BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas"

Transkript

1 BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas

2 Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse i Agro Business Park. Folderen er udarbejdet af Knud Tybirk og Claus Mortensen i Agro Business Park med økonomisk støtte fra Region Midtjylland og Interreg IVB Nordsøprogrammet som en del af projektet Enercoast. Agro Business Park A/S/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Randers Kommune. Agro Business Park Niels Pedersens Allé Tjele Telefon Udgivelsesår: 2012 Forfattere: Knud Tybirk og Claus Mortensen Layout: Mette Toft Christensen Foto: Naturstyrelsen/Biogassekretariatet, Randers Kommune, PlanEnergi, Aarhus Universitet, Story2Media ApS, Knud Tybirk, istockphoto Coverfoto: Story2Media ApS

3 Indhold Biogas i samfundet... 4 Biogas i Randers Kommune... 5 Husdyrgødning til biogas... 7 Bæredygtighed af biogas... 8 Biogasplanlægning Biomassen til biogasanlægget Anvendelse af biogassen Forretningsmodeller og økonomiscenarier Biogasanlægget Scenarie 1: Biogas til kraftvarme Scenarie 2: Biogas til eksisterende naturgas kraftvarme Scenarie 3: Biogas til naturgasnettet Biogas i det biobaserede samfund

4 Biogas i samfundet Med regeringens energiaftale fra 2012 har man politisk besluttet at fremme biogasproduktionen i Danmark. Folketinget har konkluderet, at fordelene ved biogas begrunder et forhøjet tilskud, selvom der også er udfordringer. Mulighederne for at forbedre klima, vandmiljø og beskæftigelse er store, og kommunerne finder placeringsmuligheder for biogas til Kommuneplan Regeringen har en målsætning om, at 50% af husdyrgødningen i Danmark skal igennem biogasanlæg i 2010, og det kræver en kraftig udbygning af sektoren. Region Midtjylland har skitseret en ambition om, at 75% af husdyrgødningen skal bruges til biogas i I dag bruges ca. 12% af regionens husdyrgødning til biogas, men der er planer for udbygning. Biogas kan bruges til mange formål. Hidtil har langt det meste været anvendt til el- og varmeproduktion enten på mindre anlæg på gårdene eller fra større anlæg solgt til fjernvarme. Med energiforliget vil det formentlig ændre sig, da det nu bliver attraktivt at sælge og opgradere biogas til naturgasnettet. I fremtiden kan biogas måske blive økonomisk attraktivt at anvende i biler og busser, som man gør i flere af vore nabolande. Naturgasselskaberne kan komme ind som en mulig investor i biogas, fordi der kommer et nyt forretningsområde. Det vil betyde, at de klassiske biogasanlæg ejet og drevet af landmænd får tilført kapital og konkurrence udefra. 4

5 Biogas i Randers kommune Ambitionerne og den politiske vilje er på plads på landsplan, men en af udfordringerne ved større biogasanlæg er at finde egnede placeringer lokalt. Det er en kommunal, men også en tværkommunal udfordring, da husdyrgødning og andre biomasser til energi ikke kender til kommunegrænser. Samarbejde mellem sektorer og myndigheder er centralt for at skabe de gode rammer for at realisere de politiske ambitioner. Randers Kommune har som mål i klimastrategien, at mere end 50% af kommunens husdyrgødning skal bruges til biogas og vil bidrage til en reduktion af CO 2 med ca tons pr. år. Der findes i dag kun et gårdbiogasanlæg i Randers Kommune. Det vurderes, at der i kommunen er husdyrgødning nok til to større fællesanlæg. Der er i dag 22 fælles biogasanlæg i Danmark. Det er et statsligt mål, og en aftale med Kommunernes Landsforening, at der planlægges for yderligere 50 fælles anlæg. 95% af husdyrbrugene ligger i 50 kommuner, så målet svarer til ét anlæg i hver af disse kommuner. I Kommuneplan 2013 skal derfor som noget nyt planlægges for fælles biogasanlæg. For at opnå målet skal Randers Kommune i Kommuneplan 2013 vedtage retningslinjer og udpege egnede placeringer for fælles biogasanlæg. Hvis der kan udpeges lokaliseringsområder for et-to anlæg i den kommende Kommuneplan 2013, vil det være et passende ambitionsniveau ud fra kommunens gyllepotentiale og i forhold til det statslige mål på området. I denne folder kan du læse om forudsætninger, bæredygtighed og økonomien af et biogasanlæg i Randers Kommune baseret primært på husdyrgødning. Dette kan bruges som inspiration til den offentlige debat i Randers kommune, før der politisk besluttes, hvilke biogasområder der kommer med i Kommuneplan

6 6

7 Husdyrgødning til biogas Biogasproduktion baseret på husdyrgødning er miljø- og klimamæssigt en rigtig god løsning, men gylle indeholder så meget vand, at biogasanlægget skal ligge tæt på gylleressourcen, og der skal tilføres andre biomasser for at opnå en økonomisk interessant gasproduktion. Det er sjældent økonomisk rentabelt at flytte gylle mere end km til biogasanlæg. Mange biogasanlæg tilsætter i dag op til 25% af andre biomasser (gyllefibre, fast møg eller restprodukter fra fødevareindustri, sorteret husholdningsaffald eller majs). Der er meget fokus på nye biomasser til biogas i fremtiden, fx halm, enggræs eller dybstrøelse efter forbehandling. Disse faste biomasser kan flyttes længere for at blive blandet med gylle i biogasanlæg. Der er en diskussion om majs/energiafgrøders egnethed som supplement til husdyrgødning i biogasanlæg, og regeringen nedsætter et udvalg til at analysere disse aspekter i Udgangspunktet er, at biogas primært skal baseres på samfundets restprodukter. Økonomiaspekter levedygtigt fordeling Miljø- og naturforhold bæredygtigt acceptabelt Social accept Hvis man vurderer bæredygtigheden af biogas, skal man nøje vurdere helheden, dvs. både de økonomiske, de miljømæssige og sociale/etiske aspekter. Bæredygtighed handler om ikke at fratage kommende generationer de muligheder, vi har i dag. 7

8 Bæredygtighed af biogas En beslutning om biogas kræver en vurdering af bæredygtigheden i Randers Kommune. Den endelige beslutning er politisk, og der indgår mange elementer. Kriterium Økonomi Miljø Socialt/ etisk Udfordringer og muligheder: Biogas i Randers kommune Økonomisk viser denne forretningsplan, at det kan være en god investering at lave biogasanlæg i Randers kommune, men mange forhold har betydning for driftsøkonomi og samfundsøkonomi. Placeringen er afgørende for, hvilken afsætning man kan få for gassen, og det påvirker det økonomiske resultat. Der skal foretages flere strategiske valg tidligt i forløbet. Skal input-biomassen indeholde energiafgrøder eller kun restprodukter? Skal gassen sælges til kraftvarme, til naturgasnettet eller bruges af biogasanlægget selv og sælge el og varme? Klimamæssigt er biogas på husdyrgødning blandet med restprodukter fra samfundet klart den bedste bioenergikilde. En bil på biogas mindsker populært sagt klimagasudledningen for hver kilometer, man kører, fordi man opsamler tabet af methan fra husdyrgødningen og udleder CO 2, som har mindre skadelig virkning på klimaet. Der kan også være fordele for vandmiljøet, når afgasset gylle udbringes som gødning, fordi planterne bedre kan optage kvælstof fra afgasset gylle. Den udbragte, afgassede gylle giver desuden langsomt nedbrydeligt kulstof tilbage til jorden, og man kan recirkulere næringsstoffer effektivt til landbruget. Lokalsamfundet er typisk optaget af især lugt og trafikale gener, så den konkrete placering er vigtig. Der er færre lugtgener fra udbringning af afgasset gylle end ubehandlet gylle, men der kan omvendt være visse lugtgener fra anlægget, hvis det drives uhensigtsmæssigt. Den nyeste luftrensningsteknologi mindsker lugtgenerne rigtig meget fra anlægget. Disse udfordringer kan håndteres i miljøgodkendelser for moderne anlæg og med god logistikplanlægning. Randers Kommune er ved at udpege egnede placeringer til biogasanlæg til Kommuneplan 2013, hvor en række kriterier indgår for at sikre landskab, miljø og naboskabet. Der kan forventes en god lokal og regional jobskabelseseffekt af biogas både til bygning, drift og vedligehold af anlægget. 8

9 9

10 Biogasplanlægning For at starte en biogasproduktion op skal initiativtagere opbygge et tæt samarbejde med kommunen og andre myndigheder. Der findes en Kogebog for etablering af biogasanlæg på som beskriver faserne fra idé til første spadestik. Kogebogen opdateres i efteråret 2012 og bør studeres nøje i starten af forløbet. Det synes umiddelbart som lang tid at skulle gennem to-tre års godkendelser og dialog for at etablere et anlæg, men mange af faserne skal alligevel gennemføres rent forretningsmæssigt. Hvis forløbet planlægges tæt med myndigheder og i dialog med naboer, investorer mv., kan man få en langsigtet og bæredygtig energiproduktion til gavn for drifts- og samfundsøkonomien, som skaber varige jobs og mindsker klimagasudledningen. 10

11 Biomassen til biogasanlægget Den første overvejelse er biomassegrundlaget. I denne forretningsmodel tager vi udgangspunkt i husdyrgødningen. I Randers kommune findes ca dyreenheder. Selvom kommunen på kort over husdyrgødning har mindre husdyrgødning end flere nabokommuner, er der nok gylle til biogas. Kortet viser, at husdyrproduktionen især findes mod nord, vest og i den sydlige del af kommunen. Biomasse kender ikke kommunegrænser, men for et konkret anlæg kan der findes nok gylle til et mellemstort anlæg i hver af de tre områder inden for en radius af 10 km. For at skabe rentabilitet i biogassen skal man derudover indregne prisen for de ekstra biomasser, man vil blande i gyllen. Hvis man vil bruge sletgræs, halm, fast møg eller dybstrøelse, skal der budgetteres med forbehandlingsanlæg, og priserne for andre typer restprodukter eller energiafgrøder skal regnes med. Følsomhedsanalyser viser, at det er det forventede gasudbytte pr. ton input, der er mest afgørende for anlæggets rentabilitet. Her bliver den gode driftsleder en nøgleperson. Husdyrgødningen skal være så frisk som muligt, og de øvrige biomasser skal opbevares optimalt og blandes i med rigtig dosis og timing for et optimalt gasudbytte. Produktion af biogas skal foregå på bæredygtige vilkår og hovedsageligt baseres på rest- og affaldsprodukter. Martin Lidegaard (R), klima- og energiminister, til 11

12 Anvendelse af biogassen Før det nye energiforlig i 2012 afregnede man biogassen på elafregningen og solgte varmen til fjernvarme. Så skulle anlægget ligge tæt ved en interesseret fjernvarmeaftager. De fleste fælles biogasanlæg leverer i dag til fjernvarme og bliver dermed omfattet af varmeforsyningsloven, hvor der er et hvile i sig selv -princip. Det giver mulighed for kommunal lånegaranti og billige lån, men forhindrer i et vist omfang, at der tjenes penge på biogas, for så skal det komme fjernvarmeforbrugeren til gode. Efter energiforliget 2012 afregnes biogassen pr. m 3 produceret gas. Der er stadig tilskud til kraftvarmeproduktion til fjernvarme, men nu også for tilskud til afsætning af gas til naturgasnettet, til procesenergi i virksomheder og til transport. Vilkårene for alle typer er blevet forbedret væsentligt i forhold til tidligere. Hvis man leverer til fjernvarme, kan man oftest sælge og udnytte al varme til en ret lav pris, men de andre muligheder skal overvejes nøje, inden forretningsplanen lægges. Har man adgang til en måle- og reguleringsstation på naturgasnettet, kan biogassen opgraderes til bionaturgas, men det koster, og skal indgå i overvejelserne. Vil gasselskabet købe den rå gas og opgradere, eller kan man sælge til et lokalt net af naturgasforbrugere uden opgradering? Er der større naturgaskunder, som er villige til at betale ekstra for opgraderet biogas, og som ser på imageværdien af at købe miljøvenlig gas? Yderligere skal der en række overvejelser ind, hvis man vil sælge opgraderet bionaturgas til køretøjer. Det kræver investeringer og samarbejde med interesserede med flådekøretøjer, fx busser, renovationsbiler eller hjemmeplejebiler. 12 Støttesatser fra det nye energiforlig Grundstøtte Markedsreguleret støtte (justeres ift. prisen på biogas) Tillæg (nedtrappes med 2 kr. pr. år fra 2016) Samlet 79 kr./gj 26 kr./gj 10 kr./gj 115 kr./gj

13 Forretningsmodeller og økonomiscenarier Økonomien i tre forskellige scenarier for biogas i Randers kommune ser godt ud efter energiforliget i Der er dog en række forudsætninger og valg, der skal foretages for at give en endelig vurdering, så scenarierne er kun realistiske indikationer. Vi har regnet på tre cases: 1. Biogas til egen kraftvarmeproduktion og salg af el og varme 2. Biogas solgt til naturgasfyret kraftvarmeværk 3. Biogas opgraderet og solgt til naturgasnettet Følgende forudsætninger er medtaget i beregningsværktøjet: Kun husdyrgødning inden for en afstand af 10 km er medtaget, da det er dyrt at transportere biomasse med lavt energiindhold længere. Kun de største husdyrproducenter er medregnet. Biogasproduktionen i reaktoren er konstant og beregnet ud fra de udvalgte biomassetyper. Det forudsættes, at varmeefterspørgslen er ens hele året. Der tages udgangspunkt i, at der er likviditet til den daglige drift. Priser, diverse udgifter og kapitalomkostninger forventes at være konstant i alle 20 år. Skattefradraget er ikke medtaget. De variable omkostninger til produktion af biogas er medtaget, såsom indkøb af biomasse, behandlingsomkostninger, procesvarme, elektricitet, vedligehold, transport, personale, forsikringer og kontorhold mv. Beregningerne skal ses som et overslag. I alle tilfælde vil det være nødvendigt at tage udgangspunkt i den lokale situation og få konkret rådgivning til at beregne og præsentere forretningsplanen for gruppen af interessenter. Se eventuelt Kogebog for etablering af biogasanlæg for at gøre vejen fra idé til spadestik mere overskuelig og konkret. 13

14 14

15 Biogasanlægget Der er indregnet tons blandet husdyrgødning årligt i området til anlægget. Denne biomasse hentes hos 17 husdyrproducenter i en afstand af 10 km af biogasanlægget, hvor der samlet er en total produktion af næsten tons husdyrgødning årligt. Denne mængde biomasse er beregnet ved hjælp af GIS data og software. Biomasse (tons/år) Husdyrgødning Svin Kvæg Fjerkræ Sletgræs I alt I beregningen tilsættes tons slætgræs årligt, som kræver forbehandling fx med en extruder for at kunne afgasses i et biogasanlæg. En flerårig græsafgrøde vurderes her som bæredygtig, men kan i værktøjet erstattes af halm, dybstrøelse, fast møg, enggræs eller majs/roer. Majs/roer forventes dog at give mindre tilskud til gasproduktionen i den endelige udmøntning af energiaftalen. Anlægget vil forarbejde omkring 275 tons blandet biomasse dagligt og vil i gennemsnit modtage otte-ni lastbiler med husdyrgødning og energiafgrøder om dagen. Det vil give en gasproduktion på omkring 5,23 mio. m 3 biogas, der svarer til knap 3 mio. m 3 ren methan. Gasudbyttet fra biomassen er her sat relativt lav i forhold til teoretiske og praktiske resultater. Dette skyldes, at netop gasudbyttet er den faktor, som har den største indflydelse på det økonomiske resultat, så vore beregninger er ret pessimistiske. Anlægsinvesteringen indbefatter forberedelse, byggegrund, reaktor på m 3, en forlagertank på m 3, en efterlagertank på m 3, gaslager, extruder til forbehandling af slætgræs, teknikhus med varmeveksler og andet udstyr, rørføring mv., kontorbygning og tilkørselsveje, samt indkøb af tankvogn til kørsel af husdyrgødning. For hvert scenarie vil der være yderligere anlægsinvesteringer, fx gasmotor, gasledninger osv. Anlægsinvesteringen vurderes til at være mellem 27 og 39 mio. kr. afhængig af valgt scenarie. Anlægsstøtten varierer fra scenarie til scenarie, afhængigt af hvilke anlægsudgifter der er støtteberettiget. Lånet finansieres og afbetales over 15 år med en rente på 6% P.A. 15

16 Scenarie 1: Biogas til kraftvarme Dette scenarie beregner et årligt driftsresultat, hvor anlægget selv investerer i og driver en gasmotor med salg af elektricitet og salg af varme til to nærliggende landsbyer i fjernvarmenet. I dette scenarie medtager vi en ekstraordinær anlægsinvestering i gasmotor og i udvidelse af et fjernvarmenet til et samlet beløb på 6,2 mio. kr. Der regnes med en samlet motoreffektivitet på 85%. Scenarie 1: Biogas til kraftvarme Estimeret anlægsinvestering Anlægspris 47,45 mio. kr. Anlægsstøtte -8,55 mio. kr. Total 38,90 mio. kr. Estimeret årlig energiproduktion Varme 13,42 mio. kwh El 11,93 mio. kwh Estimerede årlige omkostninger Renter og afdrag 5,00 mio. kr. Variable omkostninger 10,22 mio. kr. Total 15,22 mio. kr. Estimerede indtægter Salg af el 13,73 mio. kr. Salg af varme 2,69 mio. kr. Total 16,42 mio. kr. Estimeret årligt resultat +1,2 mio. kr. 16

17 Dette scenarie ligner det klassiske biogasfællesanlæg, men hvor vilkårene er blevet væsentligt forbedret med det nye energiforlig. Det mest følsomme element i regnestykket er det forventede gasudbytte fra biomassen efterfulgt af elprisen, som er sikret de næste otte år som følge af energiforliget fra marts. Naturligvis afhænger økonomien også af den forventede pris for varmesalg, men på grund af varmeforsyningslovens hvile i sig selv -princip er der ikke mulighed for at tjene gode penge på denne konstruktion. Til gengæld er risikoen mindre, fordi man kan få kommunegaranteret lån til lav rente (som vi dog ikke har indregnet i denne case). Varmeforbrugerne får dermed glæde af biogasanlægget med lav varmepris, hvilket kan øge lokalsamfundets interesse for etablering af anlægget. 17

18 Scenarie 2: Biogas til eksisterende naturgas kraftvarmeværk Der er flere naturgasfyrede barmarksværker i Randers kommune, der netop har fået lov til at erstatte dele af den dyre naturgas med biomasse. Man kunne også bruge biogas. Dette scenarie vil behandle muligheden for at erstatte eller supplere den dyre naturgas med billig, lokalt produceret biogas, så det etablerede fjernvarmenetværk kan udnyttes. Der vil i de fleste fjernvarmeværkers tilfælde være tale om en udskiftning/justering af gasmotoren. Anlægsinvesteringen er højere pga. en investering i 6 km biogasledning. Den samlede anlægsinvestering er 26,69 mio. kr., når anlægsstøtten er fratrukket. Scenarie 2: Biogas til eksisterende naturgas kraftvarmeværk Estimeret anlægsinvestering Estimeret årlig energiproduktion Anlægspris 35,15 mio. kr. Anlægsstøtte -8,46 mio. kr. Total 26,69 mio. kr. Biogas 5,23 mio. m 3 Estimerede årlige omkostninger Renter og afdrag 3,75 mio. kr. Variable omkostninger 10,10 mio. kr. Total 13,85 mio. kr. Estimerede indtægter Indtægt fra biogas 14,08 mio. kr. Total 14,08 mio. kr. Estimeret årligt resultat +0,23 mio. kr. 18

19 I dette scenarie har vi en forventet salgspris på 2,69 kr. pr. m 3 biogas, hvilket svarer til omkring 4,80 kr. pr. m 3 methan. Denne pris er relativt høj i forhold til en naturgaspris på ca. 4-4,5 kr. pr. m 3 naturgas, som mange naturgasfyrede kraftværker betaler i dag. Her skal dog fratrækkes forskellige afgiftsfritagelser og tilskud, som naturgasværket kan opnå ved at substituere fossil naturgas med biogas. Udgangspunktet for en beslutning om denne forretningsmodel er at aftale en gaspris med aftageren. Denne pris vil være forskellig fra sted til sted, men biogas kan blive en attraktiv substitut for naturgassen, da prisen på naturgas er steget væsentlig de seneste år. Usikkerheden om den fremtidige naturgaspris samt den lokale erhvervsudvikling og samfundsmæssige fordel, der ligger i at investere i et lokalt biogasanlæg, vil tale for denne forretningsmodel. 19

20 Scenarie 3: Biogas til naturgasnettet Biogas indeholder ca. 1/3 CO 2. Med det nye energiforlig er det blevet mere økonomisk interessant at fjerne kuldioxiden fra biogas og derefter sælge methangassen (som opgraderet biomethan eller bionaturgas ) på naturgasnettet. Det er som udgangspunkt ikke økonomisk fordelagtigt at opgradere biogassen, hvis der er mulighed for at sælge varmen til fjernvarme. Dette skyldes en merudgift på omkring 22 kr./ GJ, som det koster at fjerne kuldioxiden og derved gøre den anvendelig i naturgassystemet. Opgradering af biogas til naturgasnettet kan være aktuel de steder, hvor det ikke er muligt at sælge fjernvarme, eller hvis naturgasprisen i fremtiden kan retfærdiggøre denne merudgift. Formålet med dette scenarie er at beregne en minimumssalgspris på opgraderet biogas. Scenarie 3: Biogas til naturgasnettet Estimeret anlægsinvestering Estimeret årlig energiproduktion Anlægspris 35,15 mio. kr. Anlægsstøtte -8,46 mio. kr. Total 26,69 mio. kr. Biomethan 2,98 mio. Nm 3 Estimerede årlige omkostninger Renter og afdrag 3,75 mio. kr. Variable omkostninger 12,64 mio. kr. Total 16,39 mio. kr. Estimerede indtægter Salg af bionaturgas 15,25 mio. kr. Total 15,25 mio. kr. Estimeret årligt resultat -1,14 mio. kr. 20

21 I dette scenarie indregnes en investering i 6 km gasledning til den nærmeste MR-station, hvor den opgraderede biogas kan sættes på naturgasnettet. Der er ikke medregnet anlægsomkostninger til opgraderingsenheden, men der medtages kapitalomkostninger, tryksætning mv. i ovenstående pris på 22 kr./gj. Det afspejler sig i en øget variabel omkostning. Hvorvidt dette regnestykke kommer til at være økonomisk interessant afhænger naturligvis af prisen på naturgas og tilskuddet til opgraderingen. Desuden er gasproduktionen sat relativt lavt i disse scenarier. Prisen på bionaturgas kan vise sig at blive højere end fossilt naturgas pga. imageværdien i grøn gas. Flere virksomheder har allerede nu udtrykt interesse i at købe bionaturgas. Energinet.dk har udviklet en markedsmodel for bionaturgas, så man via nettet kan købe og sælge produktet. Leverancen af bionaturgas til nettet åbner for en eksport af energi til et stort europæisk marked, modsat en kraftvarmemodel, som økonomisk afhænger af en lokal afsætning af fjernvarme. Ved at opgradere naturgassen er man derfor mindre afhængig af lokale forhold og priser og har mulighed for at sælge til en køber, der ønsker sig et grønt image. 21

22 Biogas i det biobaserede samfund Biogas kan komme til at spille en nøglerolle på vej mod et biobaseret og fossilfrit samfund. Biogasanlæg kan i fremtiden binde vore vindmøllers svingende energiproduktion sammen med naturgasnettet. Så kan vi stabilisere den vedvarende energiproduktion og bruge vinden og husdyrgødningen som supplerende ressourcer. Forklaringen er lidt teknisk, men med fantastiske perspektiver for Danmark med mange husdyr og mange vindmøller. Det er en proces, der hedder methanisering. Biogas består af ca. 2/3 methan (CH 4 ) og 1/3 CO 2. Vindmøller kan producere brint, når det blæser for meget til, at vi kan bruge strømmen. Hvis brint (H 2 ) blandes med biogas, vil biogassens CO 2 reagere med brint og danne methan i en Sabatier reaktor. Så når vi 100% methan i stedet for 2/3 og methanen kan tryksættes og pumpes på naturgasnettet. Derfra kan vi fx tappe den i biler eller busser, som så kører på en blanding af gylleenergi og vindmøllestrøm. Det er en vision for fremtiden, som kan løse en del af udfordringen med at skaffe brændstof til transportsektoren ved at bruge vind og gylle til en bæredygtig løsning. 22

23 H 2 Sabatier reaktor CH 4 CO 2 CH 4 23

24 Kontakt og rådgivning Økonomien for et biogasanlæg i Randers kommune ser godt ud efter energiforliget. Gassen kan bruges til fjernvarme, til naturgasnettet eller til transport. Det kan give jobs, landdistriktsudvikling og et bedre miljø og bidrage til kommunens klimastrategi. Vi anbefaler, at man tager kontakt til professionelle rådgivere omkring konkrete økonomiberegninger og hjælp til forretningsplan, ansøgninger om miljøgodkendelser mv. Desuden skal kommunen kontaktes og et forløb planlægges.

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet.

Man kan betragte biogas gennem tre sæt briller for at vurdere om det er godt eller skidt for (lokal)samfundet. Borgere og biogas December 2012 Tillægsnotat til Kogebog for etablering af biogas 2012. Projektet har været længe undervejs. Planen for biogasanlægget er nu klar til præsentation for borgerne. Kommunen

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012 Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG 2012 Kogebog for etablering af biogasanlæg 2012 Redaktion: Denne udgave er redigeret af Knud Tybirk (Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse) og bygger

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG

Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG Kogebog for etablering af BIOGASANLÆG Kogebog for etablering af biogasanlæg Redaktion: Knud Tybirk (Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse) Bidragydere: Torben Ravn Pedesen, (LandboLimFjord/

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

BIOENERGI - ER DET BÆREDYGTIGT? Fordele og ulemper ved eksisterende bioenergiforsyningskæder

BIOENERGI - ER DET BÆREDYGTIGT? Fordele og ulemper ved eksisterende bioenergiforsyningskæder BIOENERGI - ER DET BÆREDYGTIGT? Fordele og ulemper ved eksisterende bioenergiforsyningskæder i Danmark Kolofon Publikationen er en formidling af opsamlet viden i projekt Enercoast, der har modtaget støtte

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3077 Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet

Læs mere

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver

Biogas. Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Biogas Biogas i Danmark status, barrierer og perspektiver Indhold 2 Sammenfatning 4 3 Indledning 8 4 Status for biogasudbygningen 12 5 Rammebetingelser for biogas 16 6 Biomasse til biogas 32 7 Bæredygtighed

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere