Hall of Fame Hall of Fame's bestyrelse: Formand: Preben Kragelund. Næstformand: Flemming Østergaard

Transkript

1 2014

2 Hall of Fame 2014 Hall of Fame's bestyrelse: Formand: Preben Kragelund Næstformand: Flemming Østergaard Bestyrelsesmedlemmer: Kai Holm, Danmarks Idrætsforbund Michael Andersen, Team Danmark Jan Jensen, Ekstra Bladet Preben Elkjær, Hall of Fame-medlemmerne Niels Nygaard, Danmarks Idrætsforbund Redaktion: Jakob Draminsky (ansv.) DIF Kommunikation Layout: Formegon Aps Foto: Se billedoversigt bagerst i bogen Tryk: Formegon Aps Hall of Fame Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby For en nærmere kreditering af fotografierne i denne bog henvises til listen bagerst i bogen. I enkelte tilfælde har det ikke været muligt at bestemme ophavsretten. Skulle nogen ifølge gældende lov kunne påberåbe sig denne, rettes henvendelse til Hall of Fame.

3 Indhold Forord...4 Knud Lundberg...6 Ragnhild Hveger...10 Lis Hartel...14 Paul Elvstrøm...18 Kurt Nielsen...22 Erland Kops...26 Erik Hansen...30 Ole Ritter...34 Ole Olsen...38 Lene Køppen...42 Gunnar Nu Hansen...46 Niels Fredborg...50 Leif Mortensen...54 Allan Simonsen...58 Morten Frost...66 Morten Olsen...70 Preben Elkjær...74 Tom Bogs...78 Anja Andersen...82 Michael Laudrup...86 Peter Schmeichel...90 Wilson Kipketer...94 Jesper Bank...98 Poul-Erik Høyer Hans Nielsen Camilla Andersen Camilla Martin Brian Laudrup Billedoversigt Erik Gundersen

4 Forord Hall of Fame-begrebet har længe eksisteret i udlandet. Ikke kun inden for sport, men også inden for andre kulturelle områder som fx kunst, musik, film, teater mv. I dag, hvor den samlede medieverden hele tiden sørger for omtale af alle stjernerne, er bevidstheden om de ypperste profilers tilstedeværelse så afgjort ikke undertrykt - tværtimod. Men hvor hurtigt bliver idrætsprofilerne glemt? Når de at sætte sig tydelige spor hos deres publikum? Næppe i den moderne verden. Men så kan publikum til gengæld gå på nettet og finde frem til de mest fremragende udøvere inden for de forskellige idrætsgrene og på den måde mindes gode oplevelser og store øjeblikke. Internettets mange muligheder havde man ikke tidligere. Det var derfor vigtigt, at publikum eller folket, om man vil, på anden vis havde mulighed for at mindes fortidens stjerner, som havde været med til at få bruset frem på tilskuerrækkerne. Uforglemmelige oplevelser De danske sportsstjerner har igennem årene været med til at give danskerne store og uforglemmelige oplevelser. Både når udøverne kæmpede i Danmark, og når de til internationale mesterskaber som bl.a. De Olympiske Lege kæmpede om medaljer iklædt rød/hvide farver. I nyere tid har vi fået de store sportsøjeblikke ind på nethinden via tv, men går vi lidt længere tilbage, var det via radioen og gennem avislæsning - ofte flere dage efter idrætsbegivenhederne. Vi vil og skal ikke glemme de store præstationer fra idrættens verden, og derfor tog Ekstra Bladet med opbakning fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark 4

5 i 1992 initiativ til at oprette en dansk udgave af Hall of Fame, således at idrættens største navne til enhver tid vil blive husket. Oprettelsen i 1992 I 1992 blev der udpeget 10 danske sportsstjerner, som inden for hver deres idrætsgren havde givet danskerne uforglemmelige øjeblikke, og som derfor fik sin plads i Hall of Fame med en portrætbuste. Samtidig besluttede den daværende komité, at den legendariske Gunnar Nu Hansen fra Danmarks Radio skulle placeres sammen med de 10 første stjerner for at understrege den store betydning, som han havde haft for at viderebringe store idrætsøjeblikke til radiolytterne. En fornem præstation i sig selv. Igennem de efterfølgende år er der udpeget yderligere et antal sportsstjerner, og Hall of Fame er i dag placeret i Idrættens Hus i Brøndby, hvor busterne er kommet på sin rette plads i et miljø, der oser af idræt og store præstationer. Visionen Visionen er at gøre Hall of Fame til et miljø, hvor unge og ældre kan få genopfrisket gamle minder eller få ny viden om personer, som har været blandt de ypperste inden for dansk og international idræt. Idrætspersoner, som har stået øverst på medaljeskamler i hele verden, og som ikke må glemmes. På Sportenshalloffame.dk, Facebook og Youtube finder du både tekst, billeder og film om medlemmerne i Hall of Fame. Preben Kragelund Formand Hall of Fame 5

6

7 Knud Lundberg (f. 14. maj d. 12. august 2002) Sportsjournalist samt fodbold-, håndbold- og basketballspiller Landskampe: Fodbold: 39 kampe/10 mål ( ), Håndbold: 23 kampe/26 mål ( ) heraf 6 kampe/7 mål i markhåndbold, Basketball: 18 kampe/74 point ( ) Klubber: Fodbold: Akademisk Boldklub ( ), Håndbold: HG ( ) og Basketball: HG ( ) Titler: Fodbold: Dansk Mester 1943, 1945, 1947, 1951 og 1952, Håndbold: Dansk mester , 1943, 1946, 1947, 1956 og 1960, Basketball: Dansk mester 1952 (uofficielt) Hædersbevisninger: Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Knud Lundberg, der arbejdede som journalist, kunne mere end at skrive: Som idrætsudøver nåede han at repræsentere tre forskellige landshold. Reelt var der tale om fire sportsgrene, idet 7-mands og markhåndbold var to forskellige typer spil. 7 u

8 u Lundberg var en meget høj og intelligent idrætsmand, der kompenserede for sin langsomhed med teknisk snilde og et godt overblik. I sin lange sportskarriere var Lundberg mest kendt som fodboldspiller. Desuden opfandt han indendørs fodbold. Sin største fodboldlandsholdstriumf fejrede han ved OL i 1948, som en del af det berømte bronzehold: Det var Lundberg, der som anfører stod på præmieskamlen og modtog de danske bronzemedaljer. Som håndboldspiller deler han rekorden med flest vundne danske mesterskaber, otte styk, sammen med Svend Aage Madsen. Som en af pionererne i dansk basketball var Knud Lundberg med på det første officielle danske landshold mod Finland i 1950, og desuden vandt han med HG det uofficielle DM i Lundberg var kendt for sine markante holdninger og var ikke bange for at gå imod strømmen. Ved OL i 1952 skulle han have været fanebærer, men nægtede at deltage i indmarchen og aflægge den olympiske ed, fordi han mente, at hans profession som sportsjournalist stred mod de olympiske amatøridealer. I modsætning til 1940 ernes fodboldstjerner ville Lundberg, trods tilbud, ikke til udlandet. Det stred mod hans livsfilosofi at skulle træne under tvang. Lundberg, med medicinsk embedseksamen, var blandt andet sportsredaktør på Dagbladet Information. Han brugte sin lærdom på at skrive bøger om bedre kostvaner, sundhed, håndbold og ikke mindst fodbold. Lundberg stoppede som journalist på Dagbladet Aktuelt på sin 75 års fødselsdag i Knud Lundberg blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

9 9 u

10

11 Ragnhild Hveger (f. 10. dec d. 1. dec. 2011) Svømmer Klubber: Helsingør Svømmeklub ( ), DKG (1943), DMG, Sparta ( ), Helsingør Svømmeklub (1951), DKG ( ) Udvalgte titler: 100 m crawl: EM-guld 1938, Dansk mester og 1954, Nordisk mester 1937, 1939 og 1953, 400 m crawl: EM-guld 1938, Dansk mester , Nordisk mester 1935, 1937, 1939 og 1953, 100 m rygcrawl: Dansk mester , 1951 og 1954, 4 x 100 m crawl: EM-guld 1938, 4 x 100 m medley: Nordisk mester 1953 Hædersbeviser: Årets fund i dansk idræt 1935, BT s guld 1937, Optaget i svømmesportens Hall of Fame i 1968, Kåret som det 20. århundredes største kvindelige idrætsudøver i Danmark af Danmarks Idrætsforbund i 1996, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Ragnhild Hveger er ikke bare Danmarks, men også blandt verdens bedste kvindelige svømmere nogensinde. Det var der nok ingen af dem, der overværende den 12-årige Ragnhilds debut som konkurrencesvømmer i 1933, der troede. Til forskel fra konkurrenterne hoppede hun nemlig i vandet med benene først. På trods af det, vandt hun løbet. I løbet af bare to år forbedrede Ragnhild Hveger sig så meget, at hun vandt det nordiske mesterskab i 400 m fri som 14-årig. Hun var 15 år, da hun ved OL 1936 crawlede sølvet hjem på 400 meteren. 11 u

12 u Som svømmer var Ragnhild Hveger beundret for sin rytmiske og glidende svømmestil, hvor ikke mindst hendes benspark var særdeles effektive. I Hvegers storhedstid blev det til ikke færre end 42 individuelle verdensrekorder på forskellige svømmedistancer. At Ragnhild Hveger havde et enestående højt niveau i det våde element, kan ses ved, at hendes sidste verdensrekord først blev slået i 1956 efter at have stået i 15 år! EM 1938 i London blev Hvegers helt store stjernestund. Hun vandt 100 m fri, 400 m fri og 4 x 100 m fri og var i en klasse for sig selv, hvilket gav hende tilnavnet The golden Torpedo. I 400 m fri sejrede hun med en bassinlængde. Foran Hveger vinkede en spændende olympisk karriere, hvor hun som bare 19- og 23-årig skulle triumfere ved OL i 1940 og Sådan gik det ikke i stedet væltede krig og ulykke ind over Europa, og Hveger selv kom ikke til at svømme igen før efter krigen. Hveger gjorde comeback ved svømmekonkurrencer i 1950, og hun deltog ved OL 1952, hvor det blev til en fornem femteplads på 400 m fri. Hveger sluttede karrieren med et DM i 100 m rygcrawl i Det 20.århundredes største kvindelige sportsnavn blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

13 13 u

14

15 Lis Hartel (f. 14. marts d. 13. februar 2009) Dressurrytter Klubber: Sportsrideklubben i København Udvalgte titler: Med hesten Gigolo : Dansk mester i dressurridning 1943 og 1944, Med hesten Jubilee : Dansk mester i dressurridning og 1956, verdensmester 1954 (uofficielt), Med hesten Limelight : Dansk mester i dressurridning 1959 Hædersbevisninger: BT s guld 1952, Optaget i The International Women s Sports Hall of Fame i 1994, Ridder af Dannebrog i 2000, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Dressurrytteren Lis Hartel var et af dansk ridesports første helt store navne. Hun huskes, fordi hun ved de Olympiske Lege i 1952 og 1956 formåede at vinde sølv i skoleridning (dressur) på sin hest Jubilee på trods af, at hun i 1944 var blevet så hårdt ramt af polio, at hun aldrig genvandt sin fulde førlighed. Ved OL i 1952 var Hartel den første kvinde nogensinde i ridekonkurrencerne ved et OL, der kunne betræde podieskamlen i konkurrence med mandlige deltagere. 15 u

16 u Ved dressurkonkurrencen i Helsingfors stod det klart, at rytter og hest var i fuldendt harmoni. Jubilee gik herligt elastisk og fremadsøgende. Passagen var fin, pirouetterne var gode og changementsserierne overlegne og sikre. Den polioramte Lis Hartel viste med sine ridesejre, at der var en vej ud af den næsten håbløse kamp mod polioen. På den måde blev hun et håb for de mange, som helt frem til midt i 1950 erne blev ramt af den hårde sygdom. Lægerne dømte den lovende rytterske til et liv i kørestol, men Hartel ville det anderledes: Med ukuelig viljestyrke begyndte hun genoptræningen. I den første lange tid gennemlevede Lis Hartel enorme smerter, men hun gav ikke op, og lidt efter lidt kom fremskridtene. Fra 1947 deltog hun igen i konkurrencer, nu på hesten Jubilee, som oprindeligt var søsteren Tove Jorck-Jorcstons hest. Med ridetriumferne kom invitationerne til alverdens ride- og opvisningsstævner, hvor Hartel indsamlede store beløb til fordel for polio- og handicapfonde. Med Lis Hartels præstationer gik ridesporten og dressurridningen fra at være en militærsport domineret af herrer og overklassen til at blive hvermandseje. Lis Hartel blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

17 17 u

18

19 Paul Elvstrøm (f. 25. februar 1928) Sejlsportsmand Klubber: Hellerup Sejlklub Udvalgte titler: Firefly: OL guld 1948, Finnjolle: OL guld 1952, 1956 og 1960, VM guld 1958 og 1959, EM guld 1960, Flying Dutchman: VM guld 1962, EM guld 1954, Snipe: VM guld 1959, Dansk mester 1955, 1957 og 1959, 505 jolle: VM guld 1957 og 1958, EM guld 1958, Star: VM guld 1966 og ,5: VM guld 1966, Soling: VM guld 1969 og 1974, EM-guld 1970 og 1971, Dansk mester 1970 og 1971, ½ ton: VM guld 1972 og 1981, Tornado: EM guld 1983 og 1984 Hædersbevisninger: Den olympiske orden i bronze, Ridder af Dannebrog, Kåret som det 20. århundredes største sportsmand i Danmark af Danmarks Idrætsforbund i 1996, BT s guld 1948, 1956, 1967, Dansk Sejlunions ærestegn, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon, Optaget som det første medlem af ISU s Hall of Fame i 2007 Paul Elvstrøm er nok den største og mest alsidige sejler verden hidtil har set. Han er mere end nogen manden, som bærer æren for, at Danmark har kunnet hævde sig som en af verdens førende sejlsportsnationer. Da Danmarks Idrætsforbund i 1996 havde 100 års jubilæum, blev han kåret som det 20.århundredes største sportsmand i Danmark. 19 u

20 u Elvstrøm huskes især fra de Olympiske Lege: Her vandt han fire guldmedaljer på stribe fra og var olympisk aktiv fra I alt var han med ved ni OL er. Blandt mange andre store resultater kan nævnes ikke mindre end 13 verdensmesterskaber i otte forskellige bådtyper. Elvstrøm var så suveræn på søen, at han ved flere lejligheder vandt den samlede konkurrence før den sidste sejlads. Elvstrøms suverænitet skyldtes, udover talent, en meget professionel indstilling til sin sport. Han trænede hårdt hjemme og brugte tusindvis af timer på søen. Gennem hele karrieren har han høstet erfaring, som ikke alene har haft stor betydning for hans egen sejlads, men også udmøntet sig i konstruktion af nyttigt udstyr, for eksempel hans berømte Elvstrøm redningsvest, Elvström Bailer og Elvström Winchblok. Bedst kendt er nok Elvström Sails med den lille røde tretakkede krone øverst. Elvstrøm gjorde sig også som bådkonstruktør, idet bådtyper som trapezjollen, kvart-ton og halv-ton er blevet designet på hans tegnebord. Paul Elvstrøm, der sluttede ved OL 1988 i tornadoen med datteren Trine som gast, blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

21 21 u

22

23 Kurt Nielsen (f. 19. november d. 11. juni 2011) Tennisspiller Landskampe: 33 Davis Cup-matcher, i alt 96 kampe ( ) Klubber: HIK ( ), KB ( ) Udvalgte singletitler: Indendørs: Dansk mester , , 1955 og 1958, skandinavisk mester 1949, , 1955 og 1958, Amerikansk mester 1957, Fransk mester 1952, , Udendørs: Vinder af juniorturneringen i Wimbledon 1947, Vinder af juniorturneringen i French Open 1948, Dansk mester , , 1957, Hædersbevisninger: BT s guld 1953, Den spanske sportsorden i bronze 1965, Æresmedlem i The All England Lawn Tennis and Croquet Club i 1985, The ITF Awards for services to the game i 2006, Æresmedlem i DTF i 2006 (som den første), Ridder af Dannebrog i 2007 Kurt Nielsen var den første danske tennisspiller, der præsterede de helt store internationale resultater: I 1953 og 1955 nåede Kurt Nielsen som useedet herresinglefinalen i tennissportens mest traditionsrige turnering, Wimbledon. Blandt hans mest berømte skalpe i Wimbledon er sejrene på vejen mod finalerne over tennislegenden Ken Rosewall. Kurt Nielsen var også en glimrende doublespiller. Det blev til flere mesterskaber i forskellige lande. I 1958 tabte han Wimbledonfinalen i mixeddouble sammen med Althea Gibson. Året forinden havde han med samme spiller, i US Open, sikret sig karrierens eneste grand slam titel. 23 u

24 u Kurt Nielsens første internationale titel som senior var i 1948, hvor han sammen med svenskeren Börje Fornstedt vandt de franske indendørsmesterskaber i double. Året efter vandt han for første gang de skandinaviske mesterskaber ved at slå de navnkundige amerikanere Frank Parker og Budge Patty på vejen mod mesterskabet. Kurt Nielsen, der var bedst på hurtige baner såsom græs og trægulv, havde som forcer en kanonserv, som ofte blev fulgt op med et glimrende netspil. Han var tillige utrolig fysisk stærk. Han var i en lang periode Davis Cup-holdets ankermand. I alt blev det til 49 danske mesterskaber fordelt mellem 16 singletitler, 16 i herredouble og 17 i mixeddouble. Fra var han professionel i Jack Kramers omrejsende tennisshow, der tog rundt og spillede turneringer over hele verden. Herefter var det slut med den aktive tennis på topniveau. Efterfølgende var han landstræner i Danmark, Vesttyskland og Spanien, som han førte til Davis Cup finalen i Han blev senere supervisor, referee og kommentator ved tennisturneringerne rundt omkring, ligesom han i 1970 erne sad i DTF s bestyrelse. Familien Nielsen har fire generationer på stribe leveret idrætsfolk til et af DIF s specialforbunds seniorlandshold: Kurt Nielsens fader, Vilhelm Nielsen, fik en enkelt fodboldlandskamp i Kurt Nielsens søn, Christian Kurt Nielsen, optrådte også på det danske Davis Cup-hold, hvilket også er tilfældet med barnebarnet Frederik Løchte Nielsen. Kurt Nielsen blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

25

26

27 Erland Kops (f. 14. januar 1937) Badmintonspiller 44 landskampe ( ) Klubber: KBK ( ), Unity Badminton Club ( ), KBK ( ), Greve Strand Udvalgte titler: Single: Dansk mester , og 1967, Vinder af All England 1958, , 1965 og 1967, Herredouble: Dansk mester 1961, 1965, , Vinder af All England 1958, , Hold: Dansk mester 1956, 1958, , 1966, 1968, Hædersbevisninger: BT s guld 1961, IBF s ærestegn Distinguished Service Award i 1985, IBF s Herbert Scheele Trophy i 1989, Ridder af Dannebrog i 2000, Optaget i IBF s Hall of Fame i 1997, DBF s fortjensttegn, DBF s ærestegn i 2000, Æresmedlem i KBK Erland Kops er en af verdens bedste badmintonspillere nogensinde: Han er den danske spiller med de bedste singleresultater i All England, som i mange år var det uofficielle verdensmesterskab, inden det officielle VM blev indført i Da var Kops karriere for længst forbi. Der var badmintonspillere i 1950 erne og 1960 erne med større badmintontalent end Erland Kops, men der var ingen, der fik så meget ud af det talent, naturen havde udstyret dem med, som knægten fra KBK. Vilje, jernkondition og fysisk 27 u

28 u styrke var Kops svar, når de tekniske asiater forsøgte sig mod den danske badmintonkonge. Oftest endte danskeren med at trække det længste strå på den konto, men var det ikke nok, så havde han også et kort med god spilforståelse og taktisk sans at spille ud. Erland Kops var bomstærk. Hans håndled kunne selv i meget pressede situationer med et lille svip i baghånden sende bolden helt ned på modstanderens baglinje. Hans benarbejde var hurtigt og driftsikkert. På toppen af det hele garnerede han sit spil med et dommedags smash. Drengen fra Østerbro vandt sin første All England titel i single over Finn Kobberø i 1958, efter året forinden at have tabt i finalen. Hans sidste singletitel i All England vandt han i 1967 over malaysieren Tan Aik Huang. Med denne syvende sejr slog han ireren Frank Devlins hidtidige rekord på seks titler. KBK eren Kops kunne også i double, hvor det blandt andet blev til fire All England mesterskaber. Som holdspiller blev det til hele 12 holdmesterskaber med KBK. Erland Kops styrke skyldtes også, at han var en af de første badmintonspillere, der i sin fysiske træning gjorde brug af en vægt-vest, som han spændte fast på overkroppen. Karrieren på topplan stoppede i Erland Kops, hvis onkler Poul og Ebbe Kops var olympiske boksere i henholdsvis 1936 samt 1952 og 1956, blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

29 29

30

31 Erik Hansen (f. 15. november 1939) Kajakroer Klubber: KK Pagaj, Holstebro Udvalgte titler: Enerkajak, 500 m: Dansk mester 1958, 1960, , 1966, , 1971 og 1972, Enerkajak, 1000 m: OL-guld 1960, VM-guld 1963, EMguld 1963 og 1965, Dansk mester 1960, , Enerkajak, m: Dansk mester 1960, 1963, , Toerkajak, 500 m: 1960, Toerkajak, 1000 m: 1960, , Enerkajak, 4 x 500 m: Dansk mester Udover de mange titler på de forskellige distancer: Jættemærket i guld i 1966 med 155 point (højeste nogensinde) Hædersbevisninger: BT s guld 1960, Årets fund i dansk idræt 1960 Erik Hansen er vel nok Danmarks bedste kajakroer gennem tiderne. Det blev til deltagelse ved fire OL er for kajakroeren fra Holstebro, og med tre OL-medaljer er Erik Hansen Danmarks mest vindende kajakroer ved de Olympiske Lege nogensinde. Dertil kommer ikke færre end 12 medaljer af forskellige karat ved henholdsvis VM og EM, heraf blandt andet VM og EM-guld i Ved OL 1960 imponerede den 20-årige elektriker ved at ro fra alle sine konkurrenter på 1000 meteren og vinde olympisk guld. I finalen var Erik Hansen på 6.pladsen efter 250 meter, nummer tre ved 500 meter-mærket, men rykkede især på de sidste 250 meter, hvor han gik forbi ungareren Imre Szöllösi samt den legendariske svenske kajakroer, Gert Fredriksson. 31 u

32 u Guldmedaljen var ikke den eneste medalje, som kajakroeren fra Holstebroklubben fik med hjem fra de Olympiske Lege i Rom. Sammen med blandt andre klubkammeraten Erling Jessen var han med i 4 x 500 stafet, hvor det blev til en bronzemedalje. Så sent som i forsommeren 1956 interesserede Erik Hansen sig ikke synderligt for kajak-sporten. På Vandkraftsøen i Holstebro plaskede den unge Hansen sommetider rundt i en robåd. En dag gled en kammerat i en kajak forbi ham, grinede lidt hånligt ad ham og udfordrede ham til en kappestrid. Erik Hansen afleverede robåden, hoppede ned i en kajak og kæntrede! Denne dukkert tog den unge Hansen imidlertid som en udfordring: Han meldte sig ind i den lokale klub, Pagaj, og en måned senere opnåede han en flot andenplads ved klubmesterskaberne. Alfred Christensen, der var træner i Pagaj, betragtede Erik Hansen som et naturtalent. Det var imidlertid først fra 1958, at Erik Hansen for alvor gik 100 procent ind for sporten. Fra da af blev hverdagen tilrettelagt med fokus på sporten. Trods status som amatør og med et almindeligt arbejde at passe i hverdagen formåede Erik Hansen igennem en tiårs periode at tage kampen op mod de bedste østeuropæiske statsamatører. Ved OL i 1968, hvor Erik Hansen var fanebærer ved ind- og udmarchen, formåede kajakroeren fra Holstebro igen at hente en olympisk medalje på 1000 meteren, denne gang af bronze. Ved VM på Bagsværd sø 1970 vakte Erik Hansen jubel hos det store danske publikum, da han roede Danmarks eneste medalje (sølv) hjem på meteren, efter tre kvarters indædt og opslidende fight med et par østeuropæere. Det blev også til hele 37 danske mesterskaber fra Erik Hansen blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

33 33 u

34

35 Ole Ritter (f. 29. august 1941) Cykelrytter Cykelhold: ABC ( ), Germanwox-Wega ( ), Dreher ( ), Bianchi-Compagnolo (1973), Filotex ( ), Sanson ( ) Udvalgte titler: Dansk mester på landevej 1962, 1964 og 1966, Nordisk mester for hold 1964 og nordisk mester på landevej 1966, Indehaver af timeverdensrekorden , Europamester i derny-pace 1976 Hæderbevisninger: Årets tolver i Ekstra Bladet 1963 og 1965, BT s guld 1965, DCU s æresnål 1991 Ole Ritter var en temporytter i verdensklasse, der leverede fantastiske resultater på cykelbanen, på landevejen og i de store enkeltstartsløb via sine karakteristiske energiudladninger og eksplosive ryk. Han imponerede cykelverdenen i sin debutsæson som professionel, da han i 1967 vandt en enkeltstartsetape i Giro Italia foran store cykelnavne som Bracke, Anquetil og Merckx. En bedrift han gentog i I alt blev det til fire etapesejre i giroen. Året efter indtraf vel nok karrierens største resultat: I Mexicos tynde luft lykkedes det ham kort før OL at slå den eftertragtede timeverdensrekord, som efter Ritters dåd lød på 48,653 km. Rekorden stod i fire år, indtil legendariske Eddy 35 u

36 u Merckx slog den. Ritter prøvede i 1974 at generobre rekorden, og han slog da også sin egen rekord fra 1968 to gange, men det rakte ikke til at slå Merckx. I alt satte Ritter ni verdensrekorder på bane på distancer fra 5 km til 100 km. Gennembruddet kom i 1962 som amatør, hvor Ritter tordnede frem på landevejen kulminerende med at vinde to sølvmedaljer ved VM i Italien i henholdsvis det individuelle landevejsløb og for hold (100 km). I 1966 vandt han det nordiske mesterskab på landevej efter et drabeligt opgør med de berømte svenske Petterson-brødre. I 1968 fik Ritter sølv ved VM i 5 km forfølgelsesløb. I de store enkeltstartsløb var Ritter med helt fremme: Grand Prix Lugano vandt han i 1970 og Tre gange blev han nr. 2 med skiftende makkere i den berømte Trofeo Baracchi-tidskørsel. Det blev også til en etapesejr i Paris-Nice i Det blev til ni deltagelser for Ritter i Giroen, hvoraf 7.pladsen i 1973 var Ritters bedste placering. Han var med én gang i Tour de France: I 1975, hvor han blev nr. 47. Ritter kunne også i seksdagesløb: I 1965 vandt han det svenske seksdagesløb og i slutningen af karrieren blev det også til sejre: I 1974 og 1975 i Herning med hollænderen Leo Duyndam samt i Forum i 1977 med belgieren Patrick Sercu. Ole Ritter blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

37

38

39 Ole Olsen (f. 16. november 1946) Speedwaykører Klubber: Haderslev Motor Sport, Vojens Speedway Klub, Newcastle ( ), Wolverhampton ( ), Coventry ( ) Udvalgte titler: Individuel verdensmester 1971, 1975 og 1978, Verdensmester på langbane 1973, Verdensmester for hold 1978, 1981 og 1983, Verdensmester i parspeedway 1979, Dansk mester , , 1979 og 1981, Dansk mester på langbane Hædersbevisninger: DMU s fortjensttegn i guld i 1971, Årets tolver i Ekstra Bladet 1973, 1975 og 1978, Årets sportsmand i Skandinavien 1975, FIM s ærespris The Motorcycling Merit Gold Medal i 1988, Ridder af Dannebrog i 2000, Svenska Motorcykelförbundet guldplakett i 2000, Udvalgt til kulturministeriets idrætskanon Speedwaykøreren Ole Olsen var manden, der fik speedwaysporten ind i danskernes bevidsthed og ikke mindst fik placeret dansk speedway på verdenskortet i konkurrence med verdensklassekørere som Ivan Mauger. Han var en af dansk idræts største stjerner i 1970 erne. Olsens popularitet skyldtes ikke kun hans hurtighed på slaggerne, men også at Ole Olsen var sønderjyde med stort S: Med sin entusiasme, ligefremme og jordnære stil gik han lige ind i hjertet på danskerne. 39 u

40 u Ole Olsens var lærenem og ivrig for at lære alt om speedwayfaget, og hans stædighed og vedholdenhed var med til at gøre ham til en komplet speedwaykører. Den første individuelle VM-finale blev nået i Allerede året efter kom den første individuelle VM-titel i hus: På Nya Ullevi i Göteborg kørte den da 24-årige dansker med rygnummer 14 fra alt og alle i samtlige fem heats. Det blev til yderligere to individuelle verdensmesterskaber. Begge erobret på lykkebanen Wembley. Med sin første VM-titel tog speedwaykøreren fra Vojens danskerne med storm. Olsen blev populær. Meget populær. Og han forstod, at han som kendt elitesportsmand også repræsenterede en værdi udenfor slaggerne: Han blev reklamesøjle for blandt andet læskedrikken SodaStream. I september 1975 åbnede Ole Olsen Vojens Speedway Center, hvor der adskillige gange har været afholdt VM. Senere blev han også importør af Westlake speedwaymaskiner. Coventry-kørerens sidste sæson som aktiv var i Han takkede af foran tilskuere på sin egen bane. Det næsthøjeste tilskuertal til speedway i Danmark indtil da. Ole Olsen, hvis søn Jacob Olsen også blev landsholdskører og senere landstræner, blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

41 41 u

42

43 Lene Køppen (f. 5. maj 1953) Badmintonspiller 48 landskampe ( ) Klubber: Valby Badminton Club ( ), Gentofte Badminton Klub ( ) Udvalgte titler: Single: Dansk mester samt (prof.), Vinder af All England , Verdensmester 1977, Damedouble: Dansk mester 1973, , 1979, (prof.), Mixeddouble: Verdensmester 1977, Dansk mester samt 1980 (prof.), Hold: Dansk mester Hædersbevisninger: BT s guld 1977, Årets tolver i Ekstra Bladet 1981, IBF s ærestegn Distinguished Service Award i 1985, Optaget i IBF s Hall of Fame i 1998, DBF s fortjensttegn Lene Køppen er en af Danmarks bedste kvindelige badmintonspillere nogensinde. Hun var med sine resultater, sit graciøse spil og sit brede smil Danmarks ubestridte badmintondronning og darling i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne. Køppens hurtige og sikre grundspil, som var funderet i en seriøs træningsindsats og stort fysisk overskud, tvang modstanderne godt og grundigt rundt i banens fire hjørner. Det resulterede ofte i, at selv de bedste topspillere lavede fejl, eller 43 u

44 u at Lene Køppen selv kunne afgøre bolden med et velplaceret smash. Den høje baghåndsclear var ikke på den danske badmintondronnings repertoire. I stedet slog hun en lav. Oftest var Gentofte-spilleren dog så hurtig, at hun kom ind under bolden og kunne slå et forhåndsslag. Hvis Køppen havde styr på modstanderen, blev der ikke vist nåde: Som i All England semifinalen 1980, hvor Kirsten Larsen blev sendt hjem med to gange 11-0! Det blev til to All England triumfer for Lene Køppen efter flere forgæves forsøg. I 1979 slog hun efter en gyserfinale japaneren Kondo med 11-8 i tredje sæt efter at have været bagud med 2-7! Året efter triumferede hun på ny ved at slå indoneseren Verawaty i finalen. Ved det første officielle VM i Malmø 1977 vandt Lene Køppen damesinglen over Gillian Gilks med 12-9, 12-10, men hun stoppede ikke her: Lene Køppen var nemlig også en prægtig doublespiller, og sammen med Steen Skovgaard blev det også til VM-guld i mixeddouble. Året efter var de sammen i All England finalen, men tabte. I det mangeårige samarbejde med Steen Skovgaard, var det ofte Køppen, der havde nerverne til at spille fejlfrit, når de store finaler skulle afgøres. Ketcheren blev lagt på hylden på topplan efter VM 1983 i Brøndby-hallen. Lenes fader, Erik Køppen, nåede 21 fodboldlandskampe ( ), mens datteren Marie Røpke har været med på kvindelandsholdet, som vandt europa-mesterskabet i badminton i Lene Køppen blev optaget i Hall of Fame ved etableringen i

45 45

46

47 Gunnar Nu Hansen (f. 20. oktober d. 5. januar 1993) Sportsjournalist Karriere: Dagbladet København ( ), Morgenbladet ( ), Berlingske Tidende ( ), BT ( ), Idrætsbladet ( og ), Danmarks Radio ( ), Københavns Radio ( ) Hædersbevisninger: Den olympiske orden i bronze, Den finske olympiske orden, Årets sportsjournalist 1966, Årets Pris 1974 (indsats til gavn for dansk fodbold), Ridder af Dannebrog i 1983, DIF s ærestegn i 1952 Gunnar Nu Hansen er den mest populære og kendte journalist i Danmarkshistorien: Han formidlede begivenheder i over en menneskealder, først som skribent, så i radioen og siden på tv. Det var især gennem idrætten, der stod ham så nær, at han blev populær. Ikke mindst hos de danske idrætsudøvere, som han altid omtalte i positive vendinger og interviewede med et smittende humør og varme. Gunnar Hansen, der voksede op på Nørrebro, er den eneste blandt de danske idrætspersonligheder i Hall of Fame, som ikke er valgt eller kendt på baggrund 47 u

48 u af en aktiv sportskarriere med sejre, resultater og rekorder. Dog var Gunnar Hansen selv aktiv fodboldspiller: Han var med på det hold fra Handelsstandens Boldklub, som i 1928 nåede slutspillet om DM-titlen, og desuden var det første i Danmarksturneringen nogensinde, der optrådte med rygnumre på trøjerne. Det var nu hverken rygnummeret, hælen eller tåen, der senere skulle blive hans varemærke: Det blev stemmen, der med sit skiftende toneleje, sine følelsesmæssige og indlevende beskrivelser tryllebandt danskerne til stolen i åndeløs spænding i stuerne foran radioen. Lille Henrivende Inge var et OL-udtryk som blev landskendt. Gunnar Hansen var altid i begivenhedernes centrum. Nu, Nu - Nu sker det!, lød det ofte deraf navnet, som hang fast fra OL i Da tv et for alvor slog igennem var HB eren stadig med. Også her kunne han gøre sig bemærket. Da Danmark i 1976 for første gang i 39 år slog svensken i fodbold på egen hjemmebane, sendte DR forskudt: Kisteglade, ivrige Gunnar Nu kendte resultatet, så han begyndte transmissionen med at fortælle det! Gunnar Nu Hansen stoppede som sportschef på DR i Se og Hørs Gunnar NU fond, der hvert år støtter unge danske idrætsudøvere, blev oprettet året forinden, som et varigt minde om hans enestående indsats for dansk idræt. Gunnar Valdemar Hansen, der selv sang med i Rap Nu s: We are danish dynamite, nåede at opleve de danske fodbolddrenge hente europamesterskabspokalen i En plads nær Parken, er opkaldt efter ham. Gunnar Nu, der i mange år var medlem af Danmarks Olympiske Komité, blev valgt som æresmedlem i Hall of Fame i

49 49 u

50 50

51 Niels Fredborg (f. 28. oktober 1946) Cykelrytter Klubber: Århus BK ( ) Udvalgte titler: Verdensmester i 1000 m tidskørsel og 1970, Nordisk mester i sprint 1963, 1966 og 1968, Dansk mester i sprint 1963, 1966, 1968, , Dansk mester i 1000 m tidskørsel , 1972 og , Dansk mester i 4 km holdforfølgelsesløb , 1974 og 1976, Dansk mester i tandemløb Hædersbevisninger: BT s guld 1972, Årets tolver i Ekstra Bladet 1972, DCU s æresnål 2004 Niels Fredborg hører til blandt de bedste danske baneryttere nogensinde. Hans store force var den meget krævende disciplin 1000 m på tid, hvor han vandt tre verdensmesterskaber. Desuden vandt han i samme disciplin tre olympiske medaljer af forskellig karat ved de Olympiske Lege i henholdsvis Mexico City i 1968 (sølv), München i 1972 (guld) og Montreal i 1976 (bronze). Til Fredborgs topresultater hører også verdensrekorden sat i Mexico City i 1973 i 1000 meter på tid med 1.04, 49 minut. Fredborg kunne også i sprint, hvor det i 1968 blev til sølv ved VM i Uruguay. 51 u

52 u Fredborg kombinerede et enormt talent med flid og ved at kende sig selv, så han toppede på rette tidspunkt, og ved klogt at udnytte alle detaljer med up-to-date materialer. På 1000 meter kendte han sin egen ydeevne 100 procent, således at han udnyttede sin kraft maksimalt. Han kørte som en velsmurt maskine, men det var hjernen, der styrede maskinen: Ved OL i München 1972 kørte Fredborg på legenes sjette dag et fejlfrit løb og sikrede efter fantastisk kørsel den guldmedalje, der skulle blive Danmarks eneste medalje i München. Allerede fra hans allerførste start som 15-årig på Århus Cykelbane stod det klart, at der her var tale om et sjældent stort talent. Som 16-årig vandt han både det danske og det nordiske mesterskab i sprint. I 1964 debuterede han i olympisk sammenhæng i tandemdisciplinen sammen med klubkammeraten Per Sarto. De nåede kvartfinalen, men blev slået af de senere italienske guldvindere. Selvom det var på banen, at Niels Fredborg opnåede sine mest meriterende sejre, så var han samtidig en meget alsidig cykelrytter, idet han også formåede at vinde flere sejre i danske landevejsløb takket være sin formidable spurtstyrke. Niels Fredborg nåede at vinde 27 danske mesterskaber, inden han efter OL i 1976 blev professionel. Samme år opnåede han EM-sølv i sprint. I 1980 fik Fredborg VM-bronze i den nye disciplin, Keirin. Det blev også til deltagelse i nogle seksdagesløb, og det var et styrt på vinterbanen i Forum, der i 1980 satte en stopper for Fredborgs karriere. Niels Fredborg blev optaget i Hall of Fame i

53 53

54

55 Leif Mortensen (f. 5. maj 1946) Cykelrytter Cykelhold: CC Gladsaxe ( ), BIC ( ), Maes-Watney (1975) Udvalgte titler: Dansk mester 100 km-hold 1968, Amatørverdensmester på landevejen 1969, Grand Prix de France 1969, Trofeo Baracchi 1971, Vinder af etapeløbet Belgien Rundt 1973, Grand Prix Aix en Provence 1973 Hædersbevisninger: Årets landevejscyklist 1967 og 1968, BT s guld 1969, Årets tolver i Ekstra Bladet 1969 Leif Mortensen var Danmarks første store internationale etapeløbsrytter. Han var i det hele taget alsidig som cykelrytter, idet han også kunne gøre sig gældende i endagsløbene. Han var stærk i bjergene, rimelig god i spurt, mestrede enkeltstarterne og var god i blæst. Af endagsløbene var det ikke mindst VM på landevejen, hvor Leif den lykkelige gjorde sig bemærket: I sit helt store år, 1969, kørte Leif Mortensen fra alle konkurrenterne i tjekkiske Brno og vandt amatørernes verdensmesterskab foran belgieren Jean-Pierre Monseré. Året efter byttede de to podieplads i de professionelles VM-løb på landevejen. 55 u

56 u Leif Mortensen var, trods de flotte individuelle resultater på landevejen, en af verdens bedste hjælperyttere: Som professionel på det franske BIC-hold fra 1970, var han vandbærer for sin spanske holdkaptajn Luis Ocana. Indsatsen fra Mortensen var medvirkende til, at Luis Ocana i 1973 vandt Tour de France foran legendariske Eddy Merckx, og at BIC-holdet to gange vandt holdkonkurrencen i Tour de France. Trods status som hjælperytter formåede Leif Mortensen også selv at opnå flotte resultater: I 1971 blev han samlet nr. 6 i Tour de France. Den indtil da bedste danske placering nogensinde. Det blev også til flere etapesejre i Paris-Nice, blandt andet i 1973, hvor han vandt foran legendariske Eddy Merckx. Gennembruddet for Leif Mortensen kom, da han var med på 100 km holdet, som vandt sølv ved VM En bedrift han var med til at gentage to år senere. Ved OL i Mexico 1968 var Leif Mortensen udtaget til 100 km-holdet og oprindeligt kun reserve individuelt, men på ledernes foranledning blev det lavet om, og det med et synligt udbytte: En sølvmedalje. Som temporytter huskes Leif Mortensen især for sin deltagelse i den årlige og berømte Trofeo Baracchi-tidskørsel: I 1971 vandt han i ny rekordtid sammen med sin spanske holdkaptajn Luis Ocana: De 109 km blev kørt med 48,706 km/t. En rekord som stod i flere år. Leif Mortensen sluttede som professionel med et år på et belgisk cykelhold og stoppede i 1976 efter nogle seksdagesløb. Leif Mortensen blev optaget i Hall of Fame i

57 57 u

58

59 Allan Simonsen (f. 15. december 1952) Fodboldspiller 56 landskampe/21 mål ( ) Klubber: Vejle FC, Vejle Boldklub ( ), VfL Borussia Mönchengladbach ( ), FC Barcelona ( ), Charlton Athletic FC (1983), Vejle Boldklub ( ) Titler: Dansk mester 1971, 1972 og 1984, Dansk pokalvinder 1972, Tysk pokalvinder 1973, Tysk mester 1975, 1976 og 1977, UEFA Cup vinder 1975 og 1979, Spansk pokalvinder 1981, Vinder af Europa Cup en for pokalvindere 1982 Hædersbevisninger: Årets fodboldspiller i Europa 1977, Årets tolver i Ekstra Bladet 1977 Allan Simonsen var en fremragende midtbanespiller, der med eminent blik for spillet, fantastiske pasningsevner, stor hovedspilsstyrke trods ringe højde og et betragteligt skud i støvlerne henrykkede på fodboldbanerne i 1970 erne og 1980 erne. Skudstyrken blev eksempelvis demonstreret i mesterholdenes finale i 1977, hvor Mönchengladbach-spilleren Allan Simonsen sendte et projektil af et langskud op i målhjørnet mod FC Liverpool, der dog vandt. Målet var medvirkende til, at han samme år, som hidtil eneste danske fodboldspiller, blev kåret som Europas bedste fodboldspiller. 59 u

60 u Den lille dansker blev tidligt opdaget af Mönchengladbach, hvor han efter en svær start for alvor blomstrede op og var med på det hold, som i 1970 erne førte klubben fra triumf til triumf, heriblandt tre vesttyske mesterskaber samt to flotte UEFA Cup-sejre. Siden blev det til tre år i FC Barcelona med stor succes. Simonsen var blandt andet med et hovedstødsmål medvirkende til, at den spanske klub vandt Europa Cup en for pokalvindere over belgiske Standard Liege i Efter et kort mellemspil i engelske Charlton Athletic returnerede Simonsen til barndomsklubben Vejle Boldklub. Landsholdskarrieren bød på deltagelse på det danske OL-hold i München 1972, hvor holdet blev nummer fem. Simonsen var også med, da landsholdets optur startede i 1980 erne: Det var hans enlige træffer på straffespark, der sikrede den berømte sejr på Wembley over England i Simonsen var med ved EM i Frankrig i 1984, hvor han i åbningskampen brækkede benet efter 43 minutters spil i et sammenstød med franskmanden Yvon Le Roux. Allan Simonsen kom tilbage på fodboldbanerne, blandt andet ved VM i 1986, hvor han blev indskiftet i den sidste puljekamp mod Vesttyskland, men helt det samme som før blev det aldrig. Alligevel var han i en årrække en af profilerne i den daværende 1.division. Allan Simonsen blev optaget i Hall of Fame i

61 61 u

62

63 Erik Gundersen (f. 8. oktober 1959) Speedwaykører Klubber: Esbjerg Motor Sport, Cradley Heath ( ) Udvalgte titler: Individuel verdensmester og 1988, Verdensmester på langbane 1984 og 1986, Verdensmester for hold 1981, , Verdensmester i parspeedway , Engelsk mester med Cradley Heath 1981 og 1983, Dansk mester i individuel speedway og 1989, Dansk mester på langbane 1983, 1985 og 1986 Hædersbevisninger: BT s guld 1984, Årets tolver i Ekstra Bladet 1989, Årets dansker i Berlingske Tidende 1989 Erik Gundersen var i høj grad med til at tegne dansk speedways guldalderperiode i 1980 erne: Han blev i 1984 den første danske individuelle verdensmester siden Ole Olsen i 1970 erne, og på et tidspunkt i 1985 sad han på samtlige VMtitler. Sammen med speedwaykørerne Hans Nielsen, Tommy Knudsen og Jan O. Pedersen var han med til at give såvel amerikanske, australske, svenske, polske som engelske speedwaykørere baghjul på alverdens slagger i 1980 ere. Erik Gundersen var en lille, vestjysk fighter, der med sin udadvendte facon og øgenavnet Smiling Gunder, blev meget populær blandt speedwayfans verden over. 63 u

64 u Som speedwaykører mestrede Gundersen både de hurtige starter, at give den gas på langsiden samt at tage den næsten håbløse kamp op bagerst fra feltet efter en mindre god start: Eksempelvis som ved et solbeskinnet VM i Bradford 1985, hvor Gundersen i flere heat fra tilsyneladende umulige positioner bagerst i feltet alligevel fik fightet sig forbi konkurrenterne i fuldendt balance, så han kunne genvinde den individuelle VM-titel. Da Gundersen i 1988 vandt det individuelle VM for tredje gang, foregik det i Vojens. Meget betegnende for situationen i international speedway satte de danske kørere sig på samtlige podiepladser. Hans Nielsen og Erik Gundersen kæmpede i en årrække om positionen som verdens bedste kører. Sammen gav de modstanderne baghjul ved fire par-vm på stribe! Hold-VM i Bradford 17. september 1989 bød på et meget brat karrierestop for Erik Gundersen, idet han blev livsfarligt kvæstet ved et grimt styrt. Den lille fighter blev 70 procent invalideret ved ulykken, men gennem hård genoptræning lykkedes det på imponerende vis for Erik Gundersen at genvinde førligheden. Erik Gundersen blev optaget i Hall of Fame i

65 65 u

66

67 Morten Frost (f. 4. april 1958) Badmintonspiller 78 landskampe ( ) Klubber: Nykøbing Sjælland Badminton Klub ( ), Gentofte Badminton Klub ( ), Herning Badminton Klub Udvalgte titler: Single: Dansk mester samt 1980, og 1987 (prof.) og , Vinder af All England 1982, 1984, 1986 og 1987, Europamester 1984 og 1986, Grand Prix vinder 1984, Herredouble: Dansk mester 1980, 1982 og 1984 (prof.), Mixeddouble: Dansk mester 1984 (prof.), Hold: Dansk mester Hædersbevisninger: Årets fund i dansk idræt 1978, BT s guld 1982, IBF s ærestegn Distinguished Service Award i 1991, Optaget i IBF s Hall of Fame i 1998, DBF s fortjensttegn Morten Frost blev i 1980 erne af mange regnet for at være verdens bedste badmintonspiller, selvom han i perioden ikke vandt verdensmesterskabet i single, men tabte to finaler. Frosts eminente benarbejde, som lagde grunden til en solid og slidstærk defensiv, bevirkede at han ofte kunne håndtere kineserne, indoneserne og malaysierne på alverdens badmintonbaner. Ikke mindst under den traditionsrige All England turnering, hvor Frost otte år i træk nåede finalen! 67 u

68 u Hans tålmodige spil med lange dueller parret med en kølig og rolig ydre facade var ofte med til at dræne de springstærke asiatere for kræfter. Et eksempel på det var All England finalen i 1987, hvor Morten Frost med lange dueller gav indoneseren Icuk Sugiarto et æg i 2.sæt. Fighteren Morten Frost forstod at kæmpe: I All England finalen 1984 mod Liem Swie King var han på hælene, men en ukuelig vilje og gejst holdt ham inde i kampen. Hvem husker ikke den berømte matchbold, hvor Frost for anden gang i samme duel kaster sig gennem luften i et desperat forsøg på at nå bolden samt hans efterfølgende jubelscener? I Østen under svære betingelser med varme og høj luftfugtighed kunne Frost også gøre sig gældende: Han blev samlet Grand Prix vinder i Kuala Lumpur i 1984 trods det faktum, at han havde astmaproblemer! Morten Frost fik sit gennembrud, da han ved DM i 1978 slog både Svend Pri og Flemming Delfs. Han fortsatte dermed dansk badmintons kongerække. Perioden som aktiv blev mest brugt på singleturneringerne, men Frost kunne også spille double. Karrieren på topplan stoppede med VM på hjemmebane i Brøndby hallen i Morten Frost blev optaget i Hall of Fame i

69 69

70

71 Morten Olsen (f. 14. august 1949) Fodboldspiller 102 landskampe/4 mål ( ) Klubber: Vordingborg IF ( ), B 1901 ( ), Cercle Brügge KV ( ), Racing White Molenbeek ( ), RSC Anderlecht ( ), 1. FC Köln ( ) Titler: Belgisk mester 1981, 1985 og 1986, UEFA Cup vinder 1983, Som træner: Dansk mester 1990 og 1991, Hollandsk mester og pokalvinder 1998 Hædersbevisninger: Årets fodboldspiller i Danmark 1983 og 1986, Som træner: Årets træner i Danmark 2001 Morten Olsen var den naturlige leder på banen og en alsidig fodboldspiller. Han startede som højre wing, blev siden flyttet ned på midtbanen, og sluttede som den uovertrufne og perfekte forsvarsdirigent på liberopladsen med en central rolle i det opbyggende spil. Mod Vesttyskland ved VM i Mexico 1986 gik han eksempelvis med frem, hvilket medførte, at der blev begået straffespark mod ham. Morten Olsen var uhyre boldsikker og spillede med et fremragende overblik. Hovedet brugte han til at tænke med, og skud på mål overlod han primært til andre. 71 u

72 u Olsen, der som ung dyrkede gymnastik, undgik karrieren igennem de helt store skader, og som fodboldspiller blev han bedre og bedre med årene. Landsholdskarrieren begyndte i 1970 mod Norge, og han var blandt andet med til at spille Danmark til OL i München Inden OL var Morten Olsen gået over i de professionelles rækker, hvor det blev til 17 år i henholdsvis Cercle Brügge, Racing White Molenbeek, Anderlecht og FC Köln. I Anderlecht blev det til flere belgiske mesterskaber samt deltagelse i UEFA Cup finalerne i både 1983 og Med Morten Olsen som forsvarsdirigent og anfører kvalificerede landsholdet sig til slutrunderne ved EM i 1984, VM i 1986 samt EM i 1988, hvor den gamle garde takkede af. Morten Olsen gjorde dog comeback på landsholdet, da der var brug for hans erfaring: Han spillede som den første dansker landskamp nr. 100 mod Bulgarien i 1989 og sluttede mod Brasilien foran Idrætsparkens gamle, fyldte tribuner i forbindelse med DBU s 100 års jubilæumsturnering i juni Morten Olsen blev optaget i Hall of Fame i

73 73 u

74

75 Preben Elkjær (f. 11. september 1957) Fodboldspiller 69 landskampe/38 mål ( ) Klubber: FB ( ), KB ( ), FB ( ), Vanløse (1976), 1. FC Köln ( ), KSC Lokeren ( ), Hellas Verona FC ( ), Vejle Boldklub ( ) Titler: Tysk pokalvinder 1977, Italiensk mester 1985 Hædersbevisninger: Årets fodboldspiller i Danmark 1984 Preben Elkjær var en farverig og atypisk angriber, som med sin uortodokse stil og sin fandenivoldskhed kunne lave mål, der var i strid med al fodboldlærdom. Mod Belgien ved EM i 1984 scorede Elkjær eksempelvis efter en længere solodribletur fra midterlinjen. For Verona scorede han i strømpesokker i en turneringskamp, hvilket blandt andet var med til at sikre klubbens første og hidtil eneste mesterskab. Igennem hele sin karriere var Elkjær kendt for sit temperament, som især kom til udtryk i ungdomsårene blandt andet i en talentfinale i 1975, hvor han blev udvist. 75 u

76 u Preben Elkjær debuterede på landsholdet i 1977 med to scoringer mod Finland i Helsingfors. Siden fulgte yderligere 36 scoringer i rødt og hvidt, hvilket var medvirkende til firserlandsholdets store opgangsperiode: Landsholdet kvalificerede sig i 1984 til en EM-slutrunde for første gang i 20 år. Under EM i Frankrig i 1984 markerede Elkjær sig med godt spil og et par scoringer, og selvom han i semifinalen mod Spanien, iført de berømte revnede bukser, skød langt over mål i straffesparkskonkurrencen, blev han blot mere populær. Danmarks første deltagelse ved en VM-slutrunde fandt sted i Mexico 1986 via en vellykket kvalifikation, der ikke mindst blev sikret af Elkjærs otte træffere i otte kampe. En præstation, der gjorde Elkjær til topscorer i de verdensomspændende kvalifikationskampe. Afslutningen på landsholdskarrieren fandt sted ved EM-slutrunden i Vesttyskland i 1988, men der var dynamitten forsvundet fra landstræner Sepp Pionteks efterhånden gamle garde: Landsholdet tabte alle tre indledende kampe. Efter fire år i Verona gjorde Elkjær i 1988 comeback i dansk fodbold hos Vejle Boldklub, hvilket medførte tilskuerinvasion i Nørreskoven. Opholdet i Vejle blev dog præget af flere skader. Preben Elkjær blev optaget i Hall of Fame i

77 77

78

79 Tom Bogs (f. 21. november 1944) Bokser Klubber: AK Thor ( ), Christianshavns Idræts- og Bokseklub ( ) Titler: Dansk mester i letmellemvægt 1964, Europamester i letsværvægt 1968, Europamester i mellemvægt 1969 og 1973 Hædersbevisninger: Boksemærke i bronze 1963, Boksemærke i sølv 1964, Boksemærke i guld 1967 Tom Bogs var en aggressiv, udholdende fighter, der med sin vilje og sin frygtede højrehånd spredte skræk og rædsel hos boksemodstandere i 1960 erne og 1970 erne. Den sympatiske bokser opnåede via sin boksestil stor popularitet hos danske bokseentusiaster. Som amatør blev det i 77 kampe til 69 sejre, og som professionel blev det over en ti-årig periode til i alt 87 kampe med 77 sejre. Trods de mange vundne kampe er det især kampen om verdensmesterskabet i mellemvægt 1972 mod argentineren Carlos Monzon i Københavns Idrætspark, der huskes. Her måtte Bogs efter fem hårde omgange og tre ture i gulvet i netop 5.omgang se sig slået. 79 u

80 u Amatørkarrieren bød på en DM-titel i letmellemvægt i 1964, og samme år blev han udtaget til OL i Tokyo, hvor han var den dansker, der nåede længst: I kvartfinalen måtte Bogs dog se sig hurtigt slået af den senere bronzevinder efter en grim øjenskade. Efter OL i 1964 blev han professionel, og fire år senere fik Tom Bogs en titelkamp om europamesterskabet i letsværvægt mod tyskeren Lothar Stengel, der allerede i kampens 1. runde efter to minutter og 35 sekunders boksning blev knockoutet. Titlen blev efter et enkelt forsvar opgivet allerede året efter, for Bogs ville hellere kæmpe i sin naturlige vægtklasse mellemvægt. I 1969 vandt han europamesterskabet i mellemvægtsboksning efter en pointsejr over italieneren Carlos Duran. Bogs forsvarede titlen tre gange, inden han 15 måneder senere tabte titlen til samme Duran, som derved fik sin revanche. Inden da havde Bogs i 1970 tabt til Emile Griffith i en ikke-titelkamp: Hans første nederlag som professionel efter 55 kampe. I 1973 vandt Tom Bogs på ny titlen som europamester i mellemvægt, men igen opgav Bogs mesterskabsbæltet, denne gang fordi han havde problemer med at holde vægtkravet til mellemvægt. Hans sidste titelkamp om europamesterskabet var derfor i 1974 mod John Conteh i letsværvægtsklassen, hvor Bogs, der ikke længere havde fordums styrke, måtte se sig slået ud efter syv omgange. Tom Bogs, hvis fader og søster, Paul Larsen og Maibritt Bogs, blev danske mestre i atletik i henholdsvis kuglestød ( ) og diskoskast (1977), blev optaget i Hall of Fame i