Slutrapport demonstrationsprojekt Dyrk økologisk raps Journal nr. 93S
|
|
- Anna Maria Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 lutrapport demonstrationsprojekt Dyrk økologisk raps Journal nr Projektaktiviteter Årets gang i demonstrationsmarkerne Projektets praktiske del startede tilbage i sidste halvdel af juli måned Da satte værterne harven i jorden på den ene halvdel af den kommende demonstrationsmark med vinterraps. En måneds tid senere var rapsen begyndt at spire frem i alle de 5 marker, og stod fint på rækker med en halv meters mellemrum. To af markerne måtte have starthjælp Rapsen på markerne ved Randbøl og Brønderslev, måtte have lidt starthjælp for at komme igang. å de blev gødet med gylle i forbindelse med såningen. elvom det ikke var en del af den oprindelige plan. Begge marker lå på sandjord. Derfor vurderede den lokale konsulent at det var nødvendigt at tilføre ca 40 kg N pr hektar for at sikre rapsens etablering på den magre jord. Rapsmarken ved kive var også placeret på sandjord. Men i modsætning til markerne i Randbøl og Brønderslev var demonstrationsmarken en del af et større areal med økologisk raps. Det gav mulighed for at tilføre gødning (dybstrøelse) til marken udenom demonstrationsarealet, mens demonstrationsmarken ikke fik gødning i forbindelse med såning. Da der blev holdt åbent hus i marken i slutningen af oktober var det tydeligt at rapsen stod kraftigere i den omgivende mark end på demonstrationsarealet. å gødningen havde haft en positiv effekt på etableringen. Men det var ikke en effekt, som kunne måles på høstudbyttet. Rapsen blev radrenset 2 gange (i de fleste marker) Et sted mellem 2 og 4 uger efter såning blev alle markerne radrenset første gang. Undtagen marken ved Randbøl. Her voksede rapsen (og ukrudtet) meget langsomt, så det var ikke nødvendigt med mere end 1 radrensning i efteråret. Det milde septembervejr gjorde sit til at sætte skub i rapsmarkerne, så allerede 14 dage senere blev rapsen radrenset igen. Dog ikke i Tommerup, for her var der faldet så meget regn at det var umuligt at køre i marken. I løbet af oktober måned blev der holdt åbent hus i alle demonstrationsmarkerne. Der kom både økologer og konventionelle landmænd. De fik ved selvsyn få et indtryk af hvordan det gik med den økologiske raps. Besøgstallet varierede fra sted til sted. I Randbøl kom der ingen, mens der i kive mødte 20 deltagere op. Problemer med jordlopper i Tommerup Allerede kort efter såning blev den ene halvdel af rapsmarken ved Tommerup hårdt angrebet af rapsjordlopper. Desuden viste arealet sig at være kraftigt inficeret med skræpper. Jeg var nede for at se på sagen i begyndelsen af september. Konsulenten og jeg blev enige om at give rapsen en chance, for at se om den kunne vokse fra jordloppernes gnaven. Det gjorde den desværre ikke. å i løbet af vinteren besluttede vi at afskrive den del af demonstrationsmarken, så værten var frit stillet til at etablere en anden afgrøde i foråret.
2 tadig problemer med rapsjordlopper De 3 marker i Brønderslev, kive og Kirke åby klarede sig fint gennem vinteren, mens det gik mindre godt i Tommerup og ved Randbøl. I Tommerup var det jordloppernes gnaven som tog pynten af rapsen. I begyndelsen af foråret måtte vi konstatere at larverne gnavede løs i en stor del af den mark, som vi havde valgt at beholde. Værten var indstillet på at lade afgrøden stå, så vi kunne følge med i hvordan den udviklede sig...og gødningsmangel i Randbøl I begyndelsen af marts samledes vi; alle konsulenter i projektet. For at udveksle erfaringer fra efteråret, og lægge en plan for aktiviteterne i den resterende del af projektperioden. om et fagligt indslag i mødet tog vi ud for at besigtige marken ved Randbøl. Det var tydeligt at rapsen manglede gødning, og havde gjort det helt fra etablering, selvom den havde fået gylle. Rapsen fik tildelt 80 kg N i husdyrgødning i foråret, og blev radrenset 1 gang som planlagt. Gødningen kombineret med det varme vejr vi havde i maj fik afgrøden til at vokse med eksplosiv hast. I marken ved Kirke åby gik det så hurtigt at værten ikke nåede at få radrenset inden rapsen blev for høj. Ingen problemer med glimmerbøsser Normalt har angreb af glimmerbøsser kun meget ringe betydning for udbyttet i vinterraps. Fordi de gør skade hvis rapsen står med knopper og ikke når den er i blomst. Den eksplosive vækst betød at rapsen var i fuld blomst da glimmerbøsserne begyndte at komme frem af deres vinterhi. å de kunne spise pollen fra åbne blomster, og behøvede ikke at ødelægge blomsterknopperne for at få føden. Derfor fik de ingen indflydelse på udbyttet. Men det kan ikke udelukkes at glimmerbøsser kan gøre skade i vinterraps i kolde forår hvor rapsen udvikler sig langsomt, og står med knopper længe. I løbet af sæsonen måtte vi opgive demonstrationsmarken i Randbøl, da værten valgte at afhænde sin ejendom. Men bortset fra det forløb forårets og sommerens åbent hus dage planmæssigt. Igen med et varierende antal deltagere. I Kirke åby blev det ene arrangement kombineret med demonstration af radrensning, mens DLG var vært ved en kop kaffe ved det andet arrangement (DLG tegner kontrakt på avl af økologisk raps). I Brønderslev blev arrangementet i juni kombineret med landboforeningens årlige fremvisning af mark- og sortsforsøg. Høstudbytterne afspejlede sæsonens forløb i markerne. Det laveste udbytte på 490 kg frø pr ha blev høstet i Tommerup, og skyldes uden tvivl angreb af rapsjordlopper. Det højeste udbytte 3450 kg frø pr ha blev høstet på marken i Kirke åby. Høstudbyttet i marken ved kive var skuffende lavt i forhold til det vi forventede på baggrund af vækstsæsonens forløb. Der blev høstet 1600 kg frø pr ha. Hvilket sandsynligvis skyldes at afgrøden løb tør for næringsstoffer inden den var moden. I løbet af juni måned skiftede den farve fra kålgrøn til lysegrøn. Et tydeligt tegn på kvælstofmangel. Desuden var der relativt mange skulpesnudebiller i afgrøden hvilket kan være fulgt op af galmygangreb med reduceret udbytte til følge. tor forskel på fremspiring af spildraps Efter høst blev demonstrationsmarken igen delt i to, men denne gang på tværs af den oprindelige opdeling. Den ene del ligger urørt frem til næste afgrøde skal etableres, mens 2
3 den anden stubharves en enkelt gang. Med disse forskellige behandlinger håber vi at kunne anvise hvilken metode der er bedst når man vil undgå at spildraps bliver et ukrudtsproblem i de næste års afgrøder. Efterårets opgørelser af spildrapsplanter i de to halvdele viser tydeligt at der spirer flest rapsplanter i den del som er stubharvet. Om det betyder færre rapsplanter i de kommende afgrøder er endnu for tidligt at sige. Vi tæller spildrapsplanter i endnu to vækstsæsoner, for at afgøre hvordan rapsmarken skal behandles efter høst for at undgå ukrudtsproblemer med raps. Man kan diskutere om projektet har været en succes eller en fiasko med hensyn til selve dyrkningen af raps. Det væsentlige er at vi med dette projekt har kunnet vise stort set alle facetter af den virkelighed man bevæger sig i som økologisk rapsavler. Dermed kan vi give interesserede avlere et realistisk grundlag for at vurdere om raps er en afgrøde de skal give sig i kast med. Konklusioner om dyrkning af økologisk vinterraps På baggrund af erfaringerne fra dette projekt og erfaringerne med rapsdyrkning i Landskontoret for Planteavls regi, har vi formuleret en række konklusioner omkring dyrkning af økologisk raps. Konklusionerne bliver trykt i Oversigt over Landsforsøgene 2000, som udgives af Landskontoret for Planteavl omkring årsskiftet. Oversigten danner basis for en stor del af planteavlsrådgivningen og bruges af alle planteavlskonsulenter. Demonstrationsprojekt Dyrk økologisk raps Demonstrationens formål er at demonstrere hvordan økologisk dyrkning af vinterraps under forskellige forhold kan lykkes. Der er blandt andet fokus på hvordan tilførslen af næringstofferne sikres ved hjælp af forfrugt og gødskning, samt at undersøge hvordan raps undgås som ukrudt i efterfølgende afgrøder. Koordineret med dette projekt foregår der undersøgelser om de samme emner ved Danmarks JordbrugsForskning. Projektet er gennemført i 2000, hvor der er samlet en række erfaringer om økologisk dyrkning af vinterraps på fem lokaliteter. Man kan læse mere om projektet og se billeder fra projektmarkerne på under fagområde økologi i menuen Dyrk økologisk raps. Projektet gennemføres af ektion for Økologi på Landbrugets Rådgivningscenter i samarbejde med lokale økologikonsulenter. Praktiske erfaringer med vinterraps Ud fra føromtalte undersøgelse, erfaringerne fra projektet Dyrk økologisk raps samt andre praktiske observationer kan de foreløbige erfaringer sammenfattes i det følgende: Økologisk vinterraps kan dyrkes med pæne udbytter, men de varierer mellem 0,5 til 38,5 hkg pr. ha. Vinterraps er i stand til at opsamle store mængder af kvælstof om efteråret, da den udnytter kvælstof fra både forfrugt, jordpulje og gødning. Vinterraps er således velegnet til at så efter afgrøder, der efterlader meget kvælstof, f.eks. kløvergræs, ærter, lucerne. Økologisk vinterraps etableres mest sikkert på 50 cm rækkeafstand og skal sås forholdsvis tidligt. Økologisk vinterraps kan holdes ren ved to radrensninger i efteråret. Der kan om 3
4 nødvendigt gennemføres en supplerende radrensning om foråret. Rapsjordlopper kan ødelægge avlen totalt, hvilket er set i de sydlige egne af landet. Hvis forfrugten skal levere en stor del af næringsstofferne, er det en fordel at den nedmuldes ca. en måned før rapsen sås. Økologisk vinterraps skal tilføres gødning ved etablering, hvis ikke forfrugt og jordpuljer kan levere tilstrækkeligt med kvælstof. Efter høst af vinterraps efterlades der også store mængder af kvælstof, som skal opsamles enten af spildplanter af raps eller en efterfølgende afgrøde. Mange frygter, at spildplanter af vinterraps kan være generende i de efterfølgende afgrøder. Dette er kun tilfældet, hvis der dyrkes grøntsager eller andre åbne afgrøder. I vinter- og vårsæd er spildplanter af vinterraps sjældent et problem, mens spildplanter af vårraps kan medføre store udbyttetab. Der er i frøgræsmarker efter høst af vårsæd set marker, hvor der er så mange planter af spildraps, at det har været nødvendigt enten at afgræsse eller slå arealet. Dataregistrering/erfaringsopsamling Data og analyser fra demonstrationsmarkerne er gennemført i overensstemmelse med den forsøgsplan, som blev fremsendt med årsrapporten af 13/ For markerne i Tommerup og Randbøl er analyser og registreringer gennemført frem til det pågældende areal er gået ud af projektet. Prøveudtagning og registrering er foretaget af den lokale økologikonsulent. Analyserne er lavet dels ved Landbrugets Rådgivningscenter og dels på Foulum. Alle data er samlet i det system som Landskontoret for Planteavl anvender til håndtering af Landsforsøgene. ystemet gør det nemt at indsamle og strukturere data. ystemet er således en forudsætning for at kunne drage håndfaste konklusioner om rapsdyrkning med udgangspunkt i projektet. De data der er registreret i projektet er i vidt omfang skrevet ind som en del af beskrivelserne af de enkelte demonstrationsmarker. Desuden ligger der en samlet oversigt over alle registreringer i alle demonstrationsarealerne på projektets hjemmeside. Udskrift af data er vedlagt som bilag. Åbent Hus arrangementer De lokale økologikonsulenter har arrangeret 3 åbent hus arrangementer i hver af de 5 demonstrationsmarker. Dette efterårs arrangement i Randbøl og Tommerup blev aflyst. I Randbøl pga. ejendomssalget. I Tommerup, fordi værtens køer græssede spildrapsen af inden den fastsatte åbent hus dato, så der var ingen spildplanter at kigge på. I alt har der været 117 deltagere til de 13 arrangementer som blev afholdt. Nogle kan være gengangere, men det er umuligt at sige hvor mange. Nedenunder er en oversigt over tidspunkt og deltagerantal for åbent hus arrangementerne. 4
5 Oversigt over de åbent hus arrangementer med deltagerantal Landmand/sted Tidspunkt/Antal deltagere A 2000 B Preben Andersen, Brunskærvej 1, 4660 Kirke åby 28/10 5 delt. 10/5 20 delt. 13/9 5 delt. Morten Hansen, Krengerupvej 30, 5690 Tommerup, Lolke van Mulligen Frederikshåbvej 31, 7183 Randbøl 5 delt 19/10 0 delt 17/5 10 delt Aflyst 10/5 0 delt. Aflyst Michael Andersen, Viborgvej 35 B, Rosgårde 8800 Viborg 28/10 20 delt. 15/5 6 delt sept måned Mogens Larsen, Hebbelstrupvej 84, 9700 Brønderslev 14/10 9 delt 30/3 12 delt 27/6 25 delt Arrangementerne blev annonceret i foreningernes medlemsblade og afgrødenyt, i de lokale aviser, og på projektets internetside. Desuden er de blevet omtalt i en artikel i avisen Økologisk Jordbrug, som når rundt til et bredt udsnit af økologiske landmænd. Endelig blev de omtalt i en folder om økologiske demonstrationsprojekter udarbejdet af Landskontoret for Planteavl. Folderen blev husstandsomdelt til samtlige økologiske jordbrugere, i foråret Åbent hus arrangementerne er gode når de lykkes (læs der kommer mange deltagere), fordi de giver mulighed for en direkte dialog med og mellem deltagerne om i dette tilfælde økologisk rapsdyrkning. Men det er svært at lykkes, af flere grunde Det er udendørs, så vejret har stor betydning for deltagerantallet Der er en indbygget modsætning mellem at kommunikere et arrangement i god tid for at så mange som muligt er opmærksomme på det, og samtidig være så tæt på afgrødens udvikling at man er sikker på at have noget interessant at vise frem. Fælles for de arrangementer hvor der var flest deltagere er at emnet har haft nyhedens interesse, eller arrangementet har været kombineret med en anden aktivitet. Ved Kirke åby var der radrensning og DLG medvirkede. I Brønderslev kombinerede man besøg i rapsmarken med en af foreningens velkendte demonstrationsaktiviteter, nemlig gennemgang af sortsforsøgene. amme effekt kan opnås ved at lægge flere publikumsvenlige temaer ind i demonstrationsmarkerne. Det er i den sammenhæng vigtigt, at man forsøger at koncentrere temaerne omkring netop det budskab der fokuseres på. 5
6 Projektets sider på internettet På Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside ( har projektet sine egne hjemmesider. Du finder dem under fagområde økologi, ved at klikke på menupunktet Dyrk økologisk raps. Du kan også finde siderne ved at gå ind under fagområde planteavl og klikke på menupunktet Øko-demo. iderne er tilgængelige for alle, og kræver ikke abonnement. På siderne kan man i ord og billeder følge vækstsæsonens forløb i de enkelte demomarker. Desuden er der en projektbeskrivelse, omtale af rapsprojekter hos DJF pressemeddelelse og et link til en artikel om projektet. lutrapporten bliver også lagt ind på siden. Ligesom jeg vil forsøge at få den artikel der blev bragt i Økologisk Jordbrug lagt ind. I løbet af de næste to vækstsæsoner bliver siderne opdateret med oplysninger om spildrapsens trivsel i demo-markerne. Hvor længe de herefter bliver liggende på nettet vil afhænge af hvor meget dynamik og fornyelse, der kan skabes omkring dem. Det var inde i overvejelserne at sætte en tæller på internetsiderne, for at følge med i hvor mange der besøgte dem. Efter råd fra vores IT-folk blev idéen droppet. Ifølge deres udsagn gav det ikke et realistisk billede af hvor mange der besøgte siden. Desuden kunne tælleren ikke give information om, hvorvidt de der besøgte siden tilhørte projektets målgruppe eller ej. Landmænd er ifølge undersøgelser er godt med på IT-bølgen. Om vi er nået ud til dem med internetsiderne er svært at sige. Men der er ingen tvivl om at vi er nået ud til de økologiske landmænds konsulenter, og derigennem ud til landmændene. Udstilling øko-demo I samarbejde med Landskontoret for Planteavl blev der lavet en plancheudstilling, med temaet økologi på internettet. I udstillingen introduceres de økologisk demonstrationsprojekter både projekterne under Landskontoret for Planteavl og Dyrk økologisk raps. Jeg har vedlagt en sort hvid udskrift som viser udstillingens opbygning og indhold. Men se den i farver på under fagområde økologi i menupunktet Publikationer, det giver et langt bedre indtryk af udstillingen. Udstillingen kan bestilles af de lokale konsulenter til brug ved dyrskuer og andre arrangementer hvor landmænd forventes at deltage. Den har været med på dyrskue i Fjerritslev, Hjørring og Horsens, og desuden var den med på Økologikongres 2000 i Brædstrup. Andre informationsaktiviteter Artikler I forbindelse med projektets start udsendte Landbrugets Rådgivningscenter en pressemeddelelse. Den beskriver demonstrationsprojektet, og perspektiverne i dyrkning af økologisk raps. Pressemeddelelsen ligger på projektets sider på nettet. Meddelelsen blev sendt til landbrugspressen (adresser vedlagt). Den blev bragt i Effektivt Landbrug og Landsbladet (kopi af artikler vedlagt) Økologernes avis Økologisk Jordbrug bragte en artikel fra marken i Tommerup i foråret 2000, og har desuden haft en notits Økologiske afgrøder på nettet hvor der henvises til 6
7 de økologiske demonstrationsprojekter. Landbrugsmagasinet og agronomernes fagblad Jord & Viden (se netsiden) har bragt artikler fra marken i Kirke åby. Møder Østjydsk Familielandbrug. Temamøde om økologisk rapsdyrkning 23/ Oplæg af en times varighed om projektet og dyrkning af økologisk raps for 27 deltagere. Kronjyllands Udviklingsråd. 2 Møder om lokal produktion af økologisk raps til spiseolie, samarbejdsprojekt mellem de lokale landboforeninger URTEKRAM og DLG Andet Økonomikalkule for økologisk vinterraps (se bilag). Projektet gav anledning til at udarbejde en kalkule for økologisk vinterraps. Kalkulen indgår i Hæftet Økologikalkuler 2000, som udgives af Landboforeningernes Landskontor for Driftsøkonomi. Erfaringerne fra projektet bliver brugt i den nye vinterrapskalkule, som kommer til januar i Økologikalkuler Jeg har vedlagt en udgave af den reviderede kalkule. Kalkulen vil fremover indgå som en del af hæftet og blive revideret årligt. Folder om økologiske demonstrationsprojekter (se bilag). Folderen er udarbejdet af Landskontoret for Planteavl. I folderen præsenteres alle de økologiske demonstrationsprojekter, med tema, og åbent hus arrangementer. Folderen blev sendt ud til alle økologiske jordbrugere. Notat om økologisk rapsdyrkning fra Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi På Nordvestjydsk Folkecenter arbejder de med rapsolie til energiformål. Jacob Bugge fra centeret blev gennem projektets internetsider opmærksom på økologisk raps. Hidtil havde han udelukkende arbejdet med konventionel raps, fordi han havde fået den opfattelse at det nærmest var umuligt at dyrke økologisk raps. Men da han læste om projektets resultater med økologisk rapsdyrkning, måtte han revidere sin opfattelse. Økologisk raps er for ham et skridt i retning mod at producere miljøvenlig energi til transportformål. Læs notatet på centerets hjemmeside (afsnittet om økologisk raps er vedlagt) Ændringer i forhold til oprindeligt projekt I den oprindelig projektansøgning var der lagt op til at etablere 9 demonstrationsarealer. 6 med vinterraps og 3 med vårraps. Det viste sig hurtigt at der ikke var interesse for at dyrke økologisk vårraps. Derfor blev der udvalgt en bruttogruppe på 9 landmænd, som var interesserede i at dyrke økologisk vinterraps. 4 landmænd blev sorteret fra, fordi de ikke levede op til forudsætningerne med hensyn til forfrugt, etableringstidspunkt, arealstørrelse eller andet. Tilbage var de 5 værter som kom med i projektet. Det er klart at reduktionen i værtsantallet, har begrænset det antal landmænd vi er nået ud til gennem åbent hus arrangementerne. Det ærgrer mig at vi måtte sortere værterne i ønderjylland fra, fordi økologi er meget udbredt netop her. Men når det er sagt, så lykkedes det alligevel at få en fornuftig geografisk spredning i markerne med de 5 værter som kom med. Den positive side af det reducerede deltagerantal er at det gav luft i det oprindelige bud- 7
8 get, og derfor blev der ansøgt om en budgetændring, med henblik på at lave plancheudstillingen, og reservere midler til annoncering og informationsmateriale i forbindelse med projektet. Vårraps gled ud af fokus, allerede inden projektet kom igang. et i bakspejlet tror jeg ikke der er nogen der begræder at det gik sådan. Havde vi holdt fast ved vårraps var vi sandsynligvis blot kommet til at bevise i praksis. hvad vi i forvejen kunne tænke os til. Nemlig at vårraps ikke egner sig til økologisk dyrkning. Afgrøden kan ikke som vinterraps nå at vokse fra skadedyrene, og bliver ædt op. Nåede vi målene, og nåede vi ud til målgruppen? Med projektet ville vi demonstrere, hvordan dyrkning af økologisk raps gribes an, for at stimulere økologiske landmænd til at dyrke denne afgrøde. Hensigten med demonstrationsarealerne er at vise, hvordan de mest centrale spørgsmål i økologisk rapsdyrkning håndteres. Det vil sige: optimal forfrugt for raps i et økologisk sædskifte såtidspunkt for øko-raps etableret på rækker ukrudtsbekæmpelse ved radrensning jordbehandling i forfrugten i relation til raps evne til at optage næringsstoffer håndtering af spildfrø, så raps ikke bliver et ukrudtsproblem i de følgende afgrøder. De 5 ovennævnte problemstillinger er behandlet i de konklusioner der er draget på baggrund af projektet. Med hensyn til spildfrø bliver der fulgt op med nye resultater og konklusioner, såsnart der foreligger resultater fra de kommende optællinger i demonstrationsmarkerne. Hvorvidt det er lykkedes at stimulere til øget dyrkning af økologisk raps kan vi se når engang Plantedirektoratets statistik for økologisk jordbrug 2001 foreligger. Men indikationer fra Dansk Landbrugs Grovvareselskab tyder på at det går den rigtige vej. Firmaet tegner kontrakt med økologiske landmænd om produktion af raps. Til sæson 2000 blev der tegnet kontrakt på 871 tons raps, og til sæson 2001 er der tegnet kontrakt på 1050 tons. Det er en fremgang i mængde på ca 20%. Hos DLG siger man det er blevet nemmere at finde landmænd som er interesserede i rapsdyrkning, og kontrakterne bliver tegnet hurtigere, på trods af at prisen er faldet. Indikationerne tyder på at vi er nået ud til en gruppe landmænd, som har været modtagelige for den information, der er kommet ud af projektet. Endelig synes jeg det er væsentligt at projektet har manet to myter, som i lang tid har blokeret for dyrkning af økologisk raps, grundigt i jorden. Den ene er myten om at økologisk raps ikke kan dyrkes uden kemikalier, den anden er myten om at afgrøden ikke kan dyrkes uden handelsgødning. Dermed er projektet det første skridt på vejen mod mere raps på markerne hos de økologiske landmænd. Men hvis rapsdyrkning skal nå et omfang hvor raps kan spille en væsentlig rolle i bestræbelserne på at fodre vores husdyr 100% økologisk, så er der brug for en 8
9 forstærket indsats på området. En indsats som udmærket kunne fokusere på raps sammen med de øvrige afgrøder, der er relevante at dyrke for at nå 100% økologisk fodring, og selvforsyning med økologisk foder indenfor kongerigets grænser. I den sammenhæng er der ingen tvivl om at demonstrationer hvor landmænd kan komme og vurdere med deres egne øjne, har stor effekt. Men demonstrationerne når kun ud til et begrænset publikum. En del af det problem kan naturligvis løses ved at satse på mange demonstrationsarealer, men det koster. Ved at kombinere et mindre antal demonstrationsarealer med formidling via internettet, får man skabt en kommunikation, der er som at være der selv og samtidigt kan nå ud til et langt større publikum, end åbent hus i demonstrationsarealerne kan. I relation til formidling via internettet er der behov for at kvantificere hvor godt informationen når ud. Det kunne eksempelvis gøres ved at kombinere projektsiderne med nogle få spørgsmål til den der ser på dem. Eller give mulighed for at abonnere på opdateringer. Desuden er der behov for at målrette information til de økologer, som har adgang til nettet. Hvis Plantedirektoratet ville registrere en eventuel adresse på økologerne, ville det eksempelvis være en smal sag at orientere alle netøkologer direkte om demonstrationsprojekternes hjemmesider på nettet. Økonomi Det endelige projektregnskab er endnu ikke udarbejdet, idet jeg afventer opgørelser fra Landskontoret for Planteavl vedrørende arbejde med dataindsamling. Jeg forventer at have opgørelsen i begyndelsen af december, og projektregnskabet vil blive attesteret og fremsendt snarest muligt herefter Venlig hilsen Thomas Vang Jørgensen Telefon direkte: direkte: tvj@lr.dk 9
SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereNOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereMiljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereOpsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereTidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel
Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mere6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereTilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mere4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning
NR. 8 // AUGUST 2015 STOR forskel på firmaernes kornafregning PLØJEFRI DYRKNING skal ikke tænkes for firkantet Engelsk Frontløber:»Rapsen må gerne være lidt spids i foråret«4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereDK EXLIBRIS
DK EXLIBRIS 04-04-2018 DK Exlibris er et af de nyeste skud på stammen fra DEKALB s euræpiske team af dygtige forædlere. Sorten er så ny at den kun i meget begrænset omfang har været testet i Denmark, hvor
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereKvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereEr der en mellemvej mellem økologi og konventionel dyrkning? Faglige argumenter.
Er der en mellemvej mellem økologi og konventionel dyrkning? Faglige argumenter. Plantekongres i Herning 15.-16. januar, 2019. Margrethe Askegaard E-mail: ma@ecoviden.dk www.ecoviden.dk Ja, det er der,
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen
Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereDyrk bælgsæd og blandsæd
Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en
Læs mereFÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/
NR. 4 // APRIL 2016 Ny rekord fra N.Z. 16,7 ton hvede pr. ha Frontløber: FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein Sprøjt ikke ukrudt for tidligt i vårsæd 23/ Nye
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereDet økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereBIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET kr SNEGLE TØRKE TRUER 46/ 42/ 38/ Slam og aske sparer let. rekordraps. pr. hektar.
NR. 7 // JULI 2016 Aktuelt om SNEGLE skal harves væk Slam og aske sparer let 1.000 kr pr. hektar TØRKE TRUER rekordraps Tysk Frontløber: BIOLOGIEN SKAL KLARE EN DEL AF ARBEJDET 38/ Stubharven er blevet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42 Side 1 af 11 Æv hvor det driller! En ting er, at det er og har været svært at få
Læs mere