Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan"

Transkript

1 Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1

2 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Indledning Gældssituationen i dag Gældspolitik Prioriteringsbehov og kriterier Kriterium 1: Økonomisk vækst Kriterium 2: Finanspolitisk holdbarhed Kriterium 3: Social- og miljømæssig bæredygtig udvikling Kriterium 4: National og regional udvikling Offentlige investeringer Uddannelse Boligområdet Sundhedsvæsenet Social- og kulturområdet Infrastruktur Fase Fase Affaldshandlingsplan Samlet vurdering af de offentlige investeringer Kommunerne Selvstyreejede selskaber Finansiering og ejerskab Oplæg til en national anlægsplan

3 Forord Verden over er der fokus på udviklingen i gæld og særligt offentlig gæld. Der er lande i EU, hvor det ikke længere er politikere, der lægger finanspolitikken. I Grønland er situationen i udgangspunktet gunstig. Men det er vigtigt, at vi tager ved lære af udviklingen i andre lande, så vi ikke risikerer, at skulle gennemføre besparelser på velfærden for at betale af på en stor gæld. Vi må ikke begrænse vores egne eller vores børns muligheder for selv at kunne vælge. Med denne redegørelse formulerer Naalakkersuisut en politikfor optagelse af offentlig gæld. Den samlede offentlige gæld omfatter både gæld i selvstyret, i kommunerne og i de selvstyreejede selskaber. Den fremlagte politik dækker to områder: For det første, at fastsætte rammer for udviklingen af den offentlige gæld og for det andet, at gøre prioriteringsprocessen for offentlige investeringer tydelig. Den fremlagte gældspolitik hviler på et forsigtighedsprincip, som skal sikre, at der også i dårlige tider, er råd til at betale af på vores gæld. Ved at fastsætte klare rammer for den offentlige gæld, får vi et godt udgangspunkt at diskutere og prioritere ud fra. Og der er behov for at prioritere. Som samfund står vi ved en korsvej, hvor der skal træffes beslutninger der rækker langt ind i fremtiden. Vi får brug for at foretage investeringer i samfundet og i vores vigtigste ressource: den enkelte borger. Derfor lægges der op til store investeringer i uddannelsesområdet. Uddannelse er en forudsætning for den enkelte borgers udvikling og for en bæredygtig samfundsudvikling. Der afsættes også midler, der giver et løft til hele boligområdet, som har været forsømt igennem en årrække. Endelig sætter redegørelsen retning for store infrastrukturinvesteringer, som kan skabe grundlag for fortsat vækst i økonomien. Denne redegørelse skal ses i sammenhæng med Naalakkersuisuts kommende 2025-plan, som vil vise vej til en økonomisk, social- og miljømæssig bæredygtig udvikling. Den fremlagte skitse til en national anlægsplan er dynamisk og ændrer sig løbende frem mod Hvis forudsætningerne i samfundet ændres markant som følge af f.eks. storskalaprojekter, så ændres prioriteringerne også. Men de fremsatte principper og kriterier skal stadig anvendes. Med disse ord ønskes god læselyst og en god debat i Inatsisartut. 3

4 1. Sammenfatning Grønland står ved en korsvej, hvor der skal træffes svære valg med stor betydning for den fremtidige udvikling. Der er stigende ønsker om offentlige investeringer for at forbedre rammerne som samfundet kan udvikle sig i. Landskassen kan ikke finansiere alle de investeringsønsker der fremlægges i forbindelse med Transportkommissionens betænkning, den kommende 2025-plan, erhvervsudvikling, boliger m.m. uden at optage lån. Derfor skal der ske en prioritering, hvor der sondres mellem anlægsinvesteringer, som finansieres over skatterne og investeringer som kan ske i privat regi og finansieret via brugerbetaling. Naalakkersuisuts gælds- og investeringspolitik har to dimensioner. Først fastsættes rammerne for den fremtidige gældsudvikling efter 4 gældsprincipper. De danner rammen for den samlede mulige lånefinansiering. Dernæst opstilles 4 prioriteringskriterier, som alle selvstyrets investeringer skal vurderes efter. På baggrund af gældsprincipperne og prioriteringskriterierne fremlægges oplæg til en national anlægsplan for de kommende år. Den fremlagte nationale anlægsplan er dynamisk og konkrete prioriteringer ændres, hvis de grundlæggende forudsætninger, f.eks. som følge af storskalaerhvervsprojekter ændres. De fremsatte principper vil dog ikke ændres. Den samlede offentlige gæld omfatter både gæld, der er optaget i selvstyret, i kommunerne og i de selvstyreejede selskaber. Optagelse af offentlige lån medfører altid efterfølgende betalinger af renter og afdrag. Renter og afdrag skal betales før der er midler til andre offentlige udgifter, som f.eks. skoler, sundhedsvæsen m.m. Forøgelse af den offentlige gæld, er reelt en måde at fordele udgifter mellem forskellige tidsperioder. Man sender så at sige regningen til de efterfølgende generationer. Når vi optager lån i dag, så pålægger vi os selv nogle udgifter i morgen, som vi ikke kan blive fri for. Umiddelbart reduceres fremtidige generationers mulighed for at bruge fremtidige indtægter. Store offentlige gældsposter er derfor i udgangspunktet ikke en rimelig fordeling af indtægterne mellem generationerne. Men lån kan også give mulighed for at realisere projekter, der kan generere vækst i samfundet. Bruges lånene til at finansiere gode investeringer, der øger de fremtidige indtægter, vil de fremtidige generationer samlet set få et større økonomisk råderum. Det kan tale for en vis låneoptagelse. Det er dog betinget af, at der er tale om gode investeringer, som kan give et afkast. I EU s stabilitetspagt er der fastsat en grænse for den offentlige gæld på 60 pct. af BNP. Det er baseret på forudsætninger for meget større og alsidige europæiske økonomier. Den grønlandske 4

5 økonomi er kendetegnet ved at have en lille privat sektor, hvor det reelt kun er fiskerierhvervet, der er eksporterende, og hvor indtjeningen baserer sig på en ressource der varierer. Det første princip for gældsudviklingen i Grønland er nedenstående forsigtighedsprincip: Princip 1: I et normalår skal der være et overskud på den løbende drifts- og anlægssaldo (DA), og renter og afdrag skal ikke begrænse mulighederne for at levere offentlige ydelser i en lavkonjunktur. Et normalår svarer til et år, hvor der hverken er økonomisk høj- eller lavkonjunktur. Det er Naalakkersuisuts holdning, at den fremtidige gældspolitik skal basere sig på ovenstående forsigtighedsprincip. For at dette princip skal kunne anvendes i praksis skal der løbende fremlægges oversigter over den samlede gældsudvikling og konjunkturudvikling. Der er behov for at gennemføre samfundsmæssige investeringer, som kan sikre en bæredygtig udvikling i samfundet. Det leder frem til det næste princip: Princip 2: Det offentlige foretager kun låneoptagelser, der bidrager til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Samfundet står overfor vigtige beslutninger for at fremtidssikre den offentlige sektor og skabe betingelser for vækst i økonomien, herunder forbedre infrastrukturen. Der er flere råstofrelaterede projekter, der nærmer sig en fase, som kan munde ud i storskalaprojekter. Begge dele vil give erhvervslivet bedre rammer og et større potentiale for vækst. Det tredje princip forholder sig særligt til finansieringen af den type projekter. Princip 3: Det offentlige foretager kun lånoptagelser til boliger, erhvervs- og infrastrukturprojekter såfremt øgede brugerbetalinger mindst kan finansiere renter og afdrag på gælden. Modernisering af infrastrukturen skal i sidste ende finansieres af brugerne. Det er nødvendigt for at sikre, at landskassen kan finansiere anlægsomkostningerne uden, at forringe den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Det er også en måde at sørge for, at dem der får de største fordele også betaler hovedparten af investeringen. På boligområdet betyder det, at der kan optages lån til 5

6 opførelse af boliger, hvor huslejen også kan dække betaling af renter og afdrag på lån der optages. Det følger også de grundlæggende principper om normalisering af boligområdet, som beskrives i den boligpolitiske redegørelse og som allerede anvendes i dag i forbindelse med udlejning gennem Illuut. I de tilfælde, hvor borgeren ikke har en tilstrækkelig høj indkomst, kan en del af huslejen betales via boligsikring. De selvstyreejede aktieselskaber optager selv lån for at finansiere udviklingen af deres forretning. Det er helt i overensstemmelse med selskabernes formål og med arms-længde-princippet. For at sikre en sund samfundsudvikling skal større lån koordineres med Selvstyret. Som opfølgning på Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber fra efteråret 2011 er der igangsat et arbejde der bl.a. skal belyse den optimale kapitalstruktur i de enkelte selskaber. Dette og andre punkter vil blive lagt til grund for en mere aktiv udbyttepolitik. Den offentlige gæld består ikke kun af selvstyrets gæld, men også af kommunernes og de selvstyreejede selskabers gæld. Da selskabernes og kommunernes lån er baseret på landskassens kreditværdighed, er det nødvendigt at følge udviklingen i den samlede offentlige gæld. Eventuel uklarhed om gældens størrelse og samspillet mellem selvstyret og de selvstyreejede aktieselskaber og kommunerne er en usikkerhedsfaktor, som skal elimineres. Princip 4: Den samlede offentlige gæld skal opgøres løbende og sammenhængende, så det er nemt at aflæse hvor stor den offentlige gæld er på et givent tidspunkt. I praksis foreslås det, at dette princip imødekommes ved, at den samlede offentlige gæld og planerne om ændringer i gælden præsenteres i den Politisk-Økonomiske Beretning. I denne opgørelse skal både selvstyrets, de selvstyreejede selskaber og kommunernes gæld præsenteres. En tydeliggørelse af gældens størrelse og udvikling vil gøre det nemmere for det politiske system at få en fornemmelse af gældens størrelse og dermed de mulige rammer for fremtidig udvikling i gælden. Ovenstående fire principper danner rammen for den samlede lånoptagelse, men der er stort behov for at prioritere indenfor denne ramme. 6

7 Finansiering og ejerskab De samlede udgifter i forbindelse med selvstyrets investeringer i anlæg m.m. skal dækkes af landskassen. Betaling af renter og afdrag på lån finansieres af de løbende skatteindtægter dermed er der også en øvre grænse for, hvor store lån landskassen kan påtage sig. Ved at optage lån kan man finansiere investeringer, der giver et afkast på længere sigt. Lånene skal dog betales tilbage: Kun hvis der investeres i overskudsgivende aktiviteter, kan optagelse af lån bidrage til at øge indtægterne i landskassen. Udlån til Nukissiorfiit ligger i størrelsesordenen på 180 mio. kr. om året. Disse lån giver et træk på landskassens likviditet, men bliver betalt tilbage med renter og har derfor ikke betydning for den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Store infrastrukturinvesteringer kan indarbejdes på tilsvarende vis i finanslovene. Der kan komme et stort træk på landskassens likviditet i en periode, men isoleret set, skal projektet betale dette lån tilbage gennem øgede indtægter og målrettede besparelser. I den fremtidige prioritering skal det også overvejes, om det største samfundsmæssige afkast opnås ved udlån til Nukissiorfiit eller om der er andre projekter, som kan give et højere afkast. Der skal være en særskilt gevinst ved at lægge en investering i et aktieselskab. Både et aktieselskab og en nettostyret virksomhed kan generere det nødvendige cashflow til at betale de løbende driftsudgifter og de løbende betalinger af afdrag og renter på den gæld der skal optages for at finansiere anlægsudgifterne. Selvom aktieselskaber ofte har højere låneomkostninger end landskassen og højere lønniveau end nettostyret virksomhed, så kan aktieselskabsformen i nogle tilfælde skabe effektiv drift og bedre udnyttelse af kommercielle muligheder. Uanset den valgte organisationsform er det vigtigt, at indtægter og udgifter i forbindelse med infrastrukturinvesteringer fordeles, så den finanspolitiske holdbarhed ikke forværres. Som det blev fremhævet i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber fra EM 2011, kan oprettelse af et aktieselskab kun berettiges, hvis opgaven kan løses mere effektivt i denne organisering. Når der foretages investeringer af landskassen påvirker det DAU-saldoen negativt, og det ser umiddelbart ud som en forringelse af den offentlige økonomi. Men den tilhørende lånoptagelse sker kun under en forventning om, at indtægterne stiger i fremtiden. Derfor er en forringelse af DAU- 7

8 saldoen som følge af offentlige investeringer i sig selv ikke en forringelse af landskassens økonomi. Sunde investeringer forbedrer landskassens økonomi og bidrager til vækst i samfundet generelt. Usunde investeringer forværrer landskassens økonomi og bidrager ikke til vækst i samfundet generelt. Usunde investeringer kan potentielt fastholde dårlige strukturer i samfundet og dermed forringe de fremtidige muligheder for vækst i samfundet. Vedligehold og renovering Der er et betydeligt renoveringsefterslæb i størstedelen af de selvstyreejede boliger. Samtidig er der også på infrastrukturområdet, særligt havne og lufthavne et stigende behov for investeringer i vedligehold og renovering. På institutionsområdet, særligt folkeskoleområdet, er der også oparbejdet et stort behov for renovering. Hertil skal lægges behovet for renovering som følge af skimmelsvamp i både boliger og offentlige institutioner. Der har hidtil været for lidt opmærksomhed om løbende vedligeholdelse og renovering, og konsekvensen er blevet et stort opdæmmet behov for saneringer og renoveringer, som kunne være undgået med en større vedligeholdelsesindsats. I den finanspolitiske holdbarhedsmodel er det fremskrevet, hvordan udviklingen i det offentliges udgifter vil være, hvis vi fastholder de nuværende strukturer, men ændrer på befolkningssammensætningen. Resultatet er, at udgifterne vokser meget hurtigere end indtægterne. Dette problem er undervurderet idet der ikke er taget højde for, at de offentlige udgifter i dag er kunstigt lave, når der ikke afsættes nok til renovering og vedligeholdelse. Udgifterne kan holdes nede i en periode, men det fører til nedslidning af boliger, institutioner og infrastruktur. Den nuværende situation kræver, at der indføres systematisk vedligeholdelse og renovering for at sikre, at vi ikke kommer i samme situation i fremtiden. Samtidig skal det opbyggede efterslæb reduceres gennem en blanding af renovering og erstatningsbyggeri. Ved udgangen af 2011 ejer Grønlands Selvstyre boliger svarende til kvadratmeter. Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik har opgjort, at den samlede renoveringsbyrde er knap 6 mia. kr. Der er ikke lavet tilsvarende opgørelser om renoveringsefterslæb på øvrige offentlige institutioner og anlæg. Der er behov for en kortlægning af det samlede efterslæb og en samlet indsats for at nedbringe renoveringsefterslæbet. 8

9 Vedligeholdelses- og renoveringsprincip: Der skal afsættes midler til renovering og vedligeholdelse så aktivernes økonomiske og brugsværdi opretholdes. Det er vanskeligt at opgøre værdien af offentlige aktiver. De steder, hvor det ikke er muligt at fastsætte en markedspris for ejendommene skal der tages udgangspunkt i genopførelsesomkostningerne. Vedligeholdelses- og renoveringsprincippet indebærer, at der skal udarbejdes opgørelser af det samlede kapitalapparat. I boligredegørelsen fremlægges der en mere detaljeret plan for, hvordan vedligeholdelses- og renoveringsarbejde på dette område skal struktureres fremover. Vurdering og prioritering af offentlige investeringer Selvom det er behæftet med risiko at optage lån og derved forøge gældsposterne, så kan nogle lånefinansierede investeringer bidrage til fremdrift i samfundsøkonomien og på længere sigt højne levestandarden. Derfor bliver det også i fremtiden nødvendigt at prioritere mellem de mulige offentlige investeringer og vurdere om de kan finansieres ved låneoptagelse. Det er en politisk proces at afgøre, hvilke projekter der skal prioriteres højt. Der skal foretages beregninger af det økonomiske afkast for at sikre, at kun sunde og rentable investeringer gennemføres. Nedenstående figur viser de fire prioriteringskriterier, der skal anvendes for alle projekter. 9

10 Figur 2: Prioriteringskriterier for nye projekter Kriterium 1 Økonomisk vækst Kriterium 2 Finanspolitisk holdbarhed Kriterium 3 Social og miljømæssig bæredygtig udvikling Kriterium 4 National og regional udvikling Liste af initiativer Samlet politisk beslutningsgrundlag om igangsættelse Kilde: Departementet for Finanser Ovenstående figur illustrerer, at alle initiativer skal vurderes på 4 parametre. Dette gøres gennem en vurdering af det samfundsøkonomiske afkast, der angiver hvorvidt et projekt bidrager til at øge den samlede velstand i samfundet. Det er en forudsætning for at gennemføre et projekt, at investeringen bidrager med et positivt samfundsøkonomisk afkast. Der er også behov for en vurdering af, hvordan et projekt påvirker den finanspolitiske holdbarhed. Det vil sige analyser af om en investering forværrer eller forbedrer den langsigtede holdbarhed. Hvis selvstyret f.eks. finansierer anlæggelse af Nuuk Havn gennem udlån til en offentligt ejet virksomhed, så forværres det finanspolitisk holdbarhedsproblem, hvis ikke selvstyret får renter og afdrag på disse udlån. Hvis konstruktionen indebærer, at lånet skal betales tilbage med renter har det neutral effekt på den finanspolitiske holdbarhed. Det bemærkes, at der godt kan være et positivt samfundsøkonomisk afkast af en investering, men samtidig et negativt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed. Det er derfor vigtigt, at investeringer vurderes efter begge parametre. Endelig er det nødvendigt, at sikre en bæredygtig udvikling. Det betyder, at prioriteringerne skal bidrage til regional udvikling og være miljø- og socialt bæredygtige. 10

11 Figur 3: Eksempel på prioritering Kilde: Departementet for Finanser Figuren ovenfor viser, hvordan alle projekter skal vurderes i forhold til de fire kriterier. Denne vurdering giver et samlet billede af, hvordan et projekt vil bidrage til samfundsudviklingen og danner rammen for en politisk prioritering. Disse kriterier skal belyses i en business case med en samlet vurdering baseret på de fire dimensioner. Oplæg til national anlægsplan Den kommende uddannelsesstrategi sætter et ambitiøst mål for højnelse af uddannelsesniveauet, og det kræver betydelige ressourcer. Børne- og ungeområdet er højt prioriteret og understøtter uddannelsesindsatsen. En bedre indsats på børne- og ungeområdet skal føre til at flere børn og unge får gode muligheder for at gennemføre en uddannelse. Indsatsen for børn, unge og uddannelse bliver opprioriteret i den nationale anlægsplan. Derudover foreslår Naalakkersuisut, at ekstraordinære skatteindtægter fra råstofefterforskning og ekstraordinære indtægter fra selvstyreejede aktieselskaber i de kommende år hovedsagligt reserveres til udbygning af kollegier og uddannelsesbyggerier. Der blev taget et første skridt til det i 2011, hvor der var stor 11

12 efterforskningsaktivitet og hvor ekstraordinære kollegiebyggerier blev igangsat. Der forventes ekstraordinære indtægter fra olieefterforskning og afledte effekter på hovedsagligt de selvstyreejede selskaber. De selvstyreejede selskaber har opnået resultater over budgettet, primært som følge af den olieefterforskning, og følgeindustri heraf de to seneste år. Det kan overvejes om selskaberne skal anmodes om at udlodde udbytte ekstraordinært til landskassen for derigennem at finansiere investeringer i uddannelsesområdet. Disse indtægter skal i givet fald bruges til at øge kapaciteten i uddannelsessystemet og dermed skabe grundlag for et højere uddannelsesniveau og fremtidig velfærdsudvikling. Boligområdet har stor betydning for samfundets strukturer. En god bolig er basis for den enkelte og et boligudbud der matcher boligefterspørgslen, giver arbejdskraften mulighed for at bosætte sig, hvor der er vækst og beskæftigelse. Der er planlagt en række boligprojekter i årene , som allerede er afsat finansiering til på Finansloven for Ud over budgetoverslagårene afsættes der fortsat mange midler til boligområdet. Principperne for lånoptagelse tilsiger, at offentlige lån kun skal optages, hvis huslejen kan finansiere renter og afdrag på de optagne lån. Det svarer til den huslejemodel der anvendes, når boliger udlejes gennem Illuut A/S. Frem mod 2025 forventes der et stigende antal ældre, som vil medføre et stigende behov for investeringer i ældrevenlige boliger og ældreinstitutioner. Disse opgaver skal løftes gennem krav til nybyggeri af boliger og anlægsudgifter på socialområdet. Den største del af finansieringen til ældreområdet, skal derfor findes i de afsatte midler til boligområdet. Der er behov for en løbende udbygning af sundhedsvæsenets anlægsmasse som følge af den ændrede demografi og de stigende forventninger til behandlingstyper. Der er i skitsen til national anlægsplan indarbejdet en stor renovering af sengefløjsafsnit på DIH i Investeringer i infrastruktur kan skabe bedre rammer for økonomisk udvikling. Transportkommissionen har gennemført detaljerede beregninger, der viser, at der er flere projekter der er samfundsøkonomisk rentable. Dette oplæg til national anlægsplan fremlægger forslag til, hvilke projekter der skal undersøges med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Det drejer sig om: Udarbejdelse af business case for udvidelse af Nuuk Havn. 12

13 Udarbejdelse af business case for lufthavn ved Qaqortoq, placering 2, inkl. lukning af Narsarsuaq. Udarbejdelse af business case for kombineret vej- og bådforbindelse mellem Uummannaq og Qaarsut. Undersøgelse af muligheden for at anvende Thule Air Base til civile formål, og herefter lukke lufthavn i Qaanaaq. Udarbejdelse af business case for forlængelse af Ilulissat lufthavn. Den fremlagte skitse til en national anlægsplan giver et løft i den samlede anlægsaktivitet i de næste 4 år. Det vil have en positiv virkning på den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren. Fra 2017 og frem stabiliseres anlægsudgifterne omkring et niveau, som ikke kræver lånefinansiering. Der er et ikke dækket finansieringsbehov på omkring 300 mio. kr. fra i forhold til de ønskede anlægsinvesteringer i uddannelsesstrategien. En del af finansieringen hertil forventes at blive tilvejebragt gennem ekstraordinære indtægter fra aktieselskaberne og fra skatter i forbindelse med råstofefterforskning og en del må findes gennem en reduktion af finanslovens driftsudgifter. Investeringer i kollegier og uddannelsesbyggeri skal ikke finansieres gennem låneoptagelse da de ikke på kort eller mellemlangt sigt genererer cash flow, der kan betale renter og afdrag på gælden. Investeringerne i uddannelse er en god investering for samfundet, men gevinsterne kan først høstes om mange år og bidrager ikke til at betale renter og afdrag på eventuelle lån. Afhængigt af, finansieringsmulighederne er det derfor muligt, at nogle investeringer må udskydes et år eller to. Den endelige finansieringsramme for uddannelsesbyggerier afhænger af de kommende års finanslovsforhandlinger og af størrelsen af de ekstraordinære indtægter der kommer i perioden. Hvis de omtalte investeringer i infrastrukturen gennemføres med optagelse af lån vil den samlede offentlige gæld blive forøget med 900 mio. kr. frem mod Det forudsætter, at der træffes beslutning i Inatsisartut på EM2012, hvis projekterne skal starte i Fra 2012 til 2015 forventer de selvstyreejede selskaber at reducere deres rentebærende gæld med omkring 750 mio. kr. Illuut A/S forventer at optage gæld for omkring 600 mio. kr. frem mod Under de forudsætninger vil den samlede rentebærende gæld stige med 577 mio. kr. Der forventes en yderligere stigning i den rentebærende gæld i 2016 på 150 mio. kr. fra anlæggelse af lufthavn fra Qaqortoq, som ikke fremgår af nedenstående tabel. 13

14 Da lånoptagelsen kun gennemføres, hvis det er i overensstemmelse med ovenstående principper, vil en sådan stigning i gældssætningen godt kunne forsvares. Afhængigt af valget af de endelige ejerskabsmodeller i de enkelte projekter, vil gælden enten stige i landskassen eller i offentligt ejede aktieselskaber. I den samme periode forventes en reduktion af gælden i de fem største selvstyreejede aktieselskaber. Den samlede udvikling i gælden fremgår af nedenstående tabel. Tabel 13: Forventet gældsudvikling, inkl. finansiering af infrastrukturinvesteringer Rentebærende gæld De fem største selvstyreejede selskaber Illuut A/S Kommunerne Infrastrukturinvesteringer Selvstyret I alt Netto rentebærende gæld De fem største selvstyreejede selskaber Illuut A/S Kommunerne Infrastrukturinvesteringer Selvstyret I alt Kilde: Departementet for Finanser Anm: De fem største selvstyreejede aktieselskaber udgøres af Royal Arctic Line A/S, Royal Greenland A/S, KNI A/S, TELE A/S og AirGreenland A/S. Der kan forudses en stigning i den samlede offentlige nettorentebærende gæld i de kommende år. De store selvstyreejede selskaber har planer om en reduktion af deres gældsbyrde, men til gengæld planlægger selvstyret og Illuut A/S at øge gældsætningen, lige som infrastrukturinvesteringer i havne og lufthavne vil give anledning til forøgelse af den samlede gæld. For hvert enkelt af infrastrukturprojekterne skal der udarbejdes en business case, hvor projekterne vurderes efter de ovenstående principper og kriterier. Derefter kan der tages endelig beslutning om igangsættelse. I og med der kun optages lån til investeringer der generer cash flow til betaling af renter og afdrag er den beskrevne udvikling i gældsniveauet i overensstemmelse med de ovenstående 14

15 gældsprincipper. Men det er samtidig klart, at Landskassen i givet fald vil blive mere eksponeret over for udsving i projekternes lønsomhed og ændringer i renteniveauet. Desuden vil en større gældsbyrde øge kravene til strukturforbedringer, der kan skabe en samlet finanspolitisk holdbarhed frem til

16 2. Indledning Naalakkersuisut formulerer med denne redegørelse en politik for offentlig gæld, som skal bidrage til en stabil udvikling i samfundet og samtidig sikre, at vi ikke risikerer, at skulle gennemføre besparelser på velfærden for at betale af på en stor gæld. Realiteten i en række andre lande er, at en stor del af indtægterne er afsat til betaling af renter og afdrag på lån inden de kan bruges til velfærdsydelser. I næsten alle andre europæiske lande er der behov for en skarp økonomisk prioritering for at sikre, at finansmarkederne fortsat har tiltro til, at de store offentlige lån betales tilbage. Den økonomiske handlefrihed begrænses derved af offentlig gæld. Offentlig gæld omfatter lån der er optaget af selvstyret, af kommunerne og af de selvstyreejede selskaber. Gennem denne lånoptagelse er det muligt at foretage investeringer i boliger, infrastruktur, maskiner og andet der kan bidrage til at øge væksten i samfundet. Disse lån er optaget hos forskellige finansieringsinstitutter. Det er disse institutters vurdering af Grønlands kreditværdighed, der fastsætter vilkårene for at optage lån. Hvis kreditværdigheden mindskes, så bliver det dyrere at optage lån og i den yderste konsekvens vil det ikke længere være muligt at optage yderligere lån. Finansieringsinstitutterne sætter på den måde en grænse for, hvad den samlede låneoptagelse i den offentlige sektor kan være. I denne vurdering indgår den samlede gæld i selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber. Derfor skal sammenfatningen af en gældspolitik for den offentlige gæld, inkludere alle tre enheder: selvstyret, kommunerne og selvstyreejede selskaber. I den offentlige sektor i Grønland er situationen forskellig fra de fleste andre lande i Europa og USA. Selvstyret har en netto-formue og da kommunerne ikke har nævneværdig nettogæld, har den samlede offentlige sektor et gunstigt udgangspunkt. De reelle finansieringsmuligheder afhænger af finansieringsinstitutternes vurdering af den offentlige sektors evne til at betale lån tilbage. Jo større forventede indtægter desto bedre vilkår for, at lånet kan betales tilbage. Det er i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at lånoptagelse ikke øger de offentlige indtægter af sig selv. Der er alene tale om en midlertidig forøgelse af likviditeten, 16

17 som kan gøre det muligt at finansiere rentable investeringer. Sunde investeringer kan forøge de offentlige indtægter i fremtiden og væksten i samfundet. Dårlige og usunde investeringer kan reducere de offentlige indtægter i fremtiden og kan i enkelte tilfælde fastholde en dårlig struktur i samfundet, som reducerer mulighederne for vækst. Som beskrevet tidligere, så er den samlede offentlige gæld sammensat af gæld i selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede selskaber. Det giver en risiko for, at der gennemføres investeringer der gavner den enkelte virksomhed eller kommune, men som ikke er den bedste løsning for samfundet som helhed. Det understreger behovet for, at investeringerne koordineres på tværs af enheder. Gældsprincipperne i nærværende dokument bør derfor anvendes i alle offentlige enheder, ligesom der skal gennemføres en skarp vurdering baseret på nedenstående kriterier. Økonomisk vækst Finanspolitisk holdbarhed Bæredygtig udvikling National og regional udvikling Alle offentlige investeringer skal ledsages af beregninger af det samfundsmæssige afkast, hvor det vil fremgå om investeringen er rentabel. I disse beregninger er det vigtigt, at de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter inkluderes. Selvom der er tale om en samfundsøkonomisk rentabel investering, så skal udgifterne afholdes af den offentlige kasse, mens indtægterne fordeler sig mere bredt i samfundet. Derfor skal det sikres, at offentlige investeringer både bidrager til vækst i samfundet og til en sund økonomi i landskassen. Naalakkersuisut ønsker også at skabe en bæredygtig udvikling på social- og miljøområdet. I modsætning til de økonomiske kriterier, der er beskrevet ovenfor, så er gevinsterne herfra svære at måle. Det betyder dog ikke, at denne dimension er mindre vigtig når den samlede prioritering skal foretages. Den fremtidige udvikling i efterspørgslen skal også belyses. Det gælder særligt de fremtidige erhvervsmuligheder og udviklingen i befolkningens bosætningsmønster. Store offentlige lån skal betales tilbage over en lang årrække. Det dynamiske bosætningsmønster og den demografiske udvikling, indebærer en risiko for, at der ikke vil være den samme efterspørgsel om f.eks. 20 år. 17

18 Derfor bør investeringer så vidt muligt kun foretages de steder, hvor der er forventning om fremtidig økonomisk vækst. Samtidig er der en forventning om, at der kommer flere ældre, som har særlige behov. Hele den demografiske udvikling skal således indgå i planlægningen af hvilke institutioner, der skal opføres. Der er behov for et skarpt fokus på de offentlige udgifter og især landskassens økonomi. Der er et stigende pres på de offentlige finanser. Det er dokumenteret af Økonomisk Råds formandskab. Der skal findes holdbare strukturer i den måde de offentlige indtægter og udgifter fordeler sig, hvis vi ønsker at opretholde det nuværende velfærdsniveau. Der er samtidig også behov for fokus på vækst i økonomien. Selvstyret har en mulighed for at præge den generelle udvikling i samfundets økonomi gennem investeringer i infrastruktur m.m. som giver bedre rammer for vækst for det private erhvervsliv. 18

19 3. Gældssituationen i dag Det er relevant at følge gældsudviklingen fordi en stor privat gæld kan blive et problem for den offentlige sektor i tilfælde af en lavkonjunktur eller recession. Internationalt har der været eksempler på, at private borgere har haft svært ved at opfylde krav om rente- og afdragsbetaling. Det har medført, at banker og andre finansieringsinstitutter har haft svært ved at skaffe likviditet og har måttet nedskrive deres aktiver. For at undgå, at bankerne blev insolvente eller gik konkurs har det offentlige (både de nationale regeringer og i internationalt regi) givet store hjælpepakker til banker for at sikre deres overlevelse og stabilitet på udlånsmarkedet. På den måde er den store private gæld blevet til en byrde for de offentlige finanser. Økonomisk Råds formandskab har i sin rapport fra 2011 gennemgået den nuværende gældssituation. I rapporten er der lavet en opgørelse af den samlede nettogæld i Grønland, dvs. en opgørelse der inkluderer både offentlig og privat gæld, samt offentlig og privat formue. De samme mekanismer findes også i Grønland, og en stor privat gæld kan potentielt blive en byrde for landskassen, særligt gæld i de offentligt ejede selskaber. Den fremlagte gældspolitik skal bevirke, at disse risici reduceres. Den samlede nettogæld er omkring 2,7 mia. kr., hvilket svarer til omkring kr. pr. indbygger. Det er i sig selv ikke et højt niveau og der er ikke umiddelbart risiko for, at den private gæld er en uoverkommelig stor byrde for borgerne og dermed er risikoen for at det skulle blive en belastning for de offentlige finanser tilsvarende lille. De værdier der er registreret i Værdipapircentralen er en del af borgere og virksomheders formue, som er placeret i aktier og andre værdipapirer. Tabel 1: Nettoudlån i Grønland, medio 2011, mio. kr. Nettoudlån i pengeinstitutter 300 Realkreditgæld Nordisk InvesteringsBank 250 Danmarks Skibskredit 60 Vestnordenfonden 60 Andre udenlandske kreditorer Nettogældsposter, i alt Værdipapirer registreret i Værdipapircentralen som ejet af grønlandske residenter 2 : Grønlandske residenters nettogæld : Andre kreditorer i udlandet dækker over selvstyreejede selskabers gæld til udenlandske kreditorer 2: Opgørelsen regner ikke udlændinges beholdninger af aktier i de børsnoterede selskaber Grønlandsbanken og NunaMinerals som gæld og omfatter ikke Grønlandsbankens egenbeholdning af værdipapirer. Kilde: Økonomisk Råds rapport

20 De lån der er optaget er blevet brugt til at finansiere investeringer i forskellige aktiver. Borgerne har typisk investeret i boliger, mens virksomhederne har investeret i erhvervsaktiver (maskiner m.m.). Den offentlige sektor investerer i udbygning af vandkraftværker, offentlige institutioner og lignende. En del af de offentlige anlægsudgifter er endvidere gået til at støtte borgeres køb af egen bolig. Værdien af alle disse aktiver er ikke opgjort samlet, og der er store problemer med at opgøre især værdien af de offentlige anlægsaktiver. Der findes ikke en samlet opgørelse af de offentlige aktivers værdi. En sådan ville give en styringsmæssig fordel i forhold til, at vurdere niveauet for en optimal vedligeholdelsesstrategi og det ville være muligt at bogføre værdien af offentlige investeringer. Det er vanskeligt, at opgøre værdien af de offentlige aktiver. Det skyldes bl.a. at det er kompliceret at værdiansætte de offentlige boliger og de offentlige anlæg. Opførelsesomkostningerne er ikke udtryk for værdien i forbindelse med videresalg. Generelt er markederne i Grønland små og følsomme overfor ændringer i samfundets generelle økonomiske udvikling. Værdien af de offentlige aktiver kan ændre sig hurtigt. Ofte findes der slet ikke en markedspris, fordi der ikke er interesserede købere. I nogle tilfælde, er værdien af et aktiv afhængig af, om der fortsat gives offentlige tilskud. En del af de offentligt ejede lufthavne har en værdi, hvis der fortsat er servicekontrakter der sikrer beflyvning og en anden værdi, hvis der ikke er. Investeringer af denne karakter bidrager ikke til en opbygning af den samlede aktivmasse, men kun til de løbende driftsudgifter. Økonomisk Råds rapport fra 2011 havde også en beskrivelse af den offentlige sektors gæld. Selvstyrets gæld er meget lille, kommunernes likvide beholdning er i samme størrelsesorden som deres gæld og de fleste selskaber har en fornuftig soliditet. Dog fremhæves Royal Greenland som et selskab der påkalder sig særlig opmærksomhed. Selskabet har opbygget meget gæld og opererer på et konkurrencepræget og konjunkturfølsomt marked. I 2009 skabte dette behov for, at selvstyret indskød kapital i Royal Greenland. Da forholdene ikke har ændret sig markant siden, er det tænkeligt, at en lignende situation kan opstå igen. Royal Greenland har dog meldt ud, at en af selskabets strategiske målsætninger er at reducere gælden. 20

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender januar 2014 Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Politisk Økonomisk Beretning 2011

Politisk Økonomisk Beretning 2011 Departementet for Finanser Politisk Økonomisk Beretning 2011 FM 2011 / 10 Naalakkersuisut er i henhold til budgetloven forpligtet til at fremlægge en årlig Politisk- Økonomisk Beretning på Inatsisartuts

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling)

Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Side 1 Forelæggelse af forslag til flerårsbudget 2013 2016 (2. behandling) Indledende bemærkninger * Vi skal i dag endeligt vedtage budgettet for 2013. * I forhold til førstebehandlingen er der kun sket

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2014 Mads Lund Larsen 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: At Movia bemyndiges

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Delårsrapport for 9 måneder 2009 Faaborg, den 29. oktober 2009 Selskabsmeddelelse nr. 15/2009 Bestyrelsen og direktionen har behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.)

COWI-koncernen. Halvårsrapport januar-juni 2005. Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Halvårsrapport januar-juni Highlights: Nettoomsætning er øget fra 1.243 mdkk til 1.293 mdkk (+4 pct.) Resultat af primær drift er øget fra 48 mdkk til 57 mdkk (+20 pct.) Overskudsgrad er øget fra 3,8 pct.

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire

Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Til NASDAQ OMX Nordic Copenhagen GlobeNewswire Faaborg, den 21. april 2009 Selskabsmeddelelse nr. 05/2009 Delårsrapport for 1. kvartal 2009 Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights Den 9. august 1999 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights EjendomsSelskabet Norden har haft en positiv

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere