Kommunal befordring Effektiviseringskatalog. Januar 2013

Transkript

1 1 Kommunal befordring Effektiviseringskatalog Januar 2013

2 2

3 3 Indholdsfortegnelse 04 Indledning 06 Resumé 08 Overblik over det samlede katalog 10 Det gode forløb 14 Tiltag omkring serviceniveau og visitation 26 Tiltag for at planlægge kørsel 32 Tiltag omkring konkurrenceudsættelse 40 Tiltag omkring styring 44 Organisering 48 Bilag til katalog Arbejdet med kataloget er gennemført i efteråret KL takker de deltagende kommuner for at dele deres gode erfaringer om kommunal befordring. Kataloget er udarbejdet af Deloitte Consulting på vegne af KL.

4 4 Indledning Der kan spares mange penge på at effektivisere de kommunale befordringsordninger. Derfor har der i de seneste år været stigende fokus på området. I den enkelte kommune er området spredt over flere forvaltninger og mange hænder, og effektivisering har derfor vist sig som en kompleks udfordring i kommunerne. Ikke desto mindre har en række kommuner arbejdet med at strømline og effektivisere befordringsopgaven. En guide til effektivisering Formålet med kataloget er at samle og beskrive tiltag, som kommunerne kan bruge i effektiviseringen af befordringsområdet. Kataloget skal fungere som drejebog for kommunernes projekter. Derfor præsenterer kataloget en række tiltag, men også overvejelser om det gode forløb/projekt. Tiltagene er komplette, i den forstand at de dækker alle aspekter af en effektivisering. Det vil sige tilpasning af service niveauer og visitationspraksis, planlægning og koordinering af kørsel, konkurrenceudsættelse såvel som styring og organisering. Kataloget forholder sig til alle de økonomisk store kørselsordninger. Kataloget er praktisk orienteret og baserer sig på konkret gennemførte aktiviteter. Det er dog ikke sikkert, at et tiltag kan genfindes i én bestemt kommune. Et tiltag vil ofte være sammensat af metoder fra flere kommuner. På den måde sikres det, at kataloget indeholder bedste praksis. Gode bidrag fra 22 kommuner 22 kommuner har bidraget i udarbejdelsen af kataloget. Kommunerne er udvalgt, fordi de har effektiviseret dele af befordringsområdet. Derudover har Deloitte bidraget med sit kendskab til kommunernes praksis fra den landsdækkende analyse af området samt en række kommuneprojekter. De detaljerede oplysninger om kommunernes praksis er indsamlet gennem en række studiebesøg samt en workshop om organisering og styring. Derudover har Deloitte gennemført en række telefoninterviews med kommuner, der har kunnet bidrage på afgrænsede områder. De udvalgte kommuners bidrag fremgår på næste side. Også inspiration til de øvede Der er forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med effektiviseringsindsatsen. Relativt mange kommuner har arbejdet med effektivisering af befordringsområdet. Men gennemførelse af effektiviseringstiltag varierer dog meget. Meget få kommuner har således gennemført den komplette liste af tiltag, som præsenteres i dette katalog. Derfor kan også de kommuner, som har arbejdet med området tidligere, finde inspiration i kataloget. Ansvaret kan ikke udliciteres En del kommuner bruger trafikselskabet (som også står for kommunernes kollektive trafik) eller vognmændene til at løse udvalgte opgaver, typisk planlægning og koordinering af kørslen. Kun en mindre del af effektiviseringen kan derfor komme herfra. Alle de øvrige potentialer fra justering af serviceniveau/visitation, koordinering af aktivitetstider, bedre styring, etc. kan kun realiseres af kommunerne selv. Elektronisk bilagssamling Katalogets beskrivelser suppleres med en elektronisk bilagssamling, som hentes på KL s hjemmeside ( Begrebsforklaring Befordring kan ydes gennem enten leveret kørsel eller godtgørelse/tilskud. Leveret kørsel er, når kommunen selv eller via en vognmand/en af trafikselskabets vognmænd befordrer en borger. Godtgørelse finder sted, når borgeren selv arrangerer en taxatur, offentlig transport eller egen kørsel og efterfølgende får dækket udgiften eller dele af udgiften af kommunen. Rutekørsel leveret kørsel, der foregår via faste ruter, fx en bus til skole eller dagcenter. Variabel kørsel kørsler, der bestilles enkeltvis, når behovet opstår, som fx kørsel til læge eller individuel handicapkørsel. Kørsel i eget regi kørsel, som kommunen selv varetager med egne biler eller får udført af en vognmand efter fast aftale. Kørsel via trafikselskabet (også kaldet Flextrafik) kørsel, som kommunen har lagt over til trafikselskabet, og som er disponeret via trafikselskabets systemer og varetages ud fra trafikselskabets kontrakter.

5 5 Deltagende kommuner Deltagelsesform Studiebesøg Workshop om organisering og styring Telefoninterview Kommune Varde Kommune Aalborg Kommune Roskilde Kommune Varde Kommune Randers Kommune Sønderborg Kommune Jammerbugt Kommune Ballerup Kommune Ishøj Kommune Herning Kommune Viborg Kommune Vejle Kommune Skive Kommune Køge Kommune Kalundborg Kommune Næstved Kommune Hillerød Kommune Slagelse Kommune Furesø Kommune Lejre Kommune Ringsted Kommune København Kommune Odsherred Kommune Særlige bidrag Kørselsplanlægning forud for veltilrettelagt udbud. Stramning af visitation. Erfaringer med kørselskontor i stor kommune. Lave omkostninger på skolekørsel. Flexlinjer. Lave omkostninger på mange ordninger, særligt befordring til læge eller speciallæge. Erfaringer med sammenlægning af udvalgte opgaver samt kørselskoordinator. Erfaringer med kørselskontor og udbud af rutekørsel i eget regi og variabel kørsel hos trafikselskab. Erfaringer med kørselskontor og udbud af al kørsel i eget regi. Erfaringer med kørselskontor og udbud via trafikselskabet. Erfaringer med udbud via trafikselskabet. Kommunal egenproduktion på dele af kørslen samt samarbejde med Vallensbæk Kommune. Udnyttelse af muligheden for afstand til opsamlingssteder (skolekørsel). Erfaringer med pædagogisk udvikling af specialskolebørn til kollektiv trafik. Erfaringer med kørselskontor, herunder brug af planlægningssoftware. Planlægning af almen skoleruter. Kontrakt med én vognmand, der varetager kørselskontor. Nyudbud med store besparelser. Nyudbud med gode priser. Infomøder som en del af udbudsforløbet. Veltilrettelagt udbud. Stramning af visitation til lægekørsel. Henvisning til Flextur. Effektiv planlægning som forudsætning for gode priser i nyudbud. Opstramning af visitationen til befordring på sundhedsområdet Effektiv planlægning af kørsel til træning og genoptræning. Udbud af rammeaftaler. Tildeling ved hjælp af e-auktioner. Revisitering af borgere til lægekørsel. Illustration 1. De deltagende kommuner. KL takker kommunerne for deltagelsen. Udvalgte tiltag er fremhævet senere i kataloget som case-eksempler.

6 6 Resume Kommunerne anvender ca. 2,8 mia. kr. om året på befordring. Kommunerne leverer hver dag befordringstilbud til borgerne. Eksempelvis køres elever til og fra skole, ældre til dagcentre og voksne med handicap til aktivitets- og samværstilbud. Udfordringen er, at levere disse serviceydelser så effektivt som muligt. Der er meget der tyder på, at det er muligt at hente betydelige effektiviseringsgevinster på dette område også selvom man allerede har været i gang. I nærværende katalog kan den enkelte kommune finde inspiration til 46 konkrete effektiviseringstiltag. Forskelle mellem kommunerne KL har i efteråret gennemført en kortlægning af kommunernes varetagelse af befordringsopgaven. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på kommunernes praksis på dette område. Nogle kommuner er kommet et godt stykke vej i bestræbelserne på at effektivisere befordringsopgaven, mens andre kommuner ikke er kommet så langt endnu. Og de kommuner, der har været i gang, har ofte ikke fået skruet på alle de effektiviseringshåndtag, der eksisterer. Der er med andre ord fortsat et potentiale i den kommunale sektor for at løse befordringsopgaven mere effektivt. Mange håndtag at skrue på Befordring er et kompliceret område, hvor det kan være vanskeligt for den enkelte kommune at identificere alle de forskellige effektiviseringsmuligheder. Det skyldes bl.a. at befordringsopgaven går på tværs af mange forvaltninger. KL har derfor udarbejdet dette inspirationskatalog med en lang række konkrete forslag til, hvordan den enkelte kommune kan effektivisere befordringsopgaven. Kataloget indeholder også en lang række cases, der beskriver hvordan navngivne kommuner har realiseret effektiviseringsgevinster. Justering af serviceniveauet Den vigtigste enkeltstående mulighed for at reducere udgifterne til befordring er at justere serviceniveauet i forhold til antallet af borgere der modtager befordring. Den enkelte kommune kan med fordel overveje at justere på adgangen til befordring samt revisitering af de borgere, der er i kørselsordningen i dag. De kommuner, der har opnået de største gevinster, har gennemført egentlige funktionsvurderinger af borgerne (i stedet for brug af fx tro og love-erklæringer). I sidste ende vil serviceændringer være en politisk beslutning. Samtidig bør kommunen udarbejde skriftlige retningslinjer for visitationen, der sikrer et ensartet niveau i visitationen, og støtter medarbejderne i deres arbejde. Der kan også peges på en række andre effektiviseringstiltag vedrørende serviceniveau og visitation. Det handler bl.a. om at anvende den billigere godtgørelse frem for leveret kørsel, begrænse antallet af kørsler, indføre opsamlingssteder, justere ventetider mv. Bedre planlægning af kørslen Et andet vigtigt effektiviseringstema er bedre planlægning af kørslen. Det handler i bund og grund om at planlægge kørslen så der skal anvendes færre vogne, som til gengæld udnyttes bedre. Det vil give en bedre pris fra de private vognmænd, når opgaven bringes i udbud. Bedre planlægning kræver, at man ser på tværs af de forskellige befordringsområder. Et vigtigt tiltag kan være tilpasning af mødetidspunkter i de forskellige tilbud. Det handler om, at den samme vogn anvendes til kædekørsel. Ved for eksempel om morgenen at lægge ringetiden for specialskolerne før de almene skoler og lægge opstarten af dagcenterhold tilstrækkeligt efter de almene skolers ringetid, kan en vogn køre brugerne fra de tre ordninger i serie efter hinanden. Det reducerer behovet for vogne betydeligt. Samme logik gør sig gældende for den rutekørsel, der foregår om eftermiddagen. Herudover er der erfaring med, at der kan hentes betydelige gevinster, hvis man kan henlægge den ad-hoc prægede variable kørsel til fx læge mellem kl Så kan de samme vogne både anvendes til rutekørsel til fx skole om morgenen og eftermiddagen samt variabel kørsel om formiddagen. Det reducerer det samlede behov for vogne. Endelig kan det også være nyttigt at kommunen selv arbejder med at optimere ruteplanlægningen. Tænk på tværs Hvis kommunen for alvor skal spare penge på dette områder, forudsætter det, at man har et tværgående fokus på

7 7 befordring. Ovennævnte planlægningsaktiviteter bør fx tænkes ind i et fælles udbud på tværs af befordringsordninger med henblik på at sikre de bedste priser. På samme måde kan det være en god idé at have et tværgående styringsfokus. Det handler bl.a. om at få udarbejdet tværgående styringsrapporter og ledelsesinformation, så man løbende kan følge op på udgifts- og aktivitetsudviklingen på området. Frem for en fuldstændig decentraliseret varetagelse af befordringsområdet kan det også være en god idé at overveje en mere tværgående organisering. Nogle kommuner har haft succes med at etablere en kørselskoordinatorfunktion, mens andre kommuner har etableret et egentligt kørselskontor. Det vil altid være kommunerne, der har ansvaret for at fastlægge serviceniveauet og visitere til de forskellige ordninger. På samme måde er der vigtigt, at kommunerne selv tager ansvar for planlægningsaktiviteterne uanset om tiltagene så skal indarbejdes i eget udbud eller trafikselskabets udbud. Endelig er også styring og opfølgning på udgifter og aktiviteter nødvendigt, hvad enten det er kommunen selv eller trafikselskabet, der udbyder kørslen. Der skal derfor lyde en opfordring til alle kommuner om at nærstudere de effektiviseringstiltag, der indgår i dette katalog hvad enten man er kommet et stykke af vejen eller først skal til at sætte fokus på effektivisering af befordringsopgaven. Tiltag uafhængige af trafikselskab De tiltag, som indgår i dette effektiviseringskatalog hvoraf nogle enkelte er fremhævet her er relevante uanset om man anvender trafikselskab eller ej. Og uanset hvordan det fremtidige samarbejde med trafikselskaberne organiseres.

8 8 Overblik over det samlede katalog I nedenstående tabel præsenteres et overblik over dette katalogs tiltag. I den resterende del af kataloget forklares tiltagene, og der gives eksempler på udmøntningen fra en række kommuner. Tema Det gode forløb Tiltag omkring serviceniveau og visitation Nummer Tiltag 1 Fokus i direktionen skaber resultater 2 Dedikeret projektledelse skaber fremdrift 3 Uden involvering ingen langsigtede resultater 4 Dialog med politikerne sikrer målrettet arbejde 5 Styring forudsætter tidlig gennemtænkning 6 Tilstrækkelig tid giver de største effektiviseringer 7 Udarbejd kvalitetsstandarder 8 Gennemfør dialog med borgere 9 Udarbejd skriftlige retningslinjer for visitationen 10 Gennemfør revisitering 11 Fasthold standardiseret tilbud 12 Tilskynd til forældrekørsel 13 Arbejd med sikring og afkategorisering af trafikfarlig vej 14 Træn til egen transport H Tema Tiltag omkring serviceniveau og visitation Tiltag for at planlægge kørsel Nummer Tiltag 15 Visiter til godtgørelse frem for leveret kørsel 16 Henvis til Flextur 17 Fastsæt et bevidst serviceniveau i forhold til kan-ordninger 18 Justerer køre- og ventetider 19 Begræns antallet af kørsler 20 Indfør opsamlingssteder 21 Stop kørslen rettidigt 22 Indfør differentieret serviceniveau for at begrænse antallet af vogne 23 Indfør egenbetaling 24 Skab overblik 25 Afklar synergi med kollektiv trafik 26 Koordinér aktivitetstider for rutekørslen 27 Målret den variable kørsel mod de tomme timer 28 Optimér ruter H H H H H H H H Illustration 2. Overblik over det samlede katalog.

9 9 Tema Nummer Tiltag Tema Nummer Tiltag Tiltag omkring konkurrenceudsættelse Tiltag omkring styring 29 Gennemfør markedsanalyse 30 Skab koordineret udbud 31 Optimér pakkestruktur 32 Fastlæg arbejdsdeling og afregningsmodeller 33 Overvej udbudsmetode, fx rammeaftale med tildeling via e-auktion 34 Informér for at tiltrække bydere 35 Komplet kørselsgrundlag 36 Sæt klare og ambitiøse mål 37 Skab bevidsthed om styringsgrundlag 38 Fastsæt strategiske serviceniveauer 39 Saml budget, administration og visitation 40 Lav løbende opfølgning H H H Tiltag omkring styring 41 Etablér tydelige budgetforudsætninger 42 Opstil mål via foranalyse 43 Opbyg styringsrapport 44 Udkrystallisér relevant ledelsesinformation 45 Etabler styringsproces 46 Gennemfør detaljerede stikprøvekontroller af fakturaer Tegnforklaring H Tiltaget har et særligt stort besparelsespotentiale Tiltaget handler om ledelsesindsatser Tiltaget handler om konkrete initiativer

10 10 Det gode forløb Et veltilrettelagt forløb er afgørende for hvor store effektiviseringer, der kan skabes. Derfor præsenteres nu en række gode råd til det gode projekt, som er lige så afgørende for succes som de tiltag, der præsenteres senere i kataloget. Vigtige principper De kommuner, der er nået længst med effektiviseringerne, lægger vægt på følgende principper i ledelsen af projekterne: Fokus i direktionen skaber resultater Dedikeret projektledelse giver fremdrift Uden involvering af alle relevante forvaltninger og afdelinger ingen langsigtede resultater Dialog med politikerne sikrer målrettet arbejde Styring forudsætter tidlig gennemtænkning Tilstrækkelig tid giver de største effektiviseringer Tiltag 1: Fokus i direktionen skaber resultater Effektiviseringerne skal ofte findes via synergi mellem flere forvaltninger (fx ved fælles udbud eller koordinering af aktivitetstider). Det kræver tværgående fokus, fælles prioriteringer og samarbejde. Et sådant arbejde forudsætter ledelsesopbakning og forankring i direktionen. Tiltag 2: Dedikeret projektledelse giver fremdrift Alle gode projekter kræver en dedikeret og kompetent projektledelse. Kommunerne skal være villige til at investere den nødvendige ressourceindsats. Det er især det nødvendige samarbejde på tværs af forvaltninger, der gør, at projektledelse er særligt vigtig på befordringsområdet. I praksis skal en kommune påregne at dedikere en fuldtidsressource i en stor del af analyse-, udbuds- og udrulningsperioden (1-2 år). Derudover skal nøgleforvaltninger også afsætte væsentlige ressourcer (typisk fra skole- og social-/ sundhedsområdet). Nogle kommuner investerer også i ekstern konsulentbistand for at sikre hurtigere tilgang til spidskompetence inden for området. Dette ressourceforbrug kan virke overvældende, men erfaringen fra kommunerne er éntydig. Indsatsen betaler sig. Tiltag 3: Uden involvering ingen langsigtede resultater Befordring leveres fra flere forvaltninger og mange afdelinger. For at sikre forankring i hele organisationen må de relevante dele af organisationen nødvendigvis involveres i arbejdet. Dette er afgørende for at fastholde fokus, når det indledende projekt er overstået. Tiltag 4: Dialog med politikerne sikrer effektive prioriteringer Med involvering af politikerne får man skabt synlighed på emnet og et mandat til at undersøge potentialerne. Det er vigtigt, da ikke alle omkostningsreduktioner vil være rene effektiviseringer, hvor borgerbetjeningen og serviceniveauerne ikke påvirkes. Faktisk kan en stor andel af reduktionerne være egentlige besparelser. Disse dele bør afstemmes med politikerne, også inden de indgår i budgetterne. For at undgå overraskelser og tilbageløb anbefales det at starte dialogen med politikerne tidligt i forløbet. Tiltag 5: Styring forudsætter tidlig gennemtænkning For at undgå, at planlagte effektiviseringer enten ikke realiseres eller eroderer over tid, er en tydelig styring af udrulning og opfølgning afgørende. Erfaringer fra kommunerne viser, at denne opgave ikke nødvendigvis kræver mange ressourcer. Men den kræver, at konceptet gennemtænkes på forhånd.

11 11 Temaer og timing i forløbet Hvordan sikres sammenhæng mellem administrationen af området og budgetansvaret? Hvordan ser opfølgningsprocessen på tværs af forvaltninger og afdelinger ud og hvem deltager? Hvordan ønsker vi vores styringsgrundlag og hvilke data har vi brug for (fra forvaltninger og vognmænd/trafikselskab)? Tiltag 6: Tilstrækkelig tid giver de største effektiviseringer Mange indsatser starter, når eksisterende kontrakter er (for) tæt på udløb. Da indgåelse af en kontrakt er dimensionerende for omkostningsniveauet, er tilstrækkelig forberedelsestid (både for kommuner og leverandører) afgørende for besparelsens størrelse. Kontrakterne følger ofte skoleåret og udløber derfor om sommeren. Mange kommuner opstarter deres indsatser sent det foregående efterår. Det giver dårlig tid til selve udbuddet og slet ingen tid til effektivisering af kørslen forud for udbuddet. Det idéelle projekt starter således mindst 1½-2 år før kontraktudløb. Selvom kommunen ikke kommer i gang i helt så god tid, er der mange ting, som kan gøres. I afsnittet Hvad kan der gøres, hvis en kommune er kommet for sent i gang? gives en række anbefalinger til mere kortsigtet arbejde. For at kunne realisere den størst mulige effektivisering, må kommunerne vende alle relevante sten. I dette afsnit fokuseres derfor på de faglige temaer i et effektiviseringsprojekt. Temaerne udgør tilsammen et komplet befordringsprojekt, hvor en kommune vil være i stand til at realisere de størst mulige omkostningsreduktioner: Prioritering af serviceniveau/visitation for at fastsætte politisk bestemt tilbud Bedre planlægning for at nedbringe driftsomkostningerne Mere præcis organisering og styring, som giver mulighed for løbende opfølgning Veltilrettelagt konkurrenceudsættelse for at sikre de bedste priser i udbuddet Ikke alle kommuner vil være klar til at se på alle områder fra start. Temaerne kan derfor opstartes enkeltvis. Hvis en kommune ønsker at se på alle temaer samtidigt, er der dog en ideel rækkefølge, som temaerne bør analyseres i. Den rækkefølge fremgår af det følgende. Prioritering af serviceniveau/visitation Hvem skal have adgang til kommunal befordring? En revurdering af dette er i mange kommuner det enkelttiltag, hvor der kan spares mest. Især for nogle befordringsordninger. Arbejdet handler om at prioritere befordringen for borgere med størst behov og fastlægge et rimeligt serviceniveau i kørslen under hensyntagen til omkostningsniveauet.

12 12 Organisering og styring...specificerer arbejdsdeling med trafikselskab og vognmænd samt styringsgrundlag Serviceniveau og visitation Planlægning Konkurrenceudsættelse...afgør hvor mange borgere vi skal befordre...afgør hvilken kørsel vi skal udbyde Illustration 3. Tingene hænger sammen Figuren viser logikken bag arbejdsrækkefølgen i det gode forløb Mange kommuner har oplevet at ville tilpasse serviceniveauer og visitationspraksis midt i en kontraktperiode. Det kan være vanskeligt, da vognmandskontrakterne ofte indeholder klausuler om, hvor store nedskæringer kommunen må gennemføre uden kompensation. Derfor er det lettest at gennemføre større tilpasninger i forbindelse med udbud af nye kontrakter. Så er kommunen sikker på at kunne realisere gevinsterne, og vognmændene får en fair chance for at tilpasse deres forretninger. Det er derudover fornuftigt at have en fornemmelse af det fremtidige antal borgere i ordningerne og serviceniveauerne, før der gås detaljeret ind i planlægning af kørslen (se nedenfor). Planlægning for mindre driftsomkostninger Her er målet at nedbringe antallet af nødvendige biler og kørte kilometer gennem justering af aktivitetstider og optimering af kørslen. I en sådan øvelse vil der ofte være brug for en anderledes vognpark end den, vognmændene har i dag. Samtidig er erkendelsen ofte, at pakkestrukturen i det eksisterende udbud står i vejen for en bedre koordinering af borgertransporterne. Typisk har man hidtil planlægt kørsel som ruter, der kun betjener én bestemt institution. Ofte vil man kunne optimere kørslen ved at lave ruter på tværs af flere institutioner. Præcis organisering og styring For at sikre og fastholde gevinsterne bør kommunerne overveje placering af budgetansvar, organisering samt styringsgrundlag og styringsproces. Også kommunens organisering og styringskoncept bør være gennemtænkt før et nyudbud. Og i forbindelse med udbuddet skal eventuelle planlægningsopgaver, som vognmændene skal løse, specificeres. Derudover bør der stilles krav om data fra vognmændene, der matcher kommunens ønsker til styringsgrundlag. Veltilrettelagt konkurrenceudsættelse Formålet med et veltilrettelagt udbud er at give vognmændene de bedste muligheder for at give konkurrencedygtige priser. Som argumenteret i det foregående rammesætter ambitionerne med hensyn til serviceniveauer, planlægning og styring store dele af udbudsindholdet. I arbejdet fastlægges udbudsmetode, udbudsmateriale og kontraktvilkår. Særligt anstrengelserne med at beskrive kørselsomfanget så præcist som muligt er afgørende for skarpe budpriser. Overvejelserne om udbud i eget regi eller via trafikselskabet er også vigtige. Vær dog opmærksom på at ovennævnte temaer alle er relevante, uanset om man vælger at udbyde via trafikselskabet.

13 13 Hvad kan der gøres, hvis en kommune er kommet for sent i gang? Det foregående er idealforløbet. Der er selvfølgelig også en række muligheder, hvis man skal realisere gevínster på kort sigt: Foranalyse Serviceniveau og visitation Planlægning Organisering og styring Effektiviseringer i dialog med vognmænd. Hvis en kommune skal effektivisere under en eksisterende kontrakt, bør vognmændene involveres fra start (f.eks. i forbindelse med justering af serviceniveau/visitation eller bedre planlægning). Mange er villige til en konstruktiv dialog, hvis der kan findes gode løsninger for alle parter. I en sådan proces skal kommunen være opmærksom på udbudsreglerne. Opbygning af styringsgrundlag. Hvis datagrundlaget fra vognmænd eller trafikselskabet ikke muliggør den ideelle styring, bør man gå i dialog om dette, uanset at man er midt i en kontraktperiode. Det samlede projektforløb Mange af de deltagende kommuner har haft gavn af at gennemføre en indledende foranalyse, hvor de potentielle gevinster er blevet estimeret. Foranalysens potentialer er typisk indgået i budgetkataloget. Herefter udmøntes de enkelte tiltag. Der udarbejdes detailplaner for udrulningen. Selve udrulningen består typisk af både et nyudbud og udrulning af de nye praksisser i organisationen. Sluttelig igangsættes den nye styringspraksis. Detailplaner Udrulning Udrulning af ny praksis Konkurrenceudsættelse Politisk behandling (budgetkatalog) Serviceniveau og visitation Planlægning Organisering og styring Konkurrenceudsættelse Politisk behandling Udbud Straksudbud med fleksibilitet. Hvis en kommune skal straksudbyde, bør det i kontrakten sikres, at der er fleksibilitet til fremtidige ændringer. Hvis muligt vil det dog ofte være en bedre idé at forlænge med et optionsår frem for at gennemføre et forhastet udbud. Illustration 4. Det samlede projektforløb Styring og opfølgning

14 14 Tiltag omkring serviceniveau og visitation Justering af serviceniveauet, særligt mht. til antallet af borgere, der visiteres ind i ordningerne, er ofte den største enkeltmulighed for at reducere omkostningerne. Desuden har mange kommuner efter kommunalreformen arvet forskellige politikker, serviceniveauer og administrations-praksisser for en række borgerydelser. Det gælder også for befordring. En revurdering af serviceniveauer og visitationspraksis på befordringsområdet er derfor ofte yderst relevant for kommunerne. Tiltagene på dette område kan opdeles i tre typer. De ni dyreste ordninger For det første er der tiltag om grundlæggende principper, dvs. gerelle tiltag til hvordan en kommune bør arbejde med visitation og serviceniveau og processen herom. For det andet er der tiltag om adgang til ordningerne, dvs. tiltag der handler om, hvordan kommunerne konkret kan reducere i antallet af brugere i ordningerne. Endelig er der tiltag omhandlende serviceniveau i kørslen, dvs. tiltag der handler, om hvordan kommunerne kan optimere ved at justere i den service, der er indlagt i den leveret kørsel. Kommunal borgerbefordring fordeler sig over flere fagområder og borgergrupper. De følgende ni ordninger udgør de mest omkostningstunge for kommunerne: Almen skolekørsel. De primære forpligtelser i ordningen er, at kommunerne skal sørge for befordring mellem hjem og skole til børn, hvis skolevej er længere end de klassetrinsopdelte afstande i lovgivningen, hvis barnets rute til skole indeholder en trafikfarlig vej, samt hvis barnet er midlertidigt tilskadekommen eller syg (eller har et permanent handicap), og kun kan deltage i undervisningen, hvis barnet befordres til og fra skole. Specialundervisning af børn. De primære forpligtelser i ordningen er, at kommunerne skal sørge for befordring jf. afstandskriteriet, trafikfarlig skolevej og såfremt barnet har et handicap (eller er midlertidigt syg) og kun kan deltage i undervisningen, hvis barnet befordres til og fra skole. Befordring af handicappede børn til dagog klubtilbud mv. Ordningen omhandler primært kommunernes forpligtelse til at transportere børn med handicap til særlige dag- og klubtilbud. Befordring til læge og speciallæge. Ordningen omhandler primært kommunernes forpligtelse til at yde godtgørelse til pensionister i forbindelse med besøg hos læge og speciallæge. Befordring til genoptræning. De primære forpligtelser i ordningen er, at kommunernes skal yde godtgørelse i forbindelse med almen og specialiseret genoptræning til pensionister og borgere hvis tilstand betyder, at de ikke kan tage offentlig transportmidler. Dagcenterkørsel. Kommunerne har ikke pligt til at yde leveret kørsel eller godtgørelse i forbindelse med vedligeholdende træning eller andre dagcenteraktiviteter. Serviceloven giver dog kommunerne mulighed for at yde leveret kørsel eller godtgørelse, hvis de ønsker det. Individuel handicapkørsel. Kommunerne er forpligtet til at betale for minimum 104 enkeltture om året hos det lokale trafikselskab til svært bevægelseshæmmede borgere over 18 år. Kørslen skal være til fritidsformål. Befordring af handicappede voksne til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud mv. De primære forpligtelser i ordningen er, at kommunerne skal afholde udgifterne til befordring af borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, samt ved transport til beskyttet beskæftigelse i forhold til lovgivningens afstandskriterie. Beskæftigelse og aktivering for ikke-forsikrede. Ordningen indeholder både kan- og skal-bestemmelser i forhold til godtgørelse af transport til ledige i tilbud. Se grundfakta for ordningerne og overblik over lovgrundlagene i Bilag B.

15 15 Oversigt over tiltagenes relevans i forhold til ordningerne Tiltaget er i høj grad relevant for ordningen Tiltaget er i nogen grad relevant for ordningen Ordning Nummer Tiltag Almen skolekørsel Specialundervisning for børn Handicappede børn til dagog klubtilbud Læge og speciallæge Genoptræning Dagscenter Individuel handicapkørsel Handicappede voksne Beskæftigelse 7 Udarbejd kvalitetsstandarder 8 Gennemfør dialog med borgere 9 Udarbejd skriftlige retningslinjer for visitationen 10 Gennemfør revisitering 11 Fasthold standardiseret tilbud 12 Tilskynd til forældrekørsel 13 Arbejd med sikring og afkategorisering af trafikfarlig vej 14 Træn til egen transport 15 Visiter til godtgørelse frem for leveret kørsel 16 Henvis til Flextur 17 Fastsæt et bevidst serviceniveau i forhold til kan-ordninger 18 Justerer køre- og ventetider 19 Begræns antallet af kørsler 20 Indfør opsamlingssteder 21 Stop kørslen rettidigt 22 Indfør differentieret serviceniveau for at begrænse antallet af vogne 23 Indfør egenbetaling Illustration 5. Oversigt over serviceniveau- og visitationstiltag i forhold til kørselsordningerne.

16 16 Grundlæggende principper Når kommunerne vil effektivisere serviceniveau og visitation for borgerbefordring, er der en række grundlæggende principper, som danner fundamentet for optimeringerne. Det handler dels om at lægge en konsekvent politik i forhold til adgangen til ordningerne, og dels at sørge for at medarbejderne er ordenligt klædt på til at løse opgaven med implementering af ændringerne. Tiltag 7: Udarbejd kvalitetsstandarder I arbejdet med serviceniveauer og visitation skal kommunerne forstå deres nuværende praksis og fastsætte principperne for fremtiden. I mange ordninger vil en kommune konstatere, at det nuværende niveau ikke er fastsat gennem en politisk og strategisk proces, men er udtryk for historisk praksis. Det er vigtigt, at det nye niveau bliver fastsat med udgangspunkt i lovgivningen og med opmærksomhed på, hvad kommunen er forpligtet til at levere, og hvornår kommunen vælger at tilbyde en ekstra service. Fastsættelse af nye principper foregår gennem opdatering af kvalitetsstandarder og vejledninger for området. Beslutningen kræver i nogle tilfælde politisk behandling med tilhørende høring hos borgere og borgerrepræsentanter. Tiltag 8: Gennemfør dialog med borgere Kommunal befordring af borgere har en række primære målgrupper, hvor pensionister, skolebørn og børn og voksne med handicap er de væsentligste. Derfor har ændringer af adgangen til ordningerne og serviceniveauet i kørslen, særlig interesser for disse grupper og deres nærmest familie. Kommunerne kan med fordel have en dialog med fx ældreråd, skolebestyrelser og lignende borgerorganisationer omkring nødvendigheden for effektiviseringer og kommunens planer for området. Tiltag 9: Udarbejd skriftlige retningslinjer for visitationen Når nye visitationsprincipper er blevet besluttet, er det vigtigt at sikre, at de kan efterleves. Ofte skal der uddannes et væsentligt antal medarbejdere i den nye praksis. Det vil typisk være visitatorer i institutioner og myndigheds-afdelinger, medarbejdere i borgerservice, terapeuter i træningsenheder osv. I den forbindelse bør kommunerne udarbejde skriftlige vejledninger, der sikrer et ensartet niveau i visitationen, og støtter medarbejderne i deres arbejde. Vejledningen kan med fordel indeholde eksempler fra tidligere sager. Vejledningerne vil også være relevant for de ordninger, hvor visitationen kræver en individuel vurdering fra en eller flere medarbejdere, som fx leveret kørsel af børn til specialskoler. Endelig vil det være nyttigt at overveje genbrug af oplysninger om borgerne på tværs af afdelinger. Det vil typisk kræve systematisk registrering i og adgang til omsorgssystemet. Desuden vil det i mange tilfælde kræve accept fra borgerne. Adgang til ordningerne Har kommunen udarbejdet skriftlige retningslinjer for visiteringen? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 61% 39% 58% 42% Det er af afgørende betydning for udgiftsniveauet, hvor mange borgere kommunerne visiterer ind i den enkelte ordning. I en sådan øvelse vil en kommune typisk se på lovgrundlaget/minimumskravene og kommunens ønskede service til borgerne. Tiltag 10: Gennemfør revisitering Hvis der skal iværksættes væsentlige ændringer i adgangen til ordninger, bør en kommune overveje en decideret 76% 24% 28% 72% Folkeskole Specialundervisning Voksen handicap Dagcenter Læge Ja Nej Illustration 6. I hvor høj grad arbejder kommunerne med skriftlige retningslinjer for visitation? Kilde: Kommunal befordring en kortlægning af praksis, KL (jan. 2013) 33% 67%

17 17 revisitering af de borgere, der er i kørselsordningen i dag. De kommuner, der har opnået de største gevinster, har gennemført egentlige funktionsvurderinger af borgerne (i stedet for brug af fx tro og love-erklæringer, som er mere uforpligtende for borgeren). Funktionsvurderingen indebærer som regel, at borgeren personligt møder frem til en samtale og evt. en funktionstest (typisk gang og balance). I samtalen udredes, om borgeren vil være i stand til at stå for egen transport (se cases fra Varde og Odsherred). Tiltag 11: Fasthold standardiseret tilbud Jo mere fleksibel en kommune er i sit tilbud, jo flere ture med dårlig mulighed for samkørsel vil der opstå. Derfor bør kommunen fastsætte sit serviceniveau og stå fast på, at borgerne selv må klare transporten, hvis tilbuddet ikke er attraktivt nok. Det betyder også, at kommunerne ikke bør tilbyde en ekstra service, blot fordi det kan forekomme belejligt for borgeren. Et eksempel er skoleområdet, hvor kommunerne bør stå fast på kun at køre til én adresse med børn af skilte forældre, og ikke give kørsel til søskende til børn der er berettiget til kørsel jf. afstandskriteriet, så de også kan komme med bussen. Revisitering til individuel handicapkørsel ved fremmøde hos borgerservice Varde Kommune Tidligere praksis I Varde Kommune blev borgere tidligere visiteret til individuel handicapkørsel hos trafikselskabet, hvis de havde et ganghjælpemiddel (uanset typen af hjælpemidlet og borgerens reelle mobilitet). Udfordring Den tidligere visitationspraksis førte til store stigninger i udgifterne år for år. Samtidig var ansvarsfordelingen spredt i kommunen. Budgettet lå i teknisk forvaltning, opfølgningen lå i socialforvaltningen, og visitationen lå i borgerservice. Hvad krævede ændringen? For at realisere ændringen krævedes: En vedtaget kvalitetsstandard Indkaldelse af nuværende borgere i ordningen til revisitering Visitationssamtale med nye borgere Nye principper Følgende borgergrupper modtager automatisk bevilling: Permanente kørestolsbrugere Beboere i plejecenter/plejebolig undtaget demens eller psykisk handicap Personer i terminalbehandling Personer, der i forvejen er kendt i kommunen som meget plejekrævende via opslag i omsorgssystemet Alle øvrige borgere indkaldes til personlig samtale i borgerservice. Her vurderes borgerens berettigelse til handicapkørsel ud fra en grundig samtale om, hvordan borgeren klarer sit hverdagsliv. Der er ikke en egentlig gangtest i traditionel forstand, men den fysiske indretning i borgerservice giver den fornødne viden til at borgerservice kan vurdere borgerens gangfunktion. I forbindelse med den nye kvalitetsstandard blev alle ikke-automatisk berettigede borgere indkaldt til en ny visitationssamtale. Nogle af de daværende brugere dukkede ikke op til samtalen uden at give besked og kunne derfor sættes ud af ordningen uden videre visitation. Andre brugere kom til visitationen, men fik ikke bevilget fortsættelse i ordningen. Potentiale Erfaringen fra Varde Kommune er, at alt afhængigt af den nuværende praksis kan kommuner reducere antallet af brugere i ordningen med omkring 1/3 til 2/3

18 18 Tiltag 12: Tilskynd til forældrekørsel Kommunal befordring af børn foregår i mange tilfælde med åbne busruter. Der vil imidlertid være børn, som ikke kan benytte sig af den kollektive trafik. Det drejer sig om: Skolebørn, der ikke har en åben busrute i nærheden af hjemmet (almen skolekørsel) Børn, der går i specialundervisning, og som har en psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse, der gør, at de ikke kan tage offentlig transport (specialundervisning af børn) Børn i særlige dag- og klubtilbud (befordring af handicappede børn til dagog klubtilbud m.v.) I de tilfælde er alternativet til leveret kørsel at få forældre eller pårørende til at køre barnet mod godtgørelse.selvom barnet kun kan blive kørt af forældrene den ene vej eller kun nogle dage i løbet af ugen, giver det besparelser for kommunen. Særligt når det drejer sig om ture med børn med særlige behov, fordi denne slags kørsler ofte er dyre. Tiltag 13: Arbejd med sikring og afkategorisering af trafikfarlig vej Trafikfarlig skolevej har betydning for, hvornår en kommune skal tilbyde leveret kørsel til skolebørn. Det er typisk forældre, der udpeger en vej som potentiel trafikfarlig skoleveje. Politiet gennemgår herefter den udpegede vej og giver en indstilling til kommunen. Parametrene for kategoriseringen kan være vejens tilladte hastighed, mængden af trafik, om der er cykelsti mv. Det er kommunalbestyrelsen, der tager den endelige beslutning om at kategorisere en vej som trafikfarlig. Erfaringen er, at der er forskel på, hvornår en vej bliver karakteriseret som trafikfarlig skolevej fra kommune til kommune. En kommune bør derfor gennemgå, om de veje, der i dag er fastsat som trafikfarlige skoleveje, fortsat bør have denne status. Derudover bør kommunerne målrette investeringer i trafiksikring mod trafikfarlige skoleveje og efterfølgende afkategorisere disse. Tiltag 14: Træn til egen transport Når borgere transporterer sig selv via kollektiv trafik eller i bil mod godtgørelse fra kommunen, er det generelt meget billigere for kommunerne end ved leveret kørsel. Kommunerne kan derfor spare en del udgifter på, at borgere udvikler sig til at kunne transportere sig selv. Der er to ordninger, hvor dette er særligt relevant. Det drejer sig for det første om genoptræning. En kommune kan have den politik, at borgerne skal trænes til hurtigst muligt at kunne transportere sig selv. Dette kan fx ske ved, at borgeren modtager leveret kørsel til træning, men som et led i træningen selv skal tage bussen hjem. I den forbindelse kan terapeuter også instruere chaufførerne for den leverede kørsel i, hvor meget de bør hjælpe borgerne, for at ind- og udstigning i vognen m.m. kan blive en del af borgerens træning. Dette kan evt. også graduereres i takt med, at borgerne bliver mere selvhjulpne. Den anden ordning er befordring af børn til specialundervisning. Nogle af disse elever kan trænes til at tage bussen selv. Det at kunne benytte den kollektive trafik er en væsentlig del af at være selvhjulpen. Efter aftale med forældrene, og som led i barnets pædagogiske udvikling, bør en skole derfor overveje at sætte ind på dette område og samtidig spare udgifter til leveret kørsel for kommunen.

19 19 Pædagogisk arbejde med at udvikle elever i specialskole og specialklasser til selv at tage offentlig bus Viborg Kommune Tidligere praksis Børnene blev visiteret til kørsel i forbindelse med visitation til tilbuddet. De børn, der selv kunne tage bussen, fik buskort. Udfordring Børn i specialklasser og specialskoler er som oftest mindre selvhjulpne end børn i den almene skole. Der er mange børn, der modtager kørsel i denne ordning, der er den dyreste ordning for kommunerne samlet set. Hvad krævede ændringen? For at realisere ændringen krævedes: Systematisk bustræning af børn, der har potentiale til at tage kollektiv trafik. Investering af pædagogiske ressourcer i indsatsen. God dialog med forældrene. Accept af, at ikke alle børn kan udvikles til selv at tage bussen. kunne tage bussen, eller hvor hjemmet ikke ligger tæt på åbne busruter, opfordres forældrene til selv at køre barnet mod godtgørelse til statens laveste takst. Forudsætningen er, at forældrenes transport er stabil, og at barnet kommer i skole. Potentiale I Viborg Kommune er det lykkedes at få andelen af børn, der tager bussen, til at stige fra 27 til 37 procent og andelen af forældretransporter til at stige fra 10 til 12 procent. Kommunen har arbejdet med initiativet i cirka tre år. Udgifterne er faldet med cirka 1,5 mio. kr. på dette område. Da perioden samtidig har været præget af øget inklusion i almene skoler, kan hele besparelsen ikke tilskrives dette initiativ. Nye principper Børnene skal udvikles til at kunne begå sig i samfundet. De børn, der har potentiale til at kunne tage bussen, skal trænes i dette. I den løbende dialog mellem lærer, skole og forældre er muligheden for at blive trænet i at kunne tage bussen et opmærksomhedspunkt. Hvis et barn vurderes at kunne trænes, tager en lærer med i bussen og træner barnet til selv at kunne tage bussen. For de børn, der ikke kan trænes til at

20 20 Tiltag 15: Visiter til godtgørelse frem for leveret kørsel På ordningerne befordring til læge og speciallæge og befordring til genoptræning er kommunerne kun forpligtet til at yde godtgørelse. I dag tilbyder langt de fleste kommuner dog leveret kørsel på begge ordninger. En kommune kan vælge at effektivisere via én af to modeller. Den første model er, at kommunen stopper med at tilbyde leveret kørsel. Borgerne kan herefter blive visiteret til godtgørelse af taxakørsel, buskørsel (herunder evt. Flextur) eller transport i egen bil/pårørendes bil efter gældende satser. Borgerne skal efter en tur indsende bilag til kommunen for at kunne få udbetalt godtgørelsen. Den anden model er, at kommunen fortsætter med at tilbyde leveret kørsel, men kun til de borgere, som ikke selv kan tage bussen og/eller køre i egen/pårørendes bil. For at modtage godtgørelse skal borgeren også her indsende bilag til kommunen. Erfaringen er, at begge modeller giver store besparelser for kommunen, men at den første model giver de største besparelser. Tiltag 16: Henvis til Flextur Mange kommuner har i dag Flextur. Flextur er en åben behovsstyret kørselsordning med kørsel fra adresse til adresse. Ordningen ses som kollektiv trafik og leveres via trafikselskaberne. Det er et krav, at borgeren selv kan gå ud til vejen og stige ind i bilen. Borgeren betaler for kørslen, men typisk betaler kommunen også en andel. Kommunerne kan tolke Flextur som kollektiv trafik. Det gør, at mange borgere har mulighed for at benytte den kollektive trafik og derfor ikke er berettiget til kommunal befordring. Uanset om kommunen har Flextur med lav brugerbetaling (og dermed høj kommunefinansiering), viser erfaringerne, at kommunen opnår væsentlige besparelser ved af henvise til Flextur. Det skyldes, at mange borgere finder andre måder at transportere sig på. Tilbuddet om Flextur vil således være særligt relevant i forhold til ordningerne befordring til læge og speciallæge samt befordring til genoptræning. Stram visitation og henvisning til Flextur Slagelse Kommune I Slagelse Kommune har borgerservice i flere år haft en restriktiv tilgang til befordring til læge og speciallæge. Borgerne skal således ringe ind og have godkendelse af hver enkelt tur til lægen. Det er to faste medarbejdere, der betjener kørselstelefonen. Når borgeren ringer, spørger medarbejderen til, hvordan vedkommende handler ind for at sikre sig, at borgeren ikke tager offentlig tranport til andre gøremål. De borgere, der kan tage offentlig transport, oplyses om muligheden for at bruge Flextursordningen. Tiltag 17: Fastsæt et bevidst serviceniveau i forhold til kan-ordninger I dag er der mange kommuner, der leverer kørsel til pensionister på ordningen dagscenterkørsel. Derudover er der mange kommuner, der i forhold til ordningen beskæftigelse og aktivering for ikke-forsikrede, yder godtgørelse til en større andel af kontanthjælpsmodtager i kommunale tilbud selvom lovgivningen indsnævrer, hvem der skal ydes godtgørelse til og under hvilke forudsætninger. På begge områder vil der være mange kommuner, der hhv. leverer kørsel eller giver godtgørelse, uden at der er taget en bevidst politisk beslutning om, at man vil have højere serviceniveau end påkrævet i loven. Disse kommuner kan med fordel kigge nærmere på deres nuværende serviceniveau og lovgivningen, og overveje om kommune fortsat ønsker det samme serviceniveau. I den forbindelse skal kommunerne overveje andre hensyn, særligt hvor vigtig deltagelse i det primære tilbud er for kommunens mål på området.

21 21 Funktionsvurdering i fbm. visitation til befordring til læge og speciallæge samt genoptræning Odsherred Kommune Tidligere praksis Borgeren henvender sig i borgerservice. Medarbejderen stiller en række spørgsmål om borgerens alder, pensioniststatus og mobilitet. Hvis borgeren ikke kan befordre sig selv, bestilles turen i trafikselskabets bestillingsmodul. Udfordring Kommunen har ikke hidtil haft et reelt politisk vedtaget serviceniveau. Hvis borgeren insisterer på leveret kørsel, har medarbejderen i borgerservice ikke kunnet frasortere mobile borgere, da de ikke besidder information om borgernes mobilitet. Hvad krævede ændringen? For at realisere ændringen krævedes: Udvikling af nye kvalitetsstandarder med tilhørende politisk høring/godkendelse. (Re)visitering af borgerne (funktionsvurdering). Registrering i omsorgssystem. Nye principper Borgere, der kan selv, skal selv. For at kunne få leveret kørsel i fremtiden skal borgeren funktionsvurderes. Det foregår i kommunens træningscenter. Her gennemgår borgeren en gang- og balancetest. Efter vurderingen tildeles borgeren ét af disse serviceniveauer: 1. Mulighed for kørsel som hidtil. 2. Mulighed for at få godtgørelse af en åben Flextur, som borgeren selv bestiller hos trafikselskabet. 3. Mulighed for godtgørelse, hvor borgeren transporterer sig selv (typisk med kollektiv trafik). Oplysningerne indtastes i kommunens omsorgssystem, der er tilgængeligt for borgerservice for turbestilling i fremtiden. Potentiale Ved revisiteringen viste det sig, at 40 procent af de nuværende borgere i kørselsordningen var i stand til at benytte kollektiv trafik, 20 procent var mobile nok til Flextur, og de resterende 40 procent bliver fortsat tilbudt kørsel. Inspiration Se Odsherred Kommunes nye kvalitetsstandard og brev til borgerne i bilagssamlingen. Godtgørelse i stedet for kørsel Roskilde Kommune I Roskilde Kommune leveres der kun kørsel til læge og speciallæge til de borgere, der har særlige behov fx for en liggende transport. De andre borgere kan henvende sig i borgerservice for at modtage godtgørelse for egen kørsel, offentlig transport eller kørsel med taxa. Bonerne skal være stemplet af lægen. Kommunen har henvendt sig til lægerne for at gøre dem opmærksom på, at de kun skal stemple taxaboner for borgere, der ikke selv kan tage offentlig transport. Herudover udfører borgerservice kontrol af borgernes boner. Effekten af Roskilde Kommunes tilgang er, at der er færre borgere, der modtager leveret kørsel/ godtgørelse, med lavere udgifter for kommunen til følge.

22 22 Serviceniveau i kørslen Serviceniveauet i den leverede kørsel har også betydning for kommunernes omkostninger, fordi det er med til at dimensionere, hvor mange vogne der skal til for at løse opgaven. Typiske overvejelser går på maksimale køre- og ventetider, fleksibiliteten i antal afgange, omfanget af solokørsel samt egenbetaling (i de ordninger, hvor det er muligt). Tiltag 18: Justerer køre- og ventetider Et højt serviceniveau i den leverede kørsel i form af korte køre- og ventetider giver højere omkostninger, fordi muligheden for samkørsel af borgerne nedsættes. Derfor bør en kommune overveje de maksimale køretider for borgerne og være villig til at differentiere. Det typiske serviceniveau på de fleste ordninger er minutters transporttid. Borgere, der transporteres ud af kommunen over lange afstande, har ofte en maksimal køretid på 1½ time. Ventetiderne ved afhentning er også en serviceparameter, der kan skrues på. De typiske niveauer i dag er +/- 15 minutter. Justering af serviceniveauet i forhold til køre- og ventetider er relevant i forhold til en lang række ordninger. Justering af ventetider er dog primært relevant for variabel kørsel, mens justering af køretider er relevant både for variabel kørsel og rutekørsel. Tiltag 19: Begræns antallet af kørsler Mange kommuner har et højt serviceniveau på ordninger med fast rutekørsel med mange ud- og hjemkørsler, som borgerne kan vælge imellem. Et sådant serviceniveau har betydning for kommunernes udgifter, fordi borgerne fordeler sig ud på flere afgange med mere kørsel til følge. Kommuner med et sådant serviceniveau kan derfor opnå en større besparelser ved at tilbyde færre kørsler. Det kunne fx være i forhold til den almene skolekørsel, hvor en kommune fx kan vælge at tilbyde én tur om morgenen, og én tidlig og én sen tur om eftermiddagen tilpasset skolens ringetider og evt. SFOs åbningstider. Tiltaget er særligt relevant i forhold til ordningerne: Almen skolekørsel Specialundervisning for børn Befordring af handicappede børn til dag- og klubtilbud mv. Tiltag 20: Indfør opsamlingssteder I nogle kommuner har man haft et højt serviceniveau på den leveret kørsel af børn til almen skole og specialundervisning, ved at børnene på lukkede og åbne skoleruter stod på bussen meget tæt på hjemadressen. En sådan praksis er dyr for kommunerne, fordi det bliver svært at lave effektiv ruter. En række kommuner har effektiviseret ved at lave opsamlingssteder på ruterne, som børnene selv skal transportere sig til. Der er forskel på, hvor langt forskellige kommuner har fastsat, at børnene må transportere sig. Afhængig af kommunens geografi og hvor lange afstande kommunen vil acceptere til opsamlingssteder, kan der spares 5-25 Reduceret antal hjemkørsler efter skole Jammerbugt Kommune I Jammerbugt Kommune har Aabybro Skole både almen undervisning og specialklasser, fordelt på to undervisningssteder med en afstand på cirka 5 km. Aabybro Skole havde tidligere 100 hjemkørsler om ugen med almene skolebørn på lukkede ruter og specialklassebørn i taxaer. I samarbejde med skolen blev det besluttet dels at køre de to elevgrupper sammen, dels at samle sluttidspunktet for specialklasseeleverne i skoleåret 2012/2013 tre dage om ugen. Resultatet var, at antallet af hjemkørsler kom ned på 60 ture om ugen med en besparelse på ca kr. årligt til følge.