PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.
|
|
- Bertram Clemmensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International
2 Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil typisk vende op og ned på de vante reaktionsmåder og kan medføre chok-, stress- og krisereaktioner. Man bliver rystet i sin forståelse af sig selv og omverdenen. De vante forestillinger og handlemåder slår ikke til, og måske kender man dårligt sig selv i den situation. En chokerende oplevelse og en krisereaktion At være i krise er en usædvanlig tilstand. Den er dramatisk og ud over det normale, men den hører alligevel til i det normale liv. Alle kan forvente at opleve sådan en tilstand én, nogle få eller flere gange i løbet af deres liv. (Bo Jacobsen i Livets dilemmaer, 2009) En krisereaktion er en reaktion på en chokerende eller ubehagelig oplevelse, f.eks. trusler, vold, konflikter, dødsfald, afskedigelse. Krisereaktionen sætter de sædvanlige reaktioner midlertidigt ud af funktion. Krisereaktionerne veksler over tid. Der er tale om en proces, der oftest ender med, at den kriseramte vender tilbage til sin normale tilstand dog nok med et ar på sjælen. Fra omgivelserne kan der være en forventning om stærke reaktioner hos den kriseramte. Det kan der også være, og det er helt normalt. Hos andre kriseramte er reaktionerne relativt stilfærdige, og det er også normalt. Selve den chokerende oplevelse En chokerende oplevelse kan skabe kaos i tanker og følelser. Nogle gribes af forvirring og panik og kan være ude af stand til at vurdere situationen og handle. Andre vil være i stand til at handle automatisk og tilsyneladende roligt. Andre igen vil få en følelse af, at det hele er uvirkeligt og måske foregår i slowmotion. Der kan komme en række fysiske symptomer som tørhed i munden, hjertebanken, kvalme, svimmelhed, tendens til at svede eller fryse. Enkelte reagerer ikke med det samme reaktionen kommer først senere. Lige efter oplevelsen Når den chokerende oplevelse lige er overstået, og man føler sig i sikkerhed, kan der komme andre, stærke reaktioner. Der kommer ofte psykiske og kropslige reaktioner som gråd, rysten i hele kroppen, svimmelhed, ondt i maven, kvalme, hovedpine, mv. Man kan opfatte det som kroppens måde at komme af med den ophobede spænding på. Efterreaktioner Efter nogle dage er selve chokreaktionen aftaget, og der vil komme nogle uger med efterreaktioner. Efter en måned vil de fleste reaktioner være aftaget, og man vil gradvis få det bedre. Almindelige efterreaktioner er: Pludselig uro i kroppen Angst Hjertebanken Træthed og søvnproblemer kroppen er stadig i alarmberedskab Tankerne kredser om, hvad der er sket, og måske også hvad der kunne være sket: Kunne man selv have undgået hændelsen, eller var man måske ligefrem skyld i den? Det er meget forstyrrende tanker, der selvom de er helt normale nedsætter ens koncentration. Nogle vil gøre deres yderste for ikke at tænke på hændelsen. De vil prøve at undgå alt, hvad der kan minde om hændelsen, fx steder, ting, kontakt til de mennesker, der har forbindelse med hændelsen. Erkendelsen af, hvad der virkelig er sket, bliver efterhånden tydeligere. Følelsen af uvirkelighed aftager. Man husker måske nu nye detaljer i hændelsen. Dette kan fremkalde stærke følelser, og man kan svinge mellem at være sårbar, ulykkelig og vred på de nærmeste, fordi man måske føler, at de ikke forstår, hvordan man har det. Nogle føler, at omgivelserne ikke forstår dem, og trækker sig fra kontakt. I nogle tilfælde mister den kriseramte simpelthen lysten til at være sammen med andre og isolerer sig. Andre reagerer helt modsat ved i en periode at have brug for tæt kontakt med familie og venner også for at få hjælp til at komme igennem dagligdagens gøremål.
3 Hvad kan du som kriseramt selv gøre? LIGE EFTER 1 2 Du skal som udgangspunkt ikke være alene. Du har brug for at blive fulgt hjem fra ulykkesstedet. Uanset tidspunkt på døgnet skal du have nogen hos dig. Måske skal du have hjælp til at kontakte nogen, der kan være hos dig. Særligt den første nat er det vigtigt, at du ikke er alene. Fortæl hvad der er sket gerne flere gange, hvis du kan mærke, at du har brug for det. Men hold fokus på fakta og bed evt. om informationer fra andre for at få overblik over hele hændelsesforløbet. 4 5 Lad den person, der er hos dig, overtage de praktiske ting, f.eks. aflysning af aftaler, hente børn fra institution, indkøb, kontakt til andre hjælpepersoner. For du har sikkert svært ved at overskue situationen og beslutte, hvad der skal gøres. Undgå så vidt muligt at sove i timerne lige efter hændelsen. Undgå også at tage sovemedicin den første nat. Søvn lige efter kan fastholde den chokerende hændelse i din hukommelse på længere sigt. 3 Du har brug for ro og omsorg. SENERE REAKTIONER 1 Selvom du måske synes, at familie, venner og kolleger ikke helt kan forstå dig, kan det være godt for dig at fortælle dem om oplevelsen mange gange. Det kan være en god måde at bearbejde oplevelsen på. Du er måske ikke vant til at forlange andres opmærksomhed, men her er det på sin plads Du skal være varsom med at bruge alkohol og beroligen de medicin. Et øget forbrug kan stoppe din bearbejdning af hændelsen. Desuden er der en risiko for, at det kan starte en afhængighed. Du skal huske på, at andre ikke kan regne ud, hvornår og hvor meget du har brug for at tale. Du må selv sige til, for nogle mennesker holder sig måske tilbage fra at spørge til hændelsen for ikke at belaste dig. 5 Du har måske svært ved at vurdere, hvornår du kan starte på arbejde igen, hvis den chokerende oplevelse er sket på arbejde. Det er noget, du kan tale med din praktiserende læge om. Det kan være svært at starte på arbejde igen, hvis du har været sygemeldt i lang tid. For nogle er det godt at komme på arbejde igen relativt hurtigt. Du kan bede om at blive skånet for opgaver, der kræver stor koncentration, eller kan minde dig for meget om den chokerende oplevelse. Hvis du er meget usikker på, om du har det godt nok til at starte på arbejde, kan det være en god idé at tale med en psykolog om det. Du kan få problemer med at sove om natten. Hvis du får sovet for lidt eller næsten ikke i mere end nogle dage, kan du tale med din læge om at få sovemedicin i en kortere periode.
4 Hvornår skal man søge professionel hjælp? Du skal søge professionel hjælp, hvis du ikke mærker en tydelig bedring i løbet af den første uge efter hændelsen. Du skal også søge hjælp hvis: Du føler dig selv og dine omgivelser forandret Dagligdagen føles uvirkelig Din koncentration og hukommelse fungerer dårligt. Det kan dreje sig om en akut belastningsreaktion. Din læge kan henvise til psykologsamtaler via sygesikringsordningen. Læs evt. mere på Hændelsen kan dog også medføre en mere alvorlig belastningsreaktion: Post-Traumatisk Stress Disorder (PTSD), som du helt bestemt skal søge professionel hjælp til. Der kan være tale om PTSD, hvis dine efterreaktioner ikke er aftaget efter 4-6 uger. Brug derfor tidspunktet fire uger efter hændelsen til at gøre status: Hvis du stadig er i alarmberedskab og angst, og hvis du er bekymret for, at du er ved at blive skør, må du søge professionel hjælp. Der er flere symptomer på PTSD. Det vil dog føre for vidt at komme ind på dem her, men du kan teste dig selv ved hjælp af folderen: Kender du et menneske, der har været udsat for en voldsom oplevelse? Folderen kan downloades på Desuden bør du tale med din læge om det. Hvad kan du som kollega gøre? Ved en chokerende oplevelse på arbejdspladsen kan den ramte få god og hurtig psykologisk førstehjælp fra sine kolleger. LIGE EFTER Lad ikke din chokerede kollega være alene Vis omsorg og nærvær Overtag praktiske beslutninger Sørg for, at relevante personer bliver informeret Hvis der er tale om fysisk skade, så sørg for lægehjælp. Ledsag evt. selv din kollega Sørg for, at din chokerede kollega bliver fulgt hjem, og at der er nogen hos vedkommende det første døgn Tal beroligende og omsorgsfuldt med din chokerede kollega. Du bør undgå at fokusere på stærke følelser i samtalen, fordi et højt følelsesniveau kan fastholde og forstærke de belastende erindringer. Få hellere din kollega til tale om fakta i hændelsen Det kan hjælpe på bearbejdningen at få kædet brudstykker af forløbet sammen til et sammenhængende forløb. Mange chokerede husker nemlig ikke hele hændelsesforløbet og måske heller ikke rækkefølgen Giv støtte til, at hændelsesforløbet bliver skrevet ned. Omtal muligheden for at få psykologhjælp Du kan selv blive psykisk påvirket af at være tæt på situationen. Det er en god idé at tale med andre kolleger og venner om det. EFTER UGER/MÅNEDER Din kriseramte kollega har måske ikke overskud til at kontate dig eller andre kolleger. Det er derfor en god ide selv at tage initiativet Spørg direkte til det, der er sket. Din kollega kan have brug for at tale om hændelsen gentagne gange Der kan stadig være brug for at tilbyde praktisk hjælp. Det kan være aflastning for særligt krævende opgaver i nogle dage/uger. Lav klare aftaler om dette. Det bør være relevant aflastning, ikke overbeskyttelse Der kan blive tale om at hjælpe din kollega med at lave en anmeldelse af arbejdsskade, hvis det er aktuelt Aftal med de øvrige kolleger, hvem der primært støtter, og hvorledes de øvrige kan bidrage konstruktivt. Aftal altid et nyt tidspunkt for kontakt.
5
6 Hvad kan du som professionel hjælper gøre? Dette afsnit henvender sig til professionelle hjælpere, som ikke til dagligt beskæftiger sig med krisehjælp. Der kan både være tale om kriseramte medarbejdere og klienter (voksne og børn). Mange af rådene under de andre overskrifter kan også bruges her. LIGE EFTER Tal beroligende og omsorgsfuldt med den chokerede medarbejder eller klient Du bør undgå at fokusere på stærke følelser i samtalen, fordi et højt følelsesniveau kan fastholde eller forstærke de belastende erindringer. Lad hellere medarbejderen/klienten tale om fakta i hændelsen og giv selv relevant information Det kan hjælpe på bearbejdningen at få kædet brudstykker af forløbet sammen til et sammenhængende forløb. Mange chokerede husker nemlig ikke hele hændelsesforløbet og måske heller ikke rækkefølgen Vær opmærksom på, at ikke alle har brug for at tale meget om oplevelsen Nye forskningsresultater tyder på, at der er risiko for fastholdelse af de traumatiske erindringer, hvis den kriseramte sover indenfor de første seks timer efter den chokerende begivenhed. Ligeledes bør det for en sikkerheds skyld undgås at give sovemedicin den første nat. Hvis din klient er et barn, der er blevet udsat for en chokerende oplevelse, vil barnets alder/udviklingstrin påvirke dets reaktionsmåde og evne til at forstå et hændelsesforløb udvikles med alderen. Desuden er børn forskellige mht. sårbarhed/robusthed. Mindre børn vil ofte, når de er blevet beroliget, spontant skifte fokus: lege, spille spil, se film. Det er en naturlig reaktion, som har en positiv virkning på efterforløbet. Hvis der er tale om en ulykke, så sørg for at få barnet væk fra stedet, væk fra voldsomme synsindtryk Sørg så vidt muligt for, at barnet er sammen med familiemedlemmer og venner, dvs. mennesker, det kender og er tryg ved Lyt til barnet og acceptér dets følelser uden at bagatellisere Giv omsorg, tryghed og ro samt forsikring om, at der ikke er yderligere fare (hvis det er realistisk). Reaktioner hos børn under 5 år: Klynker, græder eller skriger Ryster, ansigtsudtryk præget af frygt Klynger sig til nære voksne Bevæger sig formålsløst rundt eller bliver helt stille Forældrenes reaktioner betyder meget for barnet reaktion. Reaktioner hos børn mellem 6 og 11 år: Trækker sig socialt Bliver irritabel eller aggressiv Klager over fysiske problemer, f.eks. ondt i maven Giver udtryk for skyldfølelse Får søvnproblemer. Reaktioner hos børn mellem 12 og 18: Undgår alt, hvad der minder om hændelsen Fysiske klager Isolerer sig eller reagerer med vrede Nogle føler skyld, f.eks. over ikke at have forhindret ulykken. I denne tekst er der fokus på umiddelbare reaktioner. På længere sigt er der flere reaktioner i alle aldersgrupper, som det kan være nyttigt at kende se f.eks. og krisepsyk.no/ Hvad kan I som forældre gøre? Det er vigtigt, at I tager jer af jeres egne følelser, før I kan støtte barnet/børnene. Børn er utroligt gode til at aflæse ansigtsudtryk og stemmeleje, især små børn. LIGE EFTER: Forklar barnet, hvad der er sket. Børn vil gerne forstå det, men i deres eget tempo Fortæl barnet, at du sørger for, at der ikke sker mere (hvis det er realistisk) Fortæl, at ulykken ikke er barnets skyld Fortæl, at det er i orden at være forskrækket, bange og græde (og ikke, at det er bedst at beherske sig) Lad barnet tale om sine følelser i sit eget tempo.
7 I TIDEN EFTER: Forsøg at leve som I plejer og gøre de sædvanlige ting sammen Der kan være søvnproblemer. Lad barnet sove med lyset tændt, evt. sove hos jer de første dage Måske vil barnet i en periode gå lidt tilbage i udvikling, f.eks. sutte på tommelfingeren eller tisse i sengen. Det går over, når det føler sig tryg igen Lad barnet skrive om sine følelser, hvis det kan Lad barnet tegne for at udtrykke sine tanker og følelser, men spontant og uden voksenbistand Hvis I vil læse om reaktionerne i forhold til barnets alder, se afsnittet for professionelle hjælpere. PÅ LÆNGERE SIGT: Krisereaktionerne bliver normalt færre og svagere, når barnet får tryghed og støtte og der ikke er andre belastninger som skoleskift, flytning, skilsmisse, osv. Men hvis barnet efter en måned, hvor der har været ro og tryghed, stadig ikke fungerer som det gjorde før ulykken eller udvikler nye symptomer, bør barnet bedømmes af en krisepsykolog eller anden sundhedsprofessionel med børneerfaring. Kontakt jeres læge om det. Symptomer, I skal være opmærksomme på, er: Flashbacks (genoplevelse af scener fra ulykken) Mareridt om ulykken Tiltagende søvnproblemer Barnet undgår alt, hvad der kan minde om ulykken Barnet trækker sig fra kontakt Barnet har mistet interessen for ting, der interesserede det forud for ulykken Er irritabel, ukoncentreret Bliver let forskrækket Barnet er trist og nedtrykt det meste af tiden. Læs mere i pjecen: Hvordan snakke med barn om ulykker og kriser, som kan hentes her: under temasider Børn Hjelp til barn. Pjecen er på norsk, men let læst.
8 Om SOS International SOS International er den førende assistancevirksomhed i Norden. Vi yder bl.a. psykologisk rådgivning og kriserådgivning, og fra vores alarmcentre i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder vi akut assistance til nordiske rejsende over hele verden. Disse generelle råd om krisereaktioner og psykologisk førstehjælp er udarbejdet af SOS Internationals chefpsykolog og er et supplement til vores personlige rådgivningsservice.
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs merev. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard
BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereKRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk
KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereGode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende
Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereNår vi rammes af en voldsom hændelse
Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDet er almindeligt at reagere
Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN
SORG OG KRISEPLAN I DAGPLEJEN Telefonliste: Ledelsen i Dagplejen Navn: Mobil ARBEJDE Tlf ARBEJDE Mobil PRIVAT Ole Lund 4019 6785 4019 6785 2255 5691 Gitte Waters 5129 1068 6223 4615 2073 7543 Ulla Dinesen
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereVold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012
Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereIndledning side 2. Definition på sorg og krise side 3. Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Definition på sorg og krise side 3 Arbejdet med børn/unge i sorg og krise side 4 Handlerplanerne: - Forældres skilsmisse side 5 - Dødsfald eller alvorlig ulykke på
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereOverordnet voldspolitik for Lemvig Kommune
Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og
Læs mereNår du kommer hjem...
Når du kommer hjem... Indhold Forord... 4 At komme hjem... 5 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 5 Hjemkomsten kræver tilvænning... 5 Reaktioner kræver tid og plads... 6 Mange bække små...
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereBørnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.
Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereOmsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.
Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan
Læs mereSpil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker
Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme
Læs mereNormale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5
Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...
Læs mereSorghandleplan for MØN Skole/SFO
1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos
Læs mereHandlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereOmsorgshandleplan. Omsorg er andet end ord det er interesse, bekymring for én man holder af. Indholdsfortegnelse
Side 1 Omsorgshandleplan. Hvorfor lave en omsorgsplan? For at få et redskab til at håndtere situationer, hvor børn mister så hverken du selv eller børnene kommer til at står alene i svære situationer.
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)
. OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereSORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER
SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereAkut psykisk førstehjælp
Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion
Læs mereKrise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereOmsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF
Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereBehandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1
Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens
Læs mereBørn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.
Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereSorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået
Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs merebliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereForebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013
Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereKrise-/sorgplan for Rødovre Skole
Krise-/sorgplan for Rødovre Skole Hvorfor en krise-/sorgplan? Det vigtigste er ikke planer eller procedurer. Det er nærvær, omsorg og voksne, der kan lytte. Også børn har brug for at få deres sorg bearbejdet.
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. voldsomme hændelser Denne pjece er til personer,
Læs mereBillund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011
Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert
Læs mereOmsorgsplan. Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald. Kirkeskovsskolen
Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald Kirkeskovsskolen 1 2 INDHOLD Indledning... 3 1. Alvorlig sygdom hos eleven eller i elevens nærmeste familie 4 2. Alvorlig ulykke hos eleven eller
Læs mereDet vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde!
Det vanskelige møde med kunden - håndtering af vanskelige situationer på arbejde! V/ Christine Vallentin. Arbejds- og organisationspsykolog Aut.cand.psych. Formål Viden om håndtering af konflikter med
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs mere