INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS"

Transkript

1 INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder, og dels hvad angår den måde tolken forholder sig på i terapien? Hvad angår de sproglige færdigheder, så skal begge sprog prioriteres lige højt. Specielt med hensyn til psykoterapi er det for mig vigtigt, at tolken har hånd om begreberne. Det gør ikke noget, hvis de kludrer lidt med deres formuleringer og ordstillinger, men det er meget vigtigt, at de kender begreberne og alle nuancerne i begreberne. F.eks. skal de kende forskellen på "jeg er bange" og jeg er angst". Jeg har oplevet mange tolke, der var gode til dagligsproget og talesproget, men de kunne ikke ramme det følelsesmæssige rigtigt, f.eks. kunne nogen ikke kende forskel mellem at være ked af det og deprimeret. Det er der stor forskel på, og det betyder meget for psykoterapeutiske arbejde, hvad man mener. Det er faktisk sværere for tolken at oversætte terapeutens replikker til klienten end omvendt. Sådan er det i hvert fald med iranere. Terapeuten mener noget helt bestemt, når han siger: "synes du ikke, du er deprimeret?". Men det kan godt være, at klienten ikke har styr på disse ting, så han siger: "jeg er ked af det", når han i virkeligheden mener deprimeret, så når tolken skal oversætte til klienten, så skal han gøre sig umage med at ramme den rigtige mening. Jeg har oplevet, at det er mere nuanceret, når det kommer fra terapeuten. Begreberne har vel heller ikke altid samme mening for en dansker og en iraner? - 1 -

2 Matrix; nr. 2, 1991 (8. årgang) Nej, og der kommer det kultursproglige ind, som er det vanskeligste. F.eks. siger vi i Iran aldrig, at jeg har psykiske problemer, det siger vi aldrig, i hvert fald ikke om os selv. Det at have det psykisk dårligt, det er faktisk et skældsord. Vi har et ord for psyke, der hedder avron. Når vi laver adjektivet avroni, så er det et skældsord. Det er et stort tabu for os. Så har vi et ord som svarer til at have dårlige nerver. Hvis man har et mavesår, som er psykisk betinget, så bruger vi ikke ordet psykisk men neurotisk. Men neurotisk betyder noget andet på dansk. Vores klienter siger aldrig: "jeg har psykiske problemer", men når vi oversætter for jer, så hører I tit, at vi siger psykisk, fordi det er det, det betyder i vores sprog, men direkte oversat bliver det ikke det samme. Det er det, jeg kalder kultursprogligt. Tolken skal kunne omsætte de kulturelle koder til danske kulturelle koder, så det bliver forståeligt. Det handler ikke bare om at oversætte, men det skal være forståeligt. Tolken skal have en god fornemmelse af det kulturelle. Man skal selvfølgelig ikke kræve, at jeg skal vide alt om dansk kultur ud i de små detaljer. Der skal være en vis indføling med de kulturelle koder, og man må kunne læse mellem linierne. Dette skal tolken dog ikke bruge, mens han tolker, men han skal gøre terapeuten opmærksom på det, f.eks. hvis det var en høflighedsfrase, eller som vi siger: "det var ikke fra bunden hjerte". Når det drejer sig om, hvordan man skal forholde sig, så er det lidt vanskeligere at lære. Man skal lære at være neutral, og det kan være meget svært. Så det er godt, hvis man kan gøre op med sig selv, i hvilke situationer, man ikke kan være neutral. Hvad vil det sige for dig at være neutral? At jeg ikke skal lade mig blive involveret følelsesmæssigt på en måde, hvor jeg vil påvirke samtalen, eller hvor jeg tager parti. Det kan jeg meget nemt komme til at gøre med mit sprog. Jeg kan pludselig komme til at fungere som et filter. Jeg kan oversætte på en måde, hvor det giver et negativt indtryk af den klient, der er i behandling - eller omvendt. Hvis jeg bliver personligt involveret, hvor jeg ikke synes godt om klienten, så kan jeg gennem mit sprog tolke på en måde, så også terapeuten kommer til at gøre det samme. Kan du give et eksempel på det? I starten af min karriere havde jeg meget svært ved at tolke for shahtilhængere af politiske grunde. Hver gang de kaldte revolutionen, som var noget meget helligt for mig "et oprør", så blokerede jeg, jeg kunne ikke sige det, så jeg omtalte det som den store revolution eller lignende, og det kunne give terapeuten - 2 -

3 Interview med Mozzafar Ghahreman den opfattelse, at han ikke er så meget imod revolutionen. Eller når han snakkede så godt om shahen, kunne jeg godt finde på ikke at sige det, som han sagde det. Et andet eksempel. som var mere alvorligt, var, da jeg tolkede for en mand, som jeg betragtede som en dum mandschauvinist, som jeg ikke var loyal overfor. Jeg kan huske følelsen af ikke at være særlig engageret i hans replikker. Normalt prøver jeg at fange tonefaldet i det der bliver sagt ved selv at bruge samme tonefald. Men i dette tilfælde kom jeg til at gøre ham til noget værre end han var, fordi jeg blev så personligt involveret. Det er noget man efterhånden lærer, hvordan man håndterer situationen, når man selv føler sig involveret. Tidligere blandede jeg mig også meget mere i selve samtalen. Jeg vil dog ikke sige, at jeg nu ikke bliver følelsesmæssigt involveret, men nu er jeg så erfaren, at jeg synes, at jeg kan kontrollere det. Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke giver en forkert formidling. Også selvom jeg synes, at manden er et dumt svin, og at jeg bliver gal på ham. Hvad synes du i øvrigt, der er vigtigt i den måde, tolken forholder sig til situationen på? Man skal være med til at sikre, at klienten har tillid til tolken, så klienten ikke føler, at tolken er terapeutens allierede eller omvendt, at tolken allierer sig med klienten, fordi de kommer fra det samme land. Dette er vigtigt at holde sig for øje. Ellers blokerer man, måske ikke så meget i forhold til terapeuten, fordi denne ofte vil tage det op, men det er meget vigtigt, at det ikke sker over for klienten, fordi de plejer ikke at tage sådan noget op. Så begynder de ikke at ville fortælle, hvad de ellers ville. Det gælder om at finde en balance. Hvis man bliver alt for venlig vil de ofte forvente, at der skal være en alliance med tolken. Kan tolkens neutralitet efter din mening være med til at etablere klientens tillid? Det skal gå op for klienten, at tolken er neutral, og det er ikke sikkert, at klienten kan lide det i starten, men en af de måder, man kan vise det på, er, at man oversætter alt, og det vil ind imellem chokere dem, at man gør det. Jeg havde et eksempel, hvor klienten sagde til mig "sikke en dum kælling". Han kunne ikke forstå, hvad jeg oversatte, men da han fik terapeutens reaktion: "hvorfor synes du, at jeg er en dum kælling?" blev han helt rød i hovedet og sagde: "har du sagt det til hende?" og da måtte jeg forklare ham, at jeg oversætter alt, hvad der bliver sagt i rummet. Så indirekte giver jeg til kende, at det gælder også den anden vej rundt

4 Matrix; nr. 2, 1991 (8. årgang) Men der er ikke så mange hæmninger hos terapeuterne. Så det drejer sig også om at træne klienten i, hvordan man forholder sig i terapi. Det er også en del af mit ansvar. F.eks. hvis de kommer med en rodet sætning, så siger de til mig: "du siger det, du har forstået og resumerer", og så siger jeg: "Nej, det gør jeg ikke." I triaden ligger der jo på denne måde en mulighed for at splitte tolk og terapeut, og en måde at imødegå dette på er altså efter din mening, at oversætte alt, hvad der bliver sagt? Det er meget bevidst fra min side, at jeg gør det. Men det kan også ske ved, at de på vej ud siger: "Mellem os...", hvor jeg må sige "nej". Hvis de i venteværelset siger noget til mig, kan jeg ikke afvise, for der har jeg forladt min rolle, så er jeg der som en iraner, så kan jeg ikke sige til ham, at han ikke må snakke med mig. Men på vej ud ad døren, på gangen og på trapperne, der er jeg stadigvæk tolk. Det kan også være meget svært for klienterne at bruge tolkene i psykoterapi, for de starter ofte med at bruge tolke, som absolut ikke kender til neutralitet. Derefter kommer de til Dansk Flygtningehjælp, hvor tolkene bliver brugt til mange forskellige opgaver. Når de så kommer i psykoterapi, skal man træne dem til at bruge tolken på en ny måde. Så på forhånd er der ofte en masse fordomme omkring tolkens rolle? Ikke nødvendigvis fordomme men forventninger. Så derfor handler det om at give gode informationer indenfor hver instans, om hvad det er, tolken kan, og hvad han ikke kan. For eksempel hvis en klient ringer til mig i OASIS og siger: "Jeg står udenfor den franske ambassade, kan du ikke lige komme og hjælpe mig?", så kan han sagtens gøre sådan, når det er i Dansk Flygtningehjælp, men han kan ikke gøre det med mig. Eller de kan ikke forstå, når jeg siger, at jeg ikke vil komme hjem til dem, eller at jeg ikke vil give dem mit private telefonnummer. Så der er på forhånd en masse forventninger. Derfor opfatter de det nogle gange, som om at jeg er højrøvet, og at jeg ikke vil have noget med dem at gøre. Så må jeg forklare dem, at det ikke har noget med ham at gøre som person. Jeg synes, at man skal bruge de første par gange på at fortælle klienten, hvad psykoterapi er. Det er ikke nok at fortælle, at vi har erfaringer med, at det hjælper at tale om sine problemer; terapeuten bør også fortælle om, hvordan psykoterapi praktiseres, for det er det, der er meget fremmed for klienterne

5 Interview med Mozzafar Ghahreman Klienterne kan godt forstå, at det kan hjælpe at sidde og tale om sine smerter, men måden, for eksempel at terapeuten ikke vil komme hjem til vedkommende, det bliver det nogle gange vores opgave at fortælle, når de bliver for pressende. Så går de nogle gange til mig for at lave aftaler i stedet for til terapeuten. På den måde føler jeg, at der kommer til at ligge et pres på mig. Og så får jeg en anden rolle, og det vil jeg ikke have. En klient spurgte mig engang, om jeg syntes, at han skulle fortsætte, og det er det største spørgsmål, en klient i psykoterapi kan stille til en tolk. Jeg sagde klart, at det vidste jeg ikke. Eller hvis man føler, at klienten selv overskrider ens neutralitet som tolk, så kan man opleve, at man selv bliver lidt mere barsk og uvenlig for at neutralisere ønsket om en alliance. Det sker en gang imellem, at klienten ikke synes, at der kommer noget ud af det for dem, så mister de lidt deres tillid til terapeuten. Så kommer han til mig, og jeg begynder at mærke, at han ønsker en alliance med mig. Så bliver jeg pludselig lidt mere uvenlig med det resultat, at han så ikke kan lide mig mere. Hvordan uvenlig? Jeg kommer for eksempel pludselig ikke længere ind i venteværelset og sludrer, når klienten kommer, jeg ser mere alvorlig ud. Vi iranere går meget op i, at vi skal smile og se venlige ud, men i disse tilfælde bliver jeg pludselig til en maskine for at stoppe alliancen. For hvis man ikke stopper det der, så bliver det mere og mere kompliceret. Og det kan jo så af klienten opleves som en afvisning. Ja, men det bliver jeg nødt til at gøre for at markere, at der ikke er mulighed for en alliance her. Du beskriver her nogle situationer, hvor tolken er meget ubeskyttet. Føler du ikke, at det er vigtigt, at terapeuten er opmærksom på, hvilke svingninger der opstår i alliancen mellem tolken og klienten og tager ansvar for det? Jo, en god terapeut er en, der både kan være opmærksom på klienten og tolken - for terapiens skyld. Det er nogen gange svært for mig at komme med udspil under terapien, men jeg kan forberede udspil til næste gang, han gør det, for det er vigtigt for min koncentration, at jeg ikke bliver distraheret af noget som helst

6 Matrix; nr. 2, 1991 (8. årgang) Jeg har oplevet en gang, at terapeuten blev opmærksom på, at jeg blev urolig, fordi jeg blev gal over noget klienten sagde. Det var lige før jeg følte, at jeg blev nødt til at gå ud under påskud af, at jeg var tør i halsen. Terapeuten gjorde mig opmærksom på, at jeg var urolig, og det følte jeg som en lettelse. Nogen gange kan man reagere ved at rykke meget tæt på klienten. Kunne du forestille dig nogen måde, terapeuten kunne hjælpe i en sådan situation, hvor du ikke kan skjule dine følelser? Selvom det ikke er så godt, at terapeuten afbryder forløbet, så er det alligevel bedst for terapien, for jeg tror ikke, at jeg fungere godt i den tilstand. Eller hvis klienten sidder og skælder ud på ægypterne, så tror jeg heller ikke, at den ægyptiske tolk tolker optimalt. Så er det bedst at tage det op. Det er nemlig meget vigtigt, at vi kan bruge os selv fuldt ud. I andre situationer, hvor klienten begynder at fortælle meget grusomme ting og måske selv begynder at græde, sørger jeg for ikke at se anspændt ud, for han skal ikke få den opfattelse, at jeg ikke kan klare det. Hvis jeg ser ud, som om jeg bliver meget ked af det, så risikerer jeg at blokere for klienten. Men nogen gange kan man ikke lade være. Der er nogle problemstillinger, jeg på forhånd ved, at jeg ikke vil gå ind i, fordi jeg ikke kan klare det, uanset hvad klienten siger. For eksempel vil jeg aldrig tolke for en, der har begået incest. Jeg ville have så meget had, at jeg ikke ville kunne fungere. Men du kan jo godt risikere, at du sidder med en klient, du har tolket for i et halvt år, og så viser det sig, at vedkommende har begået incest eller andre frygtelige ting. Det har jeg tænkt meget på, og jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere i sådan en situation. Men hvis jeg ved det på forhånd, så vil jeg stille spørgsmål ved min neutralitet. Så vil jeg ikke gå ind i den sag. Men hvis det er noget der kommer frem midt i forløbet, så tror jeg ikke, at jeg ville afbryde. Hvordan opfatter du tolkens rolle i den terapeutiske trekant? Jeg skal hele tiden tage stilling til, hvad jeg gør med hensyn til grænsen mellem at tolke og fortolke og med hensyn til at bidrage med de kulturspecifikke ting. Men en tommelfingerregel indenfor tolkning i psykoterapi er, at man helst ikke skal komme med for mange fodnoter. Men som samvittighedsfuld tolk må man stille - 6 -

7 Interview med Mozzafar Ghahreman sig selv spørgsmålet, om det er forståeligt, og tit stiller jeg spørgsmålstegn ved klientens evne til selv at sige "nej, det forstod jeg ikke", for de er så høflige og skal ikke virke dumme. Og nogle gange stiller jeg også spørgsmålstegn ved, om terapeuterne har forstået det rigtigt, det der blev sagt. Nogen gange tror de, at de har forstået det, uden at jeg er sikker på, at det er tilfældet. Det kan være svært at finde ud af, så må jeg tage chancen eller bruge mine erfaringer, når jeg skal afgøre, om jeg skal bryde ind eller ej. Men jeg vil helst ikke bryde ind. Det er jo en vanskelig problematik. Hvis det klienten siger har mening, men at denne mening misforstås af terapeuten, så er der brug for en fortolkning. Omvendt kommer man ofte også i den situation, hvor det klienten siger ikke har mening, og der skal tolken i situationen afgøre om sætningen er meningsfuld. Hvis den ikke har mening, så skal den oversættes uden mening, og der kan det vel nogen gange godt være fristende at oversætte, hvad man som tolk tror, at klienten mener. Det er ikke de sætninger, som psykotiske eller grænsepsykotiske personer siger, som ikke har nogen mening, jeg reagerer på. Men det er ord, som jeg oversætter, der i sig selv har nogen mening, hvis de kulturelle koder er indlysende for terapeuten. Hvis terapeuten spørger i øst og klienten svarer i vest, så oversætter jeg det. Nogen gange afleverer de ordsalat til mig, så siger jeg i starten, at jeg ikke forstår det, men jeg oversætter det, som det er sagt. Men det gælder også den anden vej. For eksempel havde jeg meget svært ved at oversætte Jantelov. Det kan ikke oversættes og gives mening. Dette er en kulturel kode, som er volapyk for en iraner. Men de kommer tit fra klient til terapeut. Der kan både være tale om ordsprog og almindelige ord. Hvilke særlige vanskeligheder oplever du ved at være tolk i psykoterapi i forhold til andre tolkeopgaver? Når man tolker for en socialrådgiver, så er det ikke så vigtigt, hvordan budskabet bliver sagt, men det er vigtigt, hvad der bliver sagt. I psykoterapi er det også vigtigt, hvordan det bliver sagt. Det gør det vanskeligere. Derudover skal jeg også i psykoterapien være opmærksom på spittelsesmekanismer. Jeg tolker, men jeg skal hele tiden holde øje med situationen. Fordi det drejer sig om følelser, skal jeg være ekstra opmærksom

8 Matrix; nr. 2, 1991 (8. årgang) Man har det tit svært, for der bliver også pillet ved ens egne traumer og følelser. Jeg deler på nogen måder skæbne med de fleste af dem, jeg tolker for. De ting, som man helst vil glemme, kommer op. Også de ting, man ikke bryder sig om at høre, skal man sidde og høre. - Og selv sige! Jeg tolker for eksempel for to klienter, som var Savak-medlemmer. Der kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange de har sendt i torturkammer. Selvom vi taler om revalidering og børnepasning, så sidder jeg der og tænker, om han har sendt nogle af mine venner til tortur. Det gør det svært. Når jeg siger, at jeg deler skæbne med de klienter jeg tolker for, tænker jeg ikke på noget konkret. Det jeg hører, har ikke så meget med mit personlige liv at gøre, men i psykoterapi får man nogle associationer, så hele din person bliver involveret. Når der for eksempel er en der kommer og fortæller om sin far, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg selv har haft det. Man bliver involveret, uanset om man vil eller ej. Ja, men til forskel fra terapeuterne har vi ikke fået undervisning i, hvordan man håndterer det. Men man lærer faktisk meget om sine følelser. Det er en slags indirekte terapi. Mange ting, der var ubevidste, bliver efterhånden bevidste for en, men det er meget svært. Det er den følelsesmæssige side af det, og derudover er der den sproglige side, at man skal ramme meget rigtigt. Der er ingen dispensationer, hvis man ikke kan. Det er meget udfordrende men også meget svært. Svært fordi ens egne følelser bliver vækket og udfordret uden, at der er mulighed for bearbejdning i situationen? Ja, det er faktisk sådan, at ens hjerne tænker i to baner, og derfor bliver man så udmattet af at tolke i terapi. Hvis jeg for eksempel tolker for 4-5 familier i træk i en socialforvaltning, bliver jeg ikke så træt som i 2 terapier, og specielt hvis det er nogle tunge sager. Nogle gange prøver man at sætte på "automatpilot", men det er ikke altid det lykkes - det kommer an på problematikken. Men der findes selvfølgelig også lettere sager, det er jo ikke altid decideret psykoterapi, vi laver i OASIS

9 Interview med Mozzafar Ghahreman Jeg vil helst tolke for kvinder, for jeg vil helst have nogle problematikker, der er lidt fjernt fra mine egne. Jeg er faktisk lidt træt af at tolke for unge mænd på min egen alder

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD

LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD LEDELSE AF STRESS DEN INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD DEN EMPATISKE TILGANG OG DEN SNAKKENDE OG EKSPRESSIVE DEN TEORETISKE TILGANG OG DEN FRUSTREREDE OG UTÅLMODIGE

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere