Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj-juni 14/15. Uddannelse.

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 14/15 Skive-Viborg HF og VUC Hf Billedkunst B + C Ulla Wang vdh1bkcb2014/15 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Intro til faget, Tegning, gengivelsesstrategier, perspektiv Titel 2 Maleri, landskabsmaleri og akvarel Titel 3 Portrætmaleri Titel 4 Skulptur Titel 5 Installation, global og international samtidskunst Titel 6 Happening, global og international samtidskunst Titel 7 Arkitektur Titel 8 Museologi og kuratering. Titel 9 Eksamensprojekt Side 1 af 10

2 Titel 1 Introduktion Hvad er Kunst? Tegning, gengivelsesstrategier, Perspektiv og Rum Introduktion til faget og dets indhold. Hvad er kunst? Forskellige værkeksempler vises. Praksis: 2D: Tegning. Lys, skygge, flade, baggrund. Tegning efter motiv fokus på rumlighed kontra flade. Tegning af æble ud fra forskellige gengivelsesstrategier. Omvendt-tegning af Picassos portræt af Igor Stravinsky (fokus på kreative hjernehalvdel). Tegning af stol (forkortninger), af klæde (lys/skygge) Ex: rumskabende virkemidler op gennem kunsthistorien: Fra ægyptisk byzantinsk renæssance manierisme barok - modernisme impressionisme ekspressionisme - surrealisme abstrakt maleri. Perspektivlære: 1, 2 og 3 punkts perspektiv frø-, normal- og fugleperspektiv Tegning af Domkirken i Viborg, interiør og eksteriør. Tegning af interiør på VUC Skive-Viborg. Fokus på forsvindingspunkt, ortogonaler, størrelseshierarki, formindskning, gradienter, repoussoir, overlapning. Teori: Gennemgang af kompositoriske elementer Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Billedkunst, metode, kronologi, tema: S Lise Gotfredsen. Billedets formsprog, Lys og skygge, oversigt over lysets muligheder (1s). Noter om lys- og skyggevirkning (4s), Rummet (s 68 80, 91 99, ). Noter om perspektivtegning (3 s). Betty Edwards. At tegne er at se om tegning af hjørner (s ). Lise Gotfredsen: Når tinger bliver KUNST (GAD 1999) Kap. Nogle tanker om kvalitet s Besøg på Skovgaard Museet i Viborg med fokus på kuratering ophængning/ placering af værker, Hvad er kunst? og Hvad er et Museum? Kursistøvelse: Lav en udstilling med et særligt tema hvordan vil du fremhæve det bedst muligt? Ca. 16 lektioner Brug af synssansen og fokus på højre hjernehalvdel. Rumskabende virkemidler i tegning. Flade kontra rum /2D til 3D. Gengivelsesstrategi øjet og tanke Tegning efter opstilling. Klasseevaluering af færdige arbejder. Tegning af bygninger, interiør og eksteriør. Øvelser i statisk kontra dynamisk komposition. Gruppeøvelse på Skovgaardmuseet Titel 2 Maleri Billedanalyse Side 2 af 10

3 Farvelære Akvarelmaleri Akrylmaleri Præsentation af forskellige kunstnere og -ismer (Kandinsky, Asger Jorn, Frida Kahlo, Poul Ancher Bech, Allan Otte, Thomas Wolsing ). Præsentation af Kandinsky og abstrakt kunst, synæstesi. Billedeksempler: Fra ægyptisk gravmaleri til samtidskunst. Herunder renæssance, barok, realisme, naturalisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme, nyrealisme, postmodernisme og senmodernisme. Billedanalyse analyse af forskellige værker. Div. farvekontraster, farveperspektiv, farvesymbolik, farvepsykologi. Teori: Lis Pallesen: Farver (s 12 43). Noter: Billedanalyse efter Panofskys metode, De tre niveauer for billedaflæsning. Oversigt over kunstens ismer i europæisk malerkunst (3 s). Billedkunst, ismer i dansk maleri efter 1870 (kap. 1, 3, 6 og 10). Billedkunst, metode kronologi, tema af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen: Kap. 1 Om billedets virkemidler Kap. 2 Om den form- social- og betydningsanalytiske synsvinkel samt værktøjskasse s med visse undtagelser. Kapitel 1: Analyse af landskabsmalerier. En indføring s fra Panorama - Landskaber i kunsten fra middelalderen til vor tid.1. udgave, Forfatter(e) Hans Jørgen Frederiksen, Søren Elgaard, Ingeborg Bugge, Jørgen Eriksen, Henrik Juhl Andersen, Karina Lykke Grand, Mogens Nykjær. Forlag Systime. Interview med Poul Ancher Bech fra Politiken 2008 Marie Louise Lauridsen: Farvernes symbolske og psykologiske kvaliteter. (Omkring Goethes farvelære). Powerpoint med eksempler på forskellige landskabsmalerier fra år Praksis: Introduktion til hhv. naturalistisk, impressionistisk og ekspressionistisk gengivelsesstrategi. Diverse farveøvelser. Ittens farvecirkel. Akvarelmaleri af hhv. landskabs og havnemotiv on location Hjarbæk. Afprøvning af akvarelmaleriets muligheder og begrænsninger. Akryl på masonit af Mit indre landskab. Ca. 36 lektioner Farven og komposition som udtryksformer både i gennemgangen af kunstværker og kursisternes egne værker. At kunne analysere og fortolke malerier og begynde at kunne skelne mellem forskellige stilperioders måde at udtrykke sig på fokus på renæssance, realisme, impressionisme, ekspressionisme, surrealisme og samtidskunst. Gengivelsesstrategier øjet, følelse og tanke Akvarel- og akrylmaleriets muligheder. Farveblandingens principper og teknikker bliver gennemgået ud fra bl.a. Side 3 af 10

4 Goethes farvelære. Der er arbejdet med akrylfarver, fedtfarver og akvarelfarver -farveprøver, abstrakte, fantastiske og naturalistiske motiver. Surrealistisk landskabsmaleri (Mit indre landskab), krav: Mindst 90% brækkede farver, fokus på kontrastform (lys/mørk, egenkontrast, komplementærkontrast, tung/let, kold/varm, kvantitetskontrast). Der laves en form- og betydningsanalyse af originalen. Et landskab med overraskende, surrealistisk motiv. Analyse og fortolkning af værker i plenum, hvor udgangspunktet er dialogbaseret undervisning. I det praktiske arbejde arbejder kursisterne individuelt med læreren som vejleder. Udstilling af egne værker på skolen kuratering. Titel 3 Portrætmaleri. Gennemgang af portrættets og portrætmalerens historie. Teori: Steffen Heiberg: Danske portrætter (Aschehoug 2003). Tekst- og billeduddrag. Dorthe Fogh: Billedkunst 3. Perioder i dansk arkitektur og maleri s Portrættet som magtens repræsentation. Familiebilleder. Historiemaleriet. Manierisme. Billedanalyse analyse af forsk. portrætter ud fra Portrætaflæsningens ti bud af Lise Gotfredsen Kunstnerportræt: Om Frida Kahlo samt fremvisning af filmen Frida Kahlo. Form-, betydnings- og socialanalyse af selvvalgte værker af Frida Kahlo Noter om Frida Kahlo fra Edward Lucie-Smith: Store kunstnere i det 20 årh. Michael Kviums udstilling af portrætter på Aros samt Aros undervisningsmateriale hertil. Praksis: Selvportrættering. Tegning og formgivning. Komposition af ansigt. Proportioner, størrelsesforhold og placering. Blyantstegning samt akryl på masonit. Selvportræt: Ydre- naturalistisk samt indre - ekspressionistisk /psykologisk. Naturalistisk kontra ekpressivt/spontant maleri. Div. farvekontraster, farveperspektiv, farvesymbolik, farvepsykologi. Form/flade Ca. 32 lektioner Portrættets udvikling til i dag samt kunstnerens rolle i personfremstillingen. Selvfremstilling vha. forskellige gengivelsesstrategier. Fremstilling af andre personer med fokus på karakter, kvaliteter mm. Form- betydnings og socialanalytisk tilgang til portrætmaleriet. At kunne skelne mellem forskellige perioder og -ismers personfremstillinger. Visualiseringsopgaver. Iagttagelse og gengivelse. Side 4 af 10

5 Individuel analyse og projektarbejde omkring selvportrættering. Titel 4 Skulptur Menneskefiguren i kunsthistorien samt abstrakt skulptur: Introduktion til skulpturanalyse og skulpturfremstilling. Gennemgang af menneskefiguren i forskellige kunsthistoriske perioder. Ex: fra ægyptisk gravmaleri til Orlan og Marco Evaristi. Naturalistisk, impressionistisk og ekspressionistisk og abstrakt figurfremstilling. Diskussion af kunstbegrebet. Præsentation af kunster Louise Hindsgavls politiske porcelænsfigurer og rundvisning ved kunstneren selv på Skovgaard-museet. Praksis: Opgave: Lav en ler-skulptur, der fortæller en historie, den skal være figurativ. I forbindelse med skulpturforløbet har holdet set og analyseret en række forskellige skulpturer fra powerpoint (jf. portfolio) og EMUs hjemmeside, ligeledes har kursisterne analyseret skulpturer af Louise Hindsgavl, som vi har set på Skovgaard-museet. Teori: Analytisk iagttagelse (s 21 30). Skulpturiagttagelse div. noter. Om abstrakt skulptur, informationsark fra Fyns Kunstmuseum (3 s). Skulpturanalyse: Lise Mark. Skulpturanalyse på EMU en, en model, Diverse tekster om Louise Hindsgavl, bl.a. anmeldelser af hendes udstilling 2014 fra Weekendavisen og Politiken. Massemord i marmor af Rasmus Bo Sørensen fra Politiken 2011(Om Christian Lemmerz) Lise Gotfredsen: Menneskefiguren (s ) fra Billedets formspsrog Analyse af Thorvaldsen skulptur fra Skulpturens væsen. Ca. 24 lektioner At kunne forholde sig til skulpturens og menneskefigurens fysiske form og udtryk og forandring gennem tiden. Have kendskab til kunstneres forskellige brug af materialer og disses perceptive egenskaber. Om kunstens forskellige perceptionsmuligheder i forbindelse med konkret/figurativt til abstrakt /nonfigurativt kunst. Analytisk og personlig tilgang til forsk. værker m henblik på rum, flade og figur. Kendskab til skulpturbegrebet, menneskefiguren og dens forskellige udtryk gennem kunsthistorien. Form-, betydnings- og socialanalyse. Kunsten som politisk talerør i forbindelse med Louise Hindsgavl. Kommunikation vha. visuelle udtryk 3D form. IT: Individuelle og praktiske, lærerstyrede opgaver. Side 5 af 10

6 Skulpturfremstilling i ler mm. Overfladebearbejdning. Klasseundervisning. Pararbejde omkring skulpturanalyse Titel 5 Installation, global samtidskunst Kernestof: Introduktion til installationskunst med udgangspunkt i Ducamp, Beuys, Judd, Christo, Bjørn Nørgaard, Thomas Bang, Kurt Trampedach, Ingvar Cronhammar, Christian Lemmerz m.fl Praktisk arbejde m. teoretisering: Analyse af udvalgte og egne installationer. Fremstilling af installation præsentation på klassen. Frit materialevalg. Udleverede noter om installationskunst samt introduktion til objektkunst, installations- og konceptkunst (2007). Lise Godtfredsen: Når ting bliver KUNST. Kap. Om Bjørn Nørgaard og Josef Beuys. Materiale om installationskunst fra Museet for Samtidskunst. Ekskursion til Aros, hvor vi bl.a. så Out of the Darkness samt blev præsenteret for Dødsmaskinen mm. (installationskunst 2014). Præsentation på klassen af forskellige ex på installationskunst og konceptkunst fx Christos Over the River, Bjørn Nørgaards Det genmodificerede paradis, Lemmerz Scene m.fl. Jf. powerpoint. Diskussion af kunstbegrebet. Udleveret materiale om samtidskunst fra Statens Museum for Kunst Undervisningsmateriale fra Museet for samtidskunst: Kan installation hænge på et søm samt Samtidskunst fra relationel æstetik til det radikale demokrati. Videoer om Olafur Eliassons og andres installationskunst. Praksis: Udvælgelse af rum og fremstilling af installation. Form-, betydnings- og socialanalyse af eget og selvvalgt installationskunst samt præsentation på klassen. Ca. 28 lektioner Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. (praktiske opgaver + teoretisk opfølgning) og analysere dem. Forstå kunstfaglige tekster Personlig kunstoplevelse / analytisk tilgang. Mundtlig udtryksfærdighed fremlæggelse af eget værk. At få en fornemmelse af hvordan kunstens funktion har ændret sig. Side 6 af 10

7 Inddragelse af beskueren og diskussion af beskuerens rolle. At arbejde praktisk med det tredimensionelle udtryk - og kunne skelne mellem skulptur og installation. Forståelse for rum og rumopfattelse som en del af værket. Forståelse for beskuerens aktive rolle. At opleve og kunne analysere andre udtryksformer end de klassiske (billede, skulptur og arkitektur) og hvordan værkerne afspejler deres samtid. At kunne forholde sig til samtidskunst og dennes virkemidler. At udforske rummets betydning for et værk i praksis. Læreroplæg om installationskunst fra Ducamp til Christo. Ekskursion og diskussion samt analyse af selvvalgt nyere værk. Gruppearbejde omkring fremstilling og analyse af installationskunst. Udstilling/ Installation på skolen Power point præsentation heraf. Titel 6 Happening. Introduktion til det udvidede kunstbegreb i form af happening. Historisk gennemgang og punktnedslag fx Wieneraktivisterne, John Cage, Josef Beuys, Bjørn Nørgaard, Orlans kropskunst, Marco Evaristis kødboller på dåse, Humping pact mm Praksis: Opførelse af happening i Skive midtby. Fra idé til udførelse til beskuerrolle. Videooptagelse og evaluering. Teori: Kunsten at forarge tekst om happenings bl.a. Humping Pact fra Lærernoter om happening. Artikel om Bjørn Nørgaards hesteofring Rekonstruktion af en hesteofring fra Politiken Diverse videoklip af happenings på You tube: John Cage Waterconcert, Yoko Ono, Beuys, Humping Pact m.fl. Ca. 16 lektioner Happening og aktion som udtryksform. Kunstbegrebet under debat Hvad er kunst og hvad gør kunst. Beskuerinddragelse.. Gruppearbejde omkring samt opførelse af happening: Gak på VUC, interaktion med publikum. Titel 7 Arkitektur Side 7 af 10

8 Præsentation af hovedværker fra arkitekturens historiske udvikling: Oldtidens templer og kirker, middelalderkirken (Romansk-Gotisk), Renæssancekirken vs. Barokkirkens facade og grundplan, Nyklassicismens arkitektur som udtryk for oplysningstidens idéer, Modernistisk og post/sen-modernistisk arkitektur. Fokus især på gennemgående stiltræk, stiludviklinger og bygningstyper/funktion fra læringsrum (museum, skole, kirke) til være-rum (bolig) - Arkitektur-analyse: jf. materiale fra Dansk Arkitektur Center (arksite.dk) med fokus på form social- og betydningsanalyse. Teori: Kap. 10: Boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede fra Temaer i Kunsten grundbog i billedkunst af Jonas Wolter (det ny forlag 2014). Materiale fra Dansk Arkitektur Center: Arkitekturhistorie (Indsigt): Arkitekturanalyse/Hvad er arkitektur: Formanalyse af arkitektur Mind your behavior (om arkitektur og adfærd samt analyse). Nye krav til boligen fra Den klassiske vurdering af arkitektur fra Mark Vacher: Et hjem er noget man gør (2007) Praktisk arbejde m. teoretisering: 1) Form- social- og betydningsanalyse af Viborg Domkirke. 2) Form- social- og betydningsanalyse af VUC nye byggeri. 3) Skitsetegning og præsentation (grundplan og facade)af egen drømmebolig og definition af hvad er et hjem? 4) Model af forslag til Min drømmebolig, frit materialevalg. 5) Fremstilling af Power Point med moderne, postmoderne og senmodernistisk arkitektur. Ca. 40 lektioner Elementære visualiseringsopgaver, fra skitse til model. Skelne overordnet ml. væsentlige arkitekturhistoriske perioder og beskrive disses væsentligste træk. Power point af arkitektoniske værker fra tre perioder. Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. (praktiske opgaver + teoretisk opfølgning ) Læreroplæg omkring arkitekturhistorie og analyser at forskellige bygningsværker. Individuelt: Fremstilling af drømmebolig og analyse ud fra De 5 F er. Gruppearbejde og power-pointpræsentation af eksempler fra modernismen, postmodernismen og sen-modernismen. Titel 8 Museologi og kuratering Side 8 af 10

9 Introduktion til museologi og kuratering. Diverse brochurer fra museer. Museologi noter. Ekskursion til Skive Kunstmuseum og foredrag/ samtale. Videointerview med kuratorer og museets ledelse omkring udstilling og kuratering på Arken, Arkens hjemmeside. Aros undervisningsmateriale omkring museologi fra museets fødselsdagsudstilling fra 2009: Happy Birthday <artifakti> Ca. 11 lektioner At kunne forholde sig kritisk til det at gå på museum og museet som udstillingsrum. Omgivelsernes/rummets betydning for kunsten og perception heraf. Analyseopgave: Skive Kunstmuseum udstillingslokaler, ydre omgivelser, materialer.m.v. Læreroplæg omkring museologi og kuratering. Titel 9 Eksamensprojekt Selvstændigt, projektorienteret arbejde med selvvalgt tema. Frit materialevalg. Kursist-oplæg 1) Undersøgelse af to forskellige kunstmaleres udtryksformer hhv. Asger Jorn og Lasse Winsløv 2) Sct. Georg og Dragen som motiv gennem kunsthistorien 3) Forskellige kvindefremstillinger i kunstens historie. 4) Parafraser af Michael Kviums værker. 5) Colosseum og dens funktion med perspektivering til senmoderne bygningsværker med samme funktion. 6) Brug af lys og skygge til forskellige tider i malerkunsten. 7) Installationskunst som politisk talerør. 8) Studier af Kheops-pyramiden. 9) Happenings i teori og praksis. 10) Socialt boligbyggeri i teori og praksis. 35 lektioner Side 9 af 10

10 At arbejde selvstændigt og kunne fordybe sig i et emne samt relatere til samtidskunst. Sammenhæng mellem de visualiserings- og analyseopgaver, som kursisterne selv formulerer. Formidling af kunst. Selvstændigt arbejde. Undersøgelse af og afprøvning af forskellige kunstneriske udtryksformer på baggrund af forskellige tematikker. Side 10 af 10