Sag 10: Forslag fra LA om anerkendelse af udvalgte skoleelever.

Transkript

1 Sag 10: Forslag fra LA om anerkendelse af udvalgte skoleelever. Så går vi videre til sag nummer 10, som er forslag fra Liberal Alliance om anerkendelse af udvalgte skoleelever. Der skal jeg bede om markering til, hvem der ønsker ordet. Det gør Christian Budde, Venstre. Værsgo. Christian Budde (V): Ja, fra Venstres side er det vigtigt for os at kigge meget anerkendende over på forslagsstillere, da vi synes, det her er et enormt vigtigt signal og anerkendende signal i forhold til vores folkeskole. Ikke mindst som, om nogen, trænger til at blive klappet på skulderen og anerkendt for det vigtige og store arbejde, de laver derude, i en tid, hvor der er nok at bekymre sig omkring. I forlængelse af det, er det også vigtigt at anerkende vores børn og unge, og mere konkret peger det her jo imod vores elevråd og vores skolebestyrelser. Det, der er fremragende ved det forslag, det er, at det rummer og respekterer de ønsker, man har lokalt i forhold til at gøre det her forslag meningsfuldt ude på den enkelte skole. Så, ros til forslagsstillere, men også ros til rådmanden og forvaltningen med den justering de har i forhold til den model, hvor de dels har blik for de faglige perspektiver, men også de perspektiver, der kunne være i forhold til, at det kunne være den gode kammerat. Det kunne være nogle af de ting, der kunne have et mere inkluderende perspektiv. Så, vi synes egentligt, at det forslag her har en bredde, også med respekt for den enkelte skole og de forskelligheder, der er derude. Så det vil vi meget gerne bakke op om. Så, ros til det og opbakning herfra. Tak for det. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Vi anerkender, at Magistratens kommentarer og forslag til forbedringer til det her forslag, har gjort det meget mere spiseligt. Vi er helt enige om at anerkendelse i den gruppe, man er en del af, virker motiverende, som der står i kommentarerne. Vi kan godt støtte op om, at folkeskolerne opfordres til at drøfte deres brug af anerkendelse på skolerne. Vi er særligt glade for at se, at elevrådet er blevet forslået inddraget, og at man nu kan blive anerkendt for andre ting end det rent faglige. Men, vi mener ikke, at byrådet eller rådhuset er en gruppe, som folkeskoleeleverne er en del af. Vi kan derfor ikke se pointen med en festlighed på rådhuset. En festlighed, som de fleste elever aldrig opdager eller oplever, og som rigtig mange nok ikke kender til, før de eventuelt bliver prikket på skuldrene og får af vide, at de har fået lov til at komme med. Det her, det går langt ud over kerneopgaven, som burde være læring. Det kommer til at have en utrolig ringe effekt, og vi havde ærlig talt troet, at Liberal Alliance ville have haft mere respekt for borgernes penge end at lave meningsløse arrangementer, hvis største formål virker til at være, at vi kan skåle med hinanden og blive stolte over den gode fortælling, vi får lavet om folkeskolen. Lad os bruge ressourcerne der, hvor alle børn og unge får gavn af dem i stedet. Ingen opbakning til forslaget herfra.

2 Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Som vi tilkendegav sidste gang, vi behandlede det her forslag fra Liberal Alliance, så kunne vi i Radikale Venstre ikke støtte op om forslaget, da anerkendelsen af den enkelte elev fokuserede på blandt andet lavt sygefravær og karaktersnit. Men derimod er vi, som Enhedslisten, meget mere positive over for det her notat, der foreligger fra Børn og Unge. Det, der er vigtigt for os i forhold til at anerkende skoleelever, er som sagt, at fokus ikke kun ligger på høje karakterer, da karaktersnittet ofte har noget at gøre med de ressourcer, den enkelte elev har tilgængelige hjemme i hjemmet i form af blandt andet forældre, der har mulighed for at hjælpe og motivere barnet fagligt. Derfor kan et karaktersnit komme til at fokusere på elevens sociale baggrund, og det mener vi selvfølgelig ikke, skal have nogen indflydelse på de elever, der skal, eller ikke skal, anerkendes i skolesammenhænge. Det modererede forslag, her fra Børn og Unge, hvor anerkendelsen kan fokusere på kammeratskab, kreative egenskaber, viljestyrke, særlige indsatser i skolen og flid og så videre, er derfor mere i tråd med vores værdier i partiet, og derfor også et forslag, vi kan støtte op om. Derudover, så glæder det os, at skoleeleverne i form af elevrådene, skal inddrages aktivt i udvalgsprocessen af i hvert fald den ene elev, der skal anerkendes. Vi hæfte os også, i høringssvaret, ved at medlemmerne af Børn og Unge-byrådet fremhæver, at det også er vigtigt at anerkende faglig flid og dygtighed, da faglig flid og dygtighed ofte ikke har en særlig høj status blandt kammeraterne. Og set i lyset heraf, kan man jo så håbe på, at ved også at fremhæve faglig flittighed og dygtige elever, kan medvirke som en form for inspirationskilde til eleverne og kammeraterne i skolen, og at eleverne så i det hele taget bliver bedre til at anerkende hinandens faglige kompetencer og indsatserne. Så, vi kan bakke op om det notat, der foreligger fra Børn og Unge, men vi kan ikke tiltræde forslaget, som det foreligger i dets oprindelige form fra Liberal Alliance. Tak for det. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Jamen, vi synes såmænd også, at det er et rigtig godt forslag. Men vi synes til gengæld også, at det er voldsomt omfattende. Vi forholder os til, at vi synes, det er noget, den enkelte skole selv må bestemme, og så henholder vi os til det forslag, der kommer fra Børn og Unge, og det støtter vi op om. Tak. Selv tak. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg tror, jeg vil starte med at synliggøre en af detaljerne, som er lidt sjove, men måske også fortælle lidt omkring, hvad det her med den her reception med borgmesteren, eller skal jeg sige rådmanden, egentligt handler om. Fordi det, der er sket i oversættelsen fra Liberal Alliances forslag, det er, at før kunne man komme til småkage hos borgmesteren og få den glæde, det var at

3 blive anerkendt i det fine selskab på rådhuset. Nu er det så utydeligt, hvem det er, om det er borgmesteren, eller om det er rådmanden. Så kan man sige, det jeg godt kan blive nervøs for, det er, at det her bliver sådan lidt et stunt, et mediestunt, hvor vi så kan fortælle pressen og omverdenen, at nu har vi rigtig anerkendt flittighed og dygtighed i folkeskolen, og så er det egentligt rent ( ), det er rent udstillingsvindue. Det synes jeg ikke specielt godt om. Vi synes, det er utrolig vigtigt, at der er anerkendelse af både faglighed, dygtighed, kammeratskab, alle de her ting, som der bliver lagt vægt på i forhold til folkeskolens formålsparagraffer. Det, der er utrolig vigtigt, at der bliver lagt vægt på, det er, at det er noget, som vi er gode til at rumme på tværs i vores enkelte skoler, og at vi selvfølgelig også som byråd er med til, på eller anden måde, at anerkende. Men, vi kan ikke acceptere den præmis, der hedder, at nu skal alle skoler, død og pine, midt i en folkeskolereform, hvor de fiser fra ende til anden, og har mega, mega travlt, at de så skal have på dagsordenen, at nu skal de diskutere, hvordan vil de lokalt håndtere anerkendelse. Det skal i så i øvrigt også gøre i elevrådet, det bestemmer vi oppe fra det store, voksne byråd. I skal diskutere, hvordan i vil håndtere anerkendelse. Det tror jeg altså bare ikke er den helt optimale timing. Jeg oplever i hvert fald, når vi er på skole med vores datter, så oplever jeg nogle lærere, der har utrolig travlt og har rigeligt at se til med andre ting end at forholde sig til, at byrådet nu siger, at der skal være en lokal debat på hver enkelt skole af, hvordan vil vi arbejde med anerkendelse. Men fair nok, hvis den enkelte skole vil tage temaet op. Jeg synes, det er et relevant tema, men jeg tror også godt, at man kunne brygge og finde ti andre temaer, som bliver relevante at diskutere på den enkelte skole, som jeg synes, at det kunne være fair nok, at man på den enkelte skole tog stilling til. Så, vi er sådan set ikke særlig ( ). Respekt, det er en væsentlig bedre besvarelse end det oprindelige byrådsforslag, men når det er sagt, så kan vi sådan set ikke bakke op om nogen af de to elementer, der ligger i det. Altså, hverken den her tvungne diskussion på den enkelte skole af, hvordan man vil anerkende og heller ikke den her reception som, nu ved jeg ikke engang, om det skal være på rådhuset længere, eller om det godt må være på Grønlandsvej, og om det så er med borgmesteren eller Børne- og Unge rådmanden. Men det finder vi ud af, hvis forslaget bliver vedtaget. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. Jamen, jeg er muligvis en af de få, som har haft børn i et system, der er gennemsyret af, hvad skal man sige, præmier og positiv opmærksomhed på børnene på den måde, som jeg egentligt opfatter det her forslag, og egentligt også opfatter det tilrettede forslag, som Børn og Unge kommer med. Ordene kan muligvis lyde negative, men jeg har haft en meget positiv oplevelse af det igennem de syv år, eller knap syv år, hvor vi levede under det system. Jeg synes, der er rigtig mange gode ting i et system hvor man, på en balanceret måde, hvad skal man sige, retter opmærksomhed mod både kreative og akademiske præstationer. Det er også med til at få børn, som ellers går helt tabt bag ved dansen, at få dem med i forløbet ved at bemærke nogle særlige kvaliteter eller egenskaber, som de har. Så jeg synes faktisk, at der er, man kan jo prøve at lære lidt af udlandet i denne her sammenhæng, prøve, Australien kan jo fremhæves som et godt eksempel på, hvordan det kan virke. Jeg synes egentligt gerne, at jeg vil have en drøftelse i udvalget om, hvordan vi kan gribe den her problemstilling an. Jeg synes, al respekt for holdningen

4 fra SF på det her punkt, men det er også noget, som kan bruges meget proaktivt og som et stort aktiv, også i en forandringsfase igennem den reform, vi gennemgår nu. Så, vi vil gerne have den i udvalg til drøftelse. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jamen, forslaget kommer netop, fordi vi trænger til at få flere gode fortællinger om folkeskolen i Aarhus. Vi har været igennem en regerings diktering af arbejdstider. Vi har haft en skolereform. Der har været hærværk på skolerne her i sommer. Der er stort set manglende IT faciliteter på rigtig mange folkeskoler. Ja, for at nævne den lokale skoleaftale, som vi lavede her i Aarhus. Og her er så mulighed for nu at fokusere på den positive side af den århusianske folkeskole. Her er mulighed for at vise de fremragende resultater, som der rent faktisk bliver lavet på skolerne. For det er jo det, det handler om. Og hvorfor er det så, at en fysisk anerkendelse er vigtig? Jo, men det er det af samme grund, som vi har børn, der har deres medaljer hængende på børneværelset. Ansatte har diplomer hængene på væggene. Vi får atletikmærker, eksamensbeviser, som vi gemmer og tager frem. Studenterhuen, som vi stolt viser frem. Ja, selv blomster på mors dag er jo en anerkendelse og en fysisk anerkendelse. Og vi ved, at anerkendelse, det virker. Vi ved, at anerkendelse virker som en motivation. Jeg siger ikke, at det her problem fikser alle problemer omkring motivation i den århusianske folkeskole. Slet ikke. Men det er altså et lille skridt i den rigtige vej. Og der er ingen her, der ikke ønsker at motivere eleverne. I den pædagogiske verden, hvor jeg har været i de sidste femten år, jamen der taler vi om det, vi kalder indre og ydre motivation. Det, vi arbejder hen imod, det er, at eleverne har en indre motivation. Men, for at de opnår den her indre motivation, kan det ofte være nødvendigt, at der er en accelerator. Og det er altså den ydre motivationsfaktor, som agerer accelerator for det her. Så, det er nødvendigt, at vi skaber nogle områder og nogle muligheder for ydre motivation, som derved kan skabe en indre motivation ved de her elever. Og så hører jeg, reelt set i min optik, ikke nogle argumenter imod. Jo, fra Enhedslisten kom der, at det var utrolig dyrt og forstår ikke, at vi vil bruge alle de her penge, skatteborgernes penge, på det. Jamen, herregud. Jeg er da ret sikker på, at vi har spist for mere i byrådet i dag og i mandags, end hvad det koster at afholde sådan et arrangement. Jeg køber simpelthen ikke argumentet. Og, hvorfor så gøre det? Så siger de, at det har ikke nogen effekt. De vil ikke anerkendes, SF mener ikke, at de vil anerkende. Jamen, hvorfor inviterer vi så folk på julemiddage her på rådhuset? Hvorfor inviterer vi frivillige til gratis jazz-koncert med kaffe og kage med jazz orkesteret? Det gør vi, fordi vi ved, at det har en virkning. Fordi anerkendelse virker. Og så er det altså grænsende til manipulerende. Jeg har haft et rigtig godt møde med rådmand for Børn og Unge, hvor vi har diskuteret forslaget. Det har været ude i høring, og jeg har haft et godt samarbejde. Så er det altså grænsende til manipulerende at sige, flere gange, at vi vil bestemme, at skolebestyrelserne skal gøre det. At vi vil tvinge skolebestyrelserne til det, når det står direkte, at vi vil anmode. Så skærpet, så er det altså at strække den, at flere gange sige, at vi vil tvinge, og vi vil bestemme. Det står intet, intet, intet om det. Til gengæld vil vi meget gerne anerkende, både de dygtigt, faglige elever, og også dem, som har gjort en indsats for at skabe et rigtig godt læringsklima på de enkelte skoler. Det er en motivationsfaktor, og det tror jeg på, vi kunne løfte hele den århusianske folkeskole og vi, ja, det vil give noget godt presse. Det har vi også brug for.

5 Så er det Peter Udengaard, Socialdemokraterne. Peter Udengaard (S): Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at noget af det værste, jeg kan gøre i mit parforhold, når jeg har en diskussion med min dejlige kæreste, det er at sige, at jeg hører, hvad du siger, og jeg anerkender det. Så, med den tilgang, så anerkender jeg det forslag, som Liberal Alliance har fremsat til byrådet, og vi her i dag behandler. Jeg tror nu ikke, at det er det forslag, der kommer til at løfte hele den århusianske folkeskole. Men det, jeg også kan lytte mig til i den debat, der er, det er, at vi egentligt, i byrådet og heldigvis for det, grundlæggende er enige om, at anerkendelse er et rigtig vigtigt redskab. Det er vigtigt, at det er noget, vi er opmærksomme på i forhold til vores arbejde med byens børn og unge. Det er noget, der er vigtigt i forhold til at opnå nogle gode, faglige resultater. Men det er også noget, der er vigtigt i forhold til, når vi for eksempel overrækker handicapprisen for borgere, der har gjort en helt ekstraordinær indsats for handicapområdet eller for integrationsområdet eller, hvad det nu er, når det er sådan, at vi som by og som bysamfund vælger at anerkende en indsats. Derfor tror jeg også, at det vil være hensigtsmæssigt, i en anerkendende ånd, at tage en god diskussion omkring det her forslag og den udtalelse, der ligger for børn og unge i Børn og Unge-udvalget, sådan at vi måske kan tale os lidt mere ind på hinanden i forhold til, hvordan det er sådan, at vi kan bruge anerkendelse som et redskab i forhold til arbejdet med byens børn og unge. Jeg ser frem til en god og anerkendende, konstruktiv debat i Børn og Unge-udvalget. Tak for det. Så er det rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek. Bünyamin Simsek (V): Jeg synes, det var en god afslutning på ordførerrunden, i hvert fald i første omgang. Jeg kan jo ikke vide, om der kommer en næste runde. Men, jeg synes, det er en skam, at debatten ligesom bliver drejet hen imod om, hvem det nu er, der skal anerkende. Hvis det er det, der skal afgøre det, så skal vi nok finde en løsning på det. Det er jo ikke det, det handler om. Derfor, så er jeg glad for, at rigtig mange af ordførerne har forholdt sig til indholdet. Jeg noterede mig, at da vi drøftede forslaget fra Liberal Alliance her i byrådet første gang, der var der forskellige meninger for og imod. Og det, vi har gjort i Børn og Unge, det er, at vi har snakket med dem, det kommer til at berøre. Blandt andet ( ) fra Børn og Unge-udvalget og andre, undskyld Børn og Unge-byrådet, og andre, og prøvet på at trække det der ud, der hedder, dig, dig og dig. Dig vil vi gerne anerkende, derfor så skal du det og det og det. Vi har prøvet på at vende det om og så sige, jamen, hvordan kan vi involvere de mennesker, der er ude i virkeligheden hver eneste dag, bestyrelserne, skolerne, men også elevrådene i forhold til at få en indflydelse på, hvad er det for nogle ting, de gerne vil anerkendes for? Hvad er det for nogle værdier, de gerne vil løfte op? Hvad er det, de gerne vil have, at vi skal være med til at fejre sammen med dem? Det har været hele opgaven. Og det synes jeg faktisk, at både i forhold til at lytte til intentionerne i Liberal Alliances forslag, men også den debat, der var her i byrådet, at vi er nået et godt stykke hen i vejen i forhold til at levere det, der har været debatteret. Det handler jo ikke om, at vi ikke har en økonomi, der kan afholde de

6 udgifter, det koster at afholde en reception. Det skal man ikke bruge som argumentation. Og jeg ved godt, at der er nogle, der er modstandere af, at ( ). Hvis det er det, det kommer an på, så skal jeg personligt i hvert fald garantere, at jeg godt kan finde en sponsor, der skal betale gildet for de gode, kære børn, hvis det er det, der skal til. Så, økonomien er ikke en argumentation. Det synes jeg, at vi skal afholdes os fra i forhold til. Jeg synes, det er fair nok, at man har en debat i forhold til tilgangen i forhold til, hvordan man anerkender, og så synes jeg at al dyb respekt for, at Steen Stavnsbo gerne vil dele hans personlige erfaringer med os. Det er noget helt andet end selv at have prøvet at leve i det med sit eget barn og kan dele det med andre end nogen, der ikke har. Stadigvæk, det betyder ikke, at jeg ikke har respekt for modsatte holdninger i forhold til det forslag, der er her. Så, jeg ser frem til, at vi drøfter det i Børn og Unge-udvalget, og forhåbentligt lander vi på en løsning, som byrådet vil. Det er jo det, det handler om, til glæde og gavn for børn og unge. Godt. Med de ord, så er sagen sendt til behandling i Børn og Unge-udvalget.