Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation"

Transkript

1 Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse AAC som den norske ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation), og de 2 forkortelser dækker således over samme begreb og indhold. For læsevenlighedens skyld vil der i det følgende kun gøres brug af betegnelsen: AAC. AAC involverer alle de forskellige kommunikationsformer, der kan tages i brug, når talen ikke er tilstrækkelig. Det kan f.eks. være: lyd, blikretning, gestik, mimik, berøring og tegn, men det kan også være kommunikationsformer, der ligger uden for kroppen såsom udpegning af symboler, tekst, anvendelse af talemaskiner/talecomputere mv. Kommunikationsformerne kan dog aldrig stå alene, idet AAC altid involverer såvel hjælpemidlet, AAC-brugeren og omgivelserne, og det er disse 3 faktorer, der skal spille sammen, før det kan give mening at tale om en samlet velfungerende AAC-løsning. Omgivelsernes måde at give mennesket med behov for AAC den fornødne støtte og lade de valgte kommunikationsformer indgå som middel i kommunikationen/samtalen er afgørende for, om kommunikationen lykkes. Vellykket kommunikation Alle mennesker gør brug af flere forskellige former for kommunikation alt efter, hvilken kontekst de befinder sig i, og hvilken kommunikationspartner de står overfor. Vellykket kommunikation opstår der, hvor begge parter påvirker kommunikationen ligeværdigt med hver deres forudsætninger og erfaringer og på denne måde skaber en fælles mening. Formen er således mindre vigtig end den vellykkede forståelse kommunikationspartnerne imellem. Selvstændig kommunikation er at kunne sige præcis det, man gerne vil når som helst, hvor som helst samt til hvem som helst - og dette til enhver tid på en så hurtigt og så effektivt måde som muligt Målsætningen om, at enhver bør have mulighed for at opnå en så selvstændig kommunikation som muligt, er altid vigtig at holde sig for øje. Nogle AAC-brugere vil med den rette AAC-løsning kunne opnå høj grad af selvstændighed, mens andre livet igennem vil være delvist eller helt afhængige af omgivelsernes støtte for at kunne udtrykke sig (dvs. dele tanker, meninger og oplevelser, stille spørgsmål, udtrykke behov mv.). Så selvstændig kommunikation som muligt kan for nogle AAC-brugere være at kunne bruge sin AAC-løsning til selv at kunne udtrykke sig med ord og/eller hele sætninger, mens det for andre kan være at kunne udpege, hvad man vil sige blandt et overskueligt antal udtryksmuligheder, som omgivelserne stiller til rådighed i situationen. Vellykket kommunikation er forudsætningen for, at et menneske får mulighed for at udvikle de sproglige, kognitive, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv. Det er i kommunikationen med andre mennesker, at vi får mulighed for at skabe vores eget selv et selv der er anderledes og adskilt fra andres, og netop det at blive set som et selvstændigt tænkende og handlende væsen må betragtes som værende et grundlæggende menneskeligt behov og dermed også en grundlæggende menneskeret.

2 Sprog, tale og identitet hænger således tæt sammen. Et menneske, der enten mister eller ikke får ordentlige betingelser og mulighed for at udvikle sit sprog og sin tale, er i alvorlig fare for at blive fejlvurderet af omgivelserne og for at miste sin menneskelige identitet. Hvem har behov for AAC? Ethvert menneske med et handicap, der gør det svært for dem at kommunikere med omverdenen, har som udgangspunkt behov for at anvende AAC enten som erstatning for eller som et supplement til det talte sprog. Mennesker kommunikerer på mange forskellige måder, og alle gør i et eller andet omfang brug af AAC. Men når et menneske har komplekse kommunikationsbehov og anvendelsen af tale er begrænset, kan det være nødvendigt at implementere en velgennemtænkt kommunikationsløsning (bestående af flere forskellige kommunikationssystemer), som er tilpasset den enkeltes individuelle behov og miljø. Et manglende eller begrænset talesprog kan have flere årsager såsom: Cerebral Parese (spastisk lammelse) Autismespektrumforstyrrelser Forskellige syndromer (fx. Downs syndrom, Rett syndrom, Angelman syndrom) Dysfasi (langsom eller forsinket udvikling af sproget hos børn) Dyspraksi (medfødt motorisk udviklingsforstyrrelse) Traumatisk hjerneskade Progredierende neurologiske sygdomme, som eksempelvis ALS Apopleksi (pludseligt indsættende fokal-neurologiske udfald forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation) Afasi (sprog-/talevanskeligheder på grund af en erhvervet skade i hjernen) Apraksi (forstyrrelser af indlærte motoriske handlinger på grund af erhvervet skade i hjernen) Midlertidige (medicinske) tilstande såsom tracheostomi mv. Nogle mennesker har måske kun behov for at anvende AAC i en periode, mens andre anvender det gennem hele livet. Både børn, unge og voksne med alvorlige fysiske og/eller sprogligt kommunikative vanskeligheder har behov for at have adgang til AAC. Nogle har behov for at anvende AAC på grund af en funktionsforstyrrelse, der har været til stede lige siden fødslen, som eksempelvis Cerebral Parese, autisme eller indlæringsvanskeligheder. Andre har først behov for at anvende AAC på et senere tidspunkt i livet, hvis de mister evnen til at tale f.eks. som et resultat af apopleksi, traumatisk hjerneskade eller en progredierende sygdom som f.eks. ALS (amyotrofisk lateral sklerose). AAC gør det muligt for en person, der har behov for at erstatte eller supplere det talte sprog, at give udtryk for sine tanker, ønsker og behov og for på en mere fyldestgørende måde at tage del i beslutninger, der vedrører eget liv. Anvendelse af AAC er ligeledes vigtig for familiemedlemmer og andre betydningsfulde personer i omgivelserne, da denne muliggør en kvalitativt bedre kommunikation med deres ægtefælle/forældre/barn/søster/bror/bedsteforældre,venner m.v.

3 Anvendelse af AAC kan fremme udviklingen af talesprog Forskning viser, at anvendelse af AAC bidrager positivt til udviklingen af talesprog hos børn, der har potentiale for at udvikle et talesprog (Bodine & Beukelman, 1991; Van Tatenhove, 1987). Det er imidlertid praktisk talt umuligt at forudsige det enkelte barns potentiale for at udvikle talt sprog med mindre, der eksempelvis er tale om allerede diagnosticerede neurologiske forstyrrelser, der gør udviklingen af tale usandsynlig (Beukelman & Mirenda, 1992). AAC anvendes med succes i den meget tidlige intervention i forhold til børn, der befinder sig i risikozonen for at udvikle såvel sproglige som kommunikative vanskeligheder. Kommunikative strategier og AAC-systemer Kommunikation udgør det grundlæggende i al menneskelig interaktion og læring. Det primære og centrale indenfor al kommunikation kommer til udtryk i en interaktion imellem to eller flere personer, hvor udveksling af tanker og budskaber foregår i gensidig overensstemmelse og forståelse. At få reel mulighed for at kommunikere er en grundlæggende menneskerettighed, en rettighed der er med til at sikre vores overlevelse som sociale væsener, og som derfor er helt afgørende for et menneskes livskvalitet. Som mennesker bruger vi kommunikation til at: relatere til andre mennesker hilse påkalde opmærksomhed dele følelser give udtryk for meninger og holdninger forklare os dele informationer stille spørgsmål svare drille diskutere, forhandle, manipulere give komplimenter kommentere protestere, beklage os beskrive opmuntre instruere vise humor være høflig etablere venskaber etc. AAC hjælper mennesker med sammensatte kommunikationsvanskeligheder til på trods af deres handicap at kunne deltage aktivt i det sociale liv herunder at kunne indgå i mellemmenneskelige relationer og samspil, lærings- og uddannelsesforløb, samfundsmæssige opgaver og aktiviteter, job og beskæftigelse, fritidsaktiviteter mv.

4 For at opnå en så effektiv kommunikation som muligt gør et menneske med behov for AAC brug af en bred vifte af alternative og supplerende kommunikationsstrategier. Denne brede vifte af kommunikationsstrategier kaldes for en persons samlede AAC-løsning. Mennesker med behov for AAC må typisk gøre brug af flere forskellige strategier for at nå potentialet for vellykket kommunikation fuldt ud. En samlet AAC-løsning kunne således bestå af tale og lyd, en talecomputer, en tablet, Tegn Til Tale, papir & blyant, en kommunikationsbog, en kommunikationstavle, gestus, mimik, blikretning mv., samt nogle opmærksomme omgivelser, der mestrer at være med i brugen af disse strategier. AAC-brugeren kunne eksempelvis vælge at anvende sin talecomputer, når han/hun er i skole, på arbejde eller deltager i fritidsaktiviteter for at kunne deltage selvstændigt i samtale og diskussioner her, men så måske vælge at anvende en kommunikationstavle eller kommunikationsbog i kombination med Tegn Til Tale, når han/hun er sammen med venner. Sammen med nære kommunikationspartnere kan det i nogle situationer være tilstrækkeligt at kommunikere ved hjælp af tale/lyd kombineret med gestus, øjenudpegning og mimik. Til brug på stranden er det måske mest hensigtsmæssigt at have printet sit kommunikationssystem på vandfast eller lamineret papir. Hjemme ved computeren kan der være behov for adgang til en række forskellige betjeningsmuligheder som erstatning for et tastatur eller mus, når der skal kommunikeres ved hjælp af s, chattes med venner etc. AAC-løsningen skal gøre kommunikationen hurtig og effektiv: Det overordnede mål for anvendelsen af AAC er, at brugeren ved hjælp af sin AAC-løsning opnår så effektiv en kommunikation som muligt. Ifølge AAC-Instituttets Website (2009) har AAC-brugere berettet, at de 2 vigtigste ting for dem i forhold til kommunikation er: 1. at være i stand til at sige præcis det de ønsker, og 2. at være i stand til at sige det så hurtigt som muligt. Professionelle indenfor AAC-området og pårørende må til enhver tid være omhyggelige med at sikre, at disse værdier og målsætninger imødekommes. I det følgende (afsnit) vil de 2 målsætninger blive behandlet i ovenstående rækkefølge og hver for sig. 1. At være i stand til at sige præcis det man ønsker Dette kan imødekommes ved at sørge for, at AAC-brugeren på sit AAC-system eller ved hjælp af sin samlede AAC-løsning har adgang til et dækkende kerneordforråd, nødvendigt udvidet (specifikt) ordforråd og ved at gøre det muligt at producere talt sprog ved hjælp af selvstændig sammensætning af ord eller opbygning af hele sætninger. Ordforråd: Ord anvendt indenfor den almindelige kommunikation kan inddeles i 2 overordnede kategorier: et kerneordforråd og et udvidet ordforråd. Kerneordforrådet består i ethvert sprog af en forholdsvis lille gruppe af simple ord, der udgør langt størstedelen (ca. 80 %) af kommunikationen. Kerneordforrådet er generelt stabilt fra person til person, på tværs af alder, miljøer og aktiviteter. Et kerneordforråd er sammensat af ca ord og indeholder forholdsvis få navneord.

5 Det udvidede ordforråd indgår i de tusind- eller titusindvis af ord, der kun sjældent bruges, men som udgør de sidste 20% af kommunikationen. Det udvidede ordforråd er karakteriseret ved at være specifikt i forhold til bestemte miljøer, emner og aktiviteter og ofte også i forhold til alder. En person, der anvender AAC, må have adgang til begge typer af ordforråd for at kunne nå frem til at kunne sige præcis det, han/hun måtte ønske. Selvstændig opbygning af sætninger: For at imødekomme behovet for at kunne sige præcis det man ønsker ved hjælp af et enkelt AAC-system eller en samlet AAC-løsning, må det ligeledes være muligt for AACbrugeren selvstændigt at opbygge sætninger, der kan bruges i det specifikke kommunikative øjeblik. Alternativet til dette er anvendelsen af præprogrammerede sætninger. Præprogrammerede sætninger anvendes kun sjældent af selvstændige AACbrugere, for selvom de kan være en hjælp til at øge hastigheden af kommunikationen, så giver de næsten aldrig AAC-brugeren mulighed for sige præcis det han/hun måtte ønske indenfor det specifikke kommunikative øjeblik. Præprogrammerede sætninger kan være værdifulde i forhold til hurtigt at skulle kommunikere om eksempelvis tilbagevendende behov, men det er nødvendigt at kunne opbygge egne sætninger, hvis man skal kunne deltage i almindelig samtale. Derudover bidrager det at kunne opbygge egne sætninger samtidig til den sproglige udvikling. Ordforråd og symboler: Indenfor AAC anvendes symboler til at repræsentere sproglige idéer. Der gøres brug af 2 typer af symboler: leksikale og grafiske. Leksikale symboler er alfabetbaserede og består sædvanligvis af bogstaver og ord. Grafiske symboler omfatter alt lige fra stregtegninger til fotografier. De kan være i sort/hvid eller farve og er som regel statiske men kan også være animerede. De grafiske symboler besidder ikonicitet, dvs. har en billedsymbolsk opbygning. I hvor høj grad symbolerne ligner betydningen af det ord, som de repræsenterer, kan variere fra meget til lidt til slet ikke (hvor sidstnævnte svarer til arbitrære symboler). Grafiske symboler kan enten købes eller rekvireres gratis. Ideelt set er den bevidste orientering mod de enkelte symboler kun en midlertidig fase, som efterhånden afløses af motorisk automatiserede færdigheder. De mest effektive AACbrugere er ikke afhængige af at kigge på symbolerne for at finde frem til ordforråd men har udviklet automatiserede motoriske færdigheder, så de hurtigt og effektivt kan finde frem til de nødvendige ord. 2. At være i stand til at sige det man ønsker så hurtigt og effektivt som muligt Dette afhænger i høj grad af hvilken sprogrepræsentationsmetode, der vælges til at repræsentere det samlede ordforråd på et kommunikationssystem.

6 Måderne hvorpå symboler bruges til kommunikation, betegnes som sprogrepræsentationsmetoder. For mennesker med behov for AAC er det af central betydning, at målet om at være i stand til at sige det, man ønsker, så effektivt og hurtigt som muligt, nås. Opfyldelse af dette behov afhænger i høj grad af, hvilken sprogrepræsentationsmetode der vælges til at repræsentere de to overordnede typer af ordforråd. De hyppigst brugte sprogrepræsentationsmetoder indenfor AAC kan inddeles i 3 kategorier: 1. Enkeltbilleder 2. Alfabetbaserede metoder 3. Semantisk komprimering og ikonsekvenser Alle AAC-systemer gør brug af én eller flere af disse sprogrepræsentationsmetoder. Mange forskellige AAC-systemer på markedet gør brug af enkeltbilleder som sprogrepræsentationsmetode. Indenfor de alfabetbaserede metoder gøres generelt brug af 4 forskellige systemer: stavemetoden, ordprædiktion, valg af hele ord og bogstavkodning. Semantisk komprimering og ikonsekvenser involverer brug af et afgrænset sæt af flertydige ikoner brugt i korte sekvenser til at repræsentere ordforråd. Mange AAC-systemer giver adgang til mere end en sprogrepræsentationsmetode. Men kommunikationseffektiviteten for de 3 sprogrepræsentationsmetoder varierer betydeligt, hvorfor det er vigtigt at være bekendt med de forskellige metoders karakteristika. Yderligere information og forskningsbaseret data er tilgængelig på Støtte i forbindelse med implementering og anvendelse af AAC/kommunikationspartneres betydning I forhold til implementering og anvendelse af AAC er det vigtigt, at et team/netværk bestående af professionelle (inkl. en professionel indenfor AAC-området), AAC-brugeren selv og dennes familie mv. arbejder sammen i processen om at udvælge, tilpasse, undervise og støtte såvel implementering som videreudvikling og vedligeholdelse af en samlet AAC-løsning. Set henover et helt liv vil det ofte være nødvendigt med en introduktion til flere forskellige systemer. Det er derfor vigtigt, at teamet/netværket forholder sig kritisk til, hvordan og i hvilken grad de forskellige systemer bygger videre på allerede kendte principper og dermed er i stand til at sikre meningsfulde overgange fra et system til et andet. Dette for hele tiden at kunne sikre en så effektiv kommunikation som muligt - også på langt sigt. Det overordnede mål for en AAC-løsning er altid at gøre det muligt for en person at sige præcis det, han/hun gerne vil på en så hurtig, effektiv og selvstændig måde som muligt. Det er derfor vigtigt ikke at se sig blind på kun et enkelt system, som f.eks. en talecomputer, da dette sjældent vil være en tilstrækkelig løsning. Funktion og strategier i forbindelse med betjening af de forskellige systemer må nøje tilpasses den enkeltes behov. AAC-systemer kræver undervisning af såvel brugeren som af de

7 kommunikationspartnere, der skal kunne indgå i samtale med samt støtte brugeren og være rollemodel i anvendelsen af de forskellige systemer. Der vil være behov for at udvikle backup-systemer, og det vil være nødvendigt at etablere et støttet læringsmiljø for kommunikation og sprog. Reparation og løbende teknisk support i forbindelse med teknologiske kommunikationshjælpemidler vil der som udgangspunkt også altid være behov for. Efter at have udvalgt et prædesignet, velgennemtænkt sprogligt system, vil der efterfølgende være behov for tilpasning af ordforråd. Dette gælder ikke bare lige efter anskaffelsen, men også efterhånden som brugerens sprog, behov og miljø udvikles og ændres. Der vil således betragtet være tale om en kontinuerlig proces, som må forventes at blive yderligere kompleks i takt med, at der opstår nye muligheder indenfor den teknologiske udvikling. OBS! Efterhånden som nye kommunikative systemer og strategier introduceres, eksisterer der altid en reel fare for, at gamle kasseres. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at nye kommunikative systemer og strategier altid bør ses som et supplement til og ikke en erstatning for allerede eksisterende måder at kommunikere på. Dette gælder igennem hele livet. At udvælge og tilpasse et AAC-system er kun det første af en række nødvendige tiltag. AACbrugeren vil ydermere have behov for undervisning og for at gøre sig mange forskellige erfaringer i brugen af systemet. Udvikling af færdigheder indenfor sprog, pragmatik, effektiv anvendelse af kommunikative strategier, betjening mv. er alle områder, der nøje må tages med i betragtning. Ligeledes er det af overordentlig stor betydning, at kommunikationspartnere modtager den nødvendige undervisning for sammen med AAC-brugeren at kunne sikre udvikling og vellykket implementering af den samlede AAC-løsning.

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd

Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Pixon -projektet i USA: I et forsøg på at komme en undervisningspraksis

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere

En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Skema En kommunikationsoversigt til mennesker med komplekse kommunikationsbehov og deres kommunikationspartnere Sarah W. Blackstone, Ph.D. Mary Hunt Berg, Ph.D. Dansk oversættelse Foto af lærer og elever

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Indhold Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Specialrådgivning og hjælpemidler... 7

Indhold Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Specialrådgivning og hjælpemidler... 7 1 3 Voksne med kognitive, kommunikative eller motoriske hjælpemidler... 4 Aktivitet og deltagelse... 4 Målgrupper... 4 Rådgivningsforløb... 4 Tilgængelige kommunikationsløsninger... 4 Faglig indsatsområde

Læs mere

Er Bliss stadig i live i Danmark

Er Bliss stadig i live i Danmark B Er Bliss stadig i live i Danmark B God morgen sol b v J K Hvorfor vælge bliss Bliss er et sprog Hvorfor vælge bliss Bliss visualisere sprogets struktur Bliss kan anskueliggøre, at grafiske symboler kan

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SPROGET ER MINSPEAK OG AAC Et projekt om sprogudvikling hos en gruppe af handicappede børn uden et funktionelt talesprog.

SPROGET ER MINSPEAK OG AAC Et projekt om sprogudvikling hos en gruppe af handicappede børn uden et funktionelt talesprog. SPROGET ER MINSPEAK OG AAC Et projekt om sprogudvikling hos en gruppe af handicappede børn uden et funktionelt talesprog. En gruppe af børn uden et funktionelt talesprog har fået mulighed for at kommunikere

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Kommunikationsbøger i Phrase-it

Kommunikationsbøger i Phrase-it lm 1 Kommunikationsbøger i Phrase-it Hvad skal der til for at afasiramte kan bruge kommunikationsbøger? lone.myhlendorph@rn.dk lm 2 ange har en kommunikationsbog, men få bruger den Årsag: kognitive vanskeligheder

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

Læs mere

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles

ASK - omfatter. Hvad er ASK 03-12-2015. Kommunikation er at dele og gøre fælles Alternativ og supplerende kommunikation (ASK) Emmy Kjelmann Behandlingscentret Østerskoven Teknologiseminar dec 2015 Video: Eventyret om Janni TV2 - Nord Hvad kan teknologi og hvad kan teknologi ikke Kommunikation

Læs mere

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV

EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC - TIDLIG UDVIKLING AF FØLELSESMÆSSIG KOMPETENCE ET REDSKAB FOR BØRN MED KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV EDEC Early Development of Emotional Competence Na, Wilkinson, Epstein, Rangel, Townsend, Thistle,

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108

Kommunikation. Lena Faurschou lefa@hillerod.dk tlf. 2428 4108 Kommunikation LYTTE VÆRE OPMÆRKSOM! Hvad betyder kommunikation? Kommunikation, af latin: communicare, «at gøre fælles». Kommunikation udgør en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab. Ingen

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser

Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Til startsiden 2006-12-14 Partnerstøttet scanning til mennesker med multiple funktionsnedsættelser Af Linda J. Burkhart & Gayle Porter Oversættelse og bearbejdelse af udvalgte dele af handout fra instruktionskursus

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det

Læs mere

JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV

JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER. KoMmuNI. kations. HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV JESPER DAMMEYER LOUISE BØTTCHER KoMmuNI kations HANdicAp I ET PÆDAGOGISK OG PSYKOLOGISK PERSPEKTIV Kommunikationshandicap LOUISE BØTTCHER OG JESPER DAMMEYER Kommunikationshandicap i et pædagogisk og psykologisk

Læs mere

En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.

En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet. Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] VIS MIG DIN STEMME SOM KOMMUNIKATIONSREDSKAB Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Center for bolig og beskæftigelse,

Læs mere

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne?

Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Kan vi træne - og genoptræne - vores hjerne? Temadage Forår 2014 Temadage: o Ideer til hensigtsmæssig brug af ipad til voksne med særlige behov. Lær om apps til aktivitet/tidsfordriv, kognitiv træning og støtte, samt støtte ved læseog skrivevanskeligheder

Læs mere

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation"

Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation Muligheder for unge med multiple handicap uden verbale sprog, som bruger alternativ og støttende kommunikation" Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985 UUC Maglemosen. Bent Dalgaard 1985

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

IT-frivillige støtter afasiramte

IT-frivillige støtter afasiramte IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale

Læs mere

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet Åse Brandt og Max Peder Jensen Kontoret for Bevægelseshandicap, hjælpemidler og teknologi Socialtilsyn årsmøde 2015, den 21. maj Fokus Hjælpemidlers

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Temprana Refle sterapi

Temprana Refle sterapi Professionel international uddannelse af høj standard Concept patented by sorensensistem s o r e n s e n s i s t e m International Institut for Refleksterapi og uddannelse, Lone Sorensen Temprana Refle

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE

TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE Det er vigtigt at fokusere på, at borgernes individuelle mål og ønsker matches med medarbejdernes faglige indsigt og kendskab til borgerne. Teknologi efter borgerens

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

At stille spørgsmål indledt med hvad.

At stille spørgsmål indledt med hvad. At stille spørgsmål indledt med hvad. Hvad er gemt i posen? 1. Find 10-20 velkendte genstande, som bruges i almindelige hverdagsaktiviteter. Følgende foreslåede ord er alle kodet i en talecomputer med

Læs mere

Museumsundervisning for børn med særlige behov

Museumsundervisning for børn med særlige behov Museumsundervisning for børn med særlige behov Jeg er: - Lærerudd./tidl. skoleleder - Museumsunderviser - Udeskolevejleder Hånden i historien : Vesthimmerlands Museum Stenaldercenter Ertebølle Herregården

Læs mere

Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea:

Her talte vi om nogle af de ting, der har betydning for en indsats i forhold til samspil og kommunikation med Thea: Vedr. Thea Interview med Social Networks d. 10. og 24. oktober 2006 Generelt Thea er en udadvendt og charmerende pige på 11½ år. Hun har Cerebral Parese og Microcephalus. Theas forældre og Theas klasselærer

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Sammenligningsrapport

Sammenligningsrapport Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk

Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog. Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk Udtryksmåder hos mennesker uden talesprog Ved kommunikationsvejleder og talehørekonsulent Birgit Bengtsson, Børnespecialcentret, Holbæk HVORDAN? Hvordan kan man kommunikere, når man ikke har talesprog?

Læs mere

Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk

Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk STUTTERI Rosenkilde Gods www.middelfart-ridecenter.dk Rosenkilde Gods ApS Røjlevej 30 5500 Middelfart Tlf. 6441 3252 Mobil 2729 3146 Mail: handicapcenter2013@gmail.com www.midelfart-ridecenter.dk CVR:

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF

Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Udvikling af systematiske rehabiliteringsforløb i Odense kommune, ÆHF Rehabiliteringskonference 30. oktober 2013 på Nyborg Strand V. Specialkonsulent Puk-Maria Holmgaard, Odense kommune, ÆHF 1 Ældre- og

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere