribskov Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. april 2013 Gribskov Kommune - Følgebrev til regnskab

Læs mere

Indstilling. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. februar 2008 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Høring om Midttrafiks tilslutning til rejsekortprojektet. 1. Resume Midttrafik

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 14. september 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 14. september 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 14. september 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Budget 2013 1 2 Regionens ønsker om besparelser

Læs mere

Referat fra Entreprenørudvalgsmødet

Referat fra Entreprenørudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. oktober 2013 Rev. 14/10 2013 1-15-0-75-1-13 Else Nielsen en@midttrafik.dk 87 40 82 16 Referat fra Entreprenørudvalgsmødet Sted 7. oktober 2013 Midttrafik

Læs mere

Beslutningsprotokol fra åben dagsorden

Beslutningsprotokol fra åben dagsorden sprotokol fra åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 24. oktober 2008 kl. 12:30 Regionshuset, Mødelokale A1, Skottenborg, 8800 Viborg Der var afbud fra Torben Nørregaard, hvorfor suppleant

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 22. januar 2015 kl. 16.00-18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Referat Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015

Referat Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 0-101-2-09 17. april 2015/OS Referat Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune

Læs mere

Referat fra Entreprenørudvalgsmødet

Referat fra Entreprenørudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 9. juni 2011 1-15-0-75-2-11 Else Nielsen en@midttrafik.dk 87 40 82 16 Referat fra Entreprenørudvalgsmødet Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere 7. juni 2011 Midttrafik

Læs mere

Bestyrelsesmøde, den 24. april 2014 Dagsordensnr.: 23/14, bilagsnr.: 1 J.nr.: 50-08-2-13 CR/BEP. Regnskab 2013

Bestyrelsesmøde, den 24. april 2014 Dagsordensnr.: 23/14, bilagsnr.: 1 J.nr.: 50-08-2-13 CR/BEP. Regnskab 2013 Bestyrelsesmøde, den 24. april 214 J.nr.: 5-8-2-13 Regnskab 213 1 Bestyrelsesmøde, den 24. april 214 J.nr.: 5-8-2-13 Driftsregnskab 1. januar - 31. december 213 Regnskab 213 Budget 213 Regnskab 212 kr.

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-02-04-1-07 12.09.2007 Initialer: UG Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik Referat Tid: Mandag, den 10. september 2007 kl. 14.00 16.00 Sted: Vejen Handelsskole, Jyllandsgade 11, 1. sal, 6600 Vejen

Læs mere

SIDEN SIDST. Forventet regnskab 2012 giver igen mindreforbrug. Der er styr på økonomien på alle forretningsområder

SIDEN SIDST. Forventet regnskab 2012 giver igen mindreforbrug. Der er styr på økonomien på alle forretningsområder SIDEN SIDST Forventet regnskab 2012 giver igen mindreforbrug. Der er styr på økonomien på alle forretningsområder Fokus på kollektiv trafik i tyndt befolkede områder (udbredelse af flex-tur, bedre stoppestedsforhold,

Læs mere

Tabel 1: Københavns Kommunes tilskud fordelt på poster i perioden fra Regnskab 2009 til Regnskab 2011, inklusiv efterregulering:

Tabel 1: Københavns Kommunes tilskud fordelt på poster i perioden fra Regnskab 2009 til Regnskab 2011, inklusiv efterregulering: Til Københavns Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 11. maj 2012 Københavns Kommune - Følgebrev til regnskab

Læs mere

Frederikssund Kommune - Følgebrev til Regnskab 2011 for Trafikselskabet Movia

Frederikssund Kommune - Følgebrev til Regnskab 2011 for Trafikselskabet Movia Til Frederikssund Kommune Sagsnummer Sagsbehandler STY Direkte 36 13 15 89 Fax - STY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 14. maj 2012 Frederikssund Kommune - Følgebrev til Regnskab

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Bilag til dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik fredag den 8. maj 2015 Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Bilag til dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik fredag den 8. maj 2015 Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Århus, den 30. april 2015 Bilag til dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik fredag den 8. maj 2015 Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Punkt 2, bilag 1 Årsregnskab 2014 for Midttrafik

Læs mere

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE

ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 11-06-2015 ENTREPRENØR- UDVALGSMØDE 9. Juni 2015 11-06-2015 Entreprenørudvalgsmøde 2 SIDEN SIDST - BESTYRELSEN Forsøg med mobilbetaling i bybusserne i Horsens Midttrafik påtager sig ansvar for erstatningskørsel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 5. Driftsregnskab 6. Balance 7. Eventual forpligtigelse 8. Finansieringsbidrag region og kommuner 10

Indholdsfortegnelse. Forord 5. Driftsregnskab 6. Balance 7. Eventual forpligtigelse 8. Finansieringsbidrag region og kommuner 10 REGNSKAB 2013 3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Driftsregnskab 6 Balance 7 Eventual forpligtigelse 8 Finansieringsbidrag region og kommuner 10 Den uafhængige revisors erklæring 11 Ledelsens påtegning 13

Læs mere

Nærværende økonomirapport er årets tredje økonomirapportering til bestyrelsen.

Nærværende økonomirapport er årets tredje økonomirapportering til bestyrelsen. Bilag 04.1 Notat Til Bestyrelsen Kopi til 28. august 1/20 Sagsnummer 107178-342582 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

De anvendte regnskabsprincipper, der ligger til grund for Movias årsregnskab og fordelingsregnskab

De anvendte regnskabsprincipper, der ligger til grund for Movias årsregnskab og fordelingsregnskab Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 4. april 2013 Mads Lund Larsen 04 Årsregnskab 2012 - afgivelse til revision Indstilling: Direktionen indstiller, at: De anvendte regnskabsprincipper,

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag)

Basisbudget 2011 (det samlede basisbudget for Trafikselskabet Movia inklusiv bilag) Til Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Januar 2010 Basisbudget 2011 for Trafikselskabet Movia og Kommune

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 13. januar 2011 kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Torben Andersen, Kerteminde Næstformand Lasse Krull, Region Syddanmark

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Hvem kender? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Ældresagens blad: Tema om kollektiv trafik Det her er en af de daglige afgange mellem Tønder og Højer, der er blevet færre

Læs mere

Bilag til dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag den 23. marts 2007 kl. 10.00 Parolesalen, Viborg Kaserne, Rødevej 3, 8800 Viborg

Bilag til dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag den 23. marts 2007 kl. 10.00 Parolesalen, Viborg Kaserne, Rødevej 3, 8800 Viborg Århus, den 16. marts 2007 Bilag til dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag den 23. marts 2007 kl. 10.00 Parolesalen, Viborg Kaserne, Rødevej 3, 8800 Viborg Vedr. punkt nr. 1 Dato Journalnr

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Referat fra Entreprenørudvalgsmøde

Referat fra Entreprenørudvalgsmøde Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 10. juni 2015 1-15-0-75-41-15 Anette Bjerregaard abn@midttrafik.dk 87 40 82 03 Referat fra Entreprenørudvalgsmøde Mødetidspunkt 9. juni 2015 Sted Midttrafik,

Læs mere

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 10. april 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Referat. Torsdag, den 10. april 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Referat Torsdag, den 10. april 2014 kl. 16.00-19.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region Syddanmark

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 28. november 2008 kl. 10:00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 28. november 2008 kl. 10:00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 28. november 2008 kl. 10:00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Opfølgning på bestyrelsesmødet 24. oktober 2008

Læs mere

Bilagssamling til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 8. maj 2015 kl. 13.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Bilagssamling til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 8. maj 2015 kl. 13.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Aarhus, 30. april 2015 Bilagssamling til åben dagsorden til møde i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 8. maj 2015 kl. 13.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Årsregnskab 2014 for Midttrafik Godkendt på

Læs mere

06. Movias rejsekortinvestering og låneoptagelse

06. Movias rejsekortinvestering og låneoptagelse Politisk dokument med resume 06. Movias rejsekortinvestering og låneoptagelse Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen om den opdaterede business case for Movias rejsekortprojekt tages til

Læs mere

Forslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxa i Hedensted Kommune

Forslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxa i Hedensted Kommune Hedensted Kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. december 2014 Rikke Rasmussen rr@midttrafik.dk 8740 8248 Forslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxa i Hedensted Kommune Midttrafik

Læs mere

Bilag til åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 23. maj 2008 kl. 12.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr.

Bilag til åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 23. maj 2008 kl. 12.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. Århus, 16. maj 2008 Bilag til åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag 23. maj 2008 kl. 12.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 1 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik. Dagsorden Dato: 20. april 2015 Initialer: ug Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Fredag, den 24. april 2015 kl. 12.00 15.00 Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen Medlemmer: Jesper Frost

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

Kalundborg Kommune. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Kalundborg Kommune. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Kalundborg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-01-06-5-09 Dato: 07.04.2009 Initialer: UG Bestyrelsesmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Torsdag, den 16. april 2009 kl. 14.00 16.00 Sted: Mødelokale 5, Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen Medlemmer:

Læs mere