Skoledagen og fritidstilbuddets indhold
|
|
- Caspar Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 17. september 2013 Politiske beslutninger i lyset af skolereformen Gentofte Kommunes skoleudvikling er styret af to elementer. Den politiske vision for skoleområdet i Gentofte Kommune, Læring Uden Grænser og folkeskoleloven. Den 7. juni blev der indgået forlig i Folketinget om en ny skolereform. Hermed må skoleudviklingen i Gentofte Kommune revurderes med Læring Uden Grænser som fortsat pejlemærke og med en revideret folkeskolelov. Loven forventes vedtaget i oktober. Derfor er afsættet for dette notat den politiske aftale mellem folketingets partier og udkast til folkeskolelov til 1. behandling i folketinget. Notatet er opdelt i følgende afsnit: Progression og mål Skoledagen og fritidstilbuddets indhold Ledelse og styring Kompetenceudvikling Ressourcegrundlag Progression og mål 1. Ethvert barn og enhver ung udvikler sit potentiale til det maksimale. Dette sker ved et vedvarende fokus på progressionen hos den enkelte i forhold til læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed. 2. Mål og måltal for konkretisering af progression i forhold til læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed forelægges til drøftelse med Børne- og Skoleudvalget i 2. kvartal Baggrund Visionen, Læring Uden Grænser, siger: Børn og unge lærer uden grænser de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Den udtrykker et ønske om, at alle børn skal udvikle sig mest muligt. Det er samtidig en konstatering af, at børn på samme alderstrin befinder sig på forskellige udviklingsniveau fagligt og personligt - og derfor ikke nødvendigvis vil nå samme niveau på samme tid. Derfor er et individuelt fokus på hvert enkelt barn og unges progression nødvendigt for at udvikle deres ressourcer og potentialer maksimalt. I folkeskolereformen opstilles tre mål og en række måltal, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at følge op på. I Gentofte er og skal vi være mere ambitiøse 1. Derfor ønsker vi med progression mål, der gør de allerdygtigste endnu dygtigere, at store dele af midtergruppen bliver dygtigere uanset nuværende niveau, så vi har mål, der vil alles 1 Status for eleverne i Gentofte Kommune er for 2011/12 - på stort set alle områder - over det fastsatte måltal i skolereformen om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt i de nationale læse- og matematiktest. Eneste undtagelser i skoleåret 2011/12 var 6. klasse i matematik, hvor ca. 75 pct. var gode til algebra og geometri. 1
2 progression. Vi vil også mål for progression for alle elevers personlige og sociale kompetencer 2 og sundhed, så vi har mere helhedsorienterede mål. Pædagogisk forskning bl.a. af John Hattie, Eva 3 og University College Nordjylland viser, at der er behov for mere systematisk arbejde med opstilling af læringsmål for den enkelte elev, hvis læringsudbyttet skal øges. Arbejdet med progression skal foregå i differentierede læringsmiljøer. Arbejdet med progression indebærer også et differentieret læringsperspektiv hos medarbejderne med skift i fokus fra undervisning til synlig læring hos hvert enkelt barn og ung. Det fordrer samarbejde, forberedelse og medarbejderen som evaluator af læring. Ovenstående gælder for progression i forhold til læring. Et ønske om progression for alle børn og unge kræver, at det understøttes digitalt for børn og unge, forældre og medarbejdere for at blive effektivt, synligt og systematisk. Det vil den kommende elevplan blive udviklet til. Elevplanen er grundlaget for dialogen mellem medarbejdere, børn og unge samt forældre om den enkeltes udvikling. Elevplanen vil også indeholde mulighed for at vurdere elevernes udvikling i forhold til opfyldelsen af de individuelle læringsmål med feedback og feedforward. Et øget fokus på progression i forhold til de faglige kundskaber forudsætter, at ledere og medarbejderes kompetencer og arbejdspraksis udvikles yderligere, så kompetencer og daglig praksis understøtter fokus på progression. Dette vil være et af omdrejningspunkterne i kompetenceudviklingen i forbindelse med skolereformen. Skoledagen og fritidstilbuddets indhold 1. Der skabes læringsmiljøer for børn og unge i forhold til deres niveau for at fastholde lysten til læring i hele skoleforløbet. 2. Iværksætterkulturen skal styrkes i skolen. Det skal også afspejles i den understøttende undervisning, hvor designmæssige, kreative og kunstneriske kompetencer skal have stor vægt. 3. Lærere, pædagoger og andre relevante kompetencer bidrager til den mere varierede og motiverende skoledag. 4. Valgfagsrækken udvides for de ældre årgange i det fælles skolevæsen, mellem skoler og på den enkelte skole herunder med mulighed for camps og sommerskoler. 5. Der udarbejdes et forslag til fritidstilbuddenes opgaver og organisering for børn og unges læring i 2. kvartal I forhold til de personlige og sociale kompetencer gælder dette kompetencerne i læringssituationer og skoledagen. 3 Danmarks Evalueringsinstitut. 2
3 Baggrund Af bl.a. trivselsmålingerne kan det konkluderes, at indskolingsindsatsen mange steder fungerer bedst, når der skabes børnemiljøer 4 : Der giver eleverne et stærkt faglig fundament og en tryghed ved at lære og samarbejde med både klassekammerater, elever på årgangen eller i afdelingen. Hvor læring foregår hele dagen, og derfor tænkes læring i hele forløb på skolen, i fritiden og hjemmet. Hvor aktiv læring med idræt, motion og bevægelse tænkes ind i planlægningen af hver læringsdag. For de ældste elever styrkes deres motivation og lyst til at lære, når der skabes inspirerende ungemiljøer. Det indebærer bl.a. Obligatorisk valgfag på tværs af skolevæsnet for alle udskolingselever. Eleverne i udskolingen skal have et gennemsnitligt undervisningstimetal på 35 timer pr. uge. Dette afvikles som almindelige skoledage/uger, længere fordybelsesdage og koncentrerede camps, som eks. innovationscamps eller tværfaglige temacamps. Studietid indføres som begreb for alle elever, hvor fokus bliver på at understøtte elevernes gruppearbejde og udviklingen af læringseffekten i elev-til-elev-læring. At skabe autentiske læringsmiljøer, hvor innovation og entreprenørskab indtænkes, og hvor der arbejdes med den åbne skole. At der arbejdes med overgange fra børne- til ungemiljø på hver skole. Dette indebærer gentænkning af 4. til 6. klassernes behov for inspirerende læringsmiljøer. En længere og varieret skoledag er en af hovedindsatserne i skolereformen. Det betyder, at læringen i fagene og de obligatoriske emner suppleres og støttes af tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I Gentofte kommune sættes øget fokus på at understøtte iværksætterkulturen og at inddrage designmæssige, kunstneriske og kreative kompetencer i den understøttende undervisning for at udvikle elevernes kompetencer til at tænke nye veje. Den understøttende undervisning udgør ca. 25 pct. 5 af skoleugen i indskolingen, ca. 16 pct. på mellemtrin og ca. 19 pct. i udskolingen. Med skolereformen bliver samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre kompetencer stærkere. At skabe læringsforløb i fagene og de obligatoriske emner varetages som hidtil af lærere dog i højere grad i samarbejde med pædagoger og andre kompetencer. 4 Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold udgør børnemiljøet. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal inddrages. 5 Denne angivelse er ekskl. 0. klasse, som der i lovudkastet ikke er opgjort klokketimer til understøttende undervisning for. 3
4 Læringen i den understøttende undervisning varetages i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper. Den vellykkede læring sker, når medarbejderen igangsætter målrettede læringsforløb, og når eleverne deltager aktivt og er medorganisatorer af læringsforløbene. Kvaliteten i folkeskolen skal bl.a. løftes ved, at lærernes arbejdstid anvendes anderledes. Det er med reformen forudsat, at lærerne er mere sammen med eleverne. Det er også forudsat, at reformen i højere grad fører til en skoledag med øget brug af it og ændrede læringsmiljøer, stærkere teamsamarbejde mellem lærere og mellem lærere og pædagoger. Den anderledes anvendelse af arbejdstiden gælder særligt øget tid til kontinuerlig feedback mellem lærer og elev. Med den nye folkeskolereform er der mulighed for at udvide valgfagsrækken med følgende fag: 1) Tysk, 2) fransk, 3) spansk, 4) medier, 5) billedkunst, 6) fotolære, 7) filmkundskab, 8) drama, 9) musik, 10) håndværk og design, 11) madkundskab, 12) almindelige indvandrersprog, 13) arbejdskendskab, 14) produktudvikling og formgivning, 15) iværksætteri samt 16) teknologi og kommunikation 6. Med reformen bliver valgfag obligatoriske fra 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal. Reformen giver mulighed for at oprette nye valgfag ved beskrivelser indenfor konceptet for Fælles Mål. I rækken af valgfag kan forslag fra Arbejdsgruppen om Skolens indhold også udvikles af skolerne. Det gælder Internationalisering, Livsstil og Entrepenørskab. Hertil kommer de nye fag, som nogle skoler allerede har udviklet (bl.a. Huma på Skovgård). Eleverne skal også kunne søge valgfag på andre skoler ud fra et ønske om at give eleverne på de ældre årgange størst mulighed for at vælge det valgfag, der motiverer dem mest og understøtter deres lyst til læring. At valgfagene kan vælges af elever fra alle skoler betyder også, at sandsynligheden for, at fagene oprettes, øges, og at vi understøtter fokus på udviklingen af den enkeltes sociale og personlige kompetencer. 6 De tre sidste valgfag er fra 10. klasse, som nu også kan udbydes fra 7. klasse. 4
5 På nuværende tidspunkt kan alle børn på skoleområdet tilmelde sig Aktiv Sommer i den første og sidste uge af sommerferien. Vi ønsker med tilbuddet om sommerskoler at arbejde med Læring uden grænser, så vi understøtter tankerne om, at ethvert barn og enhver ung skal udvikle og udfordre sine potentialer og ressourcer til det maksimale. Der skal derfor tilbydes fag og områder, der både stimulerer den enkeltes lyst til og nysgerrig på læring i mange afskygninger. Sommerskoletilbuddet skal både ramme elever, der har brug for et fagligt løft og en faglig udfordring. Med en længere skoledag og dermed mindre tid til at gå i GFO og fritidstilbud for eleverne, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, der laver et beslutningsforslag til det fremtidige indhold i fritidstilbuddet (bl.a. i forhold til sammenhæng til skolen og læring 24/7) og den tidsmæssige ramme for tilbuddet. Dette iværksættes inden nytår 2013, og søges effektueret i 2. kvartal Tilbuddene har i dag morgenåbent for elever fra 0. til 3. klasse og eftermiddagsåbent for elever fra 0. til 6. klasse. Med introduktionen af den understøttende undervisning falder åbningstiden med ca pct. afhængigt af barnets alder i skoleugerne. GFO og FC-tilbuddet gælder hele kalenderåret (52 uger), mens skoletilbuddet normalt strækker sig over 40 uger. Ledelse og styring 1. Arbejdet med grundlaget for skoleledelse igangsættes i 2013 og drøftes med Børne- og Skoleudvalget i 1. kvartal Styringskoncept med dialogstruktur for (børne- og) skoleområdet drøftes med Børne- og Skoleudvalget i 1. kvartal Ledelsesudvikling på skoleområdet i forhold til ny skolereform, nye arbejdstidsregler og pædagogisk ledelse påbegyndes i Baggrund Læring Uden Grænser, Skolereformen og de nye arbejdstidsregler stiller store og nye krav til ledelse af skolen og den enkelte skoleleder. Derfor må vi revurdere ledelsesgrundlaget først og herefter ledelsesstrukturen. Vigtige elementer i revurderingen af ledelsesgrundlaget er At pædagogisk ledelse og læringsledelse vil fylde mere som følge af ønsket om progression i Gentofte Kommune. At personaleledelse med de nye arbejdstidsregler med individuelle forventningsafstemninger om opgaverne med alle medarbejdere vil fylde mere. At skolereformen forudsætter stærkere koordinering internt mellem skole, gfo, fc og eksternt bl.a. med partnerskaber med musikskoler og foreningslivet for at skabe et samlet varieret og motiverende læringsforløb for alle børn og unge. Ledelsesgrundlagets mål er: 0. At skabe overblik over de ledelsesmæssige udfordringer i skolereformen og arbejdstidsreglerne. 5
6 1. At ledelsen har fokus på alle børn og unges progression i forhold til læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed blandt alle medarbejdere. 2. At ledelsen har fokus på den attraktive arbejdsplads for alle medarbejdere og ledere. 3. At ledelsen er kendetegnet ved størst mulig effektivitet, kvalitet og fremsyn. Revurderingen af ledelsesgrundlaget vil bl.a. ske via inddragelse af skoleledelserne, Dialogudvalg for Skole og Klub samt skolebestyrelser. Dette vil ske med forskningsinspiration om, hvad vi ved virker i forhold til skoleledelse 7. Det gælder skoleledelsernes evne til at: Understøtte og deltage i lærernes efteruddannelses og udvikling Planlægge, koordinere og evaluere undervisning og læreplaner Foretage regelmæssig undervisningssupervision Levere (summativ og) formativ feedback Påtage sig strategisk ressourceprioritering Skabe klare mål og forventninger i henhold til arbejdet med progression Skabe en velordnet og understøttende organisatorisk kontekst. Kompetenceudvikling 1. Der udarbejdes en strategi- og handleplan for kompetenceudvikling af medarbejdere i 1. kvartal Baggrund Reformen har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere: For bedst muligt at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole, skal den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger styrkes. Fuld kompetencedækning: Alle lærere skal i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Lærere med faglig fordybelse i faget vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet. Efteruddannelse: Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor også anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Der etableres et forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling, der skal udarbejde pejlemærker for udmøntningen af den 1 mia. kr., der er afsat i perioden til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen. 7 Kilde: Oplæg fra Lars Qvortrup, Tjørnegårdsskolen Gentofte Kommune, 31. august
7 For medarbejdere i Gentofte Kommune finansieres kompetenceudviklingen yderligere via Omstillings- og Udviklingspuljen og midler fra digitaliseringspuljen. Gentofte Kommune har nu og tidligere haft fokus på it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik. Denne efteruddannelse kan styrkes ved en samlet kompetenceudviklingsstrategi for skoleområdet, hvor der er fokus på alle pædagogiske medarbejdere (både lærere og pædagoger). Kompetenceudviklingen skal understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til, hvad vi ved virker 8 : Udvikling af høje forventninger hos den enkelte elev Formativ evaluering med vægt på læringsstrategier Klare standarder i lærerteamene for god læring Håndtering af støj og uro i undervisningen Særlige indsatser for svage og stærke elever Feedback. Ressourcegrundlag 1. Skolereformen realiseres ressourcemæssigt indenfor den nuværende økonomiske ramme for skole, GFO og FC. Det kræver følgende supplerende beslutninger: a. Lærerne underviser mindst 2 klokketimer mere om ugen b. GFO/FC-tiden nedsættes svarende til flere timer i skolen c. Overskydende ressourcer i GFO/FC anvendes i skolen d. GFO/FC-taksten fastholdes. 2. Allokeringsmodellen revurderes i lyset af skolereform og arbejdstidsregler i 1. kvartal Baggrund Ressourcegrundlaget har taget sit afsæt i følgende forudsætninger: Folkeskolereformen gennemføres med den udvidelse af timetallet, som fremgår af forligsteksten. Lærerne underviser mindst 2 klokketimer mere om ugen GFO/FC-tiden nedsættes svarende til flere timer i skolen Overskydende ressourcer i GFO/FC anvendes eksempelvis til understøttende undervisning i skolen Der er ikke regnet på konsekvenserne af afbureaukratiseringen Tal og beregninger bygger på forudsætningerne for budgetforslag for 2014, dvs. antal elever, klasser og budget i budgetforslag 2014 Der er regnet med, at reformen er 100 % indfaset. 8 Kilde: Uddrag fra oplæg fra Lars Qvortrup, Tjørnegårdsskolen Gentofte Kommune, 31. august
8 Det blev aftalt i forbindelse med indførelsen af allokeringsmodellen at tage den op til revision efter 1 år. Det blev udskudt på grund af skolereformen. Derfor må allokeringsmodellen vurderes på ny med øje for intentionerne i Læring Uden Grænser og skolereformen. 8
Dagsorden til møde i Kommunalbestyrelsen
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Kommunalbestyrelsen Dagsorden åben Mødedato 09. oktober 2013 Mødetidspunkt 18.00 Mødelokale Rådssalen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsen den 09. oktober
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 09. april 2014 Mødetidspunkt 07.30 Mødelokale D Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget den 09. april
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 16. september 2013 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Mødelokale D Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereFællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014
FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mere