Medlemsundersøgelse II

Transkript

1 Dansk Journalistforbund Organisationsbladgruppen Medlemsundersøgelse II Undersøgelse af journalistiske medarbejderes arbejdsforhold og faglige identitet i organisationer og på organisationsblade Februar

2 Forord Skal O-gruppen fortsætte som en selvstændig medarbejderforening i Dansk Journalistforbund? Eller er tiden løbet fra et fagligt fællesskab med så specifik en medlemsgruppe som journalistiske medarbejdere på organisationsblade? For at komme nærmere et svar på disse spørgsmål besluttede bestyrelsen for Organisationsbladgruppen i DJ i efteråret 2007 at gennemføre en ny medlemsundersøgelse, som skulle være en opfølgning på O-undersøgelsen fra Baggrunden var alvorlig nok. I en periode havde det været svært at samle medlemmerne til faglige arrangementer, og derfor var det vigtigt at få afklaret, om det var bestyrelsens forslag og ideer, der havde ramt ved siden af. Eller mere alvorligt om det var selve grundlaget for at fortsætte som fagligt forum for organisationsbladsfolk i DJ, som der var noget galt med. Den ny medlemsundersøgelse, som blev igangsat i november 2007 og afsluttet i februar 2008, giver ikke noget entydigt svar på de centrale spørgsmål. Men i bestyrelsen glæder vi os over resultatet og de svar, der er kommet ind, fordi de alt andet lige betyder, at vi nu står på mere sikker grund. Vi har et mere klart signalement end før af O-gruppens medlemmer og deres arbejdsvilkår og ønsker her og nu. Og det er nok til at bestyrke os i, at det giver mening at forsøge at løfte den opgave, som bestyrelsen er sat til at varetage for at imødekomme medlemmernes faktiske behov og interesser. Det er ingen garanti for, at O-gruppen også fremover kan bestå som selvstændig specialgruppe i DJ. Det afhænger bl.a. af, hvilke alternative muligheder der vil være i forbundet på lidt længere sigt. Men den ny undersøgelse bekræfter, at der trods alt er en kontinuitet og identitet blandt DJ-medlemmerne på organisationsblade, som taler for, at gruppen skal fortsætte. Selv om det er over otte år siden, den sidste undersøgelse blev gennemført, er nogle af svarene i den ny undersøgelse forbløffende konstante. Andre af de nye svar peger mere fremad og viser også nogle retninger, som vi i fællesskab skal arbejde hen imod. 2

3 Derfor mener vi i bestyrelsen at kunne drage den konklusion, at vi har en reel mulighed for at sikre større opbakning blandt medlemmerne i den kommende tid. Hvis det lykkes, vil det kunne bane vejen videre for en kvalificeret beslutning om det fremtidige tilhørsforhold i DJ. O-gruppeundersøgelsen kan ikke direkte sammenlignes med undersøgelsen fra Den blev gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i november blandt de nuværende 259 medlemmer af O-gruppen. Formen var åbenbart et problem, eftersom kun 21 procent svarede i første runde. I januar-februar blev der rykket en ekstra gang, og det blev også tilbudt at få tilsendt et spørgeskema på papir. På den måde kom den samlede svarprocent op på 38, men tallet er langt lavere end i 1999, hvor 75 procent besvarede det postomdelte spørgeskema. En anden forskel i forhold til 1999-undersøgelsen er, at O-gruppemedlemmerne denne gang både skal svare på hårde og bløde spørgsmål bl.a. om deres psykiske arbejdsmiljø. Svarene viser, at man som journalistisk medarbejder i en organisation ikke kun er presset på arbejdstiden (i øvrigt i samme omfang som i 1999), men også oplever stress i dagligdagen. Kun hver tiende, der har svaret, kan blankt afvise, at de nogensinde er i bekneb for tid til at løse opgaverne. Modsat siger hver fjerde, at han/hun ofte eller meget ofte har for lidt tid til at klare arbejdet. En stor del af medlemmerne kan ikke udnytte deres muligheder for efteruddannelse på grund af arbejdspres, og 56 pct. giver udtryk for, at de nogle gange er ude for, at arbejdet præger deres privatliv i negativ retning. O-gruppemedlemmerne kommer selv med en række bud på, hvordan de ønsker at udvikle deres løn- og arbejdsvilkår, og hvilke efteruddannelsesmuligheder de især vil prioritere. Derfor kan både bestyrelse og forbund hente masser af inspiration til den fremtidige faglige indsats i svarene i denne undersøgelse. Ikke alle svar er medtaget eller kommenteret i den følgende gennemgang af undersøgelsens resultater. Men hele materialet er frit tilgængeligt, så alle er velkommen til at henvende sig til bestyrelsen, hvis de ønsker at se, hvordan svarene fordeler sig på de enkelte spørgsmål. God læselyst! Bestyrelsen for Organisationsbladgruppen, februar 2008 Ole Bach (formand) Michael Bræmer (næstformand) Jørn Albertus (kasserer) Regnar Nielsen Jens Mørch Dorte Monggaard 3

4 Undersøgelsens resultater Besvarelsesprocent på 38 Dansk Journalistforbund udsendte et link til spørgeskemaet til alle organisationsbladsgruppens 259 medlemmer. Da svarprocenten efter denne første udsendelse og efterfølgende rykker kun var på 21, ringede en af forbundets ansatte til alle dem, der ikke havde svaret for at høre, om DJ havde brugt en forkert mail-adresse, og for på ny at opfordre dem til at besvare spørgeskemaet. Derefter blev en ny mail sendt ud. Efter rundringningen kom besvarelsesprocenten op på 38. Dertil kommer, at nogle besvaret dele af skemaet, så ved enkelte af spørgsmålene er besvarelsesprocenten oppe på 46. Den knap så høje besvarelsesprocent betyder, at undersøgelsens resultater skal tages med et vist forbehold. Vi ved for eksempel ikke, om respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af O-gruppens medlemmer. Ud fra en videnskabelig vurdering er undersøgelsen ikke repræsentativ, men den giver et udmærket signalement af job og arbejdsforhold for de knap 100, der har deltaget i hele undersøgelsen, og de 20, der kun har besvaret dele af spørgeskemaet. Gennemførelsesoversigt Antal Procent Ikke svaret % Ønsker ikke at deltage % Ufuldstændige svar 20 8 % Gennemførte interview % Antal deltagere (Total) % Besvarelserne repræsenterede journalister fra 82 forskellige organisationer og 88 forskellige blade. Organisations-typer Antal Arbejdstagerorganisation 35 Arbejdsgiverorganisation 10 Andre organisationer 33 Respondenternes uddannelsesbaggrund i procent af svar Journalist 64 Akademiker 23 Andet 13 4

5 Journalister og redaktører dominerer respondentgruppen Der indgår ikke færre end 31 forskellige stillingsbetegnelser i undersøgelsen. Vi har for overblikkets skyld sammentalt dem i følgende skema. Bemærk, at i alt 124 (123 i skemaet samt en ledig) personer har besvaret denne del af undersøgelsen Stillingsbetegnelse Antal Chefredaktør/Redaktionschef/Redaktionsleder 8 Freelance 1 Grafisk designer/layouter 2 Informationschef/kommunikationschef/pressechef 5 Informationskonsulent/kommunikationsmedarbejder/pressekoordinator 4 Journalist 46 Pressefotograf 1 Redaktionssekretær 13 Redaktør 40 Webredaktør 3 I alt 123 Ser man nærmere på, hvad O-gruppens medlemmer laver i deres arbejdstid, fylder bladet stadig en stor del af arbejdstiden, som det ses af følgende skema. Små 71 procent af arbejdstiden bruges i gennemsnit på at skrive til bladet, redigere det og tilrettelægge det. Arbejdsopgaver i gennemsnit (procent) 45,00 40,00 40,45 35,00 30,00 Gn.sntilig procent af arbejdstid 25,00 20,00 19,90 15,00 10,00 9,86 10,08 6,85 6,32 5,00 2,50 0,00 Skrive artikler til blad Redigere blad Tilrettelægge og layoute blad Informationsarbejde i øvrigt Arbejdsopgaver Hjemmeside Fotografering Andet 5

6 I forhold til medlemsundersøgelsen, der blev foretaget i 1999, havde vi denne gang også spurgt, hvor meget tid medlemmerne bruger på fotografering og hjemmeside. Vi forventede, at der var kommet mere flermedialitet på redaktionerne de senere år. Der er dog ikke sket de store forskydninger i forhold til tallene fra Måske skyldes det, at mange blade ikke har hjemmesider endnu. Som man vil kunne se senere i efteruddannelsesønskerne, er der mange, der ønsker efteruddannelse inden for web, og det kunne tyde på, at web er på vej til at fylde mere i arbejdstiden. Ud af de 99 respondenter er der 55, der bruger arbejdstid på at lave hjemmeside. Disse 55 personer bruger i gennemsnit 12,74 procent af deres arbejdstid på det. Ud af de 99 respondenter er der 25, der fotograferer. Disse 25 personer bruger i gennemsnit 9,88 procent af deres arbejdstid på at fotografere. Mange små arbejdspladser Redaktioner optalt efter størrelse Antal redaktioner til 5 6 til til til til 30 over 30 Antal ansatte på den enkelte redaktion I undersøgelsen har vi spurgt o-gruppens medlemmer, hvor mange kolleger de har. Denne del af undersøgelsen viser, at et O-gruppemedlem oftest sidder på en lille arbejdsplads. Presset på arbejdstiden Ifølge undersøgelsen har 51 procent af respondenterne ingen øvre arbejdstid i henhold til deres ansættelseskontrakt. Dette tal er det samme som i 99-undersøgelsen. Det ser dog ud, som om mange har svaret forkert på spørgsmålet Ingen øvre arbejdstid?, måske fordi der ligger en negation i spørgsmålet. I hvert fald viser det sig, at 6

7 gruppen uden øvre arbejdstid ifølge undersøgelsen har en lavere reel arbejdstid end den gruppe, der har en øvre arbejdstid. Samtidig er der 21 af dem, der har svaret, at de ingen øvre arbejdstid har, der får afspadsering eller overarbejdsbetaling ved overarbejde. I følgende skema har vi set på arbejdstiden for dem, der har en ansættelseskontrakt med mindst 35 timer ugentligt, samt de der har en ansættelseskontrakt, hvor ingen øvre arbejdstid er angivet. Gennemsnitlig arbejdstid for respondenter med 35 timers arbejdsuge eller mere Arbejdstid i henhold til ansættelseskontrakt 36,97 timer Reel arbejdstid 40,31 timer Hjemmearbejde: O-gruppens medlemmer arbejder gennemsnitligt hjemmefra 6,08 timer om ugen. I 1999 var det tilsvarende tal 4,19 timer. Der er altså sket en stigning i hjemmearbejdet, hvilket svarer til tendensen på det øvrige arbejdsmarked. Opgør man gennemsnittet for dem, der angiver, at de har hjemmearbejde, udgør det 7,43 timer om ugen svarende til én arbejdsdag. Vikardækning: Det ser skralt ud med vikardækningen på O-gruppens arbejdspladser: Vikardækning ved Procent af respondenter Ferie 1 I forbindelse med orlov 22 I forbindelse med længerevarende sygdom 11 I forbindelse med efteruddannelse 1 O-gruppens medlemmer stresser Det høje antal ugentlige arbejdstimer og det voksende omfang af hjemmearbejde kunne tyde på, arbejdspresset på O-gruppens medlemmer er stort, og det er også den oplevelse, medlemmerne går med. 51 procent svarer ganske vist Ja og 44 procent Ja, delvist til, at de selv tilrettelægger deres arbejdstids placering og omfang, men omfanget ser ud til at skride for mange. I hvert fald kan kun hver tiende blankt afvise, at de nogensinde er i bekneb for tid. Hver fjerde står derimod ofte eller meget ofte i en situation, hvor de har for lidt tid til at klare de opgaver, der forventes af dem på arbejdet. 7

8 Jeg har for lidt tid til at klare de opgaver, det forventes af mig, at jeg løser 100% 90% 80% 70% 60% 64% 50% 40% 30% 20% 17% 10% 10% 8% 0% Aldrig Nogle gange Ofte Meget of te Ved ikke 1% Som konsekvens af den pressede arbejdssituation har rigtig mange svært ved at afse tid til at deltage i kurser, konferencer og fyraftensmøder. Det er faktisk kun 6 procent, der kan sige, at det aldrig er et problem. Over halvdelen af respondenterne løber ofte eller meget ofte ind i det problem, at presserende arbejdsopgaver forhindrer dem i at deltage i arrangementer væk fra arbejdet. To ud af tre har oplevelsen af, at deres arbejde bare hober sig op, hvis de er væk fra jobbet. Arbejdspresset afholder også en stor del af O-gruppens medlemmer fra at udnytte deres muligheder for efteruddannelse, som det fremgår af afsnittet om efteruddannelse nedenfor. Mange oplever et så stort arbejdspres, at det går ud over deres privatliv. For 56 procent af respondenterne sker det nogle gange, mens 15 procent ofte er ude for, at arbejdet præger deres privatliv negativt. 8

9 For stort arbejdspres på jobbet belaster mit privatliv 100% 90% 80% 70% 60% 57% 50% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 15% 0% 1% Aldrig Nogle gange Ofte Meget ofte Ved ikke Efteruddannelse En stor andel på 37 procent af respondenterne angiver, at de nogle gange ikke føler sig fagligt rustet til at løse de opgaver, som det forventes af dem, at de løser. I det lys er det betænkeligt, at kun 47 procent har ret til efteruddannelse i deres ansættelseskontrakt. Og næsten endnu værre, at hver tredje respondent i undersøgelsen giver udtryk for, at de ikke kan udnytte deres muligheder for efteruddannelse, fordi det er svært for dem at være væk fra jobbet i længere tid ad gangen. 9

10 Jeg kan ikke udnytte mine muligheder for efteruddannelse, fordi det er svært for mig at være væk fra jobbet i længere tid ad gangen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 39% 26% 33% 10% 0% Uenig Hverken/eller Enig Ved ikke 1% 85 procent skal have arbejdsgiverens tilladelse, hvis de skal på efteruddannelse. Kun en lille tredjedel af dem, der har ret til efteruddannelse, har fortalt, hvor mange dage de har ret til årligt. Men regnes gennemsnittet ud for denne gruppe, er det på 5,48 dage om året. I gennemsnit har respondenterne været på efteruddannelse i 3,46 dage årligt målt over de seneste to år. I undersøgelsen blev medlemmerne bedt om at prioritere tre efteruddannelsesønsker i rækkefølge. Der kom selvfølgelig mange forskellige ønsker, men grupperer man ønskerne under nogle mere generelle overskrifter, kommer der nogle klumper af efteruddannelsesønsker frem. I følgende figur vises de fem meste ønskede efteruddannelsestyper, der blev nævnt som det største ønske. Top 5 på ønskeseddelen om efteruddannelse Procent af ønskerne Ledelse og projektledelse 13,70 Web-journalistik, -sprog, hjemmeside 13,70 Diplom eller master 10,96 Bladproduktion og udvikling 8,22 Journalistisk sproglige kurser 5,48 Løn og pension Følgende gennemsnitslønninger er IKKE fra undersøgelsen, men er derimod fra DJ s lønstatistik. 10

11 Løn O-gruppen 2007 DJ/kreds DJ 2007 Grund-/skalaløn personlige tillæg funktionstillæg heraf genetillæg Løn pr. måned, i alt (Kilde: DJ Lønstatistik 2007) Lidt under halvdelen (44 procent) af O-gruppens medlemmer får lønnen reguleret igennem en årlig eller halvårlig lønforhandling. De resterende har en automatisk regulering. 88 procent af O-gruppens medlemmer har en pensionsordning. Af disse er det for 76 procents vedkommende en obligatorisk ordning. Pension, pct. af løn O-gruppen 2007 DJ/kreds DJ 2007 Arbejdsgiverbidrag 10,5 % 9,00 % 8,4 % Eget bidrag Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Det har ikke været muligt at uddrage af undersøgelsen, hvor stort et egetbidrag O- gruppens medlemmer i gennemsnit har. Yderligere statistiske lønoplysninger på stillinger kan fås her: Fryns Ud over lønnen er de fleste af O-gruppens medlemmer begunstiget af en række goder i deres ansættelseskontrakt. I lyset af den stressproblematik, der er berørt ovenfor, er det imidlertid iøjnefaldende, at goderne primært sikrer, at medlemmerne er til at få fat i for arbejdsgiverne og klar til at arbejde hjemmefra. De tre hyppigste goder er således mobiltelefon, internetopkobling og computer. Andel i procent, der har følgende goder i ansættelseskontrakt Mobiltelefon 74 Internetopkobling 62 Computer 58 Avisabonnement 57 Telefon(-tilskud) 55 Forsikring 18 Konto/købekort 14 Fax 4 Bil 1 Andre goder 15 Ingen 15 11

12 Identitet og organisering Godt halvdelen af O-gruppens medlemmer angiver, at de arbejder dér, hvor de helst vil i en organisation. Man kan diskutere, om det er udtryk for en stærk faglig identitet eller det modsatte, at hver anden på den måde bekender sig til deres arbejde. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at en stor del af O-gruppens medlemmer kun er organisationsansatte i mangel af bedre. Det er imidlertid ikke de hurtige og smarte job på radio/tv og dagblade, der først og fremmest trækker, men derimod ugeblade/magasiner, som hver fjerde af medlemmerne udpeger som deres fortrukne arbejdsplads. Hvis du frit kunne vælge, hvor ville du så helst være ansat? (i procent) I en organisation 54 På radio/tv-området 3 På et dagblad 8 På et ugeblad/magasin 24 Andet 11 Hvad tilhørsforhold til specialgruppe i Journalistforbundet angår, føler knap to tredjedele 62 procent - at de hører mest til dér, hvor de faktisk er organiseret: I O-gruppen for medarbejdere på organisationsblade. En mindre andel på 13 procent peger imidlertid på Journalistforbundets K-gruppe for kommunikations- og informationsmedarbejdere, mens hver fjerde svarer Ved ikke. Knap halvdelen af O-gruppemedlemmerne mener imidlertid slet ikke, at der skulle være en opsplitning i henholdsvis O- og K-gruppe, men at organisationsansattes interesser ville kunne varetages bedre i en samlet gruppe. Den idé afvises dog af 20 procent, mens 31 procent er i tvivl. 12