Daginstitutionen og forsikring. Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Daginstitutionen og forsikring. Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen"

Transkript

1 Daginstitutionen og forsikring Hvem har ansvaret? Forsikringsoplysningen 19

2 1

3 Til læseren Hvem har ansvaret? handler om forsikringsforhold i vuggestue, børnehave og tilsvarende institutioner. Pjecen giver en oversigt over de situationer, hvor børn enten laver en skade, eller selv kommer ud for en skade. Hvem har erstatningsansvaret? Er det forældrene, institutionen, eller er det børnene selv? Pjecen indledes med et generelt afsnit om erstatningsansvar, men handler ellers konkret om forsikringsforhold i forbindelse med børns ophold i institution. Ønsker læseren at vide mere om forsikring generelt og om forskellige forsikringsformer, henviser vi til Forsikringer i dagligdagen, som også udgives af Forsikringsoplysningen. Forsikringsoplysningen Oktober

4 Indholdsfortegnelse Hvad er erstatningsansvar? 3 Uheld i institutionen 8 Uheld uden for institutionen 12 Hvis der sker personskade 14 Særlige forhold for plejeanbragte 16 Klagemuligheder 17 2

5 Hvad er erstatningsansvar? At stille spørgsmålet Hvem har ansvaret? er så almindeligt, at man ikke altid tænker på, hvad det betyder. Har du eller har dine børn lavet en skade, vil du nok føle dig moralsk forpligtet til at yde erstatning, men det medfører ikke nødvendigvis, at der foreligger et juridisk erstatningsansvar. Noget forenklet kan man sige, at du er erstatningsansvarlig, hvis du begår en fejl eller udviser en forsømmelse eller undladelse, der bliver årsag til en skade. De økonomiske følger Når skaden er sket, er der i mange tilfælde nogle økonomiske konsekvenser. Nogle skader bliver betalt af skadelidtes egen forsikring, men det kan også være skadevolderen eller hans forsikringsselskab, der skal betale. Den almindelige erstatningsregel Det er nødvendigt at finde ensartede principper for, hvornår og i hvilket omfang vi er erstatningsansvarlige for de skader, vi laver. Ud fra domspraksis er der gennem tiderne udledt en regel, som kaldes den almindelige erstatningsregel. Reglen fastslår, at har du lavet en skade ved en handling eller en undladelse, der kan kaldes uagtsom eller forsætlig, så er du erstatningsansvarlig. Skaden skal kunne gøres op i penge, så erstatningskravet kan beregnes. Det kan være ødelagte ting, tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab eller tab af forsørger. Eksempel fra domspraksis Under ophold i en vuggestue beskadigede en to år gammel dreng sit øje, der måtte fjernes, idet han under leg løb ind i låsegaflen til lukkemekanismen på en havelåge mellem vuggestuens og børnehavens legepladser. Sagen blev anlagt mod institutionen. Domstolen mente ikke at kunne pålægge ansvar på grund af mangelfuldt opsyn på uheldstidspunktet. Men vuggestuen blev dømt erstatningsansvarlig, fordi låsemekanismen havde et fremspring på fem cm, som netop var anbragt i en for små børn farlig højde. 3

6 Lov om erstatningsansvar Erstatningsansvarsloven fastsætter primært størrelsen af de personskadeerstatninger, der skal udbetales, hvis der er sket en ulykke. Men spørgsmålet om, hvor erstatningsansvaret skal placeres, afgøres på grundlag af domspraksis. Når en domstol skal bedømme, om en skadevolder er erstatningsansvarlig, vurderer den, om en fornuftig borger kunne have undgået at lave skaden. Er svaret ja, har skadevolder begået en fejl og er dermed erstatningsansvarlig. Kunne den fornuftige borger ikke have undgået at lave skaden, er skadevolder ikke erstatningsansvarlig. Under forskellige forhold vil den fornuftige borger være den fornuftige far eller mor, det fornuftige barn, den fornuftige pædagog osv. Uagtsomhed medfører ansvar Har skadevolder opført sig som en fornuftig borger, er han ikke ansvarlig for det skete. Det kaldes hændeligt uheld. Har skadevolder handlet skødesløst, er han ansvarlig for det skete. Det kaldes simpel uagtsomhed. Har skadevolder handlet mere uforsigtigt end selv skødesløse personer, er han også ansvarlig for det skete. Det kaldes grov uagtsomhed. Har skadevolder lavet skaden med vilje, er han selvfølgelig også ansvarlig for det skete. Det kaldes forsætlig. Når skaden er hændelig, er det skadelidtes og ikke skadevolders forsikring, der eventuelt dækker skaden. Ved simpel og grov uagtsomhed betaler skadevolders ansvarsforsikring. Er handlingen forsætlig, er der ingen forsikringsdækning. Dog er det praksis, at forsikringen dækker, hvis skadevolder er under 14 år. Undladelser kan også medføre ansvar I reglen om erstatningsansvar hedder det, at man også kan blive erstatningsansvarlig for sine undladelser. Undladelser er f.eks., at en grundejer ikke gruser sit isglatte fortov, eller at en pædagog forsømmer sin tilsynspligt med børn, så der sker en skade, der kunne være undgået. Bevisbyrden er din Betingelsen for, at du kan få erstatning for en skade, er, at du kan bevise: at der er sket en skade at du har lidt et økonomisk tab at skadevolder har handlet uagtsomt eller med forsæt. 4

7 Hvem har ansvar for hvem? Mange mener, at forældre altid er ansvarlige for de skader, deres børn laver. Det er ikke korrekt. Forældre er kun ansvarlige for deres børns handlinger, hvis skaden sker, fordi forældrene har svigtet tilsynet med børnene. Har de ikke svigtet deres tilsynspligt, er de ikke ansvarlige. Tilsynspligten er størst, når børnene er små. Generelt bedømmer man forældres ansvar lempeligt, da det er umuligt altid at have børn under opsyn. For større børn gælder tilsynspligten stadig. Men her går tilsynet primært ud på at forhindre børnene i at få fat på farlige ting som knive, luftbøsser og lignende. Når børnene er i institutionen, er det pædagogerne, der har overtaget tilsynspligten, og derfor er børnenes forældre aldrig ansvarlige for eventuelle skader. 5

8 Børns ansvar er som voksnes Ifølge Lov om erstatningsansvar er børn personligt erstatningsansvarlige for deres skadevoldende handlinger på samme måde som voksne. Om et barn gøres ansvarligt for en skade, afgøres ved en sammenligning med, hvordan et fornuftigt barn på samme alder ville have handlet. Har barnet handlet på samme måde som det fornuftige barn, er uheldet hændeligt, og barnet er derfor ikke ansvarligt. Men har det handlet uagtsomt eller med forsæt, er det ansvarligt for skaden. Fra domspraksis kan man udlede, at børn under 4½-5 år normalt ikke gøres ansvarlige for deres handlinger. Og barnets ansvar kan ifølge erstatningsansvarsloven helt bortfalde på grund af manglende udvikling hos barnet, eller hvis skaden er sket på en kompliceret måde, som barnet ikke kan gennemskue. Børns ansvar i institutionen Hvis et barn laver person- eller tingskade i institutionen, bliver barnet personligt erstatningsansvarligt, hvis det har handlet uagtsomt eller forsætligt. Forældre kan ikke blive erstatningsansvarlige for de skader, deres børn laver i institutionen. Har et barn f.eks. smadret en rude, kan institutionen kræve erstatning af barnet. Institutionen har altså samme ret som personer til at kræve erstatning af en skadevolder, også af et barn. Men institutionen er også underkastet de samme forpligtelser som enhver anden skadelidt nemlig at skulle bevise, at barnet har begået en fejl. Kan institutionen ikke det, er barnet ikke erstatningspligtigt. Normalt bliver de skader, som barnet laver, overgivet til familieansvarsforsikringen. Ud fra skadeanmeldelsen vil forsikringsselskabet så vurdere de nærmere omstændigheder ved skaden samt graden af uagtsomhed. Staten og kommuner, der er selvforsikrende, har kun mulighed for at kræve erstatning, hvis skaden er lavet ved grov uagtsomhed eller med vilje. Er der uenighed om placering af et ansvar, er det kun domstolene, der kan træffe en afgørelse. Legeskader medfører ikke ansvar For børn kan der opstå mange situationer, hvor de kommer til skade, uden at nogen af de implicerede børn eller voksne kan gøres ansvarlige. Skader skyldes ofte legens kropskontakt, og her er det sjældent muligt at gøre et barn ansvarligt. Men bliver legen for voldsom, er det forældrenes eller pædagogernes pligt at gribe ind. Undlader de at gribe ind, kan de blive ansvarlige for skader på grund af manglende tilsyn. 6

9 Institutionens ansvar for barnet I institutionen bliver forældrenes tilsyns- og oplysningspligt overtaget af pædagogen, som skal føre et forsvarligt tilsyn med børnene. Sker der skader på børnene eller børnenes ting, og kan skaden føres tilbage til svigtende tilsyn, er pædagogen ansvarlig for skaden. Og så er det institutionen eller kommunen, der skal betale erstatning for skaden, enten som selvforsikrende eller via en erhvervsansvarsforsikring. Institutionens ansvar som arbejdsgiver Ifølge Chr. d. V's Danske Lov af 1683 hæfter arbejdsgiveren for de ansattes skadevoldende handlinger og undladelser, når skaden er sket i arbejdstiden, og arbejdet sker i arbejdsgiverens interesse. I institutionen er det normalt kommunen eller den private institutions bestyrelse, der er arbejdsgiver. Selv om arbejdsgiveren hæfter for den ansattes skadevoldende handlinger, indebærer dette ikke, at den ansatte er uden erstatningspligt. I princippet er arbejdsgiveren og den ansatte direkte og solidarisk ansvarlige over for skadelidte. Det betyder, at såfremt en skade skyldes svigtende tilsyn af en ansat, vil både arbejdsgiver og den ansatte være ansvarlige. Den ansatte som den direkte ansvarlige og arbejdsgiveren i henhold til loven om arbejdsgivers ansvar. I nyere retspraksis er det normalt arbejdsgiveren alene, der bliver erstatningsansvarlig. Eksempel fra domspraksis Medens en syvårig dreng sad og legede på jorden på fritidshjemmets legeplads, løftede to jævnaldrende kammerater en træstamme op fra jorden og understøttede den ene ende med et bræt. Da drengene ville løfte den anden ende op, faldt træstammen ned og ramte den siddende drengs højre hånd. Hånden blev beskadiget på en sådan måde, at en finger måtte amputeres. Der var ikke givet instruktion vedrørende leg med træstammen, ligesom der på uheldstidspunktet intet tilsyn var med legepladsen. Fritidshjemmet og de to drenge blev sagsøgt i forening. Østre Landsret dømte fritidshjemmet til at betale hele erstatningen på grund af såvel manglende tilsyn som manglende instruktion, og retten fandt ikke, at man kunne pålægge de to legende drenge noget erstatningsansvar. 7

10 Uheld i institutionen Når børn er i institution vuggestue, dagpleje, børnehave, skolefritidsordning er forældrenes tilsyns- og oplysningspligt overtaget af de ansatte pædagoger. Er der tale om døgnpleje i en familie, er det plejeforældrene, der har tilsyns- og oplysningspligten. Pædagogerne skal se efter børnene og instruere dem på samme måde, som der bliver krævet af børnenes forældre. Hvis børnene er adfærdsvanskelige eller handicappede, skal pædagogerne føre skærpet tilsyn. Hvis tilsynet svigter Får børnene ødelagt deres ting, eller kommer de selv til skade, og skaden skyldes manglende tilsyn, bliver pæda- gogerne og dernæst institutionen eller kommunen gjort ansvarlige for skaden. Børn laver skader i institutionen Har et barn ødelagt ting eller skadet en person i institutionen, er barnet personligt erstatningsansvarligt, hvis det har handlet uagtsomt eller med forsæt. Skaden bliver normalt betalt af forældrenes ansvarsforsikring, som også omfatter barnet. Men skyldes barnets handling, at pædagogerne har svigtet tilsynet, kan den skadelidte ikke få erstatning fra barnets ansvarsforsikring. Skadelidte må rette sit erstatningskrav til institutionen eller kommunen. Eksempel fra domspraksis Under leg i en kommunal børnehave ramte en femårig dreng en seksårig kammerat i hovedet med en skruetrækker, hvorved kammeraten pådrog sig en alvorlig hjernelæsion. Skaden skete på en byggelegeplads på børnehavens område, mens de ansatte opholdt sig sammen med de øvrige børn et stykke fra de to drenge. Kommunen blev dømt til at betale erstatning, da drengene i perioder helt havde været overladt til sig selv. Ligeledes blev den femårige, der forvoldte skaden, dømt erstatningsansvarlig, men erstatningsansvaret bortfaldt i henhold til lempelsesreglen i Lov om erstatningsansvar. Forældrene havde ingen ansvarsforsikring, der kunne dække barnets erstatningsansvar. 8

11 Institutionens indretning Hvis der er forhold ved indretningen i en institution, der kan være farlige for børnene, skal det straks bringes i orden. Hvis et barn kommer til skade på grund af uhensigtsmæssig indretning, er der domspraksis for, at institutionen bliver erstatningsansvarlig. 9

12 Tyveri Hvis et barns eller en ansats tøj bliver stjålet fra garderoben i en institution, dækker institutionens forsikring ikke, men det gør egen indboforsikring. Det samme gælder, hvis der bliver stjålet cykler. Husk at oplyse stelnummer og medsende låsebevis for godkendt lås ved tyverianmeldelse. Ingen forsikringsdækning Indboforsikringer dækker ikke simpelt tyveri af penge og smykker, og glemte eller forlagte genstande er heller ikke dækket. Simpelt tyveri foreligger, når bygningen eller lokalet er uaflåst. Det er ikke nok, at pengene eller smykkerne ligger i et aflåst skab. Hærværksskader på familiens ting, der er uden for hjemmet, bliver ikke dækket hverken af institutionen eller hjemmets forsikring. Det gælder f.eks. hærværk på cykler ved institutionen. Bliver personalets tøj ødelagt af maling eller lignende, er der heller ingen forsikringsdækning. Brandskader Indboforsikringen dækker brandskader på ejendele også uden for hjemmet. Det gælder f.eks. børnenes ting, når de er i institution. Svideskader og cigaretgløder regnes ikke for brandskader. Kendelse fra Ankenævnet for Forsikring En pædagog anbragte sin taske i et aflåst garderobeskab i institutionen. Skabet blev brudt op, og der blev stjålet kr. i kontanter fra hendes pung, som lå i tasken. Forsikringsselskabet afviste at erstatte de stjålne kontanter. Selskabet betragtede tyveriet som et simpelt tyveri, og pædagogens forsikring dækkede kun tyveri af kontanter ved indbrud. Indbrud var i forsikringsbetingelserne defineret ved, at "uvedkommende skaffer sig adgang til forsvarligt aflåst bygning eller værelse". Opbrydning af et aflåst garderobeskab i et uaflåst lokale var ikke omfattet af denne definition. Derfor gav Ankenævnet for Forsikring selskabet medhold i, at pædagogen ikke skulle have erstattet sine kontanter. 10

13 11

14 Uheld uden for institutionen Hvis børnene er uden for institutionen for at tage på museum, i teatret eller til stranden, er der krav om, at pædagogerne skal føre skærpet tilsyn med børnene. Sker der en skade, som skyldes svigtende tilsyn, bliver pædagogerne og i næste omgang institutionen gjort erstatningsansvarlige. Tilsynspligten med børnene omfatter ikke vejen mellem hjemmet og institutionen. Det er forældrenes eller plejeforældrenes eget ansvar. Kørsel med børn Ved bilkørsel skal børn under tre år benytte siddeplads forsynet med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Det er således ulovligt, at børn under tre år sidder på skødet af en anden passager. Transport af børn i de ansattes biler vil normalt ikke blive betragtet som erhvervskørsel med deraf følgende højere forsikringspræmie. Kommer børn til skade under bilkørsel i de ansattes eller andres biler, gælder reglerne i færdselsloven. Her står: "Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld, - -" Det betyder, at ejeren eller brugeren af bilen altid er erstatningspligtig for et uheld, og at passagerer herunder børn, der kommer til skade altid vil få erstatning fra bilens lovpligtige ansvarsforsikring. Det gælder både private biler, taxier og busser. Føreren kan ikke få erstatning fra egen ansvarsforsikring, men han kan få erstatning fra en eventuel modpart i uheldet. 12

15 13

16 Hvis der sker personskade Enhver, som er ansat til at udføre et arbejde her i landet lønnet eller ulønnet, varigt eller midlertidigt er omfattet af Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Forældre, der arbejder i en institution, er sikret efter arbejdsskadeloven, hvis de erstatter anden arbejdskraft. Tvivlstilfælde afgøres af Arbejdsskadestyrelsen. Studerende er ligeledes sikret, hvis de som led i en uddannelse er i praktik i en institution. Forsikringspligt Principielt har alle, der beskæftiger medhjælp, forsikringspligt såvel i erhverv som i privat husholdning. Er en kommune selvforsikrende, har medarbejderne krav på erstatning fra kommunen, og erstatningen bliver udbetalt af kommunens kassebeholdning. For de selvejende institutioner, puljeordninger og familieplejeforeninger gælder, at de skal tegne en arbejdsskadeforsikring. en kollektiv ulykkesforsikring for børnene i institutionerne. Selvejende daginstitutioner og familieplejeforeninger Også disse kan sikre sig som beskrevet ovenfor. Dog skal der tegnes lovpligtig arbejdsskadeforsikring. En kommunal kollektiv ulykkesforsikring dækker ikke børn i de selvejende daginstitutioner. Mange selvejende daginstitutioner har derfor tegnet en kollektiv børneulykkesforsikring. Barnet Set med barnets og forældrenes øjne er en ansvarsforsikring og en ulykkesforsikring de to vigtigste forsikringer. Pædagogerne For pædagogerne er det tilsvarende vigtigt at have en ansvarsforsikring og en ulykkesforsikring. Forsikringsmuligheder Kommunen En kommune kan vælge at være selvforsikrende, eller den kan sikre sig ved at tegne: en arbejdsskadeforsikring, der dækker de ansatte en erhvervsansvarsforsikring, der dækker de skader, de ansatte laver 14

17 15

18 Særlige forhold for plejeanbragte Hvis en plejeanbragt laver personskade på plejeforældrene eller deres børn, kan skaden være dækket af enten de biologiske forældres ansvarsforsikring eller plejefamiliens ansvarsforsikring. Laver den plejeanbragte skader på plejefamiliens ejendele, eller stjæler plejebarnet familiens ting, dækker forsikringen ikke, fordi den plejeanbragte regnes for medlem af husstanden. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at den anbringende kommune og plejefamilien ved indgåelse af aftalen om plejeforholdet bliver enige om nogle retningslinier for, hvornår skaden må bæres af plejefamilien, og hvornår kommunen eventuelt vil træde ind og erstatte skaden helt eller delvist. Samtidig bør plejefamilien spørge sit eget forsikringsselskab, hvorledes den plejeanbragte er dækket af familiens indbo- og ansvarsforsikring. Aflastningspleje For plejeanbragte i aflastningspleje gælder, at de normalt aldrig er omfattet af plejefamiliens indbo- og ansvarsforsikring. Her vil det altså alene være de biologiske forældres ansvarsforsikring, der eventuelt skal dække en personskade, den plejeanbragte laver på plejeforældre eller deres børn. Også ved aflastningspleje bør det af plejeaftalen fremgå, hvem der betaler for skader på eller tyveri af plejefamiliens ting. Plejefamilien kommer til skade Hvis et medlem af plejefamilien kommer til skade eller får en erhvervssygdom eksempelvis smitsom leverbetændelse under udførelsen af arbejdet i plejefamilien, er medlemmet sikret erstatning efter Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Den plejeanbragte kommer til skade Kommer den plejeanbragte ud for et ulykkestilfælde, vil han kunne få erstatning fra en privat tegnet ulykkesforsikring. Den kan være tegnet af kommunen, plejeforældrene eller de biologiske forældre. Hvis ulykkestilfældet er sket under erhvervsarbejdet, f.eks. i plejefamiliens eller andres virksomhed, har den plejeanbragte krav på erstatning efter arbejdsskadeloven. Virksomheden har forsikringspligten. Er det plejeforældrenes virksomhed, er det plejeforældrene, der er arbejdsgivere og dermed erstatningspligtige. Det er derfor vigtigt, at plejeforældrene har tegnet en arbejdsskadeforsikring og en erhvervsansvarsforsikring. 16

19 Klagemuligheder En privat forsikringstager, der er utilfreds med en afgørelse fra sit forsikringsselskab, kan mod et gebyr på 100 kr. klage til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade København V Telefon: (kl ). Erhvervskunder (kommuner, selvejende institutioner og familieplejeforeninger) og skadelidte kan henvende sig til: Forsikringsoplysningen Amaliegade København K Telefon: Henvendelse hertil er gratis. I øvrigt står Forsikringsoplysningen altid til rådighed, når det drejer sig om forsikringsspørgsmål. 17

20 Hvem har ansvaret, når børn laver ulykker i institutionen? Og hvem har ansvaret, hvis der sker en ulykke, når børnene er på tur? Forældrene? Institutionen? Eller børnene selv? Hvem har ansvaret giver en oversigt over situationer i forbindelse med børns ophold i institution, hvor der kan ske skader, og hvor et erstatningsansvar skal placeres. ISBN: Tegninger: Peter Malherbes Forsikringsoplysningen 18 Amaliegade 10, 1256 København K Tlf Forlaget Forsikring Varenr /Okt. 2003

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET?

ER DIT BARN FORSIKRET? SKOlER Og INSTITuTIONER ER DIT BARN FORSIKRET? Skoler og Institutioner ER DIT BARN FORSIKRET? Kommunen har ikke en ulykkesforsikring for børn og unge Tidligere havde kommunen en ulykkesforsikring for børn og unge, som dækkede, mens de var i kommunens

Læs mere

Børn skal også betale

Børn skal også betale 1 Børn skal også betale - om børns erstatningsansvar En baldret rude, en smadret MP3-afspiller eller en cyklist, der bliver væltet, så han brækker armen. Mange forældre tænker ikke umiddelbart over det,

Læs mere

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn?

Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Børns forsikringer - Har du forsikret dit barn? Mange forældre tænker slet ikke på forsikringer, når børnene er små. Men vi har alle hørt om børn, som på den ene eller anden måde kommer til skade og får

Læs mere

og forsikring Bilen og forsikring indeholder svar på en række af de spørgsmål, man som forbruger stiller sig, når der skal købes en bilforsikring.

og forsikring Bilen og forsikring indeholder svar på en række af de spørgsmål, man som forbruger stiller sig, når der skal købes en bilforsikring. BILEN OG FORSIKRING SEPTEMBER 2014 SIDE 1 Bilen og forsikring Bilen og forsikring indeholder svar på en række af de spørgsmål, man som forbruger stiller sig, når der skal købes en bilforsikring. Forsikringsoplysningen,

Læs mere

DF20150-4 Januar 2014 VILKÅR FOR HJEMFORSIKRING

DF20150-4 Januar 2014 VILKÅR FOR HJEMFORSIKRING DF20150-4 Januar 2014 VILKÅR FOR HJEMFORSIKRING Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i kan du fortryde, at du har bestilt forsikringen. Fortrydelsesfristen

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i

Efter branden. Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Efter branden Gode råd til dig, der netop har oplevet brand og bor til leje i Hvad sker der efter branden? Efter en brand er der konkrete problemer og spørgsmål, der trænger sig på. For hvad sker der i

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

MasterCard Platinum Forsikringsbetingelser juli 2013

MasterCard Platinum Forsikringsbetingelser juli 2013 MasterCard Platinum Forsikringsbetingelser juli 2013 Betingelserne gælder for MasterCard Platinum og MasterCard Platinum Debit Sektion A Fællesbestemmelser Sektion B Rejseforsikringer Sektion C Forlænget

Læs mere

TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB!

TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB! TILLYKKE MED DIT NYE ARBEJDSREDSKAB! Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Der vil opstå mange spørgsmål i løbet af den første tid, nogle vil kammeraterne

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Funktionærloven. - med kommentarer

Funktionærloven. - med kommentarer 2012 Funktionærloven - med kommentarer Denne pjece beskriver dine rettigheder og pligter som funktionær i de almindeligt forekommende situationer, men vi vil alligevel opfordre dig til at kontakte PROSA,

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap

Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Vejledning om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggender December 2010 Afsnit 1 Indledning... 4 1.1 Lige muligheder for handicappede... 4 1.2 Principper og holdninger

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Vejledning om køb og salg af heste

Vejledning om køb og salg af heste Vejledning om køb og salg af heste Af landskonsulent Eric Clausen I denne vejledning kan du læse mere om, hvordan købeloven som udgangspunkt stiller dig som køber eller sælger af en hest, og hvilke undersøgelser

Læs mere

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil

Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Guide til skattefri kørselsgodtgørelse og fri bil Hvad er erhvervsmæssig kørsel Objektive kriterier fastlægger, hvilken befordring der anses som erhvervsmæssig. Erhvervsmæssig befordring er befordring

Læs mere

DE ADVOKAT ETISKE REGLER

DE ADVOKAT ETISKE REGLER DE ADVOKAT ETISKE REGLER kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen DE ADVOKATETISKE REGLER - kommentar til de advokatetiske regler, som vedtaget på Advokatrådets møde den 7. april 2011 kommenteret

Læs mere

Skal I være forældre? Graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning

Skal I være forældre? Graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning Skal I være forældre? Graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning Forbundet af It-professionelle 1 Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere