unikke dyreliv er truet Rød: Lavtvands-samfund (brakvandspåvirket sandbund)
|
|
- Karla Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 32 Øresunds unikke dyreliv er truet Øresunds rige dyreliv skyldes bl.a. en speciel bundfauna af hestemuslinger og rørboende krebsdyr. Af endnu ukendte årsager er den unikke bundfauna nu på kraftig retur, hvilket truer Øresunds øvrige dyreliv bl.a. torsken. A (tidligere H) Af Michael Olesen, Steen Back Johansen og Peter Göransson Hvorfor valfarter lystfiskere fra nær og fjern til Øresund for at fange torsk, selv om meldingerne er, at torsken næsten er forsvundet fra de danske farvande? For ja, torsken har været og er på drastisk retur i de fleste danske farvande, men trives nogenlunde i Øresund. Øresund rummer i dag en samlet set større torskebestand end det over 10 gange større Kattegat. Den primære årsag er, at der siden 1932 har eksisteret et trawlingforbud i Øresund. Selv om dette var begrundet i den tætte skibstrafik, har det medført nogle meget positive sidegevinster for dyrelivet i Øresund. Ikke kun har overfiskeri været undgået, men også bunddyrene har været skånet for trawlingens ødelæggende virkning. Øresund rummer således nogle temmelig specielle bunddyrs-samfund, der er med til at give torsken sine gode fødebetingelser. Orange: mudderbund A = Amphiura (mudderslangestjerne) M = Modiolus (hestemusling) H = Haploops (rørboende krebsdyr) AB = Abra (pebermusling) MA = Macoma (østersømusling) MY = Mytilus (blåmusling) S = Stenrev/hård bund Å = Ålegræs-lokalitet Gul: blandet sand/mudderbund Blå: sand/grus/ stenbund Rød: Lavtvands-samfund (brakvandspåvirket sandbund) Figur 1. Kort over Øresund med vigtigste bundtypelokaliteter. Bogstavsignatur angiver karakterart eller fysisk karakter. Som noget ganske særligt for Øresund finder man på den bløde mudderbund en stor bestand af hestemusling (M) og Haploops (H). Omtegnet efter Øresundsvandsamarbejdet. Øresunds biologiske specialitet I den nordlige del af Øresund findes to meget specielle bundfaunatyper. Den ene er knyttet til de store forekomster af Hestemusling (Modiolous modiolus), og den anden er knyttet til det lille rørboende krebsdyr Haploops. Udbredelsen af disse to arter er afgrænset til den bløde mudderbund i de dybere dele af sundet. (fig. 1). Modiolus har især fundet sig til rette i området mellem Helsingborg og Hven, hvor den forekommer i spredte klumper på havbunden, mens Haploops dækker de mere centrale mudderflader. De to samfund afviger en del fra hinanden både i forhold til, hvilke andre dyr de tiltrækker og i forhold til de fysiske strukturer, de danner på bunden. Haploops-samfundet domineres af den ca. 1 cm store tangloppe (Haploops sp), som bygger et fladt centimeterlangt sejt mudderrør, der stikker ca. 1 cm op over mudderbunden. Med sine fjerformede følehorn lever den
2 33 Gengivet med tilladelse fra Øresundsvandsamarbejdet. Figur 2. Haploops-samfundet, opkaldt efter den lille tangloppe Haploos sp. Den former omgivelserne ved at danne centimeterlange fremspringende mudderrør, som løfter den fra bunden og på den måde gør den i stand til at fi ltrere vandet. Ellers ses både nedgravede og krybende slangestjerner, forskellige børsteorme herunder den oprette søvifte (Sabella penicillus) samt fl ere slags muslinger. af at filtrere det forbipasserende vand for småpartikler. Rørene kan stå så tæt, at bunden kommer til at minde om et ryatæppe (fig. 2), bestående af flere tusind Haploops pr kvadratmeter. Deres livsform og evne til at præge landskabet er således i sig selv med til at forme biotopen, og tiltrækker på den måde en del andre specielle livsformer blandt slangestjerner, muslinger og børsteorme. Modiolus-bankerne, der domineres af den store hestemusling Modiolus modiolus, tilhører nogle af de mest artsrige biotoper i skandinaviske vande (Fig. 3 næste side). Her trives mange arter, der både er karakteristiske for den bløde mudderbund og for den hårde bund som f.eks. søstjerner, søpindsvin og koraldyr. Hestemuslingen, der kræver et fast underlag, har i sin tid haft held til at etablere sig på mudderbunden, muligvis takket været udsmid af slagger fra 1800-tallets dampskibsæra. Siden har de selv udgjort hinandens faste overflader. Muslingerne danner på den måde en biotop i form af smårev, som udgør levested for en række andre organismer tilknyttet faste overflader. Hestemuslingen vokser betydelig langsommere end sin fætter blåmuslingen og trives desuden kun i relativ saltholdigt havvand. Dette gør den rimelig sårbar over for mekanisk forstyrrelser og iltsvind. Da de ydermere i det nordlige Øresund bor i en slags hydrografisk blindgyde, baserer deres reproduktion sig på udefrakommende larver. Fødekammer for torsk Den berigelse af dyrelivet Modiolous- og Haploops-biotoperne er ansvarlig for, nyder bundlevende fisk utvivlsom godt af. Desværre er kendskabet til disse forhold stadig begrænset og indskrænker sig til relativt få iagttagelser. Den danske havforsker H. Blegvads undersøgelser fra 1916 viste, at torsk ofte lever af de dyr, der er knyttet til hestemuslingbankerne. Marinbiologen Gunnar Thorson ( ) fremhævede disse banker som nogle af de bedste fiskepladser for torsken i Øresund. Denne erkendelse deles af de mange fritidsfiskere, der valfarter til det nordlige Øresund for at fange torsk. Lystfiskerbådene ses som regel på de områder, hvor hestemusling og Haploops findes. Fiskeribiologen Carl Georg Johannes Petersen ( ), der var ophavsmanden bag inddelingen af bundtyper efter deres karakterarter, nævner, at torsk lever af Haploops. Detaljerede undersøgelser af torskemaver, udført af bl.a. svenskeren Nordenberg (1963) og på Marinbiologisk laboratorium, viste, hvorledes maverne ofte var fyldt med det lille krebsdyr. Der er derfor god grund til at antage, at tilstedeværelsen af Haploops og hestemuslingen er vigtig for torskens trivsel i Øresund. Something is rotten Det er bekymrende, at undersøgelser på svensk og dansk side melder om tilbagegang i udbredelsen af Haploops og hestemus-
3 34 Foto: Birgit Thorel Lyck Foto: Birgit Thorel Lyck Figur 3a. Hestemuslingen (Modiolus modiolous) har i Øresund haft held til at etablere sig på den ellers ensformige og udbredte mudderbund, der kendetegner de danske farvande. Med sit faste underlag tiltrækker hestemuslingen en række andre organismer som f.eks. dødninghånd (Alcyonium digitatum). Herudover ses skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis) og hule-slangestjerne (Ophiopholis aculeta). Figur 3b. Violinkassekrabben (Hyas coartatus) har kamufl eret sig med brødkrummesvampen Halichondria panicea samt to slags søanemoner. ling. Hvor vi i forbindelse med feltkurserne på Marinbiologisk Laboratorium har været vandt til, at bundprøver taget i området nord for Hven var præget af Haploops-rør, ser vi dem i dag kun sporadisk. Ligeledes finder vi meget få Haploops i maverne på de bunddyrslevende småtorsk, som i stedet indeholder føde af ringere kvalitet som krabber og arme fra mudderslangestjerne. Også for hestemuslingens vedkommende ser det skidt ud. Hestemuslingen findes godt nok stadig udbredt på dybere vand langs den østlige side af det nordlige Øresund, men optræder kun som voksne relativt gamle individer (fig. 4). Vi finder stort set ingen yngre individer under 7 år, hvilket tyder på at der er noget helt galt med fornyelsen i bestanden. Hestemuslingen bliver op til 30 år, så det ser ud til, at vi er vidne til en uddøende population. Hvis ikke billedet forandrer sig radikalt inden for de næste 5-10 år vil hestemuslingen være forsvundet fra Øresund i løbet af de næste år. Historisk tilbageblik Fra den berømte danske havbiolog C.G.J. Petersens optegnelser fra ved vi, at begge samfund var veletablerede i regionen. Haploops havde sin hovedudbredelse i et stort område i den sydøstlige del af Kattegat og størstedelen af Modiolus-bankerne fandtes i sydlige Kattegat-Bælthavet- Øresund. Haploops har i al den tid, bunddyrsundersøgelser har været foretaget på dansk og svensk side, været almindelig i den nordligste del af Øresund, hvor især populationen nord for Hven har været betydelig. Siden en større undersøgelse fra 1940 erne er der sket en væsentlig reduktion af Haploops s udbredelse i den nordlige del af dens udbredelsesområde, og i dag er den kun almindelig i Øresund. Hvorfor disse samfund er gået så drastisk tilbage alle andre steder end Øresund, findes der ikke noget entydigt svar på. På grund af deres følsomhed
4 35 over for mekanisk påvirkning er der imidlertid rettet en kraftig mistanke mod trawlfiskeriet som værende en væsentlig årsag til deres tilbagegang. I modsætning til Øresund, hvor der har eksisteret et trawlforbud siden 1932, drives der et omfattende trawlfiskeri i Kattegat. Bundtrawling vil af gode grunde hvirvle bunden op, hvilket især vil gå ud over de bunddyr, der har vanskeligt ved at genetablere sig. Selv om Modiolous- og Haploops-samfundene kan betragtes som relative stabile systemer ved deres dominans af langlivede organismer, kræves der lang tids uforstyrrede sedimentforhold for, at de atter kan få rodfæste. Dette kan forklare, hvorfor disse samfund forsat findes i Øresund og ikke længere i de områder, hvor der trawles regelmæssigt. Svært at forklare tilbagegang Mens tilbagegangen af hestemusling og Haploops i andre farvande kan forklares med trawlfiskeri, er vi på rimelig bar bund med hensyn til at forstå årsagerne til tilbagegangen af disse to vigtige nøgleorganismer i Øresund. De seneste års reducerede næringsbelastning af de danske farvande, gør iltsvind til en mindre sandsynlig faktor for tilbagegangen. Heller ikke fødeforholdene ser ud til at have ændret sig i negativ retning. Væksten for den enkelte hestemusling har gennem de sidste 5-10 år været den samme som for år siden (fig. 5). Som nævnt er hestemuslingbestanden i Øresund ikke selvrekrutterende og baserer deres reproduktion på udefrakommende larver. Ændrede strømningsmønstre eller svigtende larveproduktion hos de muslinger, der lever på den hårde bund langs den svenske Kattegat kyst, kan derfor spille ind. Haploops derimod baserer deres fornyelse på en egen avl, så hvis årsagen for tilbagegangen hos de to arter er den samme, skal forklaringen snarere søges i de lokale forhold. Det mest i øjenfaldende her er den tilsyneladende eksplosionsagtige vækst i bestanden af flad- Figur 6. Resultatet af 20 minutters prøvefiskning med trawl i Øresund, 2. nov med Marinbiologisk Laboratoriets skib Ophelia. Udover ising ses en enkelt torsk. % frekvens Øresund , n= Alder (år) Figur 4. Den demografiske fordeling af hestemusling i Øresund For at sikre bestanden, skal antallet af individer generelt være større for de yngre årgange end for de ældre årgange. Tilsyneladende er rekrutteringen begyndt at svigte for ca. 13 år siden, dvs. fra 1997 og frem. Figur 5. Skaltilvæksten hos hestemusling fra den bløde bund i Øresund og fra den hårde bund ved Schulz grund i Kattegat (SØ for Anholt). Vækstraten er beregnet ud fra skaltilvæksten de første fem leveår for en repræsentativ samling muslinger. Selv om der ses en svag stigning for Øresund og en faldende tendens for Schulz grund, kan der i praksis ikke konstateres nogen forskel i væksten over de sidste år på de to lokaliteter (korrelations koeffi cient, R2 <.25), men hestemusling i Øresund vokser tilsyneladende 25 % hurtigere end på Schulz grund. Skalvækst (cm år -1 ) Øresund Schulz grund R 2 = 0.11 R 2 = Årgang Steen B. Johansen, Speciale fra MBL, okt Steen B. Johansen, Speciale fra MBL, okt. 2010
5 36 fisken ising. Ising har de seneste år udgjort langt størstedelen af fangsten i de prøvebefiskninger, vi i forbindelse med vores kurser udfører i Øresund. For hver kg torsk er der mellem 10 og 20 kg ising (fig.6). Muligvis er bestanden af ising blevet så stor, at de har kunnet decimeret antallet af fødedyr, herunder Haploops. Dette skulle på den anden side betyde mindre for de helt unge muslinger, da de sædvanligvis vil være rimelig beskyttet mod at blive ædt af fisk i deres gemmesteder mellem de større muslinger. Søstjerne og konksneglen, der bl.a. lever af hestemusling, ser endvidere ikke ud til at være blevet mere talrig på hestemuslinglokaliteten. Der er således ikke noget, der tyder på, at årsagerne til tilbagegangen er de samme for vores to arter. Fredning af Øresund? Som det fremgår, skyldes det rige dyreliv i Øresund, at der ikke lovligt har været trawlet her i over 75 år. Den foruroligende tilbagegang i udbredelsen af to vigtige biotopformende arter, vidner imidlertid om, at der skal mere til for at vende udviklingen. Nogle yderligere foranstaltninger, der tager deres udgangspunkt i at beskytte dyrelivet, er øjensynlig helt nødvendige. En beskyttelse i form af en fredning af Øresund vil være en klar begyndelse. Dette vil gøre det muligt målrettet at sikre levestederne for de eftertragtede organismer og mindske indflydelsen fra mere skadelige af slagsen. Det er vigtigt at understrege, at en beskyttelse af bl.a. torsken, ikke kun handler om naturhistoriske værdier og høj diversitet, men også skal muliggøre et stort bæredygtigt fiskeri. Men dette vil som sagt kun være en begyndelse, da livet i Øresund er under kraftig indflydelse fra de omgivende havområder. Således skyldes tilbagegangen af mange af de større arter blandt rokker, havkat, hajer, tun og torskefisk formentlig, at Øresund er for lille et område til at opretholde selvstændige populationer af disse fisk. Ligeledes er det muligt, at årsagen til de mange ising i Øresund er, at deres prædatorer, især torsk, er blevet overfisket væk i Kattegat. Om forfatterne Michael Olesen er lektor ved Marinbiologisk Sektion i Helsingør Københavns Universitet. Tlf.: molesen@bio.ku.dk Steen Back Johansen er specialestuderende ved Marinbiologisk Sektion Københavns Universitet Tlf.: sback@parknet.dk Peter Göransson er Havbiolog ved Miljöförvaltningen, Helsingborg Tlf.: +46 (0) peter.goransson@helsingborg.se Videre læsning Danmarks biodiversitet status, udvikling og trusler. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks natur om tabet af biologisk mangfoldighed. Det Grønne Kontaktudvalg, Danmarks Naturfredningsforening, På sporet af den forsvundne xenon Kun omkring 10 % af den mængde af ædelgassen xenon, der var til stede i gasform i Jordens tidlige atmosfære, anslås at være til stede i denne form i dag. Et godt spørgsmål er således hvor resten er blevet af. Til forskel fra xenon, der er den mest reaktive af ædelgasserne, fi ndes størstedelen af ædelgaserne neon, argon og krypton stadig i atmosfæren. Forskere har antaget, at xenon er gået i forbindelse med mineraler og dermed fi ndes bundet i jordskorpen i dag. Et godt bud er, at xenon under høje tryk- og temperaturbetingelser kan have erstattet siliciumatomer i krystalgitteret i kvarts (SiO 2 ), der er et af de mest almindelige mineraler i Jordens skorpe. Det vil med andre ord betyde, at xenon i jordskorpen er bundet i form af xenondioxid (XeO 2 ). Et problem for denne hypotese er imidlertid, at de hidtil eneste kendte xenonoxider er XeO 3 og XeO 4. Nu har de canadiske kemikere David Brock og Gary Schrobilgen fra McMaster University i Hamilton, Canada, ryddet denne forhindring af vejen, idet det er lykkedes dem at syntetisere det savnede xenondioxid. Forskerne syntetiserede xenondioxid ved hydrolyse af forbindelsen XeF 4 ved 0 C, hvilket frembragte et gul-orange, fast stof. Efterfølgende blev stoffet analyseret med Raman-spektroskopi og resultaterne bekræftede antagelsen om, at der er tale om XeO 2 og ikke en af de andre xenonoxider eller en forbindelse som XeOF 2. Forskerne bestemte, at forbindelsen ikke fi ndes som monomerer dvs. som enkelte molekyler af XeO 2 men som en netværksstruktur, hvor xenonatomer er koordineret til fi re oxygenatomer i en plan geometri. CRK, Kilde: J. Am. Chem. Soc., 2011, 133 (16), pp , Fotoet viser xenondioxid som et gul-orange stof ovenpå et glas med is. Stoffet dannes, når XeF 4 kommer i kontakt med koldt vand, som når det hældes over is. Strukturen af xenondioxid i en netværksstruktur, hvor hvert xenonatom er koordineret til fi re oxygenatomer. Foto og illustration venligst Gary Schrobilgen, McMaster University.
Jagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereFøde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.
Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den
Læs mereSystematisk piratfiskeri i Kattegat
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har
Læs mereSammendrag
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereAt indvinding sker under hensyn til en ressource- og miljømæssig udnyttelse af råstoffer og under størst mulig hensyn til naturen.
NOTAT Retningslinjer for råstofindvinding 1. Baggrund I forbindelse med By & Havns anlægsprojekter anvender selskabet i nogle tilfælde råstoffer fra havbunden til etablering af arealer og kajkonstruktioner.
Læs mereFælles erklæring om beskyttelse af Øresund
Dato: 6. april 2017 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Fælles erklæring om beskyttelse af Øresund Baggrund En bred gruppe af NGO er har som opfølgning på to konferencer
Læs mereGRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES Sammendrag af fiskerådgivningen for 2009 Journal.: 20.00-11/2008 Nuuk 26. juni 2008 Vedr.: Den biologiske rådgivning
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereDanske Fisk. Bars. Bruskhoved
Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereFremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv
Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereKrog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk
September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten
Læs mereHvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.
Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Claus Stenberg Louise D. Kristensen, Louise K. Poulsen, Helle T. Christensen, Claus Sparrevohn & Josianne
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 1 FAX (+99) 3 1 1 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske rådgivning
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereHAVETS NATUR. et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet. Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012. Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon
HAVETS NATUR et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet Det Grønne Kontaktudvalg Oktober 2012 Foto: Jan Nicolaisen, Orbicon HAVETS NATUR - et oplæg til handleplan for Danmarks marine biodiversitet
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereTorskens hemmelige liv
Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at
Læs meremængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen
Fiskeriets bruttoindtjening 2012:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 13. august 2012 1. halvår viser
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereDet rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereDE FØRSTE OG DE NÆSTE FEM ÅR MED ULV I DANMARK. hvad er sket? hvad kommer til at ske? Hvad skal der gøres?
TEMADAG OM GRÆNSELØST VILDT 24. JANUAR 2018 DE FØRSTE OG DE NÆSTE FEM ÅR MED ULV I DANMARK hvad er sket? hvad kommer til at ske? Hvad skal der gøres? Peter Sunde, seniorforsker (Aarhus Universitet, Institut
Læs mereFAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik
FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende
Læs mereHøsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening 2007:06 19. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 10. august 2007 1. halvår viser
Læs mereFAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:
FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, 1. 5000 Odense C Tlf.: 6311 3310 www.fazer.dk Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning
Læs mereMine bedste fiskepladser i St.bælt
Mine bedste fiskepladser i St.bælt Her er mine bedste positioner i Storebælt til fri afbenyttelse... Det var her jeg fangede bedst som skipper på lystfiskerkutteren MS NJORD tilbage i "halvfemserne" :-)
Læs mereKraftigt lys bremser udbredelsen af NÆRSYNETHED. Lennart Kiil. Videnskabsjournalist VOS
Kraftigt lys bremser udbredelsen af Lennart Kiil Videnskabsjournalist NÆRSYNETHED BLANDT SKOLE 18 BØRN Nærsynethed myopi har ofte øjensygdom som følgevirkning ærsynethed er N en plage for stadigt flere
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2016:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november 2016 1. halvår viser
Læs mereOmfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer
Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set
Læs mereEmne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:06
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06 22. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 28. juli 2017 1. halvår viser
Læs mereSorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet
Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereGrønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Serie: Teknisk rapport nr.
Forside 1 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Forsidefoto: Pinngortitaleriffik,
Læs mereKYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport
KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereHasselmus 2017 statusrapport.
Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereICES rådgivning for fiskebestande i 2015.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereDen biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereBestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for
Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut
Læs mereNotat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.
DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.
Læs mereBruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget
Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mere1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereICES rådgivning for af 36
ICES rådgivning for 2015 1af 36 Torsk Forvaltningsplanen skelner mellem Øst og Vestgrønland. Rådgivning opdelt i inden og udenskærs bestand. 500 400 West Greenland offshore East Greenland offshore tch
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 ER AFSTAND MELLEM LIGGEPLADSERNE BEGRÆNSENDE FOR SAMMENHÆNGEN I POPULATIONERNE? Jonas Teilmann, Sektion for Havpattedyrforskning, Roskilde SÆLER OG DERES LEVEVIS Spættet
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereOBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2
OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 - Forundersøgelse forud for råstofindvending. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 422, 2013 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens
Læs mereFærøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks
Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,
Læs mereTabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs merePå vej mod naturskånsomt fiskeri
På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereDen biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.
PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra
Læs mereFiskeriets bruttoindtjening 2017:12
Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12 24. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som kilde 24. April 2018 I 2017
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mere