En dansk fattigdomsgrænse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En dansk fattigdomsgrænse"

Transkript

1 Notat: En dansk fattigdomsgrænse Oktober 2010 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Rådet for Socialt Udsatte Red Barnet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frelsens Hær Dansk Socialrådgiverforening LO Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)

2 En dansk fattigdomsgrænse Et vigtigt formål med velfærdsstaten er at undgå, at folk bliver fattige, og langt størstedelen af befolkningen er da også enige i formålet med at afskaffe eller forhindre fattigdom. Danmark har ingen officiel definition af fattigdom. Der er imidlertid en stigende erkendelse af, at der er en mindre, men voksende andel i det danske samfund, der kan karakteriseres som fattige. En arbejdsgruppe med forskere på fattigdomsområdet samt repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer og private sociale hjælpeorganisationer har sat fokus på spørgsmålet om en officiel dansk fattigdomsgrænse et arbejde igangsat i forbindelse med EUs fattigdomsår. Arbejdsgruppen anbefaler årlige opgørelser over udviklingen i fattigdom i Danmark baseret på operationelle definitioner af fattigdom og med udgangspunkt i internationalt anerkendte afgrænsninger af fattigdom. Fattigdomsgrænser baseret på folks økonomiske ressourcer i form af indkomst er et centralt element. For det første vil formulering af en fattigdomsgrænse bidrage til en fælles erkendelse af, at der er befolkningsgrupper, som har vanskeligt ved at klare sig i samfundet, og at man politisk skal gøre noget ved det. For det andet signalerer en fattigdomsgrænse den minimumsstandard for borgerne, som det danske samfund vil stræbe efter, at alle borgere lever over. For det tredje vil en fattigdomsgrænse kunne danne grundlag for en opgørelse af omfang og sammensætning af fattige i befolkningen og give et billede af, om fattigdommen falder eller stiger over tid. For det fjerde kan en fattigdomsgrænse være med til at lokalisere særligt udsatte grupper og dermed rette fokus på bestemte indsatsområder. Arbejdsgruppen har gennemgået og undersøgt forskellige anvendte fattigdomsgrænser og specielt set på tre opgørelsesmetoder, som internationalt bliver anvendt som grundlag for fastsættelse af fattigdomsgrænser. Der er fordele og ulemper ved hver af opgørelsesmetoderne, men det vigtige er, at de belyser forskellige sider af fattigdomsproblematikken. Arbejdsgruppen finder, at der behov for anvendelsen af følgende opgørelser: Opgørelser af den relative fattigdom ud fra folks disponible indkomster både med anvendelse af 50 %- og 60 %-grænser. Disse opgørelser viser, hvor mange i befolkningen der har indkomster væsentligt under det almindelige niveau og giver muligheder for at følge udviklingen i fattigdom og vurdere konsekvenser for samfundsudviklingen. Det anbefales, at der samtidig foretages opgørelser af, hvor mange der ligger under 50 %- og 60 %-grænsen i to eller tre år. Jo længere fattigdommen varer, desto mere alvorlig er konsekvenserne af fattigdommen. Udvikling af en aktuel minimumsstandard baseret på budgetmetoden (Hvad koster det at leve?) baseret på en kurv af varer og tjenester. For forskellige 2

3 familietyper, herunder børnefamilier med en kurv, der afspejler de behov, børn har for en rimelig opvækst. Denne opgørelse giver et meget enkelt mål for fattigdom og er derfor let at forstå, ligesom det umiddelbart kan bruges til at vurdere tilstrækkeligheden af de sociale indkomstoverførsler. Det foreslås, at udviklingsarbejdet forankres i Danmarks Statistik, således at der kan foretages årlige prisjusteringer og velfærdsjusteringer af budgettet. At der årligt foretages en interviewundersøgelse, der belyser afsavnssituationen i den danske befolkning. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn samt afsavn i forhold til børn. Denne metode kan mere direkte belyse, hvilke problemer de fattige har. Der foretages en afgrænsning af fattige ud fra afsavnsprofiler, og det anbefales at foretage opgørelser, der belyser varigheden af afsavn. Arbejdsgruppen finder, at de tre opgørelser samlet giver de brikker, der skal til for at give et mere fyldestgørende billede af fattigdommen i Danmark. Det anbefales, at Danmarks Statistik udarbejder og udgiver fattigdomsstatistik baseret på de tre nævnte opgørelser. Problemstillingen i den tilbagevendende fattigdomsdiskussion i Danmark er, at den i høj grad er præget af manglende viden og manglende data. Der er inspiration at hente i andre europæiske lande fx Holland, som anvender flere opgørelser til belysning af fattigdomsproblematikken. Set i dette lys finder arbejdsgruppen, at der er behov for, at der igangsættes et arbejde med det formål at skabe større viden om forskellige sider af fattigdommen, og som giver et forskningsmæssigt belæg for, hvem der har hvilke problemer, og hvor store de er. Arbejdsgruppen: Ole Kjærgaard, Rådet for Socialt Udsatte Bente Ingvarsen, Red Barnet Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Joan Münch, Frelsens Hær Claus Blenstrup, Ældresagen Anders Bruun Jonassen, forsker Janne Bram Jensen, Dansk Socialrådgiverforening Christian Sølyst, LO Henning Hansen CASA Finn Kenneth Hansen, CASA. 3

4 Notat om fattigdomsgrænser 1 - Indledning Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Der er imidlertid en stigende erkendelse af, at der er en mindre, men stigende andel fattige i det danske samfund. En af de mest omdiskuterede problemstillinger og udfordringer i fattigdomsforskningen er imidlertid, hvordan man mere præcist kan fastlægge en fattigdomsgrænse. Meget kort angiver en fattigdomsgrænse en minimumslevestandard. Hvis man ikke har denne minimumslevestandard, betegnes man som fattig. En absolut grænse indebærer, at man er i stand til at overleve i det givne samfund i den givne periode. En relativ fattigdomsgrænse indebærer, at man ikke er i stand til at leve et acceptabelt/rimeligt liv i det pågældende samfund til hver en tid. I de seneste år er der ikke mindst fra Rådet for Socialt Udsatte og en række private hjælpeorganisationer, fx Red Barnet, Frelsens Hær og Kirkens Korshær peget på behovet for en fattigdomsgrænse, således at der er enighed om størrelsen af problemet, og at der kan konstateres en stigning eller et fald i andelen af fattige. I det følgende præsenteres og diskuteres forskellige fattigdomsgrænser. Det er formålet at give et overblik over fattigdomsgrænser og se på styrker og svagheder ved de forskellige opgørelsesmetoder med henblik på anbefaling af en dansk fattigdomsgrænse. 2 Hovedtyper af metoder til fattigdomsgrænse Der er tre hovedtyper af metoder, som ligger bag fastlæggelsen af fattigdomsgrænser: indkomstmetoden, budgetmetoden (Hvad koster det at leve?) og afsavnsmetoden. 2.1 Indkomstmetoden Indkomsten kan bruges til at måle omfanget af fattigdom, fordi indkomsten (bortset fra låntagning) sætter en øvre grænse for forbrugsmulighederne, som i sidste ende er afgørende for, om man kan forbruge og deltage i samfundslivet i overensstemmelse med den almene livsstil. Dvs. således, at man kan udføre handlinger og deltage i aktiviteter samt købe de goder, der som minimum er nødvendige for at kunne fungere på rimelig vis i hverdagen. Når indkomstmetoden er meget udbredt, skyldes det for det første den indlysende kendsgerning, at folks økonomiske ressourcer spiller en afgørende rolle for at kunne klare sig i samfundet. For det andet at der på et tidligt tidspunkt har været adgang til tilgængelige data på indkomstområdet, og derfor er der en lang tradition for at opgøre fordelingen af indkomster. I dag foreligger ikke alene fordelingsorienterede indkomstdata, men også sammenlignelige data over tid og lande imellem. I Danmark er der den klare fordel, at indkomsterne foreligger som registerdata, og derved i princippet omfatter hele befolkningen. 4

5 Ved indkomstmetoden anvendes den disponible indkomst, som er summen af alle typer af indkomster for alle familiens medlemmer over en given periode, oftest et år, fratrukket alle indkomstskatter og obligatoriske bidrag, og udtrykker det beløb, en familie har til rådighed til privatforbrug og opsparing. Da familier har forskellig sammensætning, er det nødvendigt at korrigere familiens disponible indkomst, så den udtrykker forbrugsmulighederne på personniveau i stedet for på familieniveau. Det sker ved hjælp af en ækvivalensskala, som kan variere fra undersøgelse til undersøgelse med forskellige vægte for voksne og børn. Den ækvivalensvægtede disponible indkomst fremkommer herefter som familiens disponible indkomst divideret med ækvivalensskalaen, hvor der tages hensyn til stordriftsfordele. Det er dette indkomstbegreb (herefter bare kaldt indkomst), der bruges i undersøgelser af indkomstfattigdom, således også i figur 1 nedenfor. Figur 1: Fattige Kilde Arbejderbevægelses Erhvervsråd; Det opdelte Danmark, 2010 Fattigdomsgrænsen sættes dernæst som en procentandel af det generelle (ækvivalensvægtede disponible) indkomstniveau og oftest medianen, som angiver størrelsen af den midterste indkomst. Selvom der ikke eksisterer en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, er 50 % af medianindkomsten den oftest benyttede ved opgørelser af omfanget af fattigdom i Danmark. 50 %-grænsen benyttes fx af Det Økonomiske Råd (2006), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010) og er også anvendt af Finansministeriet (lavind- 5

6 komstgrænse) (2010). Også OECD anvender 50 %-grænsen. I EU anvendes i dag oftest 60 % af medianindkomsten. Internationalt og i forskningsverden er der rimelig stor enighed om anvendelse af indkomstmetoden til måling af fattigdom, selvom der kan være forskelle i anvendelsen af ækvivalensskala, population og indkomstbegreb. Der er imidlertid en række ulemper ved fattigdomsopgørelser baseret på indkomsten. For det første siger de relative økonomiske fattigdomsgrænser alene noget om, at familier har væsentligt lavere indkomster end andre familier i samfundet. Målet siger ikke, om familierne rent faktisk fx kan spise, bo, holde sig med tøj mv. dvs. leve et acceptabelt liv. Relative fattigdomsgrænser baserer sig ikke på undersøgelser af, hvilket indkomstniveau der er tilstrækkeligt for at kunne fungere i samfundet. Kritikere af målet siger, at der snarere er tale om et ulighedsmål end et fattigdomsmål. For det andet kan det rene indkomstmål overvurdere fattigdommen blandt visse grupper som har adgang til enten uformel eller naturalieøkonomi. Denne type problemer er primært betinget af, at man i en dansk sammenhæng anvender registerdata til opgørelsen af indkomsten. Ved surveyundersøgelser er det muligt at medtage både overførsler mellem private, herunder mellem forældre og børn, og indtægter fra den uformelle økonomi, men der kan være store usikkerheder forbundet hermed. For det tredje vil det være vigtigt at supplere indkomstopgørelserne med formueopgørelser. Specielt for de dårligt stillede er der ofte ud over lav indkomst tale om store gældsforpligtelser. Det vil være vigtigt at medtage formue og gældsforpligtelser i en afgrænsning af fattigdom. Derudover spiller varigheden af lav indkomst en stor rolle for fattigdommen. Jo længere folk er i fattigdom, des flere bliver hængende i fattigdom, og jo større er konsekvenserne af fattigdommen. Indkomsten udtrykker altså de potentielle individuelle muligheder for forbrug og opsparing, men ikke det faktiske forbrug eller den faktiske velfærd. Blandt andet på den baggrund har der rejst sig en diskussion om nødvendigheden af supplerende mål, som i højere grad kan sige noget mere præcist om, hvilke personer der har vanskeligheder med at klare sig i samfundet, det vil sige, hvilke former for konkrete afsavn som de faktisk lider under. 2.2 Budgetmetoden Budgetmetoden er mest kendt som grundlag for opgørelsen af antallet af fattige i USA, hvor man sammensætter en kurv af nødvendige madvarer. Udgiften til denne kurv af madvarer ganger man med en faktor tre afspejlende udgiften til øvrige forbrugsgoder og får hermed et udtryk for, hvad det koster at leve. Det er et princip, som også ligger bag udarbejdelsen af fx de skandinaviske landes standardbudgetter, som omfatter et rimeligt, almindeligt forbrug. Det indeholder 6

7 ikke alene udgifter til mad og drikke, men også udgifter til tøj, personlig hygiejne, transport, fritidsinteresser og dagligvarer. I Danmark har Forbrugerstyrelsen udarbejdet et standardbudget for et rimeligt, almindeligt forbrug. Det er ikke et minimumsbudget, men grundlaget for standardbudgettet kan anvendes som udgangspunkt for et minimumsleveniveau. Hvor eksperter i forbindelse med standardbudgettet har set på det rimelige og typiske i fastlæggelsen af forbruget, vil det i forhold til et minimumsleveniveau i højere grad være det nødvendige og det beskedne eller det acceptable, der er styrende for fastlæggelsen af forbruget. Et budget, som angiver et minimumsleveniveau, vil være et forbrug, som afspejler et nødvendigt og beskedent forbrug i forhold til en aktiv deltagelse i samfundet. Der vil være tale om et forbrug, som på den ene side giver grundlag for at kunne leve et sundt liv og kunne deltage aktivt og socialt i familiemæssige og samfundsmæssige sammenhænge, og på den anden side ikke afspejler nogen form for luksus. En metode som opstiller budgetter for forskellige familietyper. Som eksempel på et minimumsbudget er der i rapporten At eksistere eller at leve (Hansen & Hansen, 2004) opstillet et sådant minimumsbudget, der sammenlignes med et standardbudget, jf. tabel 1. Tabel 1: Standard- og minimumsbudget (uden boligudgifter) for en enlig kvinde med et barn (3-6 år) Standardbudget Minimum Forskel (Forbrugerstyrelsen) (CASA) Madvarer Drikkevarer (1) Tøj (2) Skotøj Hygiejne Kommunikation Medier Motion mv Anden fritid (3) Ferie Dagligvarer Varige forbrugsgoder Transport I alt Noter vedr. minimumsbudgettet: (1) Drikkevarer er ekskl. vin og øl. (2) Tøj og skotøj er inkl. vinterfrakke og vinterstøvler. (3) Anden fritid omfatter kun gaver og kortspil. Kilde: Hansen & Hansen (2004) Fordelen ved budgetmetoden er, at denne medtager stort set alle forbrugsposter. Ulempen er vanskelighederne med udgiften til boligen. På grund af de store varia- 7

8 tioner i boligposten (huslejerne) og de store forskelle i boligposten mellem ejere og lejere er det ikke muligt at inddrage en relevant standard for boligposten. En anden ulempe ved budgetmetoden er, at den kan opfattes som en absolut grænse for fattigdom, hvis den alene reguleres for inflationen. Men hvis kurven af forbrugsgoder opdateres med passende mellemrum og således kommer til også at afspejle den generelle ændring i forbrugsmulighederne, så kan en eventuel skævhed i absolut retning nedsættes eller helt undgås. Men også fastholdelsen af en bestemt kurv af forbrugsgoder som grundlag for en fattigdomsgrænse kan overvurdere leveomkostningerne for de fattige, idet en fast varekurv ikke tager højde for substitutionsmuligheder i forbruget (ved et uændret velfærdsniveau) som følge af ændringer i de relative varepriser. 2.3 Afsavnsmetoden At have afsavn vil sige, at man ikke økonomisk har mulighed for at købe varer eller deltage i aktiviteter, som der er bred enighed om, at alle skal have mulighed for. Det gælder fx økonomiske ressourcer til at kunne invitere gæster hjem, give gaver til fødselsdage, købe nødvendig medicin, gå til frisør og gå til tandlæge. De mulige afsavn kan udpeges af eksperter, eller man kan tage udgangspunkt i, hvad befolkningen vurderer, er nødvendigheder for at kunne fungere i samfundet (den demokratiske metode ). Familier har afsavn, når de ønsker at deltage i aktiviteter, udføre handlinger eller købe goder, der er alment accepterede, men ikke kan af økonomiske grunde. En fordel ved at anvende afsavn er, at man kan komme rundt om langt flere dimensioner af fattigdommen. I de afsavnsundersøgelser, der er foretaget i Danmark, er der lagt vægt på nødvendigheder i dagligdagen, sociale aktiviteter, sundhedsmæssig adfærd samt materielle nødvendigheder (se liste over aktiviteter og handlinger som indikatorer for afsavn). Derudover er der mulighed for at spørge til aktiviteter og handlinger i forhold til børnene og dermed belyse børns manglende muligheder og deres afsavn. (Se liste over indikatorer på børneafsavn). Eksempler på indikatorer for afsavn: At man af økonomiske grunde har måttet undlade at købe lægeordineret medicin gå til tandlæge give gaver til fødselsdag dyrke fritidsinteresser besøge familie og venner invitere gæster hjem holde ferie uden for hjemmet spise tre måltider mad om dagen spise frisk frugt og grøntsager dagligt købe nyt fodtøj, tøj og overtøj betale husleje, el, gas og vand til tiden have telefon/mobiltelefon have tv i hjemmet 8

9 Eksempler på indikatorer på afsavn for børn At man af økonomiske grunde har måttet undlade at.. fejre børnenes fødselsdag lade børnene dyrke sport eller andre fritidsinteresser lade børnene komme med på skoleudflugter invitere børnenes venner hjem købe tøj og fodtøj til børnene Fattigdom ud fra afsavnsbegrebet har den ulempe, at det er vanskeligt at angive, hvilken grænse der gælder for at lide afsavn, og fx hvor mange afsavn ud af et givent antal mulige, man skal have for at blive klassificeret som fattig. Afsavnstilgangen har således det problem til fælles med de relative fattigdomsmål, at der ikke er nogen teoretisk entydig måde at afgrænse fattigdommen på. Skal man klassificeres som fattig, når man fx har 4 eller 5 ud af 10 mulige afsavn? Antallet er ret afgørende for det endelige antal fattige. Et tilsvarende problem forekommer, når det skal afgøres, om en person har afsavn i en bestemt dimension. Er det fx tilstrækkeligt at blive klassificeret som havende afsavn, når man en enkelt gang i løbet af et år har undladt at invitere gæster hjem, eller skal der fx være tale om mindst to gange i løbet af et år? Fordelen ved afsavnsmetoden er, at der spørges til aktiviteter og handlinger, som er forbundet med normer, sædvaner og adfærd og hviler på nogle værdier og traditioner, som ikke ændres fra den ene dag til den anden. Det gælder fx at give gaver til fødselsdag, invitere gæster hjem, gå til tandlæge og holde ferie, men indeholder også ofte besiddelsen af materielle goder, som fx tv, mobiltelefon, computer m.m. I det omfang afsavnstilgangen er præget af materielle goder, så som tv, mobiltelefon, vaskemaskine m.m. har tilgangen bl.a. det til fælles med absolut fattigdom, at grænsen er konstant. Derfor vil flere og flere automatisk have færre afsavn over tid i takt med, at velstanden stiger. Flere vil have råd til basale materielle goder som tv, vaskemaskine, computer og andre materielle goder. Det er derfor nødvendigt at teste befolkningens opfattelser af fornødenheder/nødvendigheder i takt med, at samfundet bliver rigere, så det absolutte element i fattigdomsmålet reduceres eller elimineres. 3 Anvendte fattigdomsgrænser i Danmark og andre lande Selvom der ikke er en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, så optræder der i den offentlige diskussion alligevel forskellige fattigdomsopgørelser med forskellige fattigdomsgrænser. Enkeltstående fattigdomsundersøgelser dukker op med mere eller mindre tilfældige mellemrum og skaber en offentlig debat om fattigdom. Det gælder undersøgelser fra fx Rådet for Socialt Udsatte (2003), SFI/Sociologisk institut (2004), Det Økonomiske Råd (2006) eller løbende opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2010). I dansk sammenhæng er den oftest benyttede afgrænsning af fattige 50 %-grænsen (halvdelen af medianindkomsten), hvilket kan hænge sammen med, at denne 9

10 grænse også har en vis international udbredelse fx i forskningsverden og i OECD. I dansk sammenhæng anvendes 50 %-grænsen af Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er dog bemærkelsesværdigt, at fx Det Økonomiske Råd i deres legitimation af anvendelsen af 50 %-grænsen sammenligner grænsen med opstillede danske budgetgrænser, og når til det resultat, at de ligger meget tæt på hinanden (DØR, 2006). Det samme gør sig gældende i LOs forslag til en fattigdomsgrænse, hvor de i en anbefaling af 50 %-grænsen sammenligner grænsen med rådighedsbeløbet i konkursloven (offentlig gældsinddrivelse). Et rådighedsbeløb som er baseret på budgetmetoden og det danske standardbudget (LO, 2009). I Danmark er det imidlertid kun Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse (2008), der direkte har benyttet sig af budgetmetoden. Det samme gælder afsavn. Der er ikke foretaget direkte fattigdomsundersøgelser alene baseret på afsavn. Men afsavn indgår i en afgrænsning af fattige i SFI-undersøgelsen fra (Hansen, 1990) og SFI/Sociologisk institut (2004). Forskellige anvendte fattigdomsgrænser i dansk fattigdomsdebat: 60 %-grænsen: EUs anvendte grænse for risikofattigdom. 50 %-grænsen: OECD samt forskningsverden herhjemme bl.a. AE-rådet og DØR. 50 %-grænsen og i to år: LOs fattigdomsgrænse (minimumsindtægt ved skatteopkrævning). Budgetmetoden (Hvad koster det at leve?): Københavns Kommune. Administrativ grænse rådighedsbeløbet i konkursloven (inddrivelse af offentlig gæld). Børnefattigdom: SFI: tre fattigdomsmål: 50 %-grænsen. 60 %-grænsen og implicit fattigdomsmål et beregnet fiktivt kontanthjælpsniveau. Rådighedsbeløb (1.000/1.500 kr.) og bruttoindkomst ( / kr.): SFI og Sociologisk institut. Afsavn. I undersøgelsen Materielle og sociale afsavn i befolkningen (SFI 1990). 3.1 Kombination af grænser Ser vi på anvendte fattigdomsgrænser i andre lande optræder forskellige opgørelsesmetoder. I Norge er der på baggrund af en nedsat fattigdomskommission peget på to opgørelsesmetoder. Det ene er 50 %-grænsen, og den anden, at man ligger under denne 50 %-grænse i tre år. I Holland opereres med flere forskellige fattigdomsopgørelser og fattigdomsgrænser. I overensstemmelse med EU anvender man indkomstopgørelser med både 50 %- og 60 %-grænsen samt varighedsaspektet med indkomst under 60 %-grænsen i tre år. Derudover anvender man budgetmetoden, hvor der opgøres to forskellige budgetgrænser. En grænse baseret på et budget, som dækker udgifterne til mad, tøj, bolig og personlig hygiejne basic needs og en anden modest but adequate, som også dækker udgifter til social deltagelse og rekreation. Endelig har man i mange år anvendt en fattigdomsgrænse baseret på kontanthjælpen, som giver et historisk billede af fattigdomsudviklingen i Holland (Vroman & Hoff, 2004). 10

11 I USA anvender man budgetmetoden. En opgørelsesmetode, som går helt tilbage til slutningen 1960 erne, hvor økonomen Orshansky alene på baggrund af en opstillet kurv af madvarer fastlagde USAs fattigdomsgrænse, beregnet som udgiften til madvarer ganget en faktor tre, som skulle dække øvrige forbrugsfornødenheder. (Deraf navnet Orshansky-metoden). Minimumsindkomsterne blev oprindeligt beregnet for over 50 forskellige husstandstyper. Der er siden alene foretaget en pristalsregulering af fattigdomsgrænsen, som man har holdt fast i trods stærk kritik af metoden. Fattigdomsgrænser i andre lande: I Norge anvendes: o 50 %-grænsen og o under 50 %-grænsen i tre år I Holland anvendes: o 50 %-grænsen og 60 %-grænsen, - to budgetmetoder: o et basic needs variant og o et not-much-but-not-enough variant samt o fiktivt kontanthjælpsniveau. I USA anvendes: o budgetmetoden - fattigdomsgrænse fastlagt i 1960 erne og siden alene opskrevet med prisudviklingen 4 En dansk fattigdomsgrænse Der er stærkt behov for en dansk fattigdomsgrænse. For det første sætter en fattigdomsgrænse tal på den minimumsstandard, som man vil stræbe efter, at alle i det mindste har. Fattigdomsgrænser er nødvendige for at kunne følge om politikken til bekæmpelse af fattigdom lykkes eller om udviklingen fastholder eller skubber nye befolkningsgrupper ud i fattigdom. For det andet vil en fattigdomsgrænse være udtryk for en erkendelse af, at der kan være befolkningsgrupper, som har vanskeligheder ved at klare sig, og at man gerne politisk vil gøre noget ved det. For det tredje er det nødvendigt med en fattigdomsgrænse, hvis man ønsker at gøre noget for at bekæmpe fattigdom. Fattigdomsgrænsen kan være med til at lokalisere særligt udsatte grupper og dermed rette fokus på bestemte indsatsområder. Gennemgangen af de tre metoder som grundlag for fastsættelse af en fattigdomsgrænse viser, at der er fordele og ulemper ved alle tre metoder. Men det vigtige er, at de hver for sig belyser forskellige sider af det forhold, at man ikke kan klare sig økonomisk i samfundet. Problemstillingen i fattigdomsdiskussionen i Danmark er ikke alene, at der er forskellige fattigdomsforståelser og forskellige holdninger til, hvordan man skal måle 11

12 fattigdommen. Den er i høj grad også præget af manglende viden om, hvor mange og hvem det er, der har svært ved at klare sig i samfundet. Der mangler simpelthen forskning og undersøgelser på området. I forhold til andre lande som fx Holland og England, hvor der foregår en løbende fattigdomsforskning og systematisk indsamles data, der belyser forskellige sider af fattigdommen og udviklingen på området, er vi i Danmark henvist til enkeltstående undersøgelser, når fx DØR, SFI, Finansministeriet, Sociologisk Institut eller andre sætter sig for at foretage lejlighedsvise fattigdomsundersøgelser. Og henvist til fx AE-rådets og Eurostats løbende opgørelser af den relative fattigdom ved hjælp af 50 %- og 60 %-grænsen. Opgørelser der i de seneste års danske debat er blevet kritiseret for at være vilkårlige og alene at lægge vægt på den økonomiske fattigdom. Set i dette lys er det ikke muligt at pege på en bestemt metode, som vil være bedst egnet til at fastlægge en dansk fattigdomsgrænse. Der er behov for, at der igangsættes et arbejde med det formål at skabe større viden om forskellige sider af fattigdommen, og som giver et større forskningsmæssigt belæg for, hvem der har hvilke problemer, og hvor store de er. Dette kalder i høj grad på anvendelse af alle tre metoder, som sammen giver de brikker, der skal til for at give et mere fyldestgørende billede af fattigdommen i Danmark. Der er altså behov for følgende opgørelser: Opgørelser af den relative fattigdom ud fra folks disponible indkomster både med anvendelse af 50 %- og 60 %-grænser. Disse opgørelser viser, hvor mange i befolkningen der har indkomster væsentligt under det almindelige niveau og giver gode muligheder for at følge udviklingen i fattigdom og vurdere konsekvenser for samfundsudviklingen. Det anbefales, at der samtidig foretages opgørelser af, hvor mange der ligger under 50 %- og 60 %-grænsen i to eller tre år. Jo længere fattigdommen varer, desto mere alvorlig er konsekvenserne af fattigdommen. Udvikling af en aktuel minimumsstandard baseret på budgetmetoden (Hvad koster det at leve?) baseret på en kurv af varer og tjenester. For forskellige familietyper, herunder børnefamilier med en kurv, der afspejler de behov, børn har for en rimelig opvækst. Denne opgørelse giver et meget enkelt mål for fattigdom og er derfor let at forstå, ligesom det umiddelbart kan bruges til at vurdere tilstrækkeligheden af de sociale indkomstoverførsler. Det foreslås, at udviklingsarbejdet forankres i Danmarks Statistik, således at der kan foretages årlige prisjusteringer og velfærdsjusteringer af budgettet. At der årligt foretages en interviewundersøgelse, der belyser afsavnssituationen i den danske befolkning. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn samt afsavn i forhold til børn. Denne metode kan mere direkte belyse, hvilke problemer de fattige har. Der foretages en afgrænsning af fattige ud fra afsavnsprofiler, og det anbefales at foretage opgørelser, der belyser varigheden af afsavn. Danmarks Statistik bør udarbejde de årlige fattigdomsstatistikker. Det skal afslutningsvis understreges, at en afgørende faktor ved enhver fattigdomsgrænse og -måling er fattigdommens varighed. Jo længere fattigdommen 12

13 varer, desto mere alvorlige bliver konsekvenserne af fattigdommen. Undersøgelser viser endvidere, at der ved langvarig fattigdom forekommer en større overensstemmelse mellem indkomstfattigdom og omfanget af afsavn. 13

14 Litteratur Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Det opdelte Danmark. Fordeling & levevilkår Det Økonomiske Råd (2006). Dansk Økonomi. Efterår Konjunkturvurdering. Fattigdom i Danmark. København. Finansministeriet (2010). Budgetredegørelse Finansministeriet. København. Hansen F.K. (1990) Materielle og sociale afsavn i befolkningen. SFI. Rapport 90:4. Hansen, F.K. (2002): Hvad koster det at leve? Standardbudget for familier. CASA. Hansen, F.K. & H. Hansen (2004). At eksistere eller at leve. Fattigdom og lave indkomster i Danmark hvordan måler man fattigdom?. CASA. Hansen, F.K: & M. Azhar Hussain (2009) Konsekvenser af de laveste sociale ydelser forsørgelsesgrundlag og afsavn. Københavns Kommune (2008). Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune. Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret. Larsen, J. E. (2005). Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. København: Socialforskningsinstituttet. LO i Danmark (2009). Fattigdom og Fattigdomsgrænse. LO. Rådet for Socialt Udsatte. Årsrapport Sørensen, H. (2009). "Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark?". Townsend, P. (1979). Poverty in the United Kingdom: a survey of household resources and standards of living. Harmondsworth: Penguin Books. Vrooman, C. & Hoff, S. (2004). The Poor Side of the Netherlands. Results from the Dutch Poverty Monitor Social, Cultural Planning Office and Statistics Netherlands. 14

Grænser for fattigdom

Grænser for fattigdom Grænser for fattigdom Fordele og ulemper ved fattigdomsgrænser baseret på hhv. relativ økonomisk fattigdom, budgetmetoden og afsavn diskuteres. De opfanger hver især vigtige fattigdomsfænomener, derfor

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Regeringen fordobler antallet af fattige børn Regeringen fordobler antallet af fattige børn Siden 11, hvor SRSF-regeringen afskaffede de gamle fattigdomsydelser, har vi set et fald i antallet af fattige børn. I dag er der godt 8. fattige børn i Danmark.

Læs mere

"At eksistere eller at leve"

At eksistere eller at leve "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom? Oktober 2004 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave

Læs mere

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang Fattigdom definitioner, grænser og omfang En reflekteret videnssynopsis med fokus på børn og operationelle muligheder i forhold til tilskud til skolemad. Af Mine Sylow, Videnskonsulent Københavns Madhus

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle

Læs mere

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune - ud fra en analyse af rammernes betydning og vidensgrundlaget for socialarbejdernes praksis BILAG Et speciale fra Kandidatuddannelsen

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016

Integrationsgruppen i DS Morten Ejrnæs: oplæg om fattigdom 17/3 2016 Konsekvenser for børn af at leve i fattigdom - Børnefattigdom 1. Lidt historie 2. Fattigdomsdefinitioner. Hvor mange pct. fattige børn er der i Danmark? 3. Fattigdom og afsavn 4. Forklaringer på fattigdom

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Samfundsøkonomen. November 2010 nr 5. Redaktionelt forord Morten Ejrnæs, M. Azhar Hussain & Jørgen Elm Larsen

Samfundsøkonomen. November 2010 nr 5. Redaktionelt forord Morten Ejrnæs, M. Azhar Hussain & Jørgen Elm Larsen Samfundsøkonomen November 2010 nr 5 TEMA Fattigdom Side 3 Redaktionelt forord Morten Ejrnæs, M. Azhar Hussain & Jørgen Elm Larsen Side 4 Træk af fattigdomsforskningen og fattigdommens nyere historie i

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Forslag til forløb om ulighed

Forslag til forløb om ulighed Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

LO s fattigdomspolitik

LO s fattigdomspolitik Den 30. april 2009 LO s fattigdomspolitik Indledning Fagbevægelsens arbejde for at sikre lige muligheder har været en del af målet med vores arbejde gennem hele bevægelsens levetid. Afskaffelsen af uligheden,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.

Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning

Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Juni 24 , juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12,

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune UDKAST Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Kontanthjælpsloft. Integrationsydelse. Danmark på fattigdomskurs

Kontanthjælpsloft. Integrationsydelse. Danmark på fattigdomskurs Kontanthjælpsloft Integrationsydelse Danmark på fattigdomskurs Tema: Fordeling & Levevilkår 216 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem?

Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem? Skrevet af: Kasper Vieland Nielsen Offentliggjort: 01. februar 2007 Den 5. december 2006 kl. 10 blev der afholdt et

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere