ODIN.dk og omverdenen

Transkript

1 Beredskabsstyrelsen, Birkerød Januar 2005 ODIN.dk og omverdenen - om webservices, XML og hvordan man kommer i gang. Indledning Fra 1 Januar 2005 kan de kommunale redningsberedskaber indberette udrykningsaktiviteter på internetportalen ved hjælp af (manuelle) internetbrowsere. Derudover er forberedt på at kunne automatisk udveksle data fra flere mulige, større dataleverandører via såkaldte webservices / XML. Dette dokument beskriver først på jævnt dansk, hvad webservices er - og ikke er. Siden hen stiger brugen af tekniske udtryk - og dokumentet afsluttes med retningslinier om, hvordan man som beslutningstager og tekniker kan komme i gang. En verden af uafhængige systemer. Beredskabsverdenen består af en lang række forskellige data-systemer, som alle har forskellig historik og teknologi. Dette kan illustreres med situationen, når der er møde i Nordisk Råd eller andre skandinaviske samlinger. Hver nation har sit sprog og sin dagsorden. 1

2 Alle vil gerne i kontakt med ordstyreren ( for at udveksle synspunkter/informationer Ikke al kommunikation er tovejs nogle deltagere vil kun aflevere data, andre vil kun læse data. For at dette skal kunne lade sig gøre, at det smart at blive enige om eet sprog, fx engelsk. Alle aktører ansætter altså en tolk, der kan oversætte fra det lokale sprog til engelsk. 2

3 Hvis fx entreprenøren vil udveksle data med skal han først oversætte sine informationer fra islandsk til engelsk, sende dem til den engelsk-talende tolk eller dørmand - i som så oversætter dem til dansk, som er det eneste sprog forstår. Og hvis vil sende informationer tilbage til entreprenøren, skal tilsvarende oversætte fra dansk til engelsk, sende dem til den engelsktalende dørmand hos entreprenøren, som så oversætter dem til islandsk. Det er hovedprincippet i udveksling af data med alle snakker samme sprog. I eksemplet er det engelsk, i den rigtige verden er XML (extended Markup Language). XML - meget kort Meget kort fortalt er XML en standardiseret måde at beskrive data. Hvis man har en villavej med 2 familier, kan den beskrives som <villavej> <familie navn=jørgensen> <person> <fornavn>peter</fornavn> <job>skolelærer</job> <bil>mazda 626</bil> </person> <person> <fornavn>ida</fornavn> <køn>kvinde</kvinde> <alder>28</alder> </person> </familie > 3

4 </villavej> <familie navn=petersen> <person> <fornavn>søren</fornavn> </person> </familie > På ovennævnte måde har man beskrevet en villavej med familie Jørgensen med 2 personer. Den ene (Peter) har en bil, den anden har oplyst sit køn osv. XML er altså en måde at pakke data ind på, hvor data også får en bemærkning med på vejen. Fx fremgår det, at tallet 28 er en alder - og ikke et skonummer eller lign. Ord har flere betydninger: Nu er det ikke nok, at man har fastlagt sproget. Hvis den finsk-engelske tolk sender det engelsk ord ring til den engelsk-danske tolk, ja, så kan denne være i tvivl om der menes en (bokse)-ring eller et (telefon)-ring eller at ringe. Tilsvarende er der på engelsk er der mindst to ord for bil, Car og Automobile - det er derfor afgørende at der fastlægges en begrænset ordbog. Vi udstyrer s dørmand den en ordbog: Al kommunikation til og fra går altså gennem s dørmand, udvekslingen foregår på engelsk og der benyttes een ordbog, som er fastlagt af I den rigtige verden er denne ordbog en såkaldt XML-protokol. 4

5 XML-protokol I det førnævnte XML ovennævnte eksempel blev det vist at data, som vedrører en persons stilling omtales <job>skolelærer</job> Man kunne ligeså godt have kaldt fastlagt, at det skulle skrives <beskæftigelse>skolelærer</beskæftigelse> eller <stilling>skolelærer</stilling> I XML-eksemplet har vi fastlagt <job>skolelærer</job> - og på samme måde har valgt en XML-protokol, hvor et køretøj kaldes Koeretoej Et køretøj i sprog kaldes altså ikke Vehicle, ikke køretøj, ikke brandbil, ikke fordon, men Koeretoej. Det er det eneste gyldige ord. Alle datatyper har eet unikt ord, og ordbogen over disse kaldes XML-protokollen. Hvordan udveksles data? Nu har vi fastlagt sproget (Engelsk/XML) og ordvalget (den engelsk ordbog/xmlprotokollen), og vi mangler så kun at beskrive hvorledes, der kan kommunikeres. Faktisk kunne man sende papir-lapper via PostDanmark med XML til hinanden, s eller andet, men internettet er klart det mest oplagte. Dette illustreres ved en sky: 5

6 Her er Engelsk erstattet med XML og ordbogen med XML-protokollen. Webservices Måden, der kommunikeres over internettet, kaldes webservices. Eller mere præcist: stiller en række webservices til rådighed for dataleverandører, som dataleverandørerne kan kommunikere med igennem. Man kan sige, at dørmanden med sin ordbog er en webservice - og man skal som dataleverandør selvfølgelig vide, hvor i landskabet man kan træffe dørmanden. I praksis er en webservice internet-adresse, fx Sikkerhed Når man påtænker at kommunikere over internettet med eventuelt følsomme data via webservice, må man sikre sig, at ens egen sikkerhed er i orden. Det svarer til, at den finskengelsk(xml)-talende/dørmand som X-købing stiller ud på gaden er til at stole på, altså at han kun snakker med s dørmand og at kun dørmand snakker med ham. 6

7 Tilsvarende er det s opgave at sikre, at kun kendte dataleverandører kan tilgå s webservices. I praksis betyder det, at der er en IP-begrænsning. For at komme i kontakt med skal dataleverandøren oplyse brugernavn og password - og komme fra det rigtige IP-nummer. Dette svarer til, at kun tager telefonen, hvis Vis-Nummer på telefonen er et kendt telefonnummer. smider altså røret på igen, hvis der ringes op fra fx en telefonboks eller i praksis fra et dynamisk IP-nummer. Hvad skal dataleverandøren selv gøre? I princippet skal leverandøren, udstyret med ordbogen / XML-protokollen, bare lave en oversætter fra Finsk til Engelsk. 7

8 Denne oversætter er et program/applikation, som skal udvikles af dataleverandøren i en valgfri teknologi. Programmet skal kunne tilgå egne data, omforme dem til XML, og automatisk tilgå s webservices via internettet. Sidstnævnte kræver at dataleverandøren i egen interesse grundigt overvejer eventuelle sikkerhedsspørgsmål ved at koble sit basissystem til internettet. Når der tilgås data via s webservices, vil disse svare tilbage med valideringsbeskeder i XML, fx Rapporten mangler afgangstid eller Rapport blev indsat ). Programmet skal kunne reagere hensigtmæssigt på disse beskeder. Derudover er der et vigtigt spørgsmål omkring picklister. har et fast sæt picklister, som givetvis afviger fra dataleverandørens. Dataleverandøren skal derfor massére sin egne data så godt som muligt ind i disse picklister, før data pakkes ind i XML og sendes til Det lyder let og fortryllende med XML/webservices, som helt klart er den mindst ringe løsning for moderne, fremtidssikret integration af meget forskellige IT-systemer. Men af mange grunde skal man nok være lidt påpasselig i sin vurdering af, hvad der kræves i mandetimer o.m.a. Hvad leverer For at dataleverandører har det bedste beslutningsgrundlag og for at hjælpe dataleverandøren godt igang -, leverer Beredskabsstyrelsen en Kom-Godt-Igang-Med- Webservices pakke bestående af: 1) En XML-protokol 2) Et Visio Pro diagram over s database 3) Alle s picklister 4) En lille software pakke. Denne pakke er skrevet i C# til Visual Studio og er et standalone program, som kan dels logge på skole.odin.dk, dels indsætte en simpel 8

9 alarm. Med denne pakke og med kendskab til C# / Visual Studio kan man hurtig blive fortrolig med syntaksen. Hvis en dataleverandør føler det nødvendigt med tredieparts-assitance til udvikling af sit eget programmel, kan denne henvende sig til en lang række software-huse med en ovennævnte pakke. BRS kan ikke pege på nogen specifik leverandør. Næste trin - hvem gør hvad? Efter at have modtaget startpakken - og når dataleverandøren føler til klar til at gå i gang -, iværksættes en IP-godkendelse procedure. I praksis leverer vi et link, som dataleverandøren tilgår fra sit udviklingsmiljø. Aktiveringen af dette link vil fortælle os ( hvilken IP, der kaldes fra, hvorefter kan åbne op for dette IP-nummer. Efter denne IP-godkendelse stiller vi en række webservices til rådighed i et testmiljø. (Skole.odin.dk). Her kan der testes og ens data i skole.odin.dk kan selvfølgelig inspiceres via en browser til Brugernavn og password leveres. Når begge parter (dataleverandør og er trygge ved den opnåede funktionalitet, åbnes op for for det pågældende IP-nummer. Spørgsmål vedrørende webservices mm. Spørgsmål og kommentarer til dette dokument og dets emne kan rettes til odin@brs.dk 9