Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø rapport for Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Transkript

1 Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

2

3 Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var i første halvdel af 1900-tallet vidt udbredt i den nuværende Slagelse Kommune. Den fandtes langs hele Storebæltskysten og kysten til Smålandshavet med forekomster på Agersø, Omø, Glænø og fra Tårnborg til Bisserup og endnu tidligere også indlands som f.eks. ved Antvorskov. Men i løbet af århundredet forsvandt klokkefrøen stille og roligt fra størstedelen af det sydvestsjællandske område og i 1970`erne og 1980`erne var der kun nogle små, uddøende forekomster i Skælskørområdet, ved Bisserup, Holsteinsborg, Glænø, Omø og Agersø. Desværre uddøde klokkefrøen i også i næsten hele dette område på grund af de sidste mange års omlægninger og intensiveringer af landbrugsdriften. I slutningen af 1980`erne var det således kun på Agersø at klokkefrøen stadig havde en lille naturlig bestand. Klokkefrøen er en centraleuropæisk art, der er sjælden og truet indenfor EU. Derfor er klokkefrøen opført på EU Habitatdirektivets bilag II og IV over særligt truede og beskyttelseskrævende arter. Klokkefrøen er ligeledes opført på Danmarks Røde Liste over truede dyrearter, og i forbindelse med kommunalreformen blev klokkefrøen af Miljøministeriet udnævnt til særlig ansvarsart for Slagelse Kommune. Klokkefrøen er en varme-elskende art, som har behov for lavvandede, solbeskinnede ynglevandhuller, som er frie for fisk, da disse æder klokkefrø-haletudserne og dermed udrydder bestanden. Derudover er klokkefrøen afhængig af velegnede overvintringspladser som stendynger, stengærder, småskove og skrænter, samt ekstensiv afgrænsning af kreaturer, som sikrer at ynglevandhuller ikke gror til, samt medvirker til at sikre et rigt fødeudbud med insekter osv. For at bevare og sikre klokkefrøen i Slagelse Kommune har Slagelse Kommune, Vestsjællands Amt, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og EU iværksat og støttet en række foranstaltninger siden I første omgang har dette arbejde været rettet mod at sikre klokkefrøens overlevelse på Agersø, sidenhen på at sikre den klokkefrøens genetiske agersø-stamme ved at etablere en levedygtig reservebestand på Asnæs ved Kalundborg. Og senest ved at opdrætte og genindføre klokkefrøen til Glænø og støtte Agersø-bestanden ved opdræt og udsætning! I løbet af er der blevet anlagt og genoprettet 20 vandhuller og søer, samt etableret hegning og afgræsning på Glænø med henblik på at styrke og genskabe herpetofaunaen og genindføre klokkefrøen på Glænø. Midlerne til projektet er kommet fra Slagelse Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og Fødevare-Erhverv/EU. Glænø udgør en del af Natura 2000 område nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, hvor klokkefrø og stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget.

4 På Agersø er der i løbet af 2011 blevet anlagt og bliver anlagt og genoprettet 14 vandhuller og søer, samt etableret hegninger og afgræsning på Agersø med henblik på at styrke klokkefrøbestanden. Samtidig begunstiges arter som stor vandsalamander, grønbroget tudse, strandtudse og spidssnudet frø, som også er særligt beskyttede af EU Habitatdirektivet. De 2 projekter er blevet til i tæt samarbejde med lokale lodsejere med økonomiske støtte af NaturErvervstyrelsens miljø-program, finansieret af EU, Naturstyrelsen samt Slagelse Kommune. Agersø udgør en som Glænø en væsentlig del af Natura 2000 område nr. 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø, hvor klokkefrø og stor vandsalamander er en del af udpegningsgrundlaget. Agersø: Udsætningsdam for klokkefrø, Etableret i forbindelse med tidligere EU- Life projekt. For at styrke Klokkefrøen i forbindelse med Glænø-projektet blev det som anført besluttet at genindføre klokkefrøen til Glænø. Det genetiske klokkefrømateriale til denne reetablering af klokkefrøbestanden skulle, om muligt, være klokkefrøer med Agersø-baggrund. Agersøs bestand af klokkefrøer er dog lille og selv truet så det blev besluttet, om muligt, at anvende dyr fra Agersøs genetiske dubletbestand på Asnæs ved Kalundborg, og så om nødvendigt, at blande denne med klokkefrø-yngel fra Røsnæs.

5 Indsamling af Klokkefrø-æg i 2011 I forbindelse med projektet gav Skov- og Naturstyrelsen tilladelse til at indsamle klokkefrø-æg på Agersø, Asnæs og Røsnæs i I 2011 blev indsamlingen af klokkefrø-ægklumper besværliggjort af at klokkefrøerne havde en meget langvarig ynglesæson uden nogle peaks med stor æglægningsaktivitet. Desuden besværliggjorde en intensiv kreaturpåvirkning og optrampning i de 2 basis-yngledamme på Asnæs indsamlingen af ægklumper betydeligt. Indsamlingsaktiviteterne kom således til at strække sig fra april-maj og ind i juni, hvilket også betød en forlængelse af opdrætsaktiviterne. Klokkefrøerne på Asnæs og Røsnæs er to genetiske dublet-bestande, som er blevet etableret i forbindelse med et tidligere projekt finansieret af EU`s miljøfond LIFE og det tidligere Vestsjællands Amt, netop med henblik på at sikre generne i de oprindelige bestande på henholdsvis Agersø og Nekselø. Etableringen af dublet-bestanden på Røsnæs har været ovenud vellykket og klokkefrøbestanden på Røsnæs er nu Danmarks største og meget livskraftig. Desuden har dublet-bestanden på Asnæs, som er skabt på baggrund Agersø-klokkefrøerne, gennem de sidste par år endelig fået ordentligt fodfæste og er nu i kraftig stigning, således at den nu er mere talrig og livskraftig en den oprindelige bestand på Agersø. Der blev i 2011 ikke indsamlet klokkefrø-æg på Agersø, da bestanden vurderes til at være så lille og sårbar, at den eventuelt kunne blive negativt berørt af en sådan indsamling. Der blev opstillet opdrætsbure på Røsnæs og Asnæs. Men opdrætsburene på Røsnæs blev senere taget ned, da det blev besluttet at satse på opdræt fra Asnæs i Der blev således ikke indsamlet klokkefrø-æg eller udsat haletudser på Røsnæs i Der blev indsamlet ca æg fra Agersøs genetiske dublet-bestand på Asnæs ved Kalundborg i løbet af maj og juni måned Æggene blev dels indsamlet direkte på vandplanter i vandhul- lerne, dels indsamlet i parringsbure, hvor indfangede klokkefrøhanner og hunner blev anbragt med henblik på parring! Indsamlingen besværliggjordes af, at der var en meget kraftig afgræsning med kreaturer på yngledammene, som dels fjernede sumpvegetationen, dels plumrede vandet kraftigt til. I 2012 vil det blive forsøgt at få en aftale med lodsejeren om at der gennemføres senere afgræsning på arealerne.

6 Kort 1: Indsamlings- og udsætningsdamme på Asnæs i Opdræt i 2011 Haletudserne blev opdrættet i udendørs opdrætscenter i solbeskinnede akvarier og bassiner med varmelegemer, intensiv fodring og hyppige vandskift for at sikre en hurtig vækst og en ringe grad af dødelighed. Opdrætsdelen var meget succesfuld og der var kun ca. 20 % af de indsamlede æg der ikke blev klar til udsætning som haletudser. 5-8 uger efter indsamlingen af æggene blev de sidste store haletudser og små klokkefrøer sat ud. En tidlig udsætning af klokkefrøer/-haletudser har overordentlig stor betydning, da de nyforvandlede klokkefrøer har en længere periode til at blive fedet op i udsætningsvandhullerne, før de går i vinterdvale og dermed en langt større mulighed for at overleve vinterdvalen. Opdrættet foregik udendørs i 12 stk 200 liters bassiner som var opstillet på sydsiden af et hus for maksimal solindstråling og naturlig opvarmning af bassinerne. Til bassinerne var tilsluttet varmelegemer til opvarmning i perioder med dårligt vejr, filtre og luftpumper.

7 Klokkefrø-haletudse lige før udsætning i juli 2011.

8 Udsætninger i Slagelse Kommune i 2011 Klokkefrøerne blev hovedsageligt udsat som store haletudser kort før metamorfosen. I alt blev der tilbageført 400 store haletudser til de 3 indsamlingsdamme på Asnæs, ultimo juni og primo juli, se kort 1. Der blev ikke udsat klokkefrøhaletudser på Røsnæs. Glænø På Glænø blev der udsat 700 store klokkefrøhaleudser i 4 forskellige damme, se kort 4. Kort 2: Udsætningsdamme på Glænø, 2011.

9 Familien Haarder i gang med at udsætte klokkefrøer på Glænø i en af de nyetablerede damme, juli Susanne Harder, lodsejer på Glænø, genfandt i løbet af august og september i 2011, mange nye, små klokkefrøer, dels ved udsætningsvandhullet og dels enkelte på nærliggende arealer, hvor man kunne se de små klokkefrøer vandre mod nye levesteder. Forhåbentligt kan man 2012 opleve at klokkefrøen igen kvækker fra Glænøs damme og søer. Hvis klokkefrø-projektet på Glænø på længere sigt skal være succesfuldt er det dog nødvendigt at der oprettes endnu flere velegnede paddedamme, og ikke mindst at det lykkes at få endnu større arealer omlagt fra dyrket agerjord til folde afgræsset af kreaturer!

10 Glænø: Klokkefrø fundet af Susanne Harder i sensommeren 2011.

11 Agersø På Agersø blev der udsat 789 store klokkefrøhaletudser i 4 forskellige damme, se kort 3. Agersø: Udsætningsdam, juli Etableret i forbindelse med tidligere EU-Life projekt! Agersøs beboere har oplyst, at de næsten ikke har hørt kvækkekor af klokkefrø på øen i Måske er bestanden af voksne klokkefrøer faldet yderligere, men der kan også være en sammenhæng med vejret i kvækkeperioden, som var forholdsvis ustadigt. Denne vejrtype betyder som tidligere anført at der i 2011 i ikke var nogle peaks med stor yngle- og kvækkeaktivitet. I 2012 vil der blive gennemført overvågning af klokkefrø-bestanden på Agersø i forbindelse med NOVANA-Programmet af Miljøministeriet. På sigt vil de 14 nye klokkefrø-damprojekter og den tilhørende omlægning af agerjord til afgræssede, hegnede folde, som blev gennemført i 2011 forhåbentligt have en meget positiv påvirkning på klokkefrøens fremtidige bestandsudvikling. Men det er formentligt nødvendigt at gennemføre et målrettet opdrætsprogram over de næste 2-3 år for at sikre gunstig bevaringsstatus for klokkefrøen på Agersø! Desuden er der behov for at sikre græsningsaftaler rundt om en del af de tidligere etablerede vandhuller, da MVJ ordningerne her udløber i løbet af de nærmeste år!

12 Kort 3:Udsætning af klokkefrø på Agersø i 2011.

13 Perspektiver for klokkefrøens fremtid i Slagelse Kommune Indsamling, opdræt, udsætning og genudsætning fra Asnæs til Agersø og Glænø vil fortsætte de kommende år for at sikre klokkefrøens overlevelse i Slagelse Kommune. Derudover er det håbet, at der kan etableres store livskraftige bestande indenfor det øvrige Natura 2000 område, muligvis på områderne ved Borreby, Stignæs og Omø, samt i de tidligere leveområder ved Halskov og Tårnborg i Korsør-området. Dette forudsætter dog, at der i de pågældende områder vil blive gennemført en række naturgenopretningsprojekter med fokus på at etablere et net af store velegnede klokkefrøyngledamme på velegnede arealer som hegnes og afgræsses af kreaturer. Slagelse Kommune har sammen med en række andre østdanske kommuner ansøgt EU`s miljøfond LIFE+ om støtte i årene med henblik på at etablere levesteder og spredningskorridorer for arter omfattet af EU Habitatdirektivet som f.eks. Klokkefrø, Stor vandsalamander, Løvfrø, Spidssnudet frø, Grønbroget tudse og Strandtudse. Forhåbentligt vil denne ansøgning blive godkendt og dermed vil padderne i Slagelse Kommune og i Østdanmark generelt gå lysere tider i møde. Sådanne projekter vil ikke kun gavne klokkefrøen, men også sikre de truede småbestande af strandtudse, grønbroget tudse, spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander, alle arter som også er omfattet af EU Habitatdirektivet. Desuden vil projekter af denne art også begunstige trækkende og yngle vadefugle, samtidig med at de vil give beboerne i kommunens store bysamfund gode naturoplevelser i bynære naturområder!

14

15

16 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej Korsør Redaktion: Naturgruppen/Charlotte Jørgensen Rapport udfærdiget af: Cand. scient Peer Ravn, Rana-Consult Forsidefoto: Peer Ravn Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune