Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet"

Transkript

1 Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper, og tage højde for alle borgere med sociale behov og på baggrund af kommunernes reelle udgiftsbehov. April 2017

2 1 Hvis den kommunale udligningsordning skal bidrage til nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne, bør kriterierne herfor være gode og retvisende indikatorer på behovet for socialt betingede udgifter i alle kommunetyper - men det er de ikke. Flere af kriterierne tilgodeser de rent bymæssige kommuner i urimeligt omfang. Alle kommuner med landdistrikter må aflevere socialt betinget udligning til de mest bymæssige kommuner på trods af, at disse bykommuner har lavere socialudgifter. Årsagen er, at de sociale kriterier i udligningssystemet ikke opfanger de sociale behov i landdistrikterne lige så godt som i de rent bymæssige kommuner. UDDYBENDE FORKLARING Kommunernes sociale udgiftsbehov fastlægges ud fra 14 sociale kriterier, som skal være indikatorer på sociale problemer. De 14 kriterier er skønsmæssigt udvalgt og vægtet indbyrdes på baggrund af Finansieringsudvalgets statistiske analyser i Hvis udligningen skal bidrage til nogenlunde ens økonomiske vilkår i kommunerne, bør de udvalgte sociale kriterier samlet set være gode indikatorer på behovet for socialt betingede udgifter i alle kommunetyper, men det er de ikke. De sociale kriterier opfanger tværtimod behovet for sociale udgifter meget forskelligt i kommunerne og præcisionen afhænger i høj grad af, om kommunernes borgere bor i byer eller på landet, jf. tabel 1. Tabel 1 Fordelingen af kommunernes socialudgifter før og efter udligning via de sociale kriterier, grupperet i kommunetyper efter landdistriktsgrad Kroner pr. indbygger Positive tal = udgifter (vægtede gennemsnit) By Landdistriktsgrad Land 0 >0,0 <0,2 0,2-0,4 >0,4 Antal kommuner Sociale udgifter, regnskab Heraf finansieret af udligningen som følge af de sociale kriterier Socialudgifter efter udligning I gruppen af 13 kommuner helt uden landdistrikter, dvs. København og nærmeste omkringliggende kommuner, udgjorde de sociale udgifter samlet set kr. pr. indbygger. Heraf kunne kr. pr. indbygger finansieres af udligningen som følge af de sociale kriterier. De resterende socialudgifter kr. pr. indbygger måtte kommunerne selv finansiere via skatter m.v. I gruppen af kommuner med landdistriktsgrad mellem 0,2 og 0,4 udgjorde de sociale udgifter kr. pr. indbygger, men samtidig måtte disse kommuner bidrage med 770 kr. pr. indbygger til udligningen som følge af de sociale kriterier. Derfor måtte disse kommuner selv finansiere kr. pr. indbygger, altså næsten kr. mere pr. indbygger end de rent bymæssige kommuner. Alle kommunegrupperne med landdistrikter har højere socialudgifter pr. indbygger end kommuner uden landdistrikter, men må alligevel levere socialt betinget udligning til de mest bymæssige kommuner! Det skyldes, at de sociale kriterier har svært ved at opfange de sociale behov i landdistrikterne ligeså godt som i de rent bymæssige kommuner. Tabel 2 viser, at 6 ud af de 14 kriterier flytter særlig mange udligningskroner til de mest 13 bymæssige kommuner.

3 2 Kriteriet familier i bestemte boligtyper har den stærkeste omfordelende effekt. Kriteriet omfordeler godt 1 mia. kr. til bymæssige kommuner med mange familier i disse boliger, herunder almene boliger. Når særligt mange i byerne bor i sådanne boliger hænger det i dag ikke så meget sammen med sociale forhold, men med priserne på ejerboliger, unge menneskers boligvalg under uddannelse eller tidligt i arbejdslivet, mobilitet og andre personlige præferencer, dvs. forhold som ikke bør have noget med udligningen at gøre. De 6 østjyske kommuner mener derfor ikke, at kriteriet er en god indikator på behovet for socialt betingede udgifter. Tabel 2 Kriteriernes omfordelende effekt mellem by og land Udligningseffekt i mio. kr. Positive tal = tilskud By Landdistriktsgrad Land 0 <0,2 0,2-0,4 >0,4 1. Familier i bestemte boligtyper 411,2 651,4-435,5-627,2 2. Personer med lav indkomst 585,4 66,2-365,0-286,7 3. Indvandrere og efterkommere 423,0 116,7-261,0-278,7 4. Udlejede beboelseslejligheder 213,1 126,1-125,5-213, årige uden beskæft.>5% 426,8-192,4-271,2 36, årige uden erhvervsudd. 598,9-465,9-170,2 37,3 7. Psykiatriske patienter 55,7 17,4-60,6-12, årige børn af enlige forsørgere 35,4 12,2 8,1-55,7 9. Børn i fam. med lav forsørger-udd. 84,4-152,4-5,6 73,6 10. Enlige på 65 år og derover -43,2-45,8 22,6 66, år.i arbejde med færdigheder på grundniveau -41,1-69,8 62,9 48, årige børn flyttet min. 3 gange -67,6-119,3 65,0 121,9 13. Handicappede -178,3-108,0 138,6 147,7 14. Beregnet årlig nedgang i folketallet -335,8-613,0 93,2 855,6 Samlet udligningseffekt Omregnet til kr./indb Kriteriet personer med lav indkomst omfordeler godt 1 mia. kr. fortrinsvis til de store bykommuner, men også til kommuner som Lolland, Slagelse, Albertslund, Brøndby m.v. De helt bymæssige kommuner modtager samlet set 585,4 mio. kr. Kriteriet bidrager som forklaring på kommunernes udgifter til beskæftigelse af ikke-forsikrede ledige og til udsatte børn og unge. Men kriteriet omfordeler markant større beløb til enkelte meget store kommuner som følge af mange kontanthjælpsmodtagere, end man ville forvente set i forhold til disse kommuners faktiske udgifter på de to udgiftsområder. Kriteriet indvandrere og efterkommere bidrager til forklaring af socialt betingede udgifter på folkeskoleområdet. Men de ekstra udgifter vedrører tosprogs-undervisning, som fuldt ud finansieres ved siden af den generelle udligning, nemlig via den særlige udlændingeudligningsordning. Medens kommuner med landdistriktsgrad mellem 0,2 og 0,4 jf. tabel 2 bidrager til udligningen via de sociale kriterier med 1,3 mia. kr., er kommunerne med landdistriktsgrad over 0,4 stort set uberørt. Det skyldes, at kriteriet beregnet nedgang i folketallet tilfører denne kommunegruppe 856 mio. udligningskroner og dermed i det væsentlige dækker bidragene til bykommunerne på de førstnævnte kriterier.

4 3 Tabel 3 Sociale udgifter og udligningseffekt i kommuner med landdistriktsgrad over 0,4 Kr. / indbygger (vægtet gns.) Positive tal = udgifter Alle 30 kommuner Kommuner med nedgang i folketallet Kommuner uden nedgang i folketallet Sociale udgifter Udligning som følge af sociale kriterier 85 Socialudgifter efter udligning Derimod dæmpes de sociale udgifter ikke for de mest landlige kommuner uden faldende folketal. Deres socialudgifter er højere end socialudgifterne i de mest bymæssige kommuner, jf. tabel 1, men de må aflevere kr. pr. indbygger i udligning via de sociale kriterier. Så efter udligning har kommunerne i denne gruppe de højeste sociale udgifter og ikke nødvendigvis i egen kommune, men som bidrag til sociale udgifter i andre kommuner. En god del af misforholdet vist i tabel 1 og tabel 3 skyldes sammensætningen af befolkningen og de sociale ydelser, som kommunerne må betale. I den offentlige debat fremgår ofte, at de sociale udgifter er langt større i byerne end på landet. Som vist ovenfor, viser tallene det stik modsatte! I de mest bymæssige kommuner er modtagere af sociale ydelser især personer på kontanthjælp. Udgifterne til kontanthjælp udgør imidlertid kun omkring 20 % af de samlede udgifter til overførselsindkomster til ikkeforsikrede ledige. De sociale kriterier opfanger desuden ganske præcist udgiftsbehovet til kontanthjælp i de fleste kommunetyper, også i de mest bymæssige kommuner. Førtidspension og tilskud vedrørende fleksjobs udgør til sammenligning 44 % af de samlede udgifter til overførselsindkomster og dermed langt mere end kontanthjælp. Men i forhold til disse udgifter er de sociale kriterier langt dårligere til at opfange niveau og forskellene i kommunernes udgifter i det meste af landet. Figur 1 viser, hvordan kommunernes udgifter til alle overførsler afspejler sig i det sociale udgiftsbehov.

5 4 Figur 1 Sociale indeks og indeks for udgifter til overførselsindkomster 2015 København Udgifterne til samtlige overførsler er omregnet til indeks med 100 som landsgennemsnittet og sammenlignet med det sociale indeks, der er en sammenvejning af de sociale kriterier. Figuren viser, at det sociale indeks ensartet er beregnet væsentligt højere for de helt bymæssige kommuner end for stort set alle øvrige kommuner. Det gælder uanset, om der er tale om kommuner med høje eller lave udgifter til indkomstoverførsler. Københavns Kommune adskiller sig ikke stort fra de øvrige rent bymæssige kommuner, men er interessant som eksempel som følge af kommunestørrelsen. Udgifterne til overførselsindkomster for Københavns Kommune udgjorde kr. pr. indbygger i 2015 svarende til 93 % af de landsgennemsnitlige udgifter på kr. pr. indbygger altså 7 % lavere udgifter, men kommunens sociale indeks udgjorde 121,3 % af landsgennemsnittet, altså 21 % højere beregnet socialt udgiftsbehov. Tilsvarende højre sociale indeks ses for de øvrige rent bymæssige kommuner. De højere sociale udgiftsbehov for de rene bykommuner kan hermed ikke begrundes med reelle udgiftsbehov knyttet til sociale indkomstoverførsler. Indkomstoverførslerne, som for den enkelte kommune er vanskeligere at påvirke, udgør i øvrigt godt halvdelen af de samlede socialudgifter. De højere sociale udgiftsbehov for de rene bykommuner kan heller ikke begrundes i disse kommuners samlede sociale udgifter, når de mest socialt påvirkelige serviceudgifter til udsatte børn og voksne samt specialskoler medregnes. Ved landsgennemsnitlige sociale udgifter beregnes de sociale indeks for de 13 rent bymæssige hovedstadskommuner således 23 procentpoint højere end for landets øvrige kommuner, hvilket i dagens udligning udløser ekstra ca kr. pr. indbygger.

6 5 Et par eksempler på forskellene mellem sociale indeks og indeks for samlede socialudgifter fremgår af tabel 4. Tabel 4 Indeks for overførselsudgifter, samlede socialudgifter og sociale indeks i udvalgte kommuner Udvalgte kommuner med: Indeks for udgifter til indkomstoverfør sler Indeks for samlede socialudgifter Sociale indeks i udligningen Sociale indeks i relation til samlede socialudgifter Lave socialudgifter: Frederiksberg 72,5 72,3 90,9 +18,6 Rebild 78,5 76,3 70,8-5,5 Middel socialudgifter København 93,3 97,5 121,5 +24,0 Silkeborg 97,6 89,4 81,4-8,0 Høje socialudgifter Brøndby 132,2 130,0 162,5 +32,5 Odsherred 115,1 124,0 112,4-11,6 Lolland 160,7 161,8 159,5-2,3 De fordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne af, at ikke alle borgere med sociale udfordringer indgår på en rimelig måde i udligningsordningen, er et af flere punkter, som i følge de 6 østjyske kommuner bør ændres i en forestående revision af udligningsordningen. Gennem en faglig baseret konstruktiv kritik af skævheder i den eksisterende ordning håber de 6 kommuner at bidrage positivt til processen i forbindelse med en revision og give beslutningstagerne bedre grundlag for at gennemføre de nødvendige ændringer. Punkterne bør vurderes i et samlet hele for at forstå ulighederne i den samlede byrdefordeling, men af hensyn til overskueligheden behandler dette notat alene kritikpunktet vedrørende borgere med sociale udfordringer.

Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning

Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning Fire sociale kriterier skævvrider især den generelle udligningsordning Uddybende version af notatet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet August 2017 2 Hvis den kommunale

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Dette data ark viser konsekvenserne for alle landets kommuner, hvis tilskud og udligning beregnes ud fra et mere rimeligt udgiftsbehov.

Læs mere

Udvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov

Udvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov Udvikling i sociale overførsler dækkes ikke af sociale udgiftsbehov De 6 østjyske kommuner viste i rapporten Et mere præcist socialt udgiftsbehov, at der tildeles et markant højere socialt behov til de

Læs mere

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Mini-konference om udligning. Torsdag den 11. maj 2017

Mini-konference om udligning. Torsdag den 11. maj 2017 Mini-konference om udligning Torsdag den 11. maj 2017 Velkomst og formål v/ Jesper Thyrring Møller, Kommunaldirektør Hedensted Kommune De 6 kommuner i RimeligUdligning.Nu 3 Hvorfor udligningskonference

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Et mere præcist socialt udgiftsbehov

Et mere præcist socialt udgiftsbehov Et mere præcist socialt udgiftsbehov De 6 østjyske kommuner fremlagde i 2010 forskellige analyser med kritik af den generelle udligningsordning, som Finansieringsudvalget forholdt sig til i 2012. Nærværende

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

De seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet

De seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet De seks østjyske kommuners synspunkter på tilskuds- og udligningssystemet 6 østjyske kommuner har siden 2009 samarbejdet om analyser af den mellemkommunale udligning. Notatet indeholder et resumé af de

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Bilag 4 - Analyse af sociale udgiftsbehov og demografimodeller

Bilag 4 - Analyse af sociale udgiftsbehov og demografimodeller KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Bilag 4 - Analyse af sociale udgiftsbehov og demografimodeller Notatet redegør for delresultater og status vedr. analysen, der blev igangsat

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet

Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet Resume af seks østjyske kommuners Synspunkter pa tilskuds- og udligningssystemet 9. februar 2012 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Hvorfor hovedstadsudligningen?

Hvorfor hovedstadsudligningen? Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /

Læs mere

København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge,

København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være flere københavnerne. København er således en attraktiv by, hvor unge, Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 104 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Kære Margrethe Vestager København er en by i vækst, og i 2025 forventer vi at være 100.000 flere

Læs mere

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,

Læs mere

Mini-konference om udligning. Onsdag den 4. februar 2015

Mini-konference om udligning. Onsdag den 4. februar 2015 Mini-konference om udligning Onsdag den 4. februar 2015 Velkomst og program Borgmester Nils Borring, Favrskov Kommune De 6 østjyske kommuner 3 4 Hvorfor mini-konference? Overordnet præsentation af 6 års

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance - de centrale pointer - Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Østjysk rapport om udligning og tilskud. Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov

Østjysk rapport om udligning og tilskud. Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov 1 De 6 østjyske kommuner 2 2 Disposition for indlæg: 1. De 6 østjyske

Læs mere

Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter

Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter 0 Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter I 2010 fremlagde de 6 østjyske kommuner en kritisk rapport om den generelle udligningsordning, herunder af vægtningen mellem det sociale

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes

Læs mere

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Allonge til synspunkter til Finansieringsudvalget om udligning af udgifter til udlændinge De 6 østjyske kommuner udarbejdede i

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

Analyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet Maj 2015

Analyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet Maj 2015 Analyse af virkningerne for den kommunale og regionale økonomi af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet Maj 2015 Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg Analyse af virkningerne

Læs mere

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet

Vollsmose - Nøgletal. Kilde: Monitoreringssystemet - Nøgletal Indhold Alderssammensætningen... 1 Indvandrere og efterkommere... 3 Børnefamilier... 6 Kontanthjælpsmodtagere... 8 SU-modtagere... 9 Fraflytning...11 Udsættelser...11 Alderssammensætningen Beboerantal

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015. Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering

NOTAT: Konjunkturvurdering Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,

Læs mere

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Finansieringsudvalgets seminar

Finansieringsudvalgets seminar Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten.

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten. 1 Hvem bliver hjemme? Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen. Nationale kampagner havde i 2013

Læs mere

Aftale om justeringer i udligningssystemet

Aftale om justeringer i udligningssystemet Dato: 16. maj 2012 Aftale om justeringer i udligningssystemet Indledning Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten har drøftet behovet for justeringer

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Kommunal udligning og rammevilkår

Kommunal udligning og rammevilkår Kommunal udligning og rammevilkår 18-11-2015 1 Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne

Læs mere

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012

Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Allerød Kommune NOTAT. Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge: NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 11. august 2016 Sagsnr. 16/1541 Allerød Kommune udgifter vedr. flygtninge:

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 226 Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 226 Offentligt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 226 Offentligt 1 Lolland Kommune har oplevet en løbende befolkningstilbagegang de sidste 35 år. Færre borgere giver alt andet lige færre udgifter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i Sundhedsområdet Udviklingsopgaverne... 9

Indholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i Sundhedsområdet Udviklingsopgaverne... 9 Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Notat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, A-dagpenge mv.

Notat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, A-dagpenge mv. Hjørring Kommune Notat Økonomistaben, Økonomisk Forvaltning 29. januar 2016 Side 1. Notat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, A-dagpenge mv. Med indførelsen af det enstrengede kommunale

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 BilagARU_11_pkt.9.1 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp

Læs mere

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere