Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse"

Transkript

1 Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne viser, at mange forhold såvel sociale som faglige faktorer - kan være med til at forøge unges chancer for at få en ungdomsuddannelse. At være vokset op med højtuddannede forældre, i et hjem med høj indkomst eller at have fået gode karakterer i dansk og matematik er med til at give unge nogle af de bedste kort på hånden i forhold til at få en uddannelse. Analysen rummer også en række mere overraskende resultater. Eksempelvis har jyske unge isoleret set bedre chancer for at få en uddannelse udover folkeskolen end unge fra resten af Danmark. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 12. august 213 Analysens hovedkonklusioner AE har via en større kortlægning undersøgt de faktorer, der har betydning for at få en ungdomsuddannelse. I denne analyse sættes der fokus på de baggrundsfaktorer, der øger den unges chance for at en ungdomsuddannelse som 25-årig. Alt i alt finder analysen omkring 2 forskellige styrkeforhold, der øger chancerne for at få en ungdomsuddannelse. Mange faktorer øger unges chancer for at få en ungdomsuddannelse herunder både faglige og sociale faktorer som eksempelvis være vokset op i en familie med højt uddannelsesniveau eller at have fået gode karakterer. Analysens resultater peger på, at fokus på faglighed i folkeskolen er vigtigt for at sikre unge lige muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ifølge de nyeste prognoser forventes det, at omkring hver sjette ung, der forlader 9. klasse, ikke får en ungdomsuddannelse inden 26-års-alderen. 1 Ser man på det faktiske uddannelsesniveau blandt de 25- årige, er andelen af unge uden ungdomsuddannelse noget højere, nemlig 23 procent. Det ses i tabel 1, hvor det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt de 25-årige er opgjort. 2 Uanset om man bruger de seneste prognoser eller de nyeste tal for de unges faktiske uddannelsesniveau, så synes der langt til målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Tabel årige fordelt efter om de har gennemført en ungdomsuddannelse, 212 Antal pers. Har ikke gennemført en ungdomsuddannelse ,1 Har gennemført en ungdomsuddannelse ,9 Alle 25-årige , Anm.: Tabellen dækker alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Unge, der er indvandret efter 15-års-alderen er ikke medtaget ligesom unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Et udtræk fra Danmarks Statistiks registre viser, at unge, der har klaret sig dårligt til afgangsprøverne i 9. klasse i dansk og matematik eller slet ikke har været til afgangsprøve, sjældnere har fået en ungdomsuddannelse som 25-årig, jf. figur 1. I gennemsnit har 77 procent af de 25-årige fået en ungdomsuddannelse, men blandt unge, der ikke gik op til afgangsprøverne i dansk og matematik eller fik lave karakterer, er det kun omkring hver anden eller mindre, der får en ungdomsuddannelse. Figur årige fordelt på om de har fået en ungdomsuddannelse og afgangsprøvekarakterer ,5 41,6 58, , 91,6 96, ,4 46,5 41,5 23, 8,4 3,2 Ingen Under 6, 6-7, 7-8, 8-9, 9 eller mere 2 Anm.: Figuren dækker alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Unge, der er indvandret efter 15-års-alderen, er ikke medtaget, ligesom unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst, er udeladt. Fordelt efter gammel karakterskala. Kun dansk og matematik. Kun afgangsprøver. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). 1 Kilde: UVM, profilmodellen Andelen på 23 procent af de 25-årige, der ikke har opnået en ungdomsuddannelse svarer til UVM s profilmodel for årgang 22 og 23. 2

3 Boks 1. Sådan har vi undersøgt unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse I analysen har vi undersøgt de 25-åriges uddannelsesstatus pr. 1. januar 212. Vi har sammenholdt en lang række baggrundsoplysninger med, om de unge har gennemført en ungdomsuddannelse, dvs. enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Baggrundsvariablene er indhentet ved at samkøre en række forskellige registre fra Danmarks Statistik, blandt andet registre for kriminalitet, sundhed, anbringelser, boligforhold, uddannelse, skolegang, karakterer 3 og familieforhold. Unge, der er indvandret til Danmark efter 15-års-alderen er udeladt af analysen. Derudover er unge, der ikke har oplysninger fra deres opvækst udeladt af analysen. Alt i alt bygger analysen således på 51. unge, hvoraf knap 12. unge svarende til 23 procent ikke har opnået en ungdomsuddannelse som 25-årige. Familiens indkomst i barndommen ser også ud til at have betydning for, om man får en ungdomsuddannelse, jf. figur 2. Unge, der er vokset op i familier med lav indkomst, har sværere ved at få en ungdomsuddannelse. Hvis familien hører til dem, der har de 3 procent laveste indkomster, har omkring hver tredje ung ikke fået en ungdomsuddannelse. I de familier, der har de højeste indkomster, er det omkring hver tiende. 3 Da de unge i analysen fik karakterer efter den gamle karakterskala, er analyserne udført på den gamle karakterskala. 3

4 Figur årige fordelt på ungdomsuddannelse og familiens indkomstgruppe i barndommen pct. fattigste pct. rigeste Decil Anm.: Figuren dækker alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Unge, der er indvandret efter 15-års-alderen, er ikke medtaget, ligesom unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst, er udeladt. Fordelt efter familiens husstandsækvivalerede disponible indkomst. 1. decil er de familier, der har den laveste indkomst, mens 1. decil er de familier med de højeste indkomster. 4 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Figur 3A-B viser, hvor mange unge der har fået en ungdomsuddannelse fordelt på, om den unge er vokset op i en almennyttig bolig eller hos en enlig forsørger. Blandt unge, der er vokset op i almennyttige boliger eller hos enlige forsørgere, får kun 6 ud af 1 en ungdomsuddannelse. Hos de unge, der ikke er vokset op hos enlige eller i almene boliger, får ca. 8 ud af 1 en ungdomsuddannelse. Figur 3A. Ungdomsuddannelse og bolig Figur 3B. Ungdomsuddannelse og familietype ,2 59, ,8 62, ,8 Ikke opvokset i almen bolig 4,6 Opvokset i almen bolig 2 2 2,2 Ikke vokset op hos enlig forældre 37,3 Vokset op hos enlig forælder 2 Anm.: Alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Ekskl. unge, der er indvandret efter 15-års-alderen, og unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst. Boligforhold er undersøgt i 1997, dvs. da de unge var 1 år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Anm.: Alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Ekskl. unge, der er indvandret efter 15 års alderen, og unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst. Boligforhold er undersøgt i 1994, dvs. da de unge var 7 år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Blandt unge med ufaglærte forældre får blot 6 procent en ungdomsuddannelse, mens andelen ligger på 76-9 procent, hvis forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 4. 4 Husstandsækvivalerede disponible indkomster. Danmarks Statistiks officielle definition på disponibel indkomst er anvendt, mens selve begrebet for husstandsækvivaleret indkomst er den samme, som Finansministeriet anvender. 4

5 Figur årige fordelt på ungdomsuddannelse og højeste uddannelsesniveau blandt forældrene Ufaglærte Gymnasial EUD KVU MVU LVU Anm.: Figuren dækker alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Ekskl. unge, der er indvandret efter 15-års-alderen, og unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst. Forældrene er fordelt efter højeste uddannelsesniveau. Ufaglærte dækker forældre med uoplyst uddannelsesbaggrund. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Næsten to-tredjedele af de unge, der har haft en børnesag i løbet af deres opvækst, har ikke fået en ungdomsuddannelse. 5 Det er mere end tre gange så mange som blandt de unge, der ikke har haft en børnesag. Tilsvarende sammenhæng ses i forhold til kriminalitet. Kun lidt mere end hver anden ung, der har været sigtet for kriminalitet som årig, har som 25-årig fået en ungdomsuddannelse, og det er cirka 24 procentpoint mindre end blandt unge, der ikke har været sigtet. Figur 5A. Andel med ungdomsuddannelse fordelt efter, om de unge har haft en børnesag Figur 5B. Andel med ungdomsuddannelse fordelt efter, om de unge har været sigtet ,3 36, ,6 54, ,7 Ikke haft børnesag 63,3 Haft børnesag ,4 Ikke sigtet 45,6 Har været sigtet 4 2 Anm.: Alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Ekskl. unge, der er indvandret efter 15-års-alderen og unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst. Børnesager er enten anbringelser eller forebyggende foranstaltninger. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Anm.: Alle 25-årige med bopæl i Danmark pr. 1. januar 212. Ekskl. unge, der er indvandret efter 15-års-alderen, og unge, der ikke har boet i Danmark under deres opvækst. Det er undersøgt, om de unge har været sigtet for et kriminelt forhold som årig. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). 5 En børnesag vedrører enten en anbringelse uden for hjemmet eller en forebyggende foranstaltning, jf. sociallovgivningen, som fx aflastning eller andre støtteordninger. 5

6 Faktorer, der er med til at øge chancerne for at få en ungdomsuddannelse Formålet med analysen er at klarlægge, hvilke faktorer der isoleret set er med til at øge chancerne for at unge får en uddannelse. Dette har vi gjort ved at opstille en model, der for alle 25-årige estimerer sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse ud fra de mere end 4 baggrundsvariable, som vi har samlet. Nedenfor er fokus rettet imod de faktorer, der øger den unges chance for at få en ungdomsuddannelse. I boks 2 ses, hvilke variable, der har signifikant betydning for at øge chancerne for at danske unge får en ungdomsuddannelse. Faktorerne er opdelt efter faglighed, social baggrund eller andre faktorer, og de er listet op således, at de faktorer, der har størst betydning, står først. Tilsvarende ses i figur 6, hvad de forskellige faktorer betyder for en gennemsnitlig dreng og pige. 6 Figur 6. Styrkefaktorernes påvirkning af sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse Procentpoint Procentpoint Pige Dreng Anm.: Figuren viser ændringen i sandsynligheden for, at en gennemsnitlig pige hhv. dreng får en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden er 83 pct. for pigen og 79 pct. for drengen i udgangspunktet. Se fodnote 4 for karakteristika for referencepersonen. Gl. karakterskala. Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). Det at have fået mindst 8, (gl. skala) i afgangsprøverne i 9. klasse i dansk og matematik øger sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. For en gennemsnitlig pige forøges chancerne med 8-12 procentpoint, mens chancerne for en typisk dreng øges med 1-17 procentpoint. At have gået i 1. klasse eller at man har afsluttet grundskolen på en privatskole forøger ligeledes chancerne, selvom påvirkningen er noget mindre på 1-2 procentpoint. 6 Afledte effekter i binære modeller, som fx en logit-model, kan ikke tolkes, uden at man definerer et standardeksempel. Her er valgt at vise, hvad styrke hhv. risikofaktorerne betyder for en gennemsnitlig pige hhv. dreng. Karakteristikaene for pigen og drengen er: opnået 7-8 i afgangsprøverne i 9. kl. i dansk og matematik, opnået 7-8 i andre fag, skolens gennemsnit i dansk og matematik er 7-8, ikke privatskole, ikke 1. klasse, faglærte forældre, fraskilte forældre, men ikke opvokset hos enlig forældre, ikke sammenbragte børn, hverken opvokset i hhv. over- eller underklassen eller med højeste eller laveste indkomster. Ikke flyttet siden fødslen, ikke opvokset i bolig med lidt plads eller almen bolig, midterst i en søskendeflok, ingen søskende med erhvervskompetencegivende uddannelse (14 år), den unge har ikke haft en social sag eller været sigtet. Har ikke været indlagt eller har diagnoser og har ikke været mere end gennemsnitligt til lægen. Født på Sjælland eller Bornholm. 6

7 Af sociale styrkefaktorer, der øger chancerne for at få en ungdomsuddannelse, er fx forældre med en videregående uddannelse (2-4 procentpoint), at være vokset op i overklassen i mindst to ud af tre år 7 (3-4 procentpoint) eller i en familie med høj indkomst (2 procentpoint). Det, at søskende har fået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, øger også de unges chancer for at få en uddannelse med op til 2 procentpoint, ligesom det at være vokset op med begge sine biologiske forældre øger chancerne med 1 procentpoint. Af andre faktorer, der har betydning, er det interessant, at dit nummer i søskendeflokken kan være afgørende. Børn, der er ældst i søskendeflokken, har 1 procentpoint større chancer for at få en ungdomsuddannelse, ligesom unge født i Jylland har 2 procentpoint større chancer end unge født på Sjælland. Desuden har piger med anden udenlandsk baggrund end dansk større sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse end etnisk danske piger. Det sidste er bemærkelsesværdigt i forhold til den beskrivende gennemgang og profiltallene fra Ministeriet for Børn og Undervisning, der ellers viser, at piger med udenlandsk baggrund har sværere ved at få en ungdomsuddannelse. Denne analyse viser, at når man tager højde for socioøkonomisk baggrund, så betyder det at være pige med udenlandsk baggrund faktisk større chancer for at få en ungdomsuddannelse. Boks 2. Faktorer, der øger chancerne for at få en ungdomsuddannelse Anm.: AE har på baggrund af registeroplysninger på mere end 5. unge estimeret sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse inden 25- års-alderen. Kun signifikante effekter på 5%-niveau er angivet ovenfor. Angivelsen i parentes henviser tilden unges alder på måletidspunktet. Kilde: AE pba. beregninger og estimationer på Danmarks Statistiks registerdata ( ). En række forhold har vist sig ikke at have betydning for de unges sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse. Fx har det at være på efterskole ikke nogen betydning, ligesom mors kriminelle forhold, forældrenes alder ved fødslen og by-tæthed. 7 Det er undersøgt, om den unge i mindst to ud af tre år ( ). 7

8 Vigtigheden af en god folkeskole Analysen dokumenterer, at mange forhold har betydning for at få en ungdomsuddannelse i Danmark. Såvel den sociale baggrund som de unges faglige niveau har stor betydning, når det gælder om at få en uddannelse udover grundskolen. Selvom der naturligvis er stort samspil mellem de forskellige faktorer, så betyder resultaterne af analysen, at en styrket faglighed kan være vejen til en ungdomsuddannelse uanset opvæksten. Netop derfor er det så vigtigt, at årene i grundskolen bruges på at klæde de unge på til at få en ungdomsuddannelse, dvs. til at kunne læse, skrive og regne. Den folkeskolereform som regeringen vedtog i foråret og som træder i kræft i 214 indeholder elementer, der vil være med til at højne de unges faglighed. Med indførelsen af lektiehjælp og flere undervisningstimer er der lagt op til en reform, der vil øge de unges faglige niveau. 8

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS

DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS DEN ØKONOMISKE GEVINST AF EN FORBEDRET LÆSEINDSATS Af Niels Glavind Antallet af voksne med svag læseevne påkalder sig med rette opmærksomhed i en periode, hvor arbejdsmarkedet stiller stadig større krav

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION. Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv KAREN MARGRETHE DAHL / VIBEKE JAKOBSEN 05:01

KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION. Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv KAREN MARGRETHE DAHL / VIBEKE JAKOBSEN 05:01 KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION Fokus på uddannelse, arbejde og foreningsliv KAREN MARGRETHE DAHL / VIBEKE JAKOBSEN 05:01 KØN, ETNICITET OG BARRIERER FOR INTEGRATION Fokus på uddannelse, arbejde

Læs mere

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar

Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg. Privatskolerne og det sociale ansvar Vibeke Tornhøj Christensen & Jacob Ladenburg Privatskolerne og det sociale ansvar Publikationen Privatskolerne og det sociale ansvar kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap

Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap Capacent Indhold 1. Indledning 1 1.1 Analysens og rapportens opbygning 1 2. Sammenfatning og perspektivering 5 3. Børn og unge med handicap

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 212 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse

Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse Ind på arbejdsmarkedet Fakta og analyse KL 1. udgave, 1. oplag 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk:

Læs mere