Har du været udsat for en forbrydelse?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du været udsat for en forbrydelse?"

Transkript

1 Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse, begynder politiet at efterforske sagen. Det vil bl.a. sige, at politiet indsamler beviser og afhører de personer, der er involveret i sagen. Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter de ham eller hende. Når efterforskningen er afsluttet, overlader politiet sagen til anklagemyndigheden. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til at få den sigtede dømt, rejser anklagemyndigheden tiltale. Det betyder, at sagen bliver sendt til retten. Mindre alvorlige sager kan dog afgøres, uden at sagen kommer i retten, eksempelvis ved at gerningsmanden betaler en bøde. Anklagemyndigheden sender et brev til dig, hvor der står, at der er rejst tiltale i sagen. Hvis du skal afgive forklaring som vidne i retten, vil du også modtage et brev, hvor der står, hvor og hvornår du skal møde i retten. Det samme gælder, hvis du har et erstatningskrav mod den tiltalte, som retten skal tage stilling til. Se nærmere nedenfor. Hvis du ikke skal møde som vidne i retten og heller ikke har et erstatningskrav, har du mulighed for at bede anklagemyndigheden om at få oplyst, hvor og hvornår retsmødet skal afholdes. Du har også mulighed for at bede anklagemyndigheden eller retten om en gratis udskrift af dommen. Når du har bedt om oplysning om, hvor og hvornår retsmødet skal afholdes, vil du automatisk få besked, hvis dommen bliver anket.

2 Hvem kan hjælpe dig under en straffesag? Bistandsadvokat Hvis du har været udsat for voldtægt eller lignende, får du beskikket en bistandsadvokat, medmindre du frabeder dig det. Hvis du har været udsat for en anden volds- eller seksualforbrydelse, skal du selv bede politiet om at få en bistandsadvokat. Politiet vil vejlede dig om dine muligheder for at få en bistandsadvokat. Det er retten, der bestemmer, om du skal have en bistandsadvokat, og hvilken bistandsadvokat det skal være. Hvis der er en bestemt advokat, du gerne vil have til at hjælpe dig, kan du bede om det. Ellers får du tilbudt en af de advokater, der normalt arbejder med sådanne sager. Bistandsadvokaten er gratis for dig. Bistandsadvokaten hjælper dig under sagen. Når du har været udsat for voldtægt eller lignende, vil du få lejlighed til at tale med din bistandsadvokat, inden politiet afhører dig første gang, men i visse tilfælde vil det være nødvendigt, at politiet stiller dig en række spørgsmål, inden du har talt med bistandsadvokaten. Bistandsadvokaten kan i øvrigt være til stede, når du afhøres af politiet efterfølgende, medmindre du frabeder dig det. Når du har været udsat for en anden volds- eller seksualforbrydelse, kan politiet afhøre dig, uden at din bistandsadvokat er til stede, hvis du erklærer dig villig til at udtale dig. Bistandsadvokaten skal varetage dine interesser Din bistandsadvokat skal hjælpe dig og kan give dig råd og vejledning under hele sagen, både mens politiet efterforsker sagen, og hvis den senere skal for retten. Bistandsadvokaten kan rådgive dig, hvis du er bange for, at gerningsmanden skal opsøge dig igen. Bistandsadvokaten kan også hjælpe dig med at få erstatning, herunder opgøre dit erstatningskrav og fremsætte kravet under en eventuel retssag. Bistandsadvokaten kan også forberede dig på en eventuel retssag. Bistandsadvokaten kan tage med dig, hvis du skal afgive forklaring i retten.

3 Kontaktperson hos politiet Når du anmelder, at du har været udsat for en forbrydelse, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og du forventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten, udpeger politiet en person hos politiet eller anklagemyndigheden, som du altid kan henvende dig til (en kontaktperson). Politiet vil vejlede dig om ordningen med en fast kontaktperson. Erstatning Du kan i nogle tilfælde få udbetalt erstatning fra staten, hvis du har lidt et tab som følge af den forbrydelse, du har været udsat for. Staten kan efterforfølgende gennem politiet opkræve beløbet hos gerningsmanden. for anonymt at tale med nogen. Der findes en offerrådgivning i hver politikreds. Du kan finde flere oplysninger om offerrådgivningen på Du kan også rette henvendelse til Landsforeningen Hjælp Voldsofre, som er en privat forening, der tilbyder forskellige former for hjælp, råd og vejledning. Du kan finde flere oplysninger om foreningen på Det samme gælder, hvis du har været udsat for voldtægt eller en anden seksualforbrydelse. På den måde slipper du for at skulle tale med forskellige personer, hver gang du henvender dig til politiet. Politiet vejleder dig om reglerne for, hvornår du kan få erstatning. Hvis du har en bistandsadvokat, vil advokaten kunne hjælpe dig med at opgøre dit erstatningskrav. Hvem kan i øvrigt hjælpe dig Hvis du har været udsat for en anden forbrydelse end dem, der er nævnt ovenfor, kan politiet udpege en kontaktperson for dig, hvis politiet skønner, at du kan få behov for yderligere vejledning. Du kan henvende dig til offerrådgivningen, hvis du gerne vil have hjælp til at få kontakt til professionelle, der kan tilbyde forskellige former for råd og vejledning, eller hvis du har brug

4 Når straffesagen opgives Hvis politiet skønner, at der ikke er nogen grund til at efterforske anmeldelsen, f.eks. fordi det forhold, der er anmeldt, ikke er strafbart, afviser politiet anmeldelsen. Politiet kan også træffe afgørelse om at indstille efterforskningen, f.eks. hvis der ikke er tilstrækkelige beviser mod den person, der er mistænkt. Hvis din anmeldelse afvises eller efterforskningen indstilles, får du et brev om det. Du kan klage over afgørelsen, hvis du er utilfreds med den. Du kan læse om hvordan, i det brev du får. Hvis anklagemyndigheden beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod den person, der er sigtet, f.eks. fordi der ikke er beviser nok, får du et brev fra anklagemyndigheden, om at påtale i sagen opgives (påtaleopgivelse). Du kan klage over afgørelsen, hvis du er utilfreds med den. Du kan læse om hvordan, i det brev du får. Hvis sagen kommer for retten Hvis politiet finder gerningsmanden, og sagen skal for retten, skal du formentlig møde i retten og afgive vidneforklaring om, hvad der skete. Du bliver kun indkaldt til at afgive forklaring, når det er nødvendigt. Når du bliver indkaldt som vidne i retten, skal du møde op. Du vil sammen med din vidneindkaldelse modtage oplysninger om din pligt til at møde, om hvordan et retsmøde foregår, og hvad dine rettigheder og pligter som vidne i retten er. Det kan ofte afklares med retten på forhånd inden du skal afgive forklaring hvilke muligheder der er for at gøre situationen lettere for dig. Tal derfor på forhånd med din bistandsadvokat, din kontaktperson, eller den anklager, der behandler sagen, om dine muligheder. I særlige tilfælde, kan politiet eller anklagemyndigheden f.eks. aftale med retten, at en person står klar til at modtage dig, når du ankommer til retten, og fortæller dig, hvilket lokale du kan vente i, hvis du gerne vil undgå at møde tiltalte eller andre vidner i sagen, mens du venter. Har du fået en bistandsadvokat beskikket, kan advokaten tage sig af dig eller aftale det fornødne med retten. Har du været udsat for voldtægt eller lignende og skal afgive forklaring i retten, har du ret til at få dørene lukket, mens du afgiver forklaring. Din bistandsadvokat kan på dine vegne bede retten om at beslutte, at dørene skal lukkes.

5 Også i andre alvorligere sager kan der være mulighed for at få dørene lukket, mens du afgiver forklaring. Din bistandsadvokat eller anklageren i sagen kan på dine vegne bede retten om at beslutte, at dørene skal lukkes. Når dørene lukkes, må kun dem, der har med sagen at gøre, være til stede. Når dørene lukkes, må det der bliver sagt i retten, herunder din forklaring, heller ikke gengives offentligt, eksempelvis i medierne. Hvis retten beslutter, at dørene ikke skal lukkes under din forklaring, kan den eventuelt i stedet beslutte, at der skal gælde et såkaldt referatforbud. Det betyder, at din forklaring ikke må gengives offentligt. Din at beslutte, at der skal være referatforbud. Retten kan endvidere i nogle tilfælde beslutte, at tiltalte skal sidde et sted, hvor du ikke kan se ham eller hende, når du afgiver din forklaring, eksempelvis helt bagest i retslokalet. Din at beslutte, at tiltalte skal sidde, så du ikke kan se ham, mens du afgiver forklaring. Retten kan også i særlige tilfælde beslutte, at tiltalte helt skal forlade retslokalet, mens du afgiver forklaring. Det kan eksempelvis være fordi, du har svært ved at afgive forklaring, mens han eller hun er til stede. Din at beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens du afgiver forklaring. I helt særlige tilfælde hvis afgørende hensyn til din sikkerhed taler for det, og hvis det ikke har betydning for tiltaltes muligheder for at forsvare sig kan retten beslutte, at tiltalte ikke må få oplysning om dit navn, stilling eller bopæl, hvis du beder om det. Din at beslutte, at tiltalte ikke må få oplysning om dit navn, din stilling eller din bopæl.

6 Når straffesagen er slut Hvis du har bedt om det, og retten vurderer, at du har mulighed for det efter loven, kan du få en gratis kopi af dommen, når straffesagen er slut. Der er også mulighed for at bede om aktindsigt i en afsluttet straffesag. Anmodningen skal du sende til den politikreds, der har behandlet sagen. Du vil herefter få et brev om, i hvilket omfang du har adgang til aktindsigt i sagen. Nære pårørende pårørende om, hvilke muligheder han eller hun har for at følge sagen. Reglerne om underretning og klageadgang, når politiet eller anklagemyndigheden afviser en anmeldelse, indstiller efterforskningen eller opgiver påtale, gælder også for nære pårørende til den, der har været udsat for en forbrydelse, hvis han eller hun er afgået ved døden. Den nære pårørende skal også underrettes, når der rejses tiltale i sagen, og have oplyst, hvor og hvornår retsmødet finder sted, hvis han eller hun beder om det. En nær pårørende er den, som har stået den afdøde nærmest, f.eks. en ægtefælle eller samlever, forælder, barn, bror eller søster. Hvis den person, der har været udsat for en forbrydelse, er afgået ved døden, og politiet eller anklagemyndigheden ved, at der er en nær pårørende til den afdøde, der har vist interesse for straffesagen, vejleder politiet eller anklagemyndigheden den nære Hvis den, der har været udsat for en forbrydelse, er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, har en nær pårørende, der beder om det, efter loven endvidere i visse særlige tilfælde mulighed for at bede politiet om at få en bistandsadvokat.

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Side 1 af 5 Vejledning om udfyldning af svarskriftsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du er blevet sagsøgt, og sagen er omfattet af reglerne om mindre krav (småsager). Småsager er

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder)

Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder) Ansøgningspakke FA7_da_020315 Ansøgning om familiesammenføring for et barn (søger ikke samtidig med forælder) Hvad bruges denne ansøgningspakke til? Denne ansøgningspakke bruges til at søge om opholdstilladelse

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

Rigsadvokatens. beretning 2007. Behandling af klager over politiet

Rigsadvokatens. beretning 2007. Behandling af klager over politiet Rigsadvokatens beretning 2007 Behandling af klager over politiet Rigsadvokatens beretning 2007 Behandling af klager over politiet Rigsadvokatens beretning 2007 Behandling af klager over politiet Publikationen

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Hvis du får en klage. Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager

Hvis du får en klage. Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager Hvis du får en klage Vejledning til læger der involveres i klagesager eller tilsynssager Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg 2013 Indhold Side Alle kan risikere en klage- eller tilsynssag 3 Lægeansvarsudvalgets

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark

Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Når bør man varetektsfengsle? Når bør man varetektsfengsle? Statsadvokat Jens Røn, Danmark Brugen og omfanget af varetægtsfængsling er et tilbagevendende

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Betænkning om behandling af klager over politiet. Betænkning nr. 1507

Betænkning om behandling af klager over politiet. Betænkning nr. 1507 Betænkning om behandling af klager over politiet Betænkning nr. 1507 BETÆNKNING OM BEHANDLING AF KLAGER OVER POLITIET Afgivet af et udvalg under Justitsministeriet Betænkning nr. 1507 København 2009 Betænkning

Læs mere

Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb

Karin Sten Madsen. Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Karin Sten Madsen Hvor ku du gøre det? Konfliktmægling ved seksuelle overgreb Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet Juni 2005 Hvor ku du gøre det? Center for Voldtægtsofre Afsnit 4073 Rigshospitalet

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere