BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas"

Transkript

1 BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas

2 Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse i Agro Business Park. Folderen er udarbejdet af Knud Tybirk og Claus Mortensen i Agro Business Park med økonomisk støtte fra Region Midtjylland og Interreg IVB Nordsøprogrammet som en del af projektet Enercoast. Agro Business Park A/S/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Randers Kommune. Agro Business Park Niels Pedersens Allé Tjele Telefon Udgivelsesår: 2012 Forfattere: Knud Tybirk og Claus Mortensen Layout: Mette Toft Christensen Foto: Naturstyrelsen/Biogassekretariatet, Randers Kommune, PlanEnergi, Aarhus Universitet, Story2Media ApS, Knud Tybirk, istockphoto Coverfoto: Story2Media ApS

3 Indhold Biogas i samfundet... 4 Biogas i Randers Kommune... 5 Husdyrgødning til biogas... 7 Bæredygtighed af biogas... 8 Biogasplanlægning Biomassen til biogasanlægget Anvendelse af biogassen Forretningsmodeller og økonomiscenarier Biogasanlægget Scenarie 1: Biogas til kraftvarme Scenarie 2: Biogas til eksisterende naturgas kraftvarme Scenarie 3: Biogas til naturgasnettet Biogas i det biobaserede samfund

4 Biogas i samfundet Med regeringens energiaftale fra 2012 har man politisk besluttet at fremme biogasproduktionen i Danmark. Folketinget har konkluderet, at fordelene ved biogas begrunder et forhøjet tilskud, selvom der også er udfordringer. Mulighederne for at forbedre klima, vandmiljø og beskæftigelse er store, og kommunerne finder placeringsmuligheder for biogas til Kommuneplan Regeringen har en målsætning om, at 50% af husdyrgødningen i Danmark skal igennem biogasanlæg i 2010, og det kræver en kraftig udbygning af sektoren. Region Midtjylland har skitseret en ambition om, at 75% af husdyrgødningen skal bruges til biogas i I dag bruges ca. 12% af regionens husdyrgødning til biogas, men der er planer for udbygning. Biogas kan bruges til mange formål. Hidtil har langt det meste været anvendt til el- og varmeproduktion enten på mindre anlæg på gårdene eller fra større anlæg solgt til fjernvarme. Med energiforliget vil det formentlig ændre sig, da det nu bliver attraktivt at sælge og opgradere biogas til naturgasnettet. I fremtiden kan biogas måske blive økonomisk attraktivt at anvende i biler og busser, som man gør i flere af vore nabolande. Naturgasselskaberne kan komme ind som en mulig investor i biogas, fordi der kommer et nyt forretningsområde. Det vil betyde, at de klassiske biogasanlæg ejet og drevet af landmænd får tilført kapital og konkurrence udefra. 4

5 Biogas i Randers kommune Ambitionerne og den politiske vilje er på plads på landsplan, men en af udfordringerne ved større biogasanlæg er at finde egnede placeringer lokalt. Det er en kommunal, men også en tværkommunal udfordring, da husdyrgødning og andre biomasser til energi ikke kender til kommunegrænser. Samarbejde mellem sektorer og myndigheder er centralt for at skabe de gode rammer for at realisere de politiske ambitioner. Randers Kommune har som mål i klimastrategien, at mere end 50% af kommunens husdyrgødning skal bruges til biogas og vil bidrage til en reduktion af CO 2 med ca tons pr. år. Der findes i dag kun et gårdbiogasanlæg i Randers Kommune. Det vurderes, at der i kommunen er husdyrgødning nok til to større fællesanlæg. Der er i dag 22 fælles biogasanlæg i Danmark. Det er et statsligt mål, og en aftale med Kommunernes Landsforening, at der planlægges for yderligere 50 fælles anlæg. 95% af husdyrbrugene ligger i 50 kommuner, så målet svarer til ét anlæg i hver af disse kommuner. I Kommuneplan 2013 skal derfor som noget nyt planlægges for fælles biogasanlæg. For at opnå målet skal Randers Kommune i Kommuneplan 2013 vedtage retningslinjer og udpege egnede placeringer for fælles biogasanlæg. Hvis der kan udpeges lokaliseringsområder for et-to anlæg i den kommende Kommuneplan 2013, vil det være et passende ambitionsniveau ud fra kommunens gyllepotentiale og i forhold til det statslige mål på området. I denne folder kan du læse om forudsætninger, bæredygtighed og økonomien af et biogasanlæg i Randers Kommune baseret primært på husdyrgødning. Dette kan bruges som inspiration til den offentlige debat i Randers kommune, før der politisk besluttes, hvilke biogasområder der kommer med i Kommuneplan

6 6

7 Husdyrgødning til biogas Biogasproduktion baseret på husdyrgødning er miljø- og klimamæssigt en rigtig god løsning, men gylle indeholder så meget vand, at biogasanlægget skal ligge tæt på gylleressourcen, og der skal tilføres andre biomasser for at opnå en økonomisk interessant gasproduktion. Det er sjældent økonomisk rentabelt at flytte gylle mere end km til biogasanlæg. Mange biogasanlæg tilsætter i dag op til 25% af andre biomasser (gyllefibre, fast møg eller restprodukter fra fødevareindustri, sorteret husholdningsaffald eller majs). Der er meget fokus på nye biomasser til biogas i fremtiden, fx halm, enggræs eller dybstrøelse efter forbehandling. Disse faste biomasser kan flyttes længere for at blive blandet med gylle i biogasanlæg. Der er en diskussion om majs/energiafgrøders egnethed som supplement til husdyrgødning i biogasanlæg, og regeringen nedsætter et udvalg til at analysere disse aspekter i Udgangspunktet er, at biogas primært skal baseres på samfundets restprodukter. Økonomiaspekter levedygtigt fordeling Miljø- og naturforhold bæredygtigt acceptabelt Social accept Hvis man vurderer bæredygtigheden af biogas, skal man nøje vurdere helheden, dvs. både de økonomiske, de miljømæssige og sociale/etiske aspekter. Bæredygtighed handler om ikke at fratage kommende generationer de muligheder, vi har i dag. 7

8 Bæredygtighed af biogas En beslutning om biogas kræver en vurdering af bæredygtigheden i Randers Kommune. Den endelige beslutning er politisk, og der indgår mange elementer. Kriterium Økonomi Miljø Socialt/ etisk Udfordringer og muligheder: Biogas i Randers kommune Økonomisk viser denne forretningsplan, at det kan være en god investering at lave biogasanlæg i Randers kommune, men mange forhold har betydning for driftsøkonomi og samfundsøkonomi. Placeringen er afgørende for, hvilken afsætning man kan få for gassen, og det påvirker det økonomiske resultat. Der skal foretages flere strategiske valg tidligt i forløbet. Skal input-biomassen indeholde energiafgrøder eller kun restprodukter? Skal gassen sælges til kraftvarme, til naturgasnettet eller bruges af biogasanlægget selv og sælge el og varme? Klimamæssigt er biogas på husdyrgødning blandet med restprodukter fra samfundet klart den bedste bioenergikilde. En bil på biogas mindsker populært sagt klimagasudledningen for hver kilometer, man kører, fordi man opsamler tabet af methan fra husdyrgødningen og udleder CO 2, som har mindre skadelig virkning på klimaet. Der kan også være fordele for vandmiljøet, når afgasset gylle udbringes som gødning, fordi planterne bedre kan optage kvælstof fra afgasset gylle. Den udbragte, afgassede gylle giver desuden langsomt nedbrydeligt kulstof tilbage til jorden, og man kan recirkulere næringsstoffer effektivt til landbruget. Lokalsamfundet er typisk optaget af især lugt og trafikale gener, så den konkrete placering er vigtig. Der er færre lugtgener fra udbringning af afgasset gylle end ubehandlet gylle, men der kan omvendt være visse lugtgener fra anlægget, hvis det drives uhensigtsmæssigt. Den nyeste luftrensningsteknologi mindsker lugtgenerne rigtig meget fra anlægget. Disse udfordringer kan håndteres i miljøgodkendelser for moderne anlæg og med god logistikplanlægning. Randers Kommune er ved at udpege egnede placeringer til biogasanlæg til Kommuneplan 2013, hvor en række kriterier indgår for at sikre landskab, miljø og naboskabet. Der kan forventes en god lokal og regional jobskabelseseffekt af biogas både til bygning, drift og vedligehold af anlægget. 8

9 9

10 Biogasplanlægning For at starte en biogasproduktion op skal initiativtagere opbygge et tæt samarbejde med kommunen og andre myndigheder. Der findes en Kogebog for etablering af biogasanlæg på som beskriver faserne fra idé til første spadestik. Kogebogen opdateres i efteråret 2012 og bør studeres nøje i starten af forløbet. Det synes umiddelbart som lang tid at skulle gennem to-tre års godkendelser og dialog for at etablere et anlæg, men mange af faserne skal alligevel gennemføres rent forretningsmæssigt. Hvis forløbet planlægges tæt med myndigheder og i dialog med naboer, investorer mv., kan man få en langsigtet og bæredygtig energiproduktion til gavn for drifts- og samfundsøkonomien, som skaber varige jobs og mindsker klimagasudledningen. 10

11 Biomassen til biogasanlægget Den første overvejelse er biomassegrundlaget. I denne forretningsmodel tager vi udgangspunkt i husdyrgødningen. I Randers kommune findes ca dyreenheder. Selvom kommunen på kort over husdyrgødning har mindre husdyrgødning end flere nabokommuner, er der nok gylle til biogas. Kortet viser, at husdyrproduktionen især findes mod nord, vest og i den sydlige del af kommunen. Biomasse kender ikke kommunegrænser, men for et konkret anlæg kan der findes nok gylle til et mellemstort anlæg i hver af de tre områder inden for en radius af 10 km. For at skabe rentabilitet i biogassen skal man derudover indregne prisen for de ekstra biomasser, man vil blande i gyllen. Hvis man vil bruge sletgræs, halm, fast møg eller dybstrøelse, skal der budgetteres med forbehandlingsanlæg, og priserne for andre typer restprodukter eller energiafgrøder skal regnes med. Følsomhedsanalyser viser, at det er det forventede gasudbytte pr. ton input, der er mest afgørende for anlæggets rentabilitet. Her bliver den gode driftsleder en nøgleperson. Husdyrgødningen skal være så frisk som muligt, og de øvrige biomasser skal opbevares optimalt og blandes i med rigtig dosis og timing for et optimalt gasudbytte. Produktion af biogas skal foregå på bæredygtige vilkår og hovedsageligt baseres på rest- og affaldsprodukter. Martin Lidegaard (R), klima- og energiminister, til 11

12 Anvendelse af biogassen Før det nye energiforlig i 2012 afregnede man biogassen på elafregningen og solgte varmen til fjernvarme. Så skulle anlægget ligge tæt ved en interesseret fjernvarmeaftager. De fleste fælles biogasanlæg leverer i dag til fjernvarme og bliver dermed omfattet af varmeforsyningsloven, hvor der er et hvile i sig selv -princip. Det giver mulighed for kommunal lånegaranti og billige lån, men forhindrer i et vist omfang, at der tjenes penge på biogas, for så skal det komme fjernvarmeforbrugeren til gode. Efter energiforliget 2012 afregnes biogassen pr. m 3 produceret gas. Der er stadig tilskud til kraftvarmeproduktion til fjernvarme, men nu også for tilskud til afsætning af gas til naturgasnettet, til procesenergi i virksomheder og til transport. Vilkårene for alle typer er blevet forbedret væsentligt i forhold til tidligere. Hvis man leverer til fjernvarme, kan man oftest sælge og udnytte al varme til en ret lav pris, men de andre muligheder skal overvejes nøje, inden forretningsplanen lægges. Har man adgang til en måle- og reguleringsstation på naturgasnettet, kan biogassen opgraderes til bionaturgas, men det koster, og skal indgå i overvejelserne. Vil gasselskabet købe den rå gas og opgradere, eller kan man sælge til et lokalt net af naturgasforbrugere uden opgradering? Er der større naturgaskunder, som er villige til at betale ekstra for opgraderet biogas, og som ser på imageværdien af at købe miljøvenlig gas? Yderligere skal der en række overvejelser ind, hvis man vil sælge opgraderet bionaturgas til køretøjer. Det kræver investeringer og samarbejde med interesserede med flådekøretøjer, fx busser, renovationsbiler eller hjemmeplejebiler. 12 Støttesatser fra det nye energiforlig Grundstøtte Markedsreguleret støtte (justeres ift. prisen på biogas) Tillæg (nedtrappes med 2 kr. pr. år fra 2016) Samlet 79 kr./gj 26 kr./gj 10 kr./gj 115 kr./gj

13 Forretningsmodeller og økonomiscenarier Økonomien i tre forskellige scenarier for biogas i Randers kommune ser godt ud efter energiforliget i Der er dog en række forudsætninger og valg, der skal foretages for at give en endelig vurdering, så scenarierne er kun realistiske indikationer. Vi har regnet på tre cases: 1. Biogas til egen kraftvarmeproduktion og salg af el og varme 2. Biogas solgt til naturgasfyret kraftvarmeværk 3. Biogas opgraderet og solgt til naturgasnettet Følgende forudsætninger er medtaget i beregningsværktøjet: Kun husdyrgødning inden for en afstand af 10 km er medtaget, da det er dyrt at transportere biomasse med lavt energiindhold længere. Kun de største husdyrproducenter er medregnet. Biogasproduktionen i reaktoren er konstant og beregnet ud fra de udvalgte biomassetyper. Det forudsættes, at varmeefterspørgslen er ens hele året. Der tages udgangspunkt i, at der er likviditet til den daglige drift. Priser, diverse udgifter og kapitalomkostninger forventes at være konstant i alle 20 år. Skattefradraget er ikke medtaget. De variable omkostninger til produktion af biogas er medtaget, såsom indkøb af biomasse, behandlingsomkostninger, procesvarme, elektricitet, vedligehold, transport, personale, forsikringer og kontorhold mv. Beregningerne skal ses som et overslag. I alle tilfælde vil det være nødvendigt at tage udgangspunkt i den lokale situation og få konkret rådgivning til at beregne og præsentere forretningsplanen for gruppen af interessenter. Se eventuelt Kogebog for etablering af biogasanlæg for at gøre vejen fra idé til spadestik mere overskuelig og konkret. 13

14 14

15 Biogasanlægget Der er indregnet tons blandet husdyrgødning årligt i området til anlægget. Denne biomasse hentes hos 17 husdyrproducenter i en afstand af 10 km af biogasanlægget, hvor der samlet er en total produktion af næsten tons husdyrgødning årligt. Denne mængde biomasse er beregnet ved hjælp af GIS data og software. Biomasse (tons/år) Husdyrgødning Svin Kvæg Fjerkræ Sletgræs I alt I beregningen tilsættes tons slætgræs årligt, som kræver forbehandling fx med en extruder for at kunne afgasses i et biogasanlæg. En flerårig græsafgrøde vurderes her som bæredygtig, men kan i værktøjet erstattes af halm, dybstrøelse, fast møg, enggræs eller majs/roer. Majs/roer forventes dog at give mindre tilskud til gasproduktionen i den endelige udmøntning af energiaftalen. Anlægget vil forarbejde omkring 275 tons blandet biomasse dagligt og vil i gennemsnit modtage otte-ni lastbiler med husdyrgødning og energiafgrøder om dagen. Det vil give en gasproduktion på omkring 5,23 mio. m 3 biogas, der svarer til knap 3 mio. m 3 ren methan. Gasudbyttet fra biomassen er her sat relativt lav i forhold til teoretiske og praktiske resultater. Dette skyldes, at netop gasudbyttet er den faktor, som har den største indflydelse på det økonomiske resultat, så vore beregninger er ret pessimistiske. Anlægsinvesteringen indbefatter forberedelse, byggegrund, reaktor på m 3, en forlagertank på m 3, en efterlagertank på m 3, gaslager, extruder til forbehandling af slætgræs, teknikhus med varmeveksler og andet udstyr, rørføring mv., kontorbygning og tilkørselsveje, samt indkøb af tankvogn til kørsel af husdyrgødning. For hvert scenarie vil der være yderligere anlægsinvesteringer, fx gasmotor, gasledninger osv. Anlægsinvesteringen vurderes til at være mellem 27 og 39 mio. kr. afhængig af valgt scenarie. Anlægsstøtten varierer fra scenarie til scenarie, afhængigt af hvilke anlægsudgifter der er støtteberettiget. Lånet finansieres og afbetales over 15 år med en rente på 6% P.A. 15

16 Scenarie 1: Biogas til kraftvarme Dette scenarie beregner et årligt driftsresultat, hvor anlægget selv investerer i og driver en gasmotor med salg af elektricitet og salg af varme til to nærliggende landsbyer i fjernvarmenet. I dette scenarie medtager vi en ekstraordinær anlægsinvestering i gasmotor og i udvidelse af et fjernvarmenet til et samlet beløb på 6,2 mio. kr. Der regnes med en samlet motoreffektivitet på 85%. Scenarie 1: Biogas til kraftvarme Estimeret anlægsinvestering Anlægspris 47,45 mio. kr. Anlægsstøtte -8,55 mio. kr. Total 38,90 mio. kr. Estimeret årlig energiproduktion Varme 13,42 mio. kwh El 11,93 mio. kwh Estimerede årlige omkostninger Renter og afdrag 5,00 mio. kr. Variable omkostninger 10,22 mio. kr. Total 15,22 mio. kr. Estimerede indtægter Salg af el 13,73 mio. kr. Salg af varme 2,69 mio. kr. Total 16,42 mio. kr. Estimeret årligt resultat +1,2 mio. kr. 16

17 Dette scenarie ligner det klassiske biogasfællesanlæg, men hvor vilkårene er blevet væsentligt forbedret med det nye energiforlig. Det mest følsomme element i regnestykket er det forventede gasudbytte fra biomassen efterfulgt af elprisen, som er sikret de næste otte år som følge af energiforliget fra marts. Naturligvis afhænger økonomien også af den forventede pris for varmesalg, men på grund af varmeforsyningslovens hvile i sig selv -princip er der ikke mulighed for at tjene gode penge på denne konstruktion. Til gengæld er risikoen mindre, fordi man kan få kommunegaranteret lån til lav rente (som vi dog ikke har indregnet i denne case). Varmeforbrugerne får dermed glæde af biogasanlægget med lav varmepris, hvilket kan øge lokalsamfundets interesse for etablering af anlægget. 17

18 Scenarie 2: Biogas til eksisterende naturgas kraftvarmeværk Der er flere naturgasfyrede barmarksværker i Randers kommune, der netop har fået lov til at erstatte dele af den dyre naturgas med biomasse. Man kunne også bruge biogas. Dette scenarie vil behandle muligheden for at erstatte eller supplere den dyre naturgas med billig, lokalt produceret biogas, så det etablerede fjernvarmenetværk kan udnyttes. Der vil i de fleste fjernvarmeværkers tilfælde være tale om en udskiftning/justering af gasmotoren. Anlægsinvesteringen er højere pga. en investering i 6 km biogasledning. Den samlede anlægsinvestering er 26,69 mio. kr., når anlægsstøtten er fratrukket. Scenarie 2: Biogas til eksisterende naturgas kraftvarmeværk Estimeret anlægsinvestering Estimeret årlig energiproduktion Anlægspris 35,15 mio. kr. Anlægsstøtte -8,46 mio. kr. Total 26,69 mio. kr. Biogas 5,23 mio. m 3 Estimerede årlige omkostninger Renter og afdrag 3,75 mio. kr. Variable omkostninger 10,10 mio. kr. Total 13,85 mio. kr. Estimerede indtægter Indtægt fra biogas 14,08 mio. kr. Total 14,08 mio. kr. Estimeret årligt resultat +0,23 mio. kr. 18

19 I dette scenarie har vi en forventet salgspris på 2,69 kr. pr. m 3 biogas, hvilket svarer til omkring 4,80 kr. pr. m 3 methan. Denne pris er relativt høj i forhold til en naturgaspris på ca. 4-4,5 kr. pr. m 3 naturgas, som mange naturgasfyrede kraftværker betaler i dag. Her skal dog fratrækkes forskellige afgiftsfritagelser og tilskud, som naturgasværket kan opnå ved at substituere fossil naturgas med biogas. Udgangspunktet for en beslutning om denne forretningsmodel er at aftale en gaspris med aftageren. Denne pris vil være forskellig fra sted til sted, men biogas kan blive en attraktiv substitut for naturgassen, da prisen på naturgas er steget væsentlig de seneste år. Usikkerheden om den fremtidige naturgaspris samt den lokale erhvervsudvikling og samfundsmæssige fordel, der ligger i at investere i et lokalt biogasanlæg, vil tale for denne forretningsmodel. 19

20 Scenarie 3: Biogas til naturgasnettet Biogas indeholder ca. 1/3 CO 2. Med det nye energiforlig er det blevet mere økonomisk interessant at fjerne kuldioxiden fra biogas og derefter sælge methangassen (som opgraderet biomethan eller bionaturgas ) på naturgasnettet. Det er som udgangspunkt ikke økonomisk fordelagtigt at opgradere biogassen, hvis der er mulighed for at sælge varmen til fjernvarme. Dette skyldes en merudgift på omkring 22 kr./ GJ, som det koster at fjerne kuldioxiden og derved gøre den anvendelig i naturgassystemet. Opgradering af biogas til naturgasnettet kan være aktuel de steder, hvor det ikke er muligt at sælge fjernvarme, eller hvis naturgasprisen i fremtiden kan retfærdiggøre denne merudgift. Formålet med dette scenarie er at beregne en minimumssalgspris på opgraderet biogas. Scenarie 3: Biogas til naturgasnettet Estimeret anlægsinvestering Estimeret årlig energiproduktion Anlægspris 35,15 mio. kr. Anlægsstøtte -8,46 mio. kr. Total 26,69 mio. kr. Biomethan 2,98 mio. Nm 3 Estimerede årlige omkostninger Renter og afdrag 3,75 mio. kr. Variable omkostninger 12,64 mio. kr. Total 16,39 mio. kr. Estimerede indtægter Salg af bionaturgas 15,25 mio. kr. Total 15,25 mio. kr. Estimeret årligt resultat -1,14 mio. kr. 20

21 I dette scenarie indregnes en investering i 6 km gasledning til den nærmeste MR-station, hvor den opgraderede biogas kan sættes på naturgasnettet. Der er ikke medregnet anlægsomkostninger til opgraderingsenheden, men der medtages kapitalomkostninger, tryksætning mv. i ovenstående pris på 22 kr./gj. Det afspejler sig i en øget variabel omkostning. Hvorvidt dette regnestykke kommer til at være økonomisk interessant afhænger naturligvis af prisen på naturgas og tilskuddet til opgraderingen. Desuden er gasproduktionen sat relativt lavt i disse scenarier. Prisen på bionaturgas kan vise sig at blive højere end fossilt naturgas pga. imageværdien i grøn gas. Flere virksomheder har allerede nu udtrykt interesse i at købe bionaturgas. Energinet.dk har udviklet en markedsmodel for bionaturgas, så man via nettet kan købe og sælge produktet. Leverancen af bionaturgas til nettet åbner for en eksport af energi til et stort europæisk marked, modsat en kraftvarmemodel, som økonomisk afhænger af en lokal afsætning af fjernvarme. Ved at opgradere naturgassen er man derfor mindre afhængig af lokale forhold og priser og har mulighed for at sælge til en køber, der ønsker sig et grønt image. 21

22 Biogas i det biobaserede samfund Biogas kan komme til at spille en nøglerolle på vej mod et biobaseret og fossilfrit samfund. Biogasanlæg kan i fremtiden binde vore vindmøllers svingende energiproduktion sammen med naturgasnettet. Så kan vi stabilisere den vedvarende energiproduktion og bruge vinden og husdyrgødningen som supplerende ressourcer. Forklaringen er lidt teknisk, men med fantastiske perspektiver for Danmark med mange husdyr og mange vindmøller. Det er en proces, der hedder methanisering. Biogas består af ca. 2/3 methan (CH 4 ) og 1/3 CO 2. Vindmøller kan producere brint, når det blæser for meget til, at vi kan bruge strømmen. Hvis brint (H 2 ) blandes med biogas, vil biogassens CO 2 reagere med brint og danne methan i en Sabatier reaktor. Så når vi 100% methan i stedet for 2/3 og methanen kan tryksættes og pumpes på naturgasnettet. Derfra kan vi fx tappe den i biler eller busser, som så kører på en blanding af gylleenergi og vindmøllestrøm. Det er en vision for fremtiden, som kan løse en del af udfordringen med at skaffe brændstof til transportsektoren ved at bruge vind og gylle til en bæredygtig løsning. 22

23 H 2 Sabatier reaktor CH 4 CO 2 CH 4 23

24 Kontakt og rådgivning Økonomien for et biogasanlæg i Randers kommune ser godt ud efter energiforliget. Gassen kan bruges til fjernvarme, til naturgasnettet eller til transport. Det kan give jobs, landdistriktsudvikling og et bedre miljø og bidrage til kommunens klimastrategi. Vi anbefaler, at man tager kontakt til professionelle rådgivere omkring konkrete økonomiberegninger og hjælp til forretningsplan, ansøgninger om miljøgodkendelser mv. Desuden skal kommunen kontaktes og et forløb planlægges.

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune

Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

FRA MARK TIL MARKED. Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen

FRA MARK TIL MARKED. Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen FRA MARK TIL MARKED Bæredygtig forsyning med bioenergi i Nordsøregionen Partnere internationalt og i Danmark Projektleder er COAST Centre for Environmental and Sustainability Research, Universitetet i

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Biogas - en mulighed for fjerkræ

Biogas - en mulighed for fjerkræ Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Fra mark til marked. bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt. Enercoast:

Fra mark til marked. bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt. Enercoast: Enercoast: Fra mark til marked bæredygtig forsyning med bioenergi i Region Midt Det rykker nu alle sejl er sat til for at mobilisere vore ressourcer i landskabet til energi. Virksomheder, landmænd, lokalpolitikere,

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Perspektiver for biogasinvestering i 2015 LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Holst, Energi & forsyning

Holst, Energi & forsyning Advokater Holst, Energi & forsyning Temahæfte - BIOGAS FORSIKRING & ERSTATNING OKTOBER 2012 INDHOLD SIDE 3 Støtten til biogas kort gennemgang, oversigt og status SIDE 6 Prisen for biogas når den leveres

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Biogassens potentiale

Biogassens potentiale ATV 28. februar 2012 Gasnettet nøglerolle i fremtidens danske energisystem? Fra energiforlig til handlingsplan Biogassens potentiale Bruno Sander Nielsen Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere leverandører

Læs mere

www.lemvigbiogas.com Hoveddata: Blandetank 1.100 m 3 2 x forlager á 1.060 m 3 Behandlet i 2010: 190.520 t/år Max kapacitet: 248.000 t/år RT4, 53 C, 7.100 m 3 Biogaspumpeledning til Lemvig by 1.200 m 3

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere