Kursus i stresshåndtering For tillidsrepræsentanter i Ålborg kommune

Transkript

1 Kursus i stresshåndtering For tillidsrepræsentanter i Ålborg kommune Er der materialer du savner? Som deltager på kurset kan du henvende dig til Lykke Mose, hvis der er flere materialer du savner/gerne vil have i en PDF fil. Mail: Lykke@perspektivgruppen.dk D. 8-9 April 2015, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

2 Formål At få en masse viden om stress Blive bedre til at hjælpe kolleger, der har behov for støtte Lære metoder, så du kan sætte stresshåndtering på dagsordenen på din arbejdsplads Hvad er stress? Hvordan kan jeg spotte symptomerne på stress hos mig selv og andre? Hvordan håndtere stress, når den først er kommet? Hvordan forebygges stress?

3 Myter og sandheder om stress

4 Hvad er stress?

5 Stress definition Stress er resultatet af en oplevet ubalance mellem krav (belastninger) og individuelle ressourcer Om belastningen fører til stress afhænger af flere faktorer: - Individuel følsomhed og reaktionstilbøjelighed (fx om man udtrykker sine følelser, har tendens til vrede) - Medierende faktorer (fx oplevelse af støtte, oplevelsen af kontrol )

6 Hvad er stress? Stress er en tilstand (ikke en sygdom) Stress er organismens svar på belastning Stress er grundlæggende et neutralt begreb Stress er, evolutionært set, funktionelt

7 Akut versus kronisk stressrespons Akut stress (belastning fjernes) Kamp-flugt beredskab Gør os i stand til at reagere hensigtsmæssigt på en given trussel/udfordring Spontan og forbigående Kronisk stress (belastning kan ikke fjernes) Alarmfase, modstandsfase, udmattelsesfase Udbrændt (Burn out) Depressiv lignende tilstand ikke mere at give af

8 Stress som en muskel! Sund hormonel stressreaktion For stor stressreaktion Tid med stressende situation Det handler om fleksibiliteten i evnen at stresse-op og stresse-af.

9 For lang tids stressreaktion Sund hormonel stressreaktion For lang stressreaktion Tid med stressende situation

10 For lille stressreaktion Sund hormonel stressreaktion For lille stressreaktion Tid med stressende situation

11 Risici ved længere tids stress Hjerte-karsygdomme (kolesterol, blodtryk m.m.) Mave-tarm lidelser (nedprioriteret længe) Dårligere immunforsvar (slidt pga. lang øget aktivitet) Depression (udløst af langvarig stress) Hjerneskader (fysiske mén på hippocampus og amygdala) Stress er ikke en folkesygdom, men de helbredsmæssige konsekvenser af langvarig skadelig stress er et stigende folkesundhedsproblem.

12 Stress statistik

13 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark beskæftigede har udfyldt spørgeskemaet

14

15

16 Tre typer stress Den klassiske stress (typisk produktionsarbejde ) Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder. Den relationelle stress (arbejde med mennesker) Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vold og trusler, lav prestige, krævende brugere. Den moderne stress Uendelige krav, mange deadlines, uklar grænse til fritiden, ubalance arbejdsliv/privatliv, manglende forudsigelighed, individualiserede arbejdsforhold.

17 Stress et dynamisk begreb

18 Et dynamisk begreb s Stress eller arbejdsglæde Anspændt Arousal Arbejdsglæde Stress Lyst Energigivende Overskud Lyst Ulyst Ulyst Energidrænende Underskud Hvile Monotoni Afslappet (Netterstrøm)

19 Et dynamisk begreb

20 Stress-puslespillet Kortlægning af kilder til stress Øjebliksbillede Egen vurdering Dialogværktøj

21 Instruktion til øvelse: Dit personlige puslespil Brug først nogle minutter hver for sig på at udfylde puslespillet Hvordan ser dit puslespil ud for tiden? Hvor mange brikker har du at flytte med? Hvad står der på dem? Hvilken farve har de? Tænk over om der er noget, du ikke er parat til at dele med de andre

22

23 Fælles undersøgelse af individuelle puslespil Gå sammen tre og tre Skift til at præsentere dele af jeres puslespil for hinanden. Hvilket billede tegner der sig? Er du tilfreds med dit puslespil? Hvad giver dig energi i (arbejds)livet? Noget der er vigtigt at holdefast i/få mere af? Hvad belaster dig i (arbejds)livet? Er der noget er skal/kan elimineres/håndteres?

24 FROKOST

25 Hvorfor bliver man stresset?

26 Skyldes det arbejdet eller privatlivet? Stress - Bermudatrekanten Person Arbejdsplads Privatliv

27 Krav-kontrol modellen Høje krav Aktiv/Flow/ arbejdsglæde Belastet/ stresset Høj kontrol Lav kontrol Afslappet/ hvile Passiv/ monotoni Lave krav

28 Nye stressfænomener Det grænseløse arbejde: - Honningfælden, uklare grænser for fritid, ubalance mellem familie-arbejdsliv. Repetetive change syndrome: - Når den ene forandring afløser den anden. - Forandringskaos, manglende færdiggørelse og opfølgning. Teamorganisering og selvledelse: - Rolleuklarhed, krav til sociale kompetencer.

29 Personlige/individuelle risikofaktorer (Over) Engagement Pligtfølelse/ høj ansvarlighed Perfektionisme Idealisme Selvkritik Høje ambitioner Behov for forudsigelighed Oplevelse af inkompetence Tendens til vrede U-Udtrykke følelser

30 Privatliv Socialt netværk Individueller faktorer (fx tendens til vrede, udtrykke følelser, selvkritik...) påvirkes af socialt netværk Store livsforandringer (bryllup, død, flytning, nyt arbejde) øger risiko for stress

31 Hvordan spotter man stress?

32 Risici ved længere tids stress Fysiske Adfærdsmæssige Psykiske Hovedpine Hjertebanken Rysten Svimmelhed Tics Mavesmerter Forstop./diarré Smerter Søvnløshed Øget alkoholforbrug Øget medicinforbrug Nedsat performance Ubeslutsomhed Appetitløshed Sygefravær Aggressivitet Træthed Ulyst Indre uro Nedsat hukommelse Rastløshed Lavt selvværd Angst Nedtrykthed

33 Kend dine egne stresssymptomer Brug et par minutter på at identificere typiske stresssymptomer hos dig selv. Vurdér derefter: - Hvad er acceptable reaktioner i en travl hverdag? - Er der uacceptable symptomer, som der skal gøres noget ved?

34 Hvad skal man som TR eller kollega være opmærksom på? En kollega, der ændrer karakter Emotionel labiltet, svingende humør Klager over træthed, hovedpine eller andre kropslige symptomer Social tilbagetrækning Øget brug af stimulanser Ustabilt fremmøde/arbejdsindsats Søvnproblemer Subjektiv oplevelse af at være sprød/uden filter. OBS. Vi kigger ofte efter de symptomer, som vi selv ville have.

35 Så hvem har skylden? IGLO: Stress skal forstås og håndteres på alle niveauer: Individ Gruppe Ledelse Organisation

36 En lille øvelse i afspænding.

37 Interview: Personlige kilder til stress og trivsel s Interview hinanden 2 og 2 Hvornår har du sidst oplevet en (arbejds)situation hvor du følte dig stresset eller presset? Hvordan bemærkede du at du var stresset? Hvad gjorde du? Hvordan reagerede din leder/dine kolleger? Hvad eller hvem hjalp dig? Hvornår har du sidst oplevet en (arbejds)situation hvor du mærkede begejstring eller arbejdsglæde? Hvordan kunne du mærke din begejstring? Hvad gjorde du? Hvordan reagerede dine kolleger/din leder? Hvordan sikrer du at du regelmæssigt oplever arbejdsglæde?

38 Kursus Kursus i stresshåndtering i (Dag 2) For tillidsrepræsentanter i Ålborg kommune Slides kan downloades på: Perspektivgruppen.dk/slides D. 8-9 April 2015, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

39 Stress på dagsordenen på arbejdspladsen

40 Rammeaftalen: Forlig 2015 mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (tidl. KTO) (Fra Arbejdsmiljø i kommuner og regioner, 2014)

41 MED-aftale for Aalborg Kommune (2011) (15 Stk. 4. ) Under hensyntagen til evt. gældende overenskomstbestemmelser skal der i MED-systemet aftales retningslinjer på en række områder, herunder ( ) arbejdspladsernes samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere stressproblemer ( ) Hoved-MED skal aftale proceduren for drøftelse af: ( ) den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress ( )

42 Stress og sygefravær

43 Hvad rammes ved langvarig stress? Følelsesliv Selvbillede Energi Koncentration, hukommelse Overblik Fokus Overskud/ filter

44 Det er så meget nemmere med et brækket ben Psykiske lidelser er mere diffuse Udfordring ift. at adskille fra personlighed, risikerer at føre til fordomme og generaliseringer om skyld og svaghed. Man kan ikke bare tage sig sammen Det tager lang tid at blive rask og helbredelsesforløbet er meget individuelt.

45 Manglende viden Typiske udfordringer Kan det virkelig vare så længe du ser da godt ud Enten-eller: Syg eller rask Kommunikationsproblemer og misforståelser Sårbarhed og selvkritik hos den syge. Hvad er arbejde og hvad er privat? Balance: Stille krav/vise omsorg lade folk være Klare aftaler skaber ro opleves som pres

46 Drøft ved bordene Hvilke retningslinjer eller traditioner har I for tilbageslusning af ledere og medarbejdere, der har været sygemeldt pga. stress? Hvordan ville du selv gerne tages imod, hvis du havde været sygemeldt?

47 Under længere tids sygemelding Fokuser på hvad I som arbejdsplads kan gøre Vær opmærksom på mulighederne for at få hjælp Skab klarhed og overblik: Afklaring for leder, TR og medarbejder ift. regler og procedure ved sygemelding (erklæringer fra læge, sygefraværssamtale, relevante tidsfrister). Klare aftaler for, hvornår I mødes/tales ved (evt. handleplan). Beskriv formål med de enkelte møder Skriftliggør aftaler og vigtige informationer Vurder ud fra samarbejdet med lederen, hvad der er TR s opgave.

48 Hvornår er man klar til at arbejde efter sygemelding? Oplevelsen af lyst Du er begyndt at glæde dig til at komme i gang igen. Du forstår grunden til, at du fik stress. Du kender de forhold, der udløste stress og ved hvilke af dem, der skal ændres for at undgå tilbagefald. Reducerede stresssymptomer, som du evner at handle på. Stresssymptomerne er aftaget helt eller er ikke så generende mere. Du ved, hvad du skal gøre (værktøjer), når symptomerne kommer.

49 Tilbagevenden til job efter længere tids sygemelding Klare aftaler vedr. opgaver, ansvar og roller Den stressede vil ofte klare mere end godt er Er færre krav/opgaver en mulighed og hjælpsomt? Åbenhed og tydelig information (lederens rolle) Det er svært at skulle forsvare at man går hjem kl. 12 Løbende evaluering I en travl hverdag kan det være svært at holde fast i egne grænser og i det man har aftalt..

50 Forebyggelse af stress

51 Rollen som TR Sætte stress på dagsordenen Udarbejde retningslinjer eller arbejde med kultur ift. stress Iværksætte initiativer som forebygger stress Have en særlig rolle ift. at identificere og støtte kolleger som er i risiko for at blive stressede Være den person kolleger opsøger, hvis de ikke umiddelbart ønsker at involvere deres leder Hjælpe lederen med at sikre en god tilbagevenden til jobbet for kolleger der har været sygemeldt pga. stress Tage initiativ til at afdække årsager til sygefravær eller høj forekomst af stress på arbejdspladsen

52

53 Stress hænger sammen med arbejdsmiljøet Social kapital

54 Sæt fokus på kerneopgaven Overvej om I skal snakke om kerneopgaven, i stedet for at snakke om stress. Hvordan står oplevelsen af at være stresset i vejen for at løse vores kerneopgave? Vi får ikke udviklet rutiner ift. nye medarbejdere Vi kan ikke huske borgeren i den enkeltes sagsbehandling Vi får ikke informeret forældre tilstrækkeligt

55 Stress hænger sammen med arbejdsmiljøet De 6 guldkorn 1. Indflydelse - På eget arbejde og arb.betingelser eks. arb.tid, metode 2. Mening i arbejdet - Sammenhæng/formål. Værdi der rækker ud over lønnen 3. Relevant information / forudsigelighed - Om vigtige planer/ændringer. Undgå uvished 4. Social støtte - Fra ledelse/kolleger. Praktisk og psykologisk 5. Belønning - Løn, kurser, anerkendelse 6. Krav - Tidspres og arbejdsmængde tilpasset medarbejderen

56 Stress eller trivsel? - Hvilken vej rettes fokus? Forestillinger skaber virkelighed Det er ikke et enten-eller Øvelse: Interview hinanden to og to, med afsæt i de 6 guldkorn. Hvad fungerer godt?

57 ( Procestænkning Før Hvordan skal jeg forberede processen, så den forløber som ønsket? - Skal noget information indhentes inden? Fx Rammer fra forvaltningen, tilbud, erfaringer fra relevante personer, der ikke er tilstede. - Skal deltagerne forberede sig inden mødet? Under Hvad er opgaven? Hvilke rammer/ muligheder? Hvordan skal vi behandle emnet? - Hvilke spørgsmål skal fx stilles? Er det orientering el. beslutning? Efter Hvilket produkt skal vi sidde tilbage med efter mødet? Forestilling om fremtiden Visualisering om fremtiden Hvem skal gøre hvad bagefter? Og hvornår?

58 Hvad kan man konkret gøre? Hvad kan man konkret gøre for at forebygge stress? Åbenhed sæt stress på dagsordenen Fælles sprog (hvad forstår vi ved stress?) Overvej om I vil arbejde med balancepolitik, handleplan e.l. Overvej om I vil arbejde med konkrete aftaler for kollegial støtte Prioriter trivsel også når det er besværligt

59 Hvad virker? Klassiske dyder: Rolleklarhed, klare mål og rammer Viden og dialog (at sætte stress og trivsel på dagsordenen) Kollegial støtte Ledelsen skal gå foran! Kultur: Er det tjekket at være stresset? Stress er alles ansvar!

60 Værktøjskassen Drøft ved bordene Hvad er jeres vigtigste redskaber som TR? Er der redskaber I mangler, når det gælder stress eller er I faktisk godt klædt på?

61 TAK FOR I DAG!