Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven

Transkript

1 Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Juni 2004 Introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Vejledning Juni 2004

2 Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUNI 2004

3 Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Udgiver: Integrationsministeriet Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Tryk: Schultz Grafisk A/S Forsidedesign: b:graphic Forsideillustration: Gettyimages ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 125,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: E-post: sp@itst.dk Redaktionen er afsluttet i maj 2004.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning... 7 Kapitel 2. Introduktion til Integrationsloven Lovens formål og personkreds Kommunernes opgaver efter integrationsloven Ydelser og finansiering Kapitel 3. Personkredsen for integrationsloven Udlændinge, der er omfattet af Integrationsloven Udlændinge, der ikke er omfattet af lovens personkreds Specialister og andre udlændinge på korttidsophold Den første opholdstilladelse meddelt før den 1. januar Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages eller bortfalder Udlændinge, der har eller har haft opholdstilladelse og efterfølgende bliver meddelt opholdstilladelse igen Oplysninger til kommunerne om udlændinges opholdsgrundlag Udlændingeinformationsportalen (UIP) Kapitel 4. Kommunalbestyrelsens ansvar og opgavevaretagelse Hvilken kommunalbestyrelse har ansvaret for udlændingen Hvornår overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for udlændingen Registrering i det Centrale Personregister (CPR) Udlændinge, der flytter til en anden kommune Tilfælde, hvor tilflytningskommunen skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet Konsekvenser af at flytte uden tilflytningskommunens godkendelse Fraflytningskommunens videregivelse af oplysninger til tilflytningskommunen Kommunalt samarbejde Kommunernes opgavevaretagelse Integrationsråd Kapitel 5. Boligplacering Personkredsen

5 5.2 Midlertidige opholdssteder Betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder Permanent bolig Midlertidig indkvartering og højskoleophold Anvisning af en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten Kommunalbestyrelsens muligheder for at erhverve, indrette og leje ejendomme Udlændingestyrelsens muligheder for at erhverve, indrette og leje ejendomme Afholdelse af udgifter forbundet med flygtningens flytning til eller fra kommunen Repatriering Kapitel 6. Modtagelsen af udlændingen og den individuelle kontrakt Den første samtale med kommunen Den individuelle kontrakt Tidspunkt for indgåelse af kontrakten Den første vurdering Indholdet af kontrakten og grundlaget for dens udarbejdelse Opfølgning Kompetenceafklaring Kapitel 7. Introduktionsprogrammet Introduktionsprogrammets personkreds Mindreårige uledsagede asylansøgere Udlændinge, der modtager tilbud om revalidering eller fleks- eller skånejob Tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde introduktionsprogram Introduktionsprogrammets indhold, omfang og varighed Introduktionsprogrammets omfang Introduktionsprogrammets varighed Konsekvenser ved manglende deltagelse i introduktionsprogrammet, herunder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse INDHOLDSFORTEGNELSE

6 7.4.1 Tidsubegrænset opholdstilladelse Andre konsekvenser af meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse Kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens Kapitel 8. Danskuddannelse Målgruppen for danskuddannelse og kommunalbestyrelsens tilbudspligt Udbyderkredsen Studieordningen for danskuddannelserne Særskilt tilrettelagt danskuddannelse Samarbejde mellem kommune og udbyder af danskuddannelse Udbydere af danskuddannelse kan varetage andre integrationsopgaver Udstedelse af bevis for aktiv deltagelse Kapitel 9. Den arbejdsmarkedsrettede integrationsindsats Lokale og regionale aktører Kontakten til den enkelte virksomhed Trinvis integration på arbejdsmarkedet Kapitel 10. De enkelte arbejdsmarkedsrettede tilbud Tilbud med henblik på øget samfundsmæssig forståelse Virksomhedsbaserede tilbud til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse Vejledning og opkvalificering Indberetningspligt under deltagelse i tilbud om uddannelsesaktiviteter Erstatning ved deltagelse i tilbud om vejledning eller opkvalificering Korte vejlednings- og afklaringsforløb Særligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Ordinære uddannelsesforløb Særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked Virksomhedspraktik Målgruppen Varighed af tilbud om virksomhedspraktik

7 Forholdet til regler for lønmodtagere og kollektive overenskomster samt arbejdstid og ferie Aftale om virksomhedspraktik Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v Ansættelse med løntilskud Løn- og arbejdsvilkår Løntilskuddets størrelse Merbeskæftigelse Mentorfunktionen Opkvalificering/uddannelse af mentor Kapitel 11. Tilbud til udlændinge, der ansættes eller er ansat Opkvalificering Mentorfunktionen Hjælpemidler Stikordsregister Bilag 1 Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 om integration af udlændinge i Danmark Bilag 2 Bekendtgørelsen nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 553 af 19. juni 2003 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Bilag 4 Bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik Bilag 5 Vejledning - Udlændingestyrelsen 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

8 Kapitel 1. Indledning Integrationslovens formålsbestemmelse understreger, at nyankomne udlændinge er mennesker med evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Integrationsloven skal således sikre og yde støtte til, at nyankomne udlændinge bliver integrerede i det danske samfund ved, at udlændingen selv gennem en aktiv indsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Integrationslovens bestemmelser om introduktionsprogrammet, herunder om de enkelte tilbud, giver kommunerne redskaberne til og muligheden for at tilrettelægge en fleksibel og virksomhedsrettet indsats. En vellykket integrationsindsats afhænger derfor blandt andet af kommunernes evne til at omsætte lovgivningen i praksis og kommunernes evne til at løse integrationsopgaven lokalt i et samspil mellem myndigheder, virksomheder, arbejdsmarkedets parter, organisationer m.fl. Denne vejledning har til formål at beskrive rammerne for integrationsindsatsen integrationslovens bestemmelser om boligplacering, tilbud i medfør af introduktionsprogrammet m.m. samt at give inspiration til kommunerne om, hvordan kommunerne kan udmønte lovens bestemmelser i praksis. Eksemplerne i vejledningen er baseret på forskellige kommuners erfaringer med integrationsprocessen. Vejledningen er den ene af i alt tre vejledninger om integrationsloven: Vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven Vejledning om ydelser efter integrationsloven Integration og repatriering - Vejledning om finansieringen af kommunernes indsats. Vejledningen om ydelser efter integrationsloven indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til 7

9 udlændinge omfattet af loven, mens vejledningen om finansiering af kommunernes indsats beskriver integrationslovens refusions- og tilskudsordninger samt refusionsog tilskudsordningerne efter repatrieringsloven og danskuddannelsesloven. I det omfang integrationsloven henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, er disse bestemmelser optrykt i vejledningerne. Vejledningerne er tilgængelige på Integrationsministeriets hjemmeside, samt på Retsinformation, 8 KAPITEL 1. INDLEDNING

10 Kapitel 2. Introduktion til integrationsloven 2.1. Lovens formål og personkreds Integrationslovens formål, der fremgår af integrationslovens 1, er gennem en integrationsindsats: 1) at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. 2) at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. 3) at bibringe den enkelte udlænding en forståelse af det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Den overordnede målsætning med loven er således at skabe rammerne for, at udlændinge, som får opholdstilladelse i Danmark, gennem en målrettet integrationsindsats bliver introduceret til det danske samfund på en hensigtsmæssig måde, og at de ved denne og egen indsats bliver ydende og deltagende medlemmer i det danske samfund på lige fod med andre borgere. Integrationsloven omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge. Integrationslovens personkreds er nærmere beskrevet i denne vejlednings kapitel 3. 9

11 2.2. Kommunernes opgaver efter integrationsloven Integrationsloven 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge, der er visiteret til den pågældende kommune, jf. kapitel 3, introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5, og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen, jf. 3, stk. 2. Stk Ansvaret for udlændinges integration i Danmark påhviler kommunerne. Efter integrationslovens 4, stk. 1, har kommunerne således følgende opgaver: Boligplacering Kommuneforeningerne og kommunerne skal hvert år søge at indgå aftaler om fordelingen af det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen forventer, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år. Desuden skal den enkelte kommune snarest muligt, efter at ansvaret for flygtningen er overgået til kommunen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. Boligplaceringsreglerne beskrives nærmere i denne vejlednings kapitel 5. Introduktionsprogram Kommunerne har ansvaret for at tilbyde et introduktionsprogram til hver udlænding, der er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen. Kommunen kan endvidere vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede flygtningebørn, inden de fylder 18 år. Introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding, der varer i højst tre år, omfatter danskuddannelse og tilbud efter integrationslovens 23. Tilbud efter integrationslovens 23 kan være vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 10 KAPITEL 2. INTRODUKTION TIL INTEGRATIONSLOVEN

12 Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i en individuel kontrakt, som kommunen indgår med udlændingen. Kontrakten skal være indgået inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Kommunen skal mindst hver tredje måned foretage en opfølgning af kontrakten, og kontrakten skal efter behov justeres. Introduktionsprogrammet beskrives nærmere i denne vejlednings kapitel 7. Ansvaret for samordningen af den almindelige integrationsindsats i kommunen Det fremgår af integrationslovens 3, stk. 2, at der med den almindelige integrationsindsats forstås ethvert tiltag, der ikke vedrører boligplacering af flygtninge og tilbud om introduktionsprogram for udlændinge, og som gennemføres af den offentlige forvaltning med det formål at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Den almindelige integrationsindsats er en samlebetegnelse for de tiltag, som foretages af den offentlige forvaltning inden for eksempelvis social-, sundheds-, bolig-, undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Målgruppen for den almindelige integrationsindsats er således ikke begrænset til nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, men vil eksempelvis også kunne omfatte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, udlændinge, som efter udløbet af den treårige introduktionsperiode fortsat har behov for integrationsmæssige tiltag, samt danske statsborgere med flygtningeeller indvandrerbaggrund. Den almindelige integrationsindsats omfatter også en samordning af indsatsen i forhold til børn under 18 år af disse grupper. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kan den almindelige integrationsindsats endvidere udgøre et supplement til de tiltag, der iværksættes efter integrationsloven. 11

13 2.3. Ydelser og finansiering Udbetaling af ydelser til udlændinge Efter integrationslovens 25, stk. 1, er en udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen, og udlændingen har søgt om introduktionsydelse. Efter integrationsloven kan der kun udbetales introduktionsydelse: 1) hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. lovens 25, stk.3, 2) ikke har indtægter, jf. lovens 28 eller formue, jf. lovens 25, stk. 8., der i øvrigt kan dække deres forsørgelse, 3) ikke afviser et tilbud om arbejde eller tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, jf. lovens 31, og 4) der ikke er stillet forsørgelseskrav, jf. lovens 25, stk. 9. Kommunerne har ansvaret for udbetaling af ydelser efter integrationsloven til de udlændinge, der er berettiget hertil. Dette gælder både udbetaling af introduktionsydelse efter lovens 27, stk. 2, særlig støtte efter lovens 27, stk. 4, og hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapital 6. Reglerne om udbetaling af ydelser efter integrationsloven svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for kontanthjælps- og starthjælpsmodtageres mulighed for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Udlændingen er ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, hvis udlændingens opholdstilladelse er blevet betinget af, at en herboende person forsørger udlændingen, og at den herboende person har godtgjort at være i stand hertil, jf. lovens 25, stk. 9. Udover at modtage introduktionsydelse kan udlændinge efter de nærmere bestemmelser i integrationslovens kapitel 6 modtage hjælp i særlige tilfælde, såsom hjælp i tilfælde af forsørgelsessvigt og til sygeudgifter m.v. 12 KAPITEL 2. INTRODUKTION TIL INTEGRATIONSLOVEN

14 Finansiering Kommunernes integrationsindsats i medfør af integrationsloven finansieres via tilskud og refusion fra staten. Staten yder et månedligt grundtilskud til dækning af generelle udgifter i forbindelse med modtagelse af udlændinge i kommunen samt til dækning af den del af introduktionsydelsen, som ikke dækkes gennem statsrefusion. Kommunernes udgifter til danskuddannelse efter lovens 21 og 22 og aktive tilbud efter lovens 23, stk. 1, dækkes gennem aktivitetsbestemte programtilskud. Størrelsen af de aktivitetsbestemte tilskud afhænger af introduktionsprogrammets sammensætning og det ugentlige timetal, den enkelte udlænding deltager i. Staten yder 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til introduktionsydelser. De resterende udgifter dækkes gennem grundtilskuddet. Der ydes ligeledes 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6. For en nærmere beskrivelse af ydelsesreglerne henvises til Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven og for en nærmere beskrivelse af refusionsreglerne og de forskellige programtilskud henvises til vejledning om finansieringen af kommunernes indsats. 13

15

16 Kapitel 3. Personkredsen for integrationsloven Efter integrationslovens 2, stk. 4, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven. Integrationsloven 2.- Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven. 53. Udlændingestyrelsens bestemmelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. 2, stk. 4, om landstallet, jf. 6, om amts- og kommunekvoter, jf. 7 og 8, om visitering, jf. 10 og 11, og om anvisning af boliger, jf. 15, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. I medfør af integrationsloven 53, stk. 1, kan Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Udlændingestyrelsens afgørelse kan således ikke indbringes for de sociale nævn Udlændinge der er omfattet af integrationsloven Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. samt andre familiesammenførte udlændinge. Den første gruppe fremgår af integrationslovens 54, som omfatter de kategorier af udlændinge, der efter integrationsloven anses som flygtninge. Integrationslovens definition af flygtninge er, som det fremgår af boksen nedenfor, udvidet i forhold til den definition af begrebet, der kan udledes af udlændingeloven. 15

17 Flygtningegrupper omfattet af integrationsloven i medfør af integrationslovens 54 udlændingelovens 7 og 8 (flygtninge efter udlændingeloven) udlændingelovens 9 b (humanitær opholdstilladelse) udlændingelovens 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b (forlængelse af humanitære opholdstilladelser) udlændingelovens 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 (som oftest udlændinge, som politiet ikke kan udsende eller uledsagede mindreårige flygtningebørn) eller udlændingelovens 9 e (visse personer fra det tidligere Jugoslavien) De bestemmelser i udlændingeloven, der henvises til i de nugældende bestemmelser i integrationslovens 54-56, blev vedtaget ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 og trådte i kraft den 1. juli Inden den 1. juli 2002 havde integrationslovens følgende ordlyd med henvisning til de dagældende bestemmelser i udlændingeloven: 54. Flygtninge m.v.: 7. Konventions- og de facto-flygtninge 8. Kvoteflygtninge 9, stk. 2, nr. 2. Humanitære opholdstilladelser 9, stk. 2, nr. 4. Opholdstilladelse af ganske særlige grunde i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 2, eller til en udlænding, der har indgivet ansøgning om asyl Den anden gruppe fremgår af integrationslovens 55, som omfatter familiesammenførte udlændinge til flygtninge. I integrationslovens forstand er det udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 (familiesammenføring) eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af 54 (flygtningegruppen). Den tredje gruppe omfattet af integrationsloven fremgår af integrationslovens 56, 1. pkt., som omfatter andre familiesammenførte udlændinge. I integrationslovens 16 KAPITEL 3. PERSONKREDSEN FOR INTEGRATIONSLOVEN

18 forstand er det udlændinge med opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af 54. Inden den 1. juli 2002 havde integrationslovens følgende ordlyd med henvisning til de dagældende bestemmelser i udlændingeloven: 55 og 56. Familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge: 9, stk. 1, nr. 2. Familiesammenførte ægtefæller eller faste samlevere fra og med 25 år 9, stk. 1, nr. 3. Familiesammenførte børn under 18 år på ansøgningstidspunktet 9, stk. 2, nr. 1. Nær familiemæssig tilknytning 9, stk. 1, nr. 4. Visse familiesammenførte forældre over 60 år 9, stk. 2, nr. 4. Opholdstilladelse af særlige grunde som følge af familiemæssig tilknytning 9, stk. 2, nr. 7. Familiesammenførte ægtefæller eller faste samlevere mellem år Overordnet gælder integrationsloven således for udlændinge, som typisk må forventes at opholde sig i Danmark i en længere årrække Udlændinge, der ikke er omfattet af lovens personkreds Det fremgår af integrationslovens 2, stk. 3, at loven ikke gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark, der er statsborgere i et andet nordisk land der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union der er statsborgere i et land, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde 17

19 Lande, hvis statsborgere ikke er omfattet af integrationsloven Belgien (EU/EØS) Cypern (EU/EØS) Estland (EU/EØS) Finland (Norden/EU/EØS) Frankrig (EU/EØS) Grækenland (EU/EØS) Holland (EU/EØS) Irland (EU/EØS) Island (Norden/EØS) Italien (EU/EØS) Letland (EU/EØS) Liechtenstein (EØS) Litauen (EU/EØS) Luxembourg (EU/EØS) Malta (EU/EØS) Norge (Norden/EØS) Polen (EU/EØS) Portugal (EU/EØS) Slovakiet (EU/EØS) Slovenien (EU/EØS) Spanien (EU/EØS) Storbritannien (EU/EØS) Sverige (Norden/EU/EØS) Tjekkiet (EU/EØS) Tyskland (EU/EØS) Ungarn (EU/EØS) Østrig (EU/EØS) De 10 nye EU-lande indtrådte i Den Europæiske Union den 1. maj Det betyder, at de pågældende udlændinge fra disse lande, som tidligere har været omfattet af integrationsloven, ikke vil kunne fortsætte et påbegyndt introduktionsprogram, jf. integrationslovens 16, efter den 1. maj 2004, ligesom de ikke længere vil kunne modtage ydelser efter integrationsloven. Det fremgår endvidere af integrationslovens 2, stk. 3, at integrationsloven ikke gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Denne gruppe omfatter visse familiemedlemmer til statsborgere fra EU- eller EØSlandene, som efter EU-reglerne eller EØS-aftalen har lovligt ophold i landet i forbindelse med erhverv eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtagere af pension m.v. eller som selvforsørgende i øvrigt. 18 KAPITEL 3. PERSONKREDSEN FOR INTEGRATIONSLOVEN

20 Det drejer sig om følgende familiemedlemmer med lovligt ophold uanset nationalitet: Ægtefæller og samlevere til statsborgere fra EU- eller EØS-lande og deres efterkommere under 21 år og efterkommere over 21 år, som forsørges af EUeller EØS-statsborgeren og/eller dennes ægtefælle. Personer, der er beslægtet i opstigende linie med en statsborger fra et EUeller EØS-land eller dennes ægtefælle eller samlever, og som forsørges af den pågældende. Andre familiemedlemmer, som forsørges af en statsborger fra et EU- eller EØSland, og som hører til dennes husstand. Eksempelvis vil en marokkansk statsborger, der bliver gift med en selvforsørgende tysk statsborger med lovligt ophold i Danmark, ikke blive omfattet af integrationsloven. Integrationsloven gælder således for statsborgere fra andre lande end de nordiske lande, EU-landene og EØS-landene, når de pågældende ikke er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Persongruppen omfattet af EU/EØS-reglerne har ret til ophold i Danmark, i det omfang dette følger af EF-rettens bestemmelser, og har ret til at få udstedt et opholdsbevis eller en opholdstilladelse af statsamtet. Schweiz er hverken medlem af EU eller EØS, men Schweiz har i 1999 indgået en aftale med Det Europæiske Fællesskab om fri bevægelighed, hvorefter der med hjemmel i udlændingelovens 2, stk. 5, er givet schweiziske statsborgere den samme ret til fri bevægelighed i EU-landene som statsborgere fra EU-medlemsstaterne. Schweizere er således ikke omfattet af loven. 19

21 Statsborgere fra alle andre lande vil være omfattet af integrationsloven - hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Dette gælder således også for statsborgere fra f.eks. USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan Specialister og andre udlændinge på korttidsophold Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål efter udlændingelovens 9 a og 9 c, stk. 1, og deres familiemedlemmer (omtalt ovenfor) er ikke omfattet af integrationsloven. Som eksempler på udlændinge med opholdstilladelse efter 9 a og 9 c, stk. 1, kan nævnes undervisere og forskere, ledende funktionærer, specialister, ambassadepersonale, udlændinge, der af særlige årsager har fået tilladelse til at arbejde inden for det almindelige arbejdsmarked, missionærer og studerende på videregående uddannelsesinstitutioner. Efter integrationslovens 56, 2. pkt., er familiemedlemmer, som er blevet meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 2003 til udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a eller 9 c, stk. 1, ikke længere omfattet af integrationsloven, idet familiemedlemmerne ligesom deres referencer må antages at opholde sig i Danmark i en kortere periode Den første opholdstilladelse meddelt før den 1. januar 1999 Det fremgår af integrationslovens 58, stk. 3, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark før integrationslovens ikrafttræden den 1. januar 1999, ikke er omfattet af integrationslovens kapitler 3-6 (boligplacering, introduktionsprogram, introduktionsydelse, hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven) og 9 og 10 (herunder integrationslovens bestemmelser om statsrefusion, grundtilskud, programtilskud og tilskud efter den treårige introduktionsperiode samt indhentning og videregivelse af oplysninger). De pågældende skal således ikke tilbydes introduktionsprogram og skal i relation til ydelser og finansiering sidestilles med andre borgere og vil være omfattet af den øvrige lovgivning, herunder lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 20 KAPITEL 3. PERSONKREDSEN FOR INTEGRATIONSLOVEN

22 Integrationslovens 58, stk. 3, finder også anvendelse i de tilfælde: hvor udlændingen er meddelt sin første opholdstilladelse før den 1. januar 1999, hvor denne opholdstilladelse er bortfaldet eller inddraget, og hvor den pågældende udlænding efter den 1. januar 1999 er meddelt en ny opholdstilladelse efter de bestemmelser i udlændingeloven, som er nævnt i integrationslovens Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, der før den 1. januar 1999 er meddelt opholdstilladelse efter den tidligere udlændingelovs 9, stk. 2, nr. 3, på grundlag af en særlig beskæftigelse, og som efter den 1. januar 1999 meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1, som flygtning. Det er således uden betydning, om den opholdstilladelse, der er meddelt før den 1. januar 1999, er meddelt efter andre bestemmelser i udlændingeloven end de bestemmelser, der er nævnt i integrationslovens En sådan udlænding bliver omfattet af integrationsloven, men vil ikke være omfattet af reglerne vedrørende boligplacering, introduktionsprogram m.m. I det konkrete tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle meddele kommunalbestyrelsen, at udlændingen har opholdstilladelse som nævnt i integrationslovens 54, men at pågældende den xx.xx.xxxx blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 3 og derfor ikke er omfattet af lovens kapitel 3-6, 9 og 10. Bestemmelsen finder også anvendelse i de situationer, hvor en udlænding, som har fået opholdstilladelse før den 1. januar 1999, udrejser og tager ophold i udlandet, genindrejser og får ophold efter i integrationsloven. Pågældende vil således ikke være omfattet af kapitel 3-6, 9 og 10 i integrationsloven Hvis udlændingens opholdstilladelse inddrages eller bortfalder Hvis en udlændings opholdstilladelse inddrages, og udlændingen ikke får et nyt opholdsgrundlag, vil den pågældende ikke længere være omfattet af integrationsloven. Hvis udlændingen klager over afgørelsen, og udlændingemyndighederne giver 21

23 klagen opsættende virkning, vil den pågældende dog fortsat være omfattet af loven, indtil klagesagen er afgjort. Den pågældende vil i denne periode skulle stilles, som om den pågældende fortsat har opholds- og arbejdstilladelse. Det betyder, at udlændingen fortsat er omfattet af introduktionsprogrammet og kan modtage introduktionsydelse, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Såfremt klagesagen måtte ende med en stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse og meddelelse af en udrejsefrist, vil udlændingen fra datoen for Integrationsministeriets afgørelse ikke længere have en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og vil dermed ikke længere være omfattet af integrationsloven. Udrejsefristen fastsættes typisk til en måned. Efter udrejsefristens udløb vil den pågældende udlænding ikke længere opholde sig lovligt her i landet. Har den pågældende udrejseforhindringer, skal kommunalbestyrelsen henvise den pågældende til Udlændingestyrelsen Udlændinge, der har eller har haft opholdstilladelse og efterfølgende bliver meddelt opholdstilladelse igen Den første opholdstilladelse er omfattet af integrationslovens Nogle udlændinge, der har haft opholdstilladelse i Danmark, meddeles efterfølgende en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Det vil typisk dreje sig om udlændinge, der er kommet til landet ved familiesammenføring, og som efterfølgende får opholdstilladelse som flygtning. Det fremgår af integrationslovens 57, at når en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter en bestemmelse i udlændingeloven, som er nævnt i integrationslovens 54-56, efterfølgende er meddelt en ny opholdstilladelse på et andet grundlag, dvs. efter en anden bestemmelse i udlændingeloven, har integrationslovens bestemmelser virkning fra den første opholdstilladelse. Integrationslovens 57 indebærer eksempelvis, at en familiesammenført udlænding, der efterfølgende får opholdstilladelse som flygtning, ikke skal boligplaceres, men den pågældende er fortsat omfattet af et påbegyndt introduktionsprogram. 22 KAPITEL 3. PERSONKREDSEN FOR INTEGRATIONSLOVEN

24 Der henvises til afsnit 7.3. for så vidt angår introduktionsprogrammets varighed i forhold til udlændinge, der meddeles ny opholdstilladelse. Den første opholdstilladelse er ikke omfattet af integrationslovens Hvis en udlænding, der efter den 1. januar 1999 har fået meddelt en opholdstilladelse, der ikke er omfattet af definitionerne i integrationslovens 54 56, efterfølgende meddeles opholdstilladelse omfattet af 54 56, har lovens bestemmelser virkning fra den sidste opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil derfor meddele kommunen, at udlændingen tidligere har været i besiddelse af en opholdstilladelse, som ikke var omfattet af integrationsloven, og at pågældende nu er omfattet af integrationslovens 54, 55 eller 56. Dette indebærer, at integrationslovens regler om boligplacering, introduktionsprogram m.v. finder anvendelse. Er den seneste opholdstilladelse omfattet af definitionen i integrationslovens 54, finder såvel reglerne om boligplacering som introduktionsprogram m.v. anvendelse, hvorimod reglerne om boligplacering ikke finder anvendelse, hvis den seneste opholdstilladelse er omfattet af definitionerne i lovens Eksempel: Som eksempel på en situation, hvor integrationsloven har virkning fra den sidste opholdstilladelse, kan nævnes en person, der er meddelt opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens 96, stk. 1, 1. pkt., og som efterfølgende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 5 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af intgrationsloven 54. En sådan person har ikke tidligere været omfattet af integrationslovens personkreds, men er nu omfattet af integrationslovens 55. Pågældende skal derfor tilbydes et introduktionsprogram samt eventuelt introduktionsydelse Oplysninger til kommunerne om udlændinges opholdsgrundlag Efter integrationslovens 51, stk. 1, og udlændingelovens 44 a, videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysninger til kommunen, når oplysningerne er nødvendige for kommunens administration efter integrationsloven. 23

25 Oplysningerne kan være navn, personlige data, nationalitet, fødselsdato, indrejsetidspunkt, oplysning om, efter hvilken bestemmelse i udlændingeloven udlændingen er meddelt opholdstilladelse, oplysning om udlændingens eventuelle tidligere opholdstilladelser samt oplysning om, hvorvidt udlændingen er omfattet af integrationslovens Endvidere skal Udlændingestyrelsen sende en kopi til kommunen af den meddelte opholdstilladelse med oplysning om, hvilken bestemmelse i integrationsloven udlændingen er omfattet af. Hvis udlændingen ikke er omfattet af integrationsloven, fremsender Udlændingestyrelsen kopi af sin afgørelse efter udlændingelovens 44 a, stk. 1, nr. 1 til kommunalbestyrelsen. Det er Udlændingestyrelsen, der forestår videregivelsen af oplysningerne til kommunen, uanset hvilken udlændingemyndighed der har truffet afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse UdlændingeInformationsPortalen (UIP) UdlændingeInformationsPortalen (UIP) er en internetportal til brug for kommunerne og andre myndigheder, som kan få brug for portalens oplysninger. Blandt de systemer, portalen giver adgang til, er Udlændinge Informations System (UIS), som viser en række udvalgte oplysninger fra Udlændingeregistret (UR). Formålet med UIS er at give kommunerne og andre hurtig og let adgang til visse oplysninger om udlændinge, som er registreret i Udlændingeregistret og CPR-registret. Der er hverken tilmeldingsgebyr eller afgifter på de enkelte opslag i UIS. I hovedtræk er der tale om forskellige personoplysninger samt om udlændingemyndighedernes afgørelser. I UIS er der mulighed for at få vist en række oplysninger i forhold til en udlænding: - Persondetaljer - Kronologisk sagsforløb 24 KAPITEL 3. PERSONKREDSEN FOR INTEGRATIONSLOVEN

26 - Sagsafgørelser - Andre personer på sagen - Ind- og udrejser - Sagsdokumenter - Kommunehistorik Endvidere tilbyder UIS en række andre muligheder: - Elektronisk besvarelse af høringer vedrørende ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse - Avancerede søgninger vedrørende kommunens udlændinges til- og fraflytninger - Avancerede søgninger på tilladelser, afslag og navneændringer vedrørende kommunens udlændinge UIS indeholder personfølsomme oplysninger, der kun må være tilgængelige for godkendte brugere hos myndighederne. UIS overholder Datatilsynets krav til sikkerhed og adgangsbegrænsning. Kommunerne skal i den forbindelse være opmærksom på lov om behandling af personoplysninger med tilhørende cirkulære og vejledninger. Hver enkelt myndighed skal underskrive en opkoblingsaftale og udpege sin egen brugeransvarlige, som er kontaktperson til Udlændingestyrelsen vedrørende UIP, og som blandt andet står for koordinering med Udlændingestyrelsen og administrationen af myndighedens brug af UIP. Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en myndighed kan tilsluttes UIP. Nye brugere kan opsøge Udlændingestyrelsens hjemmeside, hvor der er en beskrivelse af, hvordan myndigheden bliver tilmeldt UIP. 25

27

28 Kapitel 4. Kommunalbestyrelsens ansvar og opgavevaretagelse Hvilken kommunalbestyrelse har ansvaret for udlændingen For så vidt angår flygtninge, er der med integrationsloven indført det særlige kvotesystem, som indebærer, at der for de enkelte kommuner hvert år enten bliver aftalt eller fastsat et antal flygtninge, som kommunerne skal påregne at boligplacere. Integrationsloven 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering), jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uledsagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest 2 uger efter meddelelsen af opholdstilladelse Stk Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. 8, den pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen. Efter integrationslovens 11 skal Udlændingestyrelsen på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, flygtningens personlige forhold og forholdene i kommunen træffe afgørelse om, i hvilken kommune de pågældende skal tage bopæl (visitering). Efter integrationslovens 53 kan Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 27

29 Udlændingestyrelsen skal dog genoptage en sag om visitering, hvis der er fremkommet nye og væsentlige oplysninger om faktiske forhold. Oplysningerne om de faktiske forhold skal som udgangspunkt relatere sig til tiden før, den oprindelige afgørelse blev truffet. Mindreårige uledsagede asylansøgere Bestemmelsen i integrationslovens 10, stk. 2, om, at Udlændingestyrelsen for mindreårige uledsagede asylansøgere kan træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, skal sikre, at tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse ikke udskydes unødigt alene med henblik på at afvente afgørelsen om visitering af barnet til en kommune. Endvidere giver bestemmelsen Udlændingestyrelsen mulighed for i forbindelse med afgørelsen om visitering at indhente supplerende oplysninger, hvor særlige hensyn til barnet taler for det. Udlændingestyrelsen anmoder således altid Dansk Røde Kors om bemærkninger, inden Udlændingestyrelsen træffer afgørelsen om visitering til en bestemt kommune. Der kan også være tale om, at den uledsagede mindreårige har herboende familie, og at Udlændingestyrelsen forud for afgørelsen skal undersøge, om barnet kan tage ophold hos denne familie. Derudover kan f.eks. særlige behandlingsbehov forudsætte undersøgelser af, hvor i landet denne behandling kan tilbydes. Familiesammenførte Familiesammenførte udlændinge tager bopæl i den samme kommune, som referencen bor i, og ansvaret for den familiesammenførtes introduktionsprogram påhviler herefter denne kommune Hvornår overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for udlændingen Tidspunktet for, hvornår kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for en udlænding, er afhængigt af den pågældendes opholdsgrundlag. 28 KAPITEL 4. KOMMUNALBESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVEVARETAGELSE

30 Integrationsloven 4.- Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse. Stk. 3. Ansvaret efter stk. 1 for indvandrere og for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse. Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, medmindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet. Flygtninge Efter integrationslovens 4, stk. 1, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for flygtninge fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende. Hvis en flygtning f.eks. har fået opholdstilladelse den 8. marts, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret den 1. maj. Længden af introduktionsperioden skal herefter regnes fra den 1. maj. 29

31 Kommunalbestyrelsen kan dog med flygtningens samtykke overtage ansvaret for den pågældende før udgangen af den første hele måned. Kommunen vil herefter kunne hjemtage refusion og tilskud for den enkelte flygtning allerede fra dette tidspunkt. Længden af udlændingens integrationsperiode skal herefter beregnes fra det aftalte tidspunkt for overtagelse af ansvaret. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i medfør af integrationslovens 19 allerede inden kommunalbestyrelsen overtagelse af ansvaret for en flygtning kan indgå den individuelle kontrakt med flygtningen, således at flygtningen hurtigst muligt kan påbegynde sit introduktionsprogram, f.eks. med et højskoleophold, så snart kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende. Længden af integrationsperioden skal i disse situationer fortsat først beregnes fra kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for flygtningen. Hvis en flygtning vælger at komme på højskole i umiddelbar forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende, indgår højskoleopholdet som en integreret del af introduktionsprogrammet. For at gøre flygtninge opmærksomme på muligheden for hurtigst muligt at komme i gang med introduktionsprogrammet orienterer Udlændingestyrelsen flygtningene herom i et brev (vedlagt som bilag 5), som Udlændingestyrelsen vedlægger meddelelsen til flygtningene om, at de har fået opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen orienterer samtidig flygtningene om, at de selv kan rette henvendelse til kommunen med henblik på at indgå en sådan kontrakt hurtigst muligt. Indvandrere (familiesammenførte) og flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 (kvoteflygtninge) Efter integrationslovens 4, stk. 3, overtager kommunalbestyrelsen ansvaret for indvandrere med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 (familiesammenførte) eller flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 8 (kvoteflygtninge), når de pågældendes registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen. Hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse her i landet, regnes tidspunktet for overtagelsen af ansvaret fra meddelelsen om opholdstilladelse. 30 KAPITEL 4. KOMMUNALBESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVEVARETAGELSE

32 Reglerne finder tilsvarende anvendelse for eventuelle opholdstilladelser efter den nu ophævede bestemmelse i udlændingelovens, 7, stk. 4, (flygtninge, der har ansøgt om opholdstilladelse fra en ambassade i et andet land end det land, de er flygtet fra) Registrering i det Centrale Personregister (CPR) Flygtninge Efter integrationslovens 10, stk. 2, er det den kommunalbestyrelse, hvortil en flygtning er visiteret, som er ansvarlig for registreringen af den pågældende i Det Centrale Personregister (CPR). Efter integrationslovens 10, stk. 3, skal registreringen senest foretages med virkning fra den dato, hvor ansvaret i medfør af integrationslovens 4 overgår til kommunalbestyrelsen. Integrationsloven Stk. 3. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1 eller 2, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering. Stk. 4. Registrering i medfør af stk. 3 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. 4. Stk. 5. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 3, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Stk. 6. Registrering i medfør af stk. 3 eller 5 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 4 nævnte dato. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 eller 2 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk

33 Hvis den ansvarlige kommune ikke foretager registrering af flygtningen, registrerer Udlændingestyrelsen i medfør af integrationslovens 10, stk. 4, flygtningen i CPR. Registreringen skal finde sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen. Med henblik på at forberede flygtningens ankomst til kommunen har kommunalbestyrelsen mulighed for før ankomsten at registrere flygtningen som tilflyttet kommunen på en særlig vejkode, der indikerer, at den pågældende ikke fysisk har taget ophold i kommunen. Dette gælder ligeledes for flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, men som i en periode efter ansvarsovertagelsen opholder sig f.eks. på en højskole i en anden kommune. Når flygtningen rent faktisk tager ophold i kommunen, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at flygtningens adresse registreres i CPR efter de almindelige regler herom i lov om Det Centrale Personregister. Hvis en flygtning vælger ikke at tage ophold i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor flygtningen i stedet tager ophold, sørge for, at flygtningen registreres i CPR som tilflyttet denne kommune efter de almindelige regler herom i lov om Det Centrale Personregister. Dette gælder ikke for flygtninge, der som led i aktivering efter integrationslovens 23 a, stk. 1, nr. 2, i en tidsbegrænset periode opholder sig på en højskole i en anden kommune end den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende, medmindre flygtningen efter højskoleopholdets ophør tager ophold i en anden kommune end den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret den pågældende. Familiesammenførte For familiesammenførte udlændinge gælder de almindelige regler for CPR-registrering i lov om Det Centrale Personregister Udlændinge, der flytter til en anden kommune Efter integrationslovens 18, stk. 1, kan en udlænding fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i tilflytnings- 32 KAPITEL 4. KOMMUNALBESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVEVARETAGELSE

34 kommunen har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er ikke forpligtet til at finde en bolig til udlændingen Tilfælde, hvor tilflytningskommunen skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet Efter integrationslovens 18, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til, i særlige tilfælde overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Integrationsloven 18. En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor. Kommunens afgørelse af, om der foreligger sådanne særlige integrationsmæssige eller personlige forhold, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings forhold. Som eksempler på sådanne særlige tilfælde kan nævnes, at udlændingen opnår beskæftigelse (se Den Sociale Ankestyrelses afgørelse SM vedrørende deltidsbeskæftigelse) eller optagelse på en uddannelse i en anden kommune, hvortil der ikke umiddelbart er transportmuligheder. For så vidt angår beskæftigelse, skal det særlig bemærkes, at det i kommunens afgørelse kan indgå, om der er tale om en varig eller midlertidig beskæftigelse. Som eksempel kan nævnes SM vedrørende tilbud om seks måneders praktik med mulighed for efterfølgende beskæftigelse på ordinære vilkår. Sygdom blandt nære pårørende og en eventuel ægtefælles integrations-, arbejds- og uddannelsesmuligheder vil også være at anse for sådanne personlige forhold, der kan tale for, at tilflytningskommunen skal godkende, at udlændingen fortsætter introduktionsprogrammet i denne kommune se f.eks. SM 33

35 vedrørende en flygtning, som havde en ægtefælle, der boede og var selvstændig erhvervsdrivende i tilflytningskommunen. Også flygtningens egen sygdom kan efter en konkret vurdering begrunde flytning, hvis der ikke umiddelbart er rimelige transportmuligheder til det relevante behandlingssted. Som eksempel på andre helt personlige forhold kan henvises til SM , hvor Ankestyrelsen fandt, at tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende, at en mor og hendes børn, som blev truet af den tidligere ægtefælle og hans nye familie, tilflyttede kommunen, idet flytningen måtte anses for at være af væsentlig betydning for gennemførelsen af introduktionsprogrammet. I SM fandt Den Sociale Ankestyrelse ikke, at det kunne pålægges tilflytningskommunen at godkende en families flytning, idet familiens anbringender om problemer med andre flygtninge og med personer fra kommunens forvaltning ikke kunne anses at have væsentlig betydning for familiens integrationsforløb. Særligt for så vidt angår ægtefæller bemærkes, at hvis en udlændings ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, herunder hvis pågældende er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, vil det forhold, at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt i sig selv være så tungtvejende, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen ikke kan nægte at godkende overtagelsen af ansvaret for introduktionsprogrammet. Det bemærkes i den forbindelse, at integrationslovens 18 ikke kan antages at indeholde hjemmel til, at kommunen kan inddrage baggrunden for ægtefællens flytning i sin vurdering. Hvis begge ægtefæller er omfattet af integrationsloven, må tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold, men hvis den ene ægtefælles forhold har en karakter, som taler for, at tilflytningskommunen skal godkende at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt godkende at overtage ansvaret for begge. Hvis en uledsaget mindreårig flygtning er blevet tilbudt et introduktionsprogram, og der efter Udlændingestyrelsens visitering opstår forhold, der gør det nødvendigt at anbringe barnet i eksempelvis en døgninstitution i en anden kommune, kan dette ske efter reglerne i lov om social service. Kommunalbestyrelsen i den kommune, 34 KAPITEL 4. KOMMUNALBESTYRELSENS ANSVAR OG OPGAVEVARETAGELSE