15 26 Natteravne. Ekspolitiker, sognepræst og fighter. Portræt af Lone Hindø. Side: Læs også: Ingen modvind på cykelstierne. bygger bro 28 Bernhardt

Transkript

1 Nr. 5 Marts 2010 Ekspolitiker, sognepræst og fighter Portræt af Lone Hindø Side: Læs også: Infomagasinet fra Århus Kommune Natteravne bygger bro 28 Bernhardt og Balling Ingen modvind på cykelstierne

2 // Leder En mand med en cykel Lyset falder ind skråt ovenfra og fra siden. Det tynde ståltrådsskelet tegner en silhuet af en mand. I nærheden står en cykel også i ståltråd. Det er nogle af de første studier til Manden, tiden og byen. En skulptur der hylder alle tiders største århusianer den tidligere borgmester Bernhardt Jensen. En politiker der fremsynet kæmpede for at bevare midtbyen og reddede store dele af Århus gamle centrum fra at blive ofret på bilismens alter. Bernhardt Jensen hædres nu for sin indsats med en skulptur, der til april opstilles ved Vadestedet. Vital kiggede kunstneren Jan Balling over skulderen under processen med at skabe sit værk, der består af en mand med en cykel. Vi slipper ikke cyklen her. Vital tester en model der ligger meget langt fra Bernhardt Jensens jernhest nemlig den moderne elcykel, der er i stand til at give cyklisten medvind på cykelstien. Du kan også møde en anden tidligere politiker i dette nummer af Vital. Lone Hindø, tidligere byrådsmedlem og rådmand nu sognepræst. Hun fortæller om sit liv som fighter, og om den lange rejse fra Ringkøbing til Tåstrup ved Harlev og fra socialistisk politiker til sognepræst i Trige-Spørring-Ølsted Pastorat. God læselyst Redaktionen Vital udsendes til alle borgere over 60 år og til førtidspensionister i Århus Kommune. Hyppighed: Fire gange årligt Oplag: Udgivet af: Århus Kommune, Afdelingen for Sundhed og Omsorg Redaktion: Allan Witte Thune Korsager (Ansvarshavende) Arne Christiansen Kirsten Lykke Hansen Anne Graarup Janne Als Johnsen Grafisk Produktion: Århusmedia Tryk: Scanprint A/S Henvendelse om redaktionelt stof: Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Vital, Rådhuset, 8100 Århus C, tlf , alw@aarhus.dk Henvendelse om annoncer: Århusmedia, tlf , lsp@aarhusmedia.dk Næste nr. udkommer den 11. juni 2010 Deadline 10. maj

3 4 Indhold: 4 Hans Krulls kulturoplevelser 6 Lone Hindø - portræt af en fighter 12 Hans Petersen om at holde sig sund 15 TEST Ingen modvind på cykelstierne 20 Flest mænd svarer på sundhedsspørgsmål 24 TEMA Det er sikrere end vi tror 26 Natteravne bygger bro 28 BILLEDSERIE Bernhardt og Balling 36 Midtbyens rejsehold på Kreta 6 Faste sider: 20 Nyt fra Århus Kommune 24 Frit valg 46 Bogomtaler 48 Førtidspensionist Ældrerådet mener

4 // Kultur Tekst: Janne Als Johnsen Foto: Allan Witte Billedkunstner Hans Oldau Krull lader sig guide af sin nysgerrighed, når han skal ud og opleve Min nysgerrighed fører mig til oplevelserne Når jeg skal ud og opleve, sker det meget spontant. Jeg går sjældent efter noget bestemt. Faktisk er det ligesom forelskelse. Man ved aldrig, hvad man møder om næste hjørne. Jeg elsker overraskelsen, og lader min nysgerrighed guide mig. Jeg går efter noget nyt eller noget, som jeg har oplevet før og kunne lide. F.eks. er Palle Granhøjs forestillinger altid en sikker træffer for mig. Så en forestilling, jeg ved, jeg skal ind og se er hans nye forestilling Dance me to the end on/off love. Jeg prøver at være åben over for nyt, og jeg har af den grund ikke noget koncept for, hvad jeg vil opleve. Jeg går efter aha-oplevelser, og det ved jeg jo ikke, om, jeg får, før jeg er der, så jeg prøver en masse nyt. Jeg kan godt lide, at der spilles på mange tangenter og modsætninger mødes. Det sker f.eks. i Odin Teatrets og Palle Granhøjs forestillinger. For mig er kultur samværet med mennesker. Lige nu oplever jeg noget magisk i mit værksted, hvor jeg holder kurser for mennesker mellem 16 og 70 år. De kommer og tegner og maler, og sammen laver vi kultur. Kultur kan også ske derhjemme. Jeg går f.eks. på gallerier over hele verden via nettet. Jeg hopper rundt og pludselig finder jeg en spændende kunstner og kan se hans eller hendes fantastiske billeder på nettet. Det er sgu smart. 4

5 Hjemmeplejen Århus Kommune ALTID I NÆRHEDEN HJEMMEPLEJEN ÅRHUS KOMMUNE tilbyder dig kompetent og omsorgsfuld hjælp. På dine præmisser. Vi holder til på dit lokalcenter og er altid i nærheden. Menneskeligt nærvær betyder meget for os ansatte. Vi har valgt at arbejde for HJEMME- PLEJEN ÅRHUS KOMMUNE, fordi her er gode og trygge rammer. Det kommer dig til gode. Lægger du vægt på personlig og tryg hjemmehjælp, er du i gode hænder hos os. Vi arbejder i teams. Når din hjemmehjælper har fri, er der altid en kollega, der kender din situation, til at tage over. I HJEMMEPLEJEN ÅRHUS KOMMUNE er vi mange faggrupper, som samarbejder for at give dig den bedste hjælp. Din hjemmehjælper kan altid spørge vore sygeplejersker, terapeuter og øvrige ansatte til råds på dine vegne. Vi kender dit lokalcenter og kommunens tilbud og fortæller gerne om dine muligheder. MED VENLIG HILSEN PERSONALET PÅ LOKALCENTRENE 5

6 // Portræt Sognepræst Lone Hindø ekspolitiker, fighter og livslysten: Grib livet og slip nysgerrigheden løs Tekst Kirsten Lykke Hansen Foto Kaare Viemose Hun er en stille og lun Vestjyde med stort V. Bliver aldrig andet. Hjertet rykkede ikke helt med, da hun som ung vendte ryggen til sin barndomsby for at studere længere inde i det jyske fastland. Tanken om engang at vende hjem er dog for længst opgivet. Gemalen siger nej. Århus er et kompromis, når en vestjyde og sønderjyde skal flette rødder. Men blikket søger dagligt mod vest, for længslen mod barndommens by Ringkøbing vil ikke slippe taget. Hun savner at bo i den by, hvor hendes slægt har levet gennem mange generationer. At gå gennem byens gader og vide, at her gik også bedsteforældrene og oldeforældrene. Savner at kunne se langt, at udsynet ikke spærres af skove og bakker. Hun længes efter at høre mågerne og bølgernes brus. - Men jeg har et godt liv sammen med min familie og venner og jeg bor det dejligste sted. Så jeg ønsker det ikke anderledes. Grundlæggende er jeg jo et glad menneske, der lever i nuet, fortæller sognepræst Lone Hindø. Vital er på besøg i det lille idylliske husmandssted Enghave i Tåstrup ved Harlev uden for Århus. Rødt bindingsværk med sjæl, sunket lidt i knæ og hvor de lave almuemalede døre forbinder de få og små rum, der i mere end et halvt årtusinde har været rammen om familieliv. Et hus man hele tiden skal være over, som nutidens ejere udtrykker det. Derfor har præsten øjnet chancen for at udnytte sit talent for at organisere. - Jeg er en utrolig dygtig planlægger, og jeg er vedholdende. Så Vagn og jeg er blevet enige om en kontrakt. Vi har skrevet en liste over alle de ting, der skal laves ved huset. Vagn mener, han selv kan klare det meste. Men overholder han ikke tidsrammen, bestiller jeg en håndværker. Det ved Vagn, og det 6

7 7

8 // Portræt kan sætte skub i tingene, smiler Lone og viser sprækkerne frem i de gamle sprossede vinduer. Endnu et projekt venter forude Lone og Vagn har boet i Enghave i snart 25 år. Omgivet af enge, hvor familiens 5 travheste samler kræfter til løbene på bl.a. Århus Travbane. Vagn har en særlig passion for trav og er en habil amatørkusk, men det er familiens professionelle travtræner Kaj Jensen og hans søn Casper, der kører de fleste løb. Glæden ved at deles Sognepræsten bakker op om sin mands interesse for heste. Så meget, at de fleste af parrets mange ferier plottes ind efter de store travbaner rundt om i Europa. I det hele taget er parret bidt af sport og følger med i alle store mesterskaber. Da Lone og Vagn i februar var på to ugers ferie i Cannes, fulgte de levende med i vinter-ol på tv hver eneste nat. Det er kendetegnende for parret, at det er fælles om tingene. Det er en af grundpillerne, når Lone skal definere Det gode liv. Ægteskabet, familien og glæden ved at dele livet med dem, man holder af. - Men det er også rent bogstaveligt., at vi deles om tingene. Jeg er en gammel rødstrømpe! Så da vores datter Majken boede hjemme, skiftedes vi til at lave mad. Men det stoppede, da Majken flyttede. Vi må erkende, at jeg laver bedre mad end Vagn, og han er heller ikke god til at udnytte resterne! Så nu har vi den ordning, at jeg hver aften stiller hele opvasken til venstre for vasken. Derefter tager Vagn over. Så jeg vasker aldrig op og det passer mig udmærket! Engang delte vi også opgaven med at slå den store græsplæne, men så fik jeg græsallergi. Så slap jeg, he At turde bruge livet Lone erkender, at hun har det godt med at organisere og planlægge. Hun vidste allerede som barn, at hun ville gå sine egne veje. Som den første i familien tog hun studentereksamen med den dagsorden at blive præst. Den unge vestjyde interesserede sig for sine medmennesker og følte, at hun via teologien og kristendommen kunne gøre en forskel. Men det faldt ikke i god jord i det socialdemokratiske hjem. Godt nok var Lone kendt som familiens fromme datter, men moderen reagerede prompte og mente, at det nu var nok med Lones griller. Man skulle læse alt for mange år på et universitet. Hendes datter kunne blive lærer, bibliotekar eller sygeplejerske! Lones kampånd og vedholdenhed var endnu umoden, så den flinke datter rettede sig ind, tog en læreruddannelse og arbejdede i mange år som folkeskolelærer i Århus. - Jeg var faktisk glad for at være lærer, men har aldrig opgivet drømmen om at læse teologi. Så da det passede ind i mit liv, besluttede jeg at gøre noget ved det. Jeg prøver i det hele taget at gøre det, jeg har lyst til og som jeg formår. Lever efter begrebet Carpe diem! - grib livet. 8

9 Det synes jeg, man skal gøre. Jeg forsøger selv at leve i nuet og gøre de ting, jeg har lyst til. Jeg vil ikke engang stå foran Vorherre og sige: Værsgo. Her er mit liv. Jeg turde ikke bruge det., fortæller sognepræsten og tilføjer, at hun føler sig meget privilegeret. - Jeg er utrolig godt gift og har et udmærket helbred. Det er jo ikke en selvfølge. Jeg har set, hvad sygdom og et dårligt helbred kan gøre ved livet. Jeg kommer lige fra et dødsleje, og det sætter gang i tankerne. Om at forsøge at se mulighederne og glæden i det, vi magter. Om at bevare livslysten og nysgerrigheden. Gå på opdagelse i livet. Det sunde liv Hvad gør du selv for at leve sundt? - Vagn og jeg lever enkelt i hverdagen, spiser sundt og går ture, gerne hver eneste dag. I weekenden elsker vi at gå lange ture i skovene ved Ry og Silkeborg. Vi sørger for at opleve ting sammen, og det giver næring til livet. Jeg går selv til fitness og får motion ved at spille lidt hyggegolf. Normalt er jeg et konkurrencemenneske, der vil vinde. Men det gælder ikke golf. Det kræver tid at blive en habil golfspiller, og den har jeg ikke. Til gengæld spiller Vagn og jeg whist med et par venner, og der kæmper jeg for at vinde. Det gælder også, når Vagn og jeg spiller Scrabble. Der kommer fighteren op i mig! - Jeg kan også lide at udfordre min nysgerrighed og fordybe mig. Det er grunden til, at jeg i dag er i gang med en ph.d. og forsker i dåben som en kulturhistorisk begivenhed, uddyber sognepræsten. 9

10 // Portræt (Ph.d. er en akademisk grad, der i Danmark tildeles efter et forskningsforløb med afsluttende afhandling som en slags overbygning til en akademisk grunduddannelse.) Benhård fighter Det var også viljen til at nå sine mål, der karakteriserede politikeren Lone Hindø. Den voksende politiske interesse sikrede den unge SF er en plads i Århus Byråd i Det blev til en lang politisk karriere, hvor den markante politiker undervejs skiftede parti og blev socialdemokrat. Hun blev kendt som en benhård forhandler. Nogle betegnede hende som en ræverød, stædig og for vedholdende socialist. Men hun var respekteret for sin vilje og kampånd. - Jeg er en fighter. Nogle synes nok, at jeg fighter for meget At jeg er for vedholdende. Men jeg har svært ved ikke at stå fast, når jeg oplever uretfærdighed i samfundet. Der er meget, der piner mig. For eksempel at der er ventelister til hospice og at hjemmehjælperne er pressede, så der ikke er tid til omsorg, understreger sognepræsten, der netop på grund af sit sociale engagement valgte at gå ind i politik med det formål at ændre på uretfærdighederne. Mens Lone kæmpede fra sin plads i Århus Byråd, og senere i Amtsrådet, fandt hun samtidig overskud til at realisere sin egen personlige drøm. Med års forsinkelse fulgte hun sit kald og påbegyndte teologi-studiet. - Teologien trak i mig. Jeg skulle være præst. Og tiden på universitetet var drømmeår! Jeg var virkelig i gang med noget, der betød meget for mig og som gav stor mening og tilfredsstillelse, fortæller Lone Hindø, der blev indsat i sit første præsteembede som 50-årig. Et rummeligt menneske På trods af en travl hverdag får Lone Hindø tid til både at tage sig af sin 88-årige gamle far, der bor på plejehjem i Ringkøbing, og til at være bedstemor for datterens to små sønner på 5 og 6 år. - Det er en gave at høre min fars stemme i telefonen hver aften, og det er en stor glæde at opleve mine bør- 10

11 Lone Hindø Lone Hindø er 61 år. Født og opvokset i Ringkøbing. Er uddannet skolelærer og arbejdede som sådan i Århus, da hun blev valgt ind i Århus Byråd. Her sad hun fra og igen fra I årene fra var hun medlem af Århus Amtsråd. Frem til 1995 repræsenterede hun SF, men brød med partiet og meldte sig efter en periode som løsgænger ind i Socialdemokraterne. I 1986 blev hun byens første kvindelige rådmand. Først i magistraten for el, vand og varme samt kollektiv trafik. Senere var hun rådmand for skole- og kulturområdet. Lone Hindø valgte ikke at genopstille i Samtidig med det politiske arbejde havde Lone Hindø kastet sig over teologistudiet. Siden 1998 har hun været sognepræst og siden 1999 har hun været sognepræst i Trige-Ølsted-Spørring Pastorat. Hun har siden 2002 forsket i dåben set fra en kulturhistorisk synsvinkel, og dette arbejde optager hende fortsat som ph.d-studerende ved Det teologiske Fakultet på Aarhus Universitet. Lone Hindø er gift med biolog, lic.scient. Vagn Juhl- Larsen. Ægteparret bor på en mindre gård i Tåstrup vest for Århus, hvor de bl.a. opdrætter travheste. Parret har desuden et forlag, hvor også datteren Majken hjælper til. De er endvidere bedsteforældre til to drenge på fem og seks år. nebørn. Vagn og jeg har fra starten fået afstemt vore forventninger til bedsteforældre-rollen med vores datter og svigersøn. Vi har følt, at det var vigtigt at være enige om, hvordan og hvor meget, vi er der for hinanden. Mange får ikke taget den snak, og nogle bedsteforældre føler måske, at der trækkes for hårdt på dem, og de har svært ved at få sagt fra i tide. Men mange af os bedsteforældre står stadig midt i et aktivt arbejdsliv og har nok at se til, forklarer Lone Hindø. At det lykkes præsten at dele sol og vind lige i den travle hverdag viser de ord, som datteren valgte til Lones 60 års fødselsdag. - Majken sagde, at hun havde en rummelig mor! Jeg har aldrig tænkt på ordet om mig selv, men jeg blev utrolig glad for at høre det, smiler Lone Hindø, det slutter af med at understrege, at hun ikke har noget til gode i dette liv. Hun har haft og har stadig et rigt liv fuld af gode oplevelser. 11

12 // Sundhed Hvad mener **** E redaktionschef på Urban Århus, Hans Petersen om at holde sig sund Hvad er sundhed for dig? Det er at have et godt liv på alle måder: At holde sig i form, at kunne gøre det, man har lyst til uden begrænsninger, at føle sig i en god fysisk og mental tilstand. Men det er også at have styr på økonomi og hverdag og at have noget at se frem til, for eksempel ferier eller besøg hos eller af mine børn og børnebørn. Hvordan holder du dig fysisk og mentalt i gang? Jeg følger med i det, der sker omkring mig i de nærmeste omgivelser og i samfundet og engagerer mig i det. Skriver om det og kommenterer det oven i købet i Urban og Århus Stiftstidende. Spiller fodbold to gange om ugen. Det sker året rundt, fordi vi i AGF har en fremragende bane af kunstgræs. Den kan bruges, uanset om det er sne, frost eller regn. Hvornår har du sidst fået mere end fem genstande på en aften? Det er så længe siden, at jeg ikke husker det. Jeg drikker stort set aldrig så meget. Men jeg kan godt tage et par glas vin. Jeg er ikke asket. Hvem ville du tage med dig på en løbetur? Jeg ville løbe alene. Min kone løber ikke meget, men med hende går jeg gerne en tur. Hvad er god mad for dig? Det er sund og slank mad uden fedt. Med grøntsager og salat. Dertil gerne frugt. Her er jeg heller ikke asket. Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig? Hvorfor? Mr. Vertigo af Paul Auster. Fantasifuld, vanvittig og tankevækkende. Jeg læser også gerne Bjarne Reuter, senest Den iranske gartner. Og så læser jeg en masse aviser. Uden dem ville jeg føle mig nøgen. 12

13 Store oplevelser til små priser Spar op til 2338,- 4 dage pr. person i dobbeltvær. Inkl. 3 to-retters middage/buffet 4 dage på hotel i tysk hansestad inkl. halvpension 3 overnatninger med morgenbuffet 3 to-retters middage/buffet Cykeludlejning Biograf, moderne bowlingcenter, amerikansk restaurant og bistro på hotellets område Gratis parkering så længe plads haves Ramada Hotel Stade ligger i Stade, 70 km fra Hamborg. Hotellet ligger ved Elben og i gåafstand til byens centrum. Stade er en smuk hansestad med bindingsværkshuse og romantiske gader. Gå også på opdagelse i området omkring Stade, der er præget af flotte bygningsværker, historiske borge og slotte. Skal ferien være aktiv, er naturen perfekt til vandre- og cykelture. Ankomst: Valgfri i perioden frem til Også mulighed for 6 dage med halvpension kun 2.199,- pr. person i db.vær. 6 dage 6 dage 1.899, , ,- pr. person i dobbeltvær. pr. person i dobbeltvær. 6 dage på hotel i Korsør inkl. 3 middage 5 overnatninger med morgenbuffet 3 middage/buffeter* Mulighed for at spille på 18-huls golfbane Grand Park ligger perfekt, når I vil opleve, hvad Sjælland har at byde på af skøn natur og seværdigheder. Tag på udflugt til Korsør Fæstning, rejs tilbage i tiden på Vikingeborgen Trelleborg eller besøg det smukke Egeskov Slot på Fyn. I kan også vælge shopping og sightseeing i København. 18-hullers golfbane. Ankomst: Feb.: / Marts: 31./ Juni: / Juli: / Aug.: 2. *Hvis middag spises fredag eller lørdag, kan den ombyttes med Grill og levende musik. Merpris kr. 150,- pr. person som afregnes direkte til hotellet. KUN HOS DTF TRAVEL! Fortrydelsesforsikring Ring og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før. Fra 69,- pr. person Gode golfmuligheder Ved bestilling oplys annoncekoden VITAL 6 dage på hotel ved Limfjorden inkl. halvpension 5 overnatninger med morgenbuffet 5 tre-retters middage/buffet Gratis avis i receptionen Swimmingpool og sauna på hotellet Hotel Limfjorden ligger ved fjorden i Thisted. Her i området kan I opleve noget af Danmarks mest uspolerede natur, bl.a. i Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, med øde hede, søer og skov. Tag på udflugt til surferparadiset Klitmøller og til Hanstholms kanonstillinger, og besøg de gamle fiskerlejer på kysten og Jesperhus Blomsterpark. Ankomst: Juni: 28./ Juli: / Aug.: Miljøtillæg på kr. 35,- pr. voksen pr. døgn er ikke inkl. i prisen og betales direkte på hotellet. TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris med forbehold for specialtilbud. Opholdene kan bestilles t.o.m Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ved bestilling på sparer du kr. 20,- på gebyret. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Husk miljømærkat på biler er påkrævet i Tyskland. Medlem af Rejsegarantifonden nr Få flere tilbud på eller Inkl. Before-Dinner-Drink og eftermiddagskaffe med hjemmebag! HUSK OGSÅ VORES LAST MINUTE TILBUD F.eks. 3 dages hotelophold inkl. morgenmad Før op til 1.200,- NU 199,- Se

14 // Test af cykler Cykelhandler Michael Mortensen glæder sig over den voksende efterspørgsel efter elcykler. 14

15 ... ingen modvind på cykelstierne Rugbrødsmotoren får ekstra styrke, når man træder i pedalerne Af Arne Christiansen Fotos: Søren Holm, Chili Foto Cyklen er populær som aldrig før. Til og fra arbejdet. Til fritid og ferie. Cyklen er politisk korrekt det er sundt at cykle og øget brug af cykler er godt for miljøet. Slidt bentøj, hvidt hår på toppen, modvind på Silkeborgvej eller turen fra Ringgadebroen til Universitet behøver ikke længere at være nogen hindring. Den moderne elcykel afskaffer i modsætning til entertaineren Jakob Haugaard modvinden på cykelstierne. Elcykler er i dag et reelt alternativ til den almindelige trædecykel. Man cykler stadig, men får netop hjælp til det seje tramp, som mange har brug for for ikke at fravælge cyklen. Danske cykelhandlerne melder om et pænt voksende salg af elcykler. I Holland er rundt regnet hver 10. ny cykel en elcykel. Priserne for en god elcykel til hverdagsbrug ligger på omkring kroner. Kører hurtigere Typiske el-cyklister er mennesker, der er afhængige af cyklen. Blandt brugerne er der også mange med knæ- eller hofteproblemer, som gerne vil færdes og motionere - uden unødigt at belaste bevægeapparatet. Elcyklen er for nogle et sundt alternativ eller supplement til bil-, bus-, nærbane eller knallert-befordring mellem f.eks. hjem og arbejde. Det giver motion og frisk luft. Det giver frihed. Man når frem frisk og uden synderligt sved på panden på arbejde eller på besøg hos familie og venner. Og mange sparer tid og penge på parkering i city. Det er erfaringen, at overgangen til brug af elcykel i gennemsnit betyder at hastigheden øges med op til 40 procent. Man når altså hurtigere frem og hjem. Elcykler har en aktionsradius på omkring 50 kilometer på en enkelt opladning. Det rækker til de flestes behov i hverdagen, siger cykelhandler Michael Mortensen, der er indehaver af en af de ældste cykelforretninger i Århus Hermansen Cykler i Nørre Allé. Hurtigt fra start Vores udsendte medarbejder prøvekørte på den allerførste næsten-forårs-dag i marts en elcykel af mærket Raleigh. Den har det dansk designede PAS system (Pedal Assist System). Det betyder, at elmotoren aktiveres i samme øjeblik, man træder på pedalerne. Den har desuden softstart, så man får man lige netop den hjælp, man har brug for, når man drejer på gashåndtaget. Prøvekørslen viste, at man hurtigt vænner sig til medvinden. Og man kommer hurtigt fra start, når lyset skifter til grønt. Ved start kan man uden besvær følge med de toptrimmede cyklister med de mange gear og de stærke muskler. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Gashåndtaget og el-motorens indbyggede planetgear regulerer farten trinløst og meget præcist op til 25 kilometer timen, hvor motoren slår fra. Når fodbremsen aktiveres, frakobles motoren også. El-motoren er indbygget i fornavet og fungerer samtidig som dynamo til diodebaglygten. Hvis man trænger til lidt mere sved på panden fungerer elcyklen som en god traditionel cykel, når man ikke aktiverer el-systemet.» 15

16 // Test af cykler» FAKTA Den moderne elcykel ligner til forveksling en god klassisk hverdagscykel forskellen er elmotoren, batteriet og gashåndtaget. Elcykler fås også som citybikes. En indikator viser, hvor meget strøm, der er tilbage i batteriet. Motoren har en effekt på 250 Watt. Batteriet, der nemt kan tages med til indendørs opladning, vejer knap tre kilo. Med det trinløse gashåndtag bestemmer man selv, hvor meget medvind, der skal være på cykelstien. Det aftagelige batteri, hvis kapacitet typisk rækker til 50 kilometers kørsel, er forsvarligt og sikkert placeret under cyklens bagebærer. Den 250 Watt stærke elmotor med indbygget gear er diskret anbragt i cyklens forhjulsnav. 16

17 Selv en tur på Langelandsgade er en god oplevelse, demonstrerer 72-årige Frits Falbe-Hansen, der har haft polio siden han var fire år og derfor har betydelig mindre styrke i det ene ben. Siden efteråret har Frits Falbe- Hansen været en tilfreds ejer og stort set daglig bruger af en elcykel. Lettere at være vinterbader I en alder af 72 år er tidligere skibstømrer Frits Falbe-Hansen, Risskov, blevet en endnu mere trofast medlem af vinterbaderklubben Jomsborg, der som bekendt har sin base på badeanstalten Den Permanente lige neden for Restaurant Sjette Frederiks i Ris Skov. Og bakken fra Den Permanente og op til Vandrehjemmet er ganske stejl. Og her kommer Frits Falbe-Hansens elcykel til sin ret efter den daglige dukkert i Århusbugten. Kun fire år gammel fik jeg polio, så mit ene ben er nogen svagere end det andet. Det har dog ikke afholdt mig fra at cykle. Men nu hvor kræfterne er lidt vigende er det rart med ekstra pedalkraft når det går opad, siger Frits Falbe-Hansen, der siden sidste efterår har været den lykkelige ejer af en elcykel. 17

18 // På hjerte På hjerte Af Knud Kammer, medlem af ældrerådet og formand for brugerrådet ved Kultur- og Sundhedscenter Havkær Lokalcentercafeen lokalcentrenes omdrejningspunkt I et hjørne af cafeen sad en gruppe damer, som jeg kunne forstå, mødtes i cafeen hver formiddag. Snakken gik, og alle havde meget at berette. Ved et bord lidt derfra sad et par mænd og diskuterede om lidt af hvert. Det gik ikke helt så stille af som snakken ved damebordet, men de to mænd havde tydeligvis også et hyggeligt fællesskab omkring deres cafe. Indimellem kiggede man op og udvekslede et par hurtige bemærkninger med nyankomne cafegæster. Der var en jævn tilstrømning af nye gæster. Nogle kom fra et besøg i sundhedsklinikken, andre havde været til træning, men de fleste var folk der lige smuttede forbi for at indtage deres formiddagskaffe eller frokost. Har man besøgt en lokalcentercafe, er man ikke i tvivl om, at cafeen er ethvert lokalcenters omdrejningspunkt. Uden cafeen ville meget gå i stå og uden cafeen, ville lokalcentret mangle sin sjæl. Lokalcentercafeerne byder ud over den gode stemning på et bredt sortiment af mad og drikkevarer til rimelige priser. Lokalcentrenes 31 cafeerne er spredt ud over kommunen. Cafeerne er åbne for alle, så der er fri adgang fra gaden. Visse lokalcentercafeer har en unik beliggenhed, der gør det attraktivt at benytte dem. Tæt på byens strøg støder man på cafeen på Møllestien. Når man vender træt tilbage fra en hyggelig skovtur dukker cafeen på Lokalcenter Dalgas frem. Hvad vil være mere naturligt at slutte indkøbsturen eller skovturen af på en af disse cafeer, og hvad ville være mere naturligt end at invitere en ven eller bekendt på middag i hvilken som helst af byens lokalcentercafeer. Cafeen lokalcentrenes omdrejningspunkt skal styrkes, så tilbuddet fortsat står til vor rådighed, når vi skal på besøg i sundhedsklinikken, træningsaktiviteterne, ved arrangementer, eller når vejen tilfældigt falder forbi. Lokalcentercafeerne er værdifulde for seniorgenerationen. Værn om cafeerne. 18

19 »

20 // Nyt fra Århus Kommune Tekst: Janne Als Johnsen Flere mænd end kvinder svarer på sundhedsspørgsmål De ældre mænd har været hurtigere til at svare på spørgsmålene i den nationale undersøgelse Hvordan har du det? 2010 end de ældre kvinder. Et omfattende spørgeskema med 109 sundhedsspørgsmål dumpede ind ad brevsprækken hos århusianere i begyndelse af februar. Målet med undersøgelsen Hvordan har du det? 2010 er at få et overblik over danskernes sundhed og sygdom. Ældre deltager Som noget nyt deltager ældre over 79 år også i undersøgelsen. En lignende undersøgelse blev gennemført i 2006, hvor ældre 80+ ikke deltog. Vi har valgt at tage de ældre med i den nye undersøgelse, fordi servicen i forhold til de ældre fylder rigtig meget hos kommunerne. Det er f.eks. vigtigt at vide, hvor mange ældre der har brug for hjælp til dagligdagens gøremål, hvad de har brug for hjælp til, men også hvem, der hjælper dem, siger Finn Breinholt Larsen. Han kommer fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland der står bag den del af undersøgelsen, der omhandler kommunerne i Region Midtjylland. Indtil nu har 31 procent af de ældre kvinder, som er blevet spurgt, svaret på spørgeskemaet, mens 45 procent af de ældre mand, der har modtaget et spørgeskema, har svaret. Det er lidt interessant, at de ældre mænd overhaler de ældre kvinder i forhold til svarprocenten. Er det mon fordi, at mænd først begynder at interessere sig for deres helbred, når de har fået en eller flere kroniske sygdomme?, spørger Finn Breinholt Larsen. Hvis man ser på alle de nuværende besvarelser, så har de voksne kvinder den højeste svarprocent på 58, efterfulgt af de unge danske kvinder (54 procent), og på tredjepladsen kommer voksne danske mænd (49 procent). Alle, der har modtaget et skema, kan nå at deltage endnu. Jeg håber meget, at borgerne vil bruge tid på skemaet og få det udfyldt, for det betyder meget for undersøgelsens troværdighed, at vi får en høj svarprocent, siger Finn Breinholt Larsen. 20

21 Nederste række fra venstre: Kirsten Hedegaard, Lea Grubbe, Birthe Skov Ryberg, Bente Kjeldsen, Aase Klitte Holmgren. Midterste række: John Dybdal, Carl Aksel Kragh Sørensen, Knud-Erik Sabroe, Knud Kammer, Johannes Abildgaard. Bagerste række: Inge Lise Johansen, Flemming Vestergaard, Bjarne Friis Sørensen, Per Hovgaard Hansen. Leo Arlund blev også valgt, men kunne ikke være med da ældrerådet blev præsenteret ved en reception på rådhuset. Her er det nye ældreråd Borgerne i Århus har fået et nyt ældreråd. I begyndelsen af december i fjor kunne alle borgere over 60 vælge et nyt ældreråd. Der var stemmeberettigede til ældrerådsvalget. Stemmeprocenten blev på 33,23, hvilket er et par procent højere end for fire år siden. Det nye ældreråd tiltrådte den 1. januar 2010 og sider i en fireårig periode. Åben træffetid hos rådmand Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen har åben træffetid for alle borgere en gang om måneden. Har du gode ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre at være pensionist i Århus Kommune, eller har du en konkret sag, som du gerne vil drøfte med rådmanden, så kom og få en snak med hende. Dorte Lausten rådmand Træffetider for 2010: Mandag den 12. april Onsdag den 19. maj Onsdag den 16. juni Alle dage kl Træffetiderne finder sted på Dorthe Laustsens kontor på rådhuset, 4. sal, værelse 467, Rådhuspladsen 1, 8000 Århus C. For at undgå, at nogen går forgæves, bedes interesserede ringe god tid i forvejen og aftale tidspunkt på tlf

22 // Nyt fra Århus Kommune Positive tilsynsrapporter i 2009 fører til færre besøg i år Embedslægen en sjældnere gæst Embedslægen bliver i år en mere sjælden gæst i de århusianske plejeboliger end i Det skyldes, at årsrapporten for embedslægens tilsyn i 2009 rummer en række forbedringer i forhold til tidligere år. På den baggrund har embedslægen valgt i år at undlade tilsynet på de lokalcentre, der har levet op til de sundhedsfaglige krav, som tilsynet stiller. Konkret betyder det, at 11 ud af i alt 48 lokalcentre og plejeboligenheder i Århus Kommune ikke skal have besøg af embedslægen i år. Det svarer til, at 23 procent af kommunens plejeboliger ikke får besøg, mens gennemsnittet for hele Region Midtjylland ligger på 11 procent. Kort og godt: Århus markerer sig dobbelt så stærkt som regionen set under ét. Saxild Strand Er et tilbud om døgnophold til ældre der i en periode har behov for at komme hjemmefra og træne, motionere og arbejde aktivt med egen sundhed i et trygt miljø, hvor der er sundhedsuddannet personale til stede. STÅR DU I EN SITUATION, HVOR DU: Har en kronisk lidelse eller et handicap Har behov for at træne og motionere i trygge rammer Har mistet din ægtefælle/samlever eller nærtstående - Så kan et ophold på Saxild Strand være noget for dig. Under et ophold gives viden, vejledning og støtte i forhold til: At leve med en kronisk lidelse/et handicap Motion, bevægelse og træning En sundere levevis og gode vaner At finde fornyet energi og overskud i de rekreative omgivelser. På Saxild Strand planlægges der hele året ophold med fokus på osteoporose, nedsat lungefunktion, depression, kredsløbslidelser, incontinens, diabetes o.a. Kontakt os for oplysning om opholdstidspunkt i forhold til dit behov. Saxild Strand er indrettet med moderne undervisnings- og trænings- faciliteter samt handicapvenlige forhold både ude og inde. Som udgangspunkt varer et ophold 12 døgn, men længere ophold kan aftales. Yderligere oplysninger, pjece og ansøgningsskema kan du få ved henvendelse til Saxild Strand på tlf (hverdage mellem kl ) Saxild Strand, Chr. Petersensvej 1, 8300 Odder holder Åbent Hus den 1. lørdag i hver måned, kl Besøg også vores hjemmeside: 22

23 Pensionade for 23. gang Selv om vinteren og det tidlige forår vejrmæssigt ikke har lagt op til det, er det tid til at træne til den næste Pensionade. Den 16. juni holdes Pensionaden i Hjortshøj for 23. gang. Som navnet antyder, er det en kappedyst for seniorer oftest fra lokalcentrene. Der dystes i forskellige discipliner med fem deltagere på hvert hold. Op mod 80 frivillige hjælpere skal der til for at få afviklet en Pensionade, og der medvirker omkring pensioner, når både deltagere, dommere, heppere og personale tælles med. Samværet er det bærende element i Pensionaden, men der er også hård konkurrence mellem holdene om at vinde de eftertragtede præmier. Pensionaden arrangeres i et samarbejde mellem Hjortshøj Lokalcenter og Todbjerg, Mejlby og Hjortshøj Pensionistforening. Nærmere oplysninger om årets Pensionade den 16. juni hos Villy Jensen, tlf eller på mail: ingevilly@fiber.dk Når hjemmepleje er en privatsag... Svane Service tilbyder både personlig pleje og praktisk hjælp. Firmaet blev grundlagt i 1999 af Sygeplejerske Mai Seiersen, der har over 20 års erfaring indenfor det sygeplejefaglige område. Grundideen i virksomheden er et ønske om»at gøre en forskel for den enkelte borger«. Svane Service har 50 engagerede og fagligt kvalificerede medarbejdere der er omsorgsfulde og har hjertet på rette sted. Grundlægger Mai Seiersen, sygeplejerske Hos Svane Service tilbyder vi: Hjemmepleje med sjæl og personlighed En fast hjælper tilknyttet Omsorgsfulde hjælpere Praktisk hjælp Kvalitet og nærvær Pleje i forbindelse med kritisk sygdom Ledelsen i Århus består af Karin Højrup og Lene Mortensen, der begge har mange års erfaring indenfor hjemmepleje Svane Service Hvis De vil vide mere: Hvis De ønsker rådgivning før De vælger Svane Service står Karin og Lene gerne til rådighed. De svarer på spørgsmål via telefonen eller besøger Dem før De vælger»frit valg«leverandør. Svane Service ÅRHUS Haslevej 8b 8230 Åbyhøj aarhus@svaneservice.dk Telefontid

24 // Krimalitet og ældre Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt? Det er mere sikkert, Slå angsten ud af hovedet Det Kriminalpræventive end vi tror! Det Kriminalpræventive Råd har tidligere behandler emnet ældre og deres frygt for kriminalitet. Ill. Det Kriminalpræventive Råd Tekst: Anne Graarup Mange ældre er bekymrede for at blive udsat for vold. Det er der ikke noget at sige til, hvis man kigger på nogle af de overskrifter, medierne præsenterer os for: 89-årig udsat for røveri på åben gade, 84-årig fik hjerneblødning efter overfald, Hjemmerøveri mod 74-årig kvinde i Risskov er blot et lille udpluk af de overskrifter, der kan bringe bekymringerne frem hos ældre. Men statistikken maner til ro: Ældre bliver i mindre grad end den resterende befolkning udsat for vold. Man skal overveje, om man vil mure sig inde for at føle sig sikker, eller om man vil tage den lille bitte risiko det er at gå ud, siger Allan Aarslev, som er politikommissær og leder af den kriminalpræventive sektion i Østjyllands Politi. Statistikken støtter politikommissærens udtalelse. Risikoen for, at man som ældre bliver udsat for vold, er 24

25 Råd meget lille. I følge Danmarks Statistik var der på landsplan 258 ældre mellem 60 til 69 år i 2008 der anmeldte, at de var blevet udsat for det der i fagsproget kaldes simpel vold. Antallet af ofre for simpel vold faldt til 63 i gruppen af de 70 til 79-årige, mens der i gruppen af ældre på 80 år og derover var 16 ofre for simpel vold i Til sammenligning var der 2563 anmeldelser af simpel vold mod de 15 til 19-årige og 1645 anmeldelser af simpel vold mod gruppen af 30 til 39-årige. Også når det gælder alvorligere vold, er den ældre del af befolkningen mindre udsat end den yngre del. I 2008 blev anmeldt 33 tilfælde af alvorligere vold mod borgere i alderen 60 til 69 år og seks anmeldelser i aldersgruppen af de 70 til 79-årige, mens anmeldelserne om vold mod unge i alderen 20 til 24 år og 30 til 39 år var på henholdsvis 387 og 310. Sund fornuft Selvom politikommissær Allan Aarslev lægger vægt på, at ældre har en meget lille risiko for at blive udsat for vold og ikke skal lade frygten hindre dem i at leve et udadvendt liv, vil han alligevel gerne opfordre folk til at bruge deres sunde fornuft. Hvis man tænker sig om, så falder risikoen for at blive udsat for vold også, forklarer politikommissæren og giver som eksempel, at det er en god ide at følges med andre og at færdes, hvor der er andre mennesker. Derudover anbefaler han, at man har vinduer og døre, som lever op til sikkerhedsstandarden og holder sin dør låst og benytter sig af en dørspion, så man ikke kommer til at lukke de forkerte mennesker ind i sit hjem. Tricktyverier Især politikommissærens råd om hvordan man sikrer sig i hjemmet kan være fornuftige at følge, når det drejer sig om tricktyverier. Ældre befinder sig nemlig på en tvivlsom førsteplads som ofre for tricktyverier i hjemmet. I 2008 blev der i hele landet anmeldt 83 tricktyverier i hjemmet hos de 60 til 69-årige, 215 tricktyverier hos de 70 til 79-årige og 451 tricktyverier hos de 80-årige og derover. Til sammenligning blev der samme år kun anmeldt syv tilfælde af tricktyverier i hjemmet blandt de 20 til 24-årige, fire hos de 25 til 29-årige og ti hos de 30 til 39-årige. Men tallene skal ses i et større perspektiv. Selvom 451 tricktyverier hos dem der var 80 år og ældre i 2008 lyder af mange, udgør de 451 under to promille af gruppen af mennesker i alderen 80 år og derover. Kvit kontanterne Heller ikke når det gælder tasketyverier er ældre mere udsatte end yngre. I gruppen af de 60 til 69-årige anmeldte 731, at de var blevet udsat for tasketyveri, mens antallet var 579 i gruppen af 70 til 79-årige og 520 i alderen 80 år og opefter. Den gruppe af befolkningen, som oftest blev udsat for tasketyveri i 2008 var gruppen fra 30 til 39 år, hvor 1049 blev udsat for tasketyveri. Gå på indkøb med en plasticpose eller indkøbsnet i stedet for taske, lyder et råd fra det Det Kriminalpræventive Råd, som foreslår, at man opbevarer sine penge i en lille taske under frakken eller i en pengekat. Man kan ikke gøre så meget ved, at man som ældre ser sårbar ud, men man kan sørge for, at gerningsmanden ikke får så meget ud af det, hvis han kaster sig over en, rådgiver politikommissær Allan Aarslev og henviser til, at ældre, som ofte har mange kontanter på sig, i stedet burde benytte et dankort. Politikommissær Allan Aarslev slutter af med et andet godt råd, som dog ikke forebygger kriminalitet, men kan forhindre brækkede lemmer. Man skal ikke vikle sig ind i håndtasken. Man kan komme slemt til skade, hvis der kommer en og hiver i den. Man skal hellere give slip på den, forklarer Allan Aarslev, som ikke mener, man skal have noget i sin taske, som er mere værd end ens helbred. GODE RÅD Personale fra Århus Kommune, som kommer i borgernes hjem har et synligt Id-kort med billedlegitimation. Ved besøg i borgernes hjem skal personalet præsentere sig og vise id-kortet. Skulle personalet ved en fejl glemme dette, bør borgeren bede om at se id-kortet. Penge, nøgler og dankort bør bæres i sikre lommer i en jakke eller pengekat. Undgå at have tegnepungen i baglommen. Hav ikke store pengebeløb på dig, men benyt dankort, andre hævekort eller check. Man skal ikke gøre modstand, hvis man møder en tasketyv, men råb op. Opbevar ikke større pengebeløb i hjemmet. Få monteret en dørspion og en sikkerhedskæde på døren. Luk ikke mennesker, du ikke kender, ind i dit hjem. 25

26 // Krimalitet og ældre Natteravne bygger bro mellem generationer Tekst: Anne Graarup Foto: Lars Aarø Hey, Natteravnene! Gir I et bolche, siger en dreng, som ved, at natteravne har bolcher i lommen. Drengen får et bolche, og Ældre Sagens Natteravnene får en snak med drengen og et par andre skoleelever, som er kommet til. Bolcherne er en god måde at komme i kontakt med børnene på, forklarer Vinnie Nielsen, og indrømmer med et grin, at man skal passe på ikke at selv at blive afhængig af bolcherne. Vital er taget med Vinnie Nielsen, Peter S. Jakobsen og Kjeld Nielsen på deres første tur som natteravne. Ældre Sagen i Århus har i samarbejde med Natteravnene i Århus dannet Ældre Sagens Natteravne, som i disse dage går deres første ture i Møllevangen og Frydenlund. Før de starter på turen ringer de til politiet og fortæller at nu starter deres tur i Møllevangen. 26

27 Ældre Sagens Natteravne har et samarbejde med politiet, og en del af dette samarbejde består i, at politiet ved, hvor natteravnene er, hvis nogle borgere skulle kontakte politiet om natteravnene. Kendte gule jakker Natteravnene kan være budbringere, der viser, at her er trygt og roligt. Tit hænger utrygheden ikke sammen med virkeligheden, forklarer Katrine Callesen, som er projektkoordinator hos natteravnene og i fællesskab med Ældre Sagen har været med til at starte Ældre Sagens Natteravne op i Århus. Katrine Callesen er sammen med formand for Ældre Sagen i Århus, Tove Jørvang taget med de tre novicer ud i natteravneriet for at sende dem godt af sted på deres første tur. Vejret er sjappet og koldt, og der er ikke mange mennesker på gaden. Ikke desto mindre går der ikke mange minutter, inden natteravnene bliver kontaktet af en mand, som sidder i kørestol. Manden er godt og grundigt træt af vejret, som gør det meget besværligt for ham at komme frem. Efter snakken med manden går gruppen hen på Møllevangsskolen, hvor deres skrig-gule jakker vækker genkendelsens glæde blandt en flok skoleelever. Eleverne kender de originale natteravne, som går i området om aftenen. At der nu er dukket ældre natteravne op i dagtimerne, øger bare muligheden for at få snakket sig til et bolche. Efter besøget på skolen går gruppen mod den pædagogisk ledede legeplads på Peter Fabers Vej. Legepladsen er ikke sådan lige at finde for de tre natteravne, som selv kommer fra forstæderne og endnu ikke kender Møllevangen. Efter nogle omveje finder de dog legepladsen, som skal være fast pitstop på ruten. I fælleshuset på legepladsen, hvor der er dejligt varmt, sidder tre 7.klasses piger og spiller Hurtig Marie. Pigerne er nysgerrige efter at vide mere om natteravnene. De unge og de ældre snakker om Ældre Sagens Natteravne og pigernes hverdag. Motion, frisk luft og unge mennesker Efter endt tur nyder Vinnie Nielsen, Peter S. Jakobsen og Kjeld Nielsen en kop kaffe på Lokalcenter Fuglebakken. Selv om ingen af de tre har erfaring med socialt arbejde, hverken med unge eller gamle fra deres tidligere arbejdsliv, har det ikke været noget problem. Turen er gået godt, og de har fået nogle gode snakke med de mennesker, de har mødt på deres tur. Hvorfor bruger I Jeres tid på at gå tur og tale med fremmede mennesker? Det vi får ud af det, er motion og frisk luft, forklarer Vinnie Nielsen og Peter S. Jakobsen supplerer hende: Det også er meget interessant at se, hvad de unge laver. Kjeld Nielsen og Vinnie Nielsen nikker. De holder også af at tale med den unge generation. Fakta om Ældre Sagens Natteravne Natteravnene i Århus og Ældre Sagen i Århus har i samarbejde dannet Ældre Sagens Natteravne, som i grupper på mindst tre ældre frivillige går tur i dagtimerne i Frydenlund og Møllevangen. Hensigten er, at Ældre Sagens Natteravne, som alle er frivillige seniorer, skal bygge bro mellem generationer og etniske forskelle og samtidig vise ældre i områderne, at det er trygt at gå på gaden. Trods navnet går Ældre Sagens Natteravne i dagtimerne tre gange om ugen i hverdagene. Ældre Sagens Natteravne og de unge fra legepladsen på Peter Fabers Vej mødes over et korttrick. 27

28 // Billedserie Bernhardt og Balling Af Arne Christiansen Foto: Søren Holm, Chili Foto 28

29 Bernhardt Jensen-statuen skal fortælle historie. Den skal ikke bare vise, hvordan den tidligere journalist, borgmester og æresdoktor så ud. Det siger kunstneren Jan Balling, der er manden bag statuen af Bernhardt Jensen, tidligere borgmester i Århus. Gennem artikler, bøger, fotos og samtale har jeg fået et billede af personen Bernhardt Jensen. En person, der evnede at se både fremad og bagud. Som evnede at forny og bevare. En person, der havde sjælen med og med sans for kvalitet, fremhæver Jan Balling, der nu gennem mange måneder har haft daglig og tæt omgang med Bernhardt Jensen. Jan Balling er dybt fascineret af Bernhard Jensens stærke mavefornemmelse for, hvad der tjente bysamfundet Århus bedst også set i det lange perspektiv. Kunstneren har med sin udformning af Bernhard Jensen-skulpturen fokuseret meget på begrebet tiden. Og naturligvis er Bernhardt Jensen ledsaget af den legendariske cykel. Vital har sammen med fotograf Søren Holm haft mulighed for at visualisere nogle af de mellemfaser, der fører frem til det endelige resultat af Jan Ballings arbejde. Vi ser dele af processen, men må vente med at se Manden, Tiden og Byen til 13. april 2010 kl ved Vadestedet.» 29

30 30 // Billedserie

31 »» 31

32 32 // Billedserie

33 Bernhardt Jensen ( ) kort fortalt: Socialdemokratisk borgmester i Århus Var optaget af bymiljøet. Modstander af bilismen. Kendt for altid at bevæge sig rundt på cykel. Afviste et stort gadegennembrud i midtbyen. Arbejdede for restaurering af dele af det historiske Århus. Som skribent blev Bernhardt Jensen kendt både for sit journalistiske virke og sine lokalhistoriske bøger. Som lokalhistoriker blev han i 1978 belønnet med en æresdoktorgrad ved Aarhus Universitet. I forlængelse af at JP Århus kårede Bernhardt Jensen som alle tiders århusianer, har en tværpolitisk komité indsamlet midler til en skulptur af Bernhardt Jensen udført af kunstneren Jan Balling. Jan Balling ( ) kort fortalt: Født i København. Uddannet på Århus Kunstakademi, hos billedhugger Johan Galster og hos grafiker Egon Bjerg Nielsen. Adskillige udstillinger, udsmykningsarbejder og skulpturopgaver over alt i Danmark siden 1978 i Århus bl.a.: To havefontæner, Viby Lokalcenteropgaver. Homo Sedens, Skulptur i bronze, Ole Rømers Gade. Manden, Tiden og Byen, Skulptur af Bernhardt Jensen, ved Vadestedet - afsløres 13. april 2010 kl

34 // Frit valg af leverandører Visitationens samarbejde med borgeren Hvis du som borger i Århus Kommune får behov for træning, hjælpemidler, hjælp til hverdagen i form af pleje eller praktisk støtte til rengøring eller andre ydelser, gives hjælpen efter lovgivningen og kommunens serviceniveau. Som borger i Århus Kommune kan du derfor have tillid til, at en god sagsbehandling danner grundlaget for de muligheder der er for hjælp. Visitatorerne er betegnelsen for de medarbejdere, som indgår samarbejdet med borgeren om at se på hvilke muligheder der er for at få hjælp, når man ikke selv kan klare sig i hverdagen. Det sker gennem vejledning og rådgivning eller bevilling af den nødvendige hjælp. Rammen er sat via serviceniveauet De enkelte kommuner skal hvert år beskrive serviceniveauet, så borgerne ved, hvad de kan forvente, hvis de får brug for hjælp fra kommunen. Århus Kommunes serviceniveau er beskrevet i pjecen Et bedre liv. Serviceniveauet er dannet med udgangspunkt i en økonomisk ramme, som byrådet har vedtaget. Kort sagt: Hvad har byrådet besluttet vi har råd til i Århus Kommune! Visitationens brug af rammen Tildeling af hjælp sker på baggrund af den enkelte borgers funktionsniveau. Som mennesker har vi alle et forskelligt syn på hvor hårdt vi føler os ramt af sygdom og efterfølgende belastninger. Selv om vi føler os lige så frisk eller dårlig som naboen, kan vi opleve, at der er forskel i tildelingen af hjælpen Lovgivningen siger, at kommunen skal hjælpe borgerne med at løse de opgaver, man ikke selv kan. Visitators vurdering af den enkelte borgers funktionsniveau vil således spænde fra at være i stand til med støtte til at være ude af stand til at varetage opgaver i hverdagslivet. Hvorfor tager sagsbehandlingen tid? Et visistationsbesøg er et samarbejde mellem borgeren og visitator. Borgeren har i følge loven pligt til at medvirke til at oplyse sagen. Derfor er det vigtigt at borgeren bl.a. inden besøget tager stilling til, hvordan man klarer sig i hverdagen. Det kan være i forhold til personlig pleje, rengøring, indkøb, tøjvask, og hvordan man i øvrigt klarer sig i boligen. Der foretages i alle sager en konkret individuel vurdering, som tager sit afsæt i den enkelte borgers situation. Alle borgere har et ønske om at kunne klare sig selvstændigt i hverdagen helt eller delvist. Sagsbehandlingen vil også tage afsæt i at hjælpe borgere, inden behovet for hjælp stiger yderligere. Det kan f.eks. være den situation, at visitator tilbyder træning inden det vurderes, om der kan/skal gives anden og mere vedvarende hjælp til f.eks. rengøring. Visitator har efter loven pligt til at prioritere sagsbehandlingen til udvalgte diagnosegrupper. Det vil sige, at hjælpen skal opprioriteres, hvis borgeren har en hastigt fremadskridende lidelse. Herudover har byrådet fastsat sagsbehandlingstider for de enkelte områder, som det ligeledes er visitationens opgave at overholde. Der er således bl.a. forskellig sagsbehandlingstid på personlig pleje, praktisk hjælp, boligændringer osv. Ud fra de prioriteringer, som visitator må tage i sin planlægning af arbejdet, kan der derfor forekomme ventetider inden sagen afsluttes. Du kan se sagsbehandlingstiderne i pjecen Et bedre liv. Pjecen deles ud af visitatorerne og kan fås på lokalcentre og i Borgerservice. Har du i øvrigt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte en visitator på tlf mellem kl

35 Frit valg af leverandør til pleje, praktisk hjælp og madservice Hvem er godkendt til hvad og hvor? Pleje og praktisk hjælp Praktisk hjælp Hørgården/Vejlby, Skåde/Holme, Trøjborg/Abildgården, Lokalcenter Nord (dvs. Skæring/Rosenbakken, Hjorts- Bjerggården/Åbygård, Viby/Rosenvang, Søholm/Koltgården/Sønderskovhus Kommune Viby/Rosenvang, Søholm/Bøgeskovhus/Koltgården, Leverandører af praktisk hjælp A-plejen.dk Telefon: Tlf Hjemmeside: BR HjemmePleje Tlf.: (træffes bedst ) Bruger-Hjælper Formidlingen Telefon: Hjemmeside: Elite Miljø A/S Telefon: Hjemmeside: Ren Nu Telefon: (mellem 8-16) Lokalcentrene i Århus Kommune Kontakt nærmeste lokalcenter Hjemmeside: Privatplejen Telefon: (mellem 8.30 og 15.00) Svane Service Telefon Hjemmeside: Århus Private Hjemmehjælp Telefon: Åbygård, Viby/Rosenvang Madservice er godkendt i hele Århus Kommune er godkendt i hele Århus kommune er godkendt i hele Århus kommune Leverandører af pleje og praktisk hjælp Lokalcentrene i Århus Kommune: Kontakt nærmeste lokalcenter. Hjemmeside: Privatplejen Telefon: (mellem 8.30 og 15.00) Svane Service Telefon Hjemmeside: Leverandører af madservice Byens Mad Telefon: Hjemmeside: Det Danske Madhus Telefon: Hjemmeside: Kokken og Konditoren Telefon: Hjemmeside: 35