Affaldsplan Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Bornholms Affaldsbehandling

Transkript

1 Affaldsplan Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej Rønne Tlf.: Fax: mail@bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

2

3 Indhold 1. Indledning 2. Kort om regeringens affaldsstrategi Målsætning 4. Administrative forhold 4.1 Virksomhedsaftale 4.2 Uddannelsesplaner for medarbejdere 4.3 Overgangsplan 4.4 Regulativer 4.5 Miljøgodkendelser 4.6 Miljø- og arbejdsmiljøledelse 5. Kortlægning af og planer for anlæg og kapaciteter 5.1 Affaldsvarmeværk 5.2 Omlastestation for farligt affald 5.3 Kontrolleret losseplads 5.4 Central komposteringsplads 5.5 Depot for lettere forurenet jord 5.6 Genbrugscenter 5.7 Containerpladser 5.8 Miljøstationer 5.9 Opfyldningsområder 5.10 Nedknusning af rene byggematerialer 6. Kortlægning af og planer for eksisterende forhold 6.1 Totale affaldsmængder 6.2 Genbrug eller genanvendelse 6.3 Forbrænding 6.4 Deponering 6.5 Farligt affald 6.6 Affald til specialbehandling 6.7 Slam fra renseanlæg m.m. 6.8 Jord 7. Kortlægning af og planer for eksisterende affaldsordninger 7.1 Indsamlingsordninger for erhvervslivet 7.2 Anvisningsordninger for erhvervslivet 7.3 Indsamlings- og anvisningsordninger for private 8. Status og mål for indsatsområder i tidligere og nuværende planperiode 9. Finansiering 9.1 Priser for dagrenovation, udviklingen fra 2004 til Priser for erhvervsaffald, udviklingen fra 2004 til Samlet økonomisk udvikling fra 2004 til Budget Information 10.1 Generel information til borgere og erhvervsliv 10.2 Brancherelateret informationsmateriale 10.3 Skolemateriale 11. Planer for perioden Ordliste 1

4 2

5 1. Indledning Nærværende Affaldsplan er udarbejdet af Bornholms Regionskommunes affaldsvirksomhed (Bofa) i samarbejde med Teknik & Miljø i Regionskommunen. Affaldsplanen er gældende for Bornholms Regionskommune. Affaldsplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr af 23. december 2006 om affald. Med affaldsplanen er der gjort status over Bofas nuværende og tidligere aktiviteter i forhold til affaldsplan for Bornholm samt de opgaver, der ventes at blive løst i de kommende år. Grundet regeringens sene udspil (se afsnit 2) er Affaldsplan forlænget, således at den også dækker Samtidig må det forudses, at bl.a. regeringens 2. og 3. del-strategi vil kunne medføre udarbejdelse af tillæg til nærværende affaldsplan indenfor planperioden. Generelt ønsker Bofa at fokusere på: Øget miljøbevidsthed hos borgerne og erhvervslivet Reduktion af de fremtidige affaldsmængder Større genanvendelse eller som minimum fastholdelse af de allerede opnåede resultater Gennemsigtighed i affaldstakster og gebyrer Under udarbejdelsen af affaldsplanen har Bofa opfordret borgere, virksomheder og relevante organisationer, herunder Bofas brugerråd, til at komme med forslag til nye tiltag og har efterfølgende gennemført en offentlig høring bl.a. med afholdelse af et offentligt høringsmøde. 3

6 4

7 2. Kort om regeringens affaldsstrategi Affaldsstrategi er den 6. plan i rækken af affaldsplaner eller affaldsstrategier, der er blevet udsendt af de skiftende regeringer helt tilbage fra Affaldsstrategierne beskriver regeringernes affaldspolitik og de nationale myndigheders arbejde på affaldsområdet. Desuden udstikker strategierne rammerne for kommunernes lokale affaldsplaner. Den nye affaldsstrategi følger op på regeringens affaldsstrategi Affaldsstrategi er dog anderledes end de tidligere både i form og indhold. Den nye strategi udarbejdes trinvist, når grundlaget herfor er modent. Der forventes at blive udsendt i alt 3 delstrategier med følgende hovedindhold: 1. del af affaldsstrategi : 1. del indeholder regeringens overordnede affaldspolitik og prioriteringen på affaldsområdet. Desuden omfatter den en strategi for indsatsen imod henkastet affald, en kapacitetsplan for affaldsforbrænding samt en gennemgang af regelgrundlaget på affaldsområdet. 1. del af affaldsstrategi skal danne grundlag for den kommunale affaldsplan del af affaldsstrategi : Når lovforslaget om organisering af affaldssektoren er vedtaget, kan den 2. del af affaldsstrategien udarbejdes. Den vil indeholde en udmelding til kommunerne og virksomhederne om gennemførelse af den nye organisering af affaldssektoren. Desuden vil 2. del indeholde en kapacitetsplan for deponeringsanlæg samt en indsats for at forebygge affald og øge genanvendelsen af især erhvervsaffald, herunder teknologiudvikling i forhold til at udnytte ressourcerne i affaldet bedre og få udskilt de farlige stoffer i affaldet. 3. del af affaldsstrategi : Den 3. del af affaldsstrategien vil kunne udarbejdes, når affaldsdirektivet er trådt i kraft og i det omfang gennemførelsen af de danske regler er besluttet. Affaldsdirektivet vil bl.a. betyde, at vi får nye målsætninger for genanvendelse af visse fraktioner af husholdningsaffaldet og af bygge- og anlægsaffaldet, samt at der i de kommende planrunder skal fokuseres mere på affaldsforebyggelse. De sidste 2 dele af affaldsstrategi forventes udsendt inden udgangen af Disse delstrategier vil derfor ikke kunne udgøre grundlaget for de kommunale affaldsplaner i denne planrunde. Regeringens overordnede affaldspolitik: Affaldspolitikken har tre ben: 1. Ressourcepolitik 2. Klimapolitik 3. Beskyttelse af miljø og sundhed Ressourcepolitik: Det er vigtigt at udnytte ressourcerne i affaldet så mange gange som muligt. Det er regeringens overordnede politik, at vi skal nedsætte vores forbrug af ressourcer. Affaldshierarkiet afspejler denne vinkel på affaldsproblemerne: Ved genbrug og genanvendelse sikres det, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet. Ved forbrænding erstattes andre (fossile) brændsler; men kun ikke-genanvendelige materialer må forbrændes, da materialernes naturligvis bliver ødelagt ved forbrænding og ikke kan fortsætte i kredsløbet. Hermed spildes også den energi, der er anvendt til fremstilling af materialerne og produkterne. Ved deponering spildes ressourcerne helt. 5

8 Klimapolitik: Affaldssektorens bidrag til klimapolitikken til at nedbringe emissionen af drivhusgasser kan også relateres til affaldshierarkiet: Det værste, man ud fra en klimamæssig vinkel kan gøre med bionedbrydeligt affald, er at deponere det. Der dannes metan, der er 21 gange værre som drivhusgas end CO 2. Derfor har vi siden 1997 haft kommunal pligt til at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding. Hovedparten af affaldet er en vedvarende energikilde, idet kun plasten i affaldet stammer fra fossile brændsler. Derfor er det en god ide at forbrænde affaldet, hvis man kan fortrænge kul, olie eller gas. Den største energibesparelse og dermed klimaeffekt opnår man imidlertid typisk ved genanvendelse, idet man her sparer energien, der skal bruges ved udvindingen af råstofferne. Desuden bevarer man den energi, der er anvendt ved fremstillingen af materialerne. Genanvendelse vil for de fleste materialer samlet set medføre en større energibesparelse og dermed CO 2 -reduktion end forbrænding, men det vil typisk ikke være i Danmark, hele denne energibesparelse vil ske. Det vil være i de råstofproducerende og i de vareproducerende lande, hvorfor vi ikke kan medregne energibesparelsen i det danske CO 2 -regnskab. Men da klimaproblemerne er globale, er dette ikke et argument for at nedprioritere genanvendelse. Det er under alle omstændigheder en fordel at nedbringe energiforbruget. Beskyttelse af miljø og sundhed: Det er regeringens politik at nedbringe miljøbelastninger, der opstår, når affald dannes og håndteres. Håndteringen af affaldet skal sikre, at der ikke opstår sundhedsmæssige ricici. Alle affaldsbehandlingsformer er forbundet med miljømæssige belastninger; men især farligt affald og farlige stoffer i affaldet skal så vidt muligt undgås. Vi skal sikre, at farlige stoffer ikke spredes i miljøet, hvilket der er risiko for ved både genanvendelse, forbrænding og deponering. Regeringens prioritering på affaldsområdet: Regeringens affaldspolitik bygger på 7 grundelementer: 1. Vi skal forebygge affaldsdannelsen, både mængden og farligheden 2. Vi skal reducere tabet af ressourcer 3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser fra affaldshåndteringen 4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald 5. Vi skal sikre mest miljø for pengene 6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen 7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor Disse grundelementer skal omsættes til virkelighed gennem en række forskellige virkemidler, der kombinerer hensynet til miljø og økonomi. Vi skal sikre, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt og til en fornuftig pris. Miljø- og samfundsøkonomiske vurderinger skal anvendes som grundlag for beslutninger. Derfor er det vigtigt at have fokus på øget genbrug og genanvendelse. Vi skal sikre, at kvalitet i behandlingen af affaldet øges, herunder at behandlingsteknologier fortsat udvikles, således at ressourcerne i affaldet udnyttes og de farlige stoffer i affaldet udskilles. Og vi skal sikre, at det forbrændingsegnede affald ikke deponeres, men føres til forbrænding. Der skal gennemføres en ny organisering af affaldssektoren, idet regeringen herved forventer at opnå en mere effektiv affaldshåndtering, herunder en mere smart og effektiv forvaltning af miljøreglerne, så vi opnår væsentlige administrative lettelser også for virksomhederne. Regeringens mål for planperioden : Det er regeringens mål at fastholde det tidligere mål om mindst 65 % til genanvendelse og højest 6 % til deponering i Regeringen har fastsat et nationalt mål for indsamling af bærbare batterier på 45 % i

9 Endelig er det, ud fra regeringens overbevisning om, at normen for den enkeltes adfærd dannes tidligt, væsentligt, at der gennemføres en særlig indsats rettet mod børn og unge. Der skal etableres undervisningsforløb, hvor børn og unge indgår i målgruppen, da det ikke blot er forældrene, men også skolen, der i høj grad er rollemodel, når børnene danner normer omkring f.eks. affald. Affald er konkret, det ligger omkring skolen, og der kan nemt arbejdes med det i forskellige projektsammenhænge. 7

10 8

11 3. Målsætning Regionskommunen skrev i sin Miljøplan en lokal Agenda 21 redegørelse, i afsnit 7, affald, blandt andet følgende: For et par menneskealdre siden havde alle et godt overblik over eget forbrug. De ting, der ikke blev brugt, blev solgt, foræret væk, genanvendt, gemt, brændt eller smidt i en bunke, hvor naturens nedbrydning af de forskellige genstande var synlig for enhver. Siden er offentlige affaldsordninger udviklet, og ansvaret for håndtering af affaldet er overgået til professionelle med Bornholms Affaldsbehandling, Bofa, som hovedaktør på Bornholm. Det har været en hensigtsmæssig udvikling, for forbruget er steget voldsomt og affaldsmængden tilsvarende, ligesom sammensætningen også har ændret sig. I dag betragter vi fortsat vort affald som et spildprodukt vi skal af med, og som vi helst ikke vil beskæftige os for meget med. Meget tyder imidlertid på, at vi igen bør lære at se affald som en ressource, som kan indgå i nye produkter eller processer, hvis det sorteres hensigtsmæssigt. Derved er igen mulighed for at tage ansvar for, hvordan vi hver især reducerer og håndterer vort affald, så den samlede miljøbelastning minimeres. I Bofas eksisterende forbrændingsanlæg er ovnens drift optimeret, og det er ikke realistisk at kunne øge mængden af affald der forbrændes nævneværdigt. Det medfører, at der løbende er sendt forbrændingsegnet affald til et andet dansk affaldsforbrændingsanlæg. Mængden der sendes væk er dog for nedadgående og langt fra stor nok til, at det er rentabelt at udbygge den eksisterende kapacitet. Den optimale måde at reducere eksportmængden på er derfor ved at øge mængden af affald, der nyttiggøres/genanvendes generelt. Rammer og mål for affaldshåndtering Bofas affaldsplan for var baseret på målsætninger, såkaldte sigtelinier, hentet i regeringens affaldsstrategi for Disse tal fremgår af skemaet, der også viser Bofas status i perioden 2003 til Sidste kolonne angiver regeringens mål for udgangen af nærværende planperiode. Affaldsbehandling Genbrug eller genanvendelse Sigtelinier for Bofas status for 2003 Bofas status for 2004 Bofas status for 2005 Bofas status for 2006 Bofas status for 2007 Bofas status for 2008 Regeringens mål for % 71 % 72 % 70 % 70 % 67 % 65 % min 65 % Forbrænding 26 % 24 % 23 % 24 % 24 % 26 % 27 % max 29 % Deponi 9 % 5 % 5 % 6 % 6 % 7 % 8 % max 6 % Bofa vil fortsat arbejde for at optimere såvel de miljømæssige som de samfundsøkonomiske gevinster. Målet er, at andelen af affald, der genanvendes fra de bornholmske husstande, løbende øges, og at andelen der forbrændes tilsvarende reduceres. Det skal bl.a. ske gennem at informere om og styrke eksisterende genanvendelsesordninger. Der er udarbejdet en affaldsplan for Bornholm, som tilsigter, at over 80 % af affaldet genanvendes. For at kunne gennemføre affaldsplanen er det vigtigt, at brugerne deltager i de foranstaltninger der iværksættes. Bofa vil motivere borgere og erhvervsliv til at deltage ved at initiere et medejerskab for korrekt affaldshåndtering. (Der vil blive udarbejdet en ny affaldsplan, når en ny statslig affaldsbekendtgørelse foreligger). 9

12 Indsatsområder Bornholms Regionskommune v. Bofa vil: A.1 assistere erhvervsvirksomheder til at finde hensigtsmæssige metoder til håndtering og sortering af forbrændings- og deponeringsegnet affald, A.2 iværksætte forsøgsprojekter med sortering af husholdningsaffald i f.eks. organisk affald, jern/metal, glas, papir, plast etc., der kan optimere genanvendelsen og mindske miljøbelastningen, A.3 forbedre informationen til borgere og erhvervsliv om gældende affaldsordninger. Herunder lave undervisningsmateriale til skolerne og gennemføre målrettet undervisning af nøglepersoner (f.eks. tekniske servicemedarbejdere og renovationsarbejdere) så de lokalt kan vejlede brugerne, A.4 opfordre virksomhedsledere og interne miljøambassadører til at sortere affald med henblik på at genbruge eller genanvende, A.5 fastholde og udvikle affaldshåndteringen så genanvendelsesprocenten fortsat vil ligge på minimum regeringens mål i affaldsstrategien og i sigtelinierne for de kommende år. Vi vil opfordre borgere, foreninger og erhvervsliv til: At søge optimering af affaldssortering og håndtering, at tilmelde og benytte sig af hjemmekompost-ordningen i det omfang det er muligt, så mængden af affald, der transporteres og forbrændes, reduceres, og der opnås en økologisk og økonomisk gevinst, at aflevere kasserede, ikke defekte, genstande til direkte genbrug, hvorved ressourceanvendelsen er optimal, at komme med forslag og ideer til, hvordan Bofa kan videreudvikle sin affaldshåndtering. 10

13 4. Administrative forhold 4.1 Virksomhedsaftale Bofas opgave er at planlægge, etablere og drive de nødvendige anlæg til behandling af affald fra Bornholm. Herudover er det Bofas opgave at etablere anvisnings- og indsamlingsordninger for forbrændings- og deponeringsegnet affald frahusstande og erhvervsvirksomheder samt genanvendelige materialer fra husstande på Bornholm. Retningslinierne og omfanget af disse opgaver fastlægges i en virksomhedsaftale, som revurderes en gang årligt, og underskrives af både Bofa og Bornholms Kommunalbestyrelse ved borgmesteren. 4.2 Uddannelsesplaner for medarbejderne Det er Bofas målsætning, at medarbejderne har en ajourført viden, således at det sikres at arbejdsprocesser, service og kvalitetspåvirkende aktiviteter kan gennemføres på tilfredsstillende vis. Efteruddannelse gennemføres efter retningslinier udstukket af Bofas ledelse og efter drøftelse i Bofas Velfærdsudvalg. Jobtræning gennemføres, når der er behov for at medarbejdere opnår nye færdigheder, eller skal have opfrisket allerede tilegnede færdigheder. Jobtræning gennemføres typisk med assistance fra en mere øvet kollega. Det er i Bofas og medarbejdernes interesse at gennemføre jobrotation vedrørende jobfunktioner, hvor dette findes hensigtsmæssigt. Jobrotation er med til at sikre en større fleksibilitet, ligesom det vil være udviklende for den enkelte medarbejder. 4.3 Overgangsplaner Der er i 2003 udarbejdet en overgangsplan for Bofas kontrollerede losseplads på Almegårdsvej 8 i Rønne. Af overgangsplanen fremgår, at lossepladsen ønskes videreført efter 2009, som ellers er det tidspunkt, en række lossepladser skal lukkes, hvis de ikke opfylder kravene i Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 (deponeringsbekendtgørelsen). Overgangsplanen er behandlet og godkendt af Bofas daværende tilsynsmyndighed, som var Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø. 4.4 Regulativer Kommunalbestyrelsen har på vegne af Bornholms Regionskommune godkendt følgende nuværende regulativer: Regulativ for erhvervsaffald Regulativ for husholdningsaffald Regulativ for klinisk risikoaffald 4.5 Miljøgodkendelser Affaldsbehandlingscenter, Almegårdsvej 8, 3700 Rønne: Bornholms Regionskommune, daværende Natur & Miljø, har den 15. december 2003 meddelt revideret miljøgodkendelse af Bofas affaldsbehandlingsanlæg på Almegårdsvej 8 i Rønne. Godkendelsen er meddelt for perioden 31. december december

14 Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, har 2007 meddelt, at miljøgodkendelsens gyldighedsperiode forlænges ud over 31. december I øvrigt i overensstemmelse med Miljøcenter Roskilde, som fra 1/ er tilsynspligtig f.s.v.a. den kontrollerede losseplads. Teknik & Miljø vil gennemføre en revision af den oprindelige miljøgodkendelse i indeværende planperiode. Der blev meddelt ændrede vilkår til ovenstående i februar 2006 f.s.v.a. afbrænding af malingsrester med MAL-kode op til 0-1. Der blev meddelt tillæg til miljøgodkendelsen vedr. forhøjelse af volde omkring deponi i maj Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, har den 21. december 2006 meddelt tillæg til miljøgodkendelse af 15. december 2003 vedr. nedknusning af uforurenet byggeog anlægsaffald. Depot for lettere forurenet jord, Rønnevej 68, Olsker, 3770 Allinge: Det tidligere Bornholms Amtsråd har den 31. maj 2001 meddelt tilladelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 til Bofas depot for lettere forurenet jord i forbindelse med containerpladsen i Olsker. Arealet har status som afgiftsfritaget område i h.t. Told- og Skattemyndighedernes bekendtgørelse vedr. afgifter. Containerpladser: Rønne Containerplads er indeholdt i miljøgodkendelserne for Affaldsbehandlingscentret. Øvrige containerpladser: Det tidligere Bornholms Amtsråd har: den 4. april 1989 meddelt miljøgodkendelse af Bofas containerpladser. Denne godkendelse er blevet forlænget den 10. marts den 6. januar 1996 meddelt miljøgodkendelse af modtagelse af spildolie/let identificerbart kemikalieaffald på Bofas containerpladser. den 21. august 2002 meddelt miljøgodkendelse af Hasle ny containerplads, beliggende Bykærvej i Hasle. Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, har: den 28. juli 2006 meddelt tillæg til miljøgodkendelsen for Hasle containerplads. Tillægget gælder for området for modtagelse af have-/parkaffald. den 9. september 2004 meddelt en ny miljøgodkendelse for containerpladsen i Aakirkeby, inkl. nyt område til modtagelse og neddeling af have- og parkaffald. Genbrugscenter, Vestermarievej 48, Vestermarie, 3700 Rønne: Det tidligere Bornholms Amtsråd har: den 7. oktober 1987 meddelt miljøgodkendelse af Bofas papir- og papsorteringsanlæg i Vestermarie. Denne godkendelse er ændret af amtsrådet den 4. marts den 3. maj 1989 meddelt miljøgodkendelse af makulerings- og opbalningsanlæg for kildesorteret papir. den 27. april 1994 meddelt miljøgodkendelse af flaskegenbrugscentralen. Sorteringen er p.t. ikke aktiv. Dog benyttes genbrugscentret som omlastestation for flasker/glas til videre sortering. den 29. marts 1999 meddelt godkendelse af tillæg til miljøgodkendelsen vedr. oplagring af køle- og frysemøbler. den 25. februar 2000 meddelt godkendelse af tillæg til miljøgodkendelsen vedr. delvis demontering og midlertidig oplagring af elektrisk og elektronisk affald. Komposteringsanlæg, Nexø Lystskov: Den 20. maj 2005 har Bornholms Regionskommune meddelt miljøgodkendelse til komposteringsanlæg i Nexø Lystskov. 12

15 4.6 Miljø- og arbejdsmiljøledelse Bofa har valgt at indføre miljøledelse for at fremstå som en virksomhed, der på alle relevante områder arbejder helhedsorienteret, målrettet og åbent til fordel for både miljøet og arbejdsmiljøet. Indførelse af miljøledelse på Bofa skal ses som et redskab til at sikre den stadige udvikling af virksomheden som en miljøvirksomhed, hvor hensigten er at gøre påvirkningerne af miljøet mindre under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser heraf og uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet. Bofas miljøledelsessystem dækker således over både det interne og det eksterne miljø. Bofas miljøledelsessystem, som er baseret på normerne i ISO 14001, omfatter alle Bofas aktiviteter. Miljøledelse er et ledelsesansvar, hvorfor ledergruppen, bestående af direktør, økonomichef, miljøchef, afdelingsleder for affaldsforbrændingsanlægget og afdelingsleder for genbrugsafdelingen, udgør miljøudvalget sammen med miljølederen. Miljølederen har det daglige ansvar for miljøledelsessystemet. Miljølederen er samtidig sekretær for miljøudvalget. 13

16 14

17 5. Kortlægning af og planer for anlæg og kapaciteter 5.1 Affaldsvarmeværk Bofas affaldsvarmeværk modtager brændbart affald i form af dagrenovation, brændbart affald fra containerpladserne, storskrald og blandet brændbart erhvervsaffald. Anlæggets kapacitet er på 2.5 ton affald pr. time ved kcal. Anlæggets optimerede kapacitet i 2008 var på ca. 2,9 ton affald pr. time eller ca tons affald om året. Affaldet forbrændes ved en temperatur på over 850 ºC, og medfører restprodukter i form af råslagge og røgrenserestprodukt. Affaldsvarmeværket har i 2008 leveret ca GJ til fjernvarmenettet i Rønne. 1 GJ svarer til kcal. Der er tale om CO 2 -neutralt brændsel, som fortrænger brugen af fossile brændstoffer som olie og kul. Der er i planperioden ikke aktuelle planer om forbrænding af andre affaldsfraktioner end de, der er nævnt ovenfor. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 danner grundlag for Bofas miljøgodkendelse. Der blev i bekendtgørelsen stillet strengere krav til røgrensning m.v. end hidtil gældende. Der var ikke umiddelbare problemer med at overholde de nye krav, dog skulle der bruges en større mængde røgrensekalk, og det blev nødvendigt at tilsætte aktivt kul i kalken for at rense yderligere for dioxiner. Der blev i den nye bekendtgørelse ligeledes stillet yderligere krav til kvalitetssikring af anlægsmålere. 5.2 Omlastestation for farligt affald Bofas omlastestation for farligt affald modtager farligt affald fra de bornholmske virksomheder via en ekstern entreprenør. Herudover indsamles farligt affald fra private borgere via øens containerpladser. De modtagne mængder omlastes og videresendes til miljømæssig korrekt behandling. Det forventes, at indsamling af farligt affald fortsat vil ske som nævnt ovenfor, dog er der ingen endelig afklaring vedrørende genanvendelige farlige affaldstyper fra erhvervsvirksomheder. Disse vil muligvis blive liberaliseret af delstrategi 2. Kontrakten med den nuværende entreprenør vedrørende indsamlingsordning for farligt affald fra erhvervsvirksomheder udløber den 31. december Derfor udbydes aktiviteten i nyt EU-udbud med entreprisestart primo Det vurderes, at der ikke i planperioden skal ske hverken bygnings- eller anlægsmæssige ændringer på omlastestationen, da det vurderes at håndteringen vil være på samme niveau som nu. 5.3 Kontrolleret losseplads Bofas kontrollerede losseplads modtager affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, og som ikke kræver speciel behandling. På den kontrollerede losseplads modtages forurenet bygningsaffald, fiskenet og trawl, blød PVC, imprægneret træ, asbestholdigt affald, slam, olie- og benzinforurenet jord til rensning samt tungmetal- og kemikalieforurenet jord. Bofas kontrollerede losseplads er underkastet bestemmelserne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009, Bekendtgørelse om deponeringsanlæg. 15

18 Af den foregående bekendtgørelse (nr. 650 af 29. juni 2001) fremgik det, at der skulle udfærdiges en overgangsplan for anlæg, der ønskedes videreført efter den 16. juli Overgangsplanen beskriver i detaljer såvel den anlægstekniske som den driftsmæssige status, og hvilke tiltag der er planlagt for anlægget. I marts 2003 har Bofa udfærdiget en sådan overgangsplan, som beskriver forholdene frem til Overgangsplanen er efterfølgende godkendt af tilsynsmyndigheden (Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø). 5.4 Central komposteringsplads Bofas centrale komposteringsplads modtager have- og parkaffald fra både private og erhvervskunder. Have- og parkaffald neddeles og udlægges i miler til kompostering. Den færdige kompost udleveres gratis til borgerne via øens containerpladser eller til erhvervsformål. Det forventes, at mængderne af have-/parkaffald i planperioden vil ligge på samme niveau, dog kan en liberalisering af haveaffaldet ændre dette. Der vil kun ske mindre anlægsmæssige ændringer på anlægget i Rønne, så som flytning af volde og forbedring af befæstelse på området, hvor nogle af komposteringsmilerne er placeret. Kontrakten med den nuværende entreprenør vedr. neddeling af have-/parkaffald samt vending og vanding af komposteringsmiler udløber 31. december Aktiviteten vil derfor blive udbudt i nyt EU udbud med entreprisestart primo Depot for lettere forurenet jord Bofas depoter i Olsker og Aakirkeby for lettere forurenet jord modtager tungmetal- og kemikalieforurenet jord samt PAH-forurenet jord, som ikke kan renses. Depoterne modtager kun jordpartier, som er dokumenteret med jordanalyser. De nuværende depoter forventes at have tilstrækkelig kapacitet i planperioden. Dette er dog meget afhængigt af omfanget af oprensninger af forurenede grunde på øen. 5.6 Genbrugscenter Bofas genbrugscenter modtager pap og papir, fortroligt papir, emballageplast (LDPE og HDPE), gips, glas og flasker. Fortroligt papir makuleres, mens de øvrige fraktioner bliver opballet og/eller oplagret indtil en passende mængde kan afsendes til videre behandling. EE-affald, køle- og frysemøbler samt batterier modtages på lager for de respektive producentansvarsordninger. Bofa har ikke som sådan noget ansvar for disse fraktioner. Der forventes en reduktion af aktiviteterne for så vidt angår affaldsmængder- og typer, samt håndtering/afsætning af disse indenfor planperioden. Dette skal ses i lyset af, at det genanvendelige erhvervsaffald forventes liberaliseret i planperioden, hvorved disse affaldsfraktioner ikke vil tilgå Bofa via indsamlings- eller anvisningsordninger. Det vil blive vurderet, hvorvidt dette skal have konsekvenser for genbrugscentrets aktiviteter. 5.7 Containerpladser Bofa driver 6 bemandede containerpladser på Bornholm. Disse modtager alle former for affald fra private borgere samt fra mindre erhvervsdrivende (kun køretøjer op til kg + eventuel trailer). 16

19 Fra 1/ må påregnes en større mængde affald fra erhvervskunder, idet det forventes, at erhvervskunder frit vil kunne benytte containerpladser mod betaling af et differentieret årligt gebyr jf. de seneste ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Dette vil kunne medføre en øget tømningsfrekvens, men ikke ændring af den eksisterende kapacitet. Fyldte containere køres til respektive modtageanlæg, enten af en ekstern entreprenør eller med Bofas egen lastvogn. Der forventes ingen udvidelse af de nuværende anlæg, hverken i antal eller i størrelse, da de nuværende vurderes at være fuldt ud tilstrækkelige i forhold til mængder af affald og køreafstand for borgerne. Det forventes dog, at antallet af fraktioner, som der udsorteres i, vil kunne stige i takt med ny viden og/eller lovgivning. Driftsmæssigt er Bofa meget opmærksom på at tilpasse containerpladsernes serviceniveau efter borgernes ønsker og behov, og vil i planperioden foretage de nødvendige driftsmæssige ændringer for at opfylde disse, når det kan gennemføres indenfor de givne økonomiske og miljømæssige rammer. I og med containerpladserne er en central del af det bornholmske affaldsindsamlingskoncept, vil det ligeledes være nødvendigt med jævnlige informationskampagner om korrekt sortering og efterfølgende aflevering af affald på containerpladserne. Kontrakten med ekstern entreprenør vedr. tømning af containere udløber 31. december Opgaven vil derfor blive udbudt i nyt EU udbud med entreprisestart fra primo Miljøstationer Bofa har etableret 13 ubemandede miljøstationer primært beregnet for sommerhusgæster. Miljøstationer kan modtage småt brændbart affald, pap og papir, glas og flasker samt batterier. Containerne på miljøstationer tømmes af en ekstern entreprenør. Der er ikke aktuelle planer for at ændre på antallet af miljøstationer, ligesom der heller ikke er planer om at ændre på affaldsfraktioner, der modtages på disse. Der vil i planperioden blive en øget indsats vedr. information til borgere og erhvervsdrivende, hvorved det forsøges præciseret, at benyttelse af miljøstationer alene er forbeholdt brugere af sommerhuse, da driften af miljøstationer finansieres over miljøafgiften for sommerhuse. 5.9 Opfyldningsområder De 5 tidligere bornholmske kommuner rådede før kommunesammenlægningen over forskellige opfyldningsområder som alene modtog ren jord og natursten. Ved kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2003 blev antallet af opfyldningspladser reduceret til 3 områder placeret ved containerpladsen i Olsker samt på Nexø havn og Rønne havn fungerede som et overgangsår, hvor driften lå hos Bofa, mens økonomien endnu ikke var indarbejdet budgetmæssigt i Bofas regi. Fra 1. januar 2004 overtog Bofa den fulde ansvar for de tre opfyldningsområder. Opfyldningsområdet på Rønne Havn blev fyldt op i 2007 og i stedte blev et område på Torneværksvej i Rønne taget i brug. Al ren jord og sten til dette område bliver modtaget over vægten på Bofas anlæg på Almegårdsvej. 17

20 Opfyldningsområdet på Torneværksvej er fyldt op i løbet af Herefter vil et nyt område ved crossbanen på Bygaden ved Aakirkeby blive taget i brug. Det nye område skal kontrolleres fra vægtfunktionen på Almegårdsvej. Der bliver ikke tale om indvejning, men kameraovervågning og fjernbetjent adgangskontrol. Områderne i Olsker og Nexø kontrolleres af Bofas containerpladsfolk. I og med der vurderes at være tilstrækkelig kapacitet til ren jord og natursten i planperioden, har Bofa ingen aktuelle planer vedrørende de benyttede faciliteter. Der vil dog i den kommende planperiode blive påbegyndt arbejde med fremtidige planer, så der også er kapacitet i kommende planperioder Nedknusning af rene byggematerialer Da en lokal entreprenør ultimo 2006 opgav at drive et nedknusningsanlæg for rene byggematerialer (tegl, beton og asfalt) på Rønne havn, overtog Bofa aktiviteten og oprettede en modtageplads på arealerne ved Almegårdsvej 8 i Rønne. På modtagepladsen modtages og oplagres rene byggematerialer indtil mængden er så stor, at det er rentabelt at få en ekstern entreprenør til at nedknuse bunkerne. De nedknuste materialer bliver efterfølgende solgt som vejfyld m.m. Bofa har ingen aktuelle planer om at ændre ved det nuværende koncept for nedknusning af rene byggematerialer. 18

21 6. Kortlægning af og planer for eksisterende forhold 6.1 Totale affaldsmængder Der er i dette afsnit taget udgangspunkt i mængder, der er registreret ved indvejning. Nedenstående skema viser de mængder, der er produceret på Bornholm. År Genbrug eller genanvendelse Forbrænding Deponi I alt tons % tons % tons % tons % Som det kan ses af tabellen, er de samlede affaldsmængder steget betragteligt fra Desuden ses en tendens til, at håndteringen af mængderne har medført en mindre andel til genbrug/genanvendelse og en større andel til forbrænding og deponi. Udover at en del af forklaringen herpå skal findes i udviklingen i affaldssammensætningen, vil afsnit 8 og afsnit 10 gøre rede for de mere konkrete planer for imødegåelse af denne tendens. 6.2 Genbrug eller genanvendelse Pap og papir Pap Blandet papir Fortroligt papir Konverteringskarton Erhverv ialt Papir og pap fra husstandsindsamling Papir og pap fra containerpladser Private i alt Papir og pap ialt Efter potentialerne i vejledning om indsamling af papir til genbrug eller genanvendelse fra husholdninger og forholdet mellem papir fra husholdninger og fra erhverv opgjort i vejledning for indsamling af papir- og papaffald til genbrug eller genanvendelse fra virksomheder og institutioner, kan potentialet for Bornholm imidlertid opgøres til ca ton. Dette giver en indsamling på ca. 76 % af dette potentiale ved slutningen af sidste planperiode. De indsamlede mængder kommer dels fra erhvervsvirksomheders aflevering til Vestermarie Genbrugscenter og dels fra husstandsindsamling via 120/140 l. containere, som tømmes 13 gange årligt. Desuden har såvel erhvervsvirksomheder som private borgere mulighed for at aflevere mindre mængder på containerpladserne, mens sommerhusgæsterne kan benytte miljøstationerne. Hvad angår pap og papir fra erhvervsvirksomheder, vurderes et eventuelt resterende potentiale at være minimalt, idet denne fraktion er økonomisk mere rentabel at behandle som genbrug end eksempelvis som forbrændingsegnet affald, hvilket er med til at sikre udsortering. En mindre del af papiraffaldet fra virksomheder behandles som fortroligt papir til makulering, hvilket også tæller med i opgørelsen. 19

22 Siden efteråret 2005 har øens private vognmænd indsamlet pap og papir til afsætning for egen regning. Disse mængder er indregnet i de ovenstående tal. Generelt må det vurderes, at indsamlingsgraden er høj, og i forlængelse heraf skal nævnes, at der ifølge BRKs Regulativ for husholdningsaffald gives mulighed for at anvende papir til optænding i brændeovne m.v. Sammenfattende må Bofas indsamlingsordninger for pap og papir karakteriseres som velfungerende. Den fremtidige indsats vil derfor blive lagt i at opfordre borgerne til at frasortere selv mindre mængder pap og papir fra det forbrændingsegnede affald. Desuden vil der blive ført kampagner for at sikre turisternes frasortering af pap og papir fra restaffaldet ved benyttelse af husstandsordning samt miljøstationer og containerpladser Glas og flasker I alt glas/flasker til genanvendelse Målet for den tidligere planperiode udgjorde 55 % af det bornholmske potentiale på ca ton. De faktisk indsamlede mængder i 2008 udgjorde ca. 67 % af potentialet fra I regeringens affaldsstrategi for er angivet et totalt potentiale for hele Danmark på ton glas i Da Bornholms befolkning udgør ca. 0,8 % af Danmarks befolkning kan dette potentiale omregnes til et bornholmsk potentiale på ca ton, altså identisk med grundlaget for den tidligere planperiode. Resultatet af Bofas indsamling af flasker og glas ligger nu over den forgangne planperiodes fastsatte mål på ca. 60% af potentialet. Årsagen hertil menes at ligge i dels erhvervslivets økonomiske incitament for at frasortere genanvendeligt affald fra forbrændingsegnet affald samt husholdningernes almindelige miljøbevidsthed og den benyttede volumen til restaffald, som for mange husholdningers vedkommende ikke levner plads til flasker og glas. For at sikre indsamling af relativt større mængder flasker og glas vil Bofa føre kampagne overfor turister. Der forventes således ikke at kunne indsamles nævneværdigt større mængder fra helårshusstande på Bornholm. Bofa har i den forgangne planperiode ikke sorteret glas og flasker, men alene videresendt de indsamlede mængder Haveaffald Have- og parkaffald fra erhverv Have-/parkaffald fra private i Rønne, Aakirkeby samt Hasle. Have- og parkaffald på øvrige containerpladser (anslået) I alt De indvejede mængder have- og parkaffald fra erhverv og private bliver komposteret på Bofas centrale komposteringspladser. Det vurderes, at Bofas ordning med gratis udlevering af den kompost, som fremstilles af brugernes have- og parkaffald, har givet positiv omtale og interesse for at levere mængder til den centrale kompostering. Der er således udleveret omkring tons kompost i 2004 og 2005, i 2006 er udleveret tons, i 2007 næsten ton samt godt ton kompost i

23 6.2.4 Dæk Modtagne dæk Fraførte dæk til genbrug eller genanvendelse Mængderne af modtagne og fraførte dæk er ikke identiske. Dette skyldes, at der samles dæk på lager, indtil der er en mængde svarende til fraførselskapaciteten med skib. I regeringens affaldsstrategi for er angivet at der er indsamlet ca ton dæk i Af disse er ca ton genanvendt. Af denne mængde er 1,2 % indsamlet på Bornholm. Da Bornholms befolkning kun udgør ca. 0,8 % af Danmarks befolkning må dette resultat anses for tilfredsstillende. Der rådes ikke over tilsvarende opgørelser for de øvrige år. Mængden af indsamlede dæk har siden 2004 ligget på godt 300 tons årligt. Bofa forventer, at alle dæk før eller siden vil tilgå Bofas indsamlingsordning, hvorfor der ikke påtænkes udført ekstraordinære aktiviteter overfor affaldsproducenterne, ud over den allerede foretagne information og formidling Emballageplast Plast, indsamlet af Bofa Plast, indsamlet af detailforretninger Ialt Emballageplasten indsamles i genbrugsplastsække, som Bofa sælger til de virksomheder, som frembringer endog små mængder emballageplast. Efterfølgende indsamles de fyldte genbrugsplastsække sammen med enten pap eller papir, og sækkene frasorteres på genbrugscentret. I regeringens affaldsstrategi for er angivet at der er indsamlet ca ton emballageplast i Danmark i Da Bornholms befolkning udgør ca. 0,8 % af Danmarks befolkning kan den indsamlede mængde på ca 26 ton omregnes til at der på Bornholm er indsamlet ca. 0,12 % af de samlede mængder. Bofas ordning for indsamling af emballageplast (LDPE) har gennem de seneste år vist sin berettigelse ved en væsentlig mængde. Det vurderes imidlertid, at der forefindes yderligere mængder indenfor visse erhvervsbrancher på Bornholm. I den næste planperiode vil Bofa derfor informere relevante brancher yderligere om muligheden for og pligten til frasortering af LDPE-plast. Hvad angår flasker og dunke af plast (HDPE) har indsamlingsforsøg foranstaltet af Miljøstyrelsen vist, at husstandsordninger ikke er miljøøkonomisk rationelle. Der er dog opstillet stativer med sække til fraktionen på Bofas 6 containerpladser Metalemballager fra husholdninger Der eksisterer ikke nogen særskilt ordning for metalemballager fra husholdninger på Bornholm, men disse kan dog afleveres på containerpladserne. Dels vurderes der ikke at være potentiale til en særskilt ordning, og dels bliver de kasserede metalemballager frasorteret forbrændingsslaggen og afsættes som forbrændingsskrot, hvorved det genanvendes på stålvalseværker m.v. 21

24 Der planlægges således ikke særlige initiativer for metalemballager fra husholdninger indenfor den kommende planperiode Hård PVC Hård PVC Gips I regeringens affaldsstrategi for er angivet et totalt potentiale for hele Danmark på ton hård PVC i Da Bornholms befolkning udgør ca. 0,8 % af Danmarks befolkning kan dette potentiale omregnes til et bornholmsk potentiale på ca. 55 ton, hvilket giver en indsamling på Bornholm i 2008 på ca. 121 % af potentialet. Der er generelt tale om en affaldstype, som er vanskelig at få udsorteret. Det må som følge heraf vurderes, at en ikke uvæsentlig del af PVC-affaldet ikke er PVC, men rettelig skulle behandles via restaffald til forbrænding. Bofa vil i løbet af den kommende planperiode vedligeholde den eksisterende ordning samt sikre, at kendskabet til ordningen er så udbredt som muligt. Gips fra containerpladser Gips fra erhverv Gips ialt Bofa har pr. 1. april 2004 etableret indsamling af rent, tørt gips-affald på Rønne containerplads og ved den kontrollerede losseplads. Det indsamlede gips-affald bliver transporteret til genvinding hos miljøgodkendt virksomhed. Entreprenører, håndværkere m.v., som tidligere jævnligt har afleveret gips-affald til Bofas kontrollerede losseplads, fik udleveret en informationsfolder, som beskrev indretningen af og formålet med ordningen. I 2005 blev ordningen på containerpladserne udvidet med både Nexø og Aakirkeby containerpladser, i 2007 blev mellemlagringen inden borttransport flyttet til genbrugscentret i Vestermarie og i 2008 blev ordningen udvidet til også at omfatte Hasle og Olsker containerpladser Batterier Mængder i kg pr. år Mål 2012 Husstandsindsamling Fra erhverv Ialt Bofa begyndte 1. januar 2002 at husstandsindsamle batterier sammen med dagrenovationsindsamlingen. Denne indsamlingsordning fortsætter i den kommende planperiode, mens det overordnede ansvar for batteriindsamling påhviler det nationale producentansvar Jernskrot Jernskrot til produkthandler Metalskrot til produkthandler Ialt

25 Mængderne af jernskrot indsamlet via Bofas containerpladser har gennem den seneste planperiode været relativt stabile. Fra husholdninger oprinder jernskrot typisk fra kasserede produkter, som af praktiske årsager ikke kan behandles via restaffaldet. Der er derfor stor sandsynlighed for, at der ikke kan forventes nævneværdigt større mængder fra husholdninger. Derimod er jernskrot med jævne mellemrum årsag til tekniske problemer i forbrændingsanlægget. Disse mængder formodes at stamme fra erhvervsvirksomheders behandling af forbrændingsegnet affald via større containere. Det har derfor i den seneste planperiode været prioriteret at sikre den nødvendige motivation for erhvervsvirksomheder til at sikre frasortering af jernskrot fra den øvrige affaldsstrøm. Dette er sket gennem dels bred information gennem medierne, dels specifik udsendelse af informationsskrivelser til de relevante brancher og dels ved skærpet modtagekontrol. Da bl.a. hårde hvidevarer og andre husholdningsredskaber indeholdende jern og metal indgår i producentansvarsordningen for EE-affald, må der forventes at indkomme tilsvarende mindre mængder jern og metal Skrotbiler Mængder i styk pr. år Mål 2012 Skrotbiler Udover den overordnede skrot-kampagne fra Miljøstyrelsen, som blandt andet omfattede miljø-certificering af skrot-handlerne, har der på Bornholm været gennemført en målrettet kampagne i 2003 med henblik på at få ikke-indregistrerede biler fjernet fra markveje og baghaver Slagger og forbrændingsjern Forbrændingsjern Slagger Mængder i % i f.t. brændt mængde Mål 2012 Forbrændingsjern 1,6 1,4 1,5 0,9 Slagger 14,7 15,5 14,3 14,9 15,3 16,0 Mængden af slagger og forbrændingsjern fra forbrændingsanlægget i Rønne er trinvist reduceret i forhold til de brændte mængder gennem den seneste planperiode. Dette er sket dels gennem bedre udsortering af ikke-forbrændingsegnede affaldstyper og dels fordi den tilførte større mængde forbrændingsegnede affald indeholder en mindre mængde jern. For såvel slagge som forbrændingsjern har kvaliteten af produkterne været stort set uændret. Dermed har begge fraktioner kunne afsættes til nyttiggørelse/genvinding. Fra 2007 er forbrændingsjern ikke blevet frasorteret slaggen lokalt. Den blandede slagge og jern er afskibet til en entreprenør, som efterfølgende har sorteret de to fraktioner på et sorteringsanlæg Bygningsaffald til nedknusning Bygningsaffald til nedknusning

26 Bofa har udarbejdet foldere om affaldshåndtering ved bygningsrenovering og om affaldshåndtering hos håndværkere og håndværksmestre, som begge fortæller hvordan bygningsaffald skal håndteres, herunder at rent bygningsaffald skal til nedknusning. Ultimo 2006 lukkede den eksterne entreprenør sit nedknusningsanlæg på Rønne havn, hvorefter Bofa overtog aktiviteterne og indrettede modtageplads til fraktionen på arealerne på Almegårdsvej Genbrugsfraktioner fra containerpladser og storskrald Følgende genbrugsfraktioner indsamles på Bofas containerpladser: Pap og papir Glas og flasker Haveaffald Dæk Emballageplast, LDPE Emballageplast, HDPE Hård PVC Batterier Jernskrot Bygningsaffald til nedknusning EE-affald Ren jord og natursten Rent træ Gips De indsamlede mængder fremgår af de foranstående skemaer, EE-affald inkl. køle- og frysemøbler dog under pkt. 6.6, Affald til specialbehandling. Af genbrugsfraktioner indsamles kun haveaffald og EE-affald gennem Bofas storskraldsordning. Alle ovenstående affaldstyper til genbrug eller genanvendelse fra containerpladser og storskraldsordning forventes videreført i den kommende planperiode. Såfremt der måtte komme lovkrav eller vise sig miljømæssigt og/eller økonomisk rationale i yderligere udsorteringer, vil dette dog blive iværksat Genbrugsfraktioner fra erhvervslivet Følgende genbrugsfraktioner indsamles/anvises fra erhvervslivet: Pap og papir Glas og flasker Haveaffald Dæk Emballageplast Hård PVC Batterier Jernskrot Bygningsaffald til nedknusning EE-affald Gips De indsamlede mængder er indeholdt i de foranstående skemaer, EE-affald inkl. køle- og frysemøbler dog under pkt. 6.6, Affald til specialbehandling. 24

27 I og med regeringen har signaleret at ville liberalisere alle de genanvendelige fraktioner, er det for nuværende ikke muligt at sige, om Bofa fremover må opretholde disse ordninger for erhvervslivet. 6.3 Forbrænding Forbrændingsegnet affald i alt Brændt mængde Udsvingene i mængden af forbrændingsegnet affald afspejler de svingende konjunkturer i det bornholmske samfund. Udover det miljømæssige aspekt af sagen er der grundet en overproduktion af forbrændingsegnet affald i forhold til den mængde, der kunne brændes på forbrændingsanlægget, i de tidligere planperioder blevet gjort tiltag til at flytte mængder fra forbrændingsegnet affald til genbrug. Blandt de væsentligste tiltag kan nævnes affaldskonsulentordningen samt udsortering af emballageplast (LDPE og HDPE), hård og blød PVC, gipsprodukter, imprægneret træ og isoleringsmaterialer. Justeringer og forbedringer på forbrændingsanlægget har dog medført, at der brændes en større del af den forbrændingsegnede mængde, hvorfor behovet for yderligere udsortering af genbrugsfraktioner ikke er så udtalt udfra en kapacitetsmæssig betragtning. Der vil dog af miljømæssige årsager fortsat blive arbejdet for at sikre udsortering af genbrugsfraktioner fra det forbrændingsegnede affald, hvilket da også fremgår af beskrivelserne i afsnit Dagrenovation Dagrenovation Den relativt konstante mængde dagrenovation fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhvervsvirksomheder er udtryk for, at hverken demografiske udsving eller variationer over år i erhvervslivets aktiviteter har afstedkommet ændringer i den samlede restaffaldsmængde. Der vil også i den kommende planperiode blive arbejdet for, at så meget genanvendeligt og ikke-forbrændingsegnet affald som muligt bliver udsorteret fra restaffaldet. Dette dels for at højne kvaliteten i affaldsbehandlingen og dels for at tilgodese affaldshierarkiet. Indsatsen vil ske gennem den nødvendige informationsindsats. Ejendomme på landet, som ikke er omfattet af den tvungne dagrenovationsindsamling og ikke frivilligt har tilmeldt sig dagrenovationsindsamling, kan aflevere dagrenovation på øens containerpladser. En opgørelse af indsamlede mængder dagrenovation, både fra husstandsindsamling og fra containerpladserne sammenholdt med antallet af ejendomme på Bornholm, giver et yderligere potentiale på ca. 615 ton dagrenovation fra landejendomme. Såfremt potentialet opnås helt eller delvist, vil der dog forsvinde en tilsvarende mængde fra containerpladserne (se pkt ). 25

28 6.3.2 Forbrændingsegnet erhvervsaffald Blandet erhvervsaffald Klinisk risikoaffald I alt Stigningen i mængderne af forbrændingsegnet affald fra erhvervslivet kan tilskrives det generelle opsving i det bornholmske erhvervsliv gennem den seneste planperiode. Der har i den seneste planperiode været arbejdet for, at så meget genanvendeligt og ikkeforbrændingsegnet affald som muligt bliver udsorteret fra erhvervsaffald til forbrænding. Dette dels for at højne kvaliteten i affaldsbehandlingen og dels for at tilgodese affaldshierarkiet. Indsatsen vil ske gennem modtagekontrol samt den nødvendige informationsindsats Øvrigt forbrændingsegnet affald fra private Storskrald og containerpladser Mængden af forbrændingsegnet affald fra containerpladser har været stigende over årene. Det kan ligne en sammenhæng mellem stigningen i erhvervsaffald og stigningen i mængderne fra containerpladser. Der har i den seneste planperiode været arbejdet for, at så meget genanvendeligt og ikkeforbrændingsegnet affald som muligt bliver udsorteret fra øvrigt forbrændingsegnet affald fra private. Dette dels for at højne kvaliteten i affaldsbehandlingen og dels for at tilgodese affaldshierarkiet. Indsatsen er sket gennem information. 6.4 Deponering Affald til deponering i alt En væsentlig årsag til den generelle stigning i mængderne af affald til deponering kan sandsynligvis tilskrives det generelle opsving for samfundet i almindelighed og byggeriet i særdeleshed. Flere af de mindre deponi-fraktioner afsendes til blandt andet I/S Refa, med henblik på at forlænge Bofas deponikapacitet. Henset til den stigende mængde deponeringsegnet affald, vil Bofa intensivere modtagekontrollen med henblik på at få udsorteret genanvendelige og forbrændingsegnede affaldstyper fra deponiet Blandet bygningsaffald Forurenet bygningsaffald Bofa har i den seneste planperiode intensiveret modtagekontrollen ved aflevering af affald til den kontrollerede losseplads. Denne kontrol vil fortsætte i den næste planperiode. Der vil desuden blive tale om løbende at vurdere muligheden for at kunne frasortere visse nuværende deponeringsegnede affaldstyper til anden behandling. Dette gøres af såvel miljømæssige som af kapacitetsmæssige årsager. 26