Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i. Nordsjællands Brandvæsen. 13. august 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i. Nordsjællands Brandvæsen. 13. august 2015"

Transkript

1 Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen 13. august 2015

2 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU FORLØB FOR ARBEJDET OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU NORDSJÆLLANDS S RISIKOPROFIL RISIKOOBJEKTER GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER OMFANGET OG TYPEN AF UDRYKNINGER FORSLAG TIL OPBYGNING AF NORDSJÆLLANDS OPBYGNING AF DET OPERATIVE BEREDSKAB Stationsplacering og udrykningstider Bemandingsniveau Køretøjer og materiel Indsatslederfunktionen Vandforsyning Uddannelse og øvelse Specialberedskab Supplerende beredskab Indkvartering og forplejning Drift, administration og ledelse af det operative beredskab OPBYGNING AF VARETAGELSE AF DE FOREBYGGENDE AKTIVITETER Forebyggende myndighedsopgaver Risikobaserede forebyggelsestiltag KVALITETSSIKRING OG EVALUERING AF NORDSJÆLLANDS Kvalitetssikring Evaluering af implementering af plan for Nordsjællands Brandvæsen OVERORDNET LEDELSE OG ADMINISTRATION SAMLET ADMINISTRATIVT RESSOURCEBEHOV SERVICEOPGAVER, SOM LØSES OG KUNNE LØSES AF REDNINGSBEREDSKABET ØKONOMISK VURDERING Bilag: 1) Delrapport 1: Risikoidentifikation med tilhørende bilag 1 2) Delrapport 2: Risikoanalyse med tilhørende bilag ) Delrapport 3: Supplerende Beredskab 4) Model A og D detailbeskrivelser 2

3 1 Baggrund for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau Baggrunden for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau er den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor et enigt folketing fastlagde, at redningsberedskabet i den enkelte kommune skal opbygges ud fra en vurdering af de lokale risici samt at redningsberedskabets forebyggende aktiviteter skal styrkes. Konkret indebærer det, at kommunens redningsberedskab skal identificere og analysere risici i kommunen. På basis af denne analyse skal kommunalbestyrelsen fastlægge et serviceniveau for redningsberedskabet samt dets organisation, virksomhed mv. omfattende forebyggende aktiviteter såvel som det operative beredskab, jf. bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 2 Forløb for arbejdet Nordsjællands Brandvæsen har siden september 2014 arbejdet med denne proces, hvor en bredt repræsenteret arbejdsgruppe under Forebyggelse og Planlægning har arbejdet på projektet. Fra december 2014 til januar 2015 er der arbejdet med risikoidentifikation, dvs. kortlægning, dokumentation og kategorisering af risici i Nordsjællands Brandvæsens område. Bl.a. er der indsamlet information om risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregister, virksomhedsregister, kommune- og lokalplaner. Fra januar til april er der arbejdet med risikoanalyse, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Resultaterne af dette arbejde er dokumenteret i Delrapport 1: Risikoidentifikation og Delrapport 2: Risikoanalyse, som er vedlagt som bilag. Disse rapporter danner grundlag for forslag til den fremtidige organisering af Nordsjællands Brandvæsen, som præsenteres i det følgende. 3 Opbygning af oplæg til serviceniveau Oplæg til serviceniveau er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Beskrivelse af Nordsjællands Brandvæsens områdes risikoprofil 2) Forslag til fremtidig opbygning af Nordsjællands Brandvæsen i form af: a. Opbygning af det operative beredskab b. Opbygning af de forebyggende aktiviteter c. Serviceopgaver, som kunne løses af redningsberedskabet. 3) Skematisk opsummering af valgmulighederne med økonomi forbundet med de forskellige forslag 3

4 4 Nordsjællands Brandvæsens risikoprofil 4.1 Risikoobjekter De største risikoobjekter i Nordsjællands Brandvæsens område er: Kulturværdier i form af Kronborg Slot, Fredensborg Slot, Kokkedal slot, Helsingør Domkirke og museer som Gl. Holtegaard, Karen Blixen Museet og Rungstedlund, Louisiana og Nivågaardsamlingen. Gammel tæt bebyggelse i Helsingør bymidte Virksomheder i form af medicinale virksomheder som Coloplast, Milana, Elpatek, Bavarian Nordic og virksomheder med oplag som Shurgaard og NEFF lagerhoteller, Bruel & Kjær, Totax Plastik, og virksomheder med kemikalieoplag som ALK- Abello, Chr. Hansen og Janssen-Cilag og større genbrugspladser som Toelt Losseplads. Trafikinfrastruktur i form af S-tog, kysttogbanen, motorveje, Helsingør- Helsingborgfærgerne samt godstransporter på motorveje, samt til og fra Helsingør havn Naturområder som Esrum Sø, Vaserne, Rude Skov, Sjælsø, Tikøb og Øresundskysten Større forsamlingssteder i form af Kulturværftet/væftshallerne, Trommen i Hørsholm, Mantziusgården i Birkerød, Kirkehavegaard og Birkerød Idrætscenter Hoteller og steder med overnattende gæster som kursuscentre som LO Skolen, Forsikringsakademiet og Ellesøhus, Comwell i Birkerød, Sjælsmark Kaserne, Sandholmlejren, Hotel Marina i Vedbæk og en række store plejehjem Derudover er der boligområder i form af parcelhusområder, etagebyggeri, heri blandt bygninger på over 3. sal samt landområder med rideskoler, stutterier og stråtækte ejendomme. 4.2 Geografisk placering af udrykninger Udrykningerne (analyseret for perioden ) har været i det meste af kommunen, dog flest udrykninger i byområderne og hovedfærdselsårer. Se figur på næste side. 4

5 Udrykninger i perioden

6 Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Koncentration af udrykninger er størst i byområderne Helsingør, Espergærde, Humlebæk, Nivå, Holte, Birkerød, Allerød, Nærum, Fredensborg, Kokkedal og Hørsholm, samt på hovedfærdselsårerne Strandvejen, Helsingørmotorvejen og Kongevejen. Blinde alarmer fordeler sig nogenlunde jævnt i kommunerne og forårsages næsten alle af automatiske brandalarmanlæg. Miljøopgaver ses primært på vejnettet i bymæssige områder. Redningsopgaver er primært på hovedfærdselsårerne, i forbindelse med færdselsuheld. Desuden ses redningsopgaver langs kysten og ved søerne. Brandopgaver har været i hele området, dog med højere koncentration i og omkring tættere bebyggede områder. Diverse opgaver er primært indsats ved oversvømmelse, væltede træer og løse tagsten. Rudersdal og Hørsholm Kommuner har i højere grad end de øvrige kommuner benyttet brandvæsenet til at løse disse opgaver, hvilket tydeligt fremgår af kortet. 4.3 Omfanget og typen af udrykninger Der er i gennemsnit 1441 udrykninger pr. år i Nordsjællands Brandvæsens område svarende til 3,95 udrykning pr. døgn. Det svarer afrundet til én alarm pr. 143 indbyggere pr år. Gennemsnittet i Region Hovedstaden er til sammenligning én alarm pr. 115 indbyggere pr. år. Nordsjællands Brandvæsens område har således en lavere alarmhyppighed end regionen som helhed. Fordeling på reelle, blinde og falske alarmer Udrykningerne i Nordsjællands Brandvæsens samlede slukningsområde fordeler sig på 2251 som reelle alarmer (52,1 %) og 2072 på blinde og falske (47,9 %). Det ligger tæt på regionens gennemsnit for samme periode, hvor 50,4 % er reelle alarmer og 49,6 % blinde og falske alarmer. Alle 5 kommuner - sammenligning med regionale tal Alarmtype Total % Region H % (Antal) Reel alarm , ,4 Blind alarm , ,2 Falsk alarm 71 1, ,4 Total , ,0 Tabel 1: udrykningsdata for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014 fordelt på alarmtype 6

7 Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Alarmtype Brand ,0 % Miljø ,9 % Redning ,8 % Diverse ,3 % Reelle i alt ,0 % Tabel 2: Udrykninger fordelt på opgavetype Det svarer til, at der i gennemsnit er 14,4 reelle opgaver om ugen fordelt på 8,2 brandopgaver, 2,9 redningsopgaver, 1,7 miljøopgaver og 1,6 andre opgaver om ugen. Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: 1. ABA-alarmer: 44,4 % 2. Bygningsbrand: 9,9 %, hvoraf den største gruppe er villa/rækkehus (3,0 %) 3. Containerbrand: 5,9 %, som primært er container i det fri (3,9 %) 4. Indsatsleder forespørgsel/eftersyn: 5,8 % 5. Transportmidler (brand): 5,0 %, som primært udgøres af bilbrand i det fri (3,2 %) 6. Mindre forurening: 4,8 %, som primært er mindre spild (3,1 %) 7. Redning Andet: 4,8 % 8. Færdselsuheld: 4,1 %, som primært er fastklemte i bil (2,5 %) 9. Naturbrand: 3,7 %, som primært er mindre brand (2,2 %) Fordeling på måneder Antal udrykninger varierer fra 293 til 473 udrykninger i gennemsnit pr. måned i perioden med top i december måned og bund i februar måned. December og oktober har været de travleste måneder, hvilket dog skal ses i lyset af et stort antal alarmer i forbindelse med orkanerne Allan og Bodil i Fordeling på ugedage Der er i alt 617 udrykninger pr. ugedag på de tre år svarende til 205 udrykninger pr. ugedag pr. år. Udrykningerne ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på 7

8 hverdage (pga. et højere niveau af blinde alarmer). Antallet af reelle alarmer er således jævnt fordelt på alle ugedage. Fordeling på tid på døgnet Der er i alt 180 udrykninger pr. døgntime på de tre år svarende til 60 udrykninger pr. døgntime pr. år. Antallet af udrykninger er markant lavere i tidsrummet (i gennemsnit 0,08 udrykninger pr. døgntime) end i tidsrummet (i gennemsnit 0,21 udrykninger pr. døgntime). Jul og nytår I julen er der et lidt forhøjet niveau af udrykninger (5,1 udrykninger pr. døgn mod normalen på 3,95 udrykninger). I nytårsdøgnet (31/12 kl. 8 til 1/1 kl. 8) har der i gennemsnit over årene været 18 udrykninger, altså ca. 4,5 gange så mange udrykninger som på et normaldøgn. Samtidige hændelser Antallet af samtidige udrykninger i de 5 kommuner er opgjort som antallet af alarmer, der er indløbet inden sidste køretøj har meldt klar ved foregående alarm. Da der kigges på hele slukningsområdet, som betjenes af 9 brandstationer, vil alarm nr. 2 i langt de fleste tilfælde indløbe i et andet geografisk område end den første. Tallene viser, at der i hele området i gennemsnit forekommer 13,5 samtidige udrykninger pr. måned. I den kommune, hvor der observeres flest samtidige udrykninger (Helsingør), forekommer det i gennemsnit 1,5 gange pr. måned. Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 7 hændelser, hvortil der er kaldt assistance fra nabokommuner (udover de 5 kommuner, der nu indgår i Nordsjællands Brandvæsen) eller Beredskabsstyrelsen. Ydede assistancer Der har i perioden været 4 tilfælde, hvor der har været ydet assistance til andre kommuner end de 5, der indgår i Nordsjællands Brandvæsen. 8

9 5 Forslag til opbygning af Nordsjællands Brandvæsen Forslaget til den fremtidige opbygning af Nordsjællands Brandvæsen beskriver først forslag til opbygning af det operative beredskab og dernæst forslag til omfang af de forebyggende aktiviteter. Forslag til opbygning af det operative beredskab tager afsæt i, at flg. overordnede servicemål skal overholdes: Alle dele af slukningsområdet skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af det primære pumpekøretøj indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen. De dele af slukningsområdet, der rummer særlige risikoobjekter, større industriområder og/eller tættere, sammenhængende bebyggelse skal, når alle køretøjer er klar til udrykning, kunne nås af et pumpekøretøj indenfor 10 minutter fra modtagelse af alarmen. Disse objekter og områder fremgår af figuren. Alle dele af slukningsområdet skal i alle tilfælde kunne nås af et pumpekøretøj, eller et andet for opgaven relevant specialkøretøj, indenfor 15 minutter fra modtagelse af alarmen i mindst 98 % af alle tilfælde. Alle dele af slukningsområdet skal kunne nås af en indsatsleder indenfor 17 1 minutter i mindst 98 % af alle tilfælde. Større områder med tættere bebyggelse er vist med blå skravering. Særlige objekter (Kronborg og Fredensborg slot) er vist med blå stjerne og motorveje vist med blå streg. 1 Der er vurderet, at indsatslederen skal være fremme senest samtidigt med anden taktiske enhed, da der her vil være to holdledere, og derfor særligt behov for taktisk og teknisk ledelse på skadestedet. 9

10 5.1 Opbygning af det operative beredskab I afsnit beskrives forslag til den fremtidige opbygning af det operative beredskab for så vidt angår stationsplaceringer, bemanding, køretøjer og materiel m.v. Der lægges op til, at der kan anvendes én af 2 forskellige modeller: Model A: Station Tikøb lukkes. Der sammensættes udrykninger fra flere stationer. Vi kan håndtere 99 % af alle udrykninger med første udrykningen. Model D: Der reduceres i antal af brandfolk og køretøjer. Der sammensættes udrykninger fra fleres stationer. Vi kan håndtere 99 % af alle udrykninger med første udrykningen. Forhold vedr. indsatslederfunktion, vandforsyning, drejestiger og specialberedskaber m.v., som beskrives i afsnit er uafhængige af de 2 modeller Stationsplacering og udrykningstider Følgende brandstationer vil indgå i beredskabet fremadrettet: Det bemærkes, at station Tikøb ikke indgår i beredskabet for model A. 10

11 Med alle 9 nuværende stationer opnås udrykningstider som vist nedenfor. Udrykningstidszoner ved betjening med de 9 nuværende brandstationer. Grøn = <10 minutter Gul = minutter Rød = minutter Denne farveskala anvendes gennemgående ved alle figurer af samme type i dette dokument. Det er for alle figurerne forudsat, at der er en afgangstid på 5 minutter, og en fremkommelighed på vejene på 70 % af maksimale hastighed på de enkelte vejtyper. 11

12 5.1.2 Bemandingsniveau Nordsjællands Brandvæsens operative beredskab er pt. udelukkende baseret på 5- minutsberedskab 2, dvs. brandfolk på tilkald, som skal kunne møde på stationen og afgå i brandkøretøjerne derfra inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. Det indebærer, at brandfolkene skal rekrutteres blandt folk, der bor eller arbejder tæt på stationen. Det bliver generelt sværere at rekruttere brandfolk på tilkald i Danmark, især brandfolk, som kan være til rådighed i dagtimerne på hverdage, hvilket også gør sig gældende for Nordsjællands Brandvæsens område. Alternative løsninger til at håndtere denne problemstilling er f.eks.: 1) Brandfolk på fuldtid, dvs. brandfolk, som opholder sig på stationen eller på en kommunal arbejdsplads og som kan afgå straks alarmen er modtaget, dvs. udgøre en del af 1-minutsberedskabet. Jo flere brandfolk, der indgår i 1-minutsberedskabet, jo færre brandfolk på tilkald er der behov for. 2) Brandfolk, der er ansat i tilknytning til brandstationen: Ved at knytte relevante opgaver som drift af hjælpemiddeldepot, værksted til reparation af kommunale biler mv. til brandstationen, kan de ansatte, der varetager disse opgaver, indgå som brandfolk og rykke hurtigt ud i dagtimerne på hverdage. 3) Målrettede rekrutteringstiltag overfor brandfolk på tilkald: Øget indsats for at rekruttere brandfolk på tilkald ved: a. målrettet at tage kontakt til borgere og virksomheder med ansatte, der kunne indgå i tilkaldeberedskabet. b. i højere grad oplyse om, hvad det indebærer at være brandmand på tilkald, herunder hvad det indebærer af uddannelse og tidsforbrug. Dette kan til en vis grad øge rekrutteringen af brandfolk, men da rekrutteringsgrundlaget kun er blandt brandfolk, der bor eller arbejder tæt på stationen, er der begrænsede muligheder. For begge modeller, der efterfølgende foreslås som fremtidig model for det operative beredskab, bygger således på, at brandmandskabet er deltidsmandskab, dvs. brandfolk på 5-minutsberedskab. Uanset hvad vil de kommende år indebære, at der skal gøre en særlig indsats for at rekruttere og fastholde brandfolk på tilkald. Risikoanalysen peger på, at modellerne for opbygning af det operative beredskab beskrevet efterfølgende og detaljeret i bilag 4, kan udgøre et forsvarligt og effektivt dagligt beredskab 3 (ændringer i forhold til pt. er markeret med grønt i model A og lilla i model D.) 2 Se yderligere om sammensætning af bemanding nedenfor i afsnit Bemandingsniveau. 3 Jf. kravet om, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats, 1, stk. 1 i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 12

13 Nuværende model Det vurderes ikke, at den nuværende model kan videreføres efter sammenlægningen. Der foreslås i stedet to nye modeller, hvorved der kan opnås et rationale, samtidigt med, at der opnås et mere robust og fleksibelt beredskab på tværs af de fem kommuner. Harmonisering af serviceniveau og mandskab i forhold til bl.a. uddannelse giver nye muligheder for faglige løft på alle niveauer. For begge forslåede modeller gælder. Modellerne er forskellige fra det nuværende beredskab, idet de bygger på, at stationerne tænkes som forskellige udrykningsbaser, som supplerer hinanden på kryds og tværs i hele udrykningsområdet og dermed i førsteudrykningen kan håndtere 99 % af hændelserne. Det indebærer, at stationerne så vidt muligt opbygges efter princippet om taktiske enheder på 1+3, der kan rykke ud og assistere de andre stationer. Princippet er, at assistance kommer fra nærmeste station, der har rette køretøjer og materiel i forhold til den fastlagte udrykningssammensætning. Derudover rykkes der kun ud med præcis den udrykningssammensætning, der på forhånd er defineret og ikke med fuld bemanding, som det er tilfældet flere steder på nuværende tidspunkt. Dette sikrer et ensartet serviceniveau til samme type opgave i hele udrykningsområdet. En række eksempler på, hvordan dette vil virke i praksis, er som følger: Ved samtlige udrykninger afsendes som minimum en taktisk enhed 1+3 fra nærmeste station. Denne vil, afhængigt af opgaven, blive suppleret med mandskab og køretøjer fra samme eller nærmeste anden station. Udrykning til bygningsbrand i etageejendom i de mindre stationers områder vil blive sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt 1+5 fra den nærmeste store station. Udrykning til bygningsbrand i etageejendom i de store stationers områder vil blive sammensat af 1+5 fra den nærmeste station samt 1+3 fra den nærmeste station. Udrykning til skorstensbrand hårdt tag i de mindre stationers områder vil blive sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt drejestige med 2 mand fra den nærmeste station med drejestige. Udrykning til brand i større container på genbrugsplads vil blive sammensat af 1+3 fra den nærmeste mindre station samt tankvogn med 2 mand fra den nærmeste store station. Bemandingen ved de to modeller beskrives uddybende nedenfor. 13

14 Model A Konkret indebærer model A: at Station Tikøb lukker, at basisbemandingen på de 6 store stationer, Station Helsingør, Station Fredensborg, Station Hørsholm, Station Søllerød, Station Birkerød og Station Allerød fastsættes til 1+5 og at basisbemanding på Station Espergærde og Station Hornbæk fastsættes til 1+3. Der suppleres desuden med en ekstra holdleder og en ekstra brandmand på Station Helsingør, da Helsingør har væsentlig flere udrykninger, ca. 430 pr. år og der her er større sandsynlighed for samtidige hændelser. Station Hørsholm suppleres med 2 mand til bemanding af pionerkøretøj. Denne model giver således et mere robust, ensartet og fleksibelt beredskab end det nuværende beredskab. Konsekvenser af lukning af station Tikøb Udrykninger i station Tikøbs dækningsområde i perioden har været analyseret nærmere. 128 udrykninger, hvoraf de 48 har været til Kvistgård, som i forhold til udrykningstider kan betjenes af stationerne i Espergærde, Helsingør eller Fredensborg med tilsvarende serviceniveau. Hændelser i Tikøb Servicetabet ved nedlæggelse af stationen i Tikøb, ville i den undersøgte periode derfor primært have vedrørt 80 udrykninger, heraf 49 reelle alarmer. En manuel gennemgang af disse viser, at en forøgelse af udrykningstiden ville have mærkbar betydning i 15 tilfælde. Det må derfor forventes, at der fremadrettet vil registreres et direkte betydende servicetab i størrelsesorden 5 gange pr. år (hændelser af særlig karakter, som f.eks. FUH Fastklemt eller bygningsbrand) De øvrige alarmer er f.eks. blinde alarmer, mindre spild, afbrænding, skorstensbrand. Udrykningstiderne i Tikøbs udrykningsområde er naturligvis generelt lavere. Ved Kvistgård registreres ingen forskel. Desuden vil der opleves en længere udrykningstid for assisterende/sekundær taktiske enhed i de tilfælde, hvor station Tikøb nu dækker sekundært i station Helsingør, Hornbæk og Fredensborgs udrykningsområder. Eksempelsvis vil dele af Hornbæk, som i dag kan nås af Tikøb på minutter, fremover nås fra Helsingør på minutter. 14

15 Nuværende dimensionering Dimensionering uden Tikøb Grøn = 10 minutter Gul = 15 minutter Rød = 20 minutter Det bemærkes, at de overordnede servicemål overholdes. Model D Konkret indebærer model D: at alle stationer bevares at basisbemandingen på de 6 store stationer, Station Helsingør, Station Fredensborg, Station Hørsholm, Station Søllerød, Station Birkerød og Station Allerød fastsættes til 1+5 og at basisbemanding på Station Espergærde og Station Hornbæk fastsættes til 1+3. Der suppleres desuden med en ekstra holdleder og en ekstra brandmand på Station Helsingør, da Helsingør har væsentlig flere udrykninger, ca. 400 pr. år, og der her er større sandsynlighed for samtidige hændelser. Dog for Station Helsingør 1+5 i dagtimerne (6-17) på hverdage, dels for at blive tilpasset til de erfaringer, der viser, at det typisk er mindre hændelser, der sker i dagtimerne 4, fordi 4 I dagtimerne er der aktiviteter og mennesker på de fleste risikoobjekter, hvilket er med til at gøre, at brand mv. typisk opdages tidligt i brandforløbet og derfor ikke udvikler sig så voldsomt. Samtidig med kan medarbejderne iværksætte en evakuering og klargøre til modtagelse af brandvæsenet. Brande vil sandsynligvis ikke udvikle sig til en store brande i dagtimerne, da de ville blive opdaget af medarbejderne, således at branden ikke ville udvikle sig så voldsomt. 15

16 der er medarbejdere til stede på virksomheder og institutioner, som kan medvirke til at begrænse hændelsen samt evakuere bygninger og modtage brandvæsenet. Station Hørsholm suppleres med 2 mand til bemanding af pionerkøretøj. Denne model giver således et mere robust, ensartet og fleksibelt beredskab end det nuværende beredskab. 16

17 Modelforskelle for bemanding Ændringer i forhold til nuværende bemandingsniveau. Station Nuværende Model A Model D Helsingør (ca. 400 udr. pr. år) Man-fre 6-17: 1+5 Man-fre 17-6 og weekend: Man-fre 6-17: 1+5 Man-fre 17-6 og weekend: 2+6 Fredensborg (ca. 200 udr. pr. år) Man-fre 6-18: 1+5 Man-fre 18-6 og weekend: Espergærde (ca. 85 udr. pr. år) Tikøb (ca. 50 udr. pr. år) Man-fre 6-17: 1+3 Man-fre 17-6 og weekend: Hornbæk (ca. 45 udr. pr. år) Allerød (Ca. 160 udr. pr. år) Birkerød (Ca. 170 udr. pr. år) Søllerød (Ca. 265 udr. pr. år) Hørsholm (Ca. 290 udr. pr. år) Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Nordsjællands Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Overordnet set har Nordsjællands Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: 17

18 Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Det daglige beredskab Det daglige beredskab i Nordsjællands Brandvæsen, evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærved liggende kommuner. Nærmeste kommuner: Gribskov, Hillerød, Frederikssund, Egedal, Furesø og Lyngby-Taarbæk Maksimalt 30 minutter Assistance ydes vederlagsfrit. De statslige beredskabscentre Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Hedehusene, Beredskabsstyrelsen Sjælland (Næstved) Maksimalt to timer Assistance ydes vederlagsfrit. Tabel 5: Assistancemuligheder ved større hændelser De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Nordsjællands Brandvæsen. 18

19 5.1.3 Køretøjer og materiel De ovenfor viste modeller, vil begge have indflydelse på Nordsjællands Brandvæsens køretøjer og materiel. Den nuværende vognpark understøtter ikke de viste modeller. Færre og mere specialiserede køretøjer placeret strategisk i forhold til behov, samt udskiftning af ældre ikke tidsvarende køretøjer til nye sikrer, at Nordsjællands Brandvæsen fortsat vil kunne leve op til serviceniveauet. De nuværende og foreslåede køretøjer skal ses som funktioner, hvilket betyder, at der f.eks. i forbindelse med udbud af køretøjslevering og opbygning kan ske ændringer i det forslåede. Eksempelvis kan en tanksprøjte i nogle tilfælde afløse en tankvogn eller sprøjte. Der sker også en løbende udvikling af køretøjer og opbygninger, der kan give fordele, hvis der vælges andre løsninger end de forslåede. Der vil dog ikke ske en ændring af funktion og primært behov. Bilag 4 viser i detaljer de køretøjer og materiel, som Nordsjællands Brandvæsen pt. råder over samt oversigt over forslag til køretøjer og materiel. Fælles for de to modeller er, antal og placering af drejestiger, antal og placering af tankvogne, redningsvogn, samt antal og vagtform for indsatsledere. Antal og placering af drejestiger, redningsvogne og tankvogne, samt lokale vognmandsaftaler er beskrevet nedenfor. Indsatsledelse er beskrevet i detaljer i afsnit Indsatsledelse og vandforsyning er beskrevet i Vandforsyning. Antal og placering af drejestiger En drejestiges primære formål er at kunne indsættes til personredning ved højere bygninger. Dette defineres i byggelovgivningen som bygninger med underkant af redningsåbning beliggende 10,8 m eller mere over terræn (normalt svarende til 4. sal og derover). Det er sjældent at drejestigen benyttes til dette formål, da personredning forekommer forholdsvist sjældent. Der har i den analyserede periode fra ikke været registret hændelser, hvor drejestigen har været brugt til personredning. Drejestigen benyttes oftere til andre opgaver, f.eks. slukningsopgaver, eftersyn fra højere position eller opgaver, hvor drejestigen giver en bedre og mere sikker arbejdsplatform end traditionelle stiger. I forhold til stigens primære formål, personredning, er det væsentligt, at drejestigerne kan møde forholdsvist hurtigt ved de objekter, hvor drejestigen er eneste redningsmulighed. Dette gælder højere bygninger, der i alt væsentlighed forekommer i tættere bebyggede områder. Det foreslås at placere drejestiger på stationerne i Helsingør, Hørsholm og Birkerød. Som det fremgår af figuren nedenfor kan de tættere bebyggede områder nås fra disse stationer indenfor 15 minutter, og i de fleste tilfælde indenfor 10 minutter. Der forekommer enkelte højere bygninger, der ikke kan nås indenfor 15 minutter, men hele området er dækket indenfor 20 minutter. 19

20 Drejestiger På Helsingør, Hørsholm og Birkerød Områder med tæt bebyggelse, industri og særlige objekter Fremkommeligheden er sat til 70 %, og udrykningstiden til 5 minutter. Grøn = 10 minutter, Gul = 15 minutter, Rød = 20 minutter Erfaring med og evaluering af drejestigen placeret på station Helsingør, har vist et behov for en lavere (nedbygget) drejestige, der vil kunne indsættes i indre gård på Kronborg med bl.a. Kronborg Slotskirke, hvor en normal drejestige ikke kan komme ind, samt ved en hændelse i Helsingør midtby med smalle gader og svært tilgængelige områder, hvor der er behov for drejestige. Nuværende drejestigen på station Helsingør vil derfor blive flyttet til Station Hørsholm, hvor nuværende drejestige skal udskiftes indenfor de næste to-tre år. Der indsættes ny drejestige på station Helsingør, der er tilpasset de særlige behov i Helsingør. Indstilling vedr. placering og antal af drejestiger: Det indstilles, at der anskaffes ny lav drejestige til station Helsingør, at nuværende drejestige på station Helsingør flyttes til station Hørsholm, at drejestigen på station Allerød flyttes til station Birkerød og at nuværende drejestiger på station Hørsholm og station Søllerød udfases. 20

21 Redningsvogn Ved færdselsuheld med fastklemte, kan en hurtig indsat være afgørende, og derfor placeres frigørelsesværktøj på alle primære pumpekøretøjer - autosprøjter og tanksprøjter. Der kan dog være behov for mere specialiseret udstyr eller kraftigere materiel og der vil blive anskaffet et specialkøretøj med særligt udstyr til større indsatser, store køretøjer, busser og lastbiler. Køretøjet monteres med kran og vil f.eks. medbringe arbejdsplatform, særligt afstivningsmateriel og materiel og udstyr til håndtering af større miljøuheld. En større redningsvogn vil også kunne bistå ved brand med mulighed og nedtagning af konstruktioner, der udgør en særlig fare for brandmandskabet. Arbejdsmiljøet for mandskabet ved indsats på motor- og hovedveje skal sikres, og der vil derfor blive kigget på muligheder i opbygning af afspærring og skiltning på køretøjet. En anden mulighed, der vil blive overvejet, er en særskilt tavlevogn. Antal og placering af tankvogne En tankvogns primære formål er at kunne levere store mængder vand ved større brande, hvor der ikke er et veludbygget brandhanenet. Ved store brande med stort vandbehov, kan flere tankvogne køre i pendul mellem skadested og brandhane, for at sikrer kontinuerlig vandforsyning. I forhold til tankvognens primære formål, vandforsyning, er det væsentligt, at tankvognene kan møde forholdsvist hurtigt i de områder, hvor tankvognen er eneste vandforsyning. De landområder, der i alt væsentlighed forekommer i størst udstrækning i den nordligste del af området, samt i Station Hørsholms slukningsområde, da der her er nedlagt et stort antal brandhaner. Det foreslås at placere tankvogne på stationerne i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm og Birkerød. Dermed kan hele området er dækket indenfor 20 minutter. Udover tankvogne råder brandvæsenet desuden over tre tanksprøjter, der medbringer væsentligt mere vand end autosprøjterne. Der bliver placeret en slangetender på Station Fredensborg, der kan sikrer vandforsyning ved slangeudlægning ved længerevarende indsatser. Tankvogne: Helsingør 8000 L Fredensborg 8500 L Hørsholm 8000 L Birkerød 7000 L Slangetender Fredensborg 21

22 Aftale med lokal døgnåben entreprenør om kranvogn, minigraver mv. til brug ved redningsopgaver Dette vil gøre det operative beredskab i stand til at kunne reagere hurtigt ved større redningsopgaver, hvor der er behov for at kunne grave, løfte eller fjerne nedstyrtede bygningsdele, jord, sand mv. Der vil ske løbende dynamisk tilpasning af samarbejdsaftaler med lokale vognmænd, entreprenører mv. Samlet indstilling vedr. køretøjer og materiel: Det indstilles at ovenstående 4 delmodeller for køretøjer og materiel realiseres inden udgangen af Modelforskelle for køretøjer og materiel Ændringer i forhold til nuværende køretøjer og materiel. Station Model A Model D Helsingør (ca. 400 udr. pr. år) Ældre MAN (Kronborg) autosprøjte erstattes af ny HSE 600 L. Denne model dog uden frigørelse. Ældre MAN (Kronborg) autosprøjte erstattes af ny HSE 600 L. Denne model dog uden frigørelse. Drejestigen flyttes til Hørsholm og der anskaffes ny lav drejestige. Drejestigen flyttes til Hørsholm og der anskaffes ny lav drejestige. Miljøtrailer udgår. Der placeres lettere miljømateriel på autosprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Miljøtrailer udgår. Der placeres lettere miljømateriel på autosprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Fredensborg (ca. 200 udr. pr. år) Drejestige udgår Miljøtrailer udgår. Der placeres lettere miljømateriel på autosprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Drejestige udgår Miljøtrailer udgår. Der placeres lettere miljømateriel på autosprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Espergærde (ca. 85 udr. pr. år) Slangetender fra Birkerød flyttes til Fredensborg, der har opland med ringere vandforsyning og er mere centralt placeret. Autosprøjten udgår og erstattes med den nye Tanksprøjte fra Tikøb 4200 L. Slangetender fra Birkerød flyttes til Fredensborg, der har opland med ringere vandforsyning og er mere centralt placeret. Autosprøjten fastholdes Tikøb (ca. 50 udr. pr. år) Hornbæk (ca. 45 udr. pr. år) Allerød (Ca. 160 udr. pr. år) Birkerød (Ca. 170 udr. pr. år) Udgår Uændret Drejestige flyttes til Birkerød Redningsvogn udgår Tender flyttes til Fredensborg Drejestige tilgår fra Allerød Slangetender med påhængspumpe udgår, der placeres ny i Fredensborg. Miljøtrailer udgår. Der placeres lettere miljømateriel på Tanksprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Uændret Drejestige flyttes til Birkerød Redningsvogn udgår Tender flyttes til Fredensborg Drejestige tilgår fra Allerød 22

23 Station Model A Model D Søllerød (Ca. 265 udr. pr. år) Drejestige udgår (Vil komme fra Lyngby eller Birkerød) Redningsvogn udgår. Der placeres frigørelsesværktøj og lettere miljømateriel på autosprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Drejestige udgår (Vil komme fra Lyngby eller Birkerød) Redningsvogn udgår. Der placeres frigørelsesværktøj og lettere miljømateriel på autosprøjten og ny pionervogn i Hørsholm vil alarmeres ved større hændelser. Hørsholm (Ca. 290 udr. pr. år) Tanksprøjterne VM1 og VM4 udgår. Ældre tankvogn erstattes af ny tankvogn med 8000L. Ældre drejestige udgår og erstattes af Helsingørs drejestige. Redningsvogn udgår. Der placeres frigørelsesværktøj og lettere miljømateriel på autosprøjten. Rednings/pionervogn med kran og med tungere materiel til miljø- og redningsopgaver, eventuelt med trailer. Tanksprøjterne VM1 og VM4 udgår. Ældre tankvogn erstattes af ny tankvogn med 8000L. Ældre drejestige udgår og erstattes af Helsingørs drejestige. Redningsvogn udgår. Der placeres frigørelsesværktøj og lettere miljømateriel på autosprøjten. Rednings/pionervogn med kran og med tungere materiel til miljø- og redningsopgaver. 23

24 Nuværende forhold, stationsplacering, bemanding og køretøjer Hornbæk 1+3 Tanksprøjte 4000 L Mandskabstransportvogn med trin 1 og dykkerudstyr Helsingør 2+6 (1+5 i dagtimerne) Tikøb 1+3 Tanksprøjte 4200 L Miljøtrailer Slangetender Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr Ældre MAN (Kronborg) autosprøjte Miljøtrailer Vandtankvogn 8000 L Drejestige 30 m Dykkervogn og båd Fredensborg 1+7 Autosprøjte 3400 L 30 m drejestige Vandtankvogn 8500 L Miljøtrailer Espergærde 1+3 Autosprøjte 3000 L Allerød 1+5 Autosprøjte 2100 L Tanksprøjte 6100 L 30 m drejestige Mindre redningsvogn Hørsholm 3+9 Autosprøjte 2500L Ny tankvogn 8000 L Drejestige 30 m Mindre redningsvogn Dykkervogn og båd Gummibåd sø og hav Birkerød 1+5 Autosprøjte 2000L Tankvogn 7000 L Slangetender Søllerød 2+6 Autosprøjte 3000L 30 m drejestige Tanksprøjte 6500 L Redningsvogn 24

25 Model A, stationsplacering, bemanding og køretøjer Hornbæk 1+3 Tanksprøjte 4000 L Mandskabstransportvogn med trin 1 og dykkerudstyr Helsingør 2+6 Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr HSE 600 L Vandtankvogn 8000 L Drejestige 30 m Dykkervogn og båd Fredensborg 1+5 Autosprøjte 3400 L Tankvogn 8500 L Slangetender (Birkerød) Espergærde 1+3 Tanksprøjte 4200 L Hørsholm 1+7 Autosprøjte 2500L Ny tankvogn 8000 L Drejestige 30 m (Helsingør) Pionervogn, tungredning og miljø Dykkervogn og båd Allerød 1+5 Autosprøjte 2100 L Tanksprøjte 6100 L Birkerød 1+5 Autosprøjte 2000L Tankvogn 7000 L 30 m drejestige (Allerød) Søllerød 1+5 Autosprøjte 3000L Tanksprøjte 6500 L 25

26 Model D, stationsplacering, bemanding og køretøjer Hornbæk 1+3 Tanksprøjte 4000 L Mandskabstransportvogn med trin 1 og dykkerudstyr Helsingør 2+6 (1+5 i dagtimerne) Tikøb 1+3 Tanksprøjte 4200 L Autosprøjte 3000 L med frigørelsesudstyr HSE 600 L Vandtankvogn 8000 L Drejestige 30 m Dykkervogn og båd Fredensborg 1+5 Autosprøjte 3400 L Tankvogn 8500 L Slangetender (Birkerød) Espergærde 1+3 Autosprøjte 3000L Allerød 1+5 Autosprøjte 2100 L Tanksprøjte 6100 L Hørsholm 1+7 Autosprøjte 2500L Ny tankvogn 8000 L Drejestige 30 m (Helsingør) Pionervogn, tungredning og miljø Dykkervogn og båd Birkerød 1+5 Autosprøjte 2000L Tankvogn 7000 L 30 m drejestige (Allerød) Søllerød 1+5 Autosprøjte 3000L Tanksprøjte 6500 L 26

27 5.1.4 Indsatslederfunktionen Indsatslederen er Nordsjællands Brandvæsen ledelsesrepræsentant på skadestedet og har ansvar for, og myndighed til, at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Gennem varetagelse af indsatslederfunktionen opnås en viden og kendskab til risikoobjekter og hændelser i kommunerne, som er vigtig viden i forhold til at varetagelse af kommunernes forebyggende opgaver som brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er derfor relevant, at der fortsat er overlap mellem nogle af dem, der varetager indsatslederfunktionen og nogle af dem, der varetager brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling i kommunen med henblik på, dels at sikre videns overførsel, og dels at styrke begge områder. Pt. er der 4 indsatsledervagter, én i Fredensborg, én i Helsingør, én i Rudersdal & Hørsholm og én i Allerød. Vagterne dækkes af i alt 16 personer, hvor 14 er fastansatte og to er honorarlønnede. Indstilling vedrørende indsatsledervagten: Det indstilles, at indsatsledervagten tilpasses det nye slukningsområde, med udgangspunkt i administrationen i Kokkedal i dagtimerne, og fra egen bopæl indenfor slukningsområdet uden for normal arbejdstid. Der vil indenfor normal arbejdstid ofte være mulighed for at supplere/afløse vagthavende indsatsleder blandt de fastansatte, mens der udenfor normalarbejdstid ikke kan garanteres for ikke vagtsatte personer. Der skal derfor være mulighed for at kunne supplere blandt vagtsatte indsatsledere, og der skal derfor være to på vagt i det samlede område (alle fem kommuner). En i det nordlige område, Helsingør og Fredensborg, og en i det sydlige område, Hørsholm, Rudersdal og Allerød. Vagterne varetages af i alt 12 indsatsledere, der på skift vil indgå i indsatsledervagten. Det sikrer, at der fortsat vil være tilstrækkelig ledelseskapacitet, som løbende fastholder rutine- og kompetenceniveau. Endvidere sikrer den samlede kapacitet af operative indsatsledere også, at der ved større og længerevarende hændelser kan ske løbende afløsning samt, at der ved særlige vejrligshændelser o.l. kan opnormeres til et robust niveau, i ex. kommunale krisestabe, lokal beredskabsstab mv Vandforsyning Nordsjællands Brandvæsen har et tæt samarbejde med vandforsyningsselskaberne i de fem kommuner, hvor der arbejdes med forskellige strategier for vandforsyningsnettet. Hørsholm kommune har nedlagt brandhaner med lav ydelseskapacitet. Som følge af den aftalte reduktion i antallet af brandhaner er beredskabet, i forbindelse med overgangen til kommunalt brandvæsen, blevet tilført en tanksprøjte med L vand med henblik på, at kunne supplere vandforsyningen. Fredensborg, Helsingør og Rudersdal Kommuners brandhaner nedlægges efterhånden som det er muligt, samtidigt med at der kun vedligeholdes på de brandhaner, der har høj ydelseskapacitet. I Allerød Kommune er der påbegyndt en reduktion af antallet af brandhaner. Der fastholdes et antal strategisk placerede brandhaner med god vandydelse. Som følge af den af- 27

28 talte reduktion i antallet af brandhaner er beredskabet, i forbindelse med overgangen til kommunalt brandvæsen, blevet tilført en tanksprøjte med L vand med henblik på, at kunne supplere vandforsyningen. Reduktionen sker løbende fremover, i takt med behovet for vedligeholdelse og udskiftning er påkrævet. Allerød Kommune har 280 brandhaner og der forventes nedlagt 3 6 brandhaner pr. år Indstilling vedrørende vandforsyning: Det indstilles, at der forsat sikres vandforsyning til brandslukning ved tæt dialog og samarbejde med forsyningsselskaberne i kommunerne Uddannelse og øvelse Brandvæsnets politik er overordnet at være på forkant med den beredskabsfaglige udvikling gennem kompetenceudvikling og netværk, hvilket giver sig til udtryk i at en del af de fuldtidsansatte medarbejdere indgår i forskellige faglige netværk. Meget af det operative mandskabs uddannelse og øvelser kan gennemføres lokalt, da Nordsjællands Brandvæsen råder over Nordsjællands Brandskole, hvilket mindsker transport- og opholdsudgifter forbundet med uddannelse og øvelser. Brandmandskab Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskravene er afhængige af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En brandmand skal have gennemgået: Funktionsuddannelse i førstehjælp (12 timer) Grunduddannelse Indsats (74 timer) og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus Udover disse kurser skal en holdleder have gennemgået: Holdlederuddannelse Brand (185 timer) I alt udover brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, samlet 24 timer, for at vedligeholde deres brandmandskompetencer. Mindst tre af de 12 øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Derudover gælder det for de brandfolk, der indgår i beredskabet som dykkere, at de skal have gennemgået: Dykkerassistent: 37 timer dykkerassistent uddannelse Dykker: 185 timer SCUBA erhvervsdykkeruddannelse og 74 timer redningsdykkeruddannelse Både dykkerassistenter og dykkere skal have kursus i dykkerrelateret førstehjælp (6 timer) hver 18. måned. 28

29 Det foreslås: at de lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser. at der afvikles intern holdledervedligeholdelsesuddannelse af to dages varighed hvert andet år for at vedligeholde og opdatere deres kompetencer. Indsatsledere Alle indsatsledere har ved implementering af plan for risikobaseret dimensionering gennemført overgangsuddannelsen til den nye indsatslederuddannelse, da det er lovkrav. Indsatslederne skal udover de12 årlige lovpligtige øvelser, også deltage i KST-øvelser (planspiløvelser) sammen med Politi og region og i de øvelser, der afholdes i den operative stab under Nordsjællands Politi (ca. en gang årligt). Herudover tilrettelægges et lokalt uddannelsesprogram, som er med til at kvalitetssikre den enkelte indsatsleders samlede opgavevaretagelse, samt skabe basis for et ensartet sagsbehandlingsniveau. Indstilling vedr. uddannelse og øvelser: Det indstilles, at gennemføre ovenstående forslag for vedligeholdelse af indsatslederes og holdlederens kompetencer på cirka kr ,- årligt Specialberedskab Nordsjællands Brandvæsen råder over specialberedskaber, som er en del af de deltidsbrandmænd der indgår i det almindelige beredskab og omfatter: Bådberedskab Redningsdykkerberedskab Højderedningsberedskab Droneberedskab Bådberedskab består af to redningsbåde beregnet til redningsaktioner på havet og større søer, og som er stationeret på henholdsvis Helsingør og Hørsholm. Herudover rådes der over en mindre båd der kan anvendes på mindre søer, og to flåder beregnet til redning af personer og dyr på tilfrosset vand. Bådfører kræver særlig kompetence, som erhverves igennem AMU på en 37 timers kursus Kystredning og bådtjeneste. Det indstilles at bådberedskabet fortsætter uændret. Redningsdykkerberedskab hænger sammen med bådberedskabet og består at tre enheder, stationeret på Helsingør, Hørsholm og Hornbæk som skaber et robust geografisk fordelt beredskab på kyststrækningen langs Øresund fra Gripskov til Gentofte kommuner. Redningsdykning kræver særlig kompetence for dykkere og dykkerassistenter fremgår af 29

30 afsnit om brandmandskab. Redningsdykkerberedskabet assisterer omkringliggende kommuner, der ikke råder over specialberedskabet, samt politi efter anmodning. Særlig afregning gennemføres med rekvirent for tjenesteydelse uden for eget dækningsområde, eller ved assistance til politiet. Det indstilles at redningsdykkerberedskabet fortsætter uændret Supplerende beredskab Supplerende beredskab består af de tre sammenlagte frivillige enheder, som hidtil har været en del af de tre gamle beredskaber. Supplerende beredskab består samlet i alt, af omkring 60 frivillige samt 13 frivillige med tilknytning til politiets ordenskorps. Status for supplerende beredskab: Helsingør/Fredensborg:28 aktive frivillige (2014 tal) Rudersdal Hørsholm: 12 aktive og 5 passive Allerød: 28 frivillige (2014 tal) hvoraf 18 er meget aktive + 13 frivillige der har specialtjeneste i form af politiets ordenskorps. Supplerende beredskab er en ressource udover det daglige primære beredskab, der kan tilkaldes og indgå supplerende ved brande, ulykker eller andre større hændelser, og hvor kapaciteten af mandskab og materiel kræver det. Af opgavetyper kan nævnes: Supplerende ved større brande og ulykker Pumpeopgaver Sneberedskab Brand- og førstehjælpsvagter ved arrangementer i kommunen f.eks. kræmmermarked mv. Fremsatte forslag til nye opgaver for supplerende beredskab, vil indgå i overvejelserne under arbejdet med udformning af ny strategi på området for supplerende beredskab. Opgaver for supplerende beredskab skal afpasses i forhold til vedtaget serviceniveau, med mulighed for dynamisk tilpasning af opgavefeltet, i forhold til reelle behov. Materiel og fagkompetencer skal også dynamisk tilpasses i forhold til opgaveportefølje, med fokus på kerneydelser og strategi. Indstilling vedr. supplerende beredskab: Det indstilles, at uddannelsesniveauet tilstræbes at være ens på grundniveau for alle aktive frivillige, og suppleret af udvidet kompetencer afhængig af, hvilke funktioner den enkelte frivillige har interesse i, samt hvilke behov Nordsjællands Brandvæsen reelt har. Det indstilles at fastholde mødesteder i Helsingør, Hørsholm og Allerød. Ligeledes findes der garage og lager faciliteter samme steder af varierende størrelse. 30

31 Det indstilles at fastholde garage og lagerfaciliteter på samme lokaliteter med dynamisk tilpasning. Det indstilles at materiel og køretøjer som supplerende beredskab råder over, primært fastholdes på de lokaliteter de er i dag. Det sker dog under hensyntagen til drift af det primære operative beredskab, hvor materiel og køretøjer fra supplerende beredskab kan indgå som følge af, at sikre drift at primært beredskab Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Nordsjællands Brandvæsen håndterer dette gennem følgende: I Helsingør Kommune: Forplejning gennem køkkenet på Hamlet ældreboliger samt Kvickly Prøvestenscentret og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller (Helsingør Hallen og Snekkersten Hallen) I Fredensborg Kommune: Forplejning gennem Lystholm Plejecenter i Fredensborg og Øresundshjemmet i Humlebæk og logi gennem evakueringscentre i kommunens haller (Fredensborg Hallen, Baunebjerghallen og Egedalshallen). I Allerød: 3 af kommunes idrætshaller (Lyngehallerne, Lillerødhallerne og Blovstrødhallen) udpeges til indkvarteringssteder. De tre haller har cafeterier, hvorfra forplejning kan foregå. Driften af indkvarteringsstederne påregnes udført af personale fra det supplerende beredskab samt kommunalt ansatte. Kommunens beredskabsplan behandler emnet vedrørende indkvartering og forplejning nærmere. I Rudersdal og Hørsholm: Kommunernes beredskabsplaner behandler emnet vedrørende indkvartering og forplejning nærmere. Endvidere er beredskabet en del af det storkøbenhavnske samarbejde, hvor der kan ydes assistance fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter i Hedehusene. Indstilling vedr. indkvartering og forplejning: Det indstilles, at der fortsat organiseres jævnt fordelt indkvarterings- og forplejningskapacitet til ca personer 31

32 Drift, administration og ledelse af det operative beredskab Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab er beskrevet i tabel 7. Opgaver relateret til det operative beredskab Ledelse af operativ afdeling, herunder personalesager, ansættelser, orlov og sygefraværssamtaler, afskedssager, MUS-samtaler, deltidsmandskab. adm. af vagtordninger, ferie mv. Administrative opgaver herunder dataregistrering i ODIN, journalisering, mail og telefon besvarelser, webbetaling, udarbejdelse af SOP og instrukser, administration af brandhaner, kontrol, bestilling m.v. Indsatsledervagt og deltagelse i månedlige indsatsledermøder deltagelse i øvrige udrykningsaktivitet, samt krisestyring i forbindelse med pludselig opståede hændelser Vagtcentralsamarbejder, IT SINE-kontrolrum samt procedurer m.v. Kompetenceudvikling for fuldtidsansatte, herunder vedligeholdelse og opdatering af indsatslederuddannelsen og andre kompetencer Ressourceforbrug i timer pr. år Vedligeholdelse og reparation af materiel og køretøjer 2200 Service og syn af køretøjer 700 Mundering depoter /lager m.v Interne møder 1000 Eksterne møder (leverandører, netværk, Beredskabsstyrelsen mv.) Vedligeholdelse af bygninger og arealer 900 Øvelser planlægning afholdes kursus adm. m.v. 750 Administration af frivillige i det supplerende beredskab 350 Forbrug i alt Tabel 7: Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab Se yderligere under punkt

Nordsjællands Brandvæsen

Nordsjællands Brandvæsen Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen 14. oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NORDSJÆLLANDS

Læs mere

Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Delrapport 1 - Risikoidentifikation Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION...

Læs mere

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015

Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen. 9. september 2015 Høringssvar Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 9. september 2015 1. Indkomne høringssvar I forbindelse med vedtagelse af oplæg til serviceniveau i Beredskabskommissionen,

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Endelig udgave 12. september 2012 Revideret udgave af 12. marts 2013 NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN 1 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen

Dagsorden Beredskabskommissionen Dagsorden Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere:

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Rudersdal og Hørsholm Kommune Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF RUDERSDAL

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Næstved Kommune December 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF NÆSTVED KOMMUNE...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 1 /var/www/ringsted/ringsted/sites/default/files/acadre/mm/files_1634_1462840/bilag_2_-_oplaeg_til_serviceniveau_2011.docindholdsforteg

Læs mere

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012

Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Udtalelse fra Beredskabsstyrelsen Kommentarer til udtalelse Generel indledning

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Ringsted Kommune september 2011 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 2. RISIKOPROFIL AF RINGSTED KOMMUNE...4 3. FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR RINGSTED

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Juni 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. OPBYGNING

Læs mere

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering

Delrapport 1. Bilag 1.2. Udrykningsstatistik Vestsjællands Brandvæsen. Plan for risikobaseret dimensionering Bilag 1.2 Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Udrykningsstatistik 2010-2014 Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 1 Fremgangsmåde

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Faxe Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF FAXE KOMMUNE... 4 2.1

Læs mere

Risikobaseret dimensionering for. Helsingør Kommunes Beredskab Udkast

Risikobaseret dimensionering for. Helsingør Kommunes Beredskab Udkast Risikobaseret dimensionering for Helsingør Kommunes Beredskab Udkast 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND...3 1.1 OPBYGNING AF RISIKOBASERET DIMENSIONERING...3 2. RISIKOPROFIL AF HELSINGØR

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Høringssvar 2016 Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen

Høringssvar 2016 Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen Høringssvar 2016 Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen HØRINGSSVAR Plan for risikobaseret redningsberedskab Nordsjællands Brandvæsen 2016 Kokkedal Industripark 14 2980 Kokkedal

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation (bilag 1.1) Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Risikobaseret dimensionering 2016

Delrapport 1: Risikoidentifikation (bilag 1.1) Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Risikobaseret dimensionering 2016 Delrapport 1: Risikoidentifikation (bilag 1.1) Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Risikobaseret dimensionering 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET

Læs mere

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab

Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab 1 BEREDSKABSSTYRELSEN April 2010 Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Forslag til disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) Dette forslag til disposition

Læs mere

Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune

Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune Bilag 1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Horsens Kommune Oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND... 3 1.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 2. RISIKOPROFIL AF HORSENS

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012

Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort. Faxe Kommune 2012 Bilag 1.2: Udrykningsanalyse i form af statistik og GIS-kort Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FREMGANGSMÅDE TIL UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE... 2 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR UDRYKNINGSANALYSEN...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag

Læs mere

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune Vordingborg Brandvæsen Haminavej 4 DK-4760 Vordingborg T. 55 37 27 40 brandstationen@vordin gborg.dk www.vordingborg.dk Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Vordingborg Kommune

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til Mariagerfjord Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til 27. oktober 2010 revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Mariagerfjord

Læs mere

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.

Notat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.

Et tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011. Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

Serviceniveau Indhold

Serviceniveau Indhold Indhold Side 12 Nuværende og fremtidigt vagtsystem Side 1 Indholdsfortegnelse Side 13 Vandforsyning Side 2 Forord Side 14 Uddannelse/øvelser Side 3 Risikoprofil Geografisk placering Side 15 Krigsmæssige

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Vestsjællands Brandvæsen Plan for Risikobaseret dimensionering. Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø

Vestsjællands Brandvæsen Plan for Risikobaseret dimensionering. Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Vestsjællands Brandvæsen Plan for Risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø 14. december 2015 Indholdsfortegnelse Formål og baggrund 4 1.1 Formål 4 1.2 Udarbejdelsen

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Hvidovre Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Hvidovre Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 9. juli 2012 Hvidovre Kommune indsendte

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Københavns Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Københavns Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 14. november 2011 Københavns Kommune

Læs mere

Notat. Der bliver ikke kapacitet til personredning inden for den i RBD

Notat. Der bliver ikke kapacitet til personredning inden for den i RBD Notat Notat vedr. ændringer i plan for risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Egedal Kommune Nærværende notat redegør for de fremsatte ændringer til den gældende plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. Den operative

Læs mere

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen

Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Virksomhedsplan for Lolland-Falster Brandvæsen Indledning. Virksomhedsplanen for Lolland-Falster Brandvæsen beskriver hvordan driften af Brandvæsnet organiseres. Specifikke opgaver eller emner er beskrevet

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune

Delrapport 1: Risikoidentifikation. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Delrapport 1: Risikoidentifikation Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Julni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 3 3. STRUKTURERING

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Mødet mandag den 30. januar 2012 kl. 09:30 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Afbud fra Hanne Agersnap Endvidere var til stede:

Læs mere

Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune

Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune Bilag C Plan for vandforsyning til brandslukning i Horsens Kommune Under henvisning til deres skrivelse dateret den 10. juli 2013 vedr. Horsens kommunes vandforsyning til Brandslukning, kan det oplyses

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at hver af de 5 kommuner har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. I Ryslinge kommune

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab

Plan for risikobaseret redningsberedskab Plan for risikobaseret redningsberedskab i Kolding Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. FORLØB FOR ARBEJDET... 3 3. DISPOSITION... 3 4. KOLDING KOMMUNES RISIKOPROFIL... 4 4.1 RISIKOOBJEKTER...

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune

Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune Plan for risikobaseret redningsberedskab i Roskilde Kommune Version 4, marts 2015 1. Formål og baggrund 1. september 2005 trådte bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab

Læs mere

Delrapport 1 Risikoidentifikation

Delrapport 1 Risikoidentifikation Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Risikoidentifikation Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø December 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet.

Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. 21. februar 2011 Placering af vandtankvogne i slukningsområdet. På Beredskabskommissionsmødet den 11. februar blev det drøftet om flytningen af den ekstra vandtankvogn fra Allingåbro til Rønde var en beredskabsfaglig

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Bilag 1.2 Udrykningsanalyse August 2016

Bilag 1.2 Udrykningsanalyse August 2016 Bilag 1.2 Udrykningsanalyse August 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FREMGANGSMÅDE TIL UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE... 4 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR UDRYKNINGSANALYSEN... 4 1.2 KVALITETSSIKRING AF DATAGRUNDLAGET...

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag.

Den 27. september og den 7. oktober 2013 indsendte Esbjerg Kommune supplerende materiale og et tilrettet planforslag. Bilag 2 Beredskabsstyrelsens udtalelse af 4. november 2013 over Esbjerg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Esbjerg Kommune indsendte den

Læs mere

Notat om operativt beredskab.

Notat om operativt beredskab. Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1.

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering

Risikobaseret Dimensionering (1-0-2012) Jane Borchersen Hansen - Afs 01.doc Side 1 Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen

Læs mere

Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016

Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016 Bilag 2.4 Analyse af dækningsområderne August 2016 Indholdsfortegnelse ANALYSE AF DÆKNINGSOMRÅDERNE... 3 UDRYKNINGSTIDSZONER... 3 Forudsætninger... 3 Fastsatte hastigheder... 4 Indsatsleder Endelavevej,

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Delrapport 2 Risikoanalyse

Delrapport 2 Risikoanalyse Vestsjællands Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 2 Risikoanalyse Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø december 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING:

EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING: EKSEMPEL PÅ PLAN FOR VANDFORSYNING TIL BRANDSLUKNING: Dette tænkte eksempel skal alene vise, hvordan planen kan struktureres og udarbejdes. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem beskrivelser, ydelser,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab.

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. 18. januar 2017 Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Nordjyllands Beredskab. Nordjyllands Beredskabs bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse.

Læs mere

De bedste hilsner. Stine Johansen (Kommunaldirektør) Helsingør Kommune. Tlf: 49 28 20 20 Mobil: 25 31 20 20. Kære Stine

De bedste hilsner. Stine Johansen (Kommunaldirektør) Helsingør Kommune. Tlf: 49 28 20 20 Mobil: 25 31 20 20. Kære Stine From: Stine Johansen (Kommunaldirektør) Sent: 23 Nov 2015 15:24:55 +0100 To: Louise Amkær;Vivi Moseholm Subject: VS: Økonomiudvalgsmøde Helsingør Kommune 231115 Attachments: Notat om sekundære enheder,

Læs mere

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013

Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab 2010-2013 April 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 2 Regler for dimensioneringsprocessen...5 3 Sammenfattende

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014

Bornholms Regionskommune. 7. oktober 2014 Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms

Læs mere

Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Risikoidentifikation

Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Risikoidentifikation Vestsjællands Brandvæsen Delrapport 1 Risikoidentifikation Plan for risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred og Sorø januar 2016 Indholdsfortegnelse Bilag: 1 Formål med risikoidentifikationen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen kl. 15:00 Lokale 83 Jammerbugt Kommune Beredskabskommissionen Punkter på åbent møde: 1. Tillæg 1 til brandslukningsoverenskomst med Falcks Redningskorps A/S 1 2. Årsberetning

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2009) Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet Bornholms Regionskommune Dato: 18. februar 2009 Sagsnr.: 2008/009028 Sagsbeh.: IAR Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev

Referat Beredskabskommissionen onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 9:30 i Mødelokale 4, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Orientering oktober 2013... 2 3. Kommunens generelle beredskabsplan 2013...

Læs mere

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009

Statistisk Nyhedsbrev 2/2009 Statistisk Nyhedsbrev 2/2009 Kommunale redningsopgaver 2007-2008 Samtlige kommunale redningsberedskaber varetager i dag redningsopgaver, herunder opgaver med frigørelse af fastklemte ved trafikuheld, som

Læs mere

OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016

OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016 OPLÆG TIL SERVICENIVEAU SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN AUGUST 2016 Indholdsfortegnelse 3.1 OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU... 3 3.1.1 OPBYGNING... 3 3.1.2 ANVENDELSE... 3 3.2 BEREDSKABET... 4 3.2.1 KONKRETE

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

Østsjællands Beredskab. Risikobaseret dimensionering for Østsjællands Beredskab

Østsjællands Beredskab. Risikobaseret dimensionering for Østsjællands Beredskab Østsjællands Beredskab Risikobaseret dimensionering for Østsjællands Beredskab Serviceniveau Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for udarbejdelse af planen 2. Forløb for det videre arbejde 3. Konklusion

Læs mere

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning

Risikobaseret dimensionering 2013 Varde Brand & Redning Varde Kommune 6. Serviceniveau for indsatskapacitet Sag 12/14138 Dok 1021335/12 vapl/sufa Varde den 01.02.2013 Indholdsfortegnelse Kapitel 6 Serviceniveau for indsatskapacitet Afsnit 6.1 Afsnit 6.2 Afsnit

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 1. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen Januar-Marts 70 opgaver kørt af Falck. 8 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/7 Varde Kommune 1. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere