AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269"

Transkript

1 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling har ikke nødvendigvis den samme agenda og dermed heller ikke samme model for brugerbetaling. Dette notat gennemgår de forslag, der er fremført for indførelse af brugerbetaling på danske uddannelser samt de forskellige forslagsstillers formulerede hensigter hermed sådan som de er udtrykt i skriftlige medier og rapporter. Dernæst gennemgås modargumenterne for indførelse af brugerbetaling og afslutningsvist laves en SWOT-analyse af de forskellige modeller for brugerbetaling. Følgende modeller for brugerbetaling er fremført i en dansk kontekst: 1. Brugerbetaling på alle videregående uddannelser. 2. Statsgaranteret lån på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser og som efterfølgende tilbagebetales efter evne. 3. Brugerbetaling alene på kandidatuddannelserne med følgende variationer: a. Brugerbetaling med eller uden statsgaranteret lån som efterfølgende tilbagebetales. b. Statsgaranteret lån som efterfølgende tilbagebetales efter evne. Evt. suppleret med en særlig stipendieordning for lavindkomstgrupper. c. Statsgaranteret lån som efterfølgende tilbagebetales med skattefradrag, som finansierer afdrag og renter på lånet for de personer, der vælger at blive og arbejde i Danmark. d. Brugerbetaling samt omlægning af SU til SU-lån. e. Beløbsstørrelse på brugerbetaling på kr. årligt, i alt kr. f. Beløbsstørrelse på brugerbetaling på kr. pr. semester, i alt kr. g. Beløbsstørrelse på SU-lån på godt kr. Følgende hensigter og formål kan findes blandt de forskellige fortalers argumenter for indførelse af brugerbetaling: 1. Supplering af den offentlige uddannelsesfinansiering med privat finansiering af uddannelserne og dermed sikre uddannelsernes kvalitet. 2. Omfordeling mellem de begunstigede (dem der får en videregående uddannelse) og de mindre begunstigede (dem der ingen uddannelse får), idet særligt SU en ses som en asocial overførselsindkomst. 3. Få studerende hurtigere gennem uddannelserne ved at give en større økonomisk motivation for at blive hurtig færdig og tjene penge. 4. Forbedring af uddannelserne ved at de studerende bliver kritiske kunder med klare forventninger til uddannelsernes kvalitet. 5. Lette presset fra EU-gratister i takt med, at der indføres brugerbetaling i EUlandene. 6. Beskytte velfærdssystemet mod, at højtuddannede danskere får en offentlig finansieret uddannelse og efterfølgende flytter til udlandet for at arbejde.

2 Forslag til modeller for brugerbetaling OECD foreslog i 2003 og senest i marts 2010, at der gradvist indføres brugerbetaling på de danske videregående uddannelser. Modellen er, at de studerende kan betale studieafgiften med et studielån, som kun betales tilbage, hvis den studerende efterfølgende får en indkomst der er høj nok. Der nævnes ikke en beløbsstørrelse på studiegebyr eller på indkomst. Hensigt: At forbedre finansieringen og dermed kvaliteten af det danske uddannelsessystem. Ligeledes er hensigten at motivere de studerende til at blive hurtigere færdige med deres uddannelse for at komme ud og tjene penge og dermed hurtigere kunne bidrage som skatteydere til statskassen. Det Økonomiske Råd foreslog i 2003 og igen i 2007, at der indføres undervisningsgebyr på kandidatuddannelserne. Undervisningsgebyret finansieres af et statsgaranteret lån, som tilbagebetales efter endt uddannelse. Alle færdiguddannede på kandidatniveau får et nedslag i skatten, der modsvarer renter og afdrag på undervisningsgebyret. For kandidatuddannede, som udvandrer, betyder forslaget, at de selv finansierer undervisningsgebyret. Hensigt: Forslaget er begrundet med, at det skal gøre finansieringen af velfærdssystemet mindre følsom overfor brain drain. Velfærdskommissionen foreslog i 2005, at der indføres brugerbetaling på kandidatuddannelserne samt at SU en omlægges til lån for kandidatstuderende. Brugerbetalingen foreslås at udgøre kr. for kandidatuddannelsens fire semestre. Lånet til SU beløber sig til godt kr. altså en samlet udgift på godt kr. Færdiguddannede kandidater, der bliver og arbejder i Danmark får nedslag i skatten, der finansierer afdrag og renter på lånene til brugerbetalingen og SU-lånet. Højtuddannede der flytter til udlandet får intet fradrag. Hensigt: Forslaget har til hensigt at dæmme op højtuddannedes lyst til at flytte til udlandet og arbejde (brain drain). Rektor Lauritz Holm-Nielsen (AU) har foreslået et lånefinansieret studiegebyr på universitetsuddannelserne evt. kun på kandidatuddannelserne - som efterfølgende betales tilbage efter evne evt. suppleret med en stipendieordning for studerende fra lav-indkomstgrupper. Den årlige brugerbetaling foreslås at ligge på kr. Hensigt: At skaffe ekstra uddannelsesindtægter til universiteterne og dermed sikre kvaliteten af uddannelserne. Ligeledes at dæmme op for EU-gratister der forventes at søge mod de danske universiteter i takt med, at der indføres brugerbetaling i de europæiske lande. Professor, tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (AU) har foreslået en lånemodel på kandidatdelen som enten afdrages på normal vis eller ved at afdraget modsvares af et fradrag i skatten. Den årlige brugerbetaling foreslås at ligge på kr. Ligeledes foreslås SU en omlagt til SU-lån, hvilket for kandidatdelen beløber sig til godt kr. I alt en samlet udgift på kr. Hensigt: Skattefradrag skal skabe økonomisk incitament til at blive i Danmark efter endt kandidatuddannelse. Ligeledes har forslaget til hensigt at skabe en mere retfærdig omfordeling (nuværende system i talesættes som en omvendt Robin Hood, dvs. at fællesskabet betaler til en gruppe, der på længere sigt vil blive bedre øko- 2

3 nomisk stillet end de fleste andre). Endvidere skal brugerbetaling bidrag til bedre finansiering på uddannelserne og endelig skal brugerbetaling bevirke, at de studerende bliver kritiske kunder, hvilket vil virke befordrende på såvel studietid som kvaliteten af uddannelserne. Professor og tidligere vismand Nina Smith (AU) har foreslået indførelse af brugerbetaling på universitetsuddannelserne, med mulighed for de studerende til at tage et statsgaranteret lån. Hensigt: At løse problemet med underfinansiering og dermed sikre uddannelsernes kvalitet. Modargumenter for indførelse af brugerbetaling Private midler substituerer offentlige midler Ved brugerbetaling viser erfaring fra såvel udland som Danmark, at de private midler substituerer de offentlige midler, således at der på sigt ikke bliver tale om en mertilførsel af midler. Erfaring fra blandt andet Australien viser, at de offentlige midler er blevet substitueret af private midler efter, at der i 1995 blev indført brugerbetaling på uddannelserne. Samme erfaring er gjort herhjemme. I 1990 blev der indført brugerbetaling på HDuddannelserne. Den politisk formulerede intention var, at den private og offentlige finansiering skulle have en fordelingsnøgle på 20 / 80. Trods de politiske intentioner ligger fordelingsnøglen i dag på 81 / 19. Tal fra CBS viser at 94 pct. af HD erne er arbejdsgiverbetalte. Fortaleres argument om, at brugerbetaling letter presset på underfinansieringen af universitetsuddannelserne vil med stor sandsynlighed kun gælde på den korte bane. Brugerbetaling er efterspørgselshæmmende En indførelse af brugerbetaling på uddannelse vil i sig selv have en efterspørgselshæmmende effekt og vil dermed virke kontraproduktivt i forhold til at nå målsætningen om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Hvor stor denne effekt vil være afhænger af beløbsstørrelsen af den private finansieringsandel samt af hvilke (videregående) uddannelsessektorer, der vil være omfattet af brugerbetaling. Under alle omstændigheder vil den positive sammenhæng mellem uddannelsesniveau, konkurrenceevne, velstand og vækst blive påvirket i negativ retning af indførelse af brugerbetaling. Den negative sociale arv bliver sværere at bryde Indførelse af brugerbetaling risikerer at medføre et lavere uddannelsesniveau, fordi særligt personer fra familier uden uddannelses-tradition vil afholde sig fra at gældsætte sig for at få en uddannelse. Samtidig er det interessant, at OECD i Education at a Glance 2009 anerkender, at der i visse tilfælde kan være barrierer forbundet med brugerbetaling på videregående uddannelser. Særligt i de tilfælde, hvor lån afholder unge fra mindre velstillede familier fra at starte på en uddannelse, fordi det vil kræve, at personen stifter gæld. Samme aversion mod at gældsætte sig for at kunne uddanne sig, finder man ikke hos unge med en velstillet eller veluddannet familiebaggrund. Med andre ord kan brugerbetaling på uddannelse risikere at ramme socialt skævt og gøre det endnu sværere at bryde den negative sociale arv. Forskning i social mobilitet fra SFI, viser, at den sociale arv over tid er blevet mindre i Danmark og at opbygningen af velfærdsstaten er en afgørende årsag hertil. Ligeledes, at den sociale arv omfangsmæssigt er mindre i Danmark end i mange andre lande. Forskningen viser endvidere, at den sociale arv ikke er så aftagende for yngre årgange som for ældre og at en forklaring herpå er, at vi sandsynligvis 3

4 har reduceret den sociale arv så meget som det er muligt med de økonomiske omfordelinger, der ligger i velfærdsstatsmodellen. Gratisprincippet for uddannelse har således haft en enorm positiv effekt på reduktionen af den sociale arv. Men en yderligere indsats vil udover en fastholdelse af gratisprincippet også kræve en indsats rettet mod den del af den sociale arv, der kan forklares ud fra en persons kulturelle ressourcer såsom forældrenes uddannelse og familiens kendskab til uddannelsessystemet. Dugfriske tal fra AC og Rambølls s undersøgelse af overgangen fra studium til første job ( Det frie valg eller det frie fald?, maj 2010), viser, at 68,8 pct. af de 3051 adspurgte kandidatstuderende og dimittender kommer fra en ikke-akademisk familiebaggrund. Dominoeffekt til andre videregående uddannelser Brugerbetaling alene på kandidatdelen vil givet skabe en ny uddannelsesefterspørgsel på de gratis videregående uddannelser uden for universitetssektoren typisk uddannelser, der er rettet mod den offentlige sektor. En universitetsuddannelse er en femårig uddannelse, hvilket betyder, at uddannelsessøgende skal foretage en vurdering af, hvorvidt de ønsker at tage en uddannelse med brugerbetaling på de sidste to år. Denne beslutning træffes ved studievalg og ikke først efter tre års studietid på universitetet. Spørgsmålet er, om ikke en sådan studentertrafik på sigt vil skabe pres for også at indføre brugerbetaling på de videregående uddannelser under Kulturministeriet og Undervisningsministeriet? Opdeling i A og B universiteter samt A og B studerende Brugerbetaling vil bevirke, at de studerende bliver til kritiske kunder, der har en forventning om at få værdi for deres betaling: Et eksamensbevis og et godt lønnet job. Erfaring fra udlandet viser således, at universiteter i A-ligaen beskytter deres brand ved kun at optage de studerende, der med stor sandsynlighed rent faktisk kan gennemføre uddannelsen. Med brugerbetaling får uddannelsens beskæftigelsestal (employability) og lønningsniveau ligeledes betydning for den uddannelsessøgendes uddannelsesvalg. Dette betyder, at universiteterne i A-ligaen vil være meget opmærksomme på, kun at optage ideal-studerende, der ikke vil risikere at påvirke beskæftigelses- og lønstatistikkerne i negativ retning. Effekten er selvforstærkende og en meget tydelig opdeling i A og B universiteter, og følgelig A og B kandidater. Hermed risikerer vi at skabe et klasseopdelt samfund efter angelsaksisk model, hvor den sociale baggrund har afgørende betydning for et menneskes livsforløb. Offentlige uddannelsesinvesteringer med højt samfundsafkast Analyse fra AE viser, at offentlige investeringer i videregående uddannelse, og i kandidatuddannelser i særdeleshed, giver et højt afkast og dermed er en særdeles god og tilmed sikker investering for samfundet. Den direkte effekt på statens finanser er i gennemsnit på 9,0 mio. kr. over livet for hver dansker med en universitetsuddannelse i form af skatteindbetalinger modregnet uddannelsesomkostninger og overførelser. Derudover er der en indirekte effekt gennem øget produktivitet på gennemsnitlig 22,5 mio. kr. for en universitetsuddannet hen over livet. AE s analyse viser jo højere uddannelse, jo bedre afkast for samfundets investering. Ligeledes viser analysen, at der er stor forskel på, hvor meget de forskellige uddannelsesgrupper bidrager til de offentlige finanser. Hvor nettobidraget for en universitetsuddannet hen over livet som sagt er på 9,0 mio. kr., er det tilsvarende bidrag fra en person med en MVU-uddannelse på 3,9 mio. kr., en KVU-uddannet bidrager med 3,2 mio. kr. en faglært bidrager med 2,5 mio. kr., mens en ufaglært bidrager med 0,1 mio. kr. Den store forskel i nettobidrag skal primært findes i, at 4

5 skatteindbetalingerne typisk er stigende med uddannelsesniveauet, mens udgifterne til overførselsindkomst tilsvarende er faldende. SWOT 1 på brugerbetaling i en dansk kontekst Styrke Vil gøre det klart for den studerende, at uddannelse rent faktisk koster. Studerende bliver mere kritiske i deres forventninger til uddannelsernes kvalitet. Svaghed Erfaring fra udland og indland, bl.a. HDuddannelsen, viser, at statens finansieringsandel udhules ved indførelse af brugerbetaling, dvs. at der på lidt længere sigt ikke sker en mertilførsel af midler. Tal fra OECD s Education at a Glance viser at brugerbetaling på uddannelse ikke nødvendigvis forbedrer sandsynligheden for at gennemføre, sådan som man hidtil har argumenteret for. OECD har måttet forholde sig til, at gennemførelsesraten fx er højere i Danmark end i en række af de OECD-lande, hvor de studerende selv betaler for deres uddannelse. Langt de fleste højtuddannede danskere, der tager til udlandet for at arbejde, kommer tilbage efter få år internationale erfaringer rigere, til gavn for dansk erhvervsliv. Velfærdskommissionen erkendte da også, at Danmarks fremtidige velstand afhænger af denne åbenhed til omverdenen. Et andet spørgsmål er, hvorledes inddrivelsen af betalingen hos udenlandsdanskerne skal foregå? Det er vanskeligt at overskue de administrative og praktiske problemer, der vil opstå i kølvandet på at skulle finde frem til danskere, der har opholdt sig for mange år i udlandet. Mulighed På kort sigt et ekstra finansieringsbidrag til uddannelserne. Trussel Efterspørgselshæmmende og dermed kontraproduktivt i forhold til 50 pct. målsætningen. Samfundets uddannelsesniveau med afledt konsekvens for konkurrenceevne, produktivitet og samfundsafkast bliver 1 SWOT er en forkortelse af de engelske ord Strength, Weakness, Opportunity og Threat. En SWOT analyse bruges til at danne et grundlag for vurdering af interne styrker og svagheder, udefrakommende muligheder og trusler ved en given strategi eller tiltag. 5

6 påvirket i negativt. Sværere at bryde den negative sociale arv, grundet aversion for unge fra uddannelsesfremmede familiebaggrunde for at skulle gældsætte sig i forbindelse med uddannelse. Dominoeffekt til andre dele af uddannelsessystemet grundet ændret studievalgsmønstre. Risiko for skabelse af et nyt klasseopdelt samfund, idet brugerbetaling skaber risiko for opdeling af universiteterne i A og B institutioner, hvor A universiteterne skummer fløden blandt ideal-studerende og efterlader resten til B universiteterne. Dermed vil der også opstå A og B eksamensbeviser og dermed A og B kandidater. Der vil være personer, der efter en årrække i udlandet uforvarende bliver gældsflygtninge, og som dermed får vanskeligt ved at flytte tilbage til Danmark og bruge deres internationalt erhvervede kvalifikationer. 6

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU November 2012 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK. reseach: nadia sejrsen. Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

DM s uddannelses- og studenterpolitik

DM s uddannelses- og studenterpolitik DM s uddannelses- og studenterpolitik Indledning DM har mange medlemmer, som er ansat som undervisere på en lang række forskelligartede uddannelsesinstitutioner med den dominerende hovedvægt inden for

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark

Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Formål med undersøgelsen... 2 1.2 Fremgangsmåde...

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt ic - sekretariatet Maj 2010 > *"l Ol Q. Det frie valg eller det frie fald AC har nu færdiggjort rapporten "Det frie valg elier

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Giv os uddannelser, vi kan bruge. FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Giv os uddannelser, vi kan bruge FA s anbefalinger til forbedring af kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Indledning Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) fremlægger her en række bud

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE - De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012 Samfundsøkonomisk analyse af internationale

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter

Flere dimittender til den private sektor. Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter Flere dimittender til den private sektor Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter 2 Denne publikation er udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K Akademikerne

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol

Katastrofe- og. Risikomanageruddannelsen på Metropol på Metropol Lars Zwisler Katastrofe- og Side 1 Uddannelser tidligere og i dag Tidligere i DK Vi lavede uddannelser og brugte dem i DK og kun i DK og disse uddannelser var kendte og anerkendte. (eks. HD,

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere