Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, Januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011"

Transkript

1 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig gode til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress forstyrrelse (ptsd). TUBA er gået i gang med at måle effekten af den terapi/rådgivning, unge gennemgår i TUBA regi ved brug af validerede skalaer. Denne landsdækkende undersøgelse ser på 145 unge, som var over 18 år ved behandlingsstart; 10 unge, der var mellem 17 og 18 ved behandlingsstart, og 22 unge, der var under 17 ved behandlingsstart. Disse 177 unge udfyldte evalueringsskemaer såvel ved behandlingsstart og behandlingsafslutningen. Denne form for evaluering er ny i TUBA. Alle unge, der havde evalueret på denne måde til og med december 2010 er inkluderede i undersøgelsen. For at indgå i effektundersøgelsen skulle den unge have modtaget mindst tre samtaler. 136 (77%) unge kvinder og 41 (23%) unge mænd deltog i undersøgelsen. De unge havde i gennemsnit modtaget 12 sessioner (median = 10 sessioner). Geografisk fordelte de sig på følgende måde: København 34, Odense 12, Århus 26, Ålborg 13, Frederikshavn 7, Hjørring 8, Rønne 6, Åbenrå 15, Sønderborg 16, Kolding 36, Nykøbing Falster 3. ikke oplyst=1. Forløbene bliver målt med følgende instrumenter. De unge, der var over 18 ved behandlingsstart udfyldte Major Depression Inventory (1); PTSD-8 (2); Work and Social Adjustment Scale (3)og CORE-OM 34 (4). De årige udfyldte Work and Social Adjustment Scale (3) og CORE-OM 34 (4), Og de under 17 årige udfyldte Young Person CORE (5) og the Work and Social Adjustment Scale (3). De unge blev også spurgt en række andre evalueringsspørgsmål efter forløbenes afslutning. I TUBA er vi generelt varsomme med brugen af diagnostiske begreber, som depression, da unge i TUBA med depressive symptomer, har typisk derudover en række personlige og sociale problemer, der relaterer sig til deres opvækst og omstillingen til voksenlivet. 1

2 Selv om de unge måske godt kan betegnes som deprimerede, så mener vi i TUBA, at deres problemer oftest bør forstås som meget mere og andet end det. Depressive symptomer De 145 unge over 18 blev målt for depression før og efter forløbet i TUBA. Der manglede dog data fra 2 unge ved behandlingsstart og fra én ung ved behandlingsafslutning. Til dette formål brugte vi Major Depression Inventory (MDI) (1), som er et valideret og anerkendt måleinstrument. Vi brugte MDI som en skala for depression og fandt, at 86 (60%) var deprimerede ved behandlingsstart. 21 var lettere deprimeret, 30 var moderat deprimeret og 35 var svær deprimeret. 88% (75/85) af de deprimerede unge var ikke længere deprimeret efter endt behandling. Kun 3 af de 21 unge, der var lettere deprimerede ved behandlingsstart var stadig deprimerede ved behandlingsafslutning. Ingen af de 30 moderat deprimerede var deprimerede ved behandlingsafslutning. Der manglede dog slutdata for en ung i denne gruppe. Af de 35 svært deprimerede var 28 ikke længere deprimerede ved behandlingsafslutning; 4 var lettere deprimerede, 2 var moderat deprimerede og én var stadig svær deprimeret. Se Figur 1. Målt med Cohens d var der en effektstørrelse på 2,57 Dette er særdeles højt, givet at en effektstørrelse på 0,2 anses for lille, en effekt størrelse på 0,5 anses for at være moderat, og en effekt størrelse over 0,8, anses for stor. Figur 1. Antal deprimerede unge før og efter antal unge før efter 0 efter ikke let deprimerede moderat svær før Generelt kan vi her konkludere, at TUBA medarbejdere er særdeles dygtige til at behandle unge fra familier med alkoholproblemer med symptomer på depression. 2

3 Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (ptsd) Mange unge fra familier med alkoholproblemer har oplevet voldsomme hændelser i barndommen. De unge blev derfor målt for ptsd ved behandlingsstart og behandlingsslut med skalaen PTSD-8 (2), der er udviklet af Videnscenter for Psykotraumatologi under Syddansk Universitet. Ved behandlingsstart levede 75/143 unge (52%) op til diagnosen for ptsd. Der manglede data for 2 unge. Behandlingseffekten for disse lå på (Cohens d) 1,37, som anses for at være en stor effektstørrelse. (0,2 = lille effekt, 0,5= moderat effekt, 0,8 = stor effekt). The Work and Social Adjustment Scale Alle de unge over 17 år ved behandlingsstart blev også undersøgt med en skala, der udelukkende så på deres fungeren; det vil sige deres evne til at magte uddannelse og arbejde; deres evne til at magte daglige gøremål; samt deres evne til at klare sig socialt, alene og i tætte relationer. Skalaen hedder the work and social adjustment scale (3.). Følgende tabel viser antallet af unge i tre forskellige kategorier for social fungereren før og efter behandlingen. WSAS N=155 Ikke kliniske gruppe Signifikant social dysfunktion Moderat - alvorlig social dysfunktion behandlingsstart behandlingsafslutning Effektstørrelsen for de 124 unge, der hørte til den kliniske gruppe efter Cohens d var på 1.13 (hvor 0,2 = lille effekt, 0,5= moderat effekt, 0,8 = stor effekt). CORE-OM 34 CORE-OM 34 er et valideret instrument, der er udviklet til måling af psykoterapeutiske forløb (4). CORE er i høj grad brugt indenfor det britiske sundhedssystem til måling af psykoterapi. CORE indebærer, at de unge vurderer deres egne psykiske tilstand ved at rate 34 udsagn om deres liv indenfor en række områder igennem den sidste uge. Dette gøres såvel før som efter behandlingen og målingerne sammenlignes. CORE-OM måler psykoterapi/rådgivning på to lidt forskellige måder. Den undersøger pålidelig forandring dvs. forandring, der ikke skyldes tilfældigheder eller usikkerheder i måleinstrumentet. Dette udregnes ved at sammenligne den unges før og efter scores, og vurdere om, der er sket betydelige ændringer. Ifølge CORE havde 102/155 af de unge (66%) i løbet af deres forløb, oplevet pålidelig forandring i positiv retning. Deres situation var forbedret. 3

4 CORE-OM 34 måler også klinisk signifikant forandring. Dette indebærer, at den unge har oplevet pålidelig forandring som tidligere beskrevet, og at den unge samtidigt under forløbet er rykket fra under et bestemt psykisk niveau til over et bestemt psykisk niveau, hvor de kan siges at have det relativt godt. 89/155 unge (57%) i undersøgelsen havde oplevet klinisk signifikant forandring. Hvordan ser disse tal ud i forhold til andre tjenester? Vi kan sammenligne vores tal med gennemsnitstal fra over klienter fra 32 psykoterapi/rådgivnings tjenester i Storbritannien, der anvender CORE systemet (6). Samtlige TUBA Unge TUBA Unge fordelte sig på følgende måder i forhold til CORE-OM kategorier ved behandlingsstart. Antal Unge Under den kliniske cut-off 36 Mild til moderate severe 111 Severe 8 Følgende tabeller sammenligner TUBAs resultater med de britiske resultater. Resultater i forhold til samtlige unge over 17. N=155 % del af samtlige klienter med klinisk signifikant forandring TUBA 57 % 66% Britisk gennemsnit 53,8% 72,2% % del af samtlige klienter med pålidelige forandring Resultater i forhold til unge fra kategorien mild til moderate severe ved behandlingsstart. N=111 % del af klienter med klinisk signifikant forandring % del af klienter med pålidelige forandring TUBA 65% 72/111 73% 81/111 Britisk gennemsnit 62% 76% 4

5 Resultater i forhold til severe unge. N=8 % del af klienter med klinisk signifikant forandring TUBA 37,5 3/8 88% 7/8 Britisk gennemsnit 40% 81% % del af klienter med pålidelige forandring TUBAs terapi/rådgivningsydelser ligger på niveau med de britiske tjenester, der anvender CORE. Vi ligger en anelse over gennemsnit hvad angår klinisk signifikant forandring og en anelse under gennemsnittet, hvad angår pålidelig forandring. Forskellene i niveau er ikke signifikante. Unge under 17 Vi anvendte the work and social adjustment scale og Young Person s CORE (5) til at evaluere forløb for unge under 17. Som nævnt havde 22 unge under 17 før og efter scores. Et spørgsmål fra the work and social adjustment scale blev udeladt, der den ikke egnede sig til unge under 17. Instrumentet vurderede de unges fungeren; det vil sige deres evne til at magte skolegang; samt deres evne til at klare sig socialt, alene og i tætte relationer. Effektmåling viste en moderat effekt efter Cohens d på Young person CORE (5) er et meget nyt instrument, som er udviklet i Storbritannien til at måle effekten af unges psykoterapi/rådgivning i aldersgruppen TUBA har medvirket i oversættelsen af instrumentet til dansk. Der er stadig kun indhentet få data ved brug af dette instrument. Twigg et al (2009) har indhentet scores fra 235 unge ved behandlingsstart ( før ) i Storbritannien og 79 unge ved behandlingsafslutning ( efter ). De britiske unge var primært hentet fra skolepsykologisk regi. De britiske før scores lå gennemsnitligt på 16,5 (SD= 8,7), hvorimod vore TUBAs gennemsnitlig før score var på 18,6 (SD=8,2). Det vil sige, det så umiddelbart ud til at de unge fra TUBA var lidt dårligere stillede end de britiske unge før forløbene. Dette var dog nok ikke tilfældet, da de unge fra TUBA var gennemsnitligt lidt ældre end de britiske unge, og ældre britiske unge scorede dårligere end yngre britiske unge; og 15/22 af TUBA ungerne var piger, og de britiske piger scorede gennemsnitligt højere end de britiske drenge. Den gennemsnitlige før score for de britiske unge, hvor der også var en efter score, var på 18,5 (SD=7.44), som svarede til TUBA tal (18,6). 5

6 Gennemsnitligt var den britiske efter score på 8,8 (SD=5,62), hvor den gennemsnitlige efterscore i TUBA var på 14,6 (SD=(8,68). Det vil sige, TUBA unge fik det ikke lige så meget bedre som de britiske unge. Den britiske effekt størrelse målt efter Cohens d var på 1,30, hvorimod TUBAs effekt størrelse lå på 0,47. Hvor TUBAs effekt tal lå tæt på tallet for en moderat effekt af forløbene, viste de britiske tjenesters tal en stor effekt. Forskellene i effekt skyldes sandsynligvis forskelle mellem de to forskellige samples. Den britiske sample var som nævnt primært fra en skolepsykologisk sample, hvor de unge kunne forventes at have problemer som (lavt selvværd, mobning osv.). Samtlige af TUBAs unge havde dog problemer i forbindelse med det at have drikkende forældre. Det er selvfølgelig sværere at opnå en stor effekt ved psykoterapi/rådgivning, hvis de unges problemer primært skyldes en belastende situation, som de kun har begrænset indflydelse over (deres forældres drikkeri). De unge kan dog få det bedre i en vis grad, fordi de bliver bedre til at håndtere situationen, fordi de lærer ikke at give sig selv skylden for situationen, og fordi de støttes i at prioritere, at de selv får det godt, trods situationen. Vores tal viser dog tydeligt og forståeligt nok, at vi opnår større effekt med unge, der er lidt ældre og har fået mere afstand til deres drikkende forældre; end med de helt unge, der stadig i rimelig høj grad er afhængige af deres forældre. Indsatsen overfor de unge under 17 er derfor kun en moderat effekt og er i højere grad af forebyggende karakter end indsatsen overfor de ældre unge. Det er vigtigt, at alle unge får et tilbud. Samtlige Unge Samtlige unge fik en række generelle spørgsmål, som TUBA har anvendt igennem en årrække for at evaluere vores arbejde. 175 unge svarede på disse spørgsmål ved forløbenes afslutning. Der manglede svar fra 2 unge. De unges tilfredshed. 126 af de unge fandt behandlingen meget tilfredsstillende og 42 fandt behandlingen tilfredsstillende. Dvs 96 % var tilfredse eller meget tilfredse. 4 unge (2%) var utilfredse. 3 svarede ved ikke. De unges forhold til sig selv De unge blev spurgt hvordan deres forhold til sig selv havde ændret sig under deres forløb i TUBA. 105 (60%) havde en meget forbedret forhold til sig selv. 62 (35%) havde en noget forbedret forhold til sig selv. 6

7 7 (4%) havde en uændret forhold til sig selv. 1 (1%) havde en forværret forhold til sig selv. De unges problemhåndtering De unge blev spurgt efter deres forløb - i hvilken grad er du blevet bedre til at håndtere dine problemer? 75 (43%) svarede i høj grad. 89 (51%) svarede i nogen grad 9 (5%) svarede i mindre grad 2 (1%) svarede i ringe grad Syn på fremtiden De unge blev spurgt hvordan deres syn på fremtiden havde ændret sig under deres forløb i TUBA. 99 (57%) havde en meget forbedret syn på fremtiden. 56 (32%) havde en noget forbedret syn på fremtiden. 18 (10%) havde en uændret syn på fremtiden. 2 (1%) havde en forværret syn på fremtiden. Hvorfor er vores tal ikke endnu bedre? Selv om vores resultater er gode, så spørger vi os selv, hvorfor vores tal ikke er endnu bedre. Vi ser flere grunde. 1. Selv om langt de fleste unge får det signifikant bedre under deres forløb i TUBA, så bliver deres liv ofte ved med at være vanskeligt, af den simple grund, at deres forældre oftest bliver ved med at drikke. Det at have forældre, der drikker, er en vedvarende belastning. Det at have drikkende forældre har et kronisk aspekt. 2. Rådgivningsbehovet hos unge fra familier med alkoholproblemer varierer meget. Rådgivningsydelserne er derfor meget forskellige. Her er et par eksempler på variationer. a) Nogle unge, der henvender sig har meget lidt støtte i deres netværk. Nogle har støtte på nogle områder, men mangler støtte på andre vigtige områder i deres liv. Disse to 7

8 slags unge har potentiale til at rykke sig meget forskelligt under deres forløb, selv om de måles på samme måde. b) Rådgivningsbehov for unge fra familier med alkoholproblemer ændrer sig typisk over en årrække. F.eks. nogle unge bruger TUBA, når det er ved at gå op for dem, at deres forældre har et alkoholproblem. For disse unge er det vigtigt at finde ud af, hvordan de vil forholde sig til deres forældres drikkeri. Disse unge er ved at erkende, at der i det hele taget er et alkoholproblem i familien. Andre unge kommer til TUBA længe efter de har erkendt, at deres forældre har et alkoholproblem. Disse unge er nu ved at erkende, at deres opvækst med drikkende forældre har efterladt dem uforberedt på voksenlivet på en række områder. Disse to eksempler viser to meget forskellige slags rådgivningsforløb med forskellige start og slutpunkter, som TUBA dækker. I TUBA tilpasser vi vores ydelser til de unges behov. Forskellene i de unges rådgivningsbehov har sandsynligvis stor betydning for de målinger, vi får fra forløbene. Referencer 1. Major Depression Spørgeskema. Downloades fra 2. Hansen, M., Andersen, T. E., Armour, C., Elklit, A, Palic, S., Mackrill, T. (2010). PTSD- 8: A brief screening instrument for PTSD. Clinical Practice and Epidemiology in Mental Health, 6, Mundt, J. C., Marks, I. M., Shear, K., Greist, J. H. (2002). The work and social adjustment scale: a simple measure of impairment in functioning. British Journal of Psychiatry 180, Barkham, M., Mellor-Clark, J., Connel, J., Cahill, J. (2006) A core approach to practicebased evidence: A brief history of the origins and applications of the CORE-OM and CORE System. Counselling and Psychotherapy Research, 6(1): Twigg, E., Barkham, M., Bewick, B. M., Mulhern, B., Connell, J., Cooper, M. (2009). The young person s CORE: Development of a brief outcome measure for young people. Counselling and Psychotherapy Research, 9, Mullin, T., Barkham, M., Mothersole, G., Bewick, B. M., Kinder, A. (2006) Recovery and improvement benchmarks for counselling and the psychological therapies in routine primary care. Counselling and Psychotherapy Research, 6(1):

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Statusrapport for TUBA

Statusrapport for TUBA Statusrapport for TUBA Hjørring Kommune Indledning Hermed fremsendes det årlige regnskab samt statusrapport i henhold til vores kontrakt. Vi vil gerne starte med at takke Hjørring Kommune for det gode

Læs mere

Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 2014

Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 2014 Statusnotat vedr. tilbuddet og driften af TUBA Viborg i perioden januar december 20 KJK/AKN/HPR, TUBA april 2015. Generelt: TUBA startede i København i 1997, og har i dag 19 afdelinger landet over. I foråret

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

DEN LANGVARIGE BELASTNING NY VIDEN OM TUBA-UNGES BARNDOM TUBA DANMARK ÅRSRAPPORT 2009 UD AF TAVSHEDEN STADIG FLERE OPSØGER TUBA

DEN LANGVARIGE BELASTNING NY VIDEN OM TUBA-UNGES BARNDOM TUBA DANMARK ÅRSRAPPORT 2009 UD AF TAVSHEDEN STADIG FLERE OPSØGER TUBA TUBA DANMARK ÅRSRAPPORT 2009 UD AF TAVSHEDEN DEN LANGVARIGE BELASTNING NY VIDEN OM TUBA-UNGES BARNDOM STADIG FLERE OPSØGER TUBA Den øgede søgning viser, at der er behov for et tilbud som TUBA, og at vores

Læs mere

TUBA Danmark ÅRSRAPPORT

TUBA Danmark ÅRSRAPPORT TUBA Danmark ÅRSRAPPORT TUBA i en nøddeskal: Stor ekspansion med nye afdelinger og fordoblet søgning Evaluering og effekt i 2008: 800 unge hjulpet, 350 på venteliste Partnerskaber sikrer hjælp til de unge:

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Tuba årsrapport 2010. TUBA bryder. Ingen skal vokse op med fulde forældre!

Tuba årsrapport 2010. TUBA bryder. Ingen skal vokse op med fulde forældre! Tuba årsrapport 2010 Ingen skal vokse op med fulde forældre! TUBA bryder tavsheden TUBA står for terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmisbrugere. Har jeg et problem, TUBA? hej.. er en pige

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Dagens program 1. Introduktion / præsentation af FIT 2 FIT og Familiebehandling - brug af collateral raters. 3. SRS og negativ

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 1 Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 Indledning Elevernes sidestykke til personalets Arbejdspladsvurdering er

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen

Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Depressive spektrum forstyrrelser hos 7-9-årige børn - metodologiske problemstillinger i inklusionsfasen Rikke Wesselhöft Ph.d. stud. MD, Syddansk Universitet Niels Bilenberg Professor, ph.d. MD, Syddansk

Læs mere

Mental Health Recovery Measure (Young, Bullock & Ensing, 2000)

Mental Health Recovery Measure (Young, Bullock & Ensing, 2000) Mental Health Recovery Measure (Young, Bullock & Ensing, 2000) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer. pårørende. Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp.

Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer. pårørende. Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp. pårørende Behandling af unge fra familier med alkoholproblemer Centrale problemstillinger når pårørende tilbydes hjælp. AF THOMAS MACKRILL Den helt overordnede problemstilling i forhold til behandling

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Seksualitet efter brystkræft.

Seksualitet efter brystkræft. Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt. ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 175 Offentligt ISAF7 6,5 år efter hjemkomst VETERANCENTRET ISAF7 6,5 år efter hjemkomst Udarbejdet ved Veterancentret af Karen-Inge Karstoft, Cand. Psych.,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

At måle recovery - personlig og organisatorisk

At måle recovery - personlig og organisatorisk At måle recovery - personlig og organisatorisk Lisa Korsbek, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, PC Ballerup 1 Måleområdet Målemetoder - Skalaer/måleinstrumenter: individuelt niveau (personlig

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011

Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 Skolepraktik tilfredshedsundersøgelse STU 2011 165 skolepraktikelever er i oktober blevet bedt om deres mening, hvoraf 118 har svaret. Hvilket giver en svarprocent på 71,5 %. Forklaring Der er i denne

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken

Ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken Ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken Statements Der er 6 faktorer, som har betydning for elevernes tilfredshed. Fokus på mening, social støtte og belønning. 80 % af ernæringsassistenteleverne

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere