Til højre ser I et arkengaf. Om at lave guidede ture i Nationalpark Vadehavets bygningskulturarv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til højre ser I et arkengaf. Om at lave guidede ture i Nationalpark Vadehavets bygningskulturarv"

Transkript

1 Til højre ser I et arkengaf Om at lave guidede ture i Nationalpark Vadehavets bygningskulturarv Nationalpark Vadehavet Vadehavets Formidlerforum Sydvestjyske Museer

2 Indholdsfortegnelse 1. At guide i bygningskulturarven ved Vadehavet Indledning Jannie Uhre Ejstrud s Arkengaf, ribeknægt og dragestil Byggeskik i vadehavsområdet Elsemarie Dam-Jensen s Vandringer i land og by langs Vadehavet Vadehavsguidens tjekliste Anne Marie Overgaard s "I kunstnernes fodspor" Formidling af landskab og kulturmiljø i Sønderho Marco Brodde s Læseteater i Ribe Byrummet levendegøres sammen med børn Trine Wittorff Brander s Inspirationseksempel: Guidet tur i Mandø by Elisa Plesner Thomsen s.43 Sommerhuset Walhall i Lakolk på Rømø. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud,

3 At guide i bygningskulturarven ved Vadehavet Indledning Jannie Uhre Ejstrud Akademisk medarbejder, redaktør Sydvestjyske Museer Vadehavets bygningskultur er noget helt særligt. Nogle af de bedst bevarede kulturmiljøer i landet findes i vadehavsområdet, og det er blandt andet øernes skippermiljøer og den særegne landbo-byggestil, der giver besøgende i området oplevelsen af noget særligt. De enlængede gårde, som har givet fælles husly til husdyr og mennesker, hvor lugen over indgangsdøren arkengaffet både har givet adgang til høloftet og brandsikret adgangsvejen under det brandfarlige stråtag, kendes med variationer i hele vadehavsområdet. Gårdene, som ofte kaldes frisiske gårde, vestslesvigske gårde eller længegårde, er vidnesbyrd om den blandingsøkonomi, der dominerede livet i området for blot 150 år siden, hvor arbejdslivet var sammensat af søfart, fiskeri, afgrødedyrkelse og husdyrhold. Bygningernes placering vidner om tiden før digerne, hvor man byggede på højtliggende steder eller bag klitrækkerne for ikke at få våde fødder, når vandet stod højt. Som den kulturelle modpol finder vi i området også resterne af landets første sommerhusområder. Af Danmarks første internationale badested Fanø Nordsøbad er blot bevaret fire liebhavervillaer, og Danmarks første badehotel, Kurhotellet, er for længst revet ned og erstattet af betonbyggeri. Det tyske pionerprojekt Nordseebad Lakolk har til gengæld efterladt sig tydelige spor i sommerhusbebyggelsen på Rømøs vestkyst, hvor de finurlige sommerhuse i dragestil stod i anseligt modsætningsforhold til øens tunge og vejrtrodsige kommandørgårde. De to badesteder fra årene omkring 1900 bragte ikke kun turismen til vadehavsøerne, men også to helt nye byggestilarter, som stod i skærende kontrast til den lokale byggeskik. Vadehavets bygningsmæssige kulturarv rummer mange historier, som bidrager til en større forståelse af områdets helt særlige livsbetingelser og kulturelle udvikling. Bygninger er ikke bare steder, hvor vi bor og arbejder de er historiske dokumenter, der peger tilbage til deres skabere og fortæller en lille del af historien om hvem disse mennesker var og hvilke værdier, de repræsenterede. 3

4 FORMIDLING ER OGSÅ BEVARING Vadehavsområdets bevaringsværdige bygninger er en væsentlig del af Danmarks bygningskulturarv, og en aktiv indsats er nødvendig for at sikre deres fremtidige bevaring. Formidling er en kilde til bevaring; hvis man ved, at noget er af stor kulturel værdi, er man sandsynligvis mere tilbøjelig til at bevare det. Vadehavsområdets lokale guider er vigtige ambassadører i formidlingen omkring den lokale bevaringsværdige bygningskulturarv. Nogle guider har allerede stort fokus på bygningerne i deres ture, mens andre bruger dem som kulisser i de lokale fortællinger. Med et større og mere målrettet fokus på bygningskulturarven kan lokale guider formidle budskabet om bevaring af områdets bygningskultur direkte til brugerne : De lokale indbyggere, husejerne og turisterne, som låner sig en plads i den lokale historie. Den 4. september 2014 afholdt Sydvestjyske Museer i samarbejde med Nationalpark Vadehavet og Vadehavets Formidlerforum en inspirationsworkshop i Lakolk på Rømø for guider og andre formidlere, der ønskede at sætte større fokus på bygningerne i deres formidling. Inspirationsworkshoppen bød blandt andet på en række inspirationsoplæg, som siden er blevet forvandlet til de artikler, der udfolder sig på de følgende sider. I løbet af dagen blev de deltagende vadehavsguider og -formidlere derudover opfordret til at samle deres noter i et fælles-notat, som skulle opsummere de idéer, dagen bød på, og som de deltagende ville tage med sig hjem til deres egne formidlingsmæssige værktøjskasser. De overvejelser og erfaringer, der ligger bag idénotatet, beskrives mere dybdegående i de enkelte kapitler. Selve idénotatet er samlet i seks gode råd, som videregives her vadehavsguider imellem: 1. Ægtevi kultur og natur Det er vigtigt at inddrage kulturformidlingen i naturformidlingen og omvendt. Naturen og kulturen hænger sammen og har gensidigt medvirket til at påvirke det liv, mennesker har levet i området igennem tiden. 2. Levendegør historien Levendegørelse er et formidlingsmæssigt greb, der kan skabe stor indlevelse hos deltagerne. Rollespil, teater og inddragelse af autentiske historiske genstande er eksempler på flere niveauer af levendegørelse. Inddragelse af repræsentative genstande, der supplerer fortællingen, er et virkemiddel, der kan benyttes af de fleste. 3. Anvend historisk korrekthed Det er vigtigt at gøre et grundigt forarbejde hjemmefra, og der bør lægges vægt på, at facts og fortællinger er korrekte. En underholdende historie er god formidling, men hvis den er baseret på usandheder, rygter eller skrøner, skal dette fremgå klart. Historisk korrekthed er et udtryk for kvalitet. 4. Benyt flere historiske lag Det er et godt formidlingsmæssigt greb at bygge fortællingen op gennem flere historiske lag enten fra makro-niveau (f.eks. verdenshistoriske sammenhænge) til mikro-niveau (f.eks. 4

5 personhistorie) eller omvendt. Det hjælper til at perspektivere og sætte det lokale ind i en større sammenhæng. 5. Hav hjertet med En begejstret og medlevende formidler kan bruge sin personlighed til at vække publikums interesse for det, de ser og hører om. Formidlerens entusiasme smitter. En formidler, der kender sin målgruppe, kan bruge sig selv aktivt på en overbevisende måde. 6. Skærp sanserne med kunst og fotografi Inddragelse af kunstværker og historiske fotografier kan bruges til at åbne folks øjne for nutidens virkelighed. Ved at stille skarpt på små udsnit af verden vækkes iagttagelsesevnen, og der skabes en større indsigt i og forståelse for forandring og betydningen af bevaring af det særlige. Foruden disse gode råd blev inspirationsworkshoppen anledning til dannelsen af et guidenetværk et forum med mulighed for faglig sparring for guider i hele vadehavsområdet og på tværs af faglige specialiseringer, men med særlig interesse for bygningskulturen. Netværket, som drives på frivillig basis, havde sit første netværksmøde på Mandø d. 25. februar 2015, og der er i skrivende stund planer for det næste møde i efteråret God formidling! Stor effekt kan opnås med primitive hjælpemidler. Jannie Uhre Ejstrud demonstrerer ændringer i Fanø Bad-villaens ydre ved hjælp af low tech augmented reality : laminerede historiske fotos. Foto: Sydvestjyske Museer, Mette Slyngborg,

6 Arkengaf, ribeknægt og dragestil Byggeskik i vadehavsområdet Elsemarie Dam-Jensen Overinspektør Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder Arkengaf, ribeknægt og dragestil. Titlens ord er valgt, fordi det er gode og saftige ord med relationer til det sprog, som fortidens bønder, håndværkere og arkitekter i Vadehavsområdet brugte. Ordene beskrev detaljerne i de bygninger, de opførte med stor indsigt og erfaring i metoder og materialer og med deres kendskab til områdets klimatiske udfordringer og tidens smag. Ord med tilknytning til lokal og europæisk byggeskik fra 1500-tallet og op til omkring Byggeskikken i Vadehavsområdet har nogle egnskarakteristiske træk, men den er ikke opstået ud af ingenting. De bygninger, vi møder langs hele vadehavskysten, er præget af en tilpasning til naturen; vindretning, sol, hav, stormfloder. De er inspireret af bygninger langs den tyske og hollandske del af vadehavskysten og af bygninger under helt andre himmelstrøg. Udgangspunktet for denne billedkavalkade er den byggeskik, der omgiver beboerne langs den danske vadehavskyst både på øerne og på fastlandet. Billedkavalkaden begynder i oldtiden og ender i det 20. århundrede, og den viser både huse på landet, i landsbyerne, i købstæderne og i sommerhusområderne i Nationalpark Vadehavet og dens opland. For naturformidlere kan denne baggrundsviden give inspiration til også at inddrage bygningskulturen i formidlingen. Det kræver selvfølgelig, at man sætter sig ned og læser på lektien, men det handler i høj grad også om at gå ud og se ja ligefrem læse bygningerne, arkitekturen og sammenhængene og lægge mærke til detaljerne. BYGNINGERNES PLACERING Den vigtigste forudsætning for bosætning langs Vadehavet har været, at bygningerne skulle ligge højt eller bag diger, hvis de skulle kunne klare sig mod stormfloder og oversvømmelser. Derfor har man langt tilbage enten bygget på geestranden, på bakkeøer, der går helt ud til kysten, eller senere på kunstige værfter. Senere har digebyggeri muliggjort bosættelse i området. 6

7 MATERIALER I den lokale bygningskultur har man så vidt muligt anvendt lokale byggematerialer: Ler, klæg og tagrør. I middelalderen var bindingsværk almindeligt, mens grundmur i brændte sten blev almindeligt i og 1700-tallet. Kun kirkerne blev opført i importerede natursten, især tufsten, som kom fra Rhin-egnene og har været anvendt til mange af kirkerne langs Vadehavet. STILPERIODER Bygningskulturen langs Vadehavet afspejler de mange forskellige stilperioder, der har været kendetegnende i Europa op gennem historien, fra det romanske og gotiske kirkebyggeri, over renæssancens, barokkens og klassicismens borgerhuse og frem til den bygningskultur, der opstod i og 1900-tallet med historicismen, jugendstilen, hjemstavnsstilen og Bedre Byggeskik. I det følgende vises de karakteristiske træk ved disse stilarter, repræsenteret ved eksempler fra vadehavsområdets bygningskulturarv. 1. Nationalmuseets kommandørgård på Rømø, opført omkring Stråtag med halvvalm og grundmur en tradition, der kom sydfra, måske med hollandsk/frisisk påvirkning. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller,

8 2. Kort over udgravede hustomter fra jernalder og tidlig middelalder. Husene kan selvfølgelig ikke ses i dag, men form og indretning har præget senere tiders byggeskik. Fra: Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. 2003, s Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 8

9 3. Rekonstruktionstegning af den førromerske jernalderboplads Hjemsted (500 f. Kr. 50 e. Kr.). Beliggenheden på geestranden er væsentlig med mulighed for husdyrhold på geesten og fiskeri i havet. Bebyggelsen er placeret efter de tørre fødders logik. Fra: Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. 2003, s Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 9

10 4. Rekonstruktionstegning af treskibet langhus fra ældre germansk jernalder (ca. 500 e. Kr.) Hjemsted. Helvalm. Fra: Per Ethelberg, Nis Hardt, Bjørn Poulsen og Anne Birgitte Sørensen: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, vikingetid og middelalder. 2003, s Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 5. Enlænget gård med halvvalm, Mandø Byvej 15. Fredet. Opført 1838 måske før, murankre snyder tit. Den enlængede gård er en meget karakteristisk bygningstype her. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud,

11 6. Enlænget gård. Vråbyvej 24, Rømø. Bevaringsværdig. Opført Den blanke grundmur er typisk i Vestsønderjylland. Her ville sortmalede portbeslag før 1920 signalere, at familien var tysksindet, mens rødmalede portbeslag var typisk hos dansksindede familier. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller,

12 7. Værftsgård. Ubjerg præstegård. Opført Flerlænget, både helvalm og ingen valm. Fredet. I Ubjerg og Rudbøl er der fællesværfter med flere gårde/huse på samme værft. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller, Værftsgård. Nr. Sødam, Ved Åen 17. Opført Fredet. De mange meget høje værfter med beliggenheden Ved Åen er fra middelalderen (1200-tallet) og dermed nogle af de ældste værfter i Danmark. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller,

13 9. Hindrichsens Gaard. Nørregade, Højer. Opført 1760(?). Blank mur. Fredet. Gavlhus med kæmpe volumen og mange bygningsdele. Sandsynligvis med plads til både kvæg og korn. Gavlen rummer luger og hejseværk. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller, Tegning af bygningsdetaljer fra Kulturstyrelsens hjemmeside vedrørende Vadehavsatlas Information om bygningsbevaring. På tegningerne skelnes ikke mellem arkengaf og frontkvist. Arkengaf er altid en integreret del af stråtaget og har ikke selvstændig rygning. Tegning: Søren Vadstrup. 13

14 11. Længehuse med frontkvist. Sdr. Sejerslev. Slutningen af 1700-tallet/begyndelsen af tallet. Frontkviste med selvstændig rygning. Tage med høj rejsning, som det er typisk i Vestslesvig. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller, Fattiggård med arkengaf. Kåvervej 31, Sønderho. Opført Fredet. Taget er lavere end de vestsønderjyske tage. Ægte arkengaf uden rygning men med bue og luge med overvindue. Døren har nok oprindeligt siddet under arkengaffet. Formålet med både gavl/facadekviste og arkengaf var at hindre nedstyrtning af stråtaget foran indgangsdøren i tilfælde af brand. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud,

15 13. Arkengaf, Sønderho. De glaserede grøn/sort/hvide vinduesstik er en hollandsk skik. Farverne skulle symbolisere håb (grøn), kærlighed (hvid) og sorg (sort). Skikken har mest været brugt i Sønderho, men med afsmitning til Nordby. Foto: Per Hofman Hansen, Markmandshuset. Ballum Enge. Helvalm. Fredet. Opført ca af rester af de bygninger, som tidligere lå på de otte værfter i Misthusum. Værfterne er dateret til 1200-tallet. Landsbyen blev oversvømmet mange gange af stormfloder, værst i Landsbyen blev endeligt fraflyttet i Markmanden boede i huset om sommeren frem til starten af tallet. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller,

16 15. Gavlhus. Torvet 11, Tønder. Opført ca Fredet. Sengotik/renæssancestil med tværgående etagedeling, typisk i renæssancen. Karnappen tilhører en hollandsk tradition. Højt tag og karakteristiske murankre. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller,

17 16. Barokhus. Drøhses Hus, Storegade 14, Tønder. Gavlhus opført i Fredet. Sandstensportalen med de snoede søjler er karakteristisk for barokken. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder,

18 17. Uldgade, Tønder. Typisk baggade, der løber parallelt med hovedgaden. Mange gavlhuse med karnapper. Husene stammer fra og 1800-tallet. Mange er fredede. Karnapperne var praktiske, fordi de gav lys til arbejdet (knipling/læsning/skrivning osv.) i de ellers mørke stuer i gavlhusene, hvor der ikke var eller kun var få vinduer i siderne. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Weis stue. Torvet 2, Ribe. Opført i 1600-tallet. Fredet. Længehus med bindingsværk og karnap. Typisk for byggeskikken i Ribe. Pga. meget få bybrande i Ribe er der bevaret mange gamle huse og mange med bindingsværk. Arkivfoto: Sydvestjyske Museer. 18

19 19. Puggaardsgade, Ribe. Længehuse i bindingsværk fra 1600-tallet. Fredede. Karakteristisk mønstret murværk i tavlene mellem bindingsværket. Flotte udskæringer i træværket. Arkivfoto: Sydvestjyske Museer. 20. Ribeknægte. Konsoller, ofte rigt udskårne, der understøtter det udkragede bindingsværk på 1. sal. Typisk for og 1600-tals husene i Ribe. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Anne Marie Overgaard,

20 21. Den Kampmannske Gaard. Storegade 33, Varde. Opført i Længehus. Fredet. Sydvestjysk klassicisme fra 1700-tallets Varde. Speciel for denne stil er risalitten (fremspring i bygningsfacaden på stue og 1. sal), murpartiet omkring indgangsdøren og pilastrene (halvsøjlerne) på facaden og hjørnerne af huset. Foto: Museet for Varde By og Omegn, John V. Jensen, Nyklassicisme. Storegade 40-42, Varde. Opført i Her er også pilastre, selv om det er et mere ydmygt hus. Foto: Museet for Varde By og Omegn,

21 23. Historicisme. Storegade 73, Varde. Opført i Historicismen er præget af efterligning/citater fra ældre stilarter. Facaden er pudset, så det ligner kvadre, som man brugte i renæssancen. Foto: Museet for Varde By og Omegn, Hjørnebygning. Nørregade/Jyllandsgade i Esbjerg. Esbjerg er Vadehavsområdets yngste by, først bebygget fra omkring 1870 og med en klar byplan i modsætning til områdets middelalderlige købstæder. Byen er præget af mange historicistiske huse som dette, ofte etageejendomme med mere end to etager. Ofte arkitekttegnede huse. Her vandrette friser, bueudsmykninger og hjørnekarnap. Foto: Sydvestjyske Museer, Mette Slyngborg,

22 25. Torvet 18, Esbjerg. Tegnet af arkitekt C.H. Clausen Fredet. Nygotik/nyrenæssance, inspireret af rådhuset i Siena, Norditalien. Oprindeligt hjemsted for Esbjerg-Fanø Bank. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder,

23 26. Vandtårnet i Esbjerg. Tegnet af arkitekt C.H. Clausen Fredet. Det udenlandske forbillede er Haus Nassau i Nürnberg. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder,

24 27. Tegning af bygningsdetaljer fra Kulturstyrelsens hjemmeside vedrørende Vadehavsatlas Information om bygningsbevaring. Trempelbygning, karakteriseret ved den høje murflade over vinduerne, trempelen, og et fladere saddeltag. Især brugt til stald- og ladebygninger, men også til beboelseshuse, måske især i Sønderjylland. Typen kendes også nord for Kongeåen, for eksempel i stationsbyerne. I Sønderjylland forbindes trempelhusene med tysk byggeskik, fordi de er opført i perioden fra slutningen af 1800-tallet til omkring Tegning: Søren Vadstrup. 28. Stationsbygningen i Skærbæk. Trempelbygning i stort format. Opført i 1887 i forbindelse med anlægget af banen Ribe Heide (Husum). Karakteristisk stationsbygning med detaljeret murværk i to farver. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder,

25 29. Hjørnet af Kirkegade/Norgesgade i Esbjerg. Hus i schweizerstil, som var moderne i perioden Typen er karakteriseret ved stort tagudhæng, fremhævede gavle og høj grundmur. De gamle træhuse i alperne var forbilledet. Stilen var meget brugt i Norge især i forbindelse med træhuse. Foto: Sydvestjyske Museer, Mette Slyngborg,

26 30. Sommerhuskolonien Lakolk på Rømø omkring Træsommerhuse i schweizer- /dragestil. Træhuse med kraftig tømmerkonstruktion. Dragestilen var inspireret af norske stavkirker og udgravningen af vikingeskibene fra Gokstad og Oseberg omkring Disse skibe havde dragehoveder som udsmykning. Lakolkhusene blev tegnet af tyske arkitekter, men også med kontakt til norske savværker. Arkivfoto: Arkivfoto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder. 31. Sommerhus. Lakolk 256, Rømø. Bevaringsværdigt. Huset har fine detaljer og er godt restaureret. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Henrik J. Møller,

27 32. Villa Nina i Fanø Bad. Schweizerstilen var også brugt i Danmark, og også i villaer og hoteller fra omkring Her ses mange fine detaljer og spor af jugendstil i vinduesoverliggerne. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud, Tegning af bygningsdetaljer fra Kulturstyrelsens hjemmeside vedr. Vadehavsatlas Information om bygningsbevaring. Jugendstil, ca En stil, der kendes fra både Østrig, Tyskland, England og Frankrig i forskellige variationer. Der er både en organisk og en mere stram geometrisk stil. Meget populær i Sønderjylland i den tyske tid, også til pyntegenstande. Døren nederst til højre går igen på næste billede. 27

28 34. Jugendhus. Hjerpstedvej 26, Hjerpsted. Jugendstilen kom også ud på landet. Huset er opført i 1908 af en lokal bygmester, Niels Uhr. Jugendstiltrækkene er især den asymmetriske dør, murdekorationerne og vinduesdetaljerne. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Jugendhus. Lundvej 39, Varde. Samme stil i byversion. Opført i 1901 af arkitekt C.H. Clausen, Esbjerg. Fredet. Meget organiske og fine detaljer ved dør og vinduer. Glasmosaikker i døren var meget karakteristisk for denne stilart. Foto: Museet for Varde By og Omegn,

29 36. Ballum Slusekro. Hjemstavnsstil. Opført i Hjemstavnsstilen blev populær i Nordtyskland i begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. inspireret af bygningsbevaringsforeningen Baupflege Kreis Tondern, der blev oprettet i Tønder i Udgangspunktet var en gendigtning af god, traditionel byggeskik, som modforanstaltning mod industrialismens byggeskik. I Vestslesvig var hjemstavnsstilen karakteriseret ved gode materialer, småsprossede vinduer, murankre osv. Slusekroen blev bygget under 1. Verdenskrig samtidig med Ballum dige og sluse. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Bjerrumvej 16, Ribemarsken. Opført i Bedre Byggeskik. Hjemstavnsstilen udviklede sig nord for Kongeåen gennem Foreningen Bedre Byggeskik, oprettet i Karakteristisk for stilen var gode, traditionelle byggematerialer, blank mur, markerede hjørner og afvalmede tegltage. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud,

30 38. Pumpestation ved Krum Om-diget øst for Højer. Opført omkring Bedre Byggeskik blev også brugt til pumpestationerne, der blev opført i forbindelse med Tøndermarskens afvanding i slutningen af 1920 erne. Pumpestationerne var tegnet af godsinspektør H.C. Davidsen, Møgeltønder, der også havde været med til at starte Baupflege Kreis Tondern, og som tegnede flere huse i Møgeltønder i Bedre Byggeskik. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder, Frederiksgaard. Sommerhus ved Fanø Bad, opført i Et luksussommerhus med stråtag, arkengaf og traditionelle vinduesstik. Huset er både et udtryk for hjemstavnsstil med lokale detaljer, bl.a. stråtag og vinduesstik, og inspireret af Bedre Byggeskik. Foto: Per Hofman Hansen,

31 40. Bjerrumvej 20, Ribemarsken. Bevaringsværdig landbrugsejendom i Bedre Byggeskik, opført i Mange af de nye gårde og husmandssteder, der blev opført i 1930 erne, blev bygget i Bedre Byggeskik. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud, Sjelborgdalen 30, nord for Hjerting ved Ho Bugt. Opført i Bevaringsværdig hytte. I 1930 erne begyndte flere sommerhuskolonier at blive anlagt, bl.a. Sjelborgdalen nord for Hjerting, hvor mange selvbyggere gik i gang. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud, Hvis man vil vide mere om byggeskikken i vadehavsområdet, skal man først og fremmest tage ud og kigge på husene, gå i detaljer, sammenligne de forskellige egnes byggeskik, land og bybyggeskik osv. 31

32 Vandringer i land og by langs Vadehavet Vadehavsguidens tjekliste Anne Marie Overgaard Museumsinspektør Museum Sønderjylland Højer Mølle & Skærbæk Museum Sønderjylland Tønder har gennem seks år gennemført by- og landskabsvandringer for børn og voksne langs Vadehavet i Tønder Kommune med formålet at formidle områdets bygningskultur. Byer og landsbyer langs Vadehavets kyst og på øerne er interessante at beskæftige sig med, da bebyggelsen er et godt udgangspunkt for at forstå Vadehavets landskab. Man kan sige, at bebyggelsen er nøglen til at forstå et forandret landskab, fordi bygningerne i dag vidner om de historiske vilkår for at bo ved Vadehavet. NØGLEN TIL AT FORSTÅ ET LANDSKAB Det kan være svært at formidle bygningerne og landskabet for udenforstående, netop fordi det har ændret sig markant over de sidste 100 år. Bosætning efter de våde fødders princip på værfterne i Ballummarsken og den for Vadehavsområdet typiske bosætning på geestranden giver ikke god mening i et inddiget marskområde, hvor marsken ikke længere trues af stormflodernes oversvømmelser. Derfor er det vigtigt at få skabt en kobling mellem natur- og kulturelementer, så sammenhængen bliver tydelig. For eksempel kan det være væsentligt at understrege, at værftsgårde hører til tiden før havdigerne blev bygget, hvor marsken var truet af oversvømmelser som følge af stormflod. I dag findes huse i Tøndermarsken opført i det 20. århundrede på steder, hvor man for 100 år siden aldrig ville have opført et hus. Nedenfor følger en tjekliste, som kan være gavnlig at have i baghovedet, når man planlægger sin tur. TJEKLISTE Start med en introduktion til det natur- og kulturskabte landskab: hvad består landskabet af, og hvilke dele er naturskabte (geest, marsk, vade) og hvilke er menneskeskabte (værfter, diger, sluser, huse)? Det hjælper til at få sat den landskabelige ramme, som er fundamentet i fortællingen. 32

33 Beskriv hvor bebyggelsen ligger henne. Hvor var man beskyttet mod stormflod og stadig tæt på marsken? Find gode eksempler derude, der understreger pointen, det vil sige bebyggelsens placering på diger, værfter eller geestrand. Ligger husene tæt, som for eksempel i Rudbøl og Nørremølle, fordi man måtte klemme husene sammen på digets og værfternes sparsomme plads? Eller ligger de spredt som på Rømø? Prøv at danne et billede af, hvordan forholdene har været inden digerne. Giv en introduktion til den typiske byggeskik. Hvis man skal formidle den vestslesvigske gård i Rudbøl, skal deltagerne introduceres til denne gårdtypes karakteristika ud fra et konkret og godt eksempel. Det gør det også lettere for deltagerne selv at opdage andre tilsvarende huse under vandringen. Udpeg de væsentlige arkitektoniske detaljer, men nøjes med dem, der giver god mening i forhold til formålet med vandringen. Acceptér, at du ikke kan få alle detaljer med. Står man ved Lægan Pumpestation i Tøndermarsken, giver det god mening at fremhæve det valmede tag og blændingerne som eksempler på bygningsdetaljer uden anden funktion end æstetik. Bygningsdetaljerne kan her bruges til at understrege den betydning, bygherre og arkitekt tillagde projektet omkring Tøndermarskens afvanding. Du kan ikke få alle detaljer med, og der er også en grænse for, hvor meget publikum kan rumme hvad enten man har børn eller voksne med. Hold fast i, hvad du gerne vil opnå: At få deltagerne til at se og til at forstå. Højer med Højer Mølle set fra marsken. Foto: Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder. 33

34 "I kunstnernes fodspor" Formidling af landskab og kulturmiljø i Sønderho Marco Brodde Naturvejleder Fanø Kommune Landskab og kulturmiljøer er vanskelige størrelser at formidle for børn. Som naturvejleder er det ikke desto mindre en ambition, at også børn får indsigt i, hvorfor landskabet ser ud, som det gør, og viden om hvordan menneskenes muligheder for erhverv og byggeri har været underlagt de landskabelige forhold. De fleste formidlere oplever eller må med mellemrum erkende, at de mest grundlæggende pointer i fortællingen ikke forstås af målgruppen. Ofte fordi vi som lokale og garvede formidlere glemmer, at det, der er grundlæggende og dermed selvfølgeligt for os, langt fra er det for deltagerne. Og hvad nytter det så at kende til nogle fragtmenter og til nogle tilfældige detaljer om et givent emne. Landskabsforståelse og herunder et overordnet kendskab til bygningskulturen er derfor altid et vigtigt tema for naturvejlederne i Danmark. Da naturvejledere samtidig sværger til et mantra om, at deltagerne så vidt muligt bør aktiveres og foretage sig andet end blot at lytte, kan det blive vanskeligt. Især måske, når det handler om børn, der ikke er skabt til at lytte til foredrag under åben himmel om landskabets og byens udvikling. FIND FEM FEJL Med "I kunsternes fodspor" forsøgte jeg derfor, i samarbejde med Fanø Kunstmuseum, at udvikle et simpelt forløb om landskab og kulturmiljø målrettet børn. I kunstmuseets samling findes adskillige værker af landskabet omkring og husene i Sønderho. Man kan uden problemer gå ud og finde stederne, hvor kunstnerne stod for omkring 100 år siden. Og gøre dem kunsten efter, så af sige. I hvert fald er det det, vi gør med børnene. Udstyrer dem med tegneunderlag og blyant og besøger 3 steder. De har endnu ikke set de gamle værker det kommer vi til. I første omgang går det ud på at fortælle børnene, hvilken del af landskabet eller hvilket hus, de skal skitsere. Der skal ikke bruges lang tid, 5 minutter ca., og erfaringen siger at det er vigtigt at understrege, at vi ikke laver kunstværker, og at det ikke skal ligne 100 %. Angsten for papiret skal tales væk. Det er en huskeseddel, vi laver, og vi har ikke viskelæder med, for det skal ikke gemmes eller hænges op. Men ved at lave en skitse tvinger vi vores øjne til at se og kan dermed lave vores egen "find fem fejl", når vi kommer ind 34

35 på museet og genfinder motiverne på væggen: Hvad har forandret sig, og hvad har måske ikke? Uden skitsen ville man ikke lægge mærke til ret meget, blikket og opmærksomheden ville flakke og det gælder børn som voksne. At tegne fastholder derimod vores opmærksomhed, og fem minutter er nok. FLAGSTÆNGER OG SKORSTENE I Sønderho besøger vi altid et sted på den høje klit, der omkranser byen og giver læ for både vand og vind fra vest. Herfra malede professor August Wilckens i begyndelsen af 1900-tallet udsigten over byen og naturhavnen. Det gør børnene også nu. Det vigtigste er, at de fanger de store linjer, men det viser sig altid, at de også fanger overraskende mange detaljer. Når vi senere sammen betragter Wilckens værk, er det ikke bare den overraskende store forandring i form af den tilsandede naturhavn, der får børnene til at reagere. Også det, at byen er blevet grøn med alle dens nytilkomne træer, springer i øjnene. Selv efter mere end ti år overraskes man som "opfinder" af konceptet. For nylig gjorde en elev opmærksom på, at der i dag står rigtig mange flagstænger i byen, hvilket man ikke ser på Wilckens billede fra klitten. Det kunne så lede til en snak om hvorfor! Et andet "must" på ruten er Nøbbes Hus ved Norddiget. Den nu afdøde kunstner, Orwin Nøbbe, fortalte mig under et besøg et væld at interessante historier om huset og dets funktion som atelier og kunstnerbolig for tre generationer af Nøbbemalere. Det ellers traditionelle Sønderhohus fik på et tidspunkt et stort galvvindue, hvilket de tegnende børn straks noterer sig. At Orwin så også flyttede skorstenen fra det nu oplyste atelier ned bag husets anden skorsten er en detalje, som er svær at fange, fordi vi tegner huset fra en skrå vinkel. Skorstene er svære at placere korrekt på skitsen fra denne vinkel. Hvis børnene da Børnene laver en skitse af Ortwin Nøbbes hus og dets omgivelser. Foto: Marco Brodde tænker over placeringen overhovedet. Men det gør mange, og der er altid nogle der spotter, at den ene er flyttet. Billedet leder til en snak om både bygningsfredninger, huses gamle og nye funktioner, vejbelægninger, gadelys, digebyggeri, stråtage, havebevoksning, byafgrænsning, urbanisering osv. ØJNENE MED PÅ TUR Pointen i hele legen er selvfølgelig, at børnene skal opleve selv at sidde inde med svarene. Selvfølgelig får de samtidig en masse oplysninger leveret af formidleren, men motivationen 35

36 for at finde svaret på, "hvorfor ser det sådan ud nu", er pludselig stor. Og der går konkurrence i at finde de "fem fejl" eller flere. Det eneste forløbet kræver, er malerier eller fotos, hvis motiver kan genfindes på en given rute. Forskellene mellem for - og nutid fortæller ofte en relevant historie. Tre eller fire poster på en rute er passende i forhold til tidsforbrug og fastholdelse af koncentration. Seancen på museet varer i Sønderho typisk 30 minutter, hvilke forløber i en atmosfære, der ville være svær at bygge op, hvis vi gik direkte på den traditionelle rundvisning uden inddragelse af børnenes øjne. Mange gange er det bussens afgangstid, der presser os til at blive færdige. Så har det været en god dag. Selvom konceptet blev udviklet til børn, er "I kunstnernes fodspor" i årevis også blevet tilbudt voksne turister med succes. Det originale maleri af Nøbbes hus fra 1930 erne og en elevskitse anno Møllen har taget skade af en vinterstorm og står derfor uden vinger. Heri ligger også en historie gemt blandt mange andre i dette motiv. Foto: Marco Brodde 36

37 Læseteater i Ribe Byrummet levendegøres sammen med børn Trine Wittorff Brander Museumsformidler Sydvestjyske Museer I Skoletjenesten på Quedens Gaard i Ribe oplever og mærker skoleeleverne historien på egen krop. I de historiske værksteder arbejder eleverne med henholdsvis renæssancen og tallet. Et af læringstilbuddene er læseteater. Læseteatret er med til at styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet. Kombinationen af teaterstykkerne og de virkelige bygninger giver dem en indsigt i, hvordan de selv og deres livsvilkår er historieskabte, og det giver dem nye forudsætninger for at forstå deres samtid. HVAD ER LÆSETEATER? Læseteater er et læringstilbud som tager udgangspunkt i renæssancen og henvender sig til klasse. Det kan sammenlignes med at eleverne fremfører et teaterstykke, men i stedet for at lære det udenad, læser de deres replikker op undervejs på en tur igennem Ribe by. Inden besøget får læreren tilsendt et baggrundsmateriale indeholdende fem læseteaterstykker, personoversigt, resumé og lærerbrev. Læreren tildeler hver elev en rolle i stykkerne. Alle samfundslag er repræsenteret i stykkerne lige fra fiskekonen Anne, jordemoderen Marthe, soldaten Grobrian og til Doktor Martinus og den fine frue fra Riberhus, Ida Gyldenstjerne. Gennem de fem små stykker får eleverne indblik i hverdagslivet i Renæssancen. Det er vigtigt, at alle elever får en god oplevelse, og derfor er der små og store roller, så både de læsesvage og de læsestærke bliver udfordret. PÅ QUEDENS GAARD Forløbet starter på Quedens Gaard, som med sine bygninger fra 1583 danner autentiske rammer om renæssancehistorien. Her bliver de modtaget og budt velkommen med Guds fred i Herberget af Borgerkonen efter deres lange rejse. Derefter får de en lille lektion i latin, og de iklædes dragter, der passer til deres rolle. Disse dragter er syet i samarbejde med Historicum ud fra bl.a. billeder, skriftlige kilder og epitafier fra Domkirken, så vi er så tæt på originale dragter som muligt. Faktisk så tæt, at turisterne, der ser eleverne i Ribes gader, tror, at man stadig går sådan klædt i Ribe i dag! 37

38 Ida Gyldenstjerne er en af de fornemme karakterer i læseteatret. Foto: Sydvestjyske Museer, For at eleverne også får en fysisk fornemmelse af forskellen på høj og lav i renæssancen, stiller eleverne op i rækker med de fornemste forrest. Doktor Martinus, Præsten Hr. Engelbrecht, Ida Gyldenstjerne og købmandsenken Sofie Bruun går forrest, og bagerst går tjenestefolkene. Den eneste, der har lov til at rende rundt, som det passer ham, er Lucifer. Lucifer repræsenterer overtroen alt det vi ikke kan forklare, men alligevel tror på. Det er ham, der indleder og afslutter hvert stykke. Meget ofte er den elev, der er udvalgt til at være Lucifer, én med meget spil i øjnene og som har brug for plads omkring sig. Det er interessant at se, hvordan lærerne bruger deres kendskab til klassen og udvælger elever og roller ud fra det. BRUG AF BYEN Omdrejningspunktet for stykkerne er, hvordan det var at være barn og voksen i perioden det levede hverdagsliv. Med dette fokus kan eleverne identificere sig med deres rolle og bliver selv en del af historien. I forhold til elevernes virtuelle verden er det her det virkelige liv, der bliver sat i spil. Samtidig er teksterne koblet op på steder i byrummet, som er relevante. Bygningerne i sig selv fortæller således også noget af historien. Stykket Skibbroen spilles på Skibbroen, hvor det maritime liv levedes, og som på det tidspunkt var et markant knudepunkt for handlen i byen. Sygdom og hygiejne spilles foran det gamle apotek, hvor apotekeren og hans folk fandt ud af mange interessante ting for eksempel hvordan et afkog af enhjørningepulver kunne afhjælpe ørepine. Reformationen spilles ved Taarnborg, hvor den sidste katolske biskop Ivar Munk boede. Uhygge spilles hjemme på Quedens Gaard i kælderstuen, så eleverne også oplever bygningen fra 1583 indefra. BYGNINGERNE FORTÆLLER Mellem stykkerne fortælles der om stort og småt fra det levede liv i Ribe under renæssancen. Forløbet starter ved Nørreport, som i dag kun ses ved mørkere brosten i gågadens belægning. Turen fra Quedens Gaard til Nørreport er lang. Men vi bruger den til at eleverne falder ind i rollen, får fniset af og vænnet sig til, at mange turister foreviger dem på billeder. I starten er det meget grænseoverskridende for dem at gå rundt i dragterne, men hurtigt vænner de sig til det, og det ender ofte med, at de ligefrem efterspørger publikum ved deres små optrin. Ved Nørreport stiller de to soldater Grobrian og Eisenfresser op, og alle får lidt at vide om byportens betydning og livet indenfor og udenfor murene. Derefter lukker soldaterne (forhåbentlig) byporten op, og vi træder for alvor ind i tiden. 38

39 Efter Skibbroen bevæger vi os ned til stormflodssøjlen og ser beviset for den store menneskedrukning i form af en markering øverst på søjlen. Måske har fiskerkonen i første omgang været begejstret for udsigten til mange fisk, men det har ikke varet længe, inden der blev fokus på at redde livet. Derefter går vi op ad Bredeslippe, hvor mange af de fattige boede, tættest på vandet, og ikke som i dag, hvor man betaler mange penge for en havudsigt. Elevernes egen hverdag bliver sat i perspektiv, når de hører, at der på en strækning på kun 50 meter var 39 boder (lejligheder) med 5-6 mennesker i hver. Husene var lerklinede, bygget direkte på jorden og uden trægulv. Efter at have talt om sygdom og hygiejne i Bredeslippe kommer vi til Kapellanboligen, som overlevede branden i Det er en meget smuk bygning, hvor fag, tavl og Ribeknægte er meget tydelige. Her kunne præsten, repræsenteret ved læseteatrets Hr. Engelbrecht, holde øje med, om pøbelen nu passede deres kirkegang. Soldaterne Grobrian og Eisenfresser holder vagt. Foto: Sydvestjyske Museer, I domkirken hører eleverne om tiden før og efter reformationen. Albert Skeels kapel fortæller blandt andet om moden, herunder pibekraven, som nu kun kendes fra præsten, og på Ivar Munks gravsten finder vi tydelige spor af, hvordan han gerne ville fremstå for eftertiden. På vej tilbage til Quedens Gaard kommer vi forbi Turistkontoret, hvor købmandsgården Porsborg tidligere lå. Det var her, den store bybrand i 1580 startede. Branden var skyld i, at over 200 huse nedbrændte. Eleverne skal slukke branden. De stiller op på en lang række i Kølholt slippe. Det barn, der står tættest på åen, får en træspand i hånden og kaster den ud og hiver den op. Spanden sendes op ad rækken og forhåbentlig er der vand tilbage, når den når til den sidste mand, og vandet kastes på den brændende bygning. Processen gentages. Turen rundt i byen sammen med den afsluttende slukning giver eleverne en tydelig og klar fornemmelse af, hvorfor og hvordan det kunne gå så galt under den store bybrand, da de nu med egne øjne har set, hvor meget træ, der er i bygningerne, sammenholdt med en ny viden om, at tagene var stråtækte. 39

40 Læseteatrets stop uden for Ribe Domkirke, hvor statuen af Hans Tavsen lytter med. Foto: Sydvestjyske Museer, HVAD BETYDER LÆSETEATRET FOR ELEVERNE? Den identifikation med mennesker, der levede i en anden tid, er vigtig for elevernes indlevelse. Det at hver især påtager sig en rolle og får et kortvarigt indblik i en anden persons liv, i en anden tid, giver dem mulighed for at sætte deres eget liv i perspektiv. I forløbet er der plads til alle svage og stærke læsere, den stille og den livlige; alle har en rolle, og alle er afhængige af hinanden. Hoved og krop hænger sammen i et læringsforløb. Det er vigtigt at få fysiske oplevelser af historien med at skabe forståelsen af, at det var lige her, det skete. Den fysiske oplevelse af at gå på toppede brosten, opleve, røre og lugte i de smalle gader huskes af kroppen på en anden måde, end når oplevelsen kun foregår i hovedet. Efterfølgende hjælper de fysiske oplevelser mange børn med at få åbnet det skrevne ord hjemme i klasselokalet. Vi ved, at børn lærer forskelligt. Det er lettere at inkludere en urolig elev i et åbent læringsmiljø med fysisk højt til loftet end på en stol i et klasseværelse. Elevernes øjne åbnes for detaljer, som de ikke lagde mærke til før besøget. Bygningerne og byrummet får et helt andet liv. Lur mig om ikke de fleste af eleverne kigger på de gamle 40

41 renæssancebjælker i Isvaflens loft, når de køber is efter besøget dem havde de ikke skænket mange tanker før. ER DRAGTERNE NØDVENDIGE? De flotte renæssancedragter giver eleverne en helt unik mulighed for indlevelse i rollen og en ekstra dimension af autenticitet, som er med til at fremme formidlingen. Mindre kan dog også gøre det; børns indlevelsesevne er god, og en kasket eller et tørklæde kan sagtens gøre det ud for beklædning. Eleverne er gerne så meget inde i rollen, at de har svært ved at genkende Snitte Helge, når de efterfølgende møder ham som Trine på gågaden anno Den lille forvandling, som kasketten og tørklædet skaber, hjælper også den mere tilbageholdende elev til at turde slippe sig selv løs i rollen. NOK SE, MEN IKKE RØRE! (?) Det har børn (og voksne såmænd!) ofte fået at vide på museumsbesøg. Men mange elsker at røre ved ting, og mange husker bedre gennem denne berøring. Derfor er en kurv med formidlingsrelevante genstande en god idé at have med rundt til at forklare ud fra og eksemplificere med. Både replikaer og originale genstande kan sætte fantasien og sanserne i gang, og de bliver på denne måde et supplement til det fortalte ord og en vigtig del af den samlede oplevelse. TIL FRI INSPIRATION Gennem læseteatret er der altså mange veje ind i læringsrummet for eleverne. Byens fysiske rum, teatrets rolleprojicering, dragternes pondus og turisternes opmærksomhed er alt sammen nogle af de faktorer, der er med til, at elevernes sanser og opmærksomhed skærpes og fanges. Læringsmålene står for rigtig mange af eleverne klarere, fordi det er hands on og der er ingen vej uden om. Som en lærer eller hører, som det hed i gamle dage skrev i nutidens gæstebog (mailen): Kære Hr. Berg og Fru Mogensen! Som hører har jeg i dag haft den uforlignelige fornøjelse at overvære min 6.a dumpe lige ned i renæssancen. Det har været en helt fantastisk dag både for mig og for eleverne! Det er nogle trætte børn, jeg får med hjem i dag, men de har fået sig en ordentlig én på opleveren! Lucifer starter og slutter showet. Foto: Sydvestjyske Museer,

42 Læseteatret er i denne sammenhæng en måde at bruge byrummet og bygningskulturarven aktivt på, som en del af en sanseoplevelse, der hjælper til at anskueliggøre historien. Mange af elementerne kan dog bruges bredt i andre formidlings- og guidesammenhænge. Hvis guiden på en bunker-tur tager en soldaterhjelm på under turen, skabes en større indlevelse og autenticitet for deltagerne. Hvis han for at understrege visse pointer af og til sprogligt slår over og taler til deltagerne som soldater, opnås en anden effekt end hvis han fra start til slut taler til dem som deltagere på en bunker-tur. Rollespil kan bruges i mange formidlingsmæssige sammenhænge, og læseteatret i Ribe kan være god inspiration for guider, der ønsker at bruge levendegørelse i deres formidling af bygningskulturarven. En lille kurv eller kuffert med historiske genstande kan hjælpe til at gøre historien virkelig og vedkommende for mange forskellige målgrupper. Det er et spørgsmål om at lade en lille del af historien invadere nutiden og bygge en formidlingsmæssig bro til fortiden. Collage: Sydvestjyske Museer. 42

43 Inspirationseksempel: Guidet tur i Mandø by Tag med den lokale guide på buildingseeing Elisa Plesner Thomsen Guide Mandø Event Guider arbejder forskelligt. Nogle lægger i deres fortælling vægt på de personlige historier og anekdoter, andre fortæller om hvordan resten af verden har påvirket det lille lokalsamfund. For nogle guider er arkitekturen vigtig, for andre den sociale historie, byudviklingen, samspillet med naturen eller en blanding af det hele. I det følgende gives et eksempel på en guidet tur, der tager udgangspunkt i de bygninger, der gensidigt er formet af og har været med til at forme lokalsamfundet på Mandø. Velkommen til Mandø! Mandø. Foto: John Frikke,

44 Vi starter her neden for byen, hvor gårdene ligger og passer på byen. Der har aldrig været udflytning på Mandø. De gårde, I så, da I kom herover, er statshusmandsbrug, der blev udstykket først i 1950 erne. Der blev bygget tre, men efter stormfloden i Holland i 1953, var der ikke flere, der turde bosætte sig på Mandø, og jorden gik tilbage til staten. Elisa Plesner Thomsen viser rundt på Mandø, her ved Mandø Museum. Foto: Sydvestjyske Museer, Jannie Uhre Ejstrud, Øvrige fotos i denne artikel: Elisa Plesner Thomsen, Øen er hel speciel, da det er den eneste ø i Danmark, der hverken har havn eller bro. Man kan kun komme hertil, når det er ebbe det vil sige lavvande. Her ser i vores brandstation. Vi er næsten alle uddannede brandmænd. Det vigtigste er at undgå, at branden breder sig til klitterne, for er der først hul i beplantningen, er der frit slag for vinden, og så er vi meget sårbare. 44

45 Derefter kommer vi til vores lille kirke, der er bygget i 1640 erne og færdiggjort i 1720 erne. Vi går nu ind i kirken. Farverne i kirken er valgt med udgangspunkt i de farver, vi finder i naturen her på øen. På bænkene ser I den lilla, der er fra Mandø -lyngen. Resten af bænkenes farver er stranden og sandet. På prædikestolen er det farverne fra blomsterne på forlandet, der er brugt. Kirken har fladt loft, fordi det er blevet brugt som kornlager. Alle materialer skulle bringes hertil med skib, og det var derfor meget praktisk at samle så meget som muligt på så få steder som muligt. Vores altertavler er kun kopier, da de ægte hænger på Nationalmuseet, fordi de var ved at gå til af fugt og borebiller. På vej ud vil I se, at de fleste gravsteder har kantsten og ikke lave hække, fordi vind og vejr gør det umuligt at holde liv i hækkene. Her ser vi præstegården. Den er bygget i Som I kan se, er der to forskellige byggestile. Stuehuset blev betalt af domprovstiet i Ribe, og staldbygningen af menighedsrådet. Disse kunne ikke blive enige om byggestilen, derfor denne store forskel. Stalden er bygget i vadehavsstil. 45

46 Vi er nu ved vores gamle skole, der blev lukket i Ribe kommune oprettede i den forbindelse en fond, der skulle varetage, at der stadig var et samlingssted. Der blev bygget et køkken, en café og en værelsesfløj til. Dette hus er jordemoderhuset. Det blev bygget i 1890 erne efter påbud fra amtet. Vi havde jordemoder her på øen 100 år før vi fik læge og lærer, da det var SÅ vigtigt, at moderen overlevede; mændene sejlede jo på langfart, og hvis en mor døde, skulle efterladte børn passes af folk på øen. 46

47 Her ser i det gamle mejeri, der blev lukket i Da var grundvandet så ringe, at mejeriet mistede tilladelse til at lave konsummælk og Lurpak-smør. Det første mejeri blev solgt til Hjerl Hede, hvor det stadig fungerer, og for pengene fra dette salg byggede man det mejeri, I nu ser her. Her er Toldboden. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skulle alle varer fortoldes i Ribe, men da der er et godt forland her, blev mange varer lagt af, hvilket betød tab for staten. 47

48 Her ser I to huse, der er fredede. Det første hus, med stalden ud til vejen, fik i 2014 øens skønhedspris. Huset overfor har adressen Mandø Byvej 15. Huset her er et øst/vest-vendt langhus, dvs. bygget med gavlene vendt mod henholdsvis øst og vest. Det er fra gammel tid, inden Vestervej blev en offentlig vej. Begge huse bliver nu brugt som fritidshuse. 48

49 På Vestervej 29 har der været et bageri indtil sidst i 1940 erne. Gården her har tre stuehuse. På Mandø har vi aldrig haft et fattighus; man byggede om, så der var plads til en ekstra familie. 49

50 Kroen her startede som forsamlingshus. Det er en bygning, der gøres meget for at vedligeholde. Her er endnu et bevis for, hvad man gjorde for at få plads til alle. Som I kan se, er hoveddøren ikke under kvisten, men flyttet en meter. Dette for at få plads til en enke med børn. På den måde kunne der blive to lejligheder, som havde samme indgang. 50

51 Denne bygning er den gamle præstegård fra Da den blev solgt for at få råd til den nye, blev den udstykket til to parceller. Den her ud mod vejen beholdt jord og stald. Vi slutter turen her ved vores lille museum. Det er ikke øens ældste bygning, men den bedst bevarede. I kan se, at den ligger øst/vest-vendt af hensyn til klimaet. Dette dels for at mindske varmetabet og dels for at have mindst muligt slid af mur- og træværk. Huset er bygget som et langhus, hvor der i samme bygning var både stald og stuehus. 51

52 Dette inspirationskatalog er blevet til i samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet, Vadehavets Formidlerforum og Sydvestjyske Museer med bidrag, opbakning og deltagelse fra guider og formidlere i vadehavsområdet. Redaktion: Jannie Uhre Ejstrud, Sydvestjyske Museer Marts

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB]

Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] Luk døren op og se Kulturarven er lige derude! [Tilhørende fotos findes i dokumentets sider 4-13/CB] - Om samarbejde omkring kulturarven i praksis mellem Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder og Tønder

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

to save or not to save

to save or not to save to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos

Læs mere

Oplev Skagen sammen med

Oplev Skagen sammen med Oplev Skagen sammen med Rejseforeningen Senior Tours og Sørens Rejser 13. og 14. maj 2014. Grenen Den Tilsandede Kirke Skagen Odde Naturcenter Skagen er en 600 år gammel købstad og fik det privilegium

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Velkommen til information om Byfonden

Velkommen til information om Byfonden Tøndermarsk Initiativet Velkommen til information om Byfonden Kiersgaard 6. januar 2017 09-01-2017 www.toender.dk 1 Program Velkomst og nyt v/ Karsten Jensen Intro og baggrund for indsatsen Hvad betyder

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Undervisnings- materiale

Undervisnings- materiale Undervisnings- materiale Mellemtrin og udskoling Arkitektur og design på Kunsten Foto af Niels Fabæk Kunsten Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om arkitektur og design på Kunsten.

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Skibbroen i Ribe -et skitseforslag

Skibbroen i Ribe -et skitseforslag Skibbroen i Ribe -et skitseforslag Lidt forhistorie. Skibbroen. De første spæde skridt til det, vi kender som Skibbroen i dag, opstod i 700-tallet, hvor fladbundede pramme kunne sejle helt ind til byen

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ

Vedersø bymidte. Fremtidens landsby VEDERSØ VEDERSØ Midt i den fantastiske natur ligger Vedersø med den typiske vestjyske købmandsgård og det nu nedlagte Vedersø mejeri placeret vis a vis centralt i byen. Mejeriet er restaurere Vedersø er i dag

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud 2017 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på netop

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

LYKKEBERG SILD HØRVE BY - SKITSER - 18. APRIL 2012

LYKKEBERG SILD HØRVE BY - SKITSER - 18. APRIL 2012 LYKKEBERG SILD HØRVE BY - SKITSER - 18. APRIL 2012 Set fra Remisevej Hovedindkørslen fra Nørregade EKSISTERENDE FORHOLD Luftfoto af krydset ved Lykkeberg Sild I it lh Mål 1 500 side 2 Set fra Nørregade,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE

ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune Adresse: Åboulevarden

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Fortidens ansigter projiceret levende formidling

Fortidens ansigter projiceret levende formidling Rapport: Fortidens ansigter projiceret levende formidling Et samarbejdsprojekt mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Museet for Varde By og Omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42-03-0025 Kontaktperson:

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune Kommunens dilemma Ringkøbing-Skjern er som mange andre kommuner i landets yderområder ramt af centraliseringen mod landets større byer, som resulterer i funktionstømte

Læs mere

Sydvestjyske Museer Læringstilbud i Ribe

Sydvestjyske Museer Læringstilbud i Ribe 2017-18 Der tages forbehold for prisændringer Sydvestjyske Museer Læringstilbud i Ribe Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning book hos Visit Ribe Tilpasses

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395

TØNDER. De Sansers Land LIVING. Kontakt: Sans for business. Tønder Erhvervsråd. Vestergade 9. DK-6270 Tønder. Telefon: +45 7492 9395 Kontakt: Sans for business DK TØNDER 6 5 Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 7 2 3 4 1 DK-6270 Tønder Telefon: +45 7492 9395 www.toender-regio.de DE De Sansers Land Kontaktperson: Christiane Plischke E-mail:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Arkitektur og byggeskik

Arkitektur og byggeskik Arkitektur og byggeskik Den traditionelle landbyggeskik med det karakteristiske røde murværk, opstregede fuger, arkengab og karnap er usædvanligt rigt repræsenteret i den sydlige del af Vadehavsregionens

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Velkommen til Rudbøl Grænsekro

Velkommen til Rudbøl Grænsekro Rudbøl Grænsekro Velkommen til Rudbøl Grænsekro Introduktion Beliggende lige ved Rudbøl Sø og et stenkast fra grænsen til vores tyske naboer sydpå, ligger den lille og charmerende Rudbøl Grænsekro, omgivet

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere