Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af terrortruslen mod Danmark"

Transkript

1 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset. Terrortruslen udspringer overvejende fra personer og grupper med et militant islamistisk udgangspunkt. De motiveres af en opfattelse af, at islam er under angreb fra Vesten, af tegningesagen og af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, senest udtrykt i det danske engagement i den internationale koalition mod den militant islamistiske gruppe ISIL, i Irak. Konflikten i Syrien og i Irak er den væsentligste faktor i trusselsbilledet. Mindst 110 personer er eller har været udrejst fra Danmark, og konfliktzonen tiltrækker fortsat både nye rejsende og personer, der tidligere har været udrejst. CTA vurderer, at de personer, der udrejser, nu altovervejende tilslutter sig ISIL. CTA vurderer, at personer fortsat tilslutter sig grupper i militant islamistiske miljøer, og at der her foregår radikalisering, rekruttering og facilitering af personer til at udrejse til konfliktzoner, herunder primært i Syrien og Irak. Udbredelsen af militant islamistisk propaganda sker i stigende grad på sociale medier. CTA vurderer, at dette kan anspore personer i Danmark til at begå terror. CTA vurderer, at der i Danmark eksisterer kapacitet til at gennemføre terrorangreb med lettilgængelige våben eller andre forhåndenværende midler. Sådanne angreb kan gennemføres spontant eller med kort planlægningshorisont. CTA vurderer, at det stigende antal hjemvendte fra Syrien og Irak med militære færdigheder og kamperfaring øger truslen om simple angreb med større effekt samt serieangreb, hvor der foretages flere angreb i forlængelse af hinanden. CTA vurderer, at de seneste opfordringer til angreb mod lande, der deltager i indsatsen mod ISIL, kan skærpe terrortruslen mod danske interesser i udlandet, og at truslen især kommer fra personer med tilknytning til eller sympati for ISIL eller al-qaida. Side 1 af 7

2 Udviklingen i det globale trusselsbillede Det globale trusselsbillede og dermed terrortruslen mod Danmark påvirkes fortsat i første række af militant islamistiske terrorgrupper i udlandet. 1 Den væsentligste faktor i trusselsbilledet udspringer af konflikten i Syrien og i Irak. Konfliktzonen tiltrækker fortsat et stort antal personer fra hele verden, særligt fra regionen, men også fra Europa. Konfliktzonen har desuden givet erfarne angrebsplanlæggere og bombespecialister fra andre kampområder, såsom Afghanistan, et frirum til at planlægge angreb, herunder mod Vesten. Den militant islamistiske gruppe ISIL 2, udråbte i juni 2014 et kalifat i de områder, de kontrollerer i Syrien og Irak. Gruppen fører en kamp mod såvel regeringerne som mod andre etniske og religiøse grupper i de to lande. Den benytter sig af meget brutale midler såsom massehenrettelser af modstandere, halshugninger af gidsler og systematisk tortur. Den brutale fremfærd indgår i gruppens propaganda på sociale medier. Anvendelsen af sociale medier muliggør en hurtig udbredelse af budskaberne, da propagandaen i vidt omfang videreformidles lokalt af enkeltpersoner til potentielle sympatisører, f.eks. i Danmark. ISIL s fremgang er sket på bekostning af en række andre, væbnede oppositionsgrupper i Syrien, herunder andre militant islamistiske grupper. Der har været en tiltagende rivalisering mellem ISIL og den al-qaida-affilierede Nusra-front. ISIL s landvindinger og letforståelige budskaber har medført betydelig opbakning til gruppen blandt militante islamister i en række muslimske lande. Den har tillige virket fremmende for en række islamistiske miljøer i europæiske lande, hvorfra personer udrejser til konfliktzonen. I flere europæiske lande er der anholdt personer, som har opholdt sig i konfliktzonen, og som mistænkes for at planlægge et terrorangreb. En international koalition indledte i august 2014 en kampagne mod ISIL i Irak og Syrien. Koalitionen har i Syrien tillige ramt andre militant islamistiske grupper, herunder Nusra-fronten. Som reaktion herpå har både ISIL og Nusra-fronten opfordret til angreb mod mål i koalitionslandene, herunder mod soldater, politi og andre sikkerhedsmyndigheder samt mod civile. CTA vurderer, at der i kraft af de mange personer i Vesten, der sympatiserer med militant islamisme, herunder personer, der er returneret efter at have kæmpet i Syrien og Irak, er en skærpet trussel fra denne form for angreb i Europa. CTA vurderer endvidere, at al-qaida-affilierede grupper i konfliktzonen fortsat har fokus på at angribe Vesten. 1 For en uddybende gennemgang af forhold i det globale trusselsbillede af betydning for terrortruslen fra udlandet se Efterretningsmæssig Risikovurdering 2014 af Forsvarets Efterretningstjeneste på 2 ISIL står for Den Islamiske Stat i Irak og Levanten. Gruppen benævnes tillige ISIS (Den Islamiske Stat i Irak og Syrien). Gruppen betegner sig selv Den Islamiske Stat (IS). Side 2 af 7

3 CTA vurderer, at såfremt ISIL formår at blive et samlingspunkt for militant islamistiske grupper i Syrien, kan dette sammen med den ideologiske symbolik, der ligger i at være i konflikt med en vestlig ledet koalition tiltrække flere kæmpere fra udlandet, herunder fra Vesten. Omvendt påvirkes ISIL s kampevne også såvel af koalitionens militære indsats som af igangværende bestræbelser på at finde politiske løsninger på konflikten. Svækkes ISIL og andre militant islamistiske grupper i området, kan det føre til en faldende tilstrømning og til, at flere udenlandske kæmpere forlader området. Dette kan føre til en forøget terrortrussel i de lande, de pågældende vender tilbage til. Den fortsatte internationale indsats mod terrorisme har påvirket al-qaidas netværk i Afghanistan/Pakistan, i Nordafrika og i lande som Somalia og Yemen, herunder reduceret evnen til at gennemføre større angreb mod Vesten. Samtidig har militant islamistiske grupper fået større spillerum i områder som Libyen, ligesom den mindskede internationale tilstedeværelse i Afghanistan kan skabe fornyet manøvrerum for militante islamister. Udråbelsen af kalifatet har skabt en bredere konflikt mellem ISIL og al-qaida om ledelsen af den globale militant islamistiske bevægelse. CTA vurderer, at udviklingen har medført en vis splittelse i eksisterende militant islamistiske grupper, hvor især yngre kræfter er blevet tiltrukket af ISIL. Dette kan føre til en øget terrortrussel i lande, hvor sådanne grupper er aktive. Fortsætter rivaliseringen mellem AQ og ISIL, kan det desuden medføre øget ønske om profilering og dermed en øget trussel om terrorangreb, ikke mindst mod vestlige mål. Udviklingen i Mellemøsten i øvrigt, herunder i den israelsk/palæstinensiske konflikt, kan øge truslen om angreb i Vesten mod israelske eller jødiske mål. I både højre- og venstreekstremistiske miljøer i Europa er der set eksempler på en fortsat vilje til voldsanvendelse, og der er set flere voldelige angreb mod politiske modstandere, minoriteter og statslige institutioner. Højreekstremistiske miljøer har fortsat fokus på kritik af islam, og der er set eksempler på voldelige sammenstød med islamistiske grupper. En yderligere optrapning af sådanne sammenstød kan øge terrortruslen i Europa. Terrortruslen mod Danmark CTA vurderer, at der er personer og grupper i udlandet og i Danmark, der har intention om og kapacitet til at udføre terrorangreb mod Danmark. Disse har overvejende et Side 3 af 7

4 militant islamistisk udgangspunkt. De motiveres af en opfattelse af, at islam er under angreb fra Vesten, af tegningesagen og af Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, senest udtrykt i det danske engagement i den internationale koalition mod ISIL i Irak. CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Et terrorangreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer herpå. Mulighederne for at gennemføre et terrorangreb vil bl.a. afhænge af samfundets modforanstaltninger. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset. Konflikten i Syrien og i Irak er den væsentligste faktor i trusselsbilledet i forhold til Danmark. Konfliktzonen tiltrækker fortsat personer fra Danmark. CTA vurderer, at hovedparten af de personer, der udrejser, nu tilslutter sig ISIL. CTA vurderer endvidere, at det samlede antal personer, der er eller har været udrejst fra Danmark, udgør mindst 110, men at tallet kan være højere. De udrejste er i første række unge, sunni-muslimske mænd, herunder et antal med kriminel baggrund. Et mindre antal kvinder er tillige udrejst fra Danmark til konfliktzonen. De udrejsende fra Danmark udgøres både af nye rejsende og af personer, der tidligere har været udrejst. Mange udrejste har været i konfliktzonen flere gange. CTA vurderer, at længere tids ophold i et konfliktområde eller flere rejser dertil øger sandsynligheden for radikalisering og opnåelse af kapacitet til at kunne udføre et terrorangreb. CTA vurderer, at ca. halvdelen af det samlede antal personer, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark og en fjerdedel i konfliktzonen. Af disse har ca. halvdelen opholdt sig dér i mere end et år. De øvrige udrejste befinder sig andre steder i udlandet. CTA vurderer, at mindst 16 udrejste fra Danmark er dræbt i Syrien eller Irak. Den megen omtale af ISIL har sammen med gruppens aggressive propaganda ført til en øget interesse for ISIL fra personer i Danmark. Nogle tiltrækkes af den spænding og identitet, som propagandaen tilbyder, snarere end af den bagvedliggende militante islamisme. Andre frastødes af den voldsomme brutalitet, der udøves af især ISIL. Deltagelse i kamphandlinger eller ophold hos militant islamistiske grupper betyder ikke i sig selv, at en person er rede til at begå en terrorhandling i Danmark. CTA vurderer dog, at udrejste, der har opholdt sig hos militant islamistiske grupper, hvor der sker brutale drab og grov vold, kan være blevet stærkt radikaliset, forrået og mere voldsparate. Side 4 af 7

5 CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark i relation til konfliktzoner, i første række Syrien og Irak, især hidrører fra mindre grupper og fra personer, der returnerer fra konfliktzoner, og som instrueres i at gennemføre et terrorangreb, returnerer fra konfliktzoner, og som på eget initiativ foretager et terrorangreb, eller ikke har været udrejst, men som gennemfører et terrorangreb efter instruktion, eller som anspores hertil af militant islamistisk propaganda. Truslen mod Danmark kan også komme fra personer eller grupper fra andre europæiske lande. Flere tidligere terrorsager, hvor angrebsmålet var Danmark, har været planlagt i udlandet. Også i Danmark foregår udbredelsen af militant islamistisk propaganda i stigende grad på sociale medier. CTA vurderer, at der fortsat er personer, der tilslutter sig militant islamistiske miljøer, og at der her foregår radikalisering, rekruttering og facilitering af personer til udrejse til konfliktzoner, herunder primært til Syrien og Irak. CTA vurderer, at hjemvendte personer kan opnå en særlig status i miljøerne, der kan udnyttes til at fremme radikalisering og rekruttering. Der befinder sig i Danmark personer, som sympatiserer med militant islamisme, men som ikke har været i konfliktzonen. CTA vurderer, at sådanne ikke-udrejste personer kan gennemføre terrorangreb i Danmark, ansporet af personer eller grupper i konfliktzonen eller andre steder i udlandet, af påvirkning fra militant islamistiske miljøer i Danmark eller af anden militant islamistisk propaganda, herunder den seneste propaganda fra ISIL. CTA vurderer, at flere nylige angreb eller angrebsplaner i udlandet er gennemført af personer, der ikke har villet eller kunnet udrejse. CTA vurderer, at sådanne angreb i udlandet kan inspirere til lignende angreb i Danmark. CTA vurderer, at den aktuelle militant islamistiske propaganda kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål, herunder soldater, politi og andre sikkerhedsmyndigheder, samt mod ubeskyttede, civile mål. CTA vurderer, at militante islamister fortsat vil have interesse for at ramme personer og institutioner, der opfattes som krænkere af islam. CTA vurderer, at et mindre antal kurdere og shia-muslimer er rejst fra Danmark til konfliktzonen for at bekæmpe militant islamistiske grupper eller andre væbnede oppo- Side 5 af 7

6 sitionsgrupper. CTA vurderer, at de etnisk/sekteriske dimensioner i konflikten i Syrien og i Irak kan føre til konfrontationer mellem de berørte grupper i Danmark. Der findes politisk ekstremistiske miljøer i Danmark, der er parate til at anvende vold til at fremme deres politiske dagsorden. Volden kan være rettet mod politiske modstandere og visse minoritetsgrupper, mod statslige institutioner, herunder politiet, og udenlandske ambassader, samt mod private organisationer og virksomheder, der vurderes at have symbolsk værdi. CTA vurderer, at der er en begrænset terrortrussel fra personer eller grupper, der færdes i eller identificerer sig med holdninger i disse miljøer. Sådanne personer kan blive motiveret af det, de oplever som uretfærdigheder, af terrorangreb i udlandet eller af ophold i konfliktzoner. I både de venstre- og højreekstremistiske miljøer ses kontakter til ekstremistiske miljøer i udlandet. CTA vurderer, at der i Danmark eksisterer kapacitet til at gennemføre terrorangreb med lettilgængelige våben såsom stikvåben, håndvåben (skydevåben), brandstiftende bomber og mindre, hjemmelavede bomber, eller angreb med andre forhåndenværende midler. CTA vurderer, at sådanne angreb kan gennemføres spontant eller med kort planlægningshorisont. CTA vurderer, at det stigende antal hjemvendte fra Syrien og Irak med militære færdigheder og kamperfaring øger truslen om gennemførelse af simple angreb med større effekt samt serieangreb, hvor en person eller gruppe foretager flere angreb i forlængelse af hinanden. CTA vurderer, at kapaciteten til at gennemføre komplekse terrorangreb i Danmark, der kræver længere tids planlægning, større udgifter til materiel og flere gerningsmænd, er begrænset. CTA vurderer, at der i Danmark findes personer, der har kapacitet til at udføre simple angreb med kemiske stoffer og med biologiske stoffer, som vil kunne erhverves på internettet. CTA vurderer, at terrorgrupper ikke har kapacitet til at gennemføre terrorangreb med radiologisk eller nukleart materiale i Danmark. CTA vurderer, at terrorgrupper ikke har kapacitet til at gennemføre målrettede og ødelæggende cyberangreb på IT- og teleinfrastruktur, som kan have samfundsmæssige konsekvenser for Danmark, men at militant islamistiske terrorgrupper søger at tilegne sig cyberkapaciteter. Side 6 af 7

7 Terrortruslen mod danskere og danske interesser i udlandet CTA vurderer, at der er en terrortrussel mod danske interesser i lande, hvor militante islamister anser vestlige interesser som attraktive terrormål. CTA vurderer, at de seneste opfordringer til angreb mod lande, der deltager i indsatsen mod ISIL, kan skærpe terrortruslen mod danske interesser i lande, hvor et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: Der er en tilstedeværelse af militant islamistiske grupper med kapacitet. Der er en tilstedeværelse af hjemvendte krigere med kapacitet fra konflikten i Syrien og i Irak. Der er en tilstedeværelse af personer eller grupper med erklæret loyalitet over for ISIL og/eller al-qaida. Der er en tilstedeværelse af personer eller grupper, der har fokus på Danmark. Man kan holde sig orienteret om særlige landerisici i Udenrigsministeriets rejsevejledninger på CTA vurderer, at angreb mod danske mål i udlandet kan finde sted med anvendelse af simple og lettilgængelige midler, men at der tillige kan gennemføres større eller komplekse angreb, herunder bombeangreb, særligt i lande hvor militant islamistiske grupper i forvejen besidder en kapacitet hertil. Der kan endvidere være en skærpet trussel i forhold til bortførelse af personer, der anses for at repræsentere Danmark. CTA vurderer, at truslen om drab i forbindelse med bortførelse er øget. De danske diplomatiske repræsentationer og anden dansk tilstedeværelse i udlandet kan opfattes som symbolske mål, der giver mulighed for at ramme Danmark uden at foretage angreb i Danmark. Danske repræsentationer kan tillige blive mål for terroraktioner, fordi de af terrorister kan opfattes som mindre sikrede end eksempelvis større vestlige landes repræsentationer. Risikoen for, at danskere og danske interesser bliver mål for terrorangreb øges, såfremt de umiddelbart kan identificeres som danske. Derudover kan man som dansker blive ramt af terror i udlandet, såfremt man opholder sig i konfliktzoner eller på steder, der kan være lokale terrormål, herunder steder hvor mange vesterlændinge færdes, ved store forsamlinger eller i forbindelse med større demonstrationer. CTA vurderer, at militant islamistiske grupper og netværk fortsat tilstræber at ramme den internationale flytrafik. Side 7 af 7

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringens handlingsplan

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringens handlingsplan Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Regeringens handlingsplan September 2014 Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Regeringens handlingsplan September 2014 INDHOLD Forord...4 Indledning...5

Læs mere

DIIS REPORT 2012:06 DIIS REPORT DIIS REPORT

DIIS REPORT 2012:06 DIIS REPORT DIIS REPORT DIIS 2012:06 DIIS REPORT DIIS REPORT ANTI-DEMOKRATISKE OG VOLDSFREMMENDE MILJØER I DANMARK, SOM BEKENDER SIG TIL ISLAMISTISK IDEOLOGI HVAD VED VI? Ann-Sophie Hemmingsen DIIS REPORT 2012:06 DIIS. DANISH

Læs mere

Terrorbekæmpelse, folkeret og menneskerettigheder.

Terrorbekæmpelse, folkeret og menneskerettigheder. Terrorbekæmpelse, folkeret og menneskerettigheder. Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 vi må konstant huske, at begrænsning af frihedsrettigheder og brud på retsprincipper eller nye mellemstatslige konflikter

Læs mere

Hvad gør vi ved terrorisme?

Hvad gør vi ved terrorisme? Hvad gør vi ved terrorisme? Effektiv indsats mod terrorisme En kritisk analyse af EU's indsats Quaker Coucil for European Affairs 2007 Fredsforlaget Der fører ingen vej til fred på sikkerhedens rute, for

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Det transatlantiske forhold

Det transatlantiske forhold Forsvarsakademiet VUT II 2002/2003 Specialegruppe 10 KN G. Kingo KN C. M. Møller KL J. Holm Det transatlantiske forhold We have our best chance since the rise of the nation-state in the 17th century to

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel

ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel ANBEFALINGER Offentlige sikkerhedstiltag der gør en forskel DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele,

Læs mere

National strategi for cyber- og informationssikkerhed. Øget professionalisering og mere viden

National strategi for cyber- og informationssikkerhed. Øget professionalisering og mere viden National strategi for cyber- og informationssikkerhed Øget professionalisering og mere viden December 2014 INFORMATIONSSIKKERHED OG CYBERSIKKERHED I denne strategi anvendes to begreber: Informationssikkerhed

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014

Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011 2014 Indhold Forord 1 Indledning 2 Nye aktiviteter 6 Den gode indsats fortsætter 14 Organisering og aktører 24 Implementering og opfølgning 29 Forord

Læs mere

RETTEN TIL KUNST OG KULTUR STRATEGISK RAMME FOR KULTUR OG UDVIKLING

RETTEN TIL KUNST OG KULTUR STRATEGISK RAMME FOR KULTUR OG UDVIKLING RETTEN TIL KUNST OG KULTUR STRATEGISK RAMME FOR KULTUR OG UDVIKLING Juni 2013 INDHOLD FORORD 3 1. REALISERING AF MENNESKERETTIGHEDER GENNEM KULTUR OG UDVIKLING 4 2. FORSTÆRKE MENNESKERS HANDLEKRAFT GENNEM

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER VÆKST GRØN STABILITET OG SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?

Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Henrik Jedig Jørgensen Henrik Ø. Breitenbauch Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Oktober 2008 Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten? Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008 Abstract Denne

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

Introduktion til Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse... 2

Introduktion til Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse... 2 Indholdsfortegnelse Introduktion til Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse... 2 Hvorfor bør myndigheder udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser?... 2 Principper i ROS-modellen...

Læs mere

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Evalueringsgruppen Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Indholdsfortegnelse Resumé...4 1 Indledning...6 2 Evalueringen...8 2.1 Evalueringens målsætning...8 2.2 Evalueringsgruppen...8

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

NATOnytnyt NATO. Kampen mod nye sikkerhedstrusler. Interview med Ted Whiteside. Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys DECEMBER - FEBRUAR

NATOnytnyt NATO. Kampen mod nye sikkerhedstrusler. Interview med Ted Whiteside. Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys DECEMBER - FEBRUAR VINTER 2001/2002 NATO NATOnytnyt Kampen mod nye sikkerhedstrusler DECEMBER - FEBRUAR Interview med Ted Whiteside side 22-23 Den Kolde Krigs alliancer i nyt lys side 31-33 NATO nyt indhold Udgives under

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde

Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Vibeke Schou Tjalve Anders Henriksen Vi diskuterer jo ikke politik på den måde Regeringen, Folketinget og sikkerhedspolitikken Februar 2008 Dansk Institut for Militære Studier Februar 2008 Abstract Danish

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere