DIN BRO TIL TYSKLAND. Kultur, land og sprog. Gunnar Tessin. ExportDirect, den 3. marts 2015

Transkript

1 DIN BRO TIL TYSKLAND Kultur, land og sprog Gunnar Tessin ExportDirect, den 3. marts 2015

2 HVAD ER VIGTIGT AT VIDE FOR ET SUCCERIGT SALG OG SAMARBEJDE I TYSKLAND? Udfordringer, muligheder og hindringer ved dansk-tysk samarbejde 2

3 Udfordringer For få år tilbage udgjorde den danske eksport til Tyskland 25 % af Danmarks samlede eksport. Procenten er faldet væsentligt siden da eksporten til Tyskland er reduceret betydeligt og udgør i dag alene 16 % af den samlede danske eksport. Importen fra Tyskland er til gengæld steget væsentligt, år for år, og ubalancen i dansk disfavør bliver større og større. Sverige, med sine 8 millioner indbyggere, er ved at afløse Tyskland, med sine 82 millioner indbyggere, som Danmarks største eksportmarked. 3

4 Udfordringer Årsagen hertil er ikke alene de sidste års svage konjunkturer i Tyskland, men også, at det danske lønniveau er kommet noget for højt op for at kunne fungere som underleverandør til tysk industri, hvor lønningerne netop har været holdt i ave igennem de senere år. Det tyske lokomotiv er begyndt at få damp under kedlerne igen. Arbejdsløsheden stagnerer heldigvis, og Tyskland er stadigvæk verdens største eksportnation, og Europas største marked, så der skulle være muligheder nok for dansk eksport. Tilbagegangen i den danske eksport er en af flere udfordringer. 4

5 Udfordringer En anden udfordring er sproget. Sprogbarriererne er betydelige tysklærere er de mest forhadte lærere i Danmark, og eleverne vil hellere have engelsk og noget så eksotisk som fransk. Det forbavser mig, at så få behersker tysk her i landet. Der er store sprog- og forståelsesproblemer ( f.eks. Altansprüche, Eidesstattliche Versicherung, In guten Umständen, Milieu, Wir heizen Ihnen willkommen, Stubenhocker, Er wollte sich nicht übergeben, Haben Sie Geschwister? ), ligesom en tre retters menu i den danske oversættelse blev til tre gange aftensmad. Til dels elendige oversættelser i brochurer og brugsanvisninger fra danske virksomheders side - man sparer de sidste 100 kr. væk på en korrekt oversættelse. 5

6 Udfordringer Kan man klare sig på engelsk? Alle tror, at engelsk, det kan man da. How are you blev til Who are you? I am in the beginning of my period We have to play with long balls We have to screw down our expectations When the bell is ringing, would you then come up and knock me up Our wine leaves you nothing to hope for Hos den unge generation nok men ikke hos den ældre. 6

7 Muligheder Trods Muhammed tegningerne, Ringkøbing sygehus og en, set med tyske øjne, noget fjendsk indvandrerpolitik, har Danmark og danskerne stadig et fantastisk godt ry og omdømme i Tyskland. Rundspørge i Nabolandene: Danmark på en klar 1. plads. Mange vil gerne være som danskerne (møbler, DK-flag på bilerne mm.) Reelt sker der meget ofte en positiv diskriminering til fordel for danskere og danske virksomheder. Tilsvarende er det danske syn på Tyskland og tyskerne heldigvis blevet meget mere nuanceret på det sidste. 7

8 Muligheder Der eksisterer dog stadig en række klicheer, såsom: Eisbein, Lederhosen, Gelbe Pest I himlen er Italienerne elskere, danskere humorister og tyskerne mekanikere. I helvede er italienerne mekanikere, danskerne elskere og tyskerne humorister. Verdens tre korteste bøger: Engelsk kogekunst, italienske heltesagn, tysk humor. Elefanthistorien. Hvorimod begrebet Die dummen Dänen overhovedet ikke findes i Tyskland, men er en ren og skær dansk opfindelse. 8

9 Muligheder Som anført indledningsvist er der heldigvis sket en positiv udvikling i danskernes syn på Tyskland. Berlin er blevet trendy, og mange restauranter mm. i København skilter med mere eller mindre fantasifulde tyske navne. Dybbøl skanse og besættelsen fortrænges heldigvis, selvom der ikke skal meget til, før de gamle kæmper dukker op igen (tosprogede skilte i Sønderjylland) Det mere og mere positive tysklandsbillede bør kunne bidrage til at øge de danske afsætningsmuligheder på Europas største og vigtigste marked. For Folk, man er begyndt at kunne lide, vil man også gerne handle med. 9

10 Hindringer Danskerne tror, at de har meget tilfælles med tyskerne, især dem i den nordlige del, men forskellene er større end man umiddelbart skulle tro. Mentale forskelle Danmark Lille, overskueligt, kendt, fortroligt Homogent (alle er med fra starten) Mere en stamme end et folk Fremmed efternavn = Fremmed Tyskland Stort, anonymt, til dels ukendt (Autobahnsyndrom), hård konkurrenceadfærd, intens konkurrence på det tyske marked, dårligt udviklede kooperations- og samarbejdsevner Hierarkisk / Lagdeling. Man skal gøre sig fortjent for at kunne rykke et lag op Sammensat land. I Nord mere kølige, i Syd mere Frohnaturen. Skillelinie protestanter / katolikker 10

11 Generelle vurderinger Danmark (set fra tysk side) I Venlige, ukomplicerede, ikke særligt hierarkiske, fleksible, kundeorienterede, samarbejdsvillige, gæstfrie, menneskelige, bløde (en mere feminin kultur) Optimistiske, motiverede Gode engelskkundskaber, højt teknologisk niveau (alene Dankort) Usikre, amatøragtige, konfliktsky, uerfarne, uforstående, unøjagtige, dyre Sprognuancer et problem Kender ikke ret meget til kultur (Effie Briest af Th. Fontane). I Tyskland findes der stadig mange steder klassisk / borgerlig dannelse 11

12 Generelle vurderinger Danmark (set fra tysk side) II For meget Sådan er det ikke i Danmark hos os gør vi Medarbejderne er væk kl , og virksomhederne lukker kl om fredagen Kropssproget signaliserer ikke, hvem der er chef, og hvem der er den ansatte Virker til dels lidt fraværende og bevidst uformelle. Lidt slappe og efter devisen Det går nok Vitser / Platheder forstås / accepteres ikke. Forretning er alvor! Dansk underspillen forstås heller ikke. 12

13 Generelle vurderinger Tyskland (set fra dansk side) I Perfektionistiske, professionelle, økonomisk stærke, kompetente, flittige, erfarne Ofte i dårligt humør Forskel mellem en person i arbejde og den samme person privat Orienteret mod egne fordele (mærker de et soft spot, så gnaver de) 13

14 Generelle vurderinger Tyskland (set fra dansk side) II Hårde forhandlere, formelle, overlegne, ikke fleksible Detailorienterede, autoritetstro, cheforienterede Ønsker rygdækning for deres handlinger Per Sie Du et er en udmærkelse 14

15 Adfærd Tyskerne er meget sikkerhedsorienterede (er et projekt 80 % færdig, store bekymringer og uro over de manglende 20 %). I Danmark snarere omvendt Detailfokuserede. Stiller store og strenge krav til dokumentation, godkendelser og normer. Tyskerne kan ikke lide gråzoner og slinger Forskelligartet smagsorientering i Tyskland mad, møbler mm. Er, og ser anderledes ud, i Syd end i Nord Tyskerne noget mere prestigebevidste gælder biler, tøj (klæder skaber personligheder) og tilbehør. Streng dresscode kræves ofte En tysk organisation tager udgangspunkt i chefen, og så ned derfra 15

16 Adfærd Tysk arbejdsgiver og arbejdstageradfærd til dels præget af de 3 K, Kommandere, Kontrollere, Korrigere. Forventer, at chefen slår i bordet Tyskerne taler generelt højere end danskerne, hvilket kan virke aggressivt Mere formel omgangsform man giver f.eks. hånd, både når man mødes og når man skilles Holdning til service, kunden i centrum er noget mere udpræget i Danmark end i Tyskland. Servicen er mange steder stadig dårlig i Tyskland, og kunderne kommer i øvrigt ofte stadig til ulejlighed, især hvis de kommer i åbningstiden I Danmark generelt mere humor, sarkasme og underforståetheder samt drillerier tyskerne har en anden humor og forstår ikke de danske spøgefuldheder. Tysk humor noget mere bastant ( Polier ). 16

17 Adfærd Den sociale omverden i Tyskland er anderledes. Kvinders arbejde KKK, om Søndagen nul arbejde og larm, kegleklub, sportsklub, Schützenverein Sygehusbehandling: Til dels stadigvæk 3 klasser Øst / Vest: Den mentale integration er ikke tilendebragt I Tyskland er der for de fleste medarbejdere nøje fastlagte kompetencer. Medarbejderne skal have grundige forklaringer og anvisninger. Inden for denne præcise ramme vil medarbejderne arbejde, og arbejde godt, men de vil helst ikke improvisere. I Tyskland er der svær adgang til chefen (de lukkede døres princip) 17

18 Adfærd I Tyskland skal der tales mere i klar tekst. Man skal sige, hvad man vil ( Hr. Meyer hjemme? Ja. Nå vil De tale med ham? ) Titler er vigtige i Tyskland både funktionsbetegnelsen i virksomheden og de akademiske. Ikke Inga Hansen Salg men Diplom Volkswirtin Inga Hansen, Verkaufs Gebietsleiterin ). Titlerne må ikke glemmes, og ved forhandlinger vil tyskerne mødes med chefen og ikke med en salgsassistent. De akademiske titler (Prof., Dr.) indføjes i alle relevante og irrelevante sammenhænge (selv i pas, skattekort, sygesikringsbevis, endog på gravsten) og skal ubetinget respekteres I Tyskland er der en klar adskillelse mellem arbejds- og privatlivet, og mellem arbejde og ferie (det er næsten umuligt at få fat i nogen under ferier, og er chefen selv på ferie, ligger alt stort set stille). 18

19 Hindringer Hindringer er der fortsat, men mulighederne er der langt flere af, og mulighederne er meget større! 19

20 Kontakt GUNNAR TESSIN STATSAUTORISERET REVISIOR Bestyrelsesformand tyskrevision Adm. Direktør NNC GmbH tyskrevision / TR Steuerberater Langberger Weg 4 (CITTI-PARK), D Flensburg Mail: gt@tyskrevision.com Fon: