Regnskab 2013 Regnskab 2013

Transkript

1

2 2

3 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 3 Kommuneoplysninger... 4 Borgmesterens forord... 5 Anvendt regnskabspraksis... 6 soversigt sbemærkninger Væsentlige afvigelsesforklaringer Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Præsentation af balancen Balanceopgørelse Noter til balancen Tværgående artsoversigt sopgørelse Finansieringsoversigt Personaleoversigt Anlægsregnskaber Afsluttede anlægsarbejder under 2 mio. kr Afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr Igangværende anlægsarbejder Oversigt over uforbrugte drifts- og anlægsbevillinger Garantier, eventualrettigheder og forpligtelser Revisorerklæring

4 Kommuneoplysninger Billund Kommune Jorden Rundt Grindsted Telefon: Hjemmeside: kommunen@billund.dk sår: 1. januar 31. december 2013 Byråd: Direktion: Revision: Ib Kristensen, borgmester Uffe Schmidt, 1. viceborgmester Gitte Ottosen, 2. viceborgmester, formand for Beskæftigelsesudvalget Klara Lyskjær Noer, formand for Børne- & Kulturudvalget Robert Terkelsen Ulrich Kristensen Kenneth Storbank Kristian Nørgaard Nielsen Ruth Lauridsen, formand for Social- & Sundhedsudvalget Annette Lundgaard Ivar Nørlund Jørn Poulsen Lars Hansen Lars Thomsen Arne Spangfort Christensen Jeyarajah Rasiah Frede Nørskov Kurt Jensen Simon Nicolajsen Jørgensen Kris Jensen Skriver Per Nyhus, formand for Teknik- & Miljøudvalget Bjarne Jensen Kim Gosvig Hansen Allan Munk Nielsen Ole Marcussen Ole Bladt-Hansen Thomas Reintoft Klaus Liestmann Henrik Narud BDO Kommunernes Revision A/S Birkemose Alle 31, st Kolding 4

5 Borgmesterens forord Hermed foreligger årsberetning og regnskab for et og årsberetningen for 2013 giver et billede af aktiviteterne i regnskabsåret og viser sammenhængen til det planlagte forbrug, som det så ud i det oprindelige budget og med de ændringer, som er besluttet i årets løb viser et betydeligt overskud. Resultatet er et overskud efter afdrag på lån på 68 mio. kr. eller 86 mio.kr. før afdrag på lån. Der er særligt to forhold som kendetegner regnskabsåret 2013, dels de høje selskabsskatteindtægter og dels de ekstraordinært høje anlægsbudgetter. Driftsudgifterne er stort set i overensstemmelse med det oprindelige budget. Der var dog hensat beløb i budget 2013 til imødegåelse af fx institutionernes forbrug af opsparingen midler som der ikke blev brug for. et udviser et mindre forbrug på anlæg på 65 mio. kr. som følge af at anlæggene bliver realiseret senere end budgetteret. Mange af de store investeringer indenfor om- og nybygninger indenfor især dagtilbud-, skole-, kultur- og fritidsområdet. Derudover samles kommunens administration snart i den ny bygning i Grindsted. Byggerierne af de store anlæg er således godt i gang og udgifterne vil derfor vise sig i regnskab Også i de kommende år forventes anlægsniveauet at være forøget væsentligt - med det formål at skabe endnu bedre fysiske rammer til glæde for borgere, brugere og personale i hele kommunen. Fremadrettet vil dog såvel serviceudgifterne som anlæg være underlagt overordnede statslige rammer for kommunerne. Det er mit håb at årsberetningen og regnskabet for 2013 kan være med til at fortælle om udviklingen af den kommunale virksomhed. God læselyst! På Billund Byråds vegne: Ib Kristensen Borgmester 5

6 Anvendt regnskabspraksis Generelt Billund Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Økonomiministeriet i Budget- og ssystem for kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år. Kommunens regnskabsaflæggelse er i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til regnskabsaflæggelsen. spraksis er uændret i forhold til tidligere år. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i Principper for Økonomisk styring. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og ssystem for kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. smaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Indregning af indtægter og udgifter Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 15. januar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. 6

7 Præsentation af udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Nedenfor følger først den udgiftsbaserede resultatopgørelse som er obligatorisk at udarbejde. Derefter følger en regnskabsoversigt på bevillingsniveau, hvor afvigelserne efterfølgende kommenteres ud fra følgende væsentlighedskriterier: Større afvigelser mellem budget og regnskab Hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Driftsudgifterne i regnskabet vises på udvalgsniveau og derunder en opdeling på serviceområder og overførsler. Bevillingerne er opdelt i politikområder. Et politikområde er kendetegnet ved et afgrænset nettobudget og der kan ikke flyttes midler fra et politikområde til et andet uden byrådets godkendelse. 7

8 Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger kan dokumenteres via elektronisk tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder it-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendoms-vurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Bygninger Maskiner m.v. Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr mv. Levetider år 5-10 år år 3-10 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er ibrugtaget, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. 8

9 Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Billund Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Billund Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Billund Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lignende anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Billund Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabs-poster hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der foretages registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Varelagre mellem kr. og 1 mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. 9

10 Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver - tilgodehavender og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Minimum hvert 5. år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 pct. Hensatte forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, indfrielse af garantier til enkeltpersoner i henhold til social-/boliglovgivning, retssager og erstatningskrav, åremålsansættelser og arbejdsskade forpligtelser indregnes på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. forpligtigelse. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Opmærksomheden henledes på, at miljøforpligtelser forlods/primært er indregnet ved at foretage nedskrivning af grundværdien. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. 10

11 soversigt Korr.budget Tillægs kr., netto prisniveau Opr. budget Korr. budget excl.opspar. bevillinger Forbrug Politikområde Skattefinansieret - drift Natur og Miljø Kollektiv Trafik Park & Vej Kommunale Ejendomme I alt Teknik- og Miljøudvalget Dagpasning Folkeskoler Rådgivning m.v Kulturområdet I alt Børne- og kulturudvalget Fysisk & Psykisk udviklingshæmmede Ældre- & Sundhed Boligydelse og førtidspension m.v I alt Social- & Sundhedsudvalget Arbejdsmarkedsrelaterede overførsler Beskæftigelsesområdet I alt Beskæftigelsesudvalget Politisk Organisation Administrativ Organisation Barselspulje m.v Udviklingspulje Forsikring Beredskab I alt Økonomiudvalget I alt Billund Kommune - skattefinansieret drift Brugerfinansieret - drift: Forsyningsområdet: Affaldshåndtering I alt Forsyningsområdet I alt - skattefinansieret - drift I alt - brugerfinansieret - drift Total Billund Kommune - drift

12 sbemærkninger Væsentlige afvigelsesforklaringer Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der udarbejdes bemærkninger til driftsindtægter og udgifter i forhold til det korrigerede budget på bevillingsniveau ud fra følgende væsentlighedskriterier: Større afvigelser mellem korrigerede budget og regnskab Hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Bemærkninger til regnskabet i det følgende er beskrevet udvalgsvist og herunder på politikområdeniveau i følgende underrækkefølge: o o o o o Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Kulturudvalget Social- og Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Beløbene i tabellerne er angivet i tusinde kroner. Negativt fortegn er lig med udgifter/merforbrug og positivt fortegn er lig med indtægter/mindreforbrug. 12

13 Teknik- og Miljøudvalget Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing Natur og Miljø Kollektiv Trafik Park & Vej Kommunale Ejendomme Teknik og miljøudvalget i alt Affald (brugerfinansieret område) Natur og miljø Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Natur og Miljø Politikområdet vedr. drift natur og miljø. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Natur og Miljøområdet: Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 5,3 mio. kr. Området er omfattet af overførselsadgang, og den samlet opsparing ved udgangen af 2013 udgør 0,53 mio. kr. Korrigeret budget excl. opsparing udgør 5,3 mio. kr., mens forbruget i 2013 udgør 5,0 mio. kr. I alt et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. Mindre forbruget på 0,3 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaringer: o Vandløb med et merforbrug på 0,2 mio. kr. blandt forårsaget af store vandmængder, der gav anledning til øgede omkostninger til oprensning, samt oprydning efter storm. o Naturpleje og registrering med et mindre forbrug på 0,2 mio. kr., da en del af naturplejen ikke kunne gennemføres som planlægt på grund af vejrlig. o Vand- og naturplaner med et mindre forbrug på 0,3 mio. kr.. Planlægningen blev startet op i 2013, men de overvejende dele af opgaverne udføres i 2014 og

14 Kollektiv trafik Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Kollektiv trafik Politikområdet vedr. drift af kollektiv trafik. Af tabellerne fremgår politikområdets nettobudget. Kollektiv Trafik: Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 6,6 mio. kr.. Der er ikke overførselsadgang på området. Korrigeret budget excl. opsparing udgør 3,7 mio. kr., mens forbruget i 2013 udgør 3,5 mio. kr. I alt et mindre forbrug på 3,1 mio. kr. Der blev i 2013 givet en negativ tillægsbevilling på 2,9 mio. kr. da der lavet en bogføringsfejl. Mindre forbruget på 3,1 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaring: o Betaling for 1 kvartal er fejlagtigt blevet bogført i 2012 regnskabet. Park og Vej Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Park og Vej bestiller Park og Vej udfører Park og Vej i alt Politikområdet vedr. drift af Park og vej. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindelig vedtaget (netto-)budget for bestiller- og udfører delen udgjorde 43,1 mio. kr., og der er overførselsadgang på de 40,4 mio. kr.. Bestillerenheden: Snerydning og vejafvandingsbidrag blev der i 2013 givet en tillægsbevilling på i alt 2,9 mio. kr. For snerydning var tillægsbevilling på 1,9 mio. kr. og skyldes den hårde vinter der var i første halvdel af Vejafvandingsbidraget bliver beregnet af Billund Spildevand A/S investeringer og ud fra deres budgettal kunne budgettet ikke overholdes, der vil komme en regulering når Billund Spildevand har opgjort deres regnskab. Reguleringen kommer i foråret Budgettet er opdelt i en bestiller enhed, hvor det oprindelige vedtagne budget udgør 43,1 mio. kr. og regnskab på 47,3 mio. kr. der giver et merforbrug på 4,2 mio. kr. Merforbruget på 4,2 mio. kr. omfatter bl.a. følgende hovedforklaringer på de områder hvor der er sket overskridelser: o Merforbrug på belægningsarbejde på 0,4 mio. kr. o Merforbrug på gadelys på 0,9 mio. kr. o Merforbrug vedr. stormfaldsarbejde på 0,3 mio. kr. o Merforbrug på snerydning på 1,6 mio. kr. o Merforbrug på vejafvandingsbidrag på 0,9 mio. kr. 14

15 Merforbruget på 0,4 mio. kr. omfatter uforudsete meromkostninger til renovering af fortove i forbindelse med asfaltarbejde i Grindsted by, og tilsvarende uforudsete meromkostninger til renovering af gadelys, hvilket har betydet at det overførte merforbrug fra 2012 ikke har kunnet udlignes i budget Derudover har de to storme i efteråret 2013 medført uforudsete ekstra omkostninger til oprydning af væltede træer fra stormfaldet. Bestillerenheden får overført 50 % af Udføreenhedens regnskabsresultat, der er opgjort pr. 1. maj 2013 og udgør 3,1 mio. kr. Bestillerenhedens samlet opsparing ved udgangen af 2013 udgør 2,1 mio. kr. Kommunale ejendomme Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Kommunale ejendomme Bygninger og arealer Kommunale Ejendomme Politikområdet vedr. drift af kommunale ejendomme, samt drift af Bygninger og arealer. Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Kommunale ejendomme: Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Der er overførselsadgang på området. Politikområdet kommunale bygninger indeholder budget til udvendig vedligeholdelse af kommunens bygningsmasse. Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 3,7 mio. kr. og regnskabet udgør 3,7 mio. kr. der giver et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. Opsparingen ved årets stat udgjorde en opsparing på 0,6 mio. kr. og ved udgangen af 2013 er opsparingen øget med regnskabsresultatet, så den ved udgang af året udgør 0,8 mio. kr. Bygninger og arealer: Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde 0,5 mio. kr.. Budgettet til bygninger og arealer omfatter drift af kommunens kommunale udlejningsboliger, jord til forpagtning, øvrige kommunale bygninger der ikke længere bliver brugt til kommunale forhold der henstår til evt. salg, samt byfornyelsespulje. Korrigeret indtægtsbudget excl. opsparing udgør 0,5 mio. kr., mens forbruget i 2013 udgør en udgift 1,9 mio. kr. I alt et merforbrug på 2,35. mio. kr., som det fremgår af tabellen ovenfor. Budgettet er ikke omfattet af overførelsesadgang. Der blev i 2013 givet en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. vedr. kommunegaranti på lån, men det var kun til statens andel af lånet. I bevilling var der ikke medtaget andelen fra kreditforeningen hvilket bevirker en merudgift på 0,5 mio. kr. Merforbruget på 2,4 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaring: o Merudgifter vedr. udlejningsboliger på 0,5 mio. kr. der fejlagtigt er bogført mellemregningen med boligkontoret, skulle have været på en mellemregningskonto rettes i o Manglende lejeindtægter på boliger der er overgået til andet formål 0,4 mio. kr. o Konkurs, hvor kommunen har givet kommunegaranti for et lån i forbindelse med byfornyelse udgift på 1,3 mio. kr. o Reguleringer på byfornyelse vedr. tidligere år 0,2 mio. kr. o Jordforsyning drift flyttet til anlæg 0,3 mio. kr. 15

16 Affald Teknik og Miljø (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Affald Politikområdet vedr. affaldshåndtering og er takstfinansieret og ikke en del af det skattefinansierede regnskab. Der er ikke overførselsadgang på området, men et takstfinansieret området opgøres efter hvile i sig selv princippet, hvor det over en årrække skal gå i nul. Affaldsområdet er opdelt i følgende 4 områder: o Dagrenovation o Genbrugsordningen o Omlastestationen o Gamle deponi/lossepladsgas Hvert år opgøres området over/underskud og optages som en gæld eller tilgodehavende i kommens regnskab Af tabellen fremgår politikområdets nettobudget. Oprindelig vedtaget (netto-)budget udgjorde en udgift på 0,3 mio. kr. Korrigeret budget excl. opsparing udgør en udgift på 0,3 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 0,7 mio. kr. i sresultatet på 0,4 mio. kr. er begrundet i følgende hovedforklaringer: o Genbrugsstationen merindtægt på 0,3 mio. kr. vedr. erhvervsaffaldsordningen o Omlastestationen merindtægt på 0,2 mio. kr. pga. øget mængede affald til omlastning. o Lossepladsgas mindre indtægt på 0,2 mio. kr. vedr. salg af gas. 16

17 Børne- og Kulturudvalget Børn og Kultur (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Dagpasning Folkeskoler Rådgivning Kulturområdet Børn og Kultur i alt Dagpasning Børn og Kultur (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Dagpasning et for dagpasningsområdet stemmer overens med det oprindelige budget. På det uddelegerede område er der et merforbrug på 0,9 mio. kr., mens der på det ikke uddelegerede område er et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Uddelegerede områder Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 55,6 mio. kr. i nettoudgift. Det korrigerede budget excl. opsparing udgør 57,2 mio. kr. og indeholder budgetomplaceringer fra det ikke uddelegerede område på 1,5 mio. kr. Opsparingen fra 2012 var negativ og udgjorde 1,5 mio. kr. Forbruget i 2013 er på 56,5 mio. kr., hvilket medfører en positiv opsparing i 2013 på 0,6 mio. kr. excl. opsparingen fra 2012 og en negativ opsparing på 0,9 mio kr. incl. opsparingen fra Ikke uddelegerede områder Oprindeligt vedtaget budget udgjorde 34,1 mio. kr. netto. Indtægter fra forældrebetaling var budgetteret med 29,9 mio. kr. Det korrigerede budget udgør 32,7 mio. kr. og indeholder tillægsbevillinger på i alt 0,1 mio. kr. samt budgetomplaceringer til det uddelegerede område på 1,5 mio. kr. Forbruget er på 33,4 mio. kr. Merforbruget i forhold til det oprindelige budget er på 0,7 mio. kr. Af væsentlige afvigelser på det ikke uddelegerede område kan nævnes: o Mellemkommunale betalinger, færre indtægter/flere udgifter 0,2 mio. kr. o Søskendetilskud og fripladser, mindreforbrug 1,1 mio. kr. o Regulering i antal børn 0-6 år, mindreforbrug 1 0,2 mio. kr. o Dagplejen, merforbrug 0,9 mio. kr. o Privat pasning, merforbrug 0,6 mio. kr. o Øvrige afvigelser, merforbrug 0,3 mio. kr. 1 Der er passet 27,1 ekstra børn i daginstitutionerne og 23,5 færre børn i dagplejen. 17

18 Folkeskoler Børn og Kultur (1.000 kr.) (- =udgifter/indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Folkeskoler De væsentligste afvigelser: På Folkeskoleområdet er der samlet set et underskud på 1,4 mio. kr., når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Der er ikke givet kassefinansierede tillægsbevillinger til området i løbet af 2013, men netto er der tilført 0,7 mio. kr. fra andre politikområder. Folkeskoleområdets uddelegerede område overførte samlet en opsparing fra 2012 til 2013 på 4 mio. kr., og denne opsparing er i løbet af 2013 vokset med 3,8 mio. kr., således at skolerne til sammen kan overføre 7,8 mio. kr. til Ikke uddelegerede område Det ikke uddelegerede område har et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr. når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Merforbruget er begrundet i følgende hovedforklaringer: Der har i 2013 været et markant merforbrug på 4 mio. kr. vedr. elever i andre kommuners specialskoler. Det voldsomme udgiftspres skyldes primært afledte udgifter til undervisning af børn og unge, der er anbragt uden for kommunen. Der er tale om en stigning i såvel antal elever samt enhedsprisen pr. elev. Herudover er der et merforbrug vedr. særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for unge med særlige behov (i daglig tale STU-forløb). Overskridelsen er på 0,5 mio. kr. og skal ses i sammenhæng med, at områdets budget blev forhøjet med 3. mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen for Det store udgiftspres skyldes et voksende antal elever i disse specielle uddannelsesforløb og er således ikke udtryk for en forhøjelse af enhedsprisen på uddannelsesforløbene. Billund Kommune underviser knap så mange folkeskoleelever fra andre kommuner som forudsat, men da antallet af elever fra Billund Kommune der undervises i andre kommuner også er faldet, har nettovirkningen af ovenstående betydet en mindreudgift på 0,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der har desuden været en mindreindtægt på forældrebetaling på 1,5 mio. kr., som delvis opvejes af en mindreudgift til søskenderabbat og fripladser på 1,3 mio. kr. Af øvrige budgetafvigelser kan nævnes: en mindreudgift til elever i frie grundskoler og efterskoler på 1 mio. kr., en mindreudgift til lokaleleje på 0,3 mio. kr. en mindreudgift på special pædagogisk bistand til voksne på 0,4 mio. kr. 18

19 Uddelegerede område Det uddelegerede område har en samlet besparelse på 1 mio. når det oprindelige budget sammenlignes med regnskabet. Dog er området tilført i alt 2,8 mio. kr. fra andre politikområder samt fra det ikke uddelegerede område til dækning af bl.a. barsel samt flere flygtningeelever end forventet og samlet set kan folkeskolernes uddelegerede område således øge deres opsparing med i alt 3,8 mio. kr. i Dette beløb kan lægges oven i opsparingen fra 2012 på 4 mio. kr., så der i alt kan overføres 7,8 mio. til 2014 Årsagen til det voksende overskud er bl.a., at skolerne har været begunstiget af dels en besparelse i lønudgifter pga. lock outen i april måned på knap 7 mio. kr. samt en pris- og lønudvikling som var lavere end forventet og derved resulterede i et styrket råderum på 1,7 mio. kr. Disse faktorer har således tilsammen givet skolerne et ekstraordinært råderum på. 8-9 mio. kr. i 2013, og på denne baggrund var det forventeligt at folkeskolerne ville øge deres opsparing i Selvom skolerne samlet set har øget deres opsparing fra tidligere år med 3,8 mio. kr., dækker beløbet over store udsving skolerne imellem. Enkelte skoler har isolerede underskud på op til 1,5 mio. kr. mens andre har overskud på 3,5 mio. kr. Der er sidst på året flyttet 0,8 mio. kr. fra den uddelegerede fælleskonto vedr. IT, til de enkelte skoler, beløbet er fordelt i forhold til antal skoleelever og er øremærket indkøb af IT. Ligeledes er der fordelt 0,5 mio. kr. til kompetenceudvikling vedr. inklusion for 0-18 årige fra fælleskontoen, beløbet er fordelt til hvert distrikt, således at skole og daginstitution i fællesskab har besluttet hvordan midler anvendes. 19

20 Rådgivning Børn og kultur (1.000 kr.) ( - =udgifter / indtægter = +) Oprindeligt vedtaget budget Korrigeret budget excl. opsparing ift. opr. budget excl. opsparing (Merforbrug = -) Familieafdelingen PPR Tandplejen Sundhedsplejen Særligt dyre enkeltsager (refusioner) Rådgivning i alt De væsentligste afvigelser: Politikområdet Rådgivning har et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. baseret på differencen mellem regnskab og oprindeligt vedtaget budget for regnskabsåret Forbrugsfordelingen er som vist i tabellen ovenfor, hvor Familieafdelingen udgør 1,2 mio. kr. af merforbruget, Sundhedsplejen 0,2 mio. kr. og Særligt dyre enkeltsager 0,1 mio. kr. PPR og Tandplejen havde et mindreforbrug på hhv. 0,1 mio. kr. og 0,9 mio. kr. Uddelegerede områder De uddelegerede områder består af tre dele, PPR, Tandplejen og Sundhedsplejen. PPR har en negativ opsparing fra tidligere år og der blev i løbet af 2012 iværksat en række tiltag for at rette op på dette. Området har haft overskud i både 2012 og 2013, men den samlede negative opsparing er fortsat på 0,4 mio. kr. For 2014 forventes ligeledes et overskud så der kan afdrages yderligere på gælden. Tandplejen kom ud af 2013 med et mindreforbrug på 0,9 mio.kr., og har dermed opbygget en væsentlig opsparing på 1,1 mio. kr. Sundhedsplejen havde i 2013 et merforbrug på 0,2 mio.kr. Området havde en opsparing inden året på 0,5 mio.kr., og har således fortsat en opsparing på 0,3 mio.kr. Ikke-uddelegerede områder Familieafdelingen kom ud af regnskab 2013 med et merforbrug på 1,2 mio.kr. I 2011 havde området et merforbrug på 4 mio.kr. og i 2012 et mindreforbrug på 2 mio. kr. hvilket viser hvor store udsving der kan forekomme mellem regnskabsårene. I 2013 har der været et stort pres på anbringelsesområdet samt på de forebyggende foranstaltninger og det er i de primære årsager til, at Familieafdelingen kommer ud af 2013 med et underskud på 1,2 mio. kr. 20