AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269"

Transkript

1 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling har ikke nødvendigvis den samme agenda og dermed heller ikke samme model for brugerbetaling. Dette notat gennemgår de forslag, der er fremført for indførelse af brugerbetaling på danske uddannelser samt de forskellige forslagsstillers formulerede hensigter hermed sådan som de er udtrykt i skriftlige medier og rapporter. Dernæst gennemgås modargumenterne for indførelse af brugerbetaling og afslutningsvist laves en SWOT-analyse af de forskellige modeller for brugerbetaling. Følgende modeller for brugerbetaling er fremført i en dansk kontekst: 1. Brugerbetaling på alle videregående uddannelser. 2. Statsgaranteret lån på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser og som efterfølgende tilbagebetales efter evne. 3. Brugerbetaling alene på kandidatuddannelserne med følgende variationer: a. Brugerbetaling med eller uden statsgaranteret lån som efterfølgende tilbagebetales. b. Statsgaranteret lån som efterfølgende tilbagebetales efter evne. Evt. suppleret med en særlig stipendieordning for lavindkomstgrupper. c. Statsgaranteret lån som efterfølgende tilbagebetales med skattefradrag, som finansierer afdrag og renter på lånet for de personer, der vælger at blive og arbejde i Danmark. d. Brugerbetaling samt omlægning af SU til SU-lån. e. Beløbsstørrelse på brugerbetaling på kr. årligt, i alt kr. f. Beløbsstørrelse på brugerbetaling på kr. pr. semester, i alt kr. g. Beløbsstørrelse på SU-lån på godt kr. Følgende hensigter og formål kan findes blandt de forskellige fortalers argumenter for indførelse af brugerbetaling: 1. Supplering af den offentlige uddannelsesfinansiering med privat finansiering af uddannelserne og dermed sikre uddannelsernes kvalitet. 2. Omfordeling mellem de begunstigede (dem der får en videregående uddannelse) og de mindre begunstigede (dem der ingen uddannelse får), idet særligt SU en ses som en asocial overførselsindkomst. 3. Få studerende hurtigere gennem uddannelserne ved at give en større økonomisk motivation for at blive hurtig færdig og tjene penge. 4. Forbedring af uddannelserne ved at de studerende bliver kritiske kunder med klare forventninger til uddannelsernes kvalitet. 5. Lette presset fra EU-gratister i takt med, at der indføres brugerbetaling i EUlandene. 6. Beskytte velfærdssystemet mod, at højtuddannede danskere får en offentlig finansieret uddannelse og efterfølgende flytter til udlandet for at arbejde.

2 Forslag til modeller for brugerbetaling OECD foreslog i 2003 og senest i marts 2010, at der gradvist indføres brugerbetaling på de danske videregående uddannelser. Modellen er, at de studerende kan betale studieafgiften med et studielån, som kun betales tilbage, hvis den studerende efterfølgende får en indkomst der er høj nok. Der nævnes ikke en beløbsstørrelse på studiegebyr eller på indkomst. Hensigt: At forbedre finansieringen og dermed kvaliteten af det danske uddannelsessystem. Ligeledes er hensigten at motivere de studerende til at blive hurtigere færdige med deres uddannelse for at komme ud og tjene penge og dermed hurtigere kunne bidrage som skatteydere til statskassen. Det Økonomiske Råd foreslog i 2003 og igen i 2007, at der indføres undervisningsgebyr på kandidatuddannelserne. Undervisningsgebyret finansieres af et statsgaranteret lån, som tilbagebetales efter endt uddannelse. Alle færdiguddannede på kandidatniveau får et nedslag i skatten, der modsvarer renter og afdrag på undervisningsgebyret. For kandidatuddannede, som udvandrer, betyder forslaget, at de selv finansierer undervisningsgebyret. Hensigt: Forslaget er begrundet med, at det skal gøre finansieringen af velfærdssystemet mindre følsom overfor brain drain. Velfærdskommissionen foreslog i 2005, at der indføres brugerbetaling på kandidatuddannelserne samt at SU en omlægges til lån for kandidatstuderende. Brugerbetalingen foreslås at udgøre kr. for kandidatuddannelsens fire semestre. Lånet til SU beløber sig til godt kr. altså en samlet udgift på godt kr. Færdiguddannede kandidater, der bliver og arbejder i Danmark får nedslag i skatten, der finansierer afdrag og renter på lånene til brugerbetalingen og SU-lånet. Højtuddannede der flytter til udlandet får intet fradrag. Hensigt: Forslaget har til hensigt at dæmme op højtuddannedes lyst til at flytte til udlandet og arbejde (brain drain). Rektor Lauritz Holm-Nielsen (AU) har foreslået et lånefinansieret studiegebyr på universitetsuddannelserne evt. kun på kandidatuddannelserne - som efterfølgende betales tilbage efter evne evt. suppleret med en stipendieordning for studerende fra lav-indkomstgrupper. Den årlige brugerbetaling foreslås at ligge på kr. Hensigt: At skaffe ekstra uddannelsesindtægter til universiteterne og dermed sikre kvaliteten af uddannelserne. Ligeledes at dæmme op for EU-gratister der forventes at søge mod de danske universiteter i takt med, at der indføres brugerbetaling i de europæiske lande. Professor, tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (AU) har foreslået en lånemodel på kandidatdelen som enten afdrages på normal vis eller ved at afdraget modsvares af et fradrag i skatten. Den årlige brugerbetaling foreslås at ligge på kr. Ligeledes foreslås SU en omlagt til SU-lån, hvilket for kandidatdelen beløber sig til godt kr. I alt en samlet udgift på kr. Hensigt: Skattefradrag skal skabe økonomisk incitament til at blive i Danmark efter endt kandidatuddannelse. Ligeledes har forslaget til hensigt at skabe en mere retfærdig omfordeling (nuværende system i talesættes som en omvendt Robin Hood, dvs. at fællesskabet betaler til en gruppe, der på længere sigt vil blive bedre øko- 2

3 nomisk stillet end de fleste andre). Endvidere skal brugerbetaling bidrag til bedre finansiering på uddannelserne og endelig skal brugerbetaling bevirke, at de studerende bliver kritiske kunder, hvilket vil virke befordrende på såvel studietid som kvaliteten af uddannelserne. Professor og tidligere vismand Nina Smith (AU) har foreslået indførelse af brugerbetaling på universitetsuddannelserne, med mulighed for de studerende til at tage et statsgaranteret lån. Hensigt: At løse problemet med underfinansiering og dermed sikre uddannelsernes kvalitet. Modargumenter for indførelse af brugerbetaling Private midler substituerer offentlige midler Ved brugerbetaling viser erfaring fra såvel udland som Danmark, at de private midler substituerer de offentlige midler, således at der på sigt ikke bliver tale om en mertilførsel af midler. Erfaring fra blandt andet Australien viser, at de offentlige midler er blevet substitueret af private midler efter, at der i 1995 blev indført brugerbetaling på uddannelserne. Samme erfaring er gjort herhjemme. I 1990 blev der indført brugerbetaling på HDuddannelserne. Den politisk formulerede intention var, at den private og offentlige finansiering skulle have en fordelingsnøgle på 20 / 80. Trods de politiske intentioner ligger fordelingsnøglen i dag på 81 / 19. Tal fra CBS viser at 94 pct. af HD erne er arbejdsgiverbetalte. Fortaleres argument om, at brugerbetaling letter presset på underfinansieringen af universitetsuddannelserne vil med stor sandsynlighed kun gælde på den korte bane. Brugerbetaling er efterspørgselshæmmende En indførelse af brugerbetaling på uddannelse vil i sig selv have en efterspørgselshæmmende effekt og vil dermed virke kontraproduktivt i forhold til at nå målsætningen om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Hvor stor denne effekt vil være afhænger af beløbsstørrelsen af den private finansieringsandel samt af hvilke (videregående) uddannelsessektorer, der vil være omfattet af brugerbetaling. Under alle omstændigheder vil den positive sammenhæng mellem uddannelsesniveau, konkurrenceevne, velstand og vækst blive påvirket i negativ retning af indførelse af brugerbetaling. Den negative sociale arv bliver sværere at bryde Indførelse af brugerbetaling risikerer at medføre et lavere uddannelsesniveau, fordi særligt personer fra familier uden uddannelses-tradition vil afholde sig fra at gældsætte sig for at få en uddannelse. Samtidig er det interessant, at OECD i Education at a Glance 2009 anerkender, at der i visse tilfælde kan være barrierer forbundet med brugerbetaling på videregående uddannelser. Særligt i de tilfælde, hvor lån afholder unge fra mindre velstillede familier fra at starte på en uddannelse, fordi det vil kræve, at personen stifter gæld. Samme aversion mod at gældsætte sig for at kunne uddanne sig, finder man ikke hos unge med en velstillet eller veluddannet familiebaggrund. Med andre ord kan brugerbetaling på uddannelse risikere at ramme socialt skævt og gøre det endnu sværere at bryde den negative sociale arv. Forskning i social mobilitet fra SFI, viser, at den sociale arv over tid er blevet mindre i Danmark og at opbygningen af velfærdsstaten er en afgørende årsag hertil. Ligeledes, at den sociale arv omfangsmæssigt er mindre i Danmark end i mange andre lande. Forskningen viser endvidere, at den sociale arv ikke er så aftagende for yngre årgange som for ældre og at en forklaring herpå er, at vi sandsynligvis 3

4 har reduceret den sociale arv så meget som det er muligt med de økonomiske omfordelinger, der ligger i velfærdsstatsmodellen. Gratisprincippet for uddannelse har således haft en enorm positiv effekt på reduktionen af den sociale arv. Men en yderligere indsats vil udover en fastholdelse af gratisprincippet også kræve en indsats rettet mod den del af den sociale arv, der kan forklares ud fra en persons kulturelle ressourcer såsom forældrenes uddannelse og familiens kendskab til uddannelsessystemet. Dugfriske tal fra AC og Rambølls s undersøgelse af overgangen fra studium til første job ( Det frie valg eller det frie fald?, maj 2010), viser, at 68,8 pct. af de 3051 adspurgte kandidatstuderende og dimittender kommer fra en ikke-akademisk familiebaggrund. Dominoeffekt til andre videregående uddannelser Brugerbetaling alene på kandidatdelen vil givet skabe en ny uddannelsesefterspørgsel på de gratis videregående uddannelser uden for universitetssektoren typisk uddannelser, der er rettet mod den offentlige sektor. En universitetsuddannelse er en femårig uddannelse, hvilket betyder, at uddannelsessøgende skal foretage en vurdering af, hvorvidt de ønsker at tage en uddannelse med brugerbetaling på de sidste to år. Denne beslutning træffes ved studievalg og ikke først efter tre års studietid på universitetet. Spørgsmålet er, om ikke en sådan studentertrafik på sigt vil skabe pres for også at indføre brugerbetaling på de videregående uddannelser under Kulturministeriet og Undervisningsministeriet? Opdeling i A og B universiteter samt A og B studerende Brugerbetaling vil bevirke, at de studerende bliver til kritiske kunder, der har en forventning om at få værdi for deres betaling: Et eksamensbevis og et godt lønnet job. Erfaring fra udlandet viser således, at universiteter i A-ligaen beskytter deres brand ved kun at optage de studerende, der med stor sandsynlighed rent faktisk kan gennemføre uddannelsen. Med brugerbetaling får uddannelsens beskæftigelsestal (employability) og lønningsniveau ligeledes betydning for den uddannelsessøgendes uddannelsesvalg. Dette betyder, at universiteterne i A-ligaen vil være meget opmærksomme på, kun at optage ideal-studerende, der ikke vil risikere at påvirke beskæftigelses- og lønstatistikkerne i negativ retning. Effekten er selvforstærkende og en meget tydelig opdeling i A og B universiteter, og følgelig A og B kandidater. Hermed risikerer vi at skabe et klasseopdelt samfund efter angelsaksisk model, hvor den sociale baggrund har afgørende betydning for et menneskes livsforløb. Offentlige uddannelsesinvesteringer med højt samfundsafkast Analyse fra AE viser, at offentlige investeringer i videregående uddannelse, og i kandidatuddannelser i særdeleshed, giver et højt afkast og dermed er en særdeles god og tilmed sikker investering for samfundet. Den direkte effekt på statens finanser er i gennemsnit på 9,0 mio. kr. over livet for hver dansker med en universitetsuddannelse i form af skatteindbetalinger modregnet uddannelsesomkostninger og overførelser. Derudover er der en indirekte effekt gennem øget produktivitet på gennemsnitlig 22,5 mio. kr. for en universitetsuddannet hen over livet. AE s analyse viser jo højere uddannelse, jo bedre afkast for samfundets investering. Ligeledes viser analysen, at der er stor forskel på, hvor meget de forskellige uddannelsesgrupper bidrager til de offentlige finanser. Hvor nettobidraget for en universitetsuddannet hen over livet som sagt er på 9,0 mio. kr., er det tilsvarende bidrag fra en person med en MVU-uddannelse på 3,9 mio. kr., en KVU-uddannet bidrager med 3,2 mio. kr. en faglært bidrager med 2,5 mio. kr., mens en ufaglært bidrager med 0,1 mio. kr. Den store forskel i nettobidrag skal primært findes i, at 4

5 skatteindbetalingerne typisk er stigende med uddannelsesniveauet, mens udgifterne til overførselsindkomst tilsvarende er faldende. SWOT 1 på brugerbetaling i en dansk kontekst Styrke Vil gøre det klart for den studerende, at uddannelse rent faktisk koster. Studerende bliver mere kritiske i deres forventninger til uddannelsernes kvalitet. Svaghed Erfaring fra udland og indland, bl.a. HDuddannelsen, viser, at statens finansieringsandel udhules ved indførelse af brugerbetaling, dvs. at der på lidt længere sigt ikke sker en mertilførsel af midler. Tal fra OECD s Education at a Glance viser at brugerbetaling på uddannelse ikke nødvendigvis forbedrer sandsynligheden for at gennemføre, sådan som man hidtil har argumenteret for. OECD har måttet forholde sig til, at gennemførelsesraten fx er højere i Danmark end i en række af de OECD-lande, hvor de studerende selv betaler for deres uddannelse. Langt de fleste højtuddannede danskere, der tager til udlandet for at arbejde, kommer tilbage efter få år internationale erfaringer rigere, til gavn for dansk erhvervsliv. Velfærdskommissionen erkendte da også, at Danmarks fremtidige velstand afhænger af denne åbenhed til omverdenen. Et andet spørgsmål er, hvorledes inddrivelsen af betalingen hos udenlandsdanskerne skal foregå? Det er vanskeligt at overskue de administrative og praktiske problemer, der vil opstå i kølvandet på at skulle finde frem til danskere, der har opholdt sig for mange år i udlandet. Mulighed På kort sigt et ekstra finansieringsbidrag til uddannelserne. Trussel Efterspørgselshæmmende og dermed kontraproduktivt i forhold til 50 pct. målsætningen. Samfundets uddannelsesniveau med afledt konsekvens for konkurrenceevne, produktivitet og samfundsafkast bliver 1 SWOT er en forkortelse af de engelske ord Strength, Weakness, Opportunity og Threat. En SWOT analyse bruges til at danne et grundlag for vurdering af interne styrker og svagheder, udefrakommende muligheder og trusler ved en given strategi eller tiltag. 5

6 påvirket i negativt. Sværere at bryde den negative sociale arv, grundet aversion for unge fra uddannelsesfremmede familiebaggrunde for at skulle gældsætte sig i forbindelse med uddannelse. Dominoeffekt til andre dele af uddannelsessystemet grundet ændret studievalgsmønstre. Risiko for skabelse af et nyt klasseopdelt samfund, idet brugerbetaling skaber risiko for opdeling af universiteterne i A og B institutioner, hvor A universiteterne skummer fløden blandt ideal-studerende og efterlader resten til B universiteterne. Dermed vil der også opstå A og B eksamensbeviser og dermed A og B kandidater. Der vil være personer, der efter en årrække i udlandet uforvarende bliver gældsflygtninge, og som dermed får vanskeligt ved at flytte tilbage til Danmark og bruge deres internationalt erhvervede kvalifikationer. 6

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer

Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer Hurtigere studiegennemførelse med SU-reformer AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ERHVERVSPOLITISK KONSULENT EMILIE WEDELL-WEDELLSBORG, CAND. SCIENT. POL. RESUME Med udsigt til

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Et anslag mod videnssamfundet

Et anslag mod videnssamfundet Et anslag mod videnssamfundet Sidste år var det forskningen og uddannelserne. I år er det de studerendes SU, der er truet af sparekniven. Det undrer os, at regering og et flertal i Folketinget igen overvejer

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat 1. At beskære SU en vil tværtimod gør den sociale ulighed i de videregående uddannelser endnu større.

KRITISKE ANALYSER. Notat 1. At beskære SU en vil tværtimod gør den sociale ulighed i de videregående uddannelser endnu større. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED

UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED UDDANNELSE, VELSTAND OG LIGHED Af Peter Birch Sørensen (Offentliggjort som kronik i Politiken den 22. januar 2014 under overskriften: Uddannelse til arbejdsløshed truer velstand ) Danmark er det land i

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser

Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Kommissorium Oktober 2013 Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Med målsætningerne om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60 pct. en videregående

Læs mere

GRIBBENE FLOKKES OM SU EN.

GRIBBENE FLOKKES OM SU EN. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. Scient. Adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 01.03.15 GRIBBENE FLOKKES OM SU EN. Men at erstatte

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

DM s uddannelses- og studenterpolitik

DM s uddannelses- og studenterpolitik DM s uddannelses- og studenterpolitik Indledning DM har mange medlemmer, som er ansat som undervisere på en lang række forskelligartede uddannelsesinstitutioner med den dominerende hovedvægt inden for

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere