Danfoss Historisk Arkiv og Forening Årsskrift

Transkript

1 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Historisk Arkiv og Forening Årsskrift

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse Farvel til kælderen beretning fra DHF... side 4 To sider af samme sag... side 6 Den termostatiske radiatorventil... side 8 Små historier fra Danfoss... side 11 Set og sket i Arkivet... side 20 Henvendelse til Danfoss Historisk Arkiv... Se bagsiden Udgivet af Danfoss Historisk Arkiv Ansvarshavende redaktør: Aage Junker Redaktion: Ane Burmeister, Erik Matthiesen, Arne Madsen, Hermann Jacobsen, Per Fabricius, Erik Nørskov og Aage Junker Layout: Ane Burmeister/Helle W. Schaloske Tryk: Laursen Grafisk A/S, Tønder Oplag: stk. 4. årgang Eftertryk kun efter aftale med redaktionen og altid med kildeangivelse.

4 Farvel til kælderen Af Peter J. Mortensen, bestyrelsesformand i Danfoss Historisk Forening En virksomhed har en historie. I Danfoss er historien nu på 77 år. For at bevare denne virksomhedshistorie anvender ca. 50 entusiaster fortrinsvis pensionerede Danfoss medarbejdere en del af deres fritid med at grave i historien. Og der er nok at grave i produkter, dokumenter, billeder og film fra virksomhedens start i 1933 og til nu. En væsentlig del af arkiveringsarbejdet går til sortering og registrering af indgående materiale. Det har hjulpet os meget, at vi har indført et tidssvarende registreringssystem, som en stor del af arkivmedarbejderne efterhånden er dus med. En anden vigtig aktivitet er at efterkomme forespørgsler på specifikke materialer/ informationer. Det er ofte billeder, men der kan eksempelvis også være omtale af en bestemt begivenhed i virksomhedens historie. I de fleste tilfælde finder vi frem til det, der bliver spurgt efter. At udbrede kendskabet til Danfoss historie kan ske på mange måder. F.eks. har kreative medarbejdere i Arkivet opbygget en vandreudstilling bestående af foldevægge med plakater og plancher om virksomheden. Udstillingen blev i første omgang opstillet i Danfoss Viby i anledning af denne virksomheds 40-års jubilæum. Det er så meningen, at andre, specielt udenlandske Danfoss virksomheder, vil blive tilbudt lignende informativt materiale om Danfoss historie. Som den første har Danfoss i Polen fået tilsendt en sådan udstilling. Arkivet er i besiddelse af en dagbog, skrevet hver dag gennem 12 år af en tidligere Danfoss medarbejder i kompressorfabrikken, Helena Cehofski. Vi har bearbejdet dagbogen og i efteråret udgivet et koncentrat heraf i form af et lille hæfte. Dagbogen giver et levende billede af, hvordan arbejdssituationen opleves, set med en fabriksarbejders øjne. Et historisk arkiv må også følge med tiden. Derfor er det nødvendigt hele tiden at udbygge kontakten til de forskellige Danfoss virksomheder. Foreløbigt er der etableret kontakt til Danfoss Gråsten via en tidligere medarbejder i VLT-området. På den måde kan Arkivet holde sig ajour med nutidige forhold og ikke kun arkivere historiske data. På brænderområdet er en lignende konstellation under opbygning. Det er så meningen, at denne arbejdsform skal udbygges sammen med andre Danfoss virksomheder også udenlandske, som vi indtil nu ikke har koncentreret os meget om. Vi har erfaret, at det er vigtigt selv at være aktiv for at få relevante informationer. Side 4

5 Arkivet og Foreningen er sammen med Danfoss Universe involveret i planer om etablering af et samlet Danfoss Museum, der fortæller historien om familien Clausen, produkterne og deres anvendelse. Endvidere skal udstillingen»den gamle fabrik«revideres med indretning af bl.a. værksteder fra forskellige tider. Hvis disse planer realiseres, vil der ligge store udfordringer foran os, men også mange interessante aktiviteter. Foreningens medlemmer må lejlighedsvis også hente inspiration udefra. Vi har tidligere besøgt andre virksomheders arkiver og museer, eksempelvis Brdr. Gram i Vojens og LEGO museet i Billund. Ved disse lejligheder besøges så vidt muligt også en Danfoss fabrik. Således har vi besøgt distributionscenteret i Rødekro og Danfoss DEVI i Vejle. I år er studieturen gået til Danfoss i Slesvig og museet på Gottorp Slot. Og så kan vi her sidst på året sige farvel til kælderen. I otte år har Arkivet haft til huse i kælderen under E1, den store fabrikshal i Elsmark, hvor der kun er lidt lys og dårlige adgangsforhold. Vi har derfor gennem lang tid søgt efter bedre egnede forhold. Her i efteråret er Arkivet begyndt flytning til lokaler i Maikroen. Der er stor tilfredshed blandt Foreningens medlemmer over at komme op til dagens lys. Her er der også bedre parkeringsforhold. Så vi ser frem til nye, spændende udfordringer i 2011 og mere indbydende fysiske rammer i Maikroen, bygning L24. Maikroen er gennem mange år blevet brugt til forskellige formål, bl.a. til mødelokaler. I efteråret begyndte Historisk Arkiv indflytningen i de nye og lyse lokaler efter otte år i kælderen under E1. Side 5

6 To sider af samme sag? Hvilke relationer er der mellem Danfoss Historisk Arkiv og Danfoss Historisk Forening, hvad er deres formål, og hvilke opgaver beskæftiger de sig med? Som svar på disse spørgsmål, som Arkivet og Foreningens medlemmer jævnligt møder, har vi plukket lidt i det foreliggende arbejdsgrundlag for Arkivet og i Foreningens vedtægter. Danfoss Historisk Arkiv Arkivet er en afdeling i Danfoss. Afdelingen er hjemsted for omfattende historiske materialer om Danfoss eller med relation til Danfoss. Til at varetage den daglige styring og koordinering af afdelingens drift er der ansat en projektleder og en informationskoordinator. Mange af Arkivets opgaver håndteres i tæt samarbejde med Danfoss Historisk Forening og dens medlemmer. Foldevæg, der viser Danfoss historie. På bagsiden er der billeder af familien Clausen. Udstillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem Arkivet og Foreningen, er bl.a. blevet vist hos DEVI i Vejle og hos Danfoss LPM i Polen. Side 6

7 Det er Arkivets formål at fastholde og uddybe historien om Danfoss og Danfoss relaterede selskaber. Herunder historien om mennesker, organisation, teknik, miljø og om grundlæggeren, Fabrikant Mads Clausen, hustruen Bitten Clausen og deres familie samt om virksomhedernes indflydelse på og samspil med omgivelserne. Dette gøres bl.a. ved at indsamle, sortere, registrere og arkivere diverse historiske materiale, herunder dokumenter, film, fotos og produkter, der enten er produceret af Danfoss eller har relation til Danfoss produktionsområder/produktprogram. Ligeledes er det Arkivets formål at bidrage til synliggørelse internt og eksternt af Danfoss historie og kerneværdier, f.eks. ved at udgive historiske publikationer og arrangere historiske udstillinger om Danfoss og forhold med relation til Danfoss. Arkivet skal desuden være en synlig og seriøs samarbejdspartner, der leverer ydelser og produkter, som bidrager til at skabe værdi for Danfoss. Arbejdet i Arkivet kan kort sammenfattes som følger: Modtagelse, sortering, registrering og arkivering af forskellige historiske effekter samt informationssøgning og informationsformidling. Dette arbejde varetages fortrinsvis af medlemmerne i Danfoss Historisk Forening. Et andet vigtigt arbejdsområde er koordinering og udgivelse af forskellige historiske Danfoss publikationer bøger, hæfter og pjecer (f.eks. Arkivets årsskrift). Endelig arrangerer Arkivet forskellige udstillinger, der via blandt andet produktudstillinger, tekster, film og fotos er med til at fortælle historien om Danfoss. Danfoss Historisk Forening Danfoss Historisk Forening blev stiftet i april 2003 med det formål at oprette og vedligeholde et arkiv Danfoss Historisk Arkiv. Arkivet har nu eksisteret i næsten otte år, men det er stadig Foreningens formål at medvirke til vedligeholdelse og fortsat udvikling af Danfoss Historisk Arkiv. Det gøres gennem et stort, frivilligt og ulønnet arbejde til gavn for Arkivet, hvor Foreningens medlemmer pensionerede Danfoss medarbejdere varetager forskellige opgaver; f.eks. vurdering, registrering og arkivering af effekter, informationssøgning, udarbejdelse af diverse publikationer og opbygning af udstillinger. Danfoss Historisk Forening ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, hvoraf de fem vælges blandt foreningens medlemmer, mens to medlemmer er udpeget af Danfoss. Der er således et meget tæt samarbejde mellem Arkiv og Forening, og uden den og dens ca. 50 medlemmer havde der næppe eksisteret det historiske arkiv, virksomheden har i dag. Side 7

8 Den termostatiske radiatorventil Etablering i Viby og Silkeborg Selvom virksomheden fremstiller en bred vifte af energibesparende produkter og systemer, er det især et produkt, som de fleste forbinder med navnet Danfoss nemlig radiatortermostaten. Og egentlig er det vel meget naturligt, da termostaten i modsætning til de fleste af Danfoss andre produkter dagligt er synlig for adskillige millioner slutbrugere verden over. Det begyndte i Mads Clausen og Bror Kruuse havde længe puslet med den idé, at en stues temperatur måtte kunne styres ved hjælp af en termostat. Den enkle, men geniale ide var, at stuens temperatur regulerede varmetilførslen, således at stuetemperaturen blev konstant uden unødig spild af varme. Det var noget helt banebrydende og en vanskelig opgave at løse for de medarbejdere, der skulle udføre konstruktionsarbejdet. På daværende tidspunkt blev varmereguleringen foretaget ved hjælp af de almindelige håndventiler, der sad på radiatorerne. Og det var bestemt ikke nogen let opgave at opnå en behagelig rumtemperatur ved denne form for regulering. Der blev konstrueret ti radiatorventiler, hvoraf de fem blev monteret i Mads Clausens egen villa. Disse ti ventiler var blandt de allerførste termostatiske radiatorventiler i verden. Begejstringen over den nye opfindelse afspejles tydeligt i, at de første prototyper var forsynet med et lille glas, så man kunne kigge ind og se, hvordan ventilen arbejdede. Danfoss termostatiske radiatorventil sparede brændsel og dermed penge og gjorde samtidig opholdet i centralopvarmede lokaler mere behageligt. Side 8 Designet af radiatortermostaten har varieret gennem årene. Her ses termostaten i forskellige varianter fra perioden

9 Via radiatorventilen var det nu muligt at holde temperaturen i lokalet konstant på den indstillede værdi. At radiatorventilen gav komfort, var ingen i tvivl om; men at den skulle blive fast inventar i millioner af hjem verden over, turde kun de færreste drømme om. I perioden fra 1948 til 1950 blev der fremstillet et større antal radiatortermostater til afprøvning på markedet, og i 1952 begyndte serieproduktionen og den brede markedsføring. Fabrikker i Viby og Silkeborg I 1970 var der ansat mennesker hos Danfoss i Danmark, heraf langt størstedelen i Nordborg, og der var opstået en situation, hvor virksomheden måtte se sig om efter etableringsmuligheder andre steder i Danmark. Grænsen for, hvor meget det lille ø-samfund kunne bære, var nok allerede overskredet, og Danfoss var så dominerende, at udsving i beskæftigelsen kunne få katastrofale konsekvenser. Det havde også i lang tid været vanskeligt at rekruttere medarbejdere. Der var gjort forsøg med hvervekampagner, men med begrænset succes. Samtidig medførte oliekriserne i 70 erne, at radiatortermostaterne i endnu højere grad blev en del af hverdagen. Der var behov for udvidelser. Muligheden viste sig i Viby. Her havde Kristian Kirks Telefonfabrikker A/S netop bygget en ny fabrik, da firmaet gik konkurs. Danfoss kunne overtage de tomme lokaler, og K.E. Schalz flyttede fra Nordborg til Viby for som fabrikschef at opbygge en produktion af radiatortermostater. Det var en periode med store vækstmuligheder, og efter flere udvidelser var arealmulighederne udtømte, og man måtte se sig om efter andre muligheder. Valget faldt denne gang på en nedlagt tekstilfabrik ved Silkeborg; her var der egnede lokaler, og der var også tilstrækkeligt areal til kommende udvidelser. Fabrikken i Silkeborg blev overtaget af Danfoss i 1979 og er i dag hovedsæde for Danfoss Comfort Division. Danfoss er verdens største producent af radiatortermostater med fabrikker i bl.a. Danmark, England, Polen, Ukraine, Rusland og Kina. Der er til dato produceret flere hundrede millioner termostater. Side 9

10 Side 10 Radiatortermostaten, som vi kender den i dag.

11 Sådan klares en forkølelse Efter at Mads Clausen i 1952 havde besøgt læge Harald Petersen i Nordborg, sendte lægen ham følgende skriftlige råd mod forkølelse: Side 11

12 Side 12 Portner-skulpturen blev givet af kollegerne som gave til portner Christian Thomsen i forbindelse med hans 60-års fødselsdag.

13 Pokaler og skulpturer i lange baner Danfoss Historisk Arkiv er andet og mere end støvede dokumenter, gamle produkter, film og fotos. I Arkivet findes også pokaler og skulpturer på rad og række. De mange pokaler og andre præmier er vundet af virksomhedens forskellige sportsklubber i firmasportsturneringer, ved landsmesterskaber og i venskabskampe med andre firmaer, og det er i årenes løb blevet til adskillige præmier, som nu fylder mange hyldemeter i Arkivet. Men også flere skulpturer kan ses i Arkivet. De er lavet af kreative medarbejdere, der har anvendt forskellige materialer a e og dele e fra Danfoss produkter til at skabe en række sjove figurer. Den viste portner-skulptur er lavet af Gustav Simonsen, der døde i 2000 efter at have været ansat som VVS-medarbejder i Danfoss frem til Gustav nåede at lave mere end 60 forskellige skulpturer. De blev givet som gave ved jubilæer, fødselsdage eller andre mærkedage. De materialer, som Gustav benyttede og selv forarbejdede, var jern, bly, kobber, glas og træ. Desuden fandt han også dele, som indgik i Danfoss produkter, og skulpturerne var altid lavet med modtageren for øje. De afspejlede altid, hvad vedkommende var kendt for eller arbejdede med. Side 13

14 Mads Clausen og Brdr. Müller Mens Mads Clausen i 1931 var ansat hos Brødrene Gram i Vojens, begyndte han at eksperimentere med ekspansionsventiler til køleanlæg. Han indledte et samarbejde med Brdr. Müller i Vollerup, som fremstillede dele til ventilen efter hans tegninger. Efter flere forsøg sad Mads Clausen den 25. november 1932 med den første ventil i hånden den automatiske ekspansionsventil type ARV. I 1933 begyndte Mads Clausen for sig selv, og der blev i virksomhedens første år solgt 466 ventiler. Året efter var salget Side 14

15 fire gange så stort. Væksten fortsatte, og det kneb for Brødrene Müller at følge med; de var forsigtige med at investere i øget kapacitet. Men Mads var utålmodig, og i 1935 anskaffede han en drejebænk for selv at fremstille detaildele til sine ventiler. Fra korrespondancen mellem Mads Clausen og Brødrene Müller fornemmes klart de vanskeligheder, der var forbundet med at fremstille de første ventiler. Vi bringer her et par eksempler fra deres brevudveksling. Side 15

16 Diverse anekdoter Fortalt af Tage Hansen Denne lille historie om Andreas Jepsen og Mads Clausen foregår i slutningen af 1965/1966 på Andreas Jepsens kontor på plan 600. Jeg var blevet kaldt ind til Clausen og Jepsen for at forklare sikkerheden om lønudbetalingen til månedslønnede medarbejdere, f.eks. om der kunne eksistere en person på udbetalingslisterne, som ikke var ansat. Jepsen sad ved sit skrivebord. Clausen og jeg sad i stolene foran, og da jeg havde gennemgået sikkerhedsprocedurerne, var der ikke nogen af dem, der sagde noget. De sad bare og kiggede. Lynhurtigt røg tankerne igennem mit hoved, var der noget jeg havde glemt? Nej. Og så gik der en ræv i mig. Ville de have mere at vide, måtte de spørge! Der sad vi så i meget lang tid og kiggede på hinanden. Der var flere gange, hvor jeg var lige ved at sige noget, men jeg sagde ingenting. Jeg tror, der gik 5-10 minutter, og tiden føltes i hvert fald meget lang, før Jepsen med et blink i ø jet sagde til Clausen: - Nå, men vi har vel også fået det at vide, hvad vi ville. Så der var én, der rejste sig meget hurtigt op og kom ud, men jeg nåede dog at se det smil, de havde i ø jnene, da jeg gik. Jeg fandt senere ud af, at det var deres måde at få mere at vide på end ved at læse rapporter. Side 16 Andreas Jepsen startede som kontorlærling i 1937, 14 år gammel. Han overtog som administrerende direktør ledelsen, da Mads Clausen døde 27. august Han trak sig tilbage i 1983, men fortsatte som arbejdende bestyrelsesformand til sin død i 1985.

17 Fortalt af Tage Hansen En anden lille oplevelse stammer fra Villaen, hvor jeg under familien Clausens sidste safarirejse skulle forsøge at finde et system for betaling af regninger osv. på Villaen. Efter deres hjemkomst var jeg inviteret over til kaffe for at forklare det system, som jeg havde udtænkt, og derefter fik vi en snak om meget andet. Men pludselig siger Mads Clausen: - Bitten, skal Hansen ikke prøve vores æske? - Jo! Og jeg kunne se på blinket i ø jet, at der skulle ske et eller andet. Bitten Clausen kom så med en lille sort kinesisk æske med en lille rille oveni. Mads Clausen spurgte så mig: - Har De en krone? Nej, men jeg havde da en 25-øre. Prøv at putte den ned i rillen, tryk kun til, den kan ikke falde ned. Jeg trykkede og der startede en lille motor et eller andet sted, og så lige pludseligt kom der to fingre frem og snuppede 25-øren ud af mine fingre og ned i bunden. Jeg blev nok temmelig overrasket, men de andre lo. Så nu røg den ned i sparebøssen, sagde Clausen, Har De én til? Nej, men der ligger en 10-pfennig i fru Clausens clipsskuffe, den kan vi måske bruge. Så i andet forsøg kunne jeg så også være med til at grine, uden at det kostede. Fortalt af Aksel Sundwall Jeg havde for mange år siden, det var i slutningen af 60 erne, en kollega, der en dag kiggede ud af vinduet og sagde: Der nede går»gun slinger«. Han fortalte herefter, at manden havde fået navnet af Mads, der havde kaldt ham op på kontoret og sagt til ham, at han var den eneste på Danfoss, der havde lov til at gå med seksløber, for hvis han mødte en, der var langsommere end ham selv, skulle han skyde ham. Mads Clausen benyttede ofte lejligheden til at lave sjov med sine medarbejdere. Side 17

18 Fortalt af Frederik Mols I begyndelsen af 70 erne var der en stor værktø jsafdeling i L31, og her blomstrede nogle vittige hoveder. Det gik i al godmodighed bl.a. ud over Asmus Bonde, der var værkfører. Bonde kom ofte forbi værktø jsmagerne, der havde deres borde placeret i rækker. Bonde gik altid med karakteristiske korte og meget hurtige skridt, og for enden af en af gangene mellem bordene blev der tegnet fodspor i en bue op ad væggen hen til næste bordrække, og oven over blev der skrevet»bondesstrasse«. Det var også Bonde, det gik ud over, da et kvikt hoved havde rettet i navneskiltet ved døren til kontoret, hvor der stod»bonde Asmus«. Her var B et blevet f jernet. Fortalt af Frederik Mols Og så et par små historier om K.E. Schalz, der var en meget distingveret afdelingschef for bl. a. værktø jsafdelingen. Det var sidst i 1960 erne, inde midt i E1. Der var blevet installeret en automat med kaffe og kakao. En dag svigtede automaten - igen, og der var sat en seddel op, hvorpå der stod, Automaten virker ikke / K.E. Schalz. Kort efter havde en lærling forsynet automaten med endnu en seddel: Den har også snydt mig /Claus. Det var også i samme område, der ved en juleafslutning i lidt animeret stemning udspillede sig følgende ordveksling mellem K.E. Schalz og overværkfører Ove Køhler. De møder hinanden på trappen til kælderen, Køhler er på vej ned: Nå, Køhler, skal De nu hjem og jule? Nej, jeg skal ned og pis, lød svaret. Fortalt af Jørgen Jørgensen Da jeg blev ansat på Danfoss i november 1966 hørte jeg følgende historie: Danfoss havde en arbejdsmand til at skifte tomme gasflasker ud med fulde gasflasker. Manden var overalt kendt som Gas-Mathies, og en dag hvor han var i gang med nogle tunge gasflasker, kom produktionsdirektøren Kidde Hansen forbi, og Gas-Mathies råbte til ham: Kan du ikke lige hjælpe mig med de her flasker? Det blev Kidde Hansen så vred over, at han gik op til Mads Clausen og forlangte, at han skulle fyre Gas-Mathies. Mads tænkte sig om et stykke tid, hvorefter han sagde til Kidde Hansen: Joh, men hvad skal jeg gøre, han siger også du til mig! Side 18

19 Fortalt af Jan Poulsen To ældre damer, Midde og Ditte, går en tur på hovedgaden i Nordborg, hvor slagteren har lukket. Midde siger så til Ditte:» Neej, har du set, at slagteren har lukket?«hvortil Ditte svarer:»jae, han er jo gået hen, hvor alle må gå hen.neej, er han død den flinke unge mand?«spørger Mitte.»Næh, han er begyndt på Danfoss som mange af de andre!«

20 Henvendelse til læserne gav svar I Årsskrift 2009 blev der vist billeder af forskellige instrumenter, som Arkivet havde modtaget. Arkivet manglede imidlertid oplysninger om instrumenternes anvendelse, og derfor blev årsskriftets læsere opfordret til at kontakte Arkivet, hvis de kunne hjælpe med oplysninger. Og det gav resultat. F.eks. skriver Gustav Johansson følgende i en til Arkivet: Endvidere blev det anvendt til bestemmelse af bl.a. vandmængden i kompressorolien, inden denne blev påfyldt kompressorerne. Målingen skete i begge tilfælde ved, at man lod N 2 (nitrogen) med et kendt lavt indhold af H 2 O almindeligvis 40 ppm eller lavere, strømme gennem kompressoren og måle ppm på den udstrømmende gas. Den accepterede stigning målt på afgangssiden måtte ikke overstige 40 ppm.»i Årsskrift årgang er jeg faldet over foto nr. 5 på side 23, og jeg mener, at der er tale om et dugpunkts måleapparat til bestemmelse af mængden af fugtighed (H2O) i gasser og udtrykt i PPM (parts per million). Apparatet blev bl.a. anvendt i Danfoss Kompressorafdeling til bestemmelse af tørhedsgraden på kompressorerne efter, de havde været i tørreovnen. Med tiden fik vi indført en sådan kvalitetsmåling som standard i produktionen inden frigivelse til forsendelse. Apparatet blev ligeledes indført hos Danfoss kunderne for at udelukke sådanne fejl ved evt. diskussioner omkring reklamationer.«arkivet takker for oplysningerne. Dugpunkts-måleapparat. Side 20

21 Kontorelev anno 1939 Danfoss Historisk Arkiv får jævnligt henvendelser fra tidligere og nuværende medarbejdere, men også andre uden for Danfoss kontakter os. De er f.eks. under en oprydning faldet over nogle gamle ting med relation til Danfoss og vil høre, om Arkivet er interesseret i disse effekter. Og Arkivet vil naturligvis gerne modtage historisk materiale om Danfoss, og det glæder os, at man har virksomhedens historiske arkiv i tankerne, når gamle dokumenter, fotos, produkter og lignende dukker op. Et eksempel på dette er denne lærekontrakt, som Arkivet har modtaget af Susanne Haas, salgs- og logistikassistent i ServiceShoppen i Nordborg. Af kontrakten fremgår det, at Susannes far, Jakob Christian Klyhn, indledte sin ansættelse i Danfoss som kontorelev i I 1. læreår udgjorde månedslønnen 50 kr. og i 4. og sidste læreår var den steget til 65 kr. På daværende tidspunkt hed virksomheden»dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik«. I januar 1946 blev navnet officielt ændret til Danfoss. Jakob Klyhn fik funktionær nummer 11 og blev efter udstået læretid ansat i regnskabsafdelingen. Efter 48 år i Danfoss tjeneste gik Jakob Klyhn på pension i Uddrag af lærekontrakten indgået mellem Jakob Klyhn og Mads Clausen i 1939 Side 21

22 Når Arkivet hjælper til Med jævne mellemrum sker det, at Arkivet får henvendelser fra Danfoss medarbejdere eller forretningsområder, der har brug for oplysninger fra Arkivet. Det kan være materiale til bøger om diverse Danfoss relaterede emner, hjælp til en tale til en 25-års jubilar, eller som det skete i 2006, hjælp til at finde oplysninger om et bestemt Danfoss produkt. kunne være behjælpelig. Lars fandt ud af, at en ventil af LA-typen var installeret på førstesalen i L2. Desuden lykkedes det ham at fremskaffe et eksemplar af produktet endnu i ubrudt emballage og med mærkaten»produceret i AG uge «. Yderligere havde Lars også fundet frem til en mappe med forskellige former for produktinformation. Baggrunden var, at en amerikansk montør havde lagt sag an mod Danfoss med den påstand, at han var blevet syg af at arbejde med asbestholdige Danfoss produkter. Og i USA er det modsat herhjemme op til den sagsøgte at bevise sin uskyld. Bernd V. Kätow, Risk Manager RA-S, blev tidligt involveret i sagen. Han begyndte et større detektivarbejde. Hvad var det for et produkt, sagsøgeren hævdede at have arbejdet med? Og indeholdt produktet overhovedet asbest? Angiveligt skulle produktet være en reguleringsventil med typebetegnelsen LA. En søgning i Danfoss Produkt Hierarki så dog ikke ud til at give noget resultat hvilket kunne tyde på, at et sådant produkt ikke er blevet produceret. Flere mennesker fra forskellige forretningsområder blev involveret, men ingen kunne hverken huske eller finde frem til det efterspurgte produkt. Bernd V. Kätow har flere gange tidligere søgt assistance i Historisk Arkiv, når han havde brug for oplysninger. Og også denne gang var der hjælp at hente. Det viste sig, at nu afdøde Lars Balleby, medlem af Danfoss Historisk Forening, Geert Møller, tidligere salgs- og marketingansvarlig, kunne desuden oplyse, at produktet kun var solgt i enkelte europæiske lande og i et begrænset antal. Det var desuden blevet introduceret til nogle få amerikanske forhandlere i alt til omkring ti potentielle kunder. Produktet blev taget af markedet først i 70 erne grundet oliekrisen det var ikke økonomisk attraktivt. Ved at granske materialet fandt man ud af, at asbest ikke på noget tidspunkt var nævnt som et materiale, der indgik i produktet. Og ved fremstillingen var der anvendt materialer, der er almindeligt brugt i andre dagligdags produkter, og som ikke er under mistanke for at påvirke vores helbred. På den baggrund kunne Danfoss altså sandsynliggøre, at den amerikanske montør ikke kunne være blevet syg af at arbejde med asbestholdige Danfoss produkter som påstået, og sagsanlægget kunne afvises. Bernd V. Kätow fortæller afslutningsvis:»denne sag er et smukt eksempel på, at arkivet (og ikke mindst de involverede veteraner!) kan understøtte den løbende forretning med værdifuld viden.«side 22

23 Historiske publikationer om Danfoss Et vigtigt arbejdsområde for Danfoss Historisk Arkiv er redaktionelle opgaver, herunder at udgive og koordinere udgivelsen af diverse publikationer bøger, hæfter, pjecer mv. der bidrager til at synliggøre Danfoss historie eller dele af den. I 2004 udkom således bogen om Danfoss Hydraulik, og i 2008 fulgte bogen om Danfoss Kompressorforretning denne bog blev i 2009 tillige udgivet på tysk. I 2010 har Danfoss Historisk Arkiv fået udgivet følgende materiale: Et hæfte, der baserer sig på sammendrag fra Helena Cehofskis dagbøger, som hun skrev om sine oplevelser fra 12 års ansættelse i Kompressorfabrikken i Nordborg. En opdateret version af den lille bog»danfoss Historie«på dansk og engelsk. Et lille hæfte, der fortæller om»globaliseringens historie i Danfoss«. Hæftet giver en kortfattet beskrivelse af de mest markante begivenheder. En række andre redaktionelle projekter er desuden under forberedelse, bl.a. følgende temaer: Miljø og socialt ansvar Det første produkt (ekspansionsventilen) Radiatortermostaten. Helena Cehofski var ansat hos Danfoss i 12 år fra 1972 til I alle årene skrev hun dagbog om store og små begivenheder fra det daglige arbejdsliv. Side 23

24 Henvendelse til Danfoss Historisk Arkiv Hvis du har noget materiale om eller med relation til Danfoss, så hører vi meget gerne fra dig. Materialerne kan f.eks. være gamle fotos, dokumenter eller produkter. Det kan du finde i Arkivet Danfoss Historisk Arkiv indeholder bl.a.: Komplet produktsamling Originaler til diverse Danfoss film Diverse dias, fotos og videoer Pokaler fra firmaets sportsklubber Personaleblade Danfoss Journalen Telefonbøger Organisationsplaner A-håndbøger Brochurer Prislister Produkttegninger Bygningstegninger Danfoss Kalendere Avisudklip Kontorinventar Edb-udstyr. Sådan kontakter du Arkivet Ring til os på tlf Send os en mail på dha@danfoss.com Besøg os på Maikroen, L24. Du kan også besøge os på internettet. Adressen er dha.danfoss.dk Det kan du bruge Arkivet til Søger du/din afdeling historiske oplysninger om Danfoss, så er der gode muligheder for at hente disse informationer og få spørgsmål besvaret i Danfoss Historisk Arkiv. Her kan du f.eks. få informationer om personale- og organisationsforhold, fabrikker, selskaber, produkter og mange andre ting. Arkivet ligger inde med et omfattende historisk materiale, bl.a. Danfoss medier, dokumenter, presseklip, film/video og fotos. Arkivet udgiver desuden historiske publikationer hæfter, pjecer eller bøger om Danfoss eller forhold med relation til Danfoss. Danfoss A/S CF CV 11/11 LT