Erfaringer med ladning af skarppatron 8x58mm RD til gevær M/89

Transkript

1 Erfaringer med ladning af skarppatron 8x58mm RD til gevær M/89 af Morten Bjerregaard Jepsen, September 2007 Denne artikel er foranlediget af en række diskussioner som jeg har set på Nordisk Våbenforum, og spørgsmål jeg har fået når jeg blandede mig. Egentlig var min originaltitel på artiklen Skydning med blyprojektil og røgfrit i gevær M/89, men efterhånden som jeg skrev, viste det sig at jeg havde mere på hjertet. Der er mange, som har meget længere erfaring med ladning til M/89 end jeg og sikkert mange, som har ladet meget mere. Min erfaring går tilbage til 1994, da jeg købte min første gevær til patron M/89. Det var for resten slet ikke et gevær M/89, men et svensk gevær M/1867 (rolling block) som var bygget om fra 12,17x44mm til 8x58mm RD. Så var det naturligvis om at få fat i patroner som kunne få liv i disse gamle klude. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt når man bor i Norge og ikke havde kontakter til danske samlere. Og allerede samme år erhvervede jeg et gevær M/89, og nu blev problemet yderligere aktualiseret. Jeg havde fra før ladet pistolpatroner i stort antal i de mest almindelige kalibrer, så selve processen var kendt, men jeg havde ingen erfaring med ladning for riffel, og ingen data at gå ud fra. Og så havde jeg heller ikke værktøj og komponenter for ladning af 8x58 RD. Jeg måtte således starte fra scratch og formålet med denne artikel er, at give dig et indblik i hvordan jeg gik frem og hvad jeg lærte undervejs. Jeg har for længst fundet ud af at der ikke findes så mange universelle sandheder, og jeg kommer ikke til at påstå at det du finder her er det optimale, men jeg har haft det sjovt uden at sprænge mig selv i luften undervejs. Starten I 1994 var der ingen historiske skytteforeninger og sortkrudtskytterne, i hvert fald de jeg var i kontakt med, var ikke interesserede i gevær M/89. Det første positive resultat var i Esbjerg Skyttekreds, min gamle forening i Esbjerg, hvor de godt kunne huske geværet, men ikke anede noget om ammunitionen. Men vi har for resten et gevær stående som vi ikke aner, hvad vi skal gøre med. Det kan du bare tage med hjem, så er vi fri for at tænke på det. Det var sådan, at jeg allerede samme år kom i besiddelse af min første M/89, et langt fodfolksgevær fremstillet i 1889 og i mint condition. På samme tur til Danmark var jeg i København og besøgte der Arms Gallery. Jeg havde medbragt nogen die sæt som jeg havde købt på tvangsauktion da en lokal våbenhandler gik konkurs. Og Ole byttede villigt med et sæt 8x58mm RD fra RCBS med to af mine eksotiske. Ole troede sikkert han havde snydt mig, men jeg havde ikke betalt mere en 50 kroner for Side 1

2 det han fik. Det er omtrent den eneste gang jeg har lavet en god handel. Die-sættet har vist sig at være udmærket i brug og det kan jeg anbefale. Jeg er for resten ikke klar over om der overhovedet er alternativer til RCBS. Nu havde jeg både gevær og værktøj, men ingen projektiler, hylstre eller ladedata. Jeg havde imidlertid endnu mere held i sprøjten på min tur til Danmark. Det lykkedes mig at få fat i 1000 originale geværpatroner M/1908, en salig blanding med bundstempler fra 1913 til Og endnu engang var jeg heldig, og her lærte jeg noget vigtigt som sandsynligvis har sparet mig for et hospitalsophold. Det var egentlig meningen, at jeg ville begynde at skyde med min svenske M/1867, men jeg var utålmodig og nu havde jeg både gevær og ammunition. Tanken om at forsøde ferien med støj og krudtlugt var nærliggende. Så jeg kørte på skydebanen i Esbjerg. Første lektion De første skud gik ganske udmærket, og jeg ramte endda skiven, men så gav det en sær lyd og en særdeles ubehagelig gasstråle fandt vejen gennem bundstykket og ramte mig i ansigtet. Hylsteret var flækket på langs og der var ikke længere gastætning mellem kammer og bundstykke. Og tændhætten var løs og delvist spist af gasstrålen. Jeg har senere fundet ud af, hvad der skete. Det gamle krudt var ikke så stabilt som dagens krudt. Dette skyldtes især syrerester fra nitreringsprocessen som, med datidens teknologi, ikke kunne vaskes fuldstændig ud. Og dette, kombineret med opbevaring ved svingende temperatur, bevirker at messingen i hylsteret forsprødres. Det der sker er, at zinken korroderes bort og tilbage er porøs kobber. Den patron som overraskede mig havde absolut ingen udvendige tegn på at noget ville ske. I første omgang lærte jeg 2 ting som jeg stadig mener er korrekt: 1. Jeg brugte briller under skydning. Dette kan have reddet mit syn. Briller ved skydning er et nødvendigt tilbehør. 2. Brug af gamle militærpatroner fra før krigen medfører en relativ stor risiko for hylstersprængning. Brug af gamle militærpatroner frarådes på det kraftigste. Hylstre Hvis du absolut vil bruge gamle originalpatroner, så anbefaler jeg at du slår projektilet ud og smider krudtet væk. Så inspicerer du hylsteret både udvendigt og indvendigt for tegn på korrosion. Hvis du ser at hylsteret er korroderet lægger du det pænt i skuffen med bundstempler, så indgår det i samlingen og er ikke spildt. Denne er livsfarlig i Rolling Block Sprække i halsen Side 2

3 samler, så de gik i samlingen over bundstempler. Så manglede jeg igen hylstre. Løsningen blev i første omgang en bestilling til Bertram Brass som fremstiller hylstre i bl.a. 8x58mm RD og mange andre eksotiske kalibrer. Disser er også med Boxer-hætter og er dermed relativt lette at lade. Bertram Brass Norma tv, militære th Skal du skyde med en rolling block f.eks. marinens M/1867/93, skal du kun bruge nye hylstre. Men nye hylstre mener jeg Norma fremstillet efter krigen. Hvis min hylstersprængning var sket i en rolling block ville gasstrålen have skudt slagstiften ud hvorved den rammer hanen. I Sverige, hvor civile rolling block s i 8x58 RD har været meget brugt på jagt, er dette et kendt fænomen. Slagstiften ramme hanen med så stor kraft at hanen spændes helt, bundstykket åbnes og hylsteret slynges ud og rammer skytten i panden. De som har set mange svenske våben har garanteret bemærket civile rolling block rifler med en ekstra fjederpåvirket sikring på hanen. Denne er et resultat af erfaringer med sådanne hylstersprængninger. Jeg har imidlertid aldrig set en dansk Remington med tilsvarende sikring. Konklusionen var altså at jeg ikke kunne bruge de originale patroner, men jeg er jo Men de er dyre, og det har senere vist sig at de er sprøde og sprækker midt på hylsterkroppen efter få skud. Heldigvis solgte Kgl. Grønlandske Handel et stort parti af overskudsammunition. Her var der et stort parti med Norma Nr. 140 jagtpatroner i 8x58mm RD, og jeg var heldig at få 1000 til en rimelig penge. Norma fra KGH Nu har jeg god jagtammunition og samtidig en kilde til gode hylstre, desværre med Berdan hætter som er noget skidt at fjerne. Berdan hætter er for resten ikke noget problem at få fat i, RWS laver stadig disse og de koster ikke noget særligt Side 3

4 Jeg har imidlertid hørt at Norma er villige til at genoptage fremstilling af 8x58mm RD ved en minimum bestilling på stk. har en tendens til ujævne hastigheder og en begrænset anvendelse (mere herom senere). Dermed fald valget på brug af projektiler med gas check. Hvis prisen er fornuftig og hvis de vil lave dem med Boxer-hætter tager jeg gerne stk. Og så smider jeg det Berdan skidt væk efterhånden som jeg skyder dem op. Projektiler Planen om hjemmeladning var imidlertid ikke lagt på hylden. Nu havde jeg hylstre, og værktøj, men projektiler og ladedata var stadig mangelvare. Den norske Ladeboka blev pløjet igennem flere gange. Den indeholdt ganske vist ikke nogen ladedata for 8x58RD, men den indeholder en helt masse gode råd om, hvordan man går frem ved ladning og eksperimenter. Særligt var der et eget kapitel om ladning af riffelpatroner med blyprojektiler. Denne bog må have sparet mig for en masse problemer. Når du skal skyde med blyprojektiler i riffel er der et par ting man skal vide. Der er betydelig varmere i en riffel end i en pistol eller revolver. Hornady Gas Checks, 8mm LEE laver billige støbetænger i aluminium og jeg havde allerede gode erfaringer med dem fra støbning til pistol. Så nu gjaldt det bare om at finde det rigtige projektil. LEE gjorde valget let, de har nemlig kun en form i 8mm og den har part no Den har betegnelsen C R, hvilket betyder at den er beregnet for gas check, kan sizes til.324 (til 8x58mm RD sizes til.323), vægten er ca. 175 grains (mine bliver 172 med hjulvægte) og endelig er den ogival. Skydning med blyprojektil vil uvægerligt medføre gas erosion af projektilet med blyafsætning i løbet som konsekvens. Legeringen skal være relativt hård, hjulvægte er for bløde hvis der ikke bruges gas checks og rent bly kan du helt glemme. Sættebly uden gas checks kan bruges, men da er man nødt til at anvende stærkt reducerede ladninger for at undgå erosion af projektilet. Sådanne ladninger kan være vanskelige at lave, da almindeligt riffelkrudt bare brænder jævnt ved høje tryk. Sådanne meget reducerede ladninger LEE No , C R Som du ser, er basediameteren reduceret så der bliver plads til gas check. Der er to projektiler i tangen og den var nem at støbe Side 4

5 Det færdigstøbte projektil presses ned i en gas check og hele herligheden sættes i sizeren, hvor gas checken krympes fast på projektilet samtidig med at der presses fedt i smørerillerne. Slutresultatet er ganske tiltalende. skulle smides væk, men han havde aldrig fået taget sig sammen til at gøre det og nu stod de bare i vejen. Jeg tilbød at hjælpe ham og på den måde blev jeg den lykkelige ejer af ca originale mantlede projektiler. Så gik turen hjem igen med endnu en tung bil. På vejen fra Esbjerg til Hanstholm ligger Skjern, og i Skjern bor Korsholm. Det er blevet familietradition at holde pause der på vejen hjem til Norge, datteren køber nye ridestøvler og jeg kigger på gammelt jern. Mit færdige produkt med almindelig blå kuglefedt. Du kan også vælge at krympe gas checken på uden at smøre. Bagefter lægger du alle projektiler i en skål med buet bund og tilsætter et spiseske med tectyl. Så ruller du alle projektiler indtil de alle er dækket af tectyl og lægger dem til tørre på bagepapir. Denne type smøring virker udmærket. Korskolm har en rodekasse med ting som har ligget på hylderne for længe, og akkurat denne dag havde han besluttet at skille sig af med sit restparti af projektiler til 8mm. Jeg sorterede alle æskerne fra og købte dem for 50 kroner stykket, 50 øre for et nyt projektil er ikke så galt. På denne måde har jeg mantlede projektiler nok til en efterårsøvelse for et helt regiment, og hvis jeg går tom kan jeg støbe så mange som jeg har lyst til. Tectyl-smurte projektiler Så vil skæbnen naturligvis at jeg møder en som ladede en masse jagtammunition for mange år siden. Han rev projektilet af militærammunition og satte et jagtprojektil på. Han genbrugte krudtladningen. I løbet af samtalen fik jeg indtryk af at det drejede sig om relativt mange patroner og jeg spurgte han om, hvad han gjorde med de originale projektiler. Han fortalte at de bare Korsholmsk erobring sammen med originaler. Jeg er blevet fortalt at det tyske 7,92 projektil går udmærket i gevær M/89. Projektilet er lidt længere, så med korrekt sættedybde bliver patronerne for lange for magasinet, men de kan bruges som Side 5

6 enkeltskud. Jeg kan tilføje at jeg ikke selv har prøvet dette. Ladedata Selv om der ikke er krav om kursus i Norge for at lade patroner, har jeg aldrig hørt om ulykker. Det skyldes sandsynligvis at de allerfleste mennesker faktisk er relativt fornuftige. Krav til ladekursus i Danmark kom da også først omkring Før det havde danske skytter ladet patroner i nærmere 150 år uden at det havde givet anledning til væsentlige problemer. At lade patroner til en riffel uden nogen form for udgangsdata er for viderekommende, Og jeg har aldrig følt mig som en sådan. Så jeg var meget tilbageholdende. Jeg var endnu ikke kommet i forbindelse med nogen som kunde dette, og jeg fandt ingen data. Min logik fortalte mig at jeg måtte finde en tilsvarende patron og bruge denne som en slags udgangspunkt, og så bruge metoden til trykmåling som er beskrevet i Ladeboka. Den går i sin enkelthed ud på at tage en fabrikspatron og måle hylsterets diameter før og efter afskydning. Hylsterets udvidelse er en konsekvens af trykket. Så tager du efterfølgende nye fabrikspatroner og udskifter ladningen med din ladning og måler hylsterets diameter efter afskydning. Så længe diameteren er mindre end originalladning efter afskydning, er trykket i din ladning mindre end i originalladningen. Det lyder simpelt, men det er små forandringer vi snakker om og kammeret på M/89 er let konisk, så der er en del ting og tænke på. Hvis du ny vælger at forsøge dette selv, vil jeg anbefale dig at læse Ladeboka først. Beskrivelsen der, er et helt kapitel fra side 75 til side 105, her forkortet til 3 små afsnit. Endelig kompliceredes det hele af at jeg ville have en patron med relativt lavt tryk som kunne bruges i rolling block såvel som i M/89. Dermed var jeg henvist til de hurtigste riffelkrudt eller de langsomste pistolkrudt for at opnå en jævn forbrænding. Imidlertid er det ikke langt fra en mild ladning til en overladning ved brug af disse krudt, og dette må gøres med største forsigtighed. Min allerførste ide var en helt mild ladning med et krudt jeg allerede havde, nemlig N 110 som jeg bruger til.357 Magnum. Med en 158 grain kugle i.357, kan du få 16,6 grain N 110 i hylsteret, hvis du komprimerer krudtet. Og med en 180 grain kugle kan du få 14,5 grain i hylsteret. Følgende forsøg blev alle udført med min LEE 175 grain med GC. Jeg prøvede med 17 grain og konstaterede at trykket ikke blev højt nok til at tænde krudtet ordentligt. Først ved 21 grain begyndte der at ske noget, men trykket var stadig lavt og projektilet var ustabilt. Jeg øgede til 22,5 grain og trykket steg betydeligt. Dog ikke nok til at ladningerne blev jævne. På dette tidspunkt havde 1,5 grain øgning af krudt medført en voldsom øgning af tryk. Jeg var ganske vist stadig under maks, men jeg kunne ikke forudsige, hvad der ville ske ved en yderligere øgning på bare et grain. Det er også vigtigt at finde en ladning som tåler at der kommer et par krudtkorn for meget i hylsteret uden at dette medfører et møde med St. Peter. N 110 blev hermed Side 6

7 erklæret uegnet for 8x58RD og lagt på hylden for videre anvendelse i.357, og kun den. På dette tidspunkt udskiftede jeg forsøg med teoretiske studier. Og jeg valgte den britiske.303 som mit studieobjekt. grain, Her var trykket højt, men ikke så højt som i Normas patroner. Men så hljt at jeg ikke havde lyst til at fortsætte. Patronlængden var i alle tilfælde 71,3mm. Begge patronerne udviklet omkring Den britiske har samme kaliber som den danske (.317 er det samme som.323 i denne sammenhæng) og hylstervolumen er lidt mindre end 8x58RD. Dermed vil kammertryk teoretisk blive lidt mindre i 8x58RD end i.303, hvis alle andre parametre er ens. Studier i litteraturen viste at duoen bag Ladeboka, Svein Solli og Erik Braathen, havde eksperimenteret med reducerede ladninger, hurtige krudt og blyprojektiler i.303 British. På denne måde fik jeg et udgangspunkt. Solli og Braathen er særdeles erfarne og meget seriøse, og i Norge omtales de med stor respekt. Dette er noget man må tage i betragtning når man begiver sig ud på et sådant eksperiment. Det er ikke bare at tage de første og bedste data fra internet. Med en 174 grain mantlet projektil og 42,5 grain N 140 opnåede de samme kammertryk som fabriksladning i.303. Hastigheden blev da 2347 f/s. Med et 180 grain støbt Lyman projektil og 35 grain N 140 opnåede de en hastighed på 2006 f/s og et stabilt projektil på 200m. Trykket var langt under maksimum, men højt nok til stabil tænding. Mit ræsonnement blev således, at ved ladning med N 140 og min 175 grains kugle, måtte ladningen være over 35 grain for at opnå jævn forbrænding og under 43 grain for at undgå englesang. Jeg startede således med 35 grain N 140 og arbejde mig op et grain af gangen indtil 39 Sådan ser den ud Nu havde jeg fundet en ladning som var under maks, tolerant mht. små afvigelser i ladning og nogenlunde jævn. Men ikke jævn nok. 37 grain N 140 fylder ikke meget i et 8x58RD hylster og min teori var, at når krudtet ikke lå ens hver gang ville det tænde forskelligt fra skud til skud. Solli havde også skrevet noget om det i Ladeboka og foreslået at fylde hylsteret med dacron for at forhindre at krudtet ryster rundt i hylsteret. Dacron er det stof man bruger til fyld i dynejakker. Jeg tog derfor en tur forbi sybutikken og købte Dacron. Damen spurgte hvor meget jeg skulle have og jeg bad om at få for 150kr som jeg vidste jeg havde i tegnebogen. Dacron er vistnok det Side 7

8 eneste som er billigt i Norge, så jeg har Dacron til de næste 100 år. En lille dot dacron rives af (jeg klippede det i nogenlunde lige store firkanter) og stoppes ned i hylsteret oven på ladningen. Jeg bruger en blyant til at stoppe det ned med og komprimerer det let, ikke hårdt. Fordi hylstervolumen reduceres lidt, reduceres ladningen med en grain. Dacron virker også som en slags gas check og jeg tror faktisk at det går an, at skyde uden GC ved brug af dacron, men jeg har ikke prøvet. Ved skydning med dacron ser det næsten ud som om det sner hver gang du har skudt. bliver hængende under transporten til skydebanen. Og som du kan se af billederne, er jeg for doven til at rense hylstrene. Kosmetik er en unødvendig luksus når man lader og skyder 17,5mm M-1848/65, 11mm M- 1867/96, 11mm M-1867/97, 8mm M-1889, 12mm M-1865/97, 9mm M-1880, 9mm M mm lader jeg både med sort og røgfri. Dacron gav det sidste lille som manglede. Hastighed, og tryk, blev helt jævnt og min endelige ladning blev som følger: Norma hylstre, LEE 175 grain projektil støbt af hjulvægte og med gas check, N 140 krudt med dacron på toppen og patronlængde på 72,3mm. Følgende hastigheder opnås jævnt: N 140 i grains Hastighed i f/s 35, , , Hastighed er målt 1m fra mundingen over kronograf og afskudt i en lang M/89. Dette var ladninger som passer med standard pladerne til LEE s krudtvægt. Jeg anser disse ladninger som sikre ladninger, som ligger noget under standardtryk i M/89. Hvis jeg er sikker på kvaliteten af hylstrene, vil jeg heller ikke være bange for disse patroner i rolling block mekanismer. Familieportret Jeg er aldrig kommet så langt at jeg har fået lavet ladninger til mantlede projektiler, og nu behøver jeg det sikkert ikke. Der er jo så mange som skyder med M/89, at jeg helt sikkert kan finde ladninger til disse om jeg bare leder lidt efter dem. Måske er der nogen som bliver så provokerede af denne artikel, at de skriver en tilsvarende om ladning med mantlet. Afsluttende bemærkninger Jeg har bemærket at der åbenbart er en vis konkurrence om at have den største, hurtigste og mest automatiserede presse. Selv bruger jeg en klassisk Turret fra LEE. Her er der ingen ting som er automatisk. Trykket er så lavt at jeg aldrig sizer hylstrene. Det er nok med en lille neck sizing så man er sikker på at projektilet Side 8

9 rigtigt og som bedstefar har fortalt. Hvis vi ikke havde været sociale mennesker vi ville vi aldrig have dyrket denne hobby. Korrekt emballage. På pakken kan du læse at det er lot nr. 164 ladet d Projektilet er 175 grains RNGC med en ladning på 36 grain N 140. D står for dacron. Brunt papir og stegesnor kan også bruges til noget fornuftigt. Turret presse Med denne presse har man altid kontrol. Jeg har også haft en LEE 1000, men jeg fik aldrig automatikken til at fungere, Jeg lader altid et trin af gangen. Det vil sige at: Jeg decapper alle hylstre Jeg necksizer alle hylstre Jeg isætter tændhætter i alle hylstre i LEE s handtool, ikke i pressen Så tager jeg 50 hylstre og fylder ladning på fra LEE s krudtmål Dacron i alle 50 hylstre Og projektil til sidst. Så næste 50 patroner Og som et sidste lille nostalgisk kuriosum pakker jeg altid nogen af patronerne i 10 skuds pakninger efter gammel model. Det er selvfølgelig bare noget pjat, men det giver lige det sidste lille. Som det sidste vil jeg råde dig til at føre logbog over al ladning som du foretager. Giv dine patroner lot-numre så du kan gå tilbage i bogen og se, hvad det var for noget lurium du puttede i hylsteret. Jeg har nedskrevet hvert eneste lot jeg har ladet. Dermed var det muligt at genopfriske min hukommelse når jeg skulle skrive dette. Og det er ikke sjældent en kammerat foreslår et eller andet smart, men et hurtigt opslag i min logbog afslører, at noget tilsvarende allerede er prøvet og resultatet heraf. En artikel som denne bliver aldrig helt færdig. Der er altid noget ekstra man lige kommer i tanke om, men jeg tror ikke jeg har udeladt noget væsentligt. Jeg håber at nogen finner dette nyttigt. Og det giver altid lidt ekstra opmærksomhed på skydebanen når alt er Side 9