visualiseringer vindmøller, horns rev 2 havmøllepark bilag til vvm-redegørelse

Transkript

1 visualiseringer vindmøller, horns rev 2 havmøllepark bilag til vvm-redegørelse OKTOBER 2006

2

3 0. Indledning Denne rapport beskriver de visuelle forhold i forbindelse med den planlagte vindmøllepark ud for Horns Rev, Horns Rev 2 Havmøllepark, i alt 98 vindmøller, 1 transformerstation og 1 beboelsesplatform. På baggrund af en analyse af kystlandskabet ved Horns Rev er udvalgt en række visuelle interesseområder. Fra disse er der gennemført fotograferinger, som viser udsigten mod Horns Rev 2. På billederne er de kommende vindmøller baseret på en 3D-model indlagt med en fotorealistisk gengivelse. Afsnit 2 beskriver de særlige forhold, der er knyttet til synligheden over havoverfladen over store afstande. I afsnit 3 er der en visuel karakteristik af kystområdet nord og syd for Horns Rev som baggrund for de valgte visualiseringspositioner. I afsnit 4 er visualiseringens metode, muligheder og begrænsninger beskrevet. I afsnit 5 er de gennemførte visualiseringer vist med før / efter billeder samt den tekniske 3Dkonstruktion, der ligger til grund for billederne. Som det er beskrevet i afsnit 4 og 5 er det vigtigt, at illustrationerne af de visuelle påvirkninger ses med den angivne betragtningsafstand for at få et realistisk indtryk af den visuelle fremtoning af det kommende anlæg. Herved ses billederne med samme billedvinkel, som vil kunne opleves i virkeligheden. Hvor intet andet er nævnt er det hovedforslaget der er visualiseret. Afsnit 1 giver en kortfattet beskrivelse af det anlæg, der ønskes placeret. Det omfatter 95 2,3 MW møller med en navhøjde på 70 m, 3 forsøgsmøller med en navhøjde på 110 m, en transformerstation og en beboelsesplatform. Afsnit 6 beskriver en placering af Horns Rev 2 umiddelbart nord for Horns Revs yderste del. Afsnit 7 sammenfatter vurderingerne af de visuelle virkninger af det ønskede anlæg. Visualiseringer vindmøller, Horns Rev 2 Havmøllepark Bilag til VVM-redegørelse oktober 2006 Udarbejdet af: DONG Energy - Renewables A.C.Meyers Vænge 9 DK-2450 København SV Tlf.: Fax: Hjemmeside: Forside, visualiseringer og redaktion: Hasløv og Kjærsgaard Kort: Kort og Matrikelstyrelsen Tryk: F. Hendriksen Eftf. Oplag: 100 Placeringsområde Forsideillustrationens vindmøller er modelfoto. Materialet må ikke kopieres uden tilladelse fra DONG Energy Fig. V 1.1: Oversigtskort der viser placeringen af Horns Rev 2, den eksisterende vindmøllepark og den jyske vestkyst.

4 1. Havmølleparken på ydre Horns Rev Der planlægges opstillet i alt 98 møller i Horns Rev 2 Havmøllepark. Navhøjden er den samme som Horns Rev 1. Møllerne kommer til at ligge ca. 30 km fra den nærmeste kyst ved Blåvands Huk. Møllerne er vist på fig. V 1.3 og V 1.4 Der visualiseres to møllestørrelser. 95 møller er på 2,3 MW med en navhøjde på 70 m og en rotordiameter på 93 m. Møllernes fundament vil forlænge det slanke vindmølletårn ned til havoverfladen. Møllerne vil komme til at fremstå ens med samme dimensioner og en udformning med 3-bladede rotorer, der får samme diameter, omløbsretning og omløbshastighed (kan variere afhængig af vindforholdene, som kan være forskellige inden for parkens område). Desuden visualiseres 3 forsøgsmøller med en navhøjde på 110 m og en rotordiameter på 180 m. Møllernes detaljerede design er ikke for nærværende fastlagt og har pga. den store afstand til land ikke speciel betydning for den visuelle fremtoning set fra kysten. Dog vil der specielt for søfarten, der kan komme tæt på møllerne, være mulighed for at opleve detailudformningen. Møllerne tænkes at fremstå i en ensartet lys, grå nuance med en mat, ikke reflekterende overflade. Transformerstation og beboelsesplatform I tilknytning til vindmølleparken etableres en transformerstation. Af hensyn til ledningsføringen og anlæggets størrelse placeres den øst for vindmølleparken tættest muligt på denne med tilknytning til nettilslutningen til land. Transformerens størrelse og nærmere udformning er ikke endeligt fastlagt, men det ventes, at anlægget skal rumme et samlet gulvareal på ca. 775 m². Transformeren etableres som en fleretages konstruktion, som af hensyn til bølgepåvirkninger hæves mindst 13 m over vandspejlet. Den forventede konstruktion vil få en største højde på 26,5 m og vil derfor fremstå synligt. Beboelsesplatformens størrelse og nærmere udformning er ikke endeligt fastlagt. Det samlede gulvareal ventes at være på ca. 684 m², fordelt på tre etager og et hængende dæk. De ydre mål er 11x22 m. Beboelsesplatformen kan tænkes etableret som en fleretages konstruktion hævet 13 m over vandspejlet og med en største højde på 26,5-29,5 m over vandspejlet. Placering af både transformerstation og beboelsesplatform i forhold til vindmøllerne er vist på fig. V 1.2 Beboelsesplatformen placeres ca. 10 m nord for hovedtransformerstationen med en gangbro mellem disse. Den visuelle virkning af transformerstationen og en estimeret beboelsesplatformen er indarbejdet på alle visualiseringerne. Samspil med Horns Rev 1 I udvælgelsen af lokaliseringsområde for Horns Rev 2 indgår at etablere en størst mulig afstand til den eksisterende vindmøllepark. Denne er etableret forholdsvis tæt på land ca. 13,9 km ude. Afstanden imellem de to vindmølleparker vil mellem de nærmeste møller blive ca. 14 km. Horns Rev 2 placeres i væsentlig større afstand fra land end Horns Rev 1 med ca. 30 km til land. Fig. V 1.2: Kortet viser placering af møller, transformerstation og beboelsesplatform. Fig. V 1.3, V 1.4 og V 1.5 herunder 2,3 MW møller h: 70m rotor: 93m. Forsøgsmøller h: 110m rotor 180m Transformerstation og beboelsesplatform

5 Opstillingsmønster Den eksisterende vindmøllepark Horns Rev 1 er præget af en opstilling i lange, lige rækker, som fra mange positioner omkring vindmølleparken - herunder også fra kysten - giver en oplevelse af mange møller over ét. Dette gælder både de enkelte rækker og diagonalerne. Erfaringsmæssigt giver oplevelsen af mange møller over ét en markant forøget visuel effekt. Det opstillingsmønster, der er vist for Horns Rev 2, bygger på et andet system, hvor målet er at begrænse og styre mulighederne for at se lineære rækker. Ønsket er, at vindmølleparken oplevet fra de fleste standpunkter på kysten kan ses som en skov af møller, men uden at rækker erkendes. En særlig fokus er der i opstillingen lagt på at styre oplevelsen af møller over ét til særlige standpunkter på land (se afsnit 5). Opstillingsmønstret er bygget op på en radial struktur med et center for opstillingen umiddelbart vestnordvest for Blåvands Huk. Opstillingsmønstret giver en optimal orientering i forhold til de fremherskende vindretninger og sikrer, at oplevelsen af mange møller over ét er fokuseret til udvalgte steder på kysten. De store forsøgsmøller er placeret i størst mulig afstand fra kysten i områdets nordvestlige hjørne. Natafmærkning Møllerne skal markeres med natafmærkninger, som omfatter afmærkninger for sø- og luftfarten. Søafmærkningen ventes placeret ca. 15 m over havoverfladen og vil ikke være synlig eller kun meget svagt synlig fra land. Afmærkningen aht. fly placeres højtsiddende, på toppen af nacellen. Der anvendes en variabel belysning på til candela med størst intensitet om dagen og mindst om natten. Lysstyrken reguleres i forhold til baggrundsluminicensen. Der anvendes et hvidt, synkront flashlys. Denne afmærkning opsættes på i alt 8 møller - hjørnemøllerne og på 2 enkelte mellemstående møller i hhv. den ydre vestlige og ydre østlige række, med en afstand på ca. 3-4 km. Alle øvrige møller afmærkes med fast lavintensivt rødt lys på 10 candela. På grund af vingernes rotation vil disse lys også blinke, men erfaringer fra lignende anlæg er at der ikke er tale om en dominerende virkning. De røde lys vil fremstå som svage, flimrende lys. Transformer og beboelsesplatform afmærkes alene med søafmærkning. Derudover kan der blive tale om arbejdsbelysning og afmærkning af helikopterlandingsplads. Disse belysninger er ikke indarbejdet i visualiseringerne. Fig. V 1.6: Geometrien i opstillingsmønstret.

6 2. Synlighed på havet Teoretisk synlighed på havet Over havet er synligheden generelt betydelig. I modsætning til synligheden på land, hvor landskabsformer, beplantning og bebyggelse hurtigt begrænser synligheden, er der på havet frie udsynsmuligheder til horisonten. Hvor langt væk store konstruktioner kan ses, bestemmes af en række forhold: Højden på konstruktionen, betragtningsstedets højde og sigtbarheden. Jordens krumning har imidlertid også betydning på så store afstande, idet horisonten gradvis begynder at skjule for selv høje konstruktioner - afhængig af hvor højt betragtningsstedet er placeret. Fig. V 2.1: Synlighed på havet er generelt betydelig i modsætning til på land, hvor landskabsformer og beplantning begrænser udsynet. Fig. V 2.3: Synligheden på havet begrænses i praksis af forskellige forhold. Skemaerne illustrerer disse forhold og understreger, at der vil være en visuel påvirkning fra havmøllerne i en stor omkreds omkring det planlagte anlæg. Set fra et kystlandskab med en højde på fx 5 m vil tårnet på en 70 m høj mølle kunne ses helt ud til en afstand af 41,2 km, før jordens krumning skjuler hele tårnet bag horisonten. Rotorens øvre del vil være synlig over endnu større afstande. Sigtbarheden vil gennemsnitligt ikke være en væsentlig begrænsning for oplevelsen af anlæg selv på store afstande. Diagrammet over sigtbarheden viser, hvordan dage med meget god sigt i alle årets måneder ligger på over 50 % af det samlede antal dage, og i sommermånederne væsentligt højere. Synligheden oplevet over store afstande påvirkes af en række faktorer knyttet til luftens klarhed, som bestemmes af fugtighed og af lysets karakter. En relativ høj luftfugtighed kan nedtone synligheden af fjerntliggende konstruktioner, ligesom de kontrastforhold, der er afgørende for synligheden, kan blive nedtonet væsentligt. Til gengæld kan synlighed af fjerntliggende konstruktioner på dage med lav luftfugtighed, som giver en klar luft sammen med særlige lysvirkninger øge synligheden markant, så selv meget fjerntliggende møller fremtræder tydeligt. Fig. V 2.2: Sigtbarheden ved Horns Rev. Kilde: Den Danske Lods 1. Øjenhøjde på land Vindmøllehøjde (Tårn) Maximal synlighedsafstand 0m 70m 32,0km 5m 70m 41,2km 15m 70m 47,6km 30m 70m 53,7km Øjenhøjde på land Beboelsesplatform (max) Maximal synlighedsafstand 0m 29,5m 19,4km 5m 29,5m 27,3km 15m 29,5m 33,2km 30m 29,5m 39,1km Øjenhøjde på land Transformerplatform Maximal synlighedsafstand 0m 26,5m 18,4km 5m 26,5m 26,3km 15m 26,5m 32,2km 30m 26,5m 38,1km Fig. V 2.4: Tabellen viser synlighed i forhold til øjepunktets højde Lyset varierer dagen og året igennem og har en særlig betydning for synligheden. Erfaringsmæssigt vil medlys fremhæve selv fjerntliggende møller, specielt hvor disse fremstår mod en mørkere himmel. Erfaringen viser også, at møllernes farve har betydning for synligheden. Især lyse farver - evt. kombineret med blanke flader, der reflekterer lyset, kan øge synligheden. Selvom der anvendes matte overflader, vil der ved særlige vejrsituationer kunne opleves en blank, reflekterende overflade - fx umiddelbart efter regn. Afstandszoner I Energistyrelsens rapport Vindmøller i de danske farvande er beskrevet et zoneringsprincip som grundlag for at beskrive de visuelle påvirkninger fra møller på havet. Påvirkningerne beskriver i alt fire zoner. Zonernes dimensioner, bestemmes af møllernes størrelse. I nærzonen vil møllerne kunne ses tydeligt og opfattes som liggende tæt på. De enkelte møller vil fremstå tydeligt, dette gælder også vinger og rotation. Rækker af møller, der ses over ét, vil fremtræde som klumper, og de mange vinger, der ses roterende som i en sammenhængende flade, vil være et markant og dominerende visuelt element. I mellemzonen vil møllerne fortsat fremtræde tydelige. Man kan erkende hver enkelt mølle og sammenfaldende rækker, ligesom vinger og rotation ses tydeligt. I mellemzonen vil jordens krumning indebære, at den nederste del af møllerne set fra lavtliggende standpunkter begynder at forsvinde under horisonten. Man kan altså ikke længere se hele møllen, men kun de øvre dele af den. Det vil i øvrigt også være mærkbart pga. vindmølleparkens store udstrækning, at de fjerneste møller i forhold til de forreste i større grad forsvinder under horisonten. I fjernzonen begynder møllerne at synes små. Som møller vil de fremstå lidet dominerende, dog vil opstillinger af mange møller generelt øge synligheden og dominansen. Ved opstilling af stør- re antal vindmøller begynder de at virke som sammenhængende bånd i horisonten og fylde en større del af synsfeltet. Generelt er vinger og rotation sværere at skelne, men specielt ved særlige lysforhold med et markant medlys og en mørk baggrund vil synligheden også i denne zone fortsat være klar. Der kan være særlige oplevelser knyttet til de kumulative effekter, hvor mange møller ses over ét, hvor tårne og rotorblade fremstår som hele flader, hvor en dominans fortsat kan være til stede. I fjernzonen forsvinder en stadig større del af møllerne under horisonten set fra lave standpunkter, men er der på kysten højtliggende udsigtspunkter, vil hele møllen fortsat kunne ses. Oplevet fra strandkanten vil man i den yderste del af fjernzonen typisk kun kunne se den øvre del af tårnet og rotoren. I endnu større afstande, mere end 33 km, uden for fjernzonen (se fig. V 1.2), fremstår møllerne endnu som synlige, men kan være svære at erkende, ofte kun ved specielle lysforhold, Det meste af tårnet er nu begyndt at forsvinde under horisonten, men erfaringsmæssigt vil mange møller, der ses over ét i et markant medlys, fortsat gøre dem synlige, evt. kombineret med høje udsigtspunkter. Synlighed om natten Synlighed af lysafmærkning om natten afhænger af sigtbarhed, lyskildens styrke og dens højde over vandfladen. Flyafmærkning Af hensyn til flytrafik i området er alle møllerne i parken udstyret med hindringsafmærkning i form af to røde lys placeret øverst på møllekabinen. Advarselslysene på alle møllerne i parkens yderkant afgiver et regelmæssigt og samtidigt blink med et interval, der er fastsat til mellem l og 3 sekunder pr blink. Lysstyrken i dette blink reguleres afhængigt af sigtbarheden i området. Ved en sigtbarhed bedre end fem kilometer skrues lysstyrken således ned på et niveau, der svarer til 10 % af fuld styrke. Møllerne der er placeret inderst i mølleparken udsender et konstant rødt lys med en væsentlig lavere styrke end møllerne i parkens yderkant. For at afprøve denne løsning har der været gennemført en række prøveflyvninger omkring den prototypemølle, der i december 2001 blev opstillet i Tjæreborg ved Esbjerg, samt test på en mølle i Elsams Tunø Knob offshore-møllepark. Farvandsafmærkning Fra hver af de 4 yderste møllerækker er der 4 synlige afmærkninger i form af lanterner med gult lys, der har fyrkarakteren Fl.(3)Y.10s. ( ). Det vil sige at lanternerne afgiver et blink 3 gange i løbet af en 10 sekunders cyklus med følgende mønster: blink blink blink På Horns Rev 2 forventes afmærkningen aht. søfarten at blive opsat i en højde på m. Dette vil pga. jordens krumning begrænse synligheden fra land. Afmærkningen aht. fly bliver med deres høje placering og store lysstyrke synlig fra land. Synkronisering af lysene vil yderligere forstærke synligheden. Lysstyrken gøres variabel med de svageste lysstyrker ved god sigtbarhed, hvor vindmølleparken er synlig fra land. Lysafmærkning af platformene ventes, bortset fra lejlighedsvis arbejdsbelysning, ikke at være synlig fra land.

7 3. Visuel karakteristik af farvandet ud for Horns Rev RP2012 Natur og landskab Farvandet Farvandsområdet, hvor vindmøllerne planlægges opstillet, ligger ud for den jyske vestkyst. Møllerne er placeret nord for Horns Rev på vanddybder fra 9-18 m med størstedelen af møller på 11-14m. Kystlandskabet Kystlandskaberne ud for Horns Rev er præget af lave kyster. Dog er der flere steder tæt på kysterne højere områder med højder på op til 30 m over havet. Det er primært klittoppe og enkelte morænebakker. De visuelle påvirkninger fra vindmølleparken vil primært være knyttet til oplevelsesmulighederne i selve kystzonen. De visuelle påvirkninger vil ikke fortsætte dybere ind i landet. Kystlinien nord for Horns Rev har et langt, gennemgående forløb. Det er en åben kyst med et bredt kystprofil og høje klitter. Klitterne ligger åbne og med frie udsynsmuligheder ud mod kysten. Nogle steder er de også åbne i baglandet, andre steder er de tilplantet med plantager. Syd for Blåvands Huk ændrer kysten forløb med områder af meget forskellig karakter - Skallingen umiddelbart syd for Horns Rev er et stort, åbent klitområde, Fanø med brede strande og den delvist beskyttede kyst ved Esbjerg og Hjerting. På Skallingen og Fanø er højderne forholdsvis begrænsede med klittoppe på op til ca. 11 meters højde. Ved Esbjerg er der højere klinter helt ud til kysten. Dette betyder, at der flere steder fra kysten ved Esbjerg er udsynsmuligheder imod horisonten henover klitrækken i Skallingen, hvor de øverste dele af Horns Rev 1 er svagt synlige. Kystlandskabernes anvendelse I Energistyrelsens rapport Vindmøller i de danske farvande peges der på sammenhænge mellem oplevelsen af de visuelle påvirkninger og kystlandskabernes anvendelse. Baggrunden er, at beskyttede naturområder og byområder, sommerhusområder, ferieområder mv. ofte er karakteriseret ved, at udsigten over havet har en særlig betydning for herlighedsværdien og kvaliteten i området. Der peges på, at det er sådanne områder, hvor den visuelle påvirkning fra nye anlæg nøje skal overvejes. I region- og kommuneplanlægningen er der beskrivelser af hovedanvendelsen på kysten, der er brugt som grundlag for en vurdering af visuelle interesser set fra kysterne. Fig. V 3.1 Udsnit af regionplankort natur og landskab, Regionplan 2012, Ribe Amt Visuelle interesseområder Generelt er der på kysten kun få tekniske anlæg koncentreret omkring Esbjerg Havn. Ellers fremstår kysten som et naturpræget kystlandskab. Der er meget store interesser knyttet til udsigterne fra kysten. Med udgangspunkt i kystlandskabets form og anvendelse er der særlige interesseområder for en visualisering af det kommende vindmølleanlæg. Disse omfatter: Udvalgte visualiseringer Med udgangspunkt i den visuelle karakteristik er der på kysten nord og syd for Horns Rev udvalgt en række udsigtspunkter fra naturområder og sommerhus- og ferieområder, som på karakteristiske måder giver indtryk af anlæggets forskellige virkninger, som de opleves tæt på og i større afstande, højt og lavt placeret. Kystnære naturområder, hvor udsigten over havet er en væsentlig del af områdets karakter. Kystnære sommerhus- og ferieområder. Kystnære byområder, hvor udsigten over vandet kan være af væsentlig betydning for byens karakter. På søterritoriet vurderes der ikke at være særlige interesseområder for visualiseringer.

8 4. Visualisering - metode, muligheder og begrænsninger Visualiseringerne af den kommende vindmøllepark har som mål at skabe virkelighedstro illustrationer af, hvordan møllerne vil komme til at fremstå set fra de omliggende kyster. Illustrationen bygger på fotografier taget på stedet, hvor møllerne ved hjælp af en computermodel er konstrueret og indarbejdet, så de fremstår så naturtro som muligt. Det sker ved hjælp af et billedbehandlingsprogram, hvor den planlagte farve på møllerne, lysforholdene mv. danner grundlag for indarbejdningen. Alle fotos er taget med storformatkamera for at få den bedst mulige billedkvalitet så tæt på den virkelige oplevelse som muligt. meget for oplevelsen. Men derudover er synsoplevelsen også under lagt subjektive forhold, som kan være præget af vindmøllerne - specielt set over store afstande - for nogle fremstår som reelt synlige - og for andre som svært erkendtbare, fordi de fremstår meget små i horisonten. Fig. V 4.1: Eksempler på panorama, fokusering og betydningen af særlige lysforhold. Eksempel - Horns Rev 1. Der er gennemført visualiseringer fra i alt syv standpunkter. For hvert standpunkt er der vist: Foto af eksisterende forhold. Fotorealistisk gengivelse af fremtidige forhold med Horns Rev 2. Tekniske konstruktioner, der viser den grundlæggende computermodel. Her er det tydeliggjort, hvor meget der kan ses af møllerne over / under horisonten. Computermodellen viser både Horns Rev 1 og 2. Billedvinkel og betragtningsafstand Når billederne betragtes, er det vigtigt, at det ses i den afstand, der er angivet ved hvert enkelt billede. Baggrunden herfor er, at man skal genskabe den billedvinkel, som fotografiet er taget under. Det giver den samme opfattelse af landskabets og havets panorama og de størrelsesforhold, der vil kunne opleves på stedet. Ser man billederne i en større afstand end angivet, vil den visuelle påvirkning synes mindre. Ser man dem tættere på, forstærkes den. Den anbefalede betragtningsafstand fremgår af afsnit 5. Foto og virkelighed Selv med anvendelse af fotografisk udstyr og film af højeste kvalitet er det ikke muligt at opnå en virkelighedstro gengivelse af den synlighed, møllerne faktisk vil fremstå med på stedet. Billederne gengiver heller ikke den særlige virkning, som skyldes møllernes rotation, og at man selv bevæger sig igennem landskabet. Tilfælde, hvor særlige lysforhold påvirker synligheden, kan også være vanskelige at genskabe. Alle fotos er taget på dage med meget klart vejr og lysforhold med sol som side- / medlys. I virkeligheden vil lysforholdene fremstå varierede afhængig af de skiftende lysvirkninger. Når billederne trykkes, sker der en teknisk forringelse af billedkvaliteten. Det har betydning også for nærværende rapports visualiseringer. Det er nødvendigt at justere kontrastforhold og farver på billederne, og de kan derfor ikke fuldt ud modsvare den virkelige oplevelse på stedet. Det betyder bl.a., at den eksisterende Horns Rev 1 på nogle af visualiseringerne er tydeliggjort via computermodellen. Panorama og fokusering Menneskets øje har en evne til at opfatte på måder, som det med fotografiets hjælp kan være svært at gengive. Det skyldes, at øjet er i stand til på næsten samme tid at opfatte et stort, panoramalignende synsfelt, og i næste øjeblik stille helt skarpt på en lille afgrænset del af synsfeltet, som var det en kikkert med stor forstørrelse. Ved fotograferingen benyttes konsekvent vidvinkel, som kommer tættest på at give opfattelsen af det store panorama, som man vil kunne opleve på stedet. Et teleobjektiv giver som en kikkert mulighed for at synliggøre en lille del af det store synsfelt - en evne øjet har. Nedenfor er disse virkninger gengivet på grundlag af billeder af den eksisterende Horns Rev 1 set fra Blåvands Huk - se billedteksten. Visualiseringerne i afsnit 5, som vist på de følgende sider, giver indtryk af nogle af de oplevelser, man vil kunne få af møllerne på stedet - men langt fra dem alle. Lysforhold og sigtbarhed betyder

9 5. Visualiseringerne Visualiseringerne er samlet i tre grupper: Den første omfatter visualiseringerne fra Blåvands Huk, den lokalitet på kysten der kommer til at ligge tættest på Horns Rev 2. Fra Blåvands Huk er der ligeledes vist en visualisering af lysafmærkningen om natten. Den anden gruppe omfatter kysten nord for Blåvands Huk. Denne kyst er visualiseret fra fire standpunkter på stranden og fra vigtige, høje udsigtspunkter i baglandet tæt på kystlinien. Den sidste gruppe omfatter standpunkter syd for Blåvands Huk, som er et lavt landskab, hvor man har mulighed for i særlig grad at opleve et tæt samspil imellem Horns Rev 1 og 2. Den sydlige del af Skallingen er ikke blevet registreret pga. det igangværende minerydningsarbejde, men der er som et eksempel på det yderste af den mulige synlighed vist en visualisering fra et højdedrag på det nordlige Fanø. Faktaboks Fig. V 13 Fotostandpunkter Betragtningsafstand For at opnå det mest realistiske indtryk ved betragtning af visualiseringerne er det vigtigt at se dem i den rigtige afstand. I dette tilfælde er 24 cm den korrekte betragtningsafstand.

10 Kysten ved Blåvands Huk V 5.1a: Horns Rev 2 set fra Blåvands Huk i meget klart vejr. Afstanden til den nærmeste mølle er 30 km. Til venstre i billedet ses Horns Rev 1, som ligger i en afstand af 14 km. Højden på betragtningsstedet er 21 m. Billedet er taget tidligt på dagen og viser de særlige lysforhold, der er om formiddagen, hvor møllerne ses i klart medlys imod en forholdsvis mørk baggrund. De tre forsøgsmøller fremtræder væsentligt højere end de øvrige møller. De står som en særlig markering af mølleparkens nordlige afgrænsning. Deres langsommere omløbshastighed vil være synlig. Transformerstation og beboelsesplatform fremtræder synlige, men kun deres øverste del kan ses. Billedet viser, hvordan opstillingsmønstret skaber kumulative effekter i de sydligste møllerækker, som er orienteret imod Blåvands Huk. De to mølleparker kan ses samtidig og dominerer en stor del af horisonten. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 V. 5.1b: Fra samme standpunkt er vist en visualisering om natten. Søafmærkningen forventes at fremstå så svagt, at den ikke erkendes selv fra højtliggende standpunkter. Til gengæld fremstår den hvide luftafmærkning markant synlig, men uden noget pågående geometrisk forløb. De røde lys vil kunne ses svagt, evt. svagere end her illustreret. P.g.a. tryktekniske forhold kan lyset dog ikke illustreres svagere. Evt. stærkt arbejdslys på de to platforme vil gøre dem synlige. Se også s. 4 ang. synlighed om natten.

11 V 5.1c: Horns Rev 2 set fra Blåvands Huk i klart vejr. Klart vejr i forhold til meget klart vejr bevirker at der er en mindre del dis i luften således at møllernes lyse farve nedtones og de står ikke i så skarp kontrast til den lidt lysere, mere grålige himmel. Begge mølleparker er dog stadig tydelige, men dominerer ikke horisonten som i meget klart vejr. Denne type vejr opleves på stedet ca. halvdelen af årets timer. V 5.1d: Horns Rev 2 set fra Blåvands Huk i diset vejr. Kun Horns Rev 1 kan skimtes. Horns Rev 2 er forsvundet i disen og kan kun meget svagt opfattes. Ingen af mølleparkerne dominerer nu horisonten og i de fleste tilfælde opleves ingen, eller kun lidt kontrast mellem himmelen og møllerne. Denne type vejr ses på stedet i ca. 10% af året, mest om vinteren.

12 V 5.1 e: Horns Rev 2 alternativ placering, set fra Blåvands Huk. Afstanden til den nærmeste mølle er ca. 30 km, lige som hovedforslaget. Til venstre i billedet ses Horns Rev 1, som ligger 14 km fra fotostandpunktet og ca. 13 km fra Horns Rev 2. Højden på betragtningsstedet er 21 m. Billedet er taget tidligt på dagen og viser de særlige lysforhold, der er om formiddagen, hvor møllerne ses i klart medlys imod en forholdsvis mørk baggrund. Transformerstation og beboelsesplatform fremtræder synlige, men kun deres øverste del kan ses. Billedet viser, hvordan opstillingsmønstret ikke skaber kumulative effekter med møller oplevet i lange, lige rækker. De to mølleparker kan ses samtidig og dominerer en stor del af horisonten, men mindre end hovedforslaget. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 den alternative placering V 5.1 f: Tv. ses den alternative placering. I modsætning til hovedforslaget er udstrækningen af denne opstilling vendt øst-vest. Set fra land er denne opstilling karakteriseret ved, at møllerne ikke ses i rækker nogen steder fra kysten. Herved opstår kumulative effekter ikke i samme omfang som hovedforslaget. Den alternative placering synes desuden mindre fra land, da man ser opstillingens korteste side og de vestligste møller ligger væsentlig længere fra land. 10

13 Kysten nord for Blåvands Huk V 5.2: Vejers Strand. Optagelsen her er taget fra en klittop ca. 16 m over havets overflade. Afstanden til den nærmeste mølle er 30,5 km. Her kan på samme tid ses både Horns Rev 1 og 2, som vil blive oplevet som klart adskilte anlæg der markerer en stor del af horisonten. Billedet er taget om morgenen og illustrerer igen den forøgelse af synligheden, der opstår ved medlys og en forholdsvis mørk baggrund. Visualiseringen viser også, hvordan opstillingsmønstret set fra standpunkter nord for Blåvands Huk fremstår uden kumulative effekter fra mange møller over ét. Transformerstationen og beboelsesplatformen kan stadig anes. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 V 5.3: Grærup Strand. Dette standpunkt, som igen ligger i en afstand fra vindmøllerne, der næsten svarer til Blåvands Huk og til Vejers, viser møllerne set fra et lavere standpunkt end Vejers, her ca. 4 m over havet. Det er tydeligt at se, hvordan det lave øjepunkt medvirker til, at større dele af vindmølleparken forsvinder under horisonten. Billedet er taget om morgenen i klart medlys. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 11

14 V 5.4: Gråmul Bjerg er et af kystlandskabets besøgte udflugtsmål med en højde på 31 m over havet. Det høje standpunkt øger synligheden af vindmølleparken, selv med en afstand på 33 km til den nærmeste mølle. Transformerstationen og beboelsesplatformen vil igen kunne ses. De to mølleparker kan stadig ses samtidig og markerer dermed en stor del af horisonten. Horns Rev 1 Horns Rev 2 Teknisk konstruktion V 5.5: Henne Strand. Afstanden til den nærmeste mølle er 36 km. Standpunktet har en højde på 21 m. Optagelsen er taget midt på aftenen. Visualiseringen viser de muligheder, der er for også i de sene aftentimer om sommeren at opnå sidelys, som lyser møllerne markant op, og som bevarer en høj synlighed selv på store afstande. De store møller fremstår som en afslutning af vindmølleparken mod nord. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 12

15 Kysten syd for Blåvands Huk V 5.6: Kysten ud for Oksby. Afstanden til den nærmeste vindmølle er 34 km. Billedet er taget fra en klit 7 m over havet. Billedet er taget midt på dagen og viser det tætte samspil med Horns Rev 1, som pga. de store forskelle i afstand fremstår som et selvstændigt element i udsigten. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 V 5.7: Fanø. Afstanden til Horns Rev 2 er betydelig, ca. 50 km. Fra en af klittoppene i 16 meters højde ses Horns Rev 1 tydeligt, men den bagvedliggende Horns Rev 2 vil ikke kunne ses selv ved særlige lysforhold og god sigtbarhed. Kun vingespidsen på de store forsøgsmøller vil kunne ses over horisonten. Teknisk konstruktion Horns Rev 1 Horns Rev 2 13