SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Transkript

1 SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion til og et overblik over centrale problemstillinger på feltet. Overbliksnotatet baserer sig på eksisterende data og forskning. Det er vigtigt at understrege, at notatet indeholder et udvalg af de mest relevante data, som illustrerer de centrale problemstillinger, som Småbørnsalliancen skal bidrage til at løse. Dermed er formålet også at danne afsæt for drøftelser af behovet for supplerende analyser, som kan gennemføres sideløbende med Småbørnsalliancens arbejde. Overbliksnotatet peger på, at selvom vi bruger mange penge på at sikre små børns læring og livsduelighed i Danmark, så er det ikke alle børn, som trives og har en god opvækst, ligesom vi heller ikke er gode nok til at bryde den negative sociale arv. Der er en gruppe børn, hvis forældre ikke evner at give deres børn en god start på livet, og hvor de eksisterende indsatser heller ikke formår at gøre en positiv forskel for børnene. Derfor ønsker vi med Småbørnsalliancen at bidrage til at sikre alle børns læring og livsduelighed uanset baggrund. Overbliksnotatet viser som nævnt, at vi allerede i dag investerer meget i de små børn. Men spørgsmålet er, om vi investerer på den rigtige måde, og om der er brug for andre typer af investeringer. Men grundlaget for, at denne drøftelse bliver meningsfuld er, at alliancen er enige om et fælles mål og eventuelle fælles succeskriterier for vores arbejde. Derfor bliver det også omdrejningspunktet for det første møde i Småbørnsalliancen. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. 1. Langt de fleste små børn har det godt i Danmark Langt de fleste danske børn vokser op i stabile og trygge rammer, hvor forældrene investerer tid og ressourcer i børnenes læring og udvikling. Sundhedstilstanden blandt de danske børn er også generelt god sammenlignet med sundhedstilstanden for børn i andre lande. 2. Der investeres allerede meget i børns læring og livsduelighed i Danmark, og de professionelle spiller en væsentlig rolle i de små børns liv Danmark er det OECD-land, der bruger flest offentlige midler målt i andel af BNP på dagtilbud. Det afspejles bl.a. i at danske børn tidligt i livet er i kontakt med mange typer af professionelle. Det gælder i særdeleshed sundhedsplejersker, som kommer i 99 pct. af alle danske små børns hjem. Men også pædagoger, idet 90 pct. af de 3-5-årige er i dagtilbud (den højeste andel i verden). Da de professionelle spiller en væsentlig rolle i de små børns liv, er de professionelles uddannelse og normeringen i dagtilbud vigtig for de små børns læring og livsduelighed. 3. Der er en relativt stor børnegruppe, som er i risiko for udsathed Selv om flertallet af de små børn har det godt, så møder en væsentlig gruppe af de små børn udfordringer i deres opvækst. En lille gruppe af de 3-årige (ca. 1 pct.) er så udsatte, at børnene og deres forældre modtager støtte i form af en forebyggende indsats eller i relativt få tilfælde en anbringelse. Men 7 pct. af de 3-årige skønnes at være i risiko for udsathed alene baseret på deres forældres baggrund såsom uddannelse, indkomst og psykisk sundhed. Ca pct. af de 1-5-årige har psykiske vanskeligheder i en grad, så det påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen. Forskningen viser, at børns risiko for at blive udsatte senere i livet kan spores allerede hos spædbørnene, hvor 10 pct. af børnene er så utrygge, at det påvirker deres almene udvikling. 4. De små børns udsathed viser sig i læringsulighed De små børns udsathed viser sig også i deres sproglige og socioemotionelle kompetencer. Ny dansk forskning viser, at de sproglige kompetencer hos de svageste fem et halvtårige børn er på niveau med, hvor de stærkeste børn var som tre-årige. Forskningen viser også, at disse børn desværre har svært ved at indhente denne forskel gennem deres skoletid, hvilket kan påvirke muligheden for senere hen at gennemføre henholdsvis en ungdoms- og videregående uddannelse.

2 SMÅ BØRNS LÆRING OG LIVSDUELIGHED

3 LANGT DE FLESTE SMÅ BØRN I DANMARK HAR DET GODT Der er børn i 0-6 årsalderen i Danmark svarende til 7,5 pct. af befolkningen Kilde: Danmarks Statistik tabel BEF De fleste er ved godt helbred igennem de første leveår, de er veltilpassede i daginstitutionen og har fornuftige kost- og motionsvaner Kilde: SFI pct. af de 3-årige i Danmark har en langvarig sygdom eller et handicap, men kun 0-1 pct. vurderes af deres mødre som havende dårligt helbred Kun 1 pct. af de 3-årige i Danmark er udsatte* 85 pct. af de 3-årige bor med begge forældre Langt de fleste forældre til 3-årige angiver, at de hyppigt taler med deres børn, og 95 pct. af de 3-årige får ofte eller altid ros, når de har opført sig godt eller gjort noget godt Kilde: SFI 2010 & 2014 * Med udsatte forstås børn, der er ekskluderet på tre eller flere af følgende otte velfærdsdomæner, der indgår i en børnetilværelse: materiel velfærd, bolig og lokalområde, helbred og sikkerhed, uddannelse og dagtilbud, sociale relationer, adfærd og livstil, medborgerskab og fritid og subjektiv trivsel.

4 DET DANSKE SAMFUND INVESTERER ALLEREDE MEGET I SMÅ BØRNS LÆRING OG LIVSDUELIGHED I 2015 udgjorde de samlede udgifter til dagtilbud til 0-6 årige 25,5 mia. kr det svarer på landsplan til 7 pct. af kommunernes samlede budget Kommunale driftsudgifter % 10% Kilde: Danmarks Statistik, tabel REGK31 I 2011 var Danmark det OECD-land, der brugte flest offentlige midler, målt i andel af BNP på dagtilbud til 0-5 årige vi skiller os især ud ved at bruge mange offentlige kroner på dagtilbud til de 0-3 årige Kilde: OECD 2014 Dagtilbud til 0-6 årige Folkeskole Resten af de kommunale udgifter Kilde: Danmarks Statistik, tabel REGK31

5 SMÅ BØRN OG DERES FAMILIER MØDER MANGE PROFESSIONELLE Almenområdet De professionelle, som er i kontakt med stort set alle børn Specialområdet De professionelle, som kommer i kontakt med barnet, hvis barnet oplever udfordringer 0-1 år Sundhedsplejersker Pædagoger og dagpleje Praktiserende læger Sundhedsplejersker Praktiserende læger og speciallæger Socialrådgivere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 2-6 år Pædagogisk personale, herunder pædagogmedhjælpere Praktiserende læger Sundhedsplejersker Social- og sundhedspersonale Lærere Socialrådgivere Tale-/hørepædagoger Psykologer PPR Praktiserende læger og speciallæger Sundhedsplejersker

6 DE FLESTE BØRN GÅR I DAGTILBUD 1-2 år 3-5 år 89% 97% Langt størstedelen af børnene er i dagtilbud dem, der ikke er, er kendetegnet ved: Forældre med ingen eller kortere uddannelse Forældre med lavere indkomst Forældre med indvandrerbaggrund Institutioner Dagpleje Uden for dagtilbud Anden pasning Kilde: AE 2010 Kilde: Danmarks Statistik, tabel PAS11 & FOLK1A

7 STØRSTEDELEN AF PERSONALET I DAGTIL- BUDDENE ER PÆDAGOGISK PERSONALE Personalegrupper i institutionerne* Normeringer (fuldtidsindskrevne børn pr. fuldtidsansat) Indskrevne børn pr. dagplejer 3,38 3,23 36% Pædagogmedhjælper mv. Pædagog, omsorgsassistent mv. 50% Øvrigt personale Ledelse Af det pædagogiske personale, som er i institutionerne udgør pædagogerne cirka 60 procent. Kilde: Danmarks Statistik, tabel PAS33 * Institutioner: vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner 0-2 årige indskrevne børn pr. fuldtidsansat i institution 3-5 årige indskrevne børn pr. fuldtidsansat i institution 3,57 3,76 6,26 6,62 Note: Normeringerne er aldersvægtede normeringer, som angiver antallet af fuldtidsansatte pædagogiske medarbejdere pr. aldersvægtet fuldtidsindskrevet barn. Kilde: KORA, Dagtilbudsområdet kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår.

8 DER ER EN RELATIV STOR BØRNEGRUPPE, SOM IKKE STØTTES I TILSTRÆKKELIG GRAD 7 procent af de 3-årig er udsatte eller i risiko for udsathed* - og vi ved, at udsathed i de tidlige år har store negative konsekvenser Kilde: SFI ud af årige var i 2014 anbragt uden for hjemmet Kilde: Ankestyrelsen procent af børn i alderen 1-5 år har psykiske vanskeligheder i en grad, der påvirker deres trivsel og evne til at fungere i hverdagen Kilde: Danish Medical Bulletin 2010 * Børn, der er ekskluderet på mere end et af følgende otte velfærdsdomæner, der indgår i en børnetilværelse: materiel velfærd, bolig og lokalområde, helbred og sikkerhed, uddannelse og dagtilbud, sociale relationer, adfærd og livstil, medborgerskab og fritid og subjektiv trivsel.

9 DE SMÅ BØRNS UDSATHED VISER SIG OGSÅ I LÆRINGSULIGHED Ikke-udsatte Forebyggende foranstaltninger Anbragte De svageste fem et halvt årige børn har de samme sproglige kompetencer som de stærkeste tre-årige Kilde: Fremtidens dagtilbud, 2016 Der er en betydelig læringsulighed ved skolestart som ikke brydes senere. Kun 43 pct. af de 20-årige, der tidligere i deres liv har modtaget en forebyggende foranstaltning fra kommunen, var i 2013 i gang med en ungdomsuddannelse. For ikke-udsatte 20-årige var 82,5 pct. i gang med en ungdomsuddannelse Kilde: KL % 60% 40% 20% Kilde: KL 2016

10 VI ER IKKE GODE NOK TIL AT BRYDE DEN NEGATIVE SOCIALE ARV Danmark er ikke bedre til at bryde den sociale arv end USA Ny forskning viser, at der ikke umiddelbart er nogen større forskel på uddannelsesmobiliteten i Danmark og USA Forældres uddannelsesniveau påvirker børns uddannelsesniveau i samme grad i Danmark som i USA Kilde: Rockwoolfonden 2016

11 HVAD MANGLER VI VIDEN OM? Frivillige Hvilken rolle spiller de frivillige? Efteruddannelse Hvordan og i hvilket omfang efteruddannes de voksne omkring barnet? Sammenlignelighed på tværs af kommuner Hvordan indsamler vi viden og systematiserer på tværs af kommuner? Sammenspil på tværs af professioner Hvordan kan forskellige professionelle arbejde sammen om barnet? Kvalitet i dagtilbud Hvad er et højkvalitetsdagtilbud, og hvordan understøttes det? Hjemmets betydning for børns læring Hvordan arbejder vi med hjemmet som læringsmiljø? Deling af viden Hvordan sikrer vi sammenspil mellem forsking, uddannelse og praksis?