DANSK PELSDYRAVL ØSTEN MØDTE VESTEN PÅ CATWALKEN MODEUGE:

Transkript

1 DANSK PELSDYRAVL MEDLEMSBLAD FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING #2 FEBRUAR 2014 PORTRÆTSERIE OM KVINDER I PELSDYRAVL / DESIGNERNES SKEPSIS FOR SÆLSKIND ER VENDT / KOM MED TIL FORBEREDELSERNE TIL MODEUGENS ÅBNINGSSHOW / HØJ DØDELIGHED PÅ FARM EFTER ORMEKUR MODEUGE: ØSTEN MØDTE VESTEN PÅ CATWALKEN

2 Leverandør af fremtidsløsninger til pelsdyravlere PAMU CLEANER udmugningssystem Fuldautomatisk udmugningssystem med propfunktion. Enkelt at montere og kan styres fra smartphone. Fleksibel skrabeplade og effektivt dobbelt kantskrab. MARKEDETS BEDSTE SKRABEMASKINER 2014-model med flere nye funktioner EFFEKTIVE ruller til forårspelsning Mød os til Landsskind i Messecenter Herning i marts. Vi glæder os til at vise dig vores nyheder! Vores EXCELLENT+ ruller har slebne tænder og ta r ekstra godt fat! Vi genopsliber naturligvis også dine ruller. GrønLandsvej 5 dk-7480 vildbjerg TLf info@pamutec.com 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

3 INDHOLD FEBRUAR 2014 z LEDER: VI SKAL VÆRE KNIVSKARPE 5 z ØSTEN MØDTE VESTEN TIL KOPENHAGEN FURS MODESHOW 6 z BAG FORBEREDELSERNE TIL MODEUGENS STØRSTE SHOW 10 z PELSEVENT I BRUXELLES VAR EN STOR SUCCES 14 z STORT POTENTIALE I SÆLSKIND 16 z JEG KAN DET HELE 20 z DELTAGERE SØGES TIL NYT KVALITETSPROJEKT 23 z BEVAR MANGFOLDIGHEDEN PÅ MINKFARMEN 24 z LANDSKAMP PÅ MINK 25 z NÅR ALTING IKKE LIGE GÅR SOM FORVENTET PANACUR TIL MINK 26 z PLASMACYTOSE: LOPPER SPILLER MÅSKE EN ROLLE 29 z SANERING OG KVALITET ER IKKE MODSÆTNINGER 30 z ÅRETS SKINDUDSTILLINGER 32 z FORSKUDSREGISTRERING TIL SKAT LIKVIDITET VED FALDENDE PRISER 34 z WELFUR: AFPRØVNING I DANMARK 35 z KOPENHAGEN FUR SKINDUDSTILLING z AKTUELT 38 z NAVNENYT 40 z LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGER 43 FORSIDEFOTO Kopenhagen Fur åbnede igen i år Copenhagen Fashion Week. Temaet var East West Fusion, hvor tre danske og tre kinesiske designere gav hver deres bud på næste vinters pelsmode. Foto: Helle Moos. NR. 2. FEBRUAR

4 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

5 VI SKAL VÆRE KNIVSKARPE LEDER AF TAGE PEDERSEN, Vi var mange, der holdt vejret søndag klokken 13, da de første skind kom under hammeren, og februar-auktionen dermed var sat i gang. Jeg kan ikke huske, at stemningen forud for en auktion nogensinde har været så nervøs og fuld af spænding. Ingen kunne forudse, hvordan det ville gå. Men vi kunne hurtigt puste ud igen. Markedet viste sig at være meget stærkere, end vi troede, og hvad kunderne troede. Det er tegn på et rigtig stærkt marked, at kunderne tør købe syv millioner minkskind, som er det største udbud, der nogensinde har været på vores auktion. Særligt når de ved, at der er en del skind på lager fra sidste år, og når de ved, at der er en stigende verdensproduktion, så det samlede antal minkskind, der skal sælges i denne sæson når op over 80 millioner skind. Til trods for disse faktorer, så lykkedes det at få afsat alle minkskind og finde et nyt niveau på markedet. Et niveau, som ligger over, hvad nogen turde tro på forud for februar-auktionen. Vi havde på forhånd meldt ud, at vi ville møde markedet. Det var også forventningen fra avlerne, fordi ingen har en interesse i, at vi opbygger store lagre af usolgte skind. Det er blot med til at udsætte en nødvendig markedstilpasning og dermed pinen længere. Vi skal være glade som avlere og som auktionshus over, at det er gået så godt, og at vi har været med til at etablere det nye prisniveau. Men når det er sagt, så skal vi også huske på, at det netop er et nyt niveau. Det kræver, at vi er knivskarpe. Vi skal være skarpe på omkostningerne, så vi er konkurrencedygtige. Vi skal være skarpe på at producere de rigtige skind, således at vi har en god kvalitet og en god størrelse. Vi er heldigt stillede som danske avlere, at der endnu engang er blevet større forskel i prisen på gode og dårlige skind. Denne auktion viser klart, at fokus på kvalitet er det, der får os godt igennem den nye markedssituation. Det kommer blandt andet til udtryk, hvis vi ser på prisforskellen på klassiske skind og Velvet, hvor gennemsnitsprisen på Velvet under denne auktion lå 23 procent højere end på de klassiske skind. Også hvis vi ser på prisforskellen mellem udenlandske og danske minkskind, hvor vi fik 25 procent mere for vores skind. Vi ved i sagens natur ikke, hvordan de kommende auktioner kommer til at gå. Det tegner til stabile priser. Men den større spredning i prisen på gode og dårlige kvaliteter bekræfter, hvad vi går og siger: Nemlig, at vi er godt rustet til fremtiden. NR. 2. FEBRUAR

6 De danske styles kom ind fra venstre og de kinesiske fra højre, hvorefter de mødtes på midten på catwalken. ØSTEN MØDTE VESTEN TIL KOPENHAGEN FURS MODESHOW Copenhagen Fashion Week blev åbnet med en hyldest til Kopenhagen Furs samarbejde med Kina. Tre danske og tre kinesiske designere gav deres bud på fremtiden pelsmode. På catwalken var Østens og Vestens bud meget forskellige. Men meget tyder på, at forskellen ikke vil være så stor i fremtiden. MODE AF HEIDI CECILIE LORVIK HCL@KOPENHAGENFUR.COM Vi har i Danmark stolte traditioner for design. Tidligere var det inden for møbeldesign. I dag er det også inden for modebilledet, at vi gør os bemærket. Skandinavisk design er forbundet med det enkle udtryk, hvorimod asiatisk design vil vise velstand og derfor er mere prangende. Under Kopenhagen Furs åbningsshow var det også meget forskellige tilgange til pels og design, der prægede de forskellige styles på catwalken. Her var de danske designere gået til pelsen uden ærefrygt og med masser af innovative idéer. De kinesiske designere forholdt sig mere traditionelt til pelsen. - Konklusionen, når vi kigger på showet, er, at kineserne synes, at de danske designere var mere vovede, siger Michael Stadi, som er afdelingschef for KiCK. - Men det har meget at gøre med deres kultur og historie. Vi vil gerne prøve at se, om vi kan bringe Østens og Vestens designs tættere på hinanden og lære af hinanden og prøve at bygge bro. Så det var hele tanken bag temaet med Øst møder Vest. Vi ville anskueliggøre, at mode faktisk er global. Der er selvfølgelig lokale strømninger, men modefænomenet er globalt, så hvad kan vi lære af hinanden? MØDES PÅ MIDTEN Denne tankegang præger også de seks designere. En af dem er kinesiske ZouYou. Han grundlagde sit brand YOUZ i 2009, som i dag holder til i Beijings 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 De kinesiske designeres skitser. berømte kunstdistrikt 798. Hans designs er minimalistiske og elegante og et godt eksempel på, hvordan kinesiske traditioner møder vestlig inspiration. ZouYou mener, at vi påvirker hinanden i Østen og Vesten i højere grad og ikke er så adskilte som for mange år siden. - Østen og Vesten tilhører meget forskellige kulturer. Kina har mange traditionelle designs og en traditionel designhistorie. Men vi lever i en globaliseret verden, og jeg tror, at moden går i retning af, at vi på en eller anden måde mødes mere i midten. I Kina har den yngre generation allerede taget meget af den vestlige kultur og mode til sig, siger ZouYou, som udover at være designer også er prodekan på School of Fashion under Beijing Institute of Fashion Technology. UUNDGÅELIG INDFLYDELSE En af showets danske designere, Freya Dalsjö, hvis pelskollektion blev mødt med en overflod af roser fra modeksperter og fashionistaer, er enig med ZouYou. Hun mener, at inspirationen går begge veje mellem Østen og Vesten. Selv er hun meget inspireret af den asiatiske kultur. Hun var i Shanghai i september, som hun synes er utrolig fascinerende. - Vi kan lære meget. Specielt i en tid nu, hvor vi uundgåeligt influerer hinanden så meget og uundgåeligt interesserer os så meget for hinanden. Der er kommet en forholdsvis ny interesse for kinesisk design. Jeg oplevede meget i Shanghai, at de har en stor interesse for de helt store brands, de såkaldte logobrands. Men der er også en voksende interesse for mindre og nyere brands. NR. 2. FEBRUAR

8 ØSTEN YOUZ BEAUTYBERRY JAMY WEE DESIGNGENNEMBRUD I ØSTEN OPNÅELIGT Selv om det ikke er et overvældende antal vestlige designerbrands, som indtil nu har formået at slå igennem i Østen og koble sig på den voksende købekraft, mener Michael Stadi, at opgaven bestemt er opnåelig. Hvis bare man formår at kombinere Vestens design med Østens. - Jeg tror, at hvis man skal have succes i Asien som Skandinavisk virksomhed, så er man nødt til at prøve at bibringe noget innovativt, men i høj grad også have respekt for kulturen på det lokale marked, og så prøve at kombinere de to ting. Og man skal ikke blive forskrækket over, at det ikke lykkes første gang. Så må man bare prøve igen og igen og tilrette og lære af sine erfaringer, til den er der. 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 VESTEN ØSTEN OG VESTEN TILHØRER MEGET FORSKELLIGE KULTURER. KINA HAR MANGE TRADITIONELLE DESIGNS OG EN TRADITIONEL DESIGNHISTORIE. MEN VI LEVER I EN GLOBALISERET VERDEN, OG JEG TROR, AT MODEN GÅR I RETNING AF, AT VI PÅ EN ELLER ANDEN MÅDE MØDES MERE I MIDTEN. ZOUYOU, DESIGNER, PRODEKAN PÅ SCHOOL OF FASHION UNDER BEIJING INSTITUTE OF FASHION TECHNOLOGY ANNE SOFIE MADSEN FREYA DALSJØ JEAN//PHILLIP NR. 2. FEBRUAR

10 Her er en af 3D-tegningerne, som Eva Helmbæk lavede af scenografien tilbage i november sidste år. Øst og Vest var delt op, så de danske designeres styles kom ind fra venstre og de kinesiske fra højre for at mødes på midten til East West Fusion på catwalken. Modellerne spidser ører inden gangprøven. BAG FORBEREDELSERNE TIL MODEUGENS STØRSTE Kopenhagen Furs åbningsshow til modeugen kræver flere måneders forberedelse, og et stort show af sådan en kaliber giver en masse udfordringer. Stylist Eva Helmbæk har stået i spidsen for at få showet på benene. Hendes opgaver tæller alt fra at have styr på brandmyndighederne, til hvordan man får tøjet på modellernes kroppe uden at ødelægge frisuren. MODE AF HEIDI CECILIE LORVIK HCL@KOPENHAGENFUR.COM Onsdag formiddag inden showet. 150 mennesker er i fuld sving i hver deres funktion backstage. Luften er fuld af hårlak og kommandoer. Ude foran sidder 800 kendisser, politikere og pressefolk og venter. Modellerne stiller sig klar, og Eva Helmbæk tæller ned. Tre. To. En. 26 minutter senere forlader modellerne catwalken, lysene tændes, og showet er forbi. Men vi skal tilbage til slutningen af oktober sidste år, hvor forberedelserne begyndte. Eva Helmbæk fik et opkald fra Kopenhagen Fur, hvor hun blev spurgt, om hun ville stå for at arrangere åbningsshowet til modeugen. Da hun lagde på, kørte en masse idéer allerede rundt i hovedet på hende. Hvordan skulle scenen se ud? Hvordan skulle temaet Østen møder Vesten vises i showet? - Jeg tør slet ikke at sige, hvor mange timer jeg bruger. Fra jeg bliver ringet op, til showet er slut, tænker jeg konstant på det. Jeg ser inspiration overalt til, hvordan scenografien skal se ud, som er det første, der skal på plads, siger Eva Helmbæk. Hun har været med til at arrangere åbningsshowet fem gange, hvoraf hun har stået for det hele de seneste to gange. BRANDSIKKERHED I TOP Derfor kender hun også til alle de ting, man skal være opmærksom på. For eksempel, at hun ikke kun skal lave 3D-tegninger af scenografien til Kopenhagen Fur, men også til brandmyndighederne, som kan lukke showet ned, hvis ikke sikkerheden er i top. - Tegningerne skal være meget præcise og detaljerede. Flugtvejene skal være frie. Og så skal alt brandimprægneres; gulvtæpper, gardiner og trapper, siger Eva Helmbæk. STØRRE SHOW STØRRE UDFORDRINGER Derudover er der flere udfordringer end ved et normalt modeshow, da Kopenhagen Fur præsenterer seks designere, 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 De mandlige modeller skulle skam også have lagt makeup. SHOW Der skulle seks mand til at nå at gøre den kinesiske model klar til næste tur på catwalken. hvor der normalt kun er en. Showet i år havde desuden 30 modeller, hvor der normalt er Det var vigtigt med så mange modeller, så alle designerne kunne få deres helt eget look. For eksempel Jamy Wee, hvor hestehalerne skulle stå ud til siden og de skulle have rød, gul og blå makeup. Det ville man til et normalt show aldrig kunne. For lige bagefter skulle modellerne jo kunne komme ind med et helt andet look. Der var dog én model fra Kina, der som den eneste skulle på catwalken flere gange under showet. For at nå skiftene havde hun seks mennesker omkring sig, som skulle nå at lægge ny makeup, lave ny frisure og give hende nyt tøj på nøjagtigt tre og et halvt minut. - Det var så imponerende, at hun kunne have den her fuldstændige ro, når hun trådte ind på catwalken. Hun havde jo lige været i midten af hele det virvar, siger Eva Helmbæk. PELSEN SKAL I FOKUS Men dét, som hele showet handler om, er pels, og det sætter ekstra krav til planlægningen. Ifølge Eva Helmbæk er det for eksempel meget få fotografer, som er gode til at fotografere pels på catwalken. Derfor var det vigtigt, at billedet i midten af catwalken douchede ud i et sart blå, så pelsen var i fokus på pressebillederne. Hun instruerer også altid modellerne i, at de ikke må røre hinanden. - Hvis bare de stikker en finger i pelsen, så kan det ses på catwalken. Og så løber jeg rundt og råber Pas nu på pelsene, når stylisterne står og sprayer løs med hårlak. Fem af modellerne var nødt til at have pelsen på, før de fik sat hår, fordi frisurerne gjorde det umuligt at få pelsene over hovedet. - Så jeg måtte lave et kæmpe skema til navnlig hårfolkene for, hvornår pelsene kunne komme på i forhold til, hvornår håret skulle sættes. En stakkels model måtte sidde med Freyas Dalsjøs NR. 2. FEBRUAR

12 HVIS BARE DE STIKKER EN FINGER I PELSEN, SÅ KAN DET SES PÅ CATWALKEN. OG SÅ LØBER JEG RUNDT OG RÅBER PAS NU PÅ PELSENE, NÅR STYLISTERNE STÅR OG SPRAYER LØS MED HÅRLAK. EVA HELMBÆK, STYLIST Overalt backstage hang lister og instrukser, som Eva Helmbæk havde lavet for, at ingen var i tvivl om, hvad de skulle lave midt i de hektiske timer op til showet. store, flotte frakke på, mens hun fik sat håret, og det var jo altså meget varmt for hende. EN KNÆKKET HÆL Dagen før det store show afholdes der generalprøve. I år viste det sig, hvorfor det er vigtigt. Freya Dalsjø havde lavet nogle stiletter med en hæl af træ belagt med pels. Men da modellen går med dem på catwalken, siger det ikke bare klik, men knæk. - Freya skriger, modellen undskylder, og jeg siger: Hold kæft hvor er det godt, at det sker nu, siger Eva Helmbæk, som skyndte sig at skaffe en masse sorte stilletter til selve åbningsshowet. Eva Helmbæk er en erfaren kvinde i gamet. Hun har arrangeret utallige shows for Kopenhagen Fur og mange andre de seneste 14 år, og derfor er hun altid forberedt på hvilken som helst udfordring. Om det er en knækket hæl eller strittende hår. - Det er et kæmpe arbejde, men jeg brænder for det, og så elsker jeg pels. Da det hele var slut, sad jeg med et stort tomrum i maven. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Redekasser, tråd, bure osv. Redekasser Tråd til reparation HG Chipboard med 18 mm speciel spånplade Leveres i Hele ruller Standardblokke Specialmål efter ønske HG Limtræ/Birk med 11-lags birkefinér i hulbrættet HG Birk/Birk i 11-lags birkefinér i hulbrættet Du vælger kvaliteten: ZincAlu10 Rustfri Plast-coated Bure Forelco vandssystemer Klarer problemet, hvis du er træt af store el-regninger eller vand, der fryser Færdige blokke leveres som al tråd fra HG i de velkendte Betafence-kvaliteter. Du finder det hele hos HG Ring og få et godt tilbud på redekasser, reparationstråd og færdige bure. Vi hjælper også gerne hele vejen igennem, hvis du skal etablere nyt vandsystem til minkene eller have det gamle renoveret. Bare tag fat i din sædvanlige HG kontakt. Vi er klar, når du kalder! Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Jens Jørgen Madsen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice NR. 2. FEBRUAR

14 PELSEVENT I BRUXELLES VAR EN STOR SUCCES Pelsrepræsentanter rund omkring i Europa var rejst til Bruxelles, da eventen This is Fur blev afholdt for at sætte fokus på at aflive myter inden for pelsdyravl. Fakta om branchen blev præsenteret for adskillige europaparlamentarikere og embedsmænd. BRUXELLES AF TOBIAS ØSTERGAARD BRANDT TOB@KOPENHAGENFUR.COM Der var pelsrepræsentanter fra hele 16 europæiske lande, da den fælles europæiske interesseorganisation for pelsbranchen, European Fur Information Center, i slutningen af januar afholdte en stor event i Europa Parlamentet. Begivenheden kaldet This is Fur havde til formål at sætte fokus på at aflive myter omkring pelsavl, og med over 100 bilaterale møder afholdt er man fra arrangørernes side godt tilfreds. - Det har været et succesfuldt forløb, hvor vi har formået at præsentere både europaparlamentarikere og embedsmænd for brugbare fakta om vores branche. Vi havde rigtig mange besøgende ved vores stand, og vi har oplevet meget støtte i forhold til branchens konstante arbejde med politiske interesseområder så som dyrevelfærd, invasive arter og forbrugertillid, siger Bo Manderup, som This is Fur-standen i Europa Parlamentet i Bruxelles. Parlamentarikere, embedsmænd, pelsrepræsentanter og mange flere lagde turen forbi. er direktør for European Fur Information den europæiske pelsdyravl og pelsdyravl generelt. Center. VÆKKEDE MODSTANDERNE - Flere kritikere udleverede et notat, som Eventen vækkede helt efter forventning baserer sig på en noget farvet videnskabelig artikel fra Flere af forfatterne dyreretslobbyisterne i Eurogroup for Animals, som havde produceret et notat trak sig fra den videnskabelige arbejdsgruppe inden udgivelsen, da de til parlamentarikerne for at miskreditere sim- 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 pelthen ikke kunne stå inde for artiklens indhold. De følte, at deres arbejde indgik i en politisk tilsvining af pelsdyravl. Der er tale om år gamle referencer, som tilmed er yderst tvivlsomme, hvilket siger meget om det generelle skyts, dyreretslobbyen arbejder ud fra, siger Bo Manderup. DANSK TILSTEDEVÆRELSE Formanden for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen, var mødt op for selv at bidrage med sin praktiske viden om erhvervet. - Den her event er ekstremt vigtigt for alle led i pelsbranchen. Der er så mange usande myter om vores arbejde, og vi står her sammen og fortæller den sande historie om vores erhverv. Vi arbejder hjemme i Danmark meget med at informere borgerne om vores fag, men da mere og mere af vores hverdag reguleres via EU, er arbejdet hernede mindst ligeså vigtigt, siger Tage Pedersen, som var tilfreds med forløbet. - Jeg er godt tilfreds med at se, hvordan standens gæster har været informationssøgende. Det fortæller mig, at vi har en kommunikationsopgave, som ikke er umulig. Med fakta i hånden skal vi nok komme langt. Det er der ingen tvivl om, siger han. Udover flere hundrede gæster af politisk karakter, blev standen besøgt af aktivister. DEN HER EVENT ER EKSTREMT VIGTIGT FOR ALLE LED I PELS BRANCHEN. DER ER SÅ MANGE USANDE MYTER OM VORES ARBEJDE, OG VI STÅR HER SAMMEN OG FORTÆLLER DEN SANDE HISTORIE OM VORES ERHVERV. TAGE PEDERSEN, FORMANDEN FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING NR. 2. FEBRUAR

16 STORT POTENTIALE Sælskind er godt i gang med at gøre et comeback. Flere designere har allerede lagt deres skepsis på hylden og er faldet for sælskind og de nye muligheder, det giver. SÆLSKIND AF SØREN BJERREMAND ROSENMAJ SBR@KOPENHAGENFUR.COM Sæl har en afgørende rolle i den grønlandske historie. Muligheden for at kunne leve af sælens kød og pels har været central for det grønlandske folks eksistensgrundlag. Nogle folk tror imidlertid fejlagtigt, at sælskindsprodukter er ulovlige i EU, hvilken har punkteret markedet. Men så længe skindene kommer fra grønlandske inuitter, er de fuldt lovlige. Samarbejdsaftalen mellem Great Greenland og Kopenhagen Fur har til formål at skabe et marked for sælpels i Europa, så sælskind kan få lov til at opfylde sit potentiale. Under dette års Copenhagen Fashion Week var der til gengæld mange, der godt kunne se sælskinds potentiale. Ikke mindst under Kopenhagen Furs åbningsshow, hvor Mia Lisa Spon viste prøver på sine flotte sælstyles. Også Mark Kenly Domino Tan viste under modeugen sine sælstyles frem, hvor målet er at finde en dansk sælger til sin kollektion. Begge designeres styles er lavet i samarbejde med Kopenhagen Studio. STORE MULIGHEDER Kopenhagen Fur har mange projekter med designere, og endnu flere er på tegnebrættet. Designerne ser store muligheder i sælskind. Heriblandt Mark Kenly Domino Tan, der mener, at det er det helt rigtige tidspunkt at tage sælen op igen. - Der er noget i historien, der gør sæl interessant, og jeg mener, det er det rigtige tidspunkt at sætte fokus på sælen igen. Der er mulighed for at bruge store flader, som gør, at man ikke behøver at stykke pelsen sammen i så mange dele. Jeg kan også godt lide, at det med sælskind er muligt at minimere forarbejdningen af pelsen, og den får det autentiske 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 I SÆLSKIND Designer Mia Lisa Spon arbejder med sælskind i Kopenhagen Studio. Først var hun skeptisk, men nu elsker hun sælskind. look, hvor man stadig kan se prikkerne i skindet, fortæller han. Kopenhagen Studios første sælprojekt blev til i et samspil mellem Mia Lisa Spon og Kopenhagen Studios buntmagere. Designeren var på forhånd skeptisk, fordi hun indledningsvis opfattede sælskind som et stift materiale. - Men det karakteristiske ved sælskind er, at det er virkeligt blødt og lækkert, så det var lige til at gå til. Det har været en rigtig sjov proces. Jeg har en baggrund som designer og skrædder. Sælskind er ikke noget, som jeg har prøvet at arbejde med før, fortæller hun. LETTERE AT ARBEJDE MED Mikkel Schou, buntmager hos Kopenhagen Studio, mener, at sæl er lettere at gå til end andre skindtyper. Når de modtager pelsen, er det nemlig bearbejdet og færdigt, hvilket betyder, at man springer over mange af de processer, man skal igennem med eksempelvis mink. Bettina Haugaard Hansen, buntmager hos Kopenhagen Studio, delte i begyndelsen Mia Lisa Spons skepsis over for sælpels. Men efter flere projekter er hun nu meget positivt stemt. Hun tilslutter sig Mikkel Schou og uddyber flere fordele ved sælskind. - Det er ikke nødvendigt at stykke skind op, inden du skal arbejde med det. Processen er hurtigere, og man skal ikke på samme måde tage højde for hårlængde, som med andre slags skind. Jeg var skeptisk i starten, men nu elsker jeg sælskind, fortæller hun. POPULÆRT HOS DESIGNERNE Kopenhagen Furs samarbejde med designere til sælskind tog fart, efter at samarbejdet med Great Greenland blev etableret. Samarbejdet med designerne fungerer som en del af den promovering af sælskind, som projektet med Great Greenland består af. I de to første projekter har Kopenhagen Fur leveret NR. 2. FEBRUAR

18 VI HAR GJORT MEGET UD AF AT TÆNKE MODERNE OG NYT FOR AT NYTÆNKE DEN TRADITIONELLE MÅDE AT TÆNKE SÆLPELS PÅ. JEG TROR ABSO LUT, DET ER NOGET, VI VIL SE MERE TIL. MIKKEL SCHOU, BUNTMAGER HOS KOPENHAGEN STUDIO råmateriale i form af sælskind. De har ligeledes assisteret med rådgivning omkring arbejdet med sælskind. Mark Kenly Domino Tan og Kopenhagen Furs samarbejde begyndte allerede, da designeren gik på Kolding Designskole. Det nye projekt er dog det hidtil største. For designeren er samarbejdet med Kopenhagen Fur med til at gøre projektet muligt. - Vi har haft nogle mindre projekter på det gamle Kopenhagen Studio, men det her er det hidtil største. Vi har til den nye kollektion både lavet en frakke, en jakke og et tørklæde af sælskind i samarbejde med Kopenhagen Fur. Kopenhagen Fur ligger inde med en viden om pels, som man ikke finder ret mange andre steder. Det betyder selvfølgelig meget, at vi kan gøre brug af den, fortæller Mark Kenly Domino Tan. Mia Lisa Spon har ligeledes gjort brug af faglig sparing hos Kopenhagen Studio. At hun ikke har en baggrund som buntmager, gør samarbejdet særligt vigtig for hendes projekt. - Det har været en rigtig sjov proces. Jeg har en baggrund som designer og skrædder, men sælskind er som sagt ikke noget jeg har arbejdet med før. Hele arbejdsprocessen var et interessant samarbejde mellem skræddere og buntmagere, da vi som udgangspunkt har meget forskellige tilgange til processen. Derved har vi kunnet tilføre projektet flere vinkler og dimensioner, siger hun. INNOVATIVE SÆLSTYLES Mikkel Schou fortæller at der er mange fordomme om sælskind, men at det handler om at tænke moderne og innovativt, når man arbejder med materialet. Han mener, at potentialet er stort, og noget vi kommer til at se meget mere til. - Der er mange fordomme ved sælskind, og det er sjovt at tage de fordomme med ind i projekterne, og prøve at være innovativ for at udfordre dem. Vi har gjort meget ud af at tænke moderne og nyt for at nytænke den traditionelle måde at tænke sælskind på. Jeg tror absolut, det er noget, vi vil se mere til. Designerne er ofte skeptiske i starten, men når de så ser materialet og finder ud af, hvad det kan, så går det op for dem, hvor lækkert det er. DEN NYE LÆDERJAKKE Mark Kenly Domino Tans sælstyles består af en jakke, en frakke og et tørklæde. Han udstillede i sommer sin første store kollektion, og hans nye kollektion er en videreudvikling af den forrige. Han går op i, at hans kollektioner ikke bliver for trend baserede. - Jeg går meget op i at videreudvikle mine tidligere kollektioner. Mine kollektioner skal glide sammen, og her giver pels enormt god mening, mener Mark Kenly Domino Tan. 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Mia Lisa Spon har valgt at gøre brug af referencer fra sportstøj, som hun fortæller er et hit i øjeblikket. Designet gør, at hendes tre styles virker lettilgængelige, uhøjtidelige og afslappede. - Jeg vil gerne få folk til at føle, at det er nemt at gå med en sælskindsjakke som et sjovere alternativ til en læderjakke, forklarer Mia Lisa Spon. Mark Kenly Domino Tans sælstyles DER ER NOGET I HISTORIEN, DER GØR SÆL INTER ESSANT, OG JEG MENER, DET ER DET RIGTIGE TIDSPUNKT AT SÆTTE FOKUS PÅ SÆLEN IGEN. MARK KENLY DOMINO TAN, DESIGNER NR. 2. FEBRUAR

20 JEG TROR, AT SELVE ERHVERVET SKAL GØRE MERE OPMÆRKSOM PÅ, AT DET OGSÅ ER FOR KVINDER. JEG KAN DET HELE Omsorg og opmærksomhed er nogle af nøgleordene for Ida Christensen, når hun passer minkene på familieminkfarmen i Bording. Ida er en af de få kvinder, der til dagligt arbejder med minkavl, og hun mener bestemt ikke, at mænd er bedre til det end kvinder. PORTRÆTSERIE AF CECILIE H. NØHR CHN@KOPENHAGENFUR.COM I minkfarmens opholdstue sidder Ida Christensen med sin mand, Ole Christensen, over en kop kaffe. Siden 1984 har de sammen haft en minkfarm. - Jeg er selv vokset op med landbrug, og jeg har altid været glad for dyr. Og så synes jeg at det var spændende med pelsdyr, siger Ida. Derfor var det et oplagt valg af branche, da parret startede et familieforetagende sammen. Dengang havde de flest ræve, som Ida primært stod for håndteringen af. MANDESNAK - Da vi begyndte, var der endnu færre kvinder i branchen, end der er nu. Dengang var der en tendens til, at jeg skulle lytte mere, end jeg snakkede, når vi mødtes med andre avlere, forklarer Ida, der står for den daglige drift på lige fod med mænd, og derfor hurtigt lærte, hvordan man selv bliver hørt. - Hvis man kan snakke med om det, mændene snakker om, bliver man lyttet til. Man skal have noget ballast og vide noget, men det skal mændene nu også, siger Ida, der i dag også er formand for Bordingegnens Pelsdyravlerforening. - Det er jeg nok blandt andet for at vise, at man som kvinde også kan det, og man kan få tingene til at ske, siger hun, og gør opmærksom på, at hun ikke føler sig set ned på blandt mændene. INGEN SPECIELLE HENSYN, TAK Men hvorfor er kun cirka fem procent af danske pelsdyrsavlere kvinder? KVINDER I PELSDYRAVL Landbrug er et mandsdomineret erhverv, og pelsdyravl er ingen undtagelse. Ved Kopenhagen Fur anslås det, at 95 procent af pelsdyravlerne er mænd. Vi opsøger nogle af kvinderne og spørger dem, hvordan er det er at være en minoritet i branchen og beder dem give stafetten videre til den næste kvinde i rækken. - Jeg tror, at selve erhvervet skal gøre mere opmærksom på, at det også er for kvinder. Der er ikke så mange unge kvinder, som vælger minkavl, med mindre de selv er vokset op med det. Der kunne for eksempel være flere billeder af piger i praktik på en minkfarm, når de skal vælge uddannelse, forslår Ida, der dog frygter, at nogle avlere sorterer pigerne fra, når der skal vælges 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 praktikanter, fordi de formoder, at der skal tages specielle hensyn, hvilket Ida er uenig i. - Jeg kan det hele. Det kan tage længere tid for mig at fange minkene, fordi jeg har mindre hænder end mænd, men der er ikke noget, jeg ikke kan. Det er f.eks. mig der fodrer dem, forklarer hun. OPMÆRKSOMME KVINDER Ifølge Ida har kvinder nogle kvaliteter, der kan være en fordel i arbejdet frem for mænd. - Kvinder kan være bedre til fødslerne og de helt små hvalpe, på grund af deres omsorgsgen. Det er både de kvinder og de mænd, der har kvinder ansat, som jeg har talt om det med, enige i. Kvinder er måske mere opmærksomme på de problemer, der kan være. Mænd ser dem hurtigere igennem, mens kvinder giver sig god tid. Det synes jeg selv, at jeg er god til. Hvis en minktæve, som skal føde, er urolig, fanger jeg den og tjekker, om der for eksempel er en hvalp i klemme, så jeg kan hjælpe med at få Ida og Oles minkfarm er sikret den kvindelige omsorg mange år i fremtiden, den ud. for deres datter har fået interesse for ET GODT OMSORGSGEN faget. Det er meningen at hun sammen Omsorgen er vigtig hele året. Ida forklarer, at hun blandt andet reducerer produktionen om fire år, men lige nu med sin mand skal have overtaget hele pladsen i redekassen, hvis minken kommer til at gå alene, så de bedre kan holde Ida og Ole Christensen begyndte for 30 deles de to generationer om projektet, varmen. Hun fremhæver dog, at det er år siden. specielt vigtigt med omsorgsgenet, når der er hvalpe. - Hun er rigtig dygtig, og har blandt andet udvalgt vores udstillingsskind, - Jeg har den filosofi, at når minken har fortæller Ida, der trygt tør overlade familieforetagendet til den sygeplejerskeud- født, vil jeg tjekke den og hvalpene. Får de mælk eller ej? Der tror jeg mange dannede datter. mænd venter til, at der er noget galt, siger hun. Navn: Ida Christensen Alder: 57 år Arbejde: Minkavler og formand i Bordingegnens Pelsdyravlerforening Gift med: Ole Christensen Om avlen: Ida og Ole Christensen startede deres minkfarm i 1984 med 400 minktæver. I dag har de tæver. Deres datter og svigersøn står for halvdelen af farmen. NR. 2. FEBRUAR

22 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 DELTAGERE SØGES TIL NYT KVALITETSPROJEKT Vil du arbejde målrettet med kvaliteten i din minkproduktion? Så er Kvalitetsgruppens nye projekt måske noget for dig. Vi søger avlere til at indgå i en erfagruppe, hvor formålet er at arbejde med kvaliteten i tæt samspil med de andre medlemmer af erfagruppen, Kvalitetsgruppen og Kopenhagen Rådgivning. Målet er i sidste ende at forbedre din bundlinje i kraft af en bedre produktion. Erfagruppen skal afspejle sammensætningen af minkavlere, så der er plads til både toppen og bunden af kvalitetsskalaen. For at deltage skal du være klar til arbejde seriøst i erfagruppen. Du vil gerne udvikle dig sammen med en gruppe af kollegaer, hvor I inspirerer og hjælper hinanden. Arbejdet i erfagruppen vil blive fulgt i Dansk Pelsdyravl, så du skal være indstillet på at deltage i artikler om din farm og din produktion. Erfagruppen får op til otte medlemmer. Hvis du har lyst til at deltage, så skal du sende en ansøgning med en kort beskrivelse af dig selv og din farm. Du skal også begrunde, hvorfor det netop er dig, der skal med i erfagruppen. Send din ansøgning til info@kopenhagenfur.com. Husk at angive dit kontonr. Ansøgningsfristen er 10. april Ansøgningerne vil blive gennemgået af Kvalitetsgruppen, som derefter sammensætter en gruppe, der kan støtte og inspirere hinanden. Projektet startes i august 2014 og ventes at køre i tre år. Kvalitetsgruppen Kopenhagen Rådgivning NR. 2. FEBRUAR

24 Buntmager Mikkel Schou fortæller kvalitetsgruppen om, hvilke typer skind der er eftertragtede hos designerne. BEVAR MANGFOLDIGHEDEN PÅ MINKFARMEN Brunt er kedeligt i længden. Det kan de fleste vist blive enige om, og det gælder også minkskind. Det var budskabet fra den kreative afdeling af Kopenhagen Fur, da Kvalitetsgruppen aflagde besøg. KVALITET AF SØREN JESPERSEN SJE@KOPENHAGENFUR.COM Hvad er det egentlig, designere kigger efter, når en kreativ proces går i gang i Kopenhagen Studio? Hvad er det for nogle skind, der får designere til at blive bløde i knæene og dermed ender på catwalken, når modens frontløbere folder sig ud? Det er én af de faktorer, som er bestemmende for efterspørgslen og dermed for prisdannelsen i auktionssalen. Kvalitetsgruppen mødte chefbuntmager Thomas Andersen til en snak om modebranchens syn på kvalitet. Det står hurtigt klart, at det ikke er brune mink, der står øverst på designernes ønskeseddel. Tværtimod fortæller Thomas Andersen, at det er alt det ukendte, der fascinerer. De små typer og de sjove mutationer taler til den modeverden, som altid er på jagt efter noget nyt. Stardust, Moondust og Cinnamon er et par af de nye typer, som fanger designernes opmærksomhed. FRONTLØBERNE ER VÆRDIFULDE Lysten og mulighederne for at finde nye typer bliver hurtigt et diskussionsemne. Det kræver lyst og vilje at arbejde med pludseligt opståede mutationer, opformere dem og få lavet så mange skind, at de overhovedet kan sælges på auktion. Enkelte ildsjæle rundt om i landet bruger tid på sådanne projekter, og både Kvalitetsgruppen og Thomas Andersen er enige om, at det arbejde er værdifuldt for pelsdyrerhvervet, fordi det bringer fornyelse. Frontløberne fortjener større opmærksomhed, lyder det. Velvet-skindene bliver selvfølgelig også diskuteret. Thomas Andersen oplever, at nogle skind mangler dækhår, og at 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 velvet-heden så at sige har taget overhånd. Dækevnen er væk fra overfladen og giver mindelser om en udvisket Peter Plys. Dækhårene giver refleksion, og bliver dækhårene for korte og for få, bliver overfladen glansløs. Det pelsede look, forsvinder. Der skal sættes hår på minken, er der enighed om hos både avlerne og buntmagerne. Det er især i de lyse typer, at for korte dækhår bliver et problem. FORKERT SORT Den sorte mink blev også emne for diskussionen. Der bliver færre af typen, fordi de er svære at arbejde med, og belønningen står ikke mål med anstrengelserne. Det er en skam, fastslår Thomas Andersen. Spørgsmålet, om man da ikke bare kan farve brune mink sorte, bliver blankt afvist. Farvet sort mink, bliver ganske vist sort, men på en forkert sort måde. Spillet og den levende overflade i pelsen bliver farvet ihjel, så det er ikke en løsning set med en fagmands øjne. Farve er i det hele taget meget udbredt i Kina, som forbruger en væsentlig del af verdens minkproduktion. Thomas Andersen forudser, at de meget farvede mink på et tidspunkt bliver afløst af et mere naturligt udtrykt. Trenden bevæger sig i retning af naturlige lysere minktyper ligesom den amerikanske type fortsat er populær. MANGFOLDIGHED OG MUTATIONER Konklusionen på mødet mellem avl og mode er, at mangfoldigheden skal dyrkes, mutationerne har en vigtig plads og opmærksomheden indenfor hovedtyperne skal rettes mod dækhårene. Silkede, korte dækhår og masser af dem er vejen frem. Men ikke for korte. Idealet er for hovedtypen V2, hvor dækhårene stikker så meget op over ulden, at overfladen er silket. LANDSKAMP PÅ MINK En ny kollektion af nordamerikanske minkskind blev udbudt på Kopenhagen Furs februar-auktion under betegnelsen AAA. Indsamlingen af skind i Nordamerika er intensiveret, og derfor er det nu muligt at udbyde skind af den nordamerikanske type med den dybsorte, muldvarpeagtige overflade. Spørgsmålet er så; hvem vinder kapløbet om den bedste kvalitet? Er det de danske eller de nordamerikanske avlere? Der er naturligvis ingen bedre kvalificeret end Kvalitetsgruppen til at afgøre minkkampen. AAA-bundterne blev slynget op på sorteringsbordet, skindene rystet op og dækhår og underuld nærstuderet. Til sammenligning kom Velvet 2 Black også under lyset, og diskussionen bølgede lidt frem og tilbage. Ingen var rigtig klar til at udpege en vinder. Noget peger den ene vej og noget den anden. Konklusionen er måske ikke så overraskende at det i sidste ende er et spørgsmål om smag. Typerne har forskellige styrker og svagheder. Den danske Velvet 2 mink er præget af en silket overflade, som er den helt store styrke. Den amerikanske er tykkere i ulden og har mere struktur, og så er dækhårene helt lige lange, så det nærmest ser ud, som de er klippet. Kvalitetsgruppen mener, at vi for nogle år siden havde været ude af kapløbet med nordamerikanerne, men sådan er det ikke længere. Kampen er uafgjort. Det, vi kan lære af nordamerikanerne, er de skarptskårne og lige dækhår. Hvis man samtidig formår at bevare den silkede overflade, så er kvalitetssejren måske lige om hjørnet. SÅDAN GIK AAA-SALGET AAA hanskindene blev solgt til en gennemsnitspris på 347 kr., og tæverne blev solgt til en gennemsnitspris på 262 kr. Priserne på tæverne i AAA skindene var lidt højere i forhold til de danske sorte skind. Det indikerer, at køberne har accepteret mærket og kvaliteten. AAA Hannerne blev solgt for omtrent 50 til 100 kroner mindre sammenlignet med de danske sorte skind. NR. 2. FEBRUAR

26 NÅR ALTING IKKE LIGE GÅR SOM FORVENTET PANACUR TIL MINK Alt var planlagt i mindste deltalje, da Kim og Irene Søndergård skulle sende dyr til Kina. Men så gik det galt mink døde på syv dage. MEDICINERING AF METTE KRAGH JENSEN, RÅDGIVENDE VETERINÆR MKJ@KOPENHAGENFUR.COM Når man eksporterer mink til Kina kræver kineserne blandt andet, at dyrene er behandlet mod endoparasitter. Som med alle andre lægemidler, findes der ikke præparater på markedet, der er godkendt til mink. Når det er tilfældet, er det lovligt at vælge et lægemiddel, der er godkendt til en anden dyreart og bruge dette i stedet. Det er sådan man gør, hver gang vi medicinerer vores mink. I dette tilfælde valgte dyrlægen at anvende et ormemiddelprodukt kaldet Panacur, som har været registreret og brugt til både hund, kat, hest og svin i mange år. Dyrlægen fortæller, at han blev rådet til at give en dosis, som har været anvendt til ilder og smådyr uden problemer. Denne dosis var på 50 mg/kg legemsvægt, hvilket vil sige, at hver mink skulle have ca. 2,5 gram Panacur, fire procent pulver, opblandet i foderet i tre dage. ÆDELYSTEN FALDT Kim fulgte dyrlægens anvisning til punkt og prikke og var naturligvis en smule bekymret over, om minkene ville æde foderet blandet med Panacur; for som bekendt er mink jo ret kræsne. Første dag, man behandlede dyrene, var den 9. januar. Denne dag var ædelysten fuldstændig normal. Anden behandlingsdag den 10. januar havde 40 procent af dyrene nedsat ædelyst, og på tredjedagen med Panacur i foderet havde 80 procent af dyrene manglende ædelyst. Enkelte dyr blev bemærket med opkastningsrefleks under behandlingsforløbet. Dagen efter ophørt behandling blev der observeret manglende ædelyst hos 90 procent af dyrene. Normal ædelyst blev observeret igen 10 dage efter endt behandling. DØDELIGHED STEG DRASTISK Til at begynde med troede Kim, at minkene var kræsne. Men det var ikke kun smagen, det var galt med. Samtidig med den manglende ædelyst blandt dyrene begyndte dødeligheden på farmen at stige. På tredjedagen efter endt behandling dør 17 mink på farmen, og så går det bare ned ad bakke. Der dør/aflives i alt 1960 dyr på syv dage. Minkene havde sprøjtende diarré 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 og var fuldstændig apatiske og lå bare slappe hen i deres reder. De reagerede slet ikke ved tilsyn nede i rederne. Kim bemærkede, at dyrene blev dehydrerede og fik indsunkne øjne og tabte sig. Kim og hans medarbejdere fik travlt med at aflive disse dyr, idet de blot lå og sultede ihjel, hvilket jo ikke er velfærdsmæssigt forsvarligt. INGEN VARIGE MÉN På besøg hos Kim ca. 14 dage efter sidste behandlingsdag med Panacur er der igen fuldstændig ro på farmen. Samtlige dyr æder som normalt, og der er ingen diarré. Minkene er igen nysgerrige og interesserede i deres omgivelser. Det eneste, der falder én i øjnene, er alle de åbne luger, der indikerer mink, som ikke klarede skærene. Kim har fodret godt til, idet det endnu er uvist, om minkene kommer til Kina som parrede tæver, eller om de skal pelses. Minkene har synligt kvitteret for den store foderklat, og Kim viser stolt sine mink frem, der alle er i godt huld. Det tyder på, at de overlevende er kommet sig helt og uden tegn på varige mén. ERSTATNINGSSAG I GANG Der forløber nu en erstatningssag, der endnu ikke er afklaret. Kim er ikke den eneste, der har haft store problemer efter tildeling af Panacur. Forløbene ligner hinanden til forveksling. Til alle avlere, der skal eksportere mink til Kina, vil jeg anbefale at få kineserne til at angive en præcis behandlingsprotokol med hensyn til ormebehandlingen. Umiddelbart efter problemerne hos Kim og Irene frarådede MSD, som er forhandler af Panacur, al brug af Panacur til mink. Efterfølgende har de ændret deres udtalelse til følgende: Da Panacur ikke er registreret til mink, giver MSD Animal Health ingen anbefalinger vedr. brugen af dette til mink. Når vi fra en dyrlæge modtager forespørgsel, henviser vi alene til den litteratur, der evt. måtte foreligge. NR. 2. FEBRUAR

28 NYHED Termoslange uden samlinger. Vi kan NU levere termoslange i ruller a 100 m og 200 m samt tilhørende drikkeventiler. Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Automatisk udskrabning Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang.. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Service 24-timers vagt Kvalitetsmaskiner til Pelsdyrbranchen Vi sætter en ære i at være på forkant med udviklingen og sætter standarden for den næste generation af fodermaskiner Mød os til Kopenhagen Fur Skindudstilling i MCH d marts TwincaStep er det individuelle fodringssystem Med TwincaStep kan du følge dine dyrs trivsel og velfærd. Bedre trivsel og velfærd = bedre økonomi 28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

29 PLASMACYTOSE: LOPPER SPILLER MÅSKE EN ROLLE Et pilotstudie viser, at lopper måske alligevel spiller en rolle i forhold til smittespredning af plasmacytose. En tredjedel af testlopperne var plasmacytose-positive. FORSKNING AF METTE KRAGH JENSEN, RÅDGIVENDE VETERINÆR MKJ@KOPENHAGENFUR.COM Under et besøg på en farm i december opdagede jeg, at de havde massive problemer med lopper. Savsmuldet på pelseriet myldrede med lopper. Årsagen til mit besøg var udtagelse af organer fra plasmacytose-positive dyr. Det lykkedes mig med hjælp fra avleren at fange 22 lopper på et plasmacytose-positivt dyr. Lopperne blev frosset ned og sendt til undersøgelse for plasmacytose på KU-Sund. KU-Sund har med tilskud fra Kopenhagen Fur lavet et stort arbejde i at udvikle en multiplex PCR, som er en metode, hvorved man kan undersøge for flere virus på samme tid i samme prøve. Så det var oplagt at afprøve, om man overhovedet kunne finde noget i lopperne. Lopperne blev undersøgt ved hjælp af PCR-metoden, og man fandt, at syv ud af de 22 lopper, svarende til 32 procent, var positive for plasmacytose. Dette pilotstudie indikerer, at lopper måske spiller en rolle i smittespredning af plasmacytose. Det bliver derfor yderst interessant at følge studiet på DTU, som blandt andet også omhandler loppers rolle i smittespredning på farmene. NR. 2. FEBRUAR

30 SANERING OG KVALITET ER IKKE MODSÆTNINGER Nye tal dokumenterer god kvalitet på saneringsfarme. Kun topfarme oplever en nedgang, mens resten får en bedre produktion. PLASMACYTOSE AF SØREN JESPERSEN Det er en udbredt antagelse, at sanering for plasmacytose fører til væsentlig ringere skindkvalitet og dermed dårligere økonomi. Nu viser faktiske tal fra 86 farme, der sanerede i 2011, at sanering ikke går voldsomt ud over kvaliteten på hovedparten af farmene. Farme med dårligere kvalitet får endda en kvalitetsfremgang ved sanering. - Der er så mange myter om, at saneringsdyr er af dårlig kvalitet, og at sanering derfor fører til dårligere økonomi. Nu viser tallene, at det ikke er rigtigt, og at dét i hvert fald ikke er et argument imod sanering, siger Lars Eilertsen, medlem af Kopenhagen Furs bestyrelse. Analysen af farmene tager afsæt i værdisummer og værdital, og den er gennemført, så ændringer i prisniveau, sammensætning af farvetyper og salgstidspunkter ikke får betydning for konklusionen. De 86 farme lå før saneringen lige præcis på landsgennemsnittet. Når den nedpelsede besætning sælges, sker et betydeligt fald, som skyldes, at de sanerede dyr måske er pelset på et forkert tidspunkt, og at alle gamle avlsdyr er med. Det trækker ned. Når så produktionen fra de nye besætninger sælges første gang, stiger værdisummen igen. Ligger man i toppen af kvalitetsskalaen må man forvente at opleve en mindre tilbagegang. De farme, som før sanering havde et værdital på over 100 går i gennemsnit 3,2 tilbage. Anderledes ser det ud for farme, som havde under 100 i værdital. De går 6,7 frem og får altså en væsentlig bedre produktion med den nye besætning. - Topavlerne kan opleve en mindre tilbagegang, fordi de sikkert køber dyr fra farme med en lavere kvalitet, end de selv har kunnet producere, men fordelene ved sanering opvejer den tilbagegang. Tilbage står, at en meget stor del af saneringsfarmene får bedre dyr efter en sanering. Det tror jeg vil overraske mange, men tallene er helt klare, siger Lars Eilertsen. DET SIGER TALLENE OM SANERING OG KVALITET VÆRDISUM (AFVIGELSE FRA LANDSGENNEMSNITTET) VÆRDITAL KVALITET VÆRDITAL STØRRELSE Tallene er gennemsnit for 86 farme, som sanerede i Kilde: Jesper Clausen/Kopenhagen Fur 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

31 El Mover: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender Hvalpekasser: fås til både El Moveren og Kombi Vognen Excl. hylde Fodernæb: Ø38, Ø43 Halmbånd: Fås i 12, 14 og 16 cm. Ruller af 50 eller 125 meter Foderskrabere: Til fordeling. 2 modeller (Smal / Bred) Rustfri udførsel Foderspartel: Til nedtryk af foder. Foderet trykkes ikke helt igennem Silo skraber: Længde: 220 cm. eller 320 cm. Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimerer belastning i arm og skulder ved fodring Siloer: Fodersiloer fra 2500 Liter til 2x5000 Liter. Ekstraudstyr: Sprinkleranlæg Varme i bundlåge Automatik i bundlåge Balje / Spandvogn: Til fordeling af foder Kombi Vogn: Til flytning af dyr og hvalpe ved brug af rør / flyttefælder eller hvalpekasser El Bøjler: Til hegning af plankeværk. Afstand 4 5 meter. Gødningsspade: Til udmugning i buret Rustfri stål GasUnit: Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. Fødeindsats / Vinterly: Mange størrelser: U plader, Plader med hjørnehak. m.v. Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet SPECIALPRIS INCL MONTAGE OG BESLAG HELE 2014 RING OG HØR NÆRMERE Flyttefælde: Jordfælde: STÆRK kvalitet med unikt lukkesystem. NR. 2. FEBRUAR

32 ÅRETS SKINDUDSTILLINGER KVALITET AF VILHELM WEISS Udstillingssæsonen 2014 lakker mod enden. Vi mangler på nuværende tidspunkt kun finalen i Herning, hvor en stor del af verdens allerbedste minkskind skal mødes i konkurrencen om den endelige sejr. Indtil da er der afholdt mange lokal- og landsdelsudstillinger rundt om i landet. De generelle indtryk fra disse udstillinger er, at de udstillede skind har været af bedre kvalitet, end de skind der blev udstillet i Der har været bedre uld og pænere dækhår. Samtidig ser det ud til, at de udstillede skind endnu engang er blevet lidt større. Og det er imponerende at se, hvor gode kvaliteter der ses i endog meget store skind. DÆKHÅRENE DÆKKER Der er således mange positive indtryk fra de indtil nu afholdte udstillinger. Specielt er det værd at bemærke, hvor hurtigt avlerne har fundet ud af, at der ønskes skind med korte, tynde og silkede dækhår (måske lige undtaget cross-typerne). Det er dejligt, at folk tager meldinger så hurtigt til sig, men giver også nogle udfordringer. For få år siden var et skind med korte dækhår et godt skind. Det er det nødvendigvis ikke længere. Det er ikke nok, at skindet har korte, tynde og silkede dækhår, hvis der ikke er tilstrækkelig dækevne. Jo kortere og tyndere dækhårene bliver, desto flere skal der være af dem. Vi ønsker stadig, at de danske minkskind skal være dækhårspræget. SORT I GRÅZONEN Inden for de enkelte typer må vi endnu engang konstatere, at interessen for sort mink er aftagende. På næsten alle udstillinger er antallet af sorte skind gået tilbage, samtidig med at man på nogle udstillinger kan være i tvivl om, hvorvidt vi opererer med sort mink eller mørk mahogany. Det er ærgerligt, men en logisk konsekvens af de økonomiske forhold. På trods af disse udfordringer ses der stadig sorte skind med en rigtig god farve og kvalitet. Vi kan lave de rigtige sorte mink i Danmark specielt i velvet 2 ses der nogle fantastisk flotte skind - så det vil være synd, hvis de sorte skind lider samme skæbne som f.eks. pastel (tænk på den dag, hvor sort mink ikke længere er en hovedtype). RØD ELLER BLÅ Mahogany blå og mahogany rød har antalsmæssigt holdt skansen og har været i stand til at vise bedre bredde end sidste og nogle meget flotte topskind. Specielt i denne gruppe er der sket en god fremgang i størrelsen på de udstillede skind. Der har igen i år været problemer med, at avlerne hjemmefra skal tage stilling til, om skindene skal 32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL