Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?"

Transkript

1 Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

2 KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom: pct. af befolkningen får på et eller andet tidspunkt i livet depression. Særligt ældre og ensomme mennesker er i fare for at udvikle depression. Blandt voksne er der 3,5 pct., der her og nu lider af depression. Det er ca danskere, hvoraf de fleste har behov for behandling. Der er stor forskel på mænd og kvinder, når det gælder psykiske lidelser, og mænds psykiske problemer er ofte underbehandlede. Dobbelt så mange kvinder får diagnosen depression, og dobbelt så mange kvinder indlægges Men dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord Bestemte symptomer optræder hyppigst hos mænd. Men de overses ofte. MÆND HAR SVÆRT VED AT SØGE HJÆLP De fleste mænd har svært ved at henvende sig til lægen med psykiske problemer. Også ved stress og kriser. Så når dine mandlige patienter dukker op i din praksis, er der grund til at være opmærksom på de særlige symptomer på depression, der optræder hyppigere hos mænd end hos kvinder. De omfatter: Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug Tilbagetrækning fra relationer Arbejder altid Benægtelse af smerte Rigide krav om autonomi Afvisning af hjælp

3 En pjece om mænd og psykiske problemer... hvordan du opdager dem og taler med ham om dem, når han kommer i din praksis. RÅD OM SAMTALEN OM MANDEN I mødet med manden er det vigtigt, at du tilgodeser hans behov for selvstændighed og handling. Og det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis er for, at han kan skubbe sine følelser til side. Det er for at få tryghed. Tænk på, at manden ikke i så høj grad beder om hjælp, men har det bedst med at få råd og få stillet muligheder til rådighed. Når han kan vælge mellem forskellige muligheder, kan han handle. Husk at manden ofte ikke ser sig selv som»én, der har psykiske problemer«. Stil konkrete spørgsmål måske får de gang i en snak. Spørg: Hvad, hvornår, hvor meget, hvor ofte? Så begynder manden måske at fortælle, hvad han tænker på. Lad være med at blive for ivrig, når han åbner sig. Forhold dig lyttende. Jo mindre, du forventer af samtalen, des mere vil manden som regel sige. Under en sådan personlig samtale har manden har det bedst med ikke at blive ved med at køre rundt i sine problemer og bekymringer. Han kan føle, at det bremser hans handlefrihed og fjerner hans selvstændighed. Han ønsker handlemuligheder. Spørg til om han har planer om at ændre nogle af sine vaner. Udvis empati ikke medlidenhed. Det fjerner mandens følelse af at have kontrol. Vær særlig opmærksom på dine mandlige patienter med anden etnisk baggrund. De har meget lidt viden om psykiske lidelser, og de har et stort behov for at få at vide, hvordan de kan få støtte og hjælp.

4 MÆND SIGER JO, AT DE HAR KIM NICOLAISEN, 53 ÅR, er socialrådgiver, men måtte holde op, da han blev syg for ti år siden. Han har været indlagt adskillige gange. Foto: Karsten Bidstrup

5 »Jeg havde det dårligt i flere år, før det ramlede. Jeg gik fuldstændig i stå, jeg spiste ikke og tabte 20 kg. Så gik jeg endelig til læge og fik konstateret en svær depression. Jeg var indlagt et halvt år og fik også elektrostimulation. Siden har jeg været indlagt fem-seks gange.lægen skal prøve at spørge, men ikke være for direkte og ikke tale om depression, men høre hvad der foregår omkring manden, på arbejdspladsen, i familien, i fritiden, så han kan fortælle noget, der afslører, at det kunne være en depression.mænd vil prøve at skjule svaghed, især hvis det er noget psykisk. Man mister jo ikke prestige af et brækket ben, men selvværdet falder, når man skal være væk fra arbejdet i lang tid på grund af depression. Man er usikker, når man kommer tilbage, for hvordan vil kollegerne betragte dig? Og man risikerer at blive betragtet som en ustabil arbejdskraft.»det er vigtigt at sige, at depression kan behandles, og at jo hurtigere man kommer til læge, og jo hurtigere man overvinder sig selv til at erkende, at man har det dårligt, jo større er chancerne for at blive rask.«man skal prøve at få mænd til at lade være med at komme med undskyldninger om alt muligt andet, når de har det dårligt ONDT I MAVEN...

6 »Mine jobs har varet to-tre-fire, max fem år. Jeg havde problemer på arbejdet, og det hele hang sammen med min sygdom, men jeg var slet ikke klar over det. Jeg har i perioder været besværlig, man svinger op og ned med den sygdom og er ikke altid så tålmodig med omverdenen, så jeg røg ind i konflikter. Det varede længe, før jeg indså det. Men en dag ramlede det hele, og jeg fik diagnosen maniodepressiv.«da JEG FIK DIAGNOSEN, FALDT 1000 BRIKKER PÅ PLADS»Jeg ringede til min chef, da jeg havde tygget på diagnosen et par dage. Den var jo noget svær at sluge, selv om det også var en lettelse. Hun spurgte, hvad hun skulle sige til de andre, og jeg svarede: Du skal sige det, som det er. Det blev hun lidt forbavset over.jeg havde kontakt til min læge, da jeg havde et alkoholproblem, men vi talte aldrig om depression»jeg havde kontakt til min læge og fik taget levertal, fordi jeg drak for meget rødvin om aftenen og i weekenderne det er jo en sutteklud, når man har ondt i sjælen. Men vi talte aldrig om depression.noget af det vigtigste er, at få pårørende familie, venner eller kolleger inddraget, og min kone var også med til to samtaler, da vi var separeret.nu er jeg i behandling med antidepressiv medicin og litium for ikke at få tilbagefald, og har faktisk ingen bivirkninger. Og jeg har hele tiden haft arbejde.«foto: Karsten Bidstrup

7 NIELS VILMAR, 52 ÅR, arbejder som pakkeriassistent på Novo Nordisk:»Jeg fik diagnosen maniodepressiv sidste år. Konen flyttede i samme periode, og jeg gik ned med flaget og blev indlagt.«

8 SÆT FOKUS PÅ MÆNDS SUNDHED Der er mange gode grunde til at sætte fokus på mænds sundhed og sygdomme: Mænds forventede levetid er unødvendigt lav, og for mange mænd dør for tidligt af årsager, som kan forebygges. Antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd, især prostata- og testikelkræft, stiger. Mænd søger læge for sent og er ofte mere syge, når de kommer Mænd har en højere dødelighed af en række sygdomme Mænd har en højere selvmordsrate, samtidig med at mænds psykiske problemer ofte er underbehandlede Der gøres for lidt for at motivere mænd til at benytte sig hurtigere og mere effektivt af sundhedsvæsnets tilbud Mænds dårlige helbred og for tidlige død har også konsekvenser for deres familier og er unødvendige byrder både for sundhedsvæsenet og samfundsøkonomien. ET SUNDHEDSVÆSEN OGSÅ FOR MÆND Mænd udgør en speciel målgruppe, og det er vigtigt, at sundhedsvæsenet i højere grad tilpasser sine ydelser og informationer til mænds særlige behov. DERFOR SKAL SUNDHEDSVÆSNET: Anerkende mænds og drenges fysiske og psykiske sundhed som et særskilt og væsentligt problem Udvikle en bedre forståelse for mænds holdning til sundhed Investere i udvikling af tilbud, der tilgodeser det maskuline Igangsætte sundhedsfremmende projekter, målrettet drenge og unge mænd Udvikle en tværgående sundheds- og socialpolitik der fremmer mænds sundhed Find flere informationer på Design: Udgivet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rigshospitalet, Psykiatrifonden, Merete Nordentoft, psykiatrisk overlæge, Bispebjerg og Selskab for Mænds Sundhed i forbindelse med Men s Health Week.

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG

NÅR DÆMONERNE RØRER PÅ SIG 4 December 2014 nr. 4 21. årgang Elektrochok SOCIALMINISTER MANU SAREEN: 1.700 danskere får hvert år ECT ved svær psykisk sygdom. Men hvordan virker behandlingen, som mange fortsat er skræmte over. Tilskud

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Borderline et liv med færre torne

Borderline et liv med færre torne Borderline et liv med færre torne Til mennesker med en borderline personlighedsstruktur og deres pårørende Landsforeningen SIND arbejder for sundhedsfremme gennem trivsel, forebyggelse, helbredelse og

Læs mere

Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression

Guide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Fædre får også fødselsdepressioner Sådan opdager du en fødselsdepression Test dig selv 16 sider Fødselsdepression INDHOLD

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Den svære anden bølge

Den svære anden bølge SÅDAN LYKKES DIT ANDET PARFORHOLD Den svære anden bølge AF ANNETTE AGGERBECK FOTO: GETTYIMAGES OG POLFOTO Når vi går ind i et nyt parforhold, har vi erfaringerne med os fra første ægteskab. Og hvis vi

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

Hjerneskadet midt i livet

Hjerneskadet midt i livet 12 Hjernesagen nr. 2 2015 TEMA: Hjerneskadet midt i livet Du går på arbejde, henter børn, lufter hund, passer karriere, familie og venner, du gør alt for at være en god og nærværende mor, far, mand, kone,

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere