0. Religion i Danmark 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "0. Religion i Danmark 2013"

Transkript

1 0. Religion i Danmark 2013 Introduktionsartikel af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet (E-årbogsredaktør) På baggrund af oplysninger indsamlet om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i 2012 kan vi igen i år pege på tendenser inden for udviklingen af religion i Danmark i dag. Årets udgave af Religion i Danmark indeholder en præsentation og analyse af de nye grupper, som er godkendt i 2012 (3 kristne og 2 buddhistiske). Derudover er der tal og analyser om alle godkendte og anerkendte trossamfund, som det har været muligt at få kontakt med. Og der er også en række artikler med perspektiver på hvordan religion ser ud i Danmark i dag: Kristendom i celleform gruppestrukturer i kristendom i Danmark. Stud. mag. Lars Buur Nørlev har bidraget med en artikel om udviklingen af nye former for gruppestrukturer inden for kristne miljøer inden for og uden for Folkekirken (Aarhus Valgmenighed og Citykirken). Her peger han på hvordan inspirationen fra USA og England spiller en stor rolle i udviklingen hos disse grupper. Mirakuløs helbredelse Forventninger flytter bjerge blandt karismatiske kristne i Danmark. Ph.d.-studerende Ella Paldam har skrevet en artikel om Mission Danmark med vægt på deres helbredelsespraksis og ser nærmere på hvad der indgår i religiøs helbredelse i en dansk kontekst. En kirke eller flere kirker? De ortodokse kirker i Danmark. Lektor Annika Hvithamar bidrager med en artikel, der sætter fokus på udviklingen inden for de ortodokse miljøer i Danmark, hvor der netop i disse år sker en stor vækst. Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid. Lektor Marie Vejrup Nielsen bidrager med en artikel om udmeldelser fra Folkekirken i 2012 og hvad denne udvikling peger på i lyset af debatten om de høje udmeldelsestal. FACULTY OF 5

2 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde. Gymnasielektor Signe Elise Bro har skrevet en artikel, som fortæller, hvordan man kan arbejder med samtidsreligion i gymnasiet med vægt på, hvordan man kan integrere feltarbejde i undervisningsforløb. Vi har i denne udgave valgt for første gang at sammenligne med tal indsamlet i den første e- årbog om Religion i Danmark. E-årbogen udkom for første gang i 2009 med tal fra Dette giver således mulighed for at sammenligne over en 5-årig periode, hvilket er gjort i denne udgave med særlig vægt på de kristne grupper. Analyser af de øvrige grupper i samme periode vil være en del af e-årbogsudgivelse næste år. Derudover er der, hvor det var muligt, lavet en analyse over en 20-årig periode ved at sammenligne tal indsamlet af Danmarks Statistik som dækkende for I det følgende vil nogle af resultaterne af disse sammenligninger bliver fremhævet. Der henvises i øvrigt til introduktionerne til de øvrige års udgivelser for en beskrivelse af nogle af de overordnede tendenser, såsom migrantreligion, og for artikler om hvordan religion ser ud i Danmark i det 21. århundrede. Hvad vi ser i tallene 2013 Ifølge familiestyrelsens liste var der i 2012 følgende antal grupper: 89 kristne trossamfund 8 hinduistiske trossamfund 13 buddhistiske trossamfund 23 muslimske trossamfund 3 jødiske trossamfund 5 øvrige trossamfund Hvis vi sammenligner over en 20-årig periode, og dermed går ud fra statistikken for 1. januar 1993, så er der som de foregående år en generel udvikling, nemlig en forøgelse af antallet af trossamfund. På listen fra Statistisk Årbog for 1. januar 1993 er der 24 anerkendte trossamfund, og ud af de 24 anerkendte i 1992 var 21 kristne. I dag har vi 115 godkendte og anerkendte trossamfund jf. Familiestyrelsens liste. Og selvom nogle af disse 115 er ophørt og der er sket andre forandringer inden for grupperne, er der stadigvæk tale om en markant udvikling. Denne udvikling skyldes dels, at man har godkendt en række muslimske grupper siden 1992, hvor de ikke optrådte i statistikken som sådan. Og dels, at der er kommet en lang række nye kristne grupper til. Der har også i perioden været en vækst inden for de andre kategorier, såsom de hinduistiske og buddhistiske miljøer. Hvis vi skal se på medlemstal over den 20-årige periode er det således kun en begrænset mængde trossamfund vi kan se på, og her også primært kristne grupper. FACULTY OF 6

3 Vi har i tidligere udgaver peget på en overordnet udvikling i form af vækst inden for bestemte kirker, hvor særligt den katolske kirke i Danmark skiller sig ud med en vækst fra pr. 1. januar 1993 til pr. 1. januar En anden gruppe med vækst i den 20-årige periode er Den Apostolske Kirke i Danmark, der går fra til medlemmer, en udvikling der dokumenteres af de mellemliggende tal, som viser en stigning, også når der tages højde for at et af problemerne med sammenligningen over 20 år kan være, at der ligger forskellige kategorier af medlemmer til grund, f.eks. om børn tælles med i alle årene eller ej. Dette forbehold gælder for alle sammenligninger med tal uden for e-årbøgerne selv, hvis det ikke fremgår tydeligt hvordan man opgør sit medlemstal. Mormonsamfundet har en lille stigning fra 4228 til Og også Metodistkirken ser en stigning i perioden fra 1534 til Andre grupper har i den 20-årige periode oplevet et fald såsom Baptistkirken, Syvende Dags Adventisterne, Frelsens Hær, og Jehovas Vidner. Når det gælder de to sidste, ser det dog ud til, at faldet er vendt til en lille vækst inden for de senere år, hvis vi sammenligner vores egne oplysninger fra e-årbøgerne med tal fra 2008 og Her er der hos Jehovas Vidner sket en stigning fra medlemmer til og i Frelsens Hær en stigning på ca. 20 nye medlemmer. Dette er naturligvis små tal, der kan påvirkes af meget små udsving. Men det peger alligevel på, at det er nødvendigt at have tal løbende fra grupperne, hvis man skal se på tendenser i udviklingen. Historien om et fald over 20 år kan nuanceres med tal, som viser, at nogle grupper har vendt udviklingen inden for de seneste 5 år. Uden for det kristne materiale er det kun muligt at følge udviklingen over 20 år hos Bahai og Det Mosaiske Trossamfund. Bahai har haft en lille stigning fra 285 medlemmer til 338 medlemmer. Og det Mosaiske Trossamfund et fald fra 3378 medlemmer til ca medlemmer. Karma Kadjy Skolen har en nedgang over de 20 år fra ca til i dag, hvor gruppen har ca. 200 medlemmer og ca. 300 tilhængere derudover. Som nævnt, gælder det for alle disse grupper, at en sammenligning over 20 år indebærer nogle vanskeligheder, da vi ikke kan se hvilke medlemsdefinitioner, der ligger bag opgørelsen fra Der kan således være udsving, der skyldes, at man i dag tæller grupper med som ikke før indgik (så som børn), at man har ændret sin medlemsforståelse eller, at man er begyndt med en mere præcis registrering (for yderligere om hvordan vi indsamler tallene og spørgsmål om, hvordan man kan tælle religion, se FACULTY OF 7

4 Medlemstal/År Baptistkirken i Danmark Den Apostolske Kirke i Danmark Den katolske kirke i Danmark Den Nyapostolske Kirke i Danmark Det ortodokse russiske trossamfund 118 St. Alban s English Church Frelsens Hær Jehovas Vidner Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Metodistkirken i Danmark Pinsekirken Svenska Gustafsförsamlingen i København Syvende-dags Adventistkirken, Danmark The International Church for Copenhagen Det Mosaiske Trossamfund Bahai Buddhistcenter Karma-Kadjypa Skolen Tallene peger således på, at en del af de kristne grupper, som var til stede i Danmark for 20 år siden også er til stede i dag og oplever en forholdsvis stabil udvikling i det 21. århundrede. Hvis vi ser på udviklingen og flytter fokus fra medlemstal til diversitet inden for de forskellige religioner, så er det klart at udviklingen inden for det muslimske miljø peger på den største forandring i form af repræsentation af forskellige dele af nationale og etniske grupper, samt forskellige retninger inden for islam. Denne udgave af e-årbogen har ikke set på de muslimske tal over en 5-årig periode. Inden for det kristne materiale er der i den 20-årige periode særligt vækst inden for forskellige frikirker, og inden for det ortodokse miljø. Hvor der i 1992 var én ortodoks kirke på listen, er der i dag 11. Og der angives at være 182 medlemmer af den russisk ortodokse kirke i Danmark i 1992, hvorimod dette tal i dag er meget højere. Derudover er russisk ortodoks kristendom i dag tilstede i form af tre forskellige kirker med baggrund i miljøet. Udviklingen FACULTY OF 8

5 inden for det ortodokse, såvel som det muslimske miljø, og inden for de øvrige grupperinger peger på en generel tendens i materialet, nemlig hvordan globaliseringen præger det danske religionslandskab. Religioner, der før blevet forbundet med bestemte kontekster fjernt fra Danmark, er i dag i forhold til for 20 år siden i høj grad til stede i Danmark. I det følgende vil vi se nærmere på de nye grupper, der er blevet godkendt i 2012, og hvilken udvikling de repræsenterer. De nye grupper- godkendelse og anerkendelse Glæden er tydeligvis stor hos Liberal Katolsk Kirke, som på deres hjemmeside skriver: Så er mindst 30 års bestræbelser endelig blevet virkelighed! Efter grundige overvejelser om LKK's størrelse, organisation og sandsynlighed for fortsat beståen, har Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund indstillet Liberal katolsk kirke i Danmark til godkendelse, hvilket Ankestyrelsen har efterkommet. ( set d. 20 marts 2013). Og i kirkens nyhedsbrev fortælles der mere om, hvordan processen har været for at få denne godkendelse, både i forhold til bekymringer om de betegnelser, som kirken bruger om sig selv (esoterisk) og den økonomiske dimension, der har ført til at kirken må lave en særindsamling for at dække omkostningerne ved at få et revisorgodkendt regnskab. Det er tydeligt, at der har ligget et stort arbejde bag de forskellige ansøgningsrunder. Kirken peger selv i nyhedsbrevet og på hjemmesiden på, at det primært har været ønsket om at få vielsesbemyndigelse, som har været motivet for at indgå i processen. Disse to dimensioner: tilpasningen til en statslig definition af at være et trossamfund og tildelingen af rettigheder som ses som attraktive for gruppen, er et interessant fænomen ved samtidsreligion, både i Danmark og internationalt. Det er staten, der sætter rammerne for de trossamfund, som gerne vil have særlige rettigheder. Dette gælder naturligvis i særlig høj grad for Folkekirken, som er en del af staten, men det gælder også i nogen grad for de trossamfund, som ønsker at opnå statens godkendelse. De går igennem en proces, hvor de skal orientere sig om, hvad staten, via udvalget, har opsat af præmisser og regler, og må derigennem ændre på deres organisation og sætte ressourcer af til at opfylde de konkrete krav. Dette er i sagens natur vanskeligt for mange mindre grupper og grupper uden stor økonomisk formåen. Det at være godkendt skal således være attraktivt nok for gruppen til at indgå i denne proces. For hvis man er et trossamfund, som ikke er godkendt, har man langt friere rammer, da der ikke her er nogen særlig lovgivning, der regulerer en. Som gruppe opgiver man således noget af sin autonomi ved at indgå i samarbejde med staten i forhold til at opnå godkendelse. Men når det er sagt, er der tale om en forholdsvis svag regulering via kategorien FACULTY OF 9

6 godkendte og anerkendte trossamfund, f.eks. hvis man sammenligner Danmark med Norge. I Norge skal godkendte trossamfund indrapportere deres medlemstal og en række andre oplysninger årligt, og der er derudover flere andre måder, hvorpå staten holder kontakt med trossamfundene. I Danmark følges der efter godkendelse ikke op på gruppens status eller fortsatte eksistens. Der synes heller ikke at være konkrete principper i spil i forhold til godkendelsen af undermenigheder inden for trossamfund, hvor man har givet godkendelse til det overordnede trossamfund tidligere. Udover de grupper som har fået godkendelse i 2012 har vi i vores undersøgelser af det indsamlede materiale fundet eksempler på re-organisering, som ikke giver sig udtryk i nye godkendelser, men navneskift og nye organisationsstrukturer. Et eksempel på dette er Dansk Islamisk Center, som derfor også kort vil blive beskrevet her i denne introduktion til hvad vi ser som særligt interessant ved religion i Danmark i Om Liberal Katolsk Kirke (LKK) Liberal katolsk kirke er en kristen kirke, som er opstået på baggrund af udviklinger inden for miljøet i den såkaldte gammelkatolske kirke, som Liberal Katolsk Kirke er en udbrydergruppe fra. Derudover er LKK kendetegnet ved en tilknytning til teosofien og en vægtlægning på at mennesket er et åndeligt væsen, der skal udvikle sig, og har praksisformer såsom religiøs healing. Gruppen kan således ses som en kombination af elementer de deler med etablerede, historiske kristne kirker (såsom apostolsk succession og sakramenter) med koncepter såsom reinkarnation. Dette giver sig f.eks. udslag i barnedåben, hvor udgangspunktet er, at barnet har levet før, hvorfor der inden dåb foretages en renselse for urenheder fra disse tidligere liv. Liberal Katolsk Kirke er på deres hjemmeside meget åbne omkring deres arbejde med at opnå godkendelse, og er et eksempel på et trossamfund, hvor deres selvbetegnelse har været en del af problemet, særligt begrebet esoterisk. Dette begreb anses for at betegne noget hemmeligt, som ikke er åbent tilgængeligt for samfundet, og dermed i modstrid med kravene for at blive godkendt. Og det har Liberal Katolsk Kirke taget til genmæle over for og reflekterer selv på deres hjemmeside over, hvordan det har været nødvendigt for dem at vise, at det esoteriske ikke i deres selvforståelse betyder noget lukket eller hemmeligt. Om Foreningen Rangjung Yeshe Sangha og Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha I 2012 er der kommet to nye buddhistiske grupper til, så der i alt er 13 med status som godkendte trossamfund. Disse er Foreningen Rangjung Yeshe Sangha og Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha. Begge er del af den tibetansk buddhistiske tradition, og begge har centre i Jylland med tilknyttede (men ikke fastboende) lamaer. Tilsammen har de FACULTY OF 10

7 180 medlemmer, der forøger det samlede antal til omkring medlemmer af buddhistiske trossamfund i Danmark, eller knap en tredjedel af det skønnede, samlede antal buddhister. Tilsammen er der i landet 25 munke, lamaer og præster foruden et antal, der fra udlandet kommer på periodiske visitter. Om de nye Rumænske Ortodokse menigheder Den rumænsk ortodokse kirke har i perioden fået godkendt tre nye menigheder i Danmark, heraf 2 i 2012 (Herning og København). Menighederne har et stort medlemstal og fungerer som migrantmenighed for rumænere i Danmark, som ønsker at have kontakt til den rumænsk ortodokse kirke og deltage i de ritualer og begivenheder som er centrale for rumænsk kirke og kulturliv. Som det kan ses af tallene er det en forholdsvis ung menighed med mange dåb, og dette bekræftes ved samtale med menighederne. De danner ramme omkring mange unge, f.eks. studerende, og unge familier. De nye rumænsk ortodokse menigheder peger på, hvordan religion forandrer sig, når samfundet forandrer sig. I dette tilfælde, når EU forandrer sig og optager nye lande og dermed giver lettere adgang til intern mobilitet inden for EU for de nye medlemslande. Med optagelsen af lande med ortodoks kristendom som majoritetsreligion, danner man dermed ramme omkring nye migrationsmønstre og forandrer de religiøse landskaber i takt med indvandring. Derudover peger de mange nye menigheders opståen på udvidelsen af de ortodokse miljøer i det skandinaviske rum, da de nye rumænske menigheder hører under et nyt rumænsk ortodoks Stift med hovedsæde i Stockholm. Den rumænsk ortodokse kirke er således ved at etablere sig i større grad inden for de skandinaviske lande. I interview med menighederne lægger de vægt på, at dette skyldes, at man ønsker at være til stede som kirke, der hvor rumænerne er. Der har også tidligere i Danmark været givet godkendelse til den rumænsk ortodokse kirke, med godkendelse af Den Rumænsk-Ortodokse menighed i Danmark i Denne godkendelse var knyttet til rumænere i Danmark, som fik besøg af en præst, bosiddende i Malmø. Denne præst rejste, og rejser fortsat, rundt til de forskellige grupper, når der var behov og mulighed for det. En sådan menighed mødes f.eks. i Aarhus i Vor Frue Kirke (Folkekirken). De nye grupper repræsenterer et mere organiseret tiltag ovenfra med udgangspunkt i beslutninger truffet af Patriarken over den rumænsk ortodokse kirke og med en organiseret struktur med baggrund i biskoppen i Stockholm. Det er således muligt, ud fra årstallene for godkendelse, at se en udvikling inden for det rumænsk-ortodokse miljø, som dels skyldes udviklinger i det politiske rum (udvidelsen af EU), dels skyldes en mere organiseret strategi fra kirkelig side. Og som de øvrige grupper, der får godkendelse foregår dette i en forhandling eller tilpasning mellem de konkrete rammer den enkelte stat opstiller og kirkens selvforståelse, f.eks. på det organisatoriske plan omkring oprettelsen af bestyrelser, hvordan budgetter og andet skal udformes, og hvordan man redegør for, hvem man er. På spørgsmålet om hvorfor man har søgt FACULTY OF 11

8 om godkendelse, svarer grupperne, at de gerne vil have ordnede forhold i forhold til den danske stat og have ret til vielser og andre af de fordele, der følger med. For en uddybning af udviklingen inden for ortodoks kristendom i Danmark i dag, se artiklen af Annika Hvithamar her i e-årbogen: En eller flere kirker? De ortodokse kirker i Danmark. Dansk Islamisk Center Dansk Islamisk Center hed tidligere Moskeforeningen København og består af en sammenlægning af en moskeforening og en informationsforening (IFF Islamisk Info og Foredrag) og er ikke en ny gruppe som sådan. Dansk Islamisk Center skiller sig ud fra de fleste øvrige muslimske grupper i vores materiale ved at have dansk som sit primære sprog, både i kommunikation på hjemmesiden og i fredagsbønnen. Gruppen er således et eksempel på, hvordan religioner som primært er kommet til Danmark i nyere tid, også udvikler nye grupperinger, der lægger vægt på det danske sprog. Inden for muslimske miljøer er der forskellige meninger om hvilke sprog, der er legitime sprog til prædiken i forbindelse med f.eks. fredagsbønnen (Fredagskhutba). Her har det særligt drejet sig om spørgsmålet om arabisk som det primære muslimske sprog over for de nationale sprog, først og fremmest i de nære, mellemøstlige kontekster. Men med tilstedeværelsen af muslimer i en bredere global sammenhæng også spørgsmålet om de sprog, der knytter sig til de nye kontekster. Dansk Islamisk Center er som sagt ikke en gruppe med en ny godkendelse (den er fra 2009), men en gruppe med et nyt navn og et navn, der signalerer en kontakt til den danske kontekst. Noget der også understreges på hjemmesiden, hvor der lægges vægt på både oplysning om Islam til danskere og på muligheden for konversion ( Islam er for alle også for danskere Udover oplysning og konversion, lægger hjemmesiden også vægt på vielser og muligheden for at give den religiøse vielse (nikah) en borgerlig gyldighed. Denne vægtlægning på vielser er noget centeret deler med flere øvrige nye godkendte grupper (se artikel om vielser i e-årbogen Religion i Danmark 2010.) Dansk Islamisk Center afspejler en udvikling inden for de muslimske miljøer i Danmark, hvor der sættes fokus på at etablere en forbindelse mellem Islam og en dansk kontekst. Denne udvikling er således anderledes end inden for migrantreligion, hvor den religiøse grupper primært ønsker at tilbyde den sproglige, kulturelle og etniske sammenhæng, som brugerne forbinder med deres hjemland. Denne nye tendens så vi på i sidste års e-årbog i forbindelse med den danske ortodokse menighed, Guds Moders Beskyttelses Menighed, som også har dansk som både kommunikationssprog og religiøst sprog. I begge tilfælde, både i den ortodokse gruppe og den muslimske gruppe, er et af omdrejningspunkterne i denne proces præsten eller imamen, som selv har en dansk etnisk og kulturel baggrund. FACULTY OF 12

9 At være et godkendt trossamfund Når det gælder de nye godkendte trossamfund kan vi se, at der sker en tilpasning til det format som staten har skabt til håndtering af trossamfund, herunder etablering som en frivillig organisation med demokratisk valgte bestyrelser. Hvilke konsekvenser, det kan have for et trossamfund er vanskeligt præcist at definere. På den ene side kan man pege på, at dette er med til at gøre trossamfundet mere åbent for samfundet og tilpasse til en dansk model, så at sige. På den anden side er det svært at dokumentere, om disse ændringer primært er overfladiske ændringer, som ikke reelt påvirker ledelsesstrukturer eller forståelsen af hvem man er. Det at skulle gøre rede for hvem man er, i en form rammesat af staten, kan i sig selv være nyt og fremmed for en gruppe. Og hvis gruppen har en stærk tilknytning til en moderorganisation i et andet land, står trossamfundet i en situation, hvor de på den ene side knyttes til en dansk sammenhæng og på den anden er ansvarlige over for en hovedorganisation, som ofte har basis i deres hjemland. Det kan føre til nydannelser inden for miljøerne, som netop lægger vægt på deres nye kontekst og også til konflikter omkring hvor man primært har hjemme. Materialet i denne udgave af e-årbogen er indsamlet af studentermedhjælpere (alle stud. mag): Nikoline Lind Sass-Petersen, Liv Kira Seitzberg, Astrid Lyhne, Stig Asboe, Louise Nabe-Nielsen samt lektor Jørn Borup (buddhistiske tal og kommentarer), lektor Marie Qvortrup Fibiger (hinduistiske tal) og lektor Marie Vejrup Nielsen (e-årbogsredaktør). FACULTY OF 13

Religion i Danmark 2013. En e-årbog fra Center for SamtidsReligion 5. årgang INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND FACULTY OF ARTS, AARHUS UNIVERSITET

Religion i Danmark 2013. En e-årbog fra Center for SamtidsReligion 5. årgang INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND FACULTY OF ARTS, AARHUS UNIVERSITET Religion i Danmark 2013 En e-årbog fra Center for SamtidsReligion 5. årgang INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND, 2 Indhold 0. Religion i Danmark 2013...5 1. Kristne og kristendomsinspirerede trossamfund og

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

3.2. STATISTIK OM GODKENDTE TROSSAMFUND

3.2. STATISTIK OM GODKENDTE TROSSAMFUND 3.2. STATISTIK OM GODKENDTE TROSSAMFUND Kristne og kristendomsinspirerede menigheder Aars Frikirke 55 Aalborg menighedscenter 300 250 Østens Assyriske Kirke 270 263 Yeshuat Tsion den messianske synagoge

Læs mere

Religion i udkantsdanmark - Religion og religiøs aktivitet på Lolland-Falster

Religion i udkantsdanmark - Religion og religiøs aktivitet på Lolland-Falster Artikler om Religion i Danmark 2014 Religion i udkantsdanmark - Religion og religiøs aktivitet på Lolland-Falster Af Rasmus Birch, cand. Soc. Roskilde Universitet, Adjunkt, Handelsgymnasium ZBC-Næstved

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring

Læs mere

0. INTRODUKTIONSAFSNIT

0. INTRODUKTIONSAFSNIT 0. INTRODUKTIONSAFSNIT FACULTY OF 6 0.1. RELIGION I DANMARK 2011: EN PRÆSENTATION Velkommen til e-årbogen Religion i Danmark 2011-> 3. årgang E-årbogen præsenterer hvert år oplysninger om de godkendte

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

1.0. STATISTIK: GODKENDTE TROSSAMFUND

1.0. STATISTIK: GODKENDTE TROSSAMFUND 1.0. STATISTIK: GODKENDTE TROSSAMFUND 1.1. SAMLET TABEL 1.1.A: 1. DEL: KRISTNE/KRISTENDOMS- INSPIREREDE TROSSAMFUND Navn 2009 Medlem 2008 Medlem 1999 Medlem Baptistkirken i Danmark 5260 5339 Bibel og Missionscentret

Læs mere

Politi- og Strafferetsafdelingen. Dato: 27. februar 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2015-731-0046 Dok.

Politi- og Strafferetsafdelingen. Dato: 27. februar 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2015-731-0046 Dok. Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. februar 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2015-731-0046 Dok.: 1328104 Fortegnelse over myndigheder og organisationer mv., der

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER

København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER København, november 2017 FAKTA OM FRIKIRKER Antal og kendetegn Der er flere end 325 frikirker i Danmark. Tilsammen har de mindst 30.000 medlemmer. Variationen de enkelte kirker imellem er meget stor, men

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 217 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 217 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 217 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Helle Carpentier Sagsnr.: 2016-730-0956 Dok.:

Læs mere

Religion i Danmark 2014

Religion i Danmark 2014 Religion i Danmark 2014 En e-årbog fra Center for SamtidsReligion 6. årgang INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND FACULTY OF ISBN 978-87-993982-8-7 FACULTY OF 2 Indhold Religion i Danmark 2014...7 Kristendom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Skive Viborg HF og VUC (Viborg afdeling) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND

2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND 2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har

Læs mere

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 250 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 250 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 250 Offentligt Oversigt over hørte myndigheder og organisationer, der høres over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/2019 - Oure Friskole Marina Andersen Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til

Læs mere

Religion i Aarhus 2013

Religion i Aarhus 2013 Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave AU AARHUS

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Religion B Bente Lund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014-15

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hfe Religion B (net) Peter

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Thy

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Lovafdelingen. Dato: 17. december 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Mette Kjølby Miller- Harris Sagsnr.: 2012-731-0022 Dok.

Lovafdelingen. Dato: 17. december 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Mette Kjølby Miller- Harris Sagsnr.: 2012-731-0022 Dok. Lovafdelingen Dato: 17. december 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Mette Kjølby Miller- Harris Sagsnr.: 2012-731-0022 Dok.: 637553 Oversigt over myndigheder og organisationer mv., der høres over

Læs mere

1.6. STATISTIK OVER BUDDHISTISKE TROSSAMFUND

1.6. STATISTIK OVER BUDDHISTISKE TROSSAMFUND 1.6. STATISTIK OVER BUDDHISTISKE TROSSAMFUND 1.6.A. TABEL Navn Medlemstal 2009 Medlemstal 2008 Medlemstal 1999 Buddhistiske menigheder Karma Kadjy Skolen 550 1000 1100 Karmapa-Trust Sangye Tashi Ling 108

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde

7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde 7.5 Samtidsreligion i gymnasiet Erfaringer fra Feltarbejde Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Viborg Katedralskole Af Signe Elise Bro, lektor ved Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen

Læs mere

Kirkehøjskole i Aalborg

Kirkehøjskole i Aalborg Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel. 2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2016 Institution Vestegnen HF &VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Religion B Ditte Rahbek Sørensen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

ISOBRO og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. i perioden 2009-2013

ISOBRO og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. i perioden 2009-2013 og Deloitte s analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2009-2013 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen 2 3.

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemskab

Børn og folkekirkemedlemskab Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre

Læs mere

Høringsliste (inkl. bidrag fra SKM og SIM)

Høringsliste (inkl. bidrag fra SKM og SIM) Høringsliste (inkl. bidrag fra SKM og SIM) Advokatsamfundet Amatørernes Kunst & Kultur Samråd Alevi Forbundet i Danmark Amagerbro Frikirke AOF Danmark Apostolsk Kirke i Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Tid: 28. 30. august 2012 Sted: København, Vartov Tema: Udfordringer og muligheder i det multikulturelle samfund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2019 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Se desuden Mogens Mogensens blog for nogle af de perspektiver, han fremlagde for Rådet: https://mogenssmogensen.wordpress.com/

Se desuden Mogens Mogensens blog for nogle af de perspektiver, han fremlagde for Rådet: https://mogenssmogensen.wordpress.com/ Referat af Rådsmøde 30. august 2016 Peter Bangs Vej 1 DK-2000 Frederiksberg Danmark Tel + 45 3543 2943 dkr@danskekirkersraad.dk www.danskekirkersraad.dk Frederiksberg d. 13. september 2016 Til stede: Aleksandar

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 14 Institution Thy-Mors hf og vuc Uddannelse Fag og

Læs mere

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

INNOVATION I RELIGION. Anne Bang-Larsen Frida Rasmussen

INNOVATION I RELIGION. Anne Bang-Larsen Frida Rasmussen INNOVATION I RELIGION INNOVATIONSKONFERENCE 2014 Forløbene i dette hæfte er opstillet med udgangspunkt i innovationskompasset. Vi har ikke afprøvet alle forløb i vores egen undervisning, men de kan måske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Hf/hfe Kultur- og samfundsfag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2012-2013 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C (HFE)

Læs mere

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på

EFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus

Læs mere

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019

TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 Opdatering af aktivitetsskema den 28.5.2019 ved Lene Klokkeslæt Café ved IM i Herning 9-10 IM gør klar! Storsal (Ca. 100

Læs mere

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET

FACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET 2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne

Læs mere

Forslag. ændring af navnelov

Forslag. ændring af navnelov Fremsat den {FREMSAT} af Minister for familie- og forbrugeranliggender (Carina Christensen) Forslag til ændring af navnelov (Gebyr) I lov nr. 524 af 24. juni 2005, navnelov, foretages følgende ændringer:

Læs mere

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab Fælles Mål Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske

Læs mere

Fra Jerusalem til folkekirken

Fra Jerusalem til folkekirken Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis. Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden

Læs mere

FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016

FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 FORSLAG TIL UDTALELSER DUFS delegeretmøde 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg 2018-2019 Velkommen til et nyt initiativ! Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg er et tilbud til dem, der gerne vil gå i dybden med den kristne tro. Det er teologi for

Læs mere

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Page 1 of 7 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse Spørgsmål/Svar A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Søg Brug af afgørelser domme kendelser mv. Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Vis

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution VUF Uddannelse stx Fag og niveau Religion c Lærer(e) Frank Stærfeldt Byrnel Hold

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive Viborg (Viborg afdeling) Hf HF enkeltfag C Lærer(e)

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres

KORT OM PROJEKTET. kirke. Og vi vil skabe anerkendelse af det kirkelige arbejde i forhold til børn og deres STØTTEFORENINGEN FOR DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER INVITERER JER TIL AT VÆRE EN DEL AF VORES ÅRSPROJEKT OG FEJRINGEN AF DKM S 25 ÅRS JUBILÆUM I 2013 Sigurd Barrett og Danmarks Kirkelige Mediecenter fortsætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016/17 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-enkeltfag Religion

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Notat. Høringsliste bilag 1

Notat. Høringsliste bilag 1 Notat Høringsliste bilag 1 Indkomne høringssvar er markeret med fed, høringssvar uden bemærkninger er markeret med kursiv. Høringssvar markeret med * er afgivet i et fælles høringssvar. Advokatsamfundet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Religion C

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet. Familiesammenføring mv. Slotsholmsgade København K

Udlændinge-, Integrations-og Boligministeriet. Familiesammenføring mv. Slotsholmsgade København K Oversigt over hørte myndigheder og organisationer, der høres over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Kristne og kristendomsinspirerede trossamfund og menigheder

Kristne og kristendomsinspirerede trossamfund og menigheder Kristne og kristendomsinspirerede trossamfund og menigheder Medlemstal pr. 1. januar Kristne trossamfund 2014 Assentoft Frikirke 60 Baptistkirken i Danmark Bethel Missionary Baptist Church 68 Bibel og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: November 2015 Vuc

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC-Vestegnen

Læs mere

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen

En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere