INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET. September 2012. Har vi en aftale? - input til refleksion over samarbejde med forældre"

Transkript

1 - input til refleksion over samarbejde med forældre Adjunkt på Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU Koordinator af Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, DPU/CBS Med afsæt i bogen:

2 De næste 45 minutter De historisk tilblevne forståelser af skole-hjem samarbejdet De aktuelle (u)mulighedsbetingelser for mødet, for både professionelle og forældre Oplæg til drøftelse af hvad man kan gøre som professionel

3 Diskurser om disciplin og forældreansvar Det er forældrenes ansvar: At barnet møder til tiden, udsovet, veltilpas, velernæret At barnet opøves til at have sine sager i orden med navn på At barnet vænnes til at samle sig om sine lektier (i fred for radio etc.) At forældrenes krav til barnet svarer til barnets evner og frem

4 Diskurser om disciplin og forældreansvar Arbejderklassens børn har altid været fjendtligt indstillet over for skolesystemet, et forhold der ikke er blevet bedre efter at disse børns miljø er blevet præget af centerbebyggelser, arbejdsløshed, supermarkeder og skilsmisser. [ ] Jeg tror nok, at man skal forstå disciplinkrisen sådan, at det er elevernes reaktion på nogle forhold som de finder fuldstændigt utålelige og frem

5 Diskurser om disciplin og forældreansvar Kvalitet betyder, at enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd medfører en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar for børnenes opdragelse og frem

6 Diskurser om disciplin og forældreansvar Det er nødvendigt for alle uddannelsesinstitutioner i vores travle tid at optræde opdragende, da kun meget få forældre har tid til at opfylde deres pligt i den sammenhæng. Det er dobbelt nødvendigt for folkeskolen, hvor hjemmet ofte kun virker nedbrydende på det, skolen opbygger og frem

7 Hvornår blev det skrevet? Samfundets skyld Fastholde forældrenes ansvar Holde forældrene væk Forældrenes ansvar præcist og frem X X X X

8 Pointen med dette Flytter spørgsmålet fra hvad er disciplinproblemet? / hvordan får vi forældrene til at tage ansvar? til hvordan diskuterer vi disciplin? / hvilket ansvar tildeles forældrene? I forhold til forældresamarbejde: Hvad er målet med samarbejdet? Hvordan er det blevet selvfølgeligt, at udfordringen er at få forældrene til at tage ansvar for deres børns læring? Hvilke udfordringer skaber de aktuelle forventninger og hvordan kan vi håndtere dem?

9 Mødets historik Ansvarsdiskurs Ansvar, motivation, læring Deltagelsesdiskurs Brugerdiskurs Service, kvalitet, ledelse, omstilling Fællesskab, social lighed, demokrati Pligtdiskurs Ret, pligt, disciplin Opbakningsdiskurs Tillid, undervisning, barnets udvikling 1814/

10 Teknologiernes historik Familieklasse, elevplan, forældrekontrakt, skolehjem vejleder, ansvarsspil, samtalecirkel, elevmålcirkel Forældrekonsultation/ skole-hjem samtale, foredrag, klasseforældremøder, meddelelsesbog Vidnesbyrd, mulkt, internat, påtale samtale på kontoret Skolenævn, elevråd, fælles arbejdsdage Skolebestyrelse, tilfredshedsundersøgelse 1814/

11 Pligtdiskurs Formål med at mødes Ingen grund til at mødes -Med mindre der er brug for sanktioner (mulkt, påtale el.a. straf) -Meddelelse om skolens program Plusord Disciplin, retfærdighed Forudsætning for tillid fra forældre til lærere Tillid ikke nødvendig autoriteten er givet

12 Pligtdiskurs: Bøde De Forældre, Værger eller Husbonder, som desuagtet uden beviislig Sygdom eller anden gyldig Grund holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skulle efter Skolecommisionens Sigelse bøde 3 Rbsk. S.V. første Gang for hver Dag, Barnet eller Tyendet er udeblevet. (Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark, )

13 Opbakningsdiskurs Formål med at mødes Klæde forældrene på, så de kan bakke op om skolens arbejde. Plusord Forudsætning for tillid fra forældre til lærere Opbakning, tillid, barnets udvikling, enighed Lærerens beskrivelse af elevens niveau og udvikling virker fagligt kompetent og retfærdig.

14 Opbakningsdiskurs: skole/hjem samtale (konsultation) Skole-hjem samtalen Mere end 20 minutter en halv time er sjældent nødvendigt for at komme til forståelse af situationen Hvorledes indledes samtalen bedst (læreren kan begynde med det negative eller han kan begynde med det positive hos barnet)? (Anne Marie Nørvig 1957)

15 Ansvarsdiskurs Formål med at mødes Forældrene skal inspireres til at tage et uspecificeret ansvar. Forældrene skal konfirmere/kvalificere lærerens beskrivelse af eleven Plusord Ansvar, motivation, selvrefleksion, læring, kompetencer Forudsætning for tillid fra forældre til lærere Læreren kan beskrive eleven som lærende individ på en måde, forældrene kan genkende. Læreren kan inspirere forældre og elev til at tage ansvar for læring.

16 Ansvarsdiskurs: Forældrekontrakt Problemer i pigegruppen i en 1. klasse: Fire af ni piger holdt de fem andre ude. Forældremøde og forældrekontrakt Lærerne Arrangere fællesleg to frikvarterer om ugen Afholde klassemøde to gange om ugen Forældrene Afholde arrangementer for pigegruppen uden for skolen hvor pigeforældrene også er til stede Arrangere middag for pigerne to og to Sikre at alle elever hilser på hinanden om morgenen Lærere og forældre: Reagere hvis man ser noget og ikke bare gå forbi 16

17 Ansvarsdiskurs Dit barns legekammerat har det ikke så godt, fordi forældrene er ved at blive skilt. Tager du en snak med forældrene, eller tænker du, at du helst ikke vil blande dig for meget, og at skolelæreren nok tager hånd om problemet? (Velfærdsminister Karen Jespersens indledning til et essay på regeringskampagnens hjemmeside mitansvar.dk: Publiceret 19. maj 2008). Det bliver så synligt for forældrene på sådan en aften (hvor man spiller ansvarsspil, HK), at det er i den grad en fælles opgave. Og vi kan ikke lave skole, hvis ikke vi er fælles om det. Og det synes jeg er rigtig vigtigt, at den bevidsthed er der. (Pædagogisk leder, 2007)

18 Ansvarsdiskurs: Familien inviteres til at invitere skolen indenfor i familien

19 Opbakningsdiskurs Ansvarsdiskurs Formål Informere forældrene så de kan bakke op om skolen Invitere forældrene til at invitere skolen ind i familien Forventning til forældre Gøre som skolen forventer (madpakke m.m.) Tage (et udefineret) ansvar for at skabe forudsætningerne for skolens arbejde Lærerens beskrivelse af eleven Ud fra standard (retfærdig) Som unikt individ (rammende) Hvem har en relevant viden Læreren Forældrene, læreren, pædagogen, eleven Den vanskelige samtale Ubehageligt budskab Når rollerne/formålet ikke er handlet af / når der ikke enighed om beskrivelsen

20 Ambition og sårbarhed: Den professionelle lærer Læreren skal være fagligt dygtig og kunne ansvarliggøre Lærerens ansvar omfatter hele elevens liv i tid og rum. Lærerens ansvar omfatter interaktioner, som læreren ikke selv er en del af. Læreren har ikke monopol på at beskrive eleven; både forældres og elevens beskrivelse er relevant.

21 Ambition og sårbarhed: Den gode forælder Gode forældre som tager ansvar Taler skolens sprog Anerkender, at samarbejdet handler om barnets udvikling og læring Opbygger forudsætninger for skolens arbejde gøres på en måde, som er genkendelig for skolen Tager ansvar for interaktioner, han/hun ikke selv er en del af. Vanskelige forældre Tager ikke ansvar / tager ikke ansvar på en måde, der kan genkendes som ansvarlig Tager for meget ansvar Tager forkert ansvar 21

22 Ansvarsdiskursens dilemma: At få forældrene på banen uden at de blander sig Hvordan kan læreren (pædagogen?) på én gang appellere til forældrene om at tage ansvar for pigegruppen i klassen og samtidig afvise dem, hvis de har en holdning til, hvordan eleverne bedst fordeles ved en sammenlægning af tre klasser til to?

23 Umuligheder i ansvarsdiskursen: forældrene både inde og ude Hvad bliver de professionelles handlemuligheder, hvis forældrene ikke tager det ønskede ansvar? Hvad kan de professionelle gøre, hvis forældrene ikke kan genkende problemerne, som de bliver beskrevet? Hvad kan de professionelle gøre, hvis de og forældrene er uenige om beskrivelsen af barnet? Hvornår har forældrene taget nok ansvar? Hvordan kan forældrene tage ansvar for noget, de ikke skal blande sig i?

24 Hvad kan pædagoger/ lærere/ledelse gøre? - I kunne overveje at Sænke forventningerne til samarbejdet. Tage vanskelighederne i strakt arm det er et vanskeligt terræn. Forklare frem for forsvare Nogen gange sige ud af min butik Overveje hvilke forventninger hos forældrene I skaber med de samarbejdsformer, I bruger (kontrakt, samtale). Eksplicitere forældres pligter, når det er noget de skal, frem for at håbe, de forstår hvad I ønsker Påtage jer mødeledelsen

25 Forslag til tjekliste for mødeledelse Er der en eksplicit dagsorden for mødet? Er det tydeligt, hvad de forskellige deltageres rolle er? Hvem har en relevant viden for det, der tales om? Forpligter aftaler også skolens/institutionens ansatte eller kun forældre/elev? Er det muligt for forældre/elev at være uenige med dig/jer Er det muligt for forældre/elev at sætte en alternativ dagsorden? 25

26 Forslag til yderligere læsning : Nyt fra samfundsvidenskaberne Niels Åkerstrøm Andersen og : Playful hyper responsibility (engelsksproget artikel på vej). Helle Bjerg og : Når elevkendskab bliver professionskundskab i bogen At skabe en professionel, Hans Reitzels forlag Karen Ida Dannesboe, Niels Kryger, Charlotte Paludan og Birte Ravn: Hvem sagde samarbejde? Aarhus Universitetsforlag Ning de Coninck-Smith: Skolen, lærerne, eleverne og forældrene. (19. og 20. århundrede) Forlaget Klim Master i ledelse af uddannelsesinstitutioner: 26

27 27

MODERNE FORÆLDRE HAR HÆNDERNE FULDE

MODERNE FORÆLDRE HAR HÆNDERNE FULDE 1 ASTERISK NR. 56 DECEMBER 2010 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET MODERNE FORÆLDRE HAR HÆNDERNE FULDE Forældreansvaret tynger, når daginstitution, skole og egne idealer gør forældre

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Sådan udvikler vi samarbejdet mellem lærere og pædagoger Af Merete Milvertz, SFO-leder og Vibeke Dilling Hermansen, Skoleleder Lærere og pædagoger løser to ligeværdige, men væsensforskellige opgaver I

Læs mere

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel?

Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Hvordan skaber vi i fællesskab den forskel, der gør en forskel? Tema om forældreinddragelse i skolens virkefelt - ud fra et konkret projekt i samarbejde mellem Hillerød kommune og PsykCentrum Af Søren

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole

Informationspjece til. lærer & forældre. på Vadum Skole Informationspjece til lærer & forældre på Vadum Skole Indholdsfortegnelse 1. MOBNING HVAD ER DET & HVORDAN OPDAGER DU DET?... 3 Hvorfor beskæftige sig med mobning?... 3 Hvad er mobning?... 3 Definition...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere