fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold

Transkript

1 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. december 2007 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden Styrelsesrådets møde 8. november 2007, har bekræftet, at der med en HICP-inflation på 3,0 pct. i november er et kraftigt opadrettet pres på inflationen på kort sigt. Informationen har også til fulde bekræftet vurderingen af, at der knytter sig en række opadrettede risici til prisstabiliteten på mellemlangt sigt. På denne baggrund og med en fortsat meget kraftig vækst i pengemængden og kreditgivningen i euroområdet er Styrelsesrådet parat til at imødegå opadrettede risici for prisstabiliteten, som er forpligtet til i henhold til sit mandat. De grundlæggende faktorer for økonomien i euroområdet er fortsat sunde. Der foregår imidlertid stadig en revurdering af risici på de finansielle markeder, som ledsages af fortsat usikkerhed om den potentielle effekt for realøkonomien. Derfor vil Styrelsesrådet følge udviklingen meget nøje. Gennem bestemt og rettidig handling på grundlag af Styrelsesrådets vurdering skal det sikres, at anden runde-effekter og de risici, som knytter sig til prisstabiliteten på mellemlangt sigt, ikke slår igennem. Fast forankrede inflationsforventninger på mellemlangt og langt sigt, der er i overensstemmelse med prisstabilitet, er så meget desto vigtigere i en tid med volatilitet på de finansielle markeder og øget usikkerhed. Hvad angår de finansielle markeder, vil Styrelsesrådet fortsat være meget opmærksom på udviklingen i de kommende uger. For så vidt angår den økonomiske analyse, var kvartal-til-kvartal vækstraten for realt BNP i euroområdet i henhold til Eurostats første skøn 0,7 pct. i 3. kvartal 2007, hvilket stemte overens med det tidligere foreløbige skøn. Den indenlandske efterspørgsel stod for størstedelen af den økonomiske vækst i 3. kvartal og bekræftede, at den økonomiske vækst i euroområdet er vedholdende. Den seneste information om den økonomiske aktivitet fra forskellige konjunkturbarometre og indikatorbaserede skøn understøtter vurderingen af, at den økonomiske vækst er fortsat i 4. kvartal 2007, selv om væksten sandsynligvis er blevet mere moderat end i 3. kvartal. Samlet set er de grundlæggende faktorer for økonomien i euroområdet fortsat sunde. Rentabiliteten har været vedholdende, beskæftigelsesvæksten robust og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år. Disse faktorer afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab har offentliggjort i december Den årlige vækst i realt BNP kommer ifølge 1

2 fremskrivningerne til at ligge mellem 2,4 pct. og 2,8 pct. i 2007, mellem 1,5 pct. og 2,5 pct. i 2008 og mellem 1,6 pct. og 2,6 pct. i I forhold til de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i september, er det forventede interval for væksten i realt BNP i 2008 blevet nedjusteret en smule, hvorimod det nye interval for 2007 befinder sig inden for den øvre del af det hidtil ventede interval. En række prognoser fra internationale organisationer bekræfter stort set disse forventninger. Scenariet med en vedholdende vækst i realt BNP, der stort stemmer overens med trenden for potentiel vækst, er baseret på forventningen om, at den globale økonomi forbliver robust, og at nedgangen i den økonomiske vækst i USA delvis bliver udlignet af den fortsatte styrke i de nye vækstøkonomier. Den udenlandske efterspørgsel ventes derfor også fremover at understøtte euroområdets eksport og investeringsaktivitet. Forbrugsvæksten, der ventes at følge udviklingen i den disponible realindkomst og begunstiges af den fortsatte vækst i beskæftigelsen, skulle også bidrage til økonomisk vækst. Når det er sagt, er usikkerheden stadig høj set i lyset af den potentielle effekt for realøkonomien af den fortsatte volatilitet på de finansielle markeder og revurderingen af risici. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at de risici, der knytter sig til udsigterne for økonomisk vækst, er nedadrettede. De vedrører hovedsagelig en potentielt mere udbredt effekt af den igangværende revurdering af risici på de finansielle markeder for tilliden og finansieringsforholdene samt for væksten på verdensplan og i euroområdet, eventuelle yderligere stigninger i olie- og råvarepriser, samt faren for et protektionistisk pres og en eventuel ukontrolleret udvikling som følge af globale ubalancer. Hvad angår prisudviklingen, er den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn igen steget kraftigt i november 2007, fra 2,6 pct. i oktober til 3,0 pct. i november. Oliepriserne er steget kraftigt de seneste måneder, og fødevarepriserne er steget markant som følge af større global efterspørgsel. Hertil kommer, at den årlige HICP-inflation, som det allerede er blevet påpeget af Styrelsesrådet ved tidligere lejligheder, for tiden påvirkes kraftigt i opadgående retning af ugunstige effekter fra energipriserne som følge af det markante fald i energipriserne for et år siden. Vendes blikket fremad, ventes HICP-inflationen at holde sig betydeligt over 2 pct. i de kommende måneder og kun at aftage gradvist i løbet af Derfor bliver perioden med 2

3 midlertidigt høje inflationsrater noget mere længerevarende end hidtil forventet. Som det fremgår af de fremskrivninger, eurosystemets stab har offentliggjort i december, ventes den årlige HICP-inflation at blive mellem 2,0 pct. og 2,2 pct. i 2007, hvorefter den forventes at stige til mellem 2,0 pct. og 3,0 pct. i I 2009 ventes HICP-inflationen at ligge mellem 1,2 pct. og 2,4 pct. I forhold til de fremskrivninger, s stab offentliggjorde i september 2007, er der sket en opjustering af intervallerne for den ventede HICP-inflation i 2007 og Prognoser fra internationale institutioner, der tager højde for den seneste inflationsudvikling, giver nogenlunde samme billede. Fremskrivningerne afspejler stort set det udviklingsmønster, der er antaget for olie- og fødevarepriser. Her tyder foreliggende futureskontrakter på faldende priser i løbet af næste år. Inden for euroområdet ventes væksten i enhedslønomkostningerne at stige i løbet af fremskrivningsperioden. I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at fremskrivningerne er baseret på den centrale antagelse, at den senere tids udvikling i olieog fødevarepriser, og disse prisers indvirkning på HICP-inflationen, ingen bredt funderede anden runde-effekter får for løndannelsen. En anden central antagelse er, at væksten i avancerne vil aftage i løbet af fremskrivningsperioden. Set i sammenhæng indebærer disse to antagelser i forbindelse med fremskrivningerne, at det indenlandske omkostningspres også fremover generelt bliver behersket, hvilket vil bidrage til den afdæmpning af inflationen, der ventes i fremskrivningerne for Det er Styrelsesrådet opfattelse, at det er fuldt ud bekræftet, at de risici, der knytter sig til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt, er opadrettede. Blandt disse risici kan nævnes muligheden for yderligere prisstigninger på olie og landbrugsvarer, som fortsætter de seneste måneders kraftige vækst, samt stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de hidtil forventede. Når der endvidere tages højde for kapacitetsbegrænsninger, de seneste kvartalers gunstige udvikling i væksten i realt BNP og den positive udvikling på arbejdsmarkederne, kan lønvæksten blive kraftigere end den, der forventes på nuværende tidspunkt. Der er ydermere mulighed for, at en stigning i virksomhedernes "pricing power" inden for markedssegmenter med begrænset konkurrence kan slå igennem. Det er derfor afgørende, at alle involverede parter lever op til deres ansvar, og at den senere tids prisstigninger på råvarer ikke fører til anden rundeeffekter i løn- og prisdannelsen. Derfor bør enhver eksplicit eller de facto indeksering af de nominelle lønninger til priserne afskaffes. 3

4 Den monetære analyse bekræfter, at der stadig er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Pengemængden og kreditgivningen har de seneste måneder fortsat deres kraftige vækst. M3s årlige vækstrate, der i oktober var 12,3 pct., er sandsynligvis blevet påvirket af en række midlertidige faktorer som fx udfladningen af rentekurven, uroen på de finansielle markeder og særlige transaktioner i tilknytning til omstruktureringen af visse bankkoncerner. Selv om der tages højde for disse særlige faktorer, er den underliggende vækstrate for pengemængden dog forblevet kraftig. Den fortsatte vækst i udlånet til den indenlandske private sektor, der var 11,2 pct. på årsbasis i oktober, peger endvidere i retning af en underliggende vækst i pengemængden, der også fremover bliver kraftig. Den monetære udvikling kræver derfor fortsat meget nøje overvågning, både med henblik på at afdække underliggende udviklingstendenser i forbindelse med inflationspres på længere sigt og for bedre at forstå udviklingen på kort sigt. En sådan overvågning vil også give et mere fuldstændigt billede af den private sektors reaktion på den øgede volatilitet på de finansielle markeder. På nuværende tidspunkt er det på grund af den senere tids udvikling på de finansielle markeder især vigtigt, at der foretages en bred vurdering af den underliggende trend for væksten i pengemængden og kreditgivningen. Øget finansiel volatilitet kan påvirke adfærden i den pengeholdende sektor på kort sigt og derved gøre det vanskeligere at udlede den underliggende trend for den monetære udvikling. Samtidig kan data for pengemængden og kreditgivningen også give et vigtigt indblik i, hvordan finansielle institutioner, husholdninger og virksomheder har håndteret uroen på de finansielle markeder. Indtil videre er der dog kun få tegn på, at uroen på de finansielle markeder har haft en kraftig indvirkning på den brede pengemængde og kreditmålene, siden uroen begyndte i starten af august. Specifikke balanceposter, som fx beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger, kan dog være blevet påvirket. Væksten i pengeinstitutternes udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber er forblevet robust de seneste måneder, hvilket kan være tegn på, at kreditudbuddet ikke er blevet indskrænket. Der er behov for yderligere data og analyse for fuldt ud at forstå den indvirkning, som udviklingen på de finansielle markeder har på bankernes balancer, finansieringsforholdene samt væksten i pengemængden og kreditgivningen. 4

5 Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse fuldt ud vurderingen af, at der i sammenhæng med den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen samt i lyset af de grundlæggende sunde økonomiske forhold i euroområdet knytter sig en række opadrettede risici til prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Samtidig finder der stadig en revurdering af risici sted på de finansielle markeder, og der er fortsat usikkerhed om den potentielle effekt for realøkonomien. Derfor vil Styrelsesrådet følge udviklingen meget nøje. s pengepolitik er parat til at imødegå opadrettede risici for prisstabiliteten, som er forpligtet til i henhold til sit mandat. For at den seneste stigning i inflationen skal forblive midlertidig, er det især afgørende, at der ikke opstår anden runde-effekter via den effekt, som den nuværende inflationsrate kan få for løn- og prisdannelsen. Gennem bestemt og rettidig handling på grundlag af Styrelsesrådets vurdering skal det sikres, at anden rundeeffekter og de risici, som knytter sig til prisstabiliteten på mellemlangt sigt, ikke slår igennem, og at inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt holdes solidt forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet. Det er så meget desto vigtigere i den nuværende situation. Hvad angår de finansielle markeder, vil Styrelsesrådet fortsat være meget opmærksom på udviklingen i de kommende uger. For så vidt angår finanspolitikken, bekræfter Europa-Kommissionens seneste efterårsprognose stort set indtrykket af forbedrede budgetbalancer i euroområdet i Fremskridtene i den strukturelle budgetkonsolidering i de lande, som fortsat har finanspolitisk ubalance, har dog samlet set været skuffende. Det lave ambitionsniveau forhaler korrektionen af de resterende finanspolitiske underskud unødigt og kan give en række negative overraskelser, hvis makroøkonomien begynder at udvikle sig mindre gunstigt. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at eurolandene bør opfylde forpligtelserne i den aftale, som Eurogruppen indgik i Berlin i april 2007; nemlig at størstedelen af eurolandene skal opfylde deres mellemfristede målsætninger i 2008 eller 2009, og at alle skal bestræbe sig på at nå målet senest i På strukturreformområdet er det vigtigt, at regeringerne fortsætter deres reformbestræbelser. De seneste års forbedrede beskæftigelsessituation viser, at de hidtidige reformer har båret frugt. Det er vigtigt, at reformtempoet holdes oppe for at fremme konkurrencen, øge produktivitetsvæksten og fleksibiliteten på arbejdsmarkederne, samt for at der ikke skal ske tilbageskridt i reformprocessen i eurolandene. 5