En tværgående ungeindsats i Frederikssund Kommune. Forslag til organisering og indsatser. Udvikling 14. august 2014

Transkript

1 En tværgående ungeindsats i Frederikssund Kommune Forslag til organisering og indsatser Udvikling 14. august 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resume.3 2. Indledning og baggrund Målgruppe for ungeindsatsen 6 4. Udviklingspotentialer i forhold til en forstærket ungeindsats Projektgruppens forslag og anbefalinger Én indgang for den unge Model 1, Ungekontakten Model 2, Ungekontakten Model 3, Ungekontakten Model 4, Udvidet samarbejdet Projektgruppens anbefaling Mentorordning Flere mentorer Frivillige mentorer Håndholdt indsats Sundhedstilbud Fælles Plan Datadeling mellem Jobcentret og UU-Vest Standardiseret ledelsesinformation Udvikling af et ungeforum Bilag 1. Oversigt over Frederikssund Kommunes tilbud for målgruppen Bilag 2. Analysenotat - beskrivelse af målgruppen Bilag 3. Forslag fra Forslagskataloget der henvises til behandling andetsteds Bilag 4. Oversigt over rejsetider fra forskellige lokaliteter i Frederikssund /35

3 1. Resume Vækstudvalget har ønsket at få udarbejdet en analyse af mulighederne for at etablere en tværgående ungeindsats herunder forslag til en ny organisering af indsatsen. Økonomiudvalget har efterfølgende godkendt kommissoriet. Forslag til organisering og indsatser for en forstærket tværgående ungeindsats er kort summeret i tabellen nedenfor, hvor også udgifterne til de enkelte forslag er skitseret. De 4 forslag kan kombineres eller gennemføres enkeltvis. Direktionen har prioriteret forslag 1 i forhold til projektets mål om at flest mulig unge skal begynde på og gennemføre en kompetencegivende uddannelse og at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal nedbringes. I tabellen er effekterne af de enkelte forslag også kort beskrevet. I rapportens afsnit 5 er forslagene uddybet og beskrevet enkeltvis, ligesom alternativer til forslagene er skitseret. Der er ligeledes beskrevet 4 forslag, der kan afholdes indenfor rammen og blot kan igangsættes administrativt. Alle forslag skal udfoldes og konkretiseres yderligere. Derudover skal der udarbejdes specifikke mål og fastsætte opfølgninger for de enkelte indsatser således at effekten af indsatserne kan følges. Det er imidlertid væsentligt at indsatserne allerede nu bliver prioriteret for at kunne blive indtænkt i arbejdet hurtigst muligt samt for at få indarbejdet evt. ønsker i budget FORSLAG TIL EN FORSTÆRKET UNGEINDSATS I FREDERIKSSUND KOMMUNE FORSLAG INDSATSOMRÅDE UDGIFTER I FORVENTET EFFEKT Én indgang for den unge Én indgang til kommunen Ungekontakt inkl. et frivilligt mentorkorps 1 (Model 2, projektgruppens anbefalede model) 2.Håndholdt indsats Et 2 årigt projektforløb 3. Mentorordning Flere mentorer 4. Sundhedstilbud (sundhedsbus) Tidlig indsats for de årige Særlig indsats for de 20 pct. af de årige Særlig indsats for de 20 pct årige kr. At flere unge begynder på en ungdomsuddannelse og færre falder fra. Antallet af unge på uddannnelseshjælp reduceres. Det tværgående samarbejde forstærkes markant kr. At flere unge vil starte på en ungdomsuddannelse eller et afklarende tilbud umiddelbart efter grundskolen og færre unge falder fra deres uddannelse At flere unge vil begynde på og blive kr. fastholdt på deres uddannelse kr 2. Øget sundhed 1 Hertil kommer udgifter til istandsættelse af lokaler 2 Hertil kommer en mindre udgift til at sikre info om tandsundhed. 3/35

4 2. Indledning og baggrund Vækstudvalget har ønsket at få udarbejdet en analyse af mulighederne for at etablere en tværgående ungeindsats. Økonomiudvalget har efterfølgende godkendt kommissoriet. Målet med ungeindsatsen er, at flest mulig unge starter på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse samtidig med at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal nedbringes. Baggrunden for ønsket om en analyse af mulighederne for en tværgående ungeindsats er implementeringen af kontanthjælpsreformen. Med reformen ændres tilgangen til unge på kontanthjælp, så unge uden en kompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp, og indsatsen for målgruppen entydigt peger mod, at de skal gennemføre uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU-taksten. Derudover sidestilles samlevende forsørgere på SU og uddannelseshjælp ydelsesmæssigt. Unge, der på grund af helbredsmæssige eller sociale forhold ikke forventes at kunne starte på og gennemføre uddannelse indenfor et år, visiteres som aktivitetsparate. Disse unge får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som før reformen. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme. Unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse, modtager fortsat kontanthjælp. Samtidig har andre nationale initiativer, f.eks. målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og Ungepakke 2, der blev aftalt i 2009, også betydning for iværksættelsen af analysen. Efter Ungepakke 2 og den lovgivning, som fulgte heraf i 2010, fulgte iværksættelse af en række initiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for, at flere unge kommer i job og uddannelse og på længere sigt bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke. Ungepakke 2 s initiativer sætter ind på tre områder: Grundskolen, overgangen og ungdomsuddannelserne. Evalueringen af ungepakke 2 konkluderer, at pakkens initiativer har medført, at unge, der hverken er i gang med en uddannelse, er i beskæftigelse eller anden aktivitet, er blevet reduceret markant. Flere unge er nu i job eller i gang med en uddannelse. Evalueringen anbefaler, at der fremover fokuseres på to indsatser: Indsatsen for unge, der ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Fastholdelse af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse Hertil kommer, at en ny Erhvervsskolereform trådte i kraft 11. juni Reformen, der har som målsætning at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, kommer bl.a. til at betyde en øget fokusering af vejledningsindsatsen, en ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) samt en ny uddannelse, der er en kombineret ungdomsuddannelse til unge, som ikke har kompetencerne til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Derudover er der uddannelsesgaranti. Det betyder at unge, der ikke kan få en praktikplads, i stedet får skolepraktik. Og hvis der ikke udbydes 4/35

5 skolepraktik på uddannelsen har den unge garanti for at kunne få optagelsen på et andet grundforløb som udbydes med skolepraktik. Uddannelsesgarantien gives højst kun to gange. Det betyder derfor, at den unge højst har tre forsøg til at gennemføre en erhvervsuddannelse. r skal som 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Flere kommuner har etableret tværgående ungeenheder for at understøtte implementeringen af de nationale initiativer. I Frederikssund Kommune er etableret et campus-miljø omkring gymnasium, handelsskole, ungdomsskole, HF, VUC og 10.klasse. Frederikssund Kommune arbejder allerede på flere fronter på at nå de nationale mål. Målene er integreret i Beskæftigelsesplan 2014, hvor resultatmål nr. 1 Flere unge skal have en uddannelse søges nået gennem en række indsatser, der understøtter intentionerne i Kontanthjælpsreformen, herunder en tidlig indsats og uddannelsesmøder for unge uden en uddannelsesplan samt UU Vejledning i jobcentrets lokaler. I Børne- og Ungepolitikken er et af målene, at Alle børn skal sikres kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I den forbindelse har der bl.a. været nedsat en arbejdsgruppe på skoleområdet, der har arbejdet med forbedring af skolernes UEA-undervisning 3 samt arbejdet med en reduktion af elevernes fravær gennem større opmærksomhed på fravær og registrering på lektionsbasis. Hertil kommer at Campus Frederikssund indgår i Garantiskolen Nordsjælland. Garantiskolen er et samarbejde mellem skoler og Ungdomsuddannelser og UU i Nordsjælland. Garantiskolen har til formål at fastholde eleven i ungdomsuddannelsessystemet og mindske frafaldet. Det sker ved at fremme de unges muligheder for at bevæge sig på tværs i ungdomsuddannelserne, hvis den unge ikke i første omgang har valgt den helt rigtige ungdomsuddannelse. Der blev ultimo maj 2014 nedsat en tværgående projektgruppe, hvis opgave var at udarbejde forslag til en forstærket ungeindsats i Frederikssund Kommune. Projektgruppen er nedsat med deltagelse af Jobcentret, Social- og Borgerservice, Familieafdelingen, UU Vest, Skoleområdet, Sundhedsafdelingen og Udviklingsafdelingen. Der er desuden nedsat en politisk og administrativ referencegruppe. Den politiske referencegruppe består af formand og næstformand for hhv. Vækstudvalget, Sundhedsudvalget og Uddannelsesudvalget. Den administrative referencegruppe er sammensat af projektets øvrige væsentligste interessenter. Referencegruppen består af repræsentanter for Campusrådet (Frederikssund Gymnasium, KNord, HF og VUC Nordsjælland), Misbrugsambulatoriet, Ungdomsskolen, Produktionsskolen, Erhvervsskolerne (Hillerød, Frederiksberg, Roskilde)LBR, Grund- og specialskoler (med udskoling) samt Del-udvalgene på de berørte områder (b-siden) Begge referencegrupper har mødtes to gange med henblik på at kvalificere projektgruppens ideer og forslag. Udvalgte unge har, på baggrund af deres egne erfaringer, kvalificeret projektgruppens forslag. 3 Uddannelses-, erhverv og arbejdsmarkedsundervisning 5/35

6 Dette notat er udarbejdet på baggrund af projektgruppens forslagskatalog om etableringen af en forstærket ungeindsats samt referencegruppernes og direktionens kommentarer hertil. Projektgruppen har i sine forslag til en forstærket ungeindsats særligt hæftet sig ved den politiske referencegruppes præcisering af målgruppen samt direktionens og begge referencegrupper fokus på, at det skal være nemmere for de unge og samarbejdspartnere, at få kontakt med kommunen. Derudover har projektgruppen noteret sig ønsket om et frivilligt mentorkorps, behovet for et tættere fokus på de unges tandsundhed, fokus på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne samt ønsket om at se på erfaringerne fra Ungepartnerskabet. Hertil kommer at Roskilde Tekniske Skole har ytret interesse for at etablere to fagpakker i Frederikssund Kommune nemlig Tømrer/anlægsgartner og webintegrator/skilt. Roskilde Tekniske Skole vil arbejde videre med dette initiativ og har samtidig aftalt at mødes med Produktionsskolen, Erhvervsskolen Nordsjælland og KNord med henblik på at undersøge mulighederne for samarbejde. Et evt. erhvervsskoleforløb kan med fordel tænkes sammen med Erhvervsskolereformens krav om etableringen af EUD10. Derudover har KNord tilbudt at give vejledning i Ungekontakten en time en gang ugentligt ligesom det også er ved at blive undersøgt om noget lignende kan etableres med HF og VUC Nordsjælland evt. således at de to uddannelsesinstitutioner hver kan levere vejledning en time hver 14. dag. Forslagene samt referencegruppernes kommentarer er blevet forelagt direktionen 13. august 2014 med henblik på indstilling overfor Byrådet. Forslag til en forstærket ungeindsats vil blive forelagt Byrådet på 2. budgetseminar 21. august Målgruppe for ungeindsatsen Målgruppen for den tværgående ungeindsats er unge fra grundskolens 8. klasse til og med det 29. år. Der er et forstærket fokus på de 20 pct., der har brug for en særlig indsats i forhold til at begynde på og gennemføre en kompetencegivende uddannelse ligesom der er fokus på en tidlig indsats for de årige. De unge i målgruppen vil have brug for meget forskellige indsatser. Nogle unge vil have brug en beskeden indsats, mens andre unge i målgruppen vil få tilbudt en mere omfattende indsats. Det uddannelsesrettede perspektiv er i fokus overfor alle unge, men der vil være mange forskellige veje til at få en uddannelse. Nogle veje er korte og direkte, mens andre er lidt længere ruter. 4. Udviklingspotentialer i forhold til en forstærket ungeindsats Frederikssund Kommune har i dag en bred vifte af tilbud og indsatser, der understøtter fokus på uddannelse og uddannelsesrettede aktiviteter. Frederikssunds Kommune tilbud og indsatser for unge i målgruppen er beskrevet i bilag 1. Frederikssund Kommune deltog perioden i KL s Ungepartnerskab, hvor formålet var at afdække og tage hånd om de aktuelle udfordringer på ungeområdet. I perioden blev der taget initiativ til Folkeskolens Fornyelse Frederikssund, Campus Frederikssund blev oprettet, projektet 6/35

7 Fra anbringelse til forebyggelse medførte, at der blev ansat forebyggelseskonsulenter på overbygningsskolerne ligesom Jobcentrets indsats for unge til blev udviklet og intensiveret Der er generelt i kommunen en stor interesse for og fokus på samarbejder på tværs af både afdelinger og områder. Et meget godt eksempel på dette var projektet Brug for Alle, hvor der med meget stor succes blev gennemført et omfattende tværfagligt samarbejde. UU Vest har ugentlige vejledninger i Jobcentret, Støttecenter Spiren, Familieafdelingen og på Ungdomsskolen. Derudover har Social- og Borgerservice og Familieafdelingen indgået en aftale om at Støttecenter Spiren fremover skal have sine lokaler på Thorstedlund. Lokalfællesskabet etableres for at sikre et øget samarbejde mellem områderne til gavn for de unge. Konkret betyder dette lokalefællesskab, at det bliver nemmere at samarbejde på tværs, da ungeindsatsen samles i Ungekontakten (forslag 1) og på Thorstedlund. Endvidere arbejdes der både i UU Vest og i Jobcentret tæt sammen med uddannelsesinstitutionerne både lokalt på Campus Frederikssund og med Erhvervsuddannelserne i regionen. Projektgruppen ser dog også udviklingspotentialer i forbindelse med at nå målet om, at flere unge skal begynde på og fuldføre en kompetencegivende uddannelse, samtidig med at antallet af unge på offentlig forsørgelse skal nedbringes. Projektgruppen peger på følgende udviklingspotentialer: De unge kan opleve det kommunale system som siloopdelt. Der kan være behov for at arbejde med en guide til systemet eller én indgang Det tværfaglige samarbejde er ikke systematiseret tilstrækkeligt, men er på personer frem for funktioner Der kan mangle en formaliseret videndeling mellem områderne, ligesom der kan arbejdes for en forstærket forståelse af kulturer og lovgivninger på tværs Det generelle kendskab til andre områder og aktørers indsatser for målgruppen kan med fordel øges Der kan etableres mere smidige overgange fra ung til voksen Der kan etableres en bedre kommunikation mellem Jobcentrets og UU-Vest s IT-systemer. Det gælder også andre områders IT-systemer Ressourcer kan måske udnyttes i højere grad hvis der tænkes mere på tværs f.eks. i forhold til støtte og mestring, hvor der gives hjælp efter mange lovgivninger (støttekontakt-personer, ungekonsulenter, mentorer på Jobcentret, mentorer på UU-Vest) En entydig styring efter afdelings og forvaltningsbudgetter kan være hæmmende for den tværfaglige indsats De unges behov for at lære sociale kompetencer kan understøttes yderligere (alm. dannelse, komme til tiden osv.) Det er et behov for flere billige boliger til de unge. Særligt til de, der endnu ikke er klar til uddannelse. De fysiske afstande er store for nogle af de unge. Både til uddannelse og til behandling Det er en udfordring, at de unge ikke kan se sig som en del af Misbrugsambulatoriets målgruppe Der efterspørges yderligere tilbud til unge, der har angst, depression, social fobi osv. Der efterspørges lokale erhvervsuddannelsesinstitutioner Der er behov for flere lære- og praktikpladser 5. Projektgruppens forslag og anbefalinger På baggrund af de eksisterende tilbud til målgruppen i Jobcentret, UU Vest, Social- og Borgerservice, Familieafdelingen, Sundhedsafdelingen, Sundhedsplejen, Ungdomsskolen, Folkeskolerne (beskrevet i bilag 1), de skitserede udviklingspotentialer samt analysen af 7/35

8 målgruppen i bilag 2 har projektgruppens udarbejdet forslag til en forstærket ungeindsats i Frederikssund Kommune. Forslag 1-4 indgår som forslag til budget 2015, mens forslag 5-8 kan afholdes indenfor rammen og kan derfor blot iværksættes administrativt. De 8 forslag kan kombineres eller gennemføres enkeltvis. Af de fire budgetforslag prioriterer direktionen forslag 1, En indgang for den unge. I de efterfølgende afsnit er forslagene uddybet og beskrevet enkeltvis, ligesom alternativer til forslagene er skitseret. Projektgruppens forslag er, både hvad indsatser og organiseringer angår, inspireret af de besøg gruppen har aflagt i Køge, Holbæk og Halsnæs kommuner. Bemærk at i forhold til det oprindelige forslagskatalog er flere af forslagene udgået. Disse udgåede forslag fremgår af bilag 5. Projektgruppen har vurderet, at flere af forslagene er meget relevante, men da de ikke præcist understøtter projektets mål er de blevet fravalgt. Projektgruppen har i bilaget peget på i hvilket regi disse forslag med fordel kan overvejes. Dette gælder også forslaget om at etablere bustransport fra lokaliteter med ringe bustransport til en eller flere erhvervsskoler. Både den politiske og administrative referencegrupper har tidligere udtrykt interesse for dette forslag. En kortlægning af transportmulighederne i Kommunen har dog efterfølgende vist, jf. bilag 5, at der ikke umiddelbart er grund til udvikle de eksisterende muligheder, da transporttiden ikke urimelig lang ligesom kortlægningen også viser at afgangstiderne (både fra Frederikssund og uddannelsesinstitutionerne) er passende. I stedet kan den oplevede transportudfordring søges løst via en mentor. I forslagskataloget var behovet for at styrke og udvikle samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne nævnt som et væsentligt parameter i forhold til at forstærke ungeindsatsen. Derfor er ansvaret for at sikre udviklingen af samarbejdet er lagt i det fælles Ungeforum. Det er et forum, der består af direktører og chefer på området samt repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne (forslag 8) Én indgang for den unge Det fremgår af kommissoriet af projektgruppen skal forslå 2-4 scenarier for en fremtidig organisering af ungeindsatsen. Hertil kommer, at kontanthjælpsreformen lægger op til, at unge mennesker uden uddannelse ikke bør have deres gang i et jobcenter. Projektgruppen har derfor været på inspirationsbesøg i Holbæk, Halsnæs og Køge Kommuner. Disse kommuner har alle på forskellig vis har flyttet hele eller dele af indsatsen ud af jobcentret og samlet forskellige myndighedsområder samt UU på én matrikel. Projektgruppen foreslår fire scenarier, der alle indebærer, at der etableres én indgang for den unge. I de tre af modellerne er det tale om en fysisk sammenflytning i Ungekontakten, mens en af modellerne alene indebærer, at der etableres udvidede, gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler, der koordinerer indsatsen for unge. Projektgruppen peger på netop disse fire modeller fordi de hver især på forskellig vis sikrer èn indgang for den unge, hvad enten denne er fysisk eller virtuel. Derudover kan de ud fra en faglig vurdering alle realiseres, da der i de valgte modeller er lagt vægt på, at det nødvendige forhold mellem specialisering og tværfaglighed opretholdes. 8/35

9 Uanset model skal den unge, uddannelsesinstitutionerne og andre opleve mødet med kommunen enkelt, kompetent og handlingsorienteret. Alle involverede parter indgår aktivt i et koordineret samarbejde og bidrager til at etablere en samlet helhedsorienteret løsning. Der skal, uanset valg af model, være én indgang for den unge. Det tværgående samarbejde intensiveres derfor også for de områder, der ikke umiddelbart indgår i Ungekontakten, således at der i det hele taget arbejdes helhedsorienteret med fokus på at understøtte den unge i at komme i gang med uddannelse eller uddannnelsesrettede aktiviteter. I de tre modeller, hvor der etableres en fysisk enhed, Ungekontakten, er der alene tale om et lokalefællesskab, idet medarbejderens nuværende organisatoriske tilhørsforhold bevares. Ungekontakten, uanset model, forslås i første omgang etableret på en lokalitet for en forholdsvis beskeden udgift. Derved vil der kunne høstes konkrete erfaringer med at skabe én indgang for den unge ligesom effekt af indsatsen vil kunne måles før der evt. iværksættes en dyrere løsning. Der vil skulle arbejdes videre med både model 2 og 3 i forhold til at finde egnede lokaler til Ungekontakten, da der ikke umiddelbart er ledige lokaler i Kommunen. Disse vil derfor formentlig skulle findes ved en rokade mellem øvrige afdelinger. I det følgende skitseres de fire modeller og deres fordele og ulemper beskrives ligesom en af modellerne (model 2) anbefales Model 1, Ungekontakt Der etableres en lille enhed bestående af to rådgivere på løbende vagt,, der sikrer, at den unge får de nødvendige aftaler med relevante dele af systemet (F.eks. UU Vest, Social- og Borgerservice, Familieafdelingen, Misbrugsambulatoriet, Jobcentret ). Derudover gives konkret råd og vejledning i forhold til uddannelse, beskæftigelse, forsørgelse, sundhed, misbrugsbehandling m.m. afhængig af den aktuelle rådgivers kompetencer og der formidles kontakt til relevante parter. Enheden har åbent 2-3 gange ugentlig af 2 timeres varighed og bemandes med en løbende turnus af sagsbehandlere fra Jobcentret, Social- og Borgerservice og UU Vest. Enheden placeres på Jernbanegade 24, hvor Familieafdelingen i dag har lokaler (Drop-in) Økonomi: Løbende driftsudgifter (2*5000) Etableringsomkostninger, engangsudgift (2*5.000) kr kr. I alt udgifter kr kr kr kr. Fordele og ulemper Det er billigt og let at justere en sådan model efter behov. Den korte åbningstid kan dog betyde at Ungekontakten kan få svært ved at blive kendt af målgruppen og derfor ikke vil blive benyttet. I værste fald kan det medføre, at der blot skabes endnu en indgang til Kommunen. 9/35

10 Model 2, Ungekontakt: Hele Jobcentrets ungeindsats samles i Ungekontakten inkl. den indsats, der i dag foregår på Byvej. UU Vests ungevejledere har base her, ligesom en til to medarbejdere fra Social- og Borgerservice. En sagsbehandler fra Familieafdelingen kan tilkaldes med kort varsel. Enheden har en koordinator, men medarbejderne bevarer deres nuværende organisatoriske tilhørsforhold. Koordinatoren bidrager til udviklingen af Ungekontakten, er ansvarlig for de frivillige mentorer og er samtidig bindeleddet både til Ledelsesteamet (se nedenfor) og Udviklingsforum (s. 15) Ungekontakten består af følgende antal medarbejdere: Jobcentret: 8-9 sagsbehandlere + evt. 3 mentorer (jf. forslag 3) UU- Vest 3 årsværk ungevejledere 4 + evt. 2 projektansatte medarbejdere (jf. forslag 2) Social- og Borgerservice 1-2 medarbejdere Hertil kommer en koordinator samt en medarbejder, der skal tage imod Ungekontaktens besøgende. Disse to medarbejdere placeres organisatorisk i Jobcentret. Kun Jobcentret har myndighedsområdet placeret i Ungekontakten. Jobcentrets nuværende indsats på Byvej for de uddannelsesparate og aktivitetsparate placeres så vidt muligt også her. Medarbejderne fra Social- og Borgerservice foretager ikke egentlig myndighedsbehandling, men giver råd og vejledning samt sikrer den fornødne tætte og koordinerede indsats til myndigheden på området. Det betyder konkret, at den unge kan ansøge om uddannelseshjælp, boligstøtte og enkeltydelser i Ungekontakten ligesom spørgsmål om (manglende) ydelser også kan klares dér. Derudover gives vejledning i borgerservice-relaterede spørgsmål ligesom visitering til en støttekontaktperson kan opstartes i Ungekontakten. Familieafdelingen er ikke fast til stede i Ungekontakten, men kan tilkaldes efter behov. Områderne forpligtes til at sikre bemanding ved f.eks. sygdom og ferie. Når der er behov for en tværfaglig indsats er medarbejderne i Ungekontakten ansvarlig for, at der bliver indkaldt til det første tværfaglige møde samt at mødet bemandes med et passende antal personer alt efter den tværfaglige indsats karakter. Efterfølgende møder med den unge afholdes så vidt muligt i Ungekontakten. Der etableres således udvidede forpligtende samarbejde med myndigheden i Social- og Borgerservice og Familieafdelingen ligesom det tværgående samarbejde både i og udenfor Ungekontakten forstærkes og der etableres en Fælles Plan (jf. forslag s. 15) Derudover kan der etableres temaarrangementer om sex og prævention, kost, motion, misbrug, budget, vejledning i SU ansøgning, informationssøgning, IT osv. Ungekontakten har en ugentlig åbningstid på 12 timer. Åbningstiden vil blive tilrettelagt, så den passer til de unges behov f.eks. i forhold til længere åbningstid omkring den 1. i måneden og i 4 Bemærk, at der alene er tale om årsværk, ikke enkeltpersoner, da UU Vest ikke har ansat vejledere, der alene varetager vejledningen efter grundskolen. 10/35

11 forbindelse med studiestart på uddannelsesinstitutionerne. Enheden placeres et centralt sted i Frederikssund. Der nedsættes et Ledelsesteam, der skal sikre det nødvendige tværgående samarbejde og den ledelsesmæssige koordinering i forhold til Ungekontakten. Ledelsesteamet består af Jobcentret, UU-Vest, Social- og Borgerservice, Familieafdelingen og Sundhedsafdelingen. Ledelsesteamet mødes en gang om måneden, formentlig lidt oftere i en opstartsfase. Koordinatoren i Ungekontakten deltager i disse møder, og er ansvarlig for at der udarbejdes en dagsorden til møderne. Økonomi: Koordinator: En medarbejder til at tage imod de unge: Løbende driftsudgifter (18*5.000) Etableringsomkostninger, engangsudgift (18 * ) kr kr kr kr. (engangsudgift) I alt udgifter kr kr kr kr. Hertil kommer udgifter til evt. istandsættelse. Fordele og ulemper: Ungekontakten er brugervenlig både for de unge og for kommunens og UU s samarbejdsparterne fordi det er én indgang for den unge. Ved at Ungeindsatsen er fysisk samlet sikres fokus på uddannelsesperspektivet for den unge, ligesom en fælles matrikel i sig selv vil være understøttende for det tværfaglige samarbejde. Et samarbejde Koordinatoren skal understøtte både i og udenfor Ungekontakten. Endelig sikrer denne model, at medarbejdernes specialisering kan vedligeholdes, da det organisatoriske tilhørsforhold bevares og medarbejderne flere dage om ugen befinder sig på rådhuset. Ulempen ved modellen er, at Ungekontakten ikke har så lang en åbningstid. Det kan betyde at nogle unge vil gå forgæves Model 3, Ungekontakt Modellen er en udvidelse af model 2. Der er således den samme bemanding og ydelser, men åbningstiden udvides, så Ungekontakten har en længere åbningstid. Det kan være i rådhusets almindelige åbningstid eller på andre tidspunkter, hvor de unge har brug for hjælp og rådgivning. Åbningstiderne skal afspejle behovet hos de unge. Det tværgående samarbejde både i og udenfor Ungekontakten forstærkes og der etableres en Fælles Plan (jf. forslag s. 14) Der nedsættes som i model 2 et Ledelsesteam, der skal sikre det nødvendige tværgående samarbejde og den ledelsesmæssige koordinering i forhold til Ungekontakten. Ledelsesteamet består af Jobcentret, UU-Vest, Social- og Borgerservice, Familieafdelingen og Sundhedsafdelingen. Ledelsesteamet mødes en gang om måneden formentlig lidt oftere i en opstartsfase. Koordinatoren i Ungekontakten deltager i disse møder, og er ansvarlig for at der udarbejdes en dagsorden. 11/35

12 Økonomi: Jobcentret, et årsværk til at tage imod de unge Social- og Borgerservice, et årsværk til vejledning Koordinator: Løbende driftsudgifter (20*5000) Etableringsomkostninger, engangsudgift (20* ) kr kr kr kr kr. I alt udgifter kr kr kr kr Hertil kommer udgifter til evt. istandsættelse. Fordele og ulemper: Ungekontakten er brugervenlig både for de unge og for kommunens og UU s samarbejdsparterne fordi det er én indgang for den unge. Ved at ungeindsatsen er fysisk samlet sikres fokus på uddannelsesperspektivet for den unge ligesom en fælles matrikel i sig selv vil være understøttende for det tværfaglige samarbejde. Et samarbejde koordinatoren kan være med til at understøtte både i og udenfor Ungekontakten. Den lange åbningstid betyder, at Ungekontakten formentlig forholdsvis hurtigt bliver kendt og anvendt af målgruppen. Ulempen ved denne model kan være, at den udvidede åbningstid medfører, at Ungekontaktens medarbejdere ikke får den nødvendige kontakt til deres eget område og der derfor kan ske en afspecialisering over tid Model 4, Udvidet samarbejde Den nuværende organisering samt fysiske placering bibeholdes Der arbejdes med at udvikle det eksisterende tværgående samarbejde og der etableres en Fælles Plan (jf. forslag s. 15) Fordele og ulemper Specialistfunktionerne er sikret ligesom modellen er udgiftsneutral. Modellen giver dog ikke én fysisk indgang for de unge og kommunens samarbejdspartnere. Da medarbejderne på ungeområdet ikke er fysisk samlet kræver det derudover et betydeligt stærkere fokus at sikre den tværfaglige indsats Projektgruppens anbefaling til organisering af ungeindsatsen Projektgruppen anbefaler model 2, da denne model særligt tilgodeser balancen mellem specialisering og tværfaglighed ligesom modellen har en koordinator til at understøtte samarbejdet i udenfor ungekontakten og samtidig er bindeled til Ledelsesteamet. Da modellen er en midtermodel giver den mulighed for at skalere op og ned for indsatsen, hvis der viser sig behov for det. 12/35

13 5.2. Mentorordning Flere mentorer Alternativ 1 Kontanthjælpsreformen lægger op til, at unge tilbydes mentorstøtte. Uddannelsesparate unge kan have behov for støtte i overgangen fra offentlig forsørgelse til start på uddannelse. Mange aktivitetsparate unge kan have gavn af en mere omfattende støtte i deres udvikling frem mod at blive i stand til at starte på en uddannelse. Enkelte unge har så store udfordringer, at de ikke er i stand til at deltage i egentlige beskæftigelsestilbud. Disse unge har lovkrav på en intensiv mentorstøtte med kontakt mindst en gang ugentlig. I Frederikssund Kommune er der i dag ansat en fastholdelsesmentor i det LBR støttede projekt Start og gennemfør uddannelse. Indsatsen her er rettet mod uddannelsesparate unge og støtten ydes frem mod uddannelsesstart og i den første periode af uddannelsen. Aktuelt er fastholdelsesmentoren i kontakt med 120 unge. Jobcentret oprettede 1. januar 2014 et internt mentorkorps med pt. 3 ansatte og yderligere 1 stilling under besættelse. Korpset er primært oprettet for at yde den lovpligtige indsats til aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke kan deltage i andre former for tilbud. Aktuelt modtager 42 støtte, heraf 12 unge under 30 år. En del unge får støtte via Socialog Borgerservices tilbud Spiren, men en stor del af de i alt 183 aktivitetsparate unge modtager ikke mentor- eller anden personlig støtte. Det forslås derfor, at der ansættes 2 uddannelsesmentorer ligesom den nuværende fastholdelsesmentor forlænges. Disse tre medarbejdere placeres i Ungekontakten og er organisatorisk placeret i Jobcentret. Uddannelsesmentorens opgave er støtte den unge i udviklingen af faglige, sociale, personlige, kulturelle og sproglige kompetencer, med henblik på at gøre den unge uddannelsesparat. Derudover skal mentor motivere den unge til at fokusere på sine mål og starte i uddannelse samt fastholde den unge i uddannelse. Mentor kan hjælpe med forhold, der ligger udenfor uddannelsesinstitutionen, hvis det er nødvendigt for at understøtte den uddannelsesrettede indsats. F.eks. hjælp til at komme op om morgenen, til at mestre eget liv, til at skabe netværk (f.eks. opstart i idrætsklub m.m.), til at kontakte UU-vejledere, Ungekontakten, læge, samt besøg på uddannelsessteder, udfyldelses af ansøgninger m.m. Det skal afklares om disse mentorer organisatorisk skal referere til Ungekontaktens koordinator eller om de i stedet skal knyttes sammen med Jobcentrets øvrige mentorer. Økonomi: Fastholdelsesmentoren forlænges: kr. 2 uddannelsesmentorer kr. I alt kr. 5 5 Reglerne for refusion i forhold til mentorer er ændrede pr. 1. januar Der vil derfor ikke være mulighed for at få statslig refusion for udgifterne til mentorstillingerne. 13/35

14 Alternativ 2 Unge, der ikke kan deltage i andre beskæftigelsesrettede tilbud, modtager støtte fra jobcentrets interne mentorkorps. Den LBR-støttede fastholdelsesmentor forlænges ikke, og der ydes kun i begrænset omfang mentorstøtte ud over lovgivningens minimum Frivillige mentorer Alternativ 1. Der etableres et antal frivillige mentorer. De frivillige mentorer giver et godt supplement til de professionelle mentorer. De frivillige kan tilbyde den mere personlige relation, som oftest betyder en udvidelse af de unges netværk. For den unge er fordelen, at de møder et menneske, som ikke er en del af systemet, men som frivilligt har valgt at investere tid i at understøtte den unge. Støtten kan have en anden karakter end den støtte, der traditionelt leveres i Jobcenteret, f.eks. kan mentor og mentee arbejde med den unges struktur i dagligdagen, med informationssøgning, hjælp til struktur både fysisk, økonomisk og personligt. Men først og fremmest kan mentor være en nærværende og tilstedeværende stabil "voksen", som kan understøtte den unges valg og udvikling af livs- og studiekompetence. Målgruppen for en frivillig mentor kan være både aktivitetsparate og uddannelsesparate unge med f.eks. frafaldshistorik, svag motivation eller som har ekstra behov for opbakning for at klare overgangen fra ledighed til uddannelse. Unge, der i forvejen har en støtte-kontaktperson og unge med flere komplekse problemstillinger er ikke målgruppen. De skal modtage støtte fra professionelle mentorer eller støtte-kontakt personer. Koordinatoren i Ungekontakten har ansvaret for de frivillige mentorer. Økonomi: Udgiften til en koordinator ( kr.) er indregnet i forslag 1 Hvis forslag 1 ikke besluttes, så er udgiften kr. Alternativ 2 Der etableres ikke frivillige mentorstillinger i Frederikssund Kommune 5.3. Håndholdt indsats Alternativ 1 Der etableres, med inspiration fra Halsnæs og UU Vestegnen, et to-årigt projektforløb med en håndholdt indsats for unge. Projektet har fokus på en tidlig indsats. Der er fokus på tre målgrupper: For det første elever der i grundskolen og specialskolens klasse har særlige udfordringer og som skønnes at få vanskeligheder i forbindelse med deres videre uddannelse. For det andet unge, der vurderes at få det særligt vanskeligt i forhold til at kunne fastholdes i og gennemføre en påbegyndt ungdomsuddannelse. For det tredje unge, der efter grundskolen eller specialskolen ikke er uddannelsesparate og derfor skal tilbydes særlige aktiviteter, der kan gøre dem uddannelsesparate samt unge der dropper ud af deres ungdomsuddannelse og derfor skal hjælpes tilbage i uddannelsessystemet. For elever i grund og specialskolen afholdes der i overgangen fra 6. til. 7. klasse en klassekonference med deltagelse af skoleledelse, lærere, eventuelle ressourcepersoner (f.eks. 14/35

15 PPR) samt UU-vejleder. På konferencen gennemgås eleverne med fokus på deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Elever der skønnes at have behov for en håndholdt indsats visiteres til denne. UU Vest er den ansvarlige håndholder. Unge, der bliver visiteret til en håndholdt indsats, modtager en mentorlignende håndholdt indsats med tæt og hyppig kontakt til de unge. Dette selvfølgelig under forudsætning af, at den unge og dennes forældre bakker op omkring tilbuddet. Mentorordningen kan bestå i: Tæt opfølgning via samtaler eller anden kontakt mellem den unge og mentor/vejleder. Minimum ugentlig kontakt. Øget forældrekontakt. Kontakter omkring den unge i forhold til uddannelsesinstitutioner. Deltagelse i netværksmøder. I forhold til elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse på en erhvervsskole, følges den unge indtil han/hun er påbegyndt et hovedforløb. I forhold til unge, der er visiteret til den håndholdte indsats og som skal påbegynde 10. klasse, en ungdomsuddannelse eller en produktionsskole, kontakter den håndholdte UU-vejleder ungdomsuddannelsen/skolen, inden den unge påbegynder uddannelsen og der laves klare aftaler mellem uddannelsen og UU om samarbejdet i forhold til den håndholdte unge. Udover dette etableres et tæt samarbejde med de øvrige kommunale aktører, da en del af disse unge vil have problemer, der går ud over vejledningens område, og hvor vejen frem måske skal planlægges i et andet regi, men hvor vejleder/mentor er tovholder, indtil en evt. sag er overgivet til de rette instanser. Økonomi: Der oprettes i projektperioden to ekstra vejlederstillinger i UU Vest kr. Projektet evalueres efter end projektforløb i forhold til effekt Alternativ 2. UU Vests nuværende indsats bibeholdes. Her er der allerede fokus individuel på vejledning i 7-10 klasse og der købes, i meget begrænset omfang, mentorer til fastholdelse på ungdomsuddannelser Sundhedstilbud Alternativ 1 Manglende sundhed kan være en barriere i forhold til at den unge påbegynder eller gennemfører sin ungdomsuddannelse. Der etableres derfor et sundhedstilbud, hvor den unge kan få råd og vejledning om kost, prævention, motion samt tandsundhed mv. Sundhedstilbuddet etableres som en udvidelse af den allerede eksisterende Sundhedsbus. Sundhedsbussen etablerer faste stop ved hhv. Ungekontakten og på Campus Frederikssund ca. en gang om måneden I forhold til at inkludere råd og vejledning om tandsundhed i sundhedsbussen skal dette afklares ydereligere med Tandplejen. Udgiften til dette er ikke indregnet i beløbet nedenfor. Økonomi: 15/35

16 To månedlige stop med sundhedsbussen inkl. materialer kr. Alternativ 2 Sundhedsbussen tilbud bibeholdes som de er i dag og de unge vejledes ved behov om at besøge bussen på de allerede etablerede stop i kommunen Fælles plan For at sikre en bedre koordinering af indsatsen for den unge på tværs af områderne og UU Vest etableres en Fælles Plan. Den Fælles Plan sikrer, at alle relevante parter omkring den unge hele tiden ved hvilke aftaler og indsatser, der er igangsat i forhold til den unge. Planen skal enten erstatte eller bygge ovenpå de eksisterende handle- og uddannelsesplaner. Planen skal være omdrejningspunktet for dialog og aftaler mellem områderne og UU Vest. Økonomi: Afholdes indenfor rammen 5.6. Datadeling mellem Jobcentret og UU-Vest Der er behov for, at jobcentret og UU Vest får en større viden om hinandens indsatser i forhold til den enkelte unge, således at der sikres et smidigere og mere professionelt og koordineret samarbejde. Dette kan bl.a. ske ved, at der etableres adgang til hinandens respektive IT-systemer. Økonomi: Afholdes indenfor rammen 5.7. Standardiseret ledelsesinformation For at sikre en større viden om hvilke aktuelle udfordringer kommunen har samt måle effekten af igangsatte initiativer, skal der udvikles en samlet ledelsesinformation på ungeområdet. Designet af en standardisret ledelsesinformation drøftes i Ledelsesteamet. Økonomi: Afholdes indenfor rammen 5.8. Udvikling i et Ungeforum Der etableres et Ungeforum, hvor der er fokus på forsat forbedringskultur udvikling af ungeindsatsen samt nytænkning i forhold til udvikling af nye initiativer til målgruppen. Deltagerne i det tværgående ungeforum er chefer og direktører på ungeområdet samt repræsentanter for uddannnelsesinstitutionerne. Ungeforummet mødes to gange årligt, formentligt oftere i opstartsperioden. En af Ungeforums første opgaver bliver at sikre at samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne udvikles og styrkes. Økonomi: Afholdes indenfor rammen 16/35

17 Bilag 1. Oversigt over Frederikssund Kommunes tilbud for unge Jobcenter Jobcentret har særlige medarbejdere, der arbejder med indsatsen for unge. Organisatorisk indgår de i afdelinger, hvor der også arbejdes med indsatsen for voksne. Ungeindsatsen er således en tværgående matrix. En stor del af indsatsen foregår udenfor jobcentret i AOF s lokaler på Byvej. UU Vest indgår i samarbejdet og har faste træffetider i jobcentret. Det tværgående samarbejde med Familieafdelingen og Social- og Borgerservice sker dels via faste møder, hvor der lægges fælles planer ved overgang fra ung til voksen for såvel handicappede, som særlig udsatte unge, dels i sagsteams omkring den enkelte unge. Uddannelsesseparate: De unge samles 1 til 2 gange ugentlig i AOF s lokaler på Byvej. Her er der fokus på, at den unge får udarbejdet en uddannelsesplan. Det sker via gruppeundervisning og individuelle samtaler. Den unge har også mulighed for blot at komme forbi til en snak eller anvende en computer. Der blev afholdt Uddannelsesdag for unge d. 22. maj 2014 i Jobcentrets lokaler på Byvej Formålet var at give de unge inspiration og viden om uddannelser. Der var oplæg fra lokale uddannelsesinstitutioner og efterfølgende snak med beskæftigelsesvejlederne, UU og uddannelsesinstitutioner. Aktivitetsparate: Målet for de aktivitetsparate unge er også gennemførsel af uddannelse, men de har behov for ekstra støtte til at overvinde faglige, sociale og helbredsmæssige udfordringer. Deres uddannelsesplaner er derfor mere langsigtede, og indeholder udover et konkret uddannelsesmål også de aktiviteter, der skal bane vejen for start på uddannelse. Lokalerne på Byvej danner også ramme for arbejdet med uddannelsesplaner for aktivitetsparate unge. Mentorer Jobcentrets mentorkorps støtter bl.a. de unge i at gennemføre de aktiviteter, der er aftalt i deres langsigtede Uddannelsesplan. Unge der ikke er i stand til at deltage i andre beskæftigelsestilbud modtager tilbud om tæt mentorstøtte. Støtten kan f.eks. være hjælp til at komme op om morgenen, eller hjælp til at kontakte egen læge eller jobcentret. De enkelte unges problematikker er afgørende ofr indsatsen, der f.eks. kan have fokus på at motivere til at indgå i misbrugsbehandling eller andet behandlingstiltag. Jobcentret er i dialog med en række private udbydere om etablering af et tilbud målrettet alle jobcentrets målgrupper. Tilbuddet skal fremme, at deltagerne får mod på for de unges vedkommende at starte uddannelse. Den enkeltes problematikker er afgørende for indsatsen, der f.eks. kan have fokus på at motivere til at indgå i misbrugsbehandling eller at mestre psykisk sårbarhed eller anden sygdom. Tilsvarende er jobcentret i dialog om et tilbud målrettet unge, der har behov for mere intensiv støtte for at udarbejde uddannelsesplaner. Sideløbende med udarbejdelse af uddannelsesplaner skal tilbuddet arbejde med at identificere og reducere barrierer i forhold til start på uddannelse. 17/35

18 Jobcentret medvirker til afklaring af, om unge er omfattet af reglerne for ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, kaldet Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU), eller om et tilbud om en ErhvervsGrunduddannelse (EGU) er vejen frem for unge, der ikke kan gennemføre ordinær uddannelse. Udover den almindelige uddannelsesvejledning har jobcentret følgende projekter: Start og gennemfør uddannelse Projektet er et samarbejde mellem jobcentret og LBR, der gennemføres i Formålet er, via et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU-Vest, at støtte den unge i at starte og gennemføre uddannelse. Dette sker gennem samtaler og mentorarbejde. Der er skabt gode relationer til uddannelsesinstitutionerne og udarbejdet retningslinjer for samarbejde om de udfaldstruede unge. Disse retningslinjer og arbejdsgange indarbejdes i den daglige drift i Way2Go Projektet er et samarbejde med Teknisk skole på Frederiksberg (TEC) om brobygningsforløb. Unge med enten sociale eller boglige udfordringer sluses herigennem ind i det ordinære uddannelsessystem bl.a. med hjælp fra en personlig mentor på skolen. Projektet skal forankres i 2015, og jobcentret forventer at kunne fortsætte med et revideret brobygningsforløb i samarbejde med TEC og Københavns Tekniske Skole rettet mod områderne teknologi, byggeri og transport. De nye brobygningsforløb vil læne sig op ad den nye erhvervsskolereform, og indholdsmæssigt rumme elementerne fra det nuværende grundforløb. Mor på vej i Uddannelse Projektet er et samarbejde mellem Handelsskolen K-Nord, UU-Vest og Jobcentret. Projektet er en videreudvikling af Mor på Vej i Uddannelse, der havde fokus på at motivere og inspirere mødre under 30 år til at gå gang med at tage en uddannelse. Der afventes svar på projektansøgningen. Karrierevejledning af gymnasieelever og ufokuserede studenter Jobcentret deltager i projektet med Region Hovedstadens, der handler om bedre vejledning af gymnasieelever og studenter for at bidrage til at de unge vælger den rigtige uddannelse og for at de tidligt i forløbet får fokus på deres videre muligheder. Jobcentret indgår derudover i et netværk om informationsudveksling mellem uddannelsesinstitutioner og Jobcentre, når der er udstedt uddannelsespålæg. Projektet håndteres af STAR og Beskæftigelsesregionen Social- og Borgerservice Voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer og misbrugsproblemer kan få rådgivning og vejledning i Voksenafdelingen i Social- og Borgerservice. Formålet er at yde støtte og at forebygge en forværring af den enkeltes situation, samt at forbedre den enkeltes muligheder for social omgang og personlig udvikling. Der tilbydes socialpsykiatrisk støtte til borgere fra 18 år, med en sindslidelse, psykosocial problemstilling, misbrugsproblemer, samt støtte til borgere med erhvervet hjerneskade Støtte-kontaktperson Støtte-kontaktpersonen fungerer som brobygger, der kan hjælpe den enkelte borger til at kunne gøre brug af kommunens øvrige tilbud. Støtten, der er en ydelse der visiteres til, afhænger af den enkelte borgers problemer, ønsker og behov. 18/35

19 Støttecenter Spiren Spiren er et tilbud til unge mellem år Målgruppen er unge med en psykisk og eller social problemstilling, der i en periode har brug for særlig støtte til at få en meningsfyldt hverdag, med et job, uddannelse, fritidsliv og etablering af netværk. Unge der har behov for støtte via Støttecenter Spiren, skal visiteres til tilbuddet. Men der er også åben rådgivning for unge mellem 18 og 25 år to timer hver mandag, hvor den unge kan komme forbi uden aftale og uden at være visiteret. I tilbuddet indgår selvudviklingsforløb og der er mulighed for socialt samvær med andre i både større og mindre grupper. En gang månedligt kan de unge få vejledning om uddannelse via en UU vejleder. Familieafdelingen Unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer og misbrugsproblemer kan få rådgivning og vejledning i Familieafdelingen. Formålet er at yde støtte og at forebygge en forværring af den enkeltes situation, samt at forbedre den enkeltes muligheder for social omgang og personlig udvikling, således at de er sidestillet med jævnaldrende unge. Formålet er også at familien og den unge kommer til at håndtere eget liv Familieafdelingens ungeindsats er samlet på Thorstedlund. Målgruppen er unge mellem 13 og 18 år og deres familier. Et forebyggende og intensivt ungeteam arbejder på tværs af områderne og samarbejder med de allerede eksisterende faggrupper som for eksempel ungekonsulenter og rådgivere samt Birkevænget, der er kommunens ungeboliger med tilknyttet socialpædagogisk støtte. Derudover er der et stationsnært Drop-in sted beliggende på Jernbanegade 24, hvor de unge kan komme forbi, og her blive motiveret til at bruge Thorstedlund. Der samarbejdes altid med skolerne hvis det vurderes relevant i forhold til de enkelte indsatser. Det gælder for alle tilbud, at der er et tæt samarbejde med SSP. Ungekonsulenter: Ungekonsulenterne er kontaktpersoner til unge, der af forskellige grunde er socialt udsatte. De unge kan bl.a. få hjælp til at få en meningsfyldt hverdag, uddannelse, fritidsliv og etablering af netværk. Indsatser der er rettet mod skoleområdet sker i et tæt samarbejde med uddannelsessteder. Der kan f.eks. laves aftaler med skole og forældre om at ungekonsulenten kontaktes, hvis den unge ikke er fremmødt, har haft konflikter, lektierne halter m.m. Der laves ofte aftaler med forældre om at ungekonsulenten kan kontaktes, hvis forældre har konflikter med den unge i forbindelse med skolegang. Kontaktpersoner og familiekonsulenter deltager ofte i møder sammen med skolen/uddannelsesstedet. Ungekonsulenterne kan i kortere perioder, være i daglig telefonisk kontakt så det sikres at den unge er kommet op og af sted på sin skole/uddannnelse. I nogle tilfælde forsøges med støtte til transport, hvis det vurderes at være årsagen til det manglende fremmøde på uddannelsesstedet. SSP: Familieafdelingen har to personer med SSP funktioner, som ofte har opgaver forbundet med skolemæssige udfordringer. Eksempelvis tilbydes støtte i forbindelse med transport til efterskoler eller højskoler, følge unge til uddannelsessted af kortere varighed, tilbud om morgenvækning i kortere perioder for særlige unge, deltagelse i skolemøder, afholdelse af oplæg på skoler i forbindelse med mobning, forbrug af rusmidler m.m Forebyggelseskonsulenter: 19/35

20 Forebyggelseskonsulenterne arbejder på de lokale overbygningsskoler 2 dage ugentlig på hver skole. Formålet er at de unge at mindske fravær og mistrivsel på skolerne. De har fokus på tidlig identificering af unge med sociale vanskeligheder. Det sker bl.a. ved en opsøgende indsats, at sikre en hurtig reaktion ved skolefravær og mistrivsel samt ved rådgivning af unge, forældre og skolens medarbejdere. Forebyggelseskonsulenterne har et tæt formaliseret samarbejde med lærere, lærere med AKT-funktioner, PPR, sundhedsplejen og UU Vest. Sovehotel: Tilbud om korte ophold for ung eller familier til støtte for undgåelse af konfliktoptrapning, nedtrapning af større konflikter, undgåelse af akutanbringelse. Indsatsen suppleres med øvrige sociale tilbud. Den unge kan følge lokal eller igangværende uddannelse under deres ophold. Birkevænget Et lokalt anbringelsestilbud. Birkevænget har to afdelinger Birkevænget og Østergade. Birkevænget er et botræningstilbud med pædagogisk støtte. Der er ikke nattevagt tilknyttet, men mulighed for telefonisk at kontakt personale i aften og nattetimer. Østergade er et botilbud for unge med behov for pædagogisk støtte i bredere omfang. Der er nattevagt tilknyttet. Birkevænget hjælper den unge med at strukturere skolearbejdet.. Hvis den unge efter indskrivning i Birkevænget påbegynder uddannelse sikres en god introduktion til uddannelsesstedet. Det sker eksempelvis gennem besøg og undersøgelse af muligheder på skolen Birkevænget har faste møder med UU-vejlederen i forhold til de unges uddannelsesplaner og der et tæt samarbejde med vejlederen ift. til den enkelte unge, når der opstår vanskeligheder og /eller når der er behov for uddannelsesskift Åben anonym rådgivning: Åben anonym rådgivning er et gratis tilbud til familier, børn og unge der bor i Frederikssund Kommune. Rådgivningen er bemandet med uddannet personale, som yder rådgivning i forhold eksempelvis skilsmisse, børneopdragelse, misbrug, skole, kammerater mv. Rådgivningen er anonym og man kan vælge at møde op personligt, ringe eller bruge netrådgivningen. UU Vest har hver mandag fast mødetid i Familieafdelingen i Jægerspris. Dette tiltag har kørt i indeværende skoleår og skal evalueres i juni Der er herudover etableret grupper for unge med misbrugsproblematikker (UngRUS), en ridegruppe for unge med problemer med lavt selvværd og overvægt samt skilsmissegrupper UU Vest UU Vest Region Hovedstaden varetager uddannelses- og karrierevejledningen af unge i Frederikssund og Egedal kommuner i grundskolen fra 7. klasse og til de unge er fyldt 25 år. UU Vest varetager kollektiv vejledning og vejledningsaktiviteter i grundskolen. Fra august 2014 gives også fokuseret vejledning. Denne vejledning består af individuel og gruppevis vejledning af elever i kl. hvor der er aftalt en særlig indsats for at sikre at disse unge bliver uddannelsesparate. Indsatsen indeholder brobygning i 9. klasse og betyder at skolernes anvendelse af særligt tilrettelagte undervisningsforløb øges. UU Vest medvirker endvidere i 20/35