PALLIATIV FYSIOTERAPI
|
|
- Alma Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PALLIATIV FYSIOTERAPI TIL TERMINALE PATIENTER I EGET HJEM Foto: Anne-Li Engstrøm Erfaringer fra de første 1½ år med fysioterapeut i Sankt Lukas Hjemmehospice, Palliativt team i Københavns Amt Sommeren
2 PALLIATIV FYSIOTERAPI TIL PATIENTER I EGET HJEM Erfaringer fra de første 1½ år med fysioterapeut i et palliativt team Sankt Lukas Hjemmehospice startede som tværfagligt team i Københavns Amt 1. februar Det første år bestod teamet af sygeplejersker og læger og året efter blev hospicepræsten tilknyttet. Længe stod der fysioterapeut på teamets ønskeseddel. Takket være en fondsbevilling, blev det pr 1. januar 2001 muligt at ansætte en fysioterapeut 10 t/uge for en toårig periode. På baggrund af ønsker og intentioner for fysioterapeutens funktion, formuleret forud for ansættelsen sammenholdt med de første måneders erfaringer, blev der i oktober 2001 endeligt vedtaget en Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Sankt Lukas Hjemmehospice (se bilag A). Fysioterapeuten, der blev ansat, havde gennem mange år arbejdet med lindrende fysioterapi til uhelbredeligt syge bl.a. ved Finsen Instituttet, Sankt Lukas Hospice og Diakonissestiftelsens Hospice. Hun skulle opdyrke et nyt fagområde, nemlig behandling i patientens eget hjem, og samtidig indgå i et team, der på det tidspunkt havde fungeret i fire år. Tilsvarende skulle teamets øvrige medlemmer vænne sig til de nye faglige udfordringer og muligheder, som en ny fagperson i gruppen gav. Det var udfordrende og lærerigt for begge parter. For patienter og pårørende viste det sig hurtigt, at fysioterapeutens indsats var et værdifuldt supplement til den indsats, som læger, sygeplejersker og præst i forvejen havde ydet. Sammenfatning af erfaringerne fra det første 1½ år viser, at de intentioner, som lå til grund for fysioterapeutens ansættelse, til fulde er blevet indfriet. Den positive effekt gælder både den direkte patient- og pårørendeomsorg samt det tværfaglige samarbejde. Behovet for fysioterapi til dette klientel er så evident, at det forekommer os utænkeligt at oprette et palliativt team uden en fysioterapeut. Rapporten er udarbejdet i sommeren 2002 og redegør for indhold, omfang og kvalitet af den lindrende fysioterapi til uhelbredeligt syge patienter i eget hjem, sådan som det har kunnet praktiseres inden for en meget begrænset tidsramme. Også funktionens tværfaglige aspekter beskrives. Joan Sandgreen Fysioterapeut Jette Riis Afdelingssygeplejerske 2
3 FYSIOTERAPEUT VED SANKT LUKAS HJEMMEHOSPICE Det tværfaglige palliative team bestod i de første fire år af sygeplejersker, læger og præst. En fondsbevilling gav mulighed for ansættelse af en fysioterapeut 10 t/uge fra den 1. januar 2000 og to år frem. Allerede i løbet af det første år var erfaringerne så gode og efterspørgslen så stor, at man administrativt valgte at konvertere 10 timer fra sygeplejerskenormeringen til fysioterapeutens stilling til samlet 20 timer pr. uge fra den 1. februar Baseret på erfaringerne fra de første 1½ år redegøres i det følgende for omfanget, indholdet og kvaliteten af den lindrende fysioterapi til de hjemmeværende patienter med henblik på at vurdere behovet for fortsat at kunne tilbyde denne behandling til de uhelbredeligt syge i eget hjem. Også funktionens tværfaglige aspekter beskrives. Lindrende fysioterapi - omfang I år 2001 var i alt 152 patienter tilknyttet Sankt Lukas Hjemmehospice og af disse fik 39 patienter (=26%) én eller flere behandlinger ved teamets fysioterapeut. Der blev i løbet af året i alt aflagt 157 hjemmebesøg af fysioterapeuten (= 15% af alle besøg). Gennemsnitligt blev der givet fire behandlinger pr. patient med en variation mellem én og 13 behandlinger. Desuden gav fysioterapeuten telefonisk vejledning til yderligere to patienter. Det faktiske behov for behandlinger har været større end normeringen på de 10 ugentlige timer gav mulighed for at tilbyde. Til enkelte patienter har det været muligt at etablere behandling i eget hjem ved mobil fysioterapeut, betalt via 107 i Lov om Social Service. Behandlingskapaciteten og kvaliteten til denne patientgruppe er langt fra tilstrækkelig til, at denne fremgangsmåde kan benyttes i større omfang. Den lindrende fysioterapi adskiller sig på afgørende områder fra den almindeligt anvendte fysioterapi, der primært har genoptræning som mål. I det følgende er de forskellige behandlingstyper, der anvendes til de uhelbredeligt syge, kategoriseret og efterfølgende er en beskrivelse af de behandlinger, der hyppigst er anvendt. Tallet i parentes angiver hvor mange patienter, der har modtaget pågældende behandling. 3
4 Fysioterapeutiske behandlinger: Fodmassage (19) Massage/berøring (14) Lejring (13) Vejrtrækningsteknik (13) Øvelser (12) Hjælpemidler, instruktion i brugen af disse (5) Trappetræning (3) Forflytning (1) Siddestillinger (1) Hvilestillinger (1) Termisk behandling (1) Mange patienter modtager flere typer af behandlinger over tid, hvilket forklarer, hvorfor det samlede antal af anvendte behandlinger overstiger antallet af patienter, der har modtaget behandling. Fysioterapeutens hjemmebesøg omfatter også samtale og vejledning af patienten. I de hjem hvor der også er pårørende, inddrages disse helt naturligt i samtale og vejledning. For patient og pårørende i eget hjem er det vigtigt at få kvalificeret vejledning og instruktion vedrørende forflytning, mobilisering og lejring, fordi patient og pårørende er alene mange timer i døgnet. Det giver øget tryghed og bevarer værdighed og integritet for begge parter, når de kan klare situationer uafhængigt af hjælp udefra. Fysioterapeuten anslår, at ca. 1/3 af de pårørende, der varetager den daglige omsorg for patienten, også selv har fået én eller flere behandlinger, typisk let massage af nakke og skuldre eller afspænding. Denne meget konkrete omsorg for pårørende medvirker til at styrke deres resurser, så de fortsat kan klare at være til stede for og med den syge. Lindrende fysioterapi indhold Lejring God lejring i seng eller stol er helt fundamentalt for patientens velvære og i mange tilfælde en ganske stor faglig udfordring, når det gælder mennesker, hvis krop er præget af følgerne efter lang tids sygdom og belastende behandlinger. Fysioterapeutens rolle er derfor central, når det handler om at hjælpe den enkelte patient til rette, vælge hjælpemidler (madras, puder, stol osv.) og vejlede patient, pårørende og plejepersonale til 4
5 at finde hvilestillinger, der mindsker eventuelle symptomer og modvirker, at sengen opleves som et fængsel. Optimal lejring kan hjælpe patienten til bedre at føle sin krop og kroppens behov samt mindske behovet for smertestillende og muskelafslappende medicin. Omvendt kan uhensigtsmæssig lejring forstærke symptomer og måske tilføre yderligere komplikationer. Fodmassage Fodmassage lindrer og afspænder, løsner op så den syge bedre kan mærke sin krop. Fodmassage har både en fysisk og psykisk dimension. Mennesker, som tilbringer det meste af tiden i sengen, kan i overført betydning miste fodfæstet, miste fornemmelsen af, hvad der er op og ned i deres liv. Fodmassagen kan hjælpe disse mennesker til at finde deres styrke igen, til igen at mærke hele kroppen, eller som en patient har udtrykt det: Kroppen kommer til at hænge sammen igen. Fokus er mennesket, mere end det er sygdommen. Massage/berøring Mange uhelbredeligt syge spænder kroppens muskler som et ubevidst værn mod den eksistentielle angst og mod de symptomer, som sygdommen måtte give. Massagen afspænder de spændte muskler, hvilket i sig selv lindrer de gener, som spændingerne giver, og derved løses der op for angst og uro. Hvor på kroppen massagen gives beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering og under alle omstændigheder respekteres patientens eget valg eller fravalg af massagen. Massage af mellemgulvet bedrer vejrtrækningen og kan sammen med massage af mave-tarmregionen aktivere en passiv tarm. Desuden giver massage en bedret blodgennemstrømning i vævene, hvorved den øvrige lindrende behandling fremmes, idet den fysiologiske optagelse af næringsstoffer og medikamenter samt bortskaffelse af affaldsstoffer bedres. Fysioterapeutens berøring af patientens sygdomsprægede krop har for mange patienter en positiv værdi i sig selv. Kroppen bliver gennem fysioterapeutens behandling genstand for nænsom og respektfuld berøring, der efterlader den afspændt og behagelig varm. Patienten kan igen føle velbehag i den krop, som ellers gennem kortere eller længere tid mest har givet ubehag fra symptomer og behandlinger. 5
6 Mange pårørende får vejledning af fysioterapeuten i at give den syge en let massage. Den fysiske kontakt mellem ægtefæller eller andre nære pårørende kan have lidt under, at den syges krop er blevet forandret. Måske har sygdommen næsten gjort kroppen fremmed for begge parter og frygten for, at berøring kan skade eller gøre ondt, kommer nemt til at øge afstanden. Fysioterapeutens eksempel og vejledning kan hjælpe disse mennesker til igen at få fysisk nærhed på en måde, der giver den syge velvære og giver den raske glæde ved at kunne gøre godt. Vejrtrækningsteknik Vejrtrækningsteknik består dels af øvelser, dels af hvilestillinger. Formålet er at hjælpe patienten med at økonomisere med den luft, som han eller hun har til rådighed og at hjælpe patienten til at bryde uhensigtsmæssige bevægemønstre. Patienten kan måske endda øge sit funktionsniveau så meget, at han eller hun kan være mere fysisk aktiv igen hjemme eller ude. Øvelserne kan også have til formål at flytte fokus fra åndenøden til teknikker/handlemåder, der hjælper patienten til at genvinde kontrollen og modvirke den angst, som ofte er åndenødens følgesvend. Øvelser Øvelsernes formål er dels at vedligeholde patientens funktionsniveau, dels at lære patienten bevægemønstre, der kompenserer for det funktionstab, som sygdommen har medført. Mange patienter føler det meningsfuldt at træne, at gøre noget der nytter, noget fremadrettet. Nogle patienter har forventninger om, at genoptræning til et bedret funktionsniveau er mulig. Under alle omstændigheder vil bevægelse ofte lindre smertefulde lemmer, forebygge yderligere forværring af tilstanden, bedre patientens kropsopfattelse og øge selvværdet. Øvelserne kan være aktive, passive eller modstandsøvelser. Ved aktive øvelser er det patienten selv, der udfører det aktive muskelarbejde - under fysioterapeutens vejledning. Ved passive øvelser er det fysioterapeuten, der bevæger patientens arm eller ben ved at støtte eller løfte den del af kroppen, der bevæges. Modstandsøvelser udføres af patienten og fysioterapeuten i samarbejde. Patienten udfører øvelsen og fysioterapeuten yder modstand for bevægelsen. 6
7 Kvaliteten af den lindrende fysioterapi De patienter, der modtager lindrende fysioterapi, må være de bedste til at beskrive kvaliteten af behandlingerne og evaluere effekten. Mange patienter giver efter én eller flere behandlinger udtryk for glæde ved og taknemmelighed over at få fysioterapi. I forlængelse af behandlingerne har fysioterapeuten gennem en periode bedt nogle patienter forsøge at beskrive, hvad det for eksempel er, patienten mærker. En række af disse patientudsagn er gengivet nedenfor. Patientens ordrette formulering er søgt bibeholdt. Jeg glæder mig til, at du kommer. Behandlingen (massagen) virker afslappende. Jeg får mere ro i min krop hele den dag Jeg bliver ikke forpustet mere, hvis jeg gør, som du har lært mig. Jeg kan gå på trapper og stoppe op, når jeg bliver for forpustet. Jeg er så lykkelig for massagen og havde ikke troet, at man kunne slappe så meget af Dejligt, at der er én, der interesserer sig for én. Jeg kan nu komme ud af sengen og gå rundt. Jeg har ikke fået liggesår og mine ben kan bære mig Det er utroligt, at man selv kan mærke inde i sin krop, hvordan den slapper af Jeg kommer mere tilbage i min krop igen. Den har svigtet mig, og jeg har også måttet tage afstand fra den. Jeg kommer til at synes bedre om den. Den kan opleve rare ting Man kan godt mærke, når det er almindelige hænder, og når det er fysioterapeuthænder. Disse citater kan naturligvis kun være gældende for den enkelte patients subjektive oplevelse og kan ikke sige noget generelt om kvaliteten af den lindrende fysioterapi. Udtalelserne kan meget vel også være påvirket af, at de er givet direkte til den fysioterapeut, som har ydet behandlingen. Det er såre almindeligt, at det er lettere at rose end at rise. Alligevel er det værd at bemærke, at udsagnene bekræfter de intentioner, der er indeholdt i beskrivelserne af de enkelte behandlinger. Enkelte patienter konstaterer dog også, at han eller hun ikke synes, at behandlingen hjælper dem, og der har været en enkelt patient, som fysioterapeuten ikke kunne behandle, fordi det ikke var muligt at lejre patienten i en stilling, som gav patienten ro blot i kort tid. Nogle patienter har udtrykt sig således: 7
8 Jeg nyder det, mens behandlingen står på, men bagefter er der ingen effekt Jeg får mere ondt af behandlingen Det føles ubehageligt. Du bliver nødt til at stoppe nu Jeg ville så gerne have noget massage, men jeg kan ikke finde ro. Fysioterapeuten i det tværfaglige palliative team Sankt Lukas Hjemmehospice havde fungeret med sygeplejersker, læger og præst i ca. fire år, inden en fysioterapeut blev ansat 10t/uge. Selv om alle teamets medlemmer fandt det rigtigt og naturligt, at fysioterapi skulle være en del af den lindrende behandling, har det både for fysioterapeuten og for de øvrige teammedlemmer været en læringsproces at udvide tværfagligheden og at udnytte den specifikke fysioterapeut-faglige dimension i arbejdet. Nu ca. 1½ år efter fysioterapeutens ansættelse er der i gruppen enighed om, at værdien af denne funktion er positiv. Sygeplejersker, læger og præst er i hver deres faglige virke blevet mere opmærksomme på hos hvilke patienter og i hvilke situationer, fysioterapi med fordel kan inddrages. Fysioterapeutens input ved de tværfaglige konferencer giver også inspiration til indsats og rådgivning, som andre af teamets medlemmer eller eksterne samarbejdspartnere selv kan arbejde videre med. Starten uden fysioterapeut har givet alle i teamet mulighed for at reflektere over før og efter. I det følgende er gengivet ordret en række udsagn fra kolleger i teamet: Det er almindeligt accepteret, at fysioterapeuten er uundværlig i det tværfaglige team i et hospice. (Alle hospicer i Danmark har fysioterapeut tilknyttet). Da Hjemmehospice går ud på at overføre hospice-indsatsen til patientens eget hjem, er det logisk, at der må være en fysioterapeut også her (læge og sypl.) Fysioterapeutens bidrag til Hjemmehospices egen udgivelse: Informationsbog til patient og pårørende har en øget dens brugsværdi, efter at fysioterapeuten har uddybet afsnittet om forebyggelse af fald i hjemmet (sypl.) Fysioterapeuten spiller en væsentlig rolle i den pædagogiske indsats hos patienter, der har behov for hjælp til at komme videre, hjælp til at lære sig nye bevægemønstre som kompensation for mistede færdigheder (sypl.) 8
9 Den hjemmeværende patient har specielle behov for at blive set af én med ekspertise i kroppens og bevægeapparatets funktion. Der er ikke andre, der kan gøre det, sådan som det er tilfældet hos den indlagte hospicepatient. Hjemmesygeplejersken har hverken tid eller kunnen. Hjemmehospicesygeplejersken kommer kun på lejlighedsvise besøg og med et andet fagligt fokus. Nærmeste pårørende, som er der hele tiden, har brug for vejledning fra fysioterapeuten og kan på den baggrund ofte yde meget i forhold til lejring, mobilisering, massage osv. (læge) Kroppen er ikke kun krop, men også den direkte adgang til personen/sjælen. Den alvorligt syge har ofte svært ved at være i sin svækkede krop. Fysioterapeuten har mulighed for at hele denne spaltning. Under arbejdet bringer fysioterapeuten patienten i en dyb afslapning, der kan åbne døre, som ellers er lukkede. Følelser, som ellers er blokerede, får frit løb. Kommunikation og kontakt mellem patient og omgivelser kan herved blive bedre og mere naturlig (læge) Den fysioterapeutiske behandling er vigtig, fordi mange patienter har brug for noget godt til deres krop og for at få flyttet opmærksomheden fra hovedet til kroppen. Behandlingen giver patienten mulighed for at komme i kontakt med sin krop (sypl.) Mange patienter har behov for hjælp til lejring i seng og/eller stol for at kunne finde hvile og ro (sypl.) Fysioterapeuten er ekspert i at vurdere patientens funktionsniveau og i at hjælpe/støtte patienten til at vedligeholde og optimere det (sypl.) Hjemmehospice har som mål bl.a. at tage vare på hele mennesket altså både krop og sjæl (præst) Kroppen er en fundamental del af et menneskes identitet (præst) Fysisk stimulans af kroppen er vigtig, dels for at give patienten en oplevelse af velvære, dels for at hjælpe patienten til bedre at kunne mærke sin egen krop, hvilket igen støtter patientens identitet (præst) Den fysioterapeutiske behandling kan være symptomlindrende i sig selv (præst) De fleste patienter (og pårørende) får mere ro af at få massage og dermed mere overskud (sypl.) Fysioterapeuten yder non-medikamentel afhjælpning af smerter via lejring, massage, øvelser m.v. (læge) 9
10 Fysioterapi kan være understøttende behandling til patienter med respirationsbesvær (læge) Man kan ikke forkynde på tom mave, og lige så lidt hjælper samtalen det menneske, der har låst sin eksistentielle smerte inde i kroppen (præst) Angst og skyld kan være så vanskelig at erkende, at mennesket ubevidst transformerer den sjælelige smerte til en fysisk smerte. For mange mennesker er den fysiske smerte mere legal (præst) Fysioterapeuten øger bredden og kvaliteten i den lindrende indsats (sypl.) Fysioterapeutens observationer og vurderinger kan danne baggrund for ændringer i de øvrige faggruppers indsats (sypl.) Fysioterapeutens besøg kan i enkelte tilfælde erstatte et sygeplejerskebesøg og er dermed med til at øge teamets samlede kapacitet og fleksibilitet (sypl.) Fysioterapeutens input ved de formelle og uformelle tværfaglige konferencer og ved undervisning øger de andre faggruppers opmærksomhed og viden og dermed også handlekompetencen (sypl.). Alle disse citater taler sit entydige sprog og bekræfter, at den lindrende fysioterapi er en vigtig del af den samlede indsats over for den uhelbredeligt syge og de nærmeste pårørende. Udsagnene bekræfter også fysioterapeutens værdi og relevans i det tværfaglige samarbejde. 10
11 Bilag A Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Sankt Lukas Hjemmehospice Til Sankt Lukas Hjemmehospice tilknyttes patienter med livstruende sygdom, hvor sigtet med behandling udelukkende er af lindrende karakter. Patienterne opholder sig i eget hjem eller på plejehjem. Patienterne har vekslende funktionsniveau og er i forskellig grad præget af deres grundsygdom og medfølgende symptomer. Palliativ fysioterapi indgår som en integreret del af den pleje og behandling patienterne får. Formålet med fysioterapi i Hjemmehospice er : ud fra den fysioterapeutiske indfaldsvinkel at bidrage til det bedst mulige liv for den enkelte patient. Stillingsbetegnelse og organisatorisk placering Fysioterapeut ved Sankt Lukas Hjemmehospice Nærmeste overordnede: Afdelingssygeplejersken for Hjemmehospice Antal timer ugentligt: 10 timer/uge pr Tværfaglige samarbejdspartnere: Overlæge og speciallæger, sygeplejersker, sekretærer og hospicepræst. Klinisk faglige funktioner Ansvarlig for at holde sig ajour om patienter tilknyttet Hjemmehospice. I samarbejde med det tværfaglige team at prioritere behandlingen til de enkelte patienter. Ansvarlig for at fysioterapeutisk behandling er i overensstemmelse med god klinisk praksis samt med afdelingens målsætning og nærværende funktionsbeskrivelse. Ansvarlig for at ny viden og erfaring implementeres i praksis. Fysioterapeutisk behandling ydes i relation til den enkelte patients aktuelle ressourcer og behov med særlig opmærksomhed på: træthed kvalme smerter hævede ben og arme 11
12 angst/anspændthed obstipation åndenød Behandlingsmetoder kan være: lejring af patienter, som har svært ved at finde hvile massage og/eller nærende berøring i relation til kropsbevidsthed vejrtrækningsteknikker træning og vedligeholdelse af færdigheder støtte patienter til at leve med en sygdomsforandret krop vejlede patient, pårørende og evt. hjemmesygeplejerske i brug af hjælpemidler m.v. Ansvarlig for at medinddrage de pårørende i patientens situation samt at yde støtte til de pårørende. Ansvarlig for at den fysioterapeutiske indsats dokumenteres i den enkelte patients journal. Deltage i den ugentlige tværfaglige konference samt i ad hoc konferencer. Pædagogiske funktioner Undervise kolleger i Hjemmehospice i hvordan patienter lejres, forflyttes, gives let massage og hjælpes med afslapningsteknikker. Vejlede patienter og personale i brug af hjælpemidler. Deltage i introduktion og undervisning af nyansat personale. Medvirke ved udarbejdelse af informationsmateriale om eget faglige område. Deltage i intern og ekstern undervisning og selv undervise ad hoc. Deltage i den i afdelingen tilrettelagte supervision, personalemøder og i relevante arbejdsudvalg. Ansvarlig for at holde sig ajour indenfor eget faglige område. 12
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereBilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.
DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereVejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien
Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs merePalliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab
Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab Tine Busch Davidsen & Helene Heindorf Fysioterapeuter Palliativt Team i Odense og Vejle Region Syddanmark 4. Oktober 2012 Program Præsentation af Helene
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE
FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE VÆRDIGHEDSPOLITIKKEN 2019-2022 har fokus på syv områder Vi har haft en værdighedspolitik siden 2016. Den
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereHvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs merePolitikken om Det Gode Samarbejde
Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereDemensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune
Demensvenlig Vejen Demensstrategi Vejen Kommune Indledning Demens er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. Demens er en sygdom,
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs merePraktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereForandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om
Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs meremed smerter Hvem er vi - Et handleredskab for plejepersonale Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen
At møde m børn b med smerter - Et handleredskab for plejepersonale Hvem er vi Sygeplejerske Helle Hastrup Sygeplejerske Karina Olesen Vi er fra Danmark og arbejder begge på Aalborg sygehus børneafsnit
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs mereTerminal Palliativ indsats
Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereLUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE
LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs merePatientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient
Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereBehandling af Brud på skulderen
ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS
Læs mereVision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune
Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet
Læs mereFormål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereNår to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mere