Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
|
|
- Simon Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 1
2 Introduktion Alle børn i Danmark skal have de bedste betingelser for en god start på livet. Også når det gælder deres sproglige kompetencer. Det er en af hovedtankerne bag lovkravet om at alle tosprogede småbørn der endnu ikke er startet i skole, skal igennem et obliga torisk sprogstimulerende forløb hvis en fagperson vurderer at de har behov for det. EVA har i en evaluering, der er rekvireret af Inte gra tionsministeriet, Undervisningsministeriet og Vel færds ministeriet, undersøgt hvordan kommuner ne organiserer og gennemfører de sprogstimulerende tilbud til de tosprogede småbørn ifølge folkeskolelovens 4a. Evalueringen følger op på en evaluering fra 2002 med samme tema. Dermed giver evalueringen både et indblik i udviklingen siden 2002 og et selvstændigt statusbillede af sprog stimuleringsindsatsen anno Det går den rigtige vej I dag er det næsten alle landets kommuner der har sprogstimuleringstilbud til de 3-5-årige børn der har behov for at udvikle deres danske sprog. Til sammenligning var der 20 % af kommunerne der endnu ingen tilbud havde i Selve sprogstimu leringen fungerer også bedre i dag end den gjorde for fem år siden. Det vurderer de pædagogiske kon sulenter som til hverdag følger indsatsen nøje. Konsulenterne peger på at der er mange forhold omkring sprogstimuleringen der er blevet bedre: 48 % mener fx at børnene og forældrene er mere motiverede i de pædagogiske sprogstimulerende aktiviteter end de var i % mener at de metoder og materialer der anvendes i sprogstimule ring, har fået et kvalitetsmæssigt nøk opad. Næsten halvdelen af alle konsulenterne mener også at det næste led, nemlig indskolingen for de tosprogede småbørn, i høj grad fungerer bedre i dag end for fem år siden og resten mener at den i nogen grad er blevet bedre. Der er dog stadig vigtige udfordringer at tage fat på udfordringer som dette hæfte stiller skarpt på. 2
3 Læs om Sprogstimulering i praksis side 4 Samarbejde med forældrene side 8 Personalets faglige kvalifikationer side 12 Så mange børn får sprogstimulering Inspiration til kommunerne Hæftet her præsenterer de vigtigste pointer fra evalueringen og en række gode råd til hvordan de kommunale forvaltninger kan være med til at skabe gode rammer om en frugtbar indsats for at sprogstimulere de tosprogede småbørn. Hæftet er delt op i tre temaer: sprogstimulering i praksis, samarbejde med forældrene og personalets faglige kvalifikationer. Det første tema indeholder pointer om de praktiske forhold omkring sprogstimuleringsindsatsen, og de næste to zoomer ind på hvad de der er involverede i sprogstimuleringen til hverdag, udpeger som de største udfordringer i dag. I dag er der i alt tosprogede børn i alderen 3-5 år der får sprogstimulering, hvilket svarer til 57 % af alle tosprogede småbørn i Danmark. I 2002 var det 46 %. Det samlede antal 3-5-årige tosprogede børn i Danmark er kun steget lidt i perioden. Alle kommuner i evalueringen der har tosprogede børn, har sprogstimuleringstilbud.16 kommuner har dog ingen tilbud til børn der ikke går i daginstitution, selvom de skal have det efter lovens 4a, stk. 3. I syv kommuner er det heller ikke muligt for alle børn med behov at deltage i sprogstimulering i deres daginstitution (stk. 4), fx fordi de bor langt fra de institutioner der tilbyder det. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune hvor mange af de tosprogede børn der får sprog - sti mu lering. 17 kommuner giver fx støtte til alle tosprogede børn, mens syv kommuner giver støtte til 1-24 %. Resten fordeler sig ret jævnt derimellem. 3
4 Sprogstimulering i praksis Det er kommunernes ansvar at organisere rammerne for de sprogstimulerende tilbud til de tosprogede småbørn. Kommunen skal fx informere forældrene om det særlige tilbud og om hvorfor det er så vigtigt at barnets sprog stimuleres. Sprog sti muleringen er ikke decideret undervisning, men pædagogiske aktiviteter som en pædagogisk fagperson står for, enten i barnets daginstitution eller i særlige forløb på mindst 15 timer om ugen hvis barnet ikke går i institution. Kommunerne organiserer sprogstimuleringen på vidt forskellige måder, og de meget forskellige ad ministrative rammer hænger ofte sammen med kommunernes demografiske forhold. Store landkommuner med få tosprogede har fx helt andre vilkår end tætbeboede bykommuner med mange tosprogede børn. I 2005 udgav Undervisningsministeriet en vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn som et inspirationsmateriale til alle praktikere der i det daglige arbejder med sprogsti mu lering. I dette tema ser vi nærmere på forskellige vigtige aspekter ved kommunernes arbejde med sprogstimulering, fx styringsredskaber, bevillinger og visite ringer. Kommunale styringsredskaber giver oplevelse af bedre indskoling Flere og flere kommuner arbejder med styringsredskaber der skal hjælpe dem med at sikre at indsatsen på sprogstimuleringsområdet er gennemtænkt og målrettet. I 2002 havde mellem hver fjerde og femte kommune systematiske procedurer, og i dag arbejder 54 % af kommunerne med handle 4
5 planer på området. 64 % sørger for at det er de samme sprogscreeningsmaterialer der anvendes overalt i kommunen, og lige så mange vælger løbende at evaluere kommunens egen indsats. 49 % har nedskrevet konkrete målsætninger for hvad de vil med sprogstimuleringsindsatsen, og bruger dem som rette snor. Det er også en god idé med handleplaner, viser eva lu eringen. For i de kommuner der udarbejder handleplaner, er der stør re sandsynlighed for at de pædagogiske konsulenter oplever at indskolingen for de tosprogede er blevet bedre sammenlignet med de kommuner der ikke har handleplaner. Succeskriterier og opfølgning Et andet vigtigt styringsredskab er at have succeskriterier og følge op på dem. Det giver konkrete målepunkter i indsatsen og en mulighed for at se på virkningen af den. I 50 % af landets kommuner er succeskriteriet for sprogstimuleringsindsatsen at de tosprogede børn kan starte i skolen på lige fod med og med de samme sproglige forudsætnin ger som de etnisk danske elever. For nogle kommuner er det lig med succes når barnet får en god start på livet, altså et mere helhedsorienteret kriterium. For andre er kriteriet at indsatsen er målrettet og tilpasset det enkelte barn. I 18 % af kommuner ne siger cheferne at de ikke kender til at kommunen har succeskriterier for sprogstimuleringsindsatsen, eller at kriterierne endnu ikke er blevet formuleret. Når det kommer til at følge op på succeskriterierne og virkningen af sprogstimuleringsindsatsen, er det almindeligt at det sker gennem konsulenternes og chefernes tætte og personlige kontakt til dem der foretager sprogstimuleringen. 5
6 Men kun i få kommuner er dette en viden der fastholdes fx ved at den skrives ned eller bliver gjort synlig gennem fx statistikker eller systematiske evalueringer. Visitering til sprogstimulering Kommunerne står over for to udfordringer før sprog sti muleringen kan sættes i værk: at finde børnene og sørge for at de får en sagkyndig vurdering af deres sproglige niveau. Lovgivningen på området har ikke regler for hvordan kommunerne skal gøre dét. Men Under vis nings ministeriets vejledning fra 2005 giver via konkrete eksempler inspiration til fx hvad en sagkyndig vurdering bør indeholde. Der er da også store forskelle på hvordan kommunerne finder bør ne ne og vurderer deres sprog. Noget af det sværeste for kommunerne er at opspore de børn der ikke går i daginstitution. 11 % af kommunerne i undersøgelsen gør ikke noget aktivt for at finde frem til børnene uden for institution. Derfor er det muligt at der findes tosprogede småbørn som ikke får sprogstimulering fordi forvaltningerne ikke ved at de findes. kommune sprogscreenes barnet af en pædagog via et materiale. I resten af kommunerne hviler vurderingen på et fagligt skøn som pædagogen eller konsulenten giver. I en kelte kommuner tilbydes alle børn sprogstimulering. Hvor meget sprogstimulering får de tosprogede småbørn? Det varierer fra kommune til kommune hvor mange timer sprogstimulering de tosprogede børn bliver bevilget. Når det handler om børn i daginstitution, altså stk. 4, bevilger lidt over halvdelen af kommunerne mellem 1-3,75 timer sprogstimulering til barnet om ugen. 10 % giver mindre, 35 % mere. Der er dog 18 af kommunerne der ikke har kunnet oplyse et timetal pr. barn. Børn der ikke går i daginstitution, børn i stk. 3, skal ifølge loven have mindst 15 timer sprogstimulering om ugen. Det er dog ikke tilfældet i alle kommuner. I 12 kommuner påpeger konsulenter at børnene i stk. 3 kun får mellem en og otte timer. Men da de 12 kommuner har meget få børn i stk. 3, drejer det sig kun om ca. 20 % af disse børn på landsplan. Når kommunerne skal afgøre om et barn skal have sprogstimulering, sker det i ca. halvdelen af kommunerne ved at en tosprogs- eller pædagogisk konsulent vurderer barnets sprog ved hjælp af et sprogvurderingsmateriale. I hver femte Sprogstimulering i hverdagen Det er meget forskelligt hvordan kommunerne vælger at organisere de pædagogiske og sprogstimulerende aktiviteter med barnet især når det kom mer til børnene i stk. 4. 6
7 t i p ti l ko m m u n e n Her bruger nogle kom muner pædagoger der er ansat i børnehaven, til at sprogstimulere, mens andre har centralt ansatte sprogpædagoger der tager turen rundt til flere forskellige institutioner. Dette sker oftere i kommuner med få børn i sprogstimulering. 68 % af børnene bor i kommuner hvor det er personalet i daginstitu tionen der sprogstimulerer. Sprogstimuleringen for børn der ikke går i institution, foregår ofte i lokaler i en børnehave. Der er både fordele og ulemper ved at bruge henholdsvis personalet i daginstitutionen og eksterne sprogpædagoger. Personalet i børnehaven kan lettere integrere aktiviteterne i hverdagen, men det kan også være svært tage sig tid til sprogstimulering hvis fx sygdom gør at der mangler en voksen på stuen. Den eksterne sprogpædagog har tid og fokus med sig, men kommer lidt mere løsrevet udefra og har måske vanskeligt ved at rådgive og vejlede pædagogerne i barnets institution fordi forslagene og forventningerne ikke passer godt ind i institutionens hverdag. Klare procedurer og systematisk dataindsamling Kommunerne er blevet bedre til at anvende styringsredskaber på sprogstimuleringsområdet siden Der er imidlertid stadig brug for at arbejde mere systematisk med klare procedurer for opsporing og visitering af børnene, ressourcestyring og evaluering af praksis. Det giver et bedre grundlag for at sikre at alle børn får den støtte de har behov for. Et vigtigt element er at kommunerne indsamler de data der kan give et reelt billede af hvilke resultater sprogstimuleringen har. 7
8 Samarbejde med forældrene Et af de allervigtigste udgangspunkter for at skabe et godt fundament for de tosprogede småbørns sproglige udvikling er at barnets forældre er engagerede i og bakker op om sprogstimuleringen, og at de har tillid til pædagogen. Derfor er en god kontakt og et velfungerende samarbejde mellem forældrene og daginstitutionen også central for at indsatsen lykkes. Det mener 21 af de 50 pædagogiske konsulenter der har været med i evalueringen. De mener at det er en af de tre-fire vigtigste faktorer som kommunen eller dagsinstitutionen kan gøre noget ved. Som en pæ dagogisk konsulent siger: Det lykkes når forældrene er med. Evalueringen tyder på at det er gået fremad siden % af de pædagogiske konsulenter synes at sam arbejdet med for ældrene er blevet bedre. Et godt forældresamarbejde har tilsyneladende også en positiv påvirkning for børnenes skolestart senere hen. For de pædagogiske konsulenter der mener at samarbejdet er blevet bedre siden 2002, mener i højere grad end de øvrige at indskolingen også er blevet bedre. Kulturforskelle skaber udfordringer De pædagogiske konsulenter og pæ da gogerne oplever også at det ikke altid er så ligetil at få et godt samarbejde med forældrene. Der kan være flere udfordringer som pædagogerne har brug for bedre kompetencer til at håndtere i det daglige. Det kan handle om at de tosprogede børns forældre har en anderledes kulturbaggrund med andre værdier og normer, at nogle har svage sociale ressourcer, er krigstraumatiserede eller andet. 8
9 t i p ti l ko m m u n e n Udfordringerne falder i tre hovedkategorier: Forskelle i kulturelle baggrunde. Forældrenes og barnets historie og erfaringer kan være helt ukendte for pædagogen og dermed svære at tage højde for eller inddrage i det pædagogiske arbejde. Daginstitutionens kultur kan også virke fremmed for de tosprogede børns forældre. Forskelle i værdier og normer. Man har forskellige opfattelser af hvordan børn skal opdrages, betydningen af leg og læring, religiøse traditioners betydning for børnene osv. Forældres ressourcer i spil For at skabe de bedste forudsætninger for et godt samarbejde med forældrene til de tosprogede børn kan kommunen tage initiativ til indsatser der har fokus på forældresamarbejdet. Indsatserne kan have som målsætning at øge forældrenes indsigt i daginstitutionens kultur, hverdag og arbejdsformer, fx ved at invitere dem på besøg. Desuden kan kommunen have en målsætning om at øge pædagogernes indsigt i forældrenes kulturelle baggrund og værdier. Det er også vigtigt at pædagoger ne og forældrene taler om hvilke forventninger de har til hinanden. Forskelle i måderne at kommunikere på. Man misforstår hinanden, fx når parterne ikke er enige om hvad der er en klar aftale, eller hvis forældrene af høflighed ikke får sagt fra over for de tilbud som pædagogen foreslår, men som de ikke er enige i. Dialogen med forældrene skal også tage afsæt i at de selv kan være aktive med at stimulere deres børns sproglige udvikling i dagligdagen i hjemmet. I det hele taget skal forældrenes ressourcer i spil. Måske kan forældrenetværk eller ressourcestærke kon takt forældre være løftestang for et godt samarbejde. 9
10 Information til forældrene Information til de tosprogede børns forældre om den sprogstimulering barnet bliver tilbudt, er en meget vigtig ingrediens i sprogstimuleringsindsatsen. Det er lovpligtigt at kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om sprogstimuleringen. Evalueringen viser imidlertid at forældrene langtfra altid oplever at de er velinformerede om hvilket forløb eller tilbud deres barn får. Forældre fortæller i evalueringen at de fx ikke er klar over at sprogstimuleringen skyldes at netop deres barn har et særligt behov. Selvom de måske kender lidt til de aktiviteter pædagogen laver sammen med barnet, ved de generelt ikke hvorfor forløbet er skruet sammen som det er, at der er tale om et særligt tilbud, og hvad de selv kan gøre for at arbejde videre med det derhjemme. Et andet perspektiv er at der i dag er flere kommuner der udelukkende informerer forældrene på dansk end der var i Direkte kommunikationsformer de bedste Det er de direkte former for kommunikation som fagfolk oplever som de mest effektive når forældrene skal inddrages. At tage på hjemmebesøg hos forældrene, holde åbent hus arrangementer og bruge tolke for at få alle nuancer med i samtalen, er alle eksempler på hvad der opleves som virkningsfuldt mens skriftlig information opleves som mindre effektiv. Fx mener omkring 60 % af konsulenterne at de mundtlige former virker, mens omkring 45 % mener at de skriftlige former har effekt. 10
11 t i p ti l ko m m u n e n I dialog med forældre For at skabe en så virkningsfuld og nuanceret kommunikation som muligt kan kommunen lægge en strategi for hvilket miks af informations- og kommunikationskanaler den vil anvende for at få forældregruppen i tale. Da det især er det mundtlige og direkte møde der opleves som effektivt, skal man overveje om forældrene forstår det skriftlige informationsmateriale, og om det skal følges op af andre kommunikationsformer. Måske skal man i mindre grad tænke i information til forældrene, men i dialog med forældrene. Dialogen med forældrene er alfa og omega for at skabe generelle gode rammer om de tosprogede børn og familier. Pædagogisk konsulent 11
12 Personalets faglige kvalifikationer At det pædagogiske personale er fagligt klædt på til at håndtere sprogstimuleringstilbuddene, er en anden central faktor som kommunen også skal tage højde for i indsatsen for at give de tosprogede børn en mulighed for at komme sprogligt godt fra start. I det foregående tema om forældresamarbejdet blev der peget på at nogle af udfordringerne for at skabe et godt samarbejde med forældrene er at det pædagogiske personale mangler kulturfaglig viden, hvilket er med til at skabe barrierer i kommunikationen med forældrene til de tosprogede børn. Efteruddannelse ønskes De pædagogiske konsulenter fremhæver at personalet både skal være uddannet inden for sprogfaglige områder som sprogtilegnelse og sprogstimuleringsmetoder, men lige så vigtigt er det at de er uddannet i interkulturel kommunikation og kulturforståelse. Samtidig mener 22 % af konsulenterne at manglende faglige kvalifikationer i høj eller meget høj grad er en barriere for sprogstimuleringsindsatsen i fremtiden. Selv om et veluddannet personalet vurderes at være vigtigt for en god sprogstimulering, viser evalueringen at hver fjerde kommune ikke har pædagogisk personale der har mere end seks dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik. Ca. halvdelen af kommunerne bruger også pædagoger som slet ikke har relevant efteruddannelse, til at gennemføre sprogstimulering. Kommuner med få børn i 4a anvender pædagoger med mindre efteruddannelse end kommuner med mange tosprogede børn. 12
13 Det er meget vigtigt at der kommer viden ind i institutionerne om tosprogede børns sproglige udvikling så man ikke forveksler tosprogede børn med børn med specialpædagogiske behov. At kunne skelne kræver indsigt og viden. Pædagogisk konsulent t i p ti l ko m m u n e n Uddannelse og faglige netværk Der er flere veje til at give det pædagogiske personale faglige kompetencer til at håndtere de sprogstimulerende tilbud. De mindre kommuner, som ikke har de samme faglige ressourcer, kan samarbejde med andre kommuner om en fælles indsats for uddannelse af pædagoger. Den oplagte mulighed er at give pædagogerne formel efteruddannelse, fx i sprogfaglige metoder og interkulturel forståelse. De større kommuner kan desuden udnytte deres faglige ressourcer på en hensigtsmæssig måde ved at lade de pædagogiske konsulenter undervise pædagoger i metoder til sprogstimulering. Ud over konkret uddannelse kan kommunerne også tænke i at skabe fora for erfaringsudveksling internt i kommunen. Det kan være via netværk mellem daginstitutionerne der kan dele erfaringer og viden med hinanden, eller via faglige netværk blandt sprogpædagoger her kan der også tænkes ud af kommunen. 13
14 Bag dette hæfte Hæftet her bygger på en evaluering som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Integrations mini steriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn efter folkeskolelovens 4a. Evalueringen bygger på forskellige dokumentationskilder: to spørgeskemaundersøgelser blandt henholdsvis pædagogiske konsulenter og chefer i kommunerne og casestudier i seks kommuner. I de seks kommuner er der gen nemført enkelt og fokusgruppeinterview med den øverste chef, den pædagogiske konsulent, pædagogen eller sprogpæda gogen, børnehaveklasseledere og forældre til de tospro gede småbørn. Evalueringen følger op på en lignende evaluering som PLS RAMBØLL gennemførte i
15 Du kan downloade evalueringsrapporten i sin helhed fra EVA s hjemmeside, Tekst Anne Breinhold Olsen Design BGRAPHIC Fotos Stillleben Helene Brochmann Tryk DeFacto A/S
16 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerer og udvikler undervisning og uddannelse samt dagtilbud for børn. EVA er desuden nationalt videnscenter for evaluering. Instituttet gennemfører både egne projekter og rekvirerede opgaver. Læs mere om EVA på hvor du også kan downloade alle EVA s udgivelser. Trykte eksemplarer kan bestilles gennem din lokale boghandel.
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Læs mereSprogstimuleringsindsatsen for tosprogede
Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn 2008 Sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn
NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs merePlan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:
Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 11: Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereDagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...
1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN
SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereStil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud
Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSide 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen
12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereMål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune
Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse
Læs mereSprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.
Sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune. Kære Forældre. Kommunen har i henhold til dagtilbudslovens 11 ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
Læs mereHøringssvar fra skole. Venlig hilsen. Marianna Estelle Nysom Egebrønd
Fra: Marianna Estelle Nysom Egebrønd [maege@mariagerfjord.dk] Til: Birgit Bjørn Nielsen [bbnie@mariagerfjord.dk] Dato: 22-12-2011 14:37 VS: Plan for mål og rammer for sprogvurdering og Vedrørende: sprogstimulering
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereIndsatser og perspektiver i arbejdet med tosprogede. Århus Universitet
Sprogbrug og sprogpolitik Indsatser og perspektiver i arbejdet med tosprogede småbørn gennem tiderne v/ Bergthóra Kristjánsdóttir Århus Universitet bekr@dpu.dk En case Århus Pædagoger nr. 5 november 2011
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereUdsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen
Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse
Læs mereIntern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester. Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34
Intern skriftlig prøve Kultur og Integration 5. semester Stikord: sprogstimulering Eksamensnr. 34 Københavns socialpædagogiske seminarium Udarbejdet: 8. - 12. januar 2009 Antal anslag: 14.317 (svarende
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereUndersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige
Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereDen nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.
HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereMåling af sproglig udvikling 2008
Måling af sproglig udvikling 2008 Måling af sproglig udvikling 2008 2008 Måling af sproglig udvikling 2008 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma
Læs mereUndersøgelser om tosprogede elever i folkeskolen 2007-08
Undersøgelser om tosprogede elever i folkeskolen 2007-08 Titel Ansvarlig Offentliggørelse 1 Indvandrerne og det danske Rockwool Fondens Forskningsenhed November 2008 uddannelsessystem 2 Evaluering af EVA
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE KORT FORTALT
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE KORT FORTALT 3 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereDanske erfaringer med sprogindsatser. Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010
Danske erfaringer med sprogindsatser: Status og fremtidige udfordringer Syddansk Universitet/CfB 19. januar 2010 Hans Månsson, Kompetenceenheden for logopædi Lena Basse, Kompetenceenheden for logopædi
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereRetningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.
Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs meremmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune
Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mere2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36
Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereKapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING
Side 1 af 22 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Lov nr. 630, Gældende pr. 1. juli 2010 Noter til powerpointpræsentation NOTER TIL PPT 2 3. Behandling, vedtaget den 4. juni 2010 se bilag L 176 Forslag til
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereLovgivningen. Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune.
Mål og Rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af børn i 3 års alderen efter dagtilbudslovens 11 i Lejre Kommune. Lovgivningen. Forældre til børn i 3- årsalderen, der går i dagtilbud har pligt til
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereUnderstøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn
Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.
Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereNOTAT. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats
NOTAT Dato Børne- og Uddannelsesforvaltningen Dagtilbudsafdelingen Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats Køge Rådhus Torvet 1 4600
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereDET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet
DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereBilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj 3 10
Læs mereTilsyn Balders Hus. For dagtilbudsområdet. Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune
Tilsyn 2017 For dagtilbudsområdet Børne- og dagtilbudsafdelingen Kerteminde Kommune Balders Hus Tilsynsrapport Daginstitutionens navn: Balders Hus Institutionstype (kommunal / privat): Kommunal Tilsynet
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mere